• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Ux prototype design
 

Ux prototype design

on

  • 1,160 views

Master project 2012

Master project 2012

Statistics

Views

Total Views
1,160
Views on SlideShare
1,160
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Ux prototype design Ux prototype design Document Transcript

    • UX prototype design:integrering af sociale medier til understøttelse afsamarbejde og informationsdelingUX prototype design:integrating social media supporting collaboration and sharing of information DTU Informatik Kandidatspeciale, cand. polyt. Digitale Medieteknologier Frederikke Ørnberg Høvelt, s062656 Vejledere: Jakob Eg Larsen og Michael Kai Petersen
    • RESUMEDette projekt vil kortlægge studerendes brug af online værktøjer til studie- oggruppearbejde. Ud fra den viden, der opnås om studerendes brug, vil der blivelavet en prototype af en applikation, med de studerendes ønsker og brug ifokus.Denne rapport er bygget op af følgende elementer:  Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de? o Her kortlægges de studerendes brug af online værktøjer ved hjælp af spørgeskema, workshop og interviews.  Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne, og hvordan skal den se ud? o Denne del bygger på resultaterne fra del 1, og vil ud fra disse beskrive og brugervenlighedsteste en konceptuel prototype til studerende.  Del 3 – Afrunding o Den sidste del vil diskutere og evaluere prototypen og det fremtidige arbejde.ABSTRACTThis project will outline students’ use of online tools for study and groupwork. The gained knowledge will be used for developing a prototype of anapplication with the wishes and use of students in focus.This report is build of these elements:  Part 1 - Which online tools do students use and how are they used? o Here the students’ use of online tools will be outlined by means of questionnaire, workshops and interviews.  Part 2 - Which functions shall an application for students have and how should it look? o This part uses the results from part 1, and will from these describe and usability test a conceptual prototype developed for students.  Part 3 – Recapitulation o This last part will discuss and evaluate the prototype and the future work.
    • FORORDDette kandidatspeciale er udført i samarbejde med Danmarks TekniskeUniversitet, DTU Informatik og er min afsluttende opgave på kandidat-uddannelsen Digitale Medieteknologier.En stor tak til alle de studerende, der har været med til spørgeskema-undersøgelse, workshops, løbende test af prototype og endelig brugertest afapplikationen. Ydermere tak til Hubert Baumeister og Kasper Skovhøj for atstille op til interview.Specialet består af:  En hovedrapport.  En bilagsrapport – Appendiks, indeholdende de fleste bilag  En ZIP-fil, der indeholder excel-filer benyttet til analyse af spørgeskema og designspecifikationer fra Axure.Undervejs i rapporten vil der blive henvist til Appendiks for flere beskrivelserog forklaringer.Rigtig god fornøjelse!Frederikke Ørnberg Høvelt
    • INDHOLDSFORTEGNELSERESUME 3ABSTRACT 3FORORD 5INDHOLDSFORTEGNELSE 7INTRODUKTION 9DEL 1 - HVILKE ONLINE VÆRKTØJER BRUGER STUDERENDE, OGHVORDAN BENYTTES DE? 13DE STUDERENDES BRUG AF VÆRKTØJER 17INTERVIEW MED UNDERVISERE 26PERSONAS 27OPSAMLING PÅ DEL 1 29DEL 2 - HVAD SKAL EN APPLIKATION TIL STUDERENDE KUNNE, OGHVORDAN SKAL DEN SE UD? 31SMARTPHONES OG TABLETS 32EN APPLIKATIONS ”HOLDBARHED” 33VIGTIGE FUNKTIONER I EN APPLIKATION TIL STUDERENDE 34PROTOTYPEN – VERSION 1 35BESKRIVELSE AF PROTOTYPEN 37USER STORIES 44BRUGERTEST 46PROTOTYPEN – VERSION 2 49HEURISTISK EVALUERING 53KOGNITIV INSPEKTION 57OPSAMLING PÅ DEL 2 60
    • DEL 3 – AFRUNDING 61PRÆSENTATION AF PROJEKT FOR DTU OG ARCANIC 61LIGNENDE APPLIKATIONER 62DISKUSSION 63KONKLUSION 65LITTERATURLISTE 67
    • INTRODUKTIONOnline værktøjer er blevet en stor del af mange menneskers hverdag, mangebenytter dagligt flere former for online værktøjer uden at tænke over det.Også blandt studerende er det blevet mere udbredt at benytte andreværktøjer end dem uddannelsesstedet stiller til rådighed.Figur 1 viser, hvor mange studerende på DTU, der dagligt benytter forskelligeonline værktøjer. Figur 1 – DTU-studerendes daglige brug af online værktøjerDTU stiller et værktøj til rådighed – CampusNet, hvor der er mulighed for, atde studerende kan lave grupper, sende beskeder og dele filer med hinanden.Derudover er der også lavet en CampusNet smartphone applikation, der givernogenlunde de samme muligheder som de studerende har på den netbaseredeudgave af CampusNet. Dog bliver andre online værktøjer så som Dropbox ogFacebook stadig brugt i stor stil af de studerende.Denne rapport vil undersøge, hvilke værktøjer de studerende benytter tilstudie- og gruppearbejde og hvordan disse værktøjer benyttes. Dernæst vilder blive udarbejdet en prototype med konceptuelle forslag til, hvordan entablet applikation, der understøtter de studerendes brug af online værktøjer,kan se ud.
    • METODEKortlægningen af de studerendes brug af online værktøjer tagerudgangspunkt i et spørgeskema sendt ud til alle studerende på DTU.Spørgeskemaet lå online i en måned og gav 1490 besvarelser, i dette beskriverde studerende, hvilke værktøjer de benytter, og hvordan de benytter dem.Derudover svarer de studerende også på, om de benytter en smartphone ellertablet dagligt, og om de har nogle idéer til, hvordan DTU eller undervisere kanforbedre brugen af online værktøjer. Ud fra dette spørgeskema, er det muligtat kortlægge, hvilke værktøjer de studerende bruger, hvem der bruger dem oghvordan. For at få yderligere forklaring på de vigtigste elementer fraspørgeskemaet blev der afholdt workshops, hvor de studerende havdemulighed for at uddybe og give deres forklaringer på svar givet ispørgeskemaet.Endeligt blev to undervisere interviewet for at høre om deres holdning tilCampusNet og online værktøjer i undervisningen.Ud fra spørgeskema, workshop og interview er der udarbejdet fem personas,der bliver brugt til at forklare, hvordan en applikation kan hjælpe dem i dereshverdag.Design af prototypen blev udført i flere steps, da det var vigtigt at havebrugerne med i designprocessen. I første del blev flere sketches blevet lavet påpapir, så brugerne nemt kunne komme med deres kommentarer tilprototypen. Da de grundlæggende designprincipper var på plads blevprototypen lavet i Axure, hvilket gav en interaktiv prototype, der kunne testesendeligt med brugere.Den første version af prototypen, blev brugertestet ved hjælp af en tænke-højttest med studerende fra DTU. Ud fra observationer i denne test, blev en nyversion af prototypen lavet. Version to blev ikke testet med brugere, men blevi stedet testet ved hjælp af en heuristisk gennemgang og en kognitivinspektion.
    • MOTIVATIONMotivationen for dette projekt bunder i min store interesse for userexperience og usability, som min kandidat i Digitale Medieteknologier harbeskæftiget sig meget med. Det har derfor i projektet været vigtigt for mig athave brugerne med i hele processen, da det kun på denne måde sikres, atfunktioner og design dækker de studerendes behov.Derudover har det været et valg fra starten at fokusere på design afapplikation til tablets både på grund af, at jeg ser det som en enhed mangemennesker og specielt studerende vil eje i fremtiden, men også da dette er etnyt område for mig. Jeg har mest beskæftiget mig med konceptuelle designs ogevalueringer af enten hjemmesider eller smartphones. Tablets ser jeg som enhybrid mellem disse, og synes derfor at området er meget spændende.AFGRÆNSNINGUnder spørgeskema og workshop kom værktøjer og idéer frem, deromhandler muligheder for at finde faciliteter på DTU ved hjælp af kort oglignende. Dette er ikke taget med i overvejelserne omkring den endeligeprototype, da det i dette projekt er valgt at fokusere på brugen af onlineværktøjer i forhold til samarbejde i studie- og gruppearbejde.Derudover kom der i spørgeskemaundersøgelsen og under workshops mangekommentarer omkring CampusNet. En sammenfatning af disse kommentarerkan ses i Appendiks B.
    • DEL 1 -HVILKE ONLINE VÆRKTØJER BRUGERSTUDERENDE, OG HVORDAN BENYTTESDE?DTU har allerede en smartphone applikation, der mere eller mindre harsamme funktioner som CampusNet1, men udgangspunktet for dette projekt er,at der findes andre online værktøjer de studerende benytter i forbindelse medstudie og gruppearbejde. I stedet for, at DTU udvider funktionerne påCampusNet eller Portalen2, burde man i stedet tage værktøjerne til sig ogintegrere dem i de nuværende værktøjer. For at kortlægge de studerendesbrug af online værktøjer, vil denne del af rapporten undersøge dette ved hjælpaf spørgeskemaundersøgelse, workshops og interviews.SpørgeskemaundersøgelseFor at finde ud af, hvordan de studerende benytter forskellige onlineværktøjer, blev der udsendt et spørgeskema på CampusNet3. Spørgeskemaetblev valgt som metode til indsamling af information som det første, da manved hjælp af spørgeskemaer kan få mange studerendes svar indenfor relativkort tid. Dog er spørgeskemaundersøgelser en kvantitativ analysemetode, dergiver målbare og sammenlignelige resultater. Derfor er det i dette projekt,også nødvendigt med mere kvalitative undersøgelser så som interviews ogworkshops for at få en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan værktøjernebliver brugt.Spørgeskemaet var anonymt, men de første tre spørgsmål omhandledestudiested, studielinje og semester, hvilket giver mulighed for at kategorisereden studerende efter disse tre parametre. De næste otte spørgsmål ispørgeskemaet omhandlede brugen af online værktøjer.1 Yderligere beskrivelse af CampusNet kan findes i Appendiks B.2 Portalen er et intranet for DTU ansatte og studerende, med informationer som ikke direktehænger sammen med et kursus.3 Spørgeskemaet kan ses på dette link:www.docs.google.com/spreadsheet/viewform?formkey=dHZrX0xHazM0RFU0RmV0QU5OSjk5Umc6MQ#gid=0 13Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • Der var i alt tyve forskellige online værktøjer i spørgeskemaet, som groft kaninddeles i fire grupper:  Sociale medier  Fildeling  Informationssøgning  AndreNogle af de tyve værktøjer, så som Facebook og Dropbox, var der på forhånden formodning om, at de studerende benyttede meget, dog var det nødvendigtat undersøge, hvad de blev benyttet til og hvor ofte. Andre værktøjer blevvalgt da de havde en funktion, der kunne være relevant i forhold til studie.I spørgeskemaet var inddelingen af værktøjer ikke angivet, da de studerendeikke skulle se deres svar begrænset af denne inddeling. Hvis eksempelvisFacebook blev skrevet under sociale medier, men en studerende brugteFacebook til fildeling, skulle overskriften sociale medier ikke begrænse ellerforvirre den studerende.De studerende havde mulighed for at beskrive, hvordan de benyttedeværktøjerne, om der var andre værktøjer, end de tyve forslåede, de brugte ogom de havde idéer til, hvordan deres uddannelsesinstitution kunne forbedrebrugen af online værktøjer.Til sidst i spørgeskemaet havde de studerende mulighed for at afgive deres e-mailadresse, ved at afgive denne, var de både med i konkurrencen om tobilletter til Roskilde Festival, og gav samtidig lov til at blive kontaktet senerehen med henblik på interview, workshop, testpersoner eller lignende.Inden spørgeskemaet blev sendt ud til alle studerende, blev der lavet enpilottest med studerende fra kurset Human Computer Interaction på DTU4. 19studerende svarede på spørgeskemaet i pilottesten, hvilket resulterede ienkelte ændringer5.Et studie af Jakob Nielsen6 i 2008 viste, at folk ikke læser særlig meget af dentekst, der bliver vist, når de surfer på nettet (Nielsen, How Little Do UsersRead?, 2008). Denne undersøgelse, sammen med pilottesten, gjorde det klart,4 (DTU, 2012)5 For eksempel blev online værktøjet Google Sites fjernet, da folk misforstod dette værktøj.Google Sites er Googles værktøj til at lave hjemmesider, og tanken bag brugen af spørgsmåletvar, om folk benyttede dette værktøj til for eksempel at lave en Wiki til en studiegruppe ellerlignende. Dog er Google Sites ikke særlig kendt, og de studerende svarede på spørgsmålet medsvar om deres generelle brug af alle Googles sider (søgning, mail, kalender mv.).6 Dansk usability ekspert (http://www.useit.com/) 14Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • at de studerende ikke ville læse alle spørgsmål og vejledninger tydeligt, men istedet svare på det, de troede der stod. Derfor var det vigtigt at lavespørgsmålene så tydelige som muligt, og fjerne de spørgsmål ogsvarmuligheder, der var svære at forstå.I de dele af spørgeskemaet, hvor folk skulle svare på, hvor ofte de brugte etantal online værktøjer, var det vigtigt at holde de samme svarmuligheder.Da spørgsmålene visuelt mindede om hinanden, ville der være storsandsynlighed for, at de studerende ikke ville opdage, hvis svarmulighederneændrede sig (Weinscheck, 2011, s. kap. 8).Spørgeskemaet lå online på CampusNet fra den 15. december 2011 til den 16.januar 2012, i perioden kom der 1491 besvarelser. Alle studerende på DTUhavde mulighed for at svare, både bachelor, kandidat og ph.d. studerende.Dette giver i alt cirka 8000 studerende med mulighed for at besvarespørgeskemaet7, hvilket giver dette spørgeskema en svarprocent på cirka 20%.Derudover blev der også sendt et spørgeskema ud til ikke-DTU studerende.Dette spørgeskema blev sendt ud via Facebook og lignende netværk, og gav 35besvarelser. Baggrunden for udsendelsen til andre studerende var, at dettemåske kunne give ekstra input til, hvordan online værktøjer kunne bruges,eller input til, hvordan andre uddannelsesinstitutioner bruger onlineværktøjer.Besvarelser fra DTU-studerende er de primære besvarelser, hvor andrebesvarelser vil blive brugt til idéudvikling. En gennemgang af besvarelser fraikke DTU studerende kan ses i Appendiks A kapitel 1.6.WorkshopDa man med et spørgeskema ikke har mulighed for at spørge ind til deafgivende svar, blev der også afholdt to workshops med studerende fra DTU.Alle de studerende, der havde ytret interesse for senere deltagelse i projektetblev kontaktet angående deltagelse i workshop. Der blev afholdt toworkshops; én på dansk og én på engelsk. På denne måde havde alleinteresserede mulighed for at deltage uanset nationalitet. Den danskeworkshop havde fire deltagere og den engelske tre. På trods af det lavedeltagerantal havde de studerende, der var med til workshoppen, mange godeideer og begge workshops varede to timer.7 Tal fra DTUs hjemmeside (DTU, 2012) 15Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • Til workshoppene blev de studerende præsenteret for de vigtigste resultaterog citater fra spørgeskemaundersøgelsen, de fik en yderligere præsentation afprojektet og fik at vide, at alle ideer og holdninger var velkomne. Underworkshoppen var det vigtigste formål at få en dybere forståelse af destuderendes brug af online værktøjer, og relevante/interessante pointer fraspørgeskemaundersøgelsen blev præsenteret for deltagerne for at høre deresmening. Derudover blev de studerende præsenteret for enkelte idéer tilfunktioner for at høre deres kommentarer omkring disse.InterviewI spørgeskemaet blev underviseres brug af hjemmesider både omtalt positivtog negativt. Specielt hjemmesiden for kurset Matematik 18, blev omtalt megetpositivt. For at høre undervisernes grund til at benytte hjemmesider i stedetfor CampusNet, blev to undervisere interviewet. Interviewet havde også tilformål at høre om deres generelle holdning til brug af online værktøjer.8 01005.mat.dtu.dk 16Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • DE STUDERENDES BRUG AF VÆRKTØJERDe fire grupper som spørgeskemaet var delt op i, vil blive brugt i dette afsnit,til at beskrive de studerendes brug af online værktøjer. I gennemgangen er derbrugt mange citater fra både spørgeskemaet og workshop, disse citater erskrevet i kursiv.For at få retvisende data, er alle tal fra spørgeskemaet udregnet i procent.Dette er gjort for bedre at kunne sammenligne data fra for eksempel årgange,hvor der ikke er lige mange fra hver årgang, der har svaret. Alle excelfilerbrugt til analysering af spørgeskema kan ses i Appendiks J. I resultaterne fraspørgeskemaundersøgelsen er det valgt at lave kategorisering efter år og ikkesemester, da dette gør data mere overskuelig.I Appendiks A kapitel 1.5 findes oversigt over fordelingen af værktøjer perkvadrant9. Denne oversigt blev brugt til workshops, da det gav et grundlag fordiskussion omkring hvilke værktøjer, der benyttes i de fire kvadranter påDTU. Der er ikke lavet en detaljeret beskrivelse af værktøjer brugt perstudieretning, da dette ikke er relevant for dette projekt, hvor resultaterneskal lede frem til en applikation, der kan benyttes af alle studerende.9 DTU er opdelt i fire kvadranter, hvor hver kvadrant, meget generaliseret, dækker overforskellige uddannelsesretninger. Yderligere beskrivelse kan ses i Appendiks A kapitel 1.5. 17Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • SOCIALE MEDIERIndenfor sociale medier brugt til studie er Facebook det værktøj, destuderende benytter oftest. 42 % svarer, at de bruger Facebook dagligt ellernæsten dagligt i forbindelse med studiet. På Figur 2 ses det, hvordan Facebookskiller sig ud i forhold til, hvilke sociale medier, der bliver brugt. Figur 2 - Brugen af sociale medierChatfunktionen og grupper på Facebook er de ting, de studerende oftestbenytter i forbindelse med studie. Da Facebook er et socialt medie, hvor folkmere eller mindre altid er online, for eksempel via en smartphone, ermuligheden for nemt at komme i kontakt med de rigtige personer denvigtigste grund til, at Facebook bliver brugt. Er folk ikke direkte online påchatten, får mange en besked om, at der er nogen, der har kontaktet dem i engruppe, eller sendt meddelelse til dem. Dette gør, at man er sikker på, at denperson man gerne vil i kontakt med, ser beskeden hurtigt, og man derved fårsvar på sine spørgsmål. It is often easier (or quicker) to reach fellow students at facebook, compared with emails (both private and student-email) Klassen har en gruppe på facebook, som vi bruger flittigt til at sparre med hinanden - både om løsning af forskellige opgaver, og til at finde ud af praktiske ting så som lokaleændringer m.v. 18Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • Facebook er et værktøj, der bliver brugt langt mere blandt nye studerende endstuderende på deres sidste år. Figur 3 viser, at studerende på de førsteårgange benytter Facebook oftere end studerende på senere årgange. Figur 3 - Tre mest brugte værktøjer per årgang (brug minimum en gang om ugen)Dette betyder også, at de studerende, der starter på DTU fremover i højeregrad, vil benytte Facebook. Facebook er altså er et værktøj, de studerendekender før de starter på DTU, og er vant til at bruge. Figur 3 viser, at dette ikkeer tilfældet med Dropbox og Wikis, disse er værktøjer de studerende anvendermere på de ældre årgange.Ved workshoppen blev det tydeligt, at muligheden for at arbejde sammen igrupper uden at sidde sammen, var af stor værdi for de studerende. Det varderes hovedbegrundelse for at benytte både Facebook og Skype10. PåFacebook blev der, specielt blandt de yngre studerende, oprettet grupper,hvor det er muligt for alle at snakke sammen. Derudover blev Skype brugtmeget til skærmdeling og samtale.Et andet socialt medie de studerende blev spurgt om, er Google+11. Google+ erikke nær så populært som Facebook, selvom mange af funktionerne er detsamme. 81 % svarer, at de aldrig benytter Google+.Der er nogle, der benytter Google+ til gruppearbejde, og som i princippetmener, at nogle funktioner er bedre på Google+ end Facebook, dog bliverFacebook benyttet, da der ikke er særlig mange brugere af Google+. På FB kan jeg ofte komme i kontakt med folk som er i mit kursus og som sandsynligvis også er igang med at lave det samme som jeg. Det kunne fx være10 Yderligere beskrivelse af Skype kan ses under kategorien Andre11 www.plus.google.com 19Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • en opgaveaflevering i matematik. Jeg ville også bruge Google+ - men der er ikke andre ""online"" der. Just for the chat. Although I think theres a lot of potential for better use of the listed services as a tool. Especially Google+ with the way its structured, which also allows the teacher to have a private life and professional life easily separated by the power of circles.Data fra Google Trends i Appendiks F viser, at der bliver lavet flere søgningerpå Facebook end Google+ på Google, hvilket også indikerer, at Facebookgenerelt er mere populært end Google+.Yderligere beskrivelser af sociale værktøjer kan ses i Appendiks A.FILDELINGIndenfor fildelingsværktøjer er Dropbox klart det mest brugt værktøj, 69 %svarer, at de benytter Dropbox minimum en gang om ugen, hvoraf 32 %benytter det dagligt. De studerende benytter Dropbox som fildelingsværktøj istedet for CampusNet. Den faktor, at man ikke skal huske at uploade og detsimple interface til Dropbox, er af stor værdi for de studerende. I always keep my projects and reports on Dropbox so I dont lose them and I can access them from anywhere. Dropbox: Genialt til gruppe arbejde. Hvordan kunne vi klare os før det!?!? Figur 4 - Brug af fildelingsværktøjerFigur 4 viser, at Youtube er et værktøj de studerende benytter ofte 24 %svarer, at de benytter Youtube til studierelateretarbejde minimum én gang omugen. Nogle besvarer, at det ikke er bevidst, at de benytter Youtube da det kanvære en søgning fra Google, der resulterer i en video fra Youtube. Andre søgerbevidst på Youtube efter videoer med eksempler eller toturials. 20Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • Jeg bruger det kun hvis det er at jeg søger på google efter nogle ting og der så kommer et vindue med Youtube om det emne. Så det er ikke bevidst at jeg bruger Youtube. Youtube for learning videos if I havent understood something well enough. Most likely to be, because the mandatory books arent good enough.Den forholdsvis høje brug af Youtube viser, at mange studerende får god hjælpaf andre, der forklarer problemet på en anden måde end en faglitterærbog. Islutningen af spørgeskemaet havde de studerende mulighed for at skrive,hvilke andre online værktøjer de brugte. Her fortalte flere, at de benyttedeKhan Academy12, som er et online værktøj med forskellige læringsvideoer ogøvelser indenfor naturvidenskabelige områder.Google Docs13 er også et værktøj, der ligger højt på listen af brugte værktøjer.19 % svarer, at de benytter Google Docs minimum en gang om ugen. De flestesvarer, at Google Docs er godt til at arbejde sammen i grupper, da flere kanarbejde samtidig og se, hvad hinanden skriver. Dog bliver der også svaret, atGoogle Docs ikke kan bruges som eneste teksteditor, da der manglerfunktioner, som kan findes i for eksempel Word eller Latex. For sharing content google docs is my favourite due to real time editing with several people. We usually use Dropbox shared folders to work on the same report. We wouldnt if Google Docs were a decent word processor, but it isnt, so its not getting as much love as it used to from us.Funktioner som fildeling og overblik over kurser var dem, som de studerendeprioriterede højest i en applikation under workshoppene. Derudover blev derogså nævnt en form for To Do liste, man eventuelt kan dele med andre. Enfortalte, at han allerede nu brugte applikationen Wunderlist/Wunderkit14 til athuske, hvilke opgaver, der skal laves til hvilke kurser og hvornår.I spørgeskemaet blev der nævnt mange andre fildelingsværktøjer, som destuderende benytter. Mange nævner forskellige former for repositories tildeling af filer i grupper, fordelen ved dette er versionsstyring. Subversion (svn), Git and CVS are missing. All three are version control systems for files. These are good for document creation in a group, as it controls who did what when and are all able to merge files, if more than one person has edited the same files at the same time.12 www.khanacademy.org13 www.docs.google.com14 www.wunderlist.com og www.wunderkit.com 21Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • Derudover er gratis online værktøjer til for eksempel præsentationer ellerdiagrammer15 meget populære, det samme er gældende for onlineprojektstyringsværktøjer så som Podio og Pivotal16.Alt i alt viser det, at der er stor brug af forskellige online værktøjer, og destuderende har brug for et fildelingsværktøj, der giver flere muligheder endCampusNet gør i dag.DROPBOX VS. GOOGLE DRIVE VS. SKYDRIVEDe studerende blev i spørgeskemaet spurgt om deres brug af Dropbox, men destuderende svarede også, at de benyttede andre værktøjer til fildeling så somSugarsync og Wuala17, som begge minder om Dropbox, forskellene ligger iindstillingerne, hvor man vælge, hvilke mapper, der skal synkroniseres.Dropbox er dog blevet det fildelingsværktøj de fleste andre programmersammenligner sig med18.Både Google og Microsoft har udviklet et fildelingsværktøj, der ikke blivernævnt i spørgeskemaet, Google Drive19 blev først lanceret 24. april 201220,hvilket betyder at dette værktøj ikke havde mulighed for at være en del afspørgeskemaet, men Microsofts Skydrive har eksisteret siden 200721.Geek.com har lavet en sammenligning af de tre værktøjer (Mathews, 2012).Sammenligningen viser, at går man efter mest mulig gratis plads eller erprisen på ekstra plads vigtig, skal man benytte SkyDrive. Er det derimodmulighed for at vælge, hvilke mapper, der skal synkroniseres, som er vigtigt,er det Dropbox eller Google Drive, der skal benyttes.Blev der lavet en ny undersøgelse af de studerendes brug af fildelings-værktøjer nu, kan det være, at Google Drive var kommet med på listen, dog vilDropbox højst sandsynligt stadig være det værktøj de fleste studerendebenytter, af den årsag, at de har benyttet det længe, og er blevet glade for det.Dropbox kom frem på et tidspunkt, hvor mange studerende ikke benyttedenoget fildelingsværktøj, da der ikke var noget med et lige så simpelt interface.De tilbød 2GB gratis plads, med mulighed for mere gratis plads, hvis manintroducerede andre for værktøjet. Det gjorde rigtig mange på det tidspunkt,hvilket betød, at mange studerende begyndte at bruge Dropbox og stadig gørdet.15 www.prezi.com og www.lucidchart.com16 www.podio.com og www.pivotaltracker.com17 www.sugersync.com og www.wuala.com18 (SugarSync) og (Microsoft, 2012)19 www.drive.google.com20 (Google, 2012)21 (Wikipedia) 22Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • INFORMATIONSSØGNINGSom Figur 5 viser, er Wikis også et af de værktøjer de studerende benyttermeget, 68 % svarer, at benytter Wikis minimum en gang om ugen, hvor denforetrukne er Wikipedia22. Besvarelserne tyder på, at Wikis bliver brugt megettil informationssøgning – hvis man bare lige mangler et hurtigt svar. Fleresvarer dog også, at det ofte ikke er med vilje, at de kommer ind på Wikipedia,men en søgning på Google ofte leder dem derhen. I use Wikipedia for getting quick information, which can be verified afterwards if necessary. My google searches often lead to wikipedia.Figur 3 viser, hvordan brugen af Wikis stiger, jo senere årgang man er på, altsåer Wikis ikke et værktøj, de benytter ofte, inden de starter på DTU. Da destuderende blev spurgt ind til dette under workshoppen fortalte de, at de iløbet af gymnasiet havde fået at vide, at de ikke måtte benytte Wikipedia,hvilket de så som grunden til, at der er færre studerende på de førstesemestre, der benytter sig af dette værktøj. Figur 5 - Brugen af informationssøgningsværktøjerDe studerende blev også spurgt om deres brug af Citizendium23, Delicious24 ogDigg25, men ingen af disse værktøjer bliver brugt af de studerende. Derimodbruger de studerende flere andre informationssøgningsværktøjer, som ikkevar en del af spørgeskemaet, flere nævner Google Scholar26, Scopus27 og Web22 www.wikipedia.com23 www.citizendium.org24 www.delicious.com25 www.diig.com26 www.scholar.google.com27 www.scopus.com 23Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • of Science28 som alle er værktøjer til søgning efter artikler. Derudover er enalmindelig søgning på Google eller Yahoo også nogle af de metoder, destuderende benytter til informationssøgning.Yderligere beskrivelse af de studerendes brug af informationssøgnings-værktøjer kan ses i Appendiks A.ANDREDen sidste kategori indeholder forskellige former for værktøjer derforoverskriften Andre. Figur 6 - Brugen af værktøjer i kategorien AndreI spørgeskemaet blev de studerende spurgt om deres brug af Google Calendar,og 24 % svarer, at de benytter Google Calendar minimum en gang om ugen. Ispørgsmålet om, hvilke andre værktøjer de studerende bruger, skriver en del,at de benytter iCal29. Altså skulle spørgsmålet i spørgeskemaet have væretbrugen af en elektronisk kalender og ikke kun Google Calendar. Generelt tyderdet dog på, at det er udbredt blandt de studerende at benytte en eller andenform for elektronisk kalender.Kapitel 1.4 i Appendiks A viser ydermere, at Google Calendar er mere brugtblandt ældre studerende, her benytter 36 % kalenderen, hvor kun 20 % af denystartede benytter Google Calendar. Sammenholdes dette med brugen afDoodle30, hvor antallet af brugere også stiger på de senere semestre, tyder detpå, at de studerende har mere brug for planlægning på de senere årgange,hvor man ikke altid har alle kurser sammen med de samme.23 % svarer, at de benytter Skype minimum en gang om ugen, og flerestuderende skriver også at de benytter sig af chatklienter så som MSN28 I dag hedder dette Web of Knowledge, og kan tilgås via www.portalen.dtu.dk29 IOS (Apple styresystem) kalender30 www.doodle.com 24Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • messenger31, Google talk32 og Teamviewer33. Brugen af forskellige chatklientertyder på, at de studerende har et stort behov for nemt at kunne komme ikontakt med hinanden.Der er dog flere andre værktøjer, som de studerende nævner i spørgeskemaet,der hører til under denne kategori. For eksempel nævner mange CampusNetsom et manglende værktøj på listen. Mange benytter sig meget af CampusNetog synes det fint udfylder det behov, de har for online værktøjer34. Jeg synes allerede at lærerne på DTU bruger online medier (som CampusNet) på en rigtigt god og eksemplarisk måde, og kan derfor ikke se hvilke forbedringer der kunne laves/kræves. Nej egentlig ikke, for synes det fungerer udemærket ikke at bruge onlineværktøjer. Jeg ville fortrække hvis alting ikke blev så digitaliseret. Jeg syntes det er godt at der kommer undervisningsmateriale på nettet, men jeg ville meget nødigt undervises på nettet. Derudover er jeg meget glad for at de skriftlige eksamener foregår med blyant og papir. Jeg mener det at læse til ingeniør er at lære et håndværk og et håndværk skal kunne gøres uden hjælp af computer, lommeregner etc.Dog er der også mange, der mener at CampusNet kunne forbedres og i detmindste, at alle forelæsere blev tvunget til at bruge systemet. Mangestuderende er trætte af, at nogle forelæsere vælger at benytte deres egenhjemmeside eller lignende til kurserne. Our Campusnet is quite good, but I guess some teachers could use the possibilities more than they do. Give more online tests and quizzes, use the conference and chat some more etc. "Fildelingen, som vi bruger meget på campusnet, er tit uoverskuelig.. Det ""roder"" hurtigt.. I stedet for at vise ""hvad der er nyt"" når man logger på campusnet, kunne det være fedt hvis alt det der er nyt SIDEN man sidst var logget ind, kom frem.. I hvert fald nyheder fra de forskellige kurser.. På den måde kan man undgå at der er noget man overser.."Matematik 1 hjemmesiden blev også rost under workshoppen med de danskestuderende fra 1. semester. De studerende synes at hjemmesiden var godtbygget op, og meget overskuelig i forhold til CampusNet, dog var de alle ogsåenige om, at det ville fungere bedre, hvis CampusNet og hjemmesiden var31 www.msn.com32 www.google.com/talk33 www.teamviewer.com34 Yderligere kommentarer til CampusNet kan ses i Appendiks B. 25Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • koblet mere sammen. Specielt muligheden for at se forelæsninger igen ogstreame dem direkte, var populært blandt de studerende. Derudover satte dealle stor pris på, at det ikke er nødvendigt at købe bøger til kurset, men i stedetblot betale 300 kr. og på denne måde få adgang til online bøger med mere. Destuderende synes godt om hjemmesiden, men vil heller ikke ønske, at allekurser lavede en lignende hjemmeside, da det også er rart, at have alt samletet sted.Yderligere beskrivelse af disse værktøjer kan ses i Appendiks A.INTERVIEW MED UNDERVISEREFor at finde ud af, hvorfor nogle undervisere vælger at benytte sig afhjemmesider i stedet for CampusNet blev to undervisere interviewet. Den enevar Kasper Skovhøj fra Learning Lab35, der har været med til at designehjemmesiden til Matematik 1, den anden var Hubert Baumeister, der har valgtat lave hjemmesider til hans kurser i stedet for at benytte CampusNet.De fortalte begge, at den største grund til, at de valgte at lave en hjemmeside istedet for at benytte CampusNet var, at CampusNet var for statisk og det ikkevar muligt at lave præcis det, de gerne ville vise og give til de studerende.Hubert fortalte, at han prøvede at benytte CampusNet for mange år siden, ogdengang havde den ikke alle de funktioner han gerne ville have og derforlavede han hjemmesider til sine kurser. Han vidste godt, at der var kommetmange nye funktioner til CampusNet efterfølgende, men havde ikke fået sat sigind i de funktioner, der var kommet til, og har derfor valgt at beholde sinehjemmesider. Han havde umiddelbart ikke noget i mod at benytte CampusNet,men han ville ikke skifte, uden en grundig introduktion til alle funktioner, elleren beskrivelse af, hvordan de informationer, han har liggende på sinhjemmeside nu, kan overføres til CampusNet.Kasper fortalte, at ideen til hjemmesiden i Matematik 1 kom, da der i 2009blev sat penge af til at lave et pilotprojekt om e-læring på Matematik 1. Nogletidligere studerende blev indkaldt, hvor Kasper var en af disse. De fik mereeller mindre frie tøjler og de kom frem til en online portal, hvor alt materialeskulle ligge. De ønskede en mere overskuelig side end CampusNet og detskulle være muligt at læse tekster og se videoer direkte på siden i stedet for atdownloade. Siden blev lavet i samarbejde med holdet bag Matematik 1 oghjemmesiden blev introduceret på kurset i 2010. Siden bliver opdateret afunderviserne selv, og nogle studentermedarbejdere/hjælpelærere hjælpermed at optage film ved forelæsningerne så det er muligt at streame og se35Afdeling på DTU, der blandt andet undersøger muligheder i for forbedring af undervisningenpå DTU. www.learninglab.dtu.dk 26Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • forelæsningen igen efterfølgende. Da det er de studerende, der i forvejen eransat som hjælpelærere til kurset og forelæserne selv, der kan opdatere siden,koster det ikke ekstra at holde hjemmesiden kørende i løbet af semesteret.Selvom hjemmesiden ikke er en del af CampusNet kan de studerende benyttederes CampusNet log ind til hjemmesiden. Selv mener holdet baghjemmesiden, at siden har et design og en struktur, som andre kurser ogsåkunne bruge.PERSONASSpørgeskema, workshop og interview viste tydeligt, at der er meget forskelligeholdninger til brugen af online værktøjer. Blandt studerende er der storforskel på, om man er vant til at bruge af online værktøjer, hvordan manbruger dem, og om man er på første eller sidste årgang. Blandt forelæsere erder groft sagt to forskellige typer, dem der synes godt om brugen af nyeværktøjer, og dem der helst vil holde sig til det kendte.Disse fem personas viser fem forskellige brugere af DTUs systemer og onlineværktøjer. Personaerne er fiktive, og viser nogle karakteristika som er vigtigeat huske på i designet af en applikation, det skal altså ikke ses som virkeligepersoner fra hverken spørgeskema eller workshop (Molich, 2006, s. 45).En fuldstændig præsentation af de fem personas kan ses i Appendiks C, her vilde fem blot blive beskrevet kort.Ny udenlandsk studerende Marku er 25 år og er fra Rumænien. Han har valgt at tage sin kandidat i Computer Science på DTU. Marku er meget socialt anlagt, men synes det er svært at finde alle tilbud om sociale arrangementer på DTU. Han får noget igennem sit netværk af andre udenlandske studerende og noget via CampusNet eller Facebook. Dog glemmer han ofte at tjekke alle steder, da han ikke ved, hvor folk skriver om arrangementer henne.Studerende på sidste år Katrine er 27 år og er ved at skrive speciale indenfor Fødevare- teknologi på DTU. Katrine bruger flittigt sin smartphone, tablet og computer, som hjælper hende med at holde styr på hendes hverdag. Hun elsker at prøve nye online værktøjer af både i studiebrug og privat. Hun synes generelt at CampusNet fungerer udmærket, men kunne godt tænke sig at underviserne blev bedre til at bruge det. 27Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • Ny dansk studerende Pernille er 19 år, og er lige startet på byggeteknologi. Pernille har af princip ikke nogen Facebookprofil, da hun har set, hvor meget tid mange af hendes studiekammerater bruger på det. Pernille ejer hverken smartphone eller tablet, og kan heller ikke se, hvad hun skal bruge det til. Indtil videre synes hun, at CampusNet har fungeret fint til hendes brug, og kan ikke se, hvad hun skal bruge andre online værktøjer til.Underviser 1 Erling er 62 år og har arbejdet på DTU i 30 år, han elsker sin forskning indenfor kemi. En del af ansættelsen på DTU omfatter også undervisning, som dog aldrig bliver hans yndlings- beskæftigelse. Han har undervist i de samme fire kurser de sidste 10 år, hvor han har lavet en hjemmeside til kurserne, det fungerer rigtig godt, da han ikke skal bekymre sig om at huske at lægge nyt materiale op, når et nyt semester starter.Underviser 2 Helen er 33 år og bor sammen med sin mand, der arbejder hos Google. Helen har undervist på DTU i 1,5 år og elsker det. Gennem hendes mand lærer hun mange online værktøjer at kende. Hun synes det er super spændende og tager derfor også mange af værktøjerne med i hendes undervisning. Hun presser ikke nogle af de studerende til at benytte bestemte værktøjer, men præsenterer dem, så de studerende har mulighed for at benytte den både i studiet og privat. 28Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • OPSAMLING PÅ DEL 1Alt i alt viser spørgeskema, workshop og interview, at de studerende ogundervisere benytter mange former for andre online værktøjer endCampusNet. Inden spørgeskemaundersøgelsen var der en formodning om, atFacebook og Dropbox var nogle af de værktøjer de studerende benyttedemeget – hvilket spørgeskema og workshop bekræftede. Derudover visteanalysen også, at de studerende benytter mange andre værktøjer, så somYoutube og Wikipedia. Udviklingen af nye værktøjer går stærkt, og det erderfor svært at forudse, hvilke værktøjer, der vil blive benyttet, om bare ethalvt år.De personas, der skildrer studerende viser hvordan, der er stor forskel på,hvordan online værktøjer bruges, hvor meget de bliver benyttet og hvor ofte.De to personas, der skildrer undervisere, viser at der er stor forskel på, hvorglade de er for brug af CampusNet og andre online værktøjer.Spørgeskemaet viste, at 63 % af de studerende på DTU benytter ensmartphone dagligt eller flere gange om ugen, hvor der kun er 10 % af destuderende, der benytter en tablet dagligt eller flere gange om ugen. Detbetyder, at der er mange studerende, der er vant til at benytte smartphones ogtablets, men der findes stadig en stor del af de studerende, der ikke benytterdisse enheder.Spørgeskema, workshops og løbende snak med studerende viste, at folk erblevet meget vant til personaliseret indhold, eller i hvert fald med mulighedenfor at gøre det personaliseret. Man vil kun have information omkring det, derer relevant for en selv. Derudover viste workshops, at de studerendes ønskertil en applikation var meget centraliseret omkring gruppearbejde og mulighedfor fildeling eller overskueliggørrelse af dette.I udviklingen af en applikation til DTU, er det derfor vigtigt at huske alle dissepersonligheder og værktøjer. Hverken undervisere eller studerende skaltvinges til at bruge online værktøjer eller enheder, der ikke passer ind i dereshverdag. Det er vigtigt, at en applikation bliver et frivilligt hjælpeværktøj forbåde undervisere og studerende. 29Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • 30Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?
    • DEL 2 -HVAD SKAL EN APPLIKATION TILSTUDERENDE KUNNE, OG HVORDANSKAL DEN SE UD?Denne del af rapporten vil tage udgangspunkt i resultaterne fra første del,hvor det fremgik, at de studerende bruger mange forskellige værktøjer og påforskellige måder. Med holdningerne fra de fem personas og de kvantitativeresultater fra spørgeskemaundersøgelsen sammenholdt med de kvalitativeresultater fra workshop og interview, vil en konceptuel prototype blivedesignet. I designet af prototypen vil der blive lagt vægt på de studerendesoplevelse af applikationen, og de har derfor været en stor del af heleprocessen. Der vil i designet af applikationen ikke blive lagt vægt på tekniskeløsninger og beskrivelser af mulige API’er. 31Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • SMARTPHONES OG TABLETSBusiness Insider36 har lavet en undersøgelse af folks brug af smartphones ogtablets. De har i den forbindelse prøvet at forudsige, hvad fremtiden indenfordette område bringer (Cocotas & Blodget, 2012). Som Figur 7 viser, bliver derallerede nu solgt flere smartphones end PC’er og Business Insider spår, atsalget af smartphones og tablets vil være langt højere end PC’er i fremtiden. Figur 7 - Smartphones, tablets og PCer - nu og fremtiden (Cocotas & Blodget, 2012). Større versioner kan ses i Appendiks D.Tal fra Gartner37 viser ydermere, at salget af tablets stiger hurtigere end salgetaf smartphones. Stigningen i salget af smartphones fra 2010 til 2011 var cirka10 %, hvor stigningen i salget af tablets fra 2011 til 2012 var cirka 30 %(Appendiks E).Google lavede i 2011 en undersøgelse om amerikaneres brug af tablets, 1430svarede på spørgeskemaet, der kom ud til flere millioner amerikanere via enreklame på tablets. I denne undersøgelse svarede 38 %, at de benyttede derestablet mere end 2 timer om dagen, hvor brugen ofte ligger indenfor spil,informationssøgning og e-mails. Derudover benytter 56 % deres tablet til at gåpå sociale medier og 28 % svarede, at deres tablet var deres primærecomputer (Google - Think Insights, 2011).Selvom det kun er 10 % af de studerende på DTU, der benytter tablets i dag,vil denne prototype blive lavet som en tablet applikation, da ovenstående taltyder på, at fremtiden vil byde på endnu mere brug af tablets.En diskussion af native applikation vs. mobil web applikation kan ses iAppendiks M.36 www.businessinsider.com37 www.gartner.com – IT forskning og konsulent bureau 32Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • EN APPLIKATIONS ”HOLDBARHED”Forskellige studier viser, at applikationer bliver slettet hurtigt, hvis brugerenikke finder den relevant. PewReseachCenter38 skriver i en rapport fra 2010, at56 % af de adspurgte i deres undersøgelse sletter en applikation, hvis den ikkeer brugbar eller hjælpsom (PewResearchCenter, 2010). Derudover skriverJosh Clark i hans bog ”Tapworthy”, at to måneder efter download bliver kunen tredjedel af alle applikationer brugt (Clark, 2010, s. 10).Generelt er folk ikke særlig loyale overfor applikationer eller værktøjer,kommer der noget andet, skiftes programmet hurtigt. Figur 8 fra Flurry39 viserfolks loyalitet overfor applikationer indenfor forskellige emner. Figur 8 - Loyalitet overfor applikationer (Flurry.com - Peter Farago, 2009)X-aksen viser, hvor mange procent af downloadede applikationer, brugerebeholder over 90 dage. Y-aksen angiver, hvor mange gange på en ugeapplikationen bliver brugt. Kigger man på nyhedsapplikationer ses det, at 43% af alle nyheds-applikationer bliver på brugerens enhed mere en 90 dage,hvorimod kun 5 % af livsstilsapplikationer forbliver installeret mere end 90dage. I artiklen på Flurry står der ydermere: Thinking about News apps, this makes sense given that news content is constantly being refreshed, providing consumers nearly infinite value over time.4038 www.pewresearch.org – Virksomhed, der undersøger trends spørgeskema, demografiskestudier m.m.39 www.flurry.com 33Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • Dette betyder altså, at der skal være noget nyt på applikationen, når brugerenåbner den. Der skal være noget, som brugeren finder interessant, og det ervigtigt, at brugeren ved, at indholdet er relevant for ham - på denne mådesikres fortsat brug af applikationen.VIGTIGE FUNKTIONER I EN APPLIKATION TIL STUDERENDEI del 1 blev det klart, at de studerendes ønsker lå meget indenforgruppearbejde og overskueliggørelse af dette. Da der til gruppearbejde bliverbrugt mange forskellige værktøjer, er det nødvendigt for de studerende athave et overblik over dette, og nemt kunne komme i kontakt med hinanden.Et andet vigtigt element at huske på når funktionerne i denne applikationbesluttes er, at de fleste af de værktøjer de studerende, benytter allerede harudviklet applikationer til deres produkter. Det vil derfor ikke være relevant atlave en applikation, der kan det samme som allerede eksisterendeapplikationer eller værktøjer.For at sikre, at de studerende finder applikationen relevant, vil der iprototypen blive lagt vægt på følgende funktioner:  Tilføje grupper/værktøjer o Det skal være muligt for brugeren at se, en samlet oversigt over de værktøjer der benyttes.  Notifikationer o Det skal være muligt for brugeren at få at vide, når der er sket noget nyt i et værktøj, der benyttes.  Chat o For at lette kommunikationen i gruppearbejde skal applika- tionen indeholde en chat.  ToDo liste o Der skal være en ToDo liste i applikationen, eventuelt med mulighed for at hente ToDo lister fra andre applikationer.  Søgefunktion o Det skal være muligt at søge i notifikationer.  Sortering af notifikationer o Det skal være muligt at sortere, så der kun ses notifikationer fra en bestemt gruppe, et bestemt værktøj eller en bestemt person.40 (Flurry.com - Peter Farago, 2009) 34Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • PROTOTYPEN – VERSION 1Når der kigges på design af applikationer siger titlen på Steve Krugs bog fra2005 det hele: DON’T MAKE ME THINK41. Det passede i 2005 og det passer iden grad i dag. Med den store konkurrence på markedet, vil folk haveapplikationer, de nemt kan sætte sig ind i, eller nemt kan se hvordan de kanbruge. Derudover er det vigtigt, at brugerne selv har indflydelse på indholdet iapplikationen, således at de føler, at applikationen er relevant for præcis dem.I bogen ”Designing Interfaces” beskrives 14 forskellige adfærdsmønstre, derer relevante at huske på, når en applikation designes. For eksempel, at brugereofte går på opdagelse på egen hånd i systemet; har brugeren mulighed fordette uden at ødelægge applikationen, eller få fejl, vil man være mere positivoverfor applikationen. Et andet vigtigt mønster er Vane; hvis brugeren er vanttil at benytte for eksempel Android applikationer, er det vigtigt, atapplikationen overholder de ting man er vant til fra andre Androidapplikationer. Dette kan for eksempel være at benytte tilbage knappen ellerlangt tryk for andre muligheder (Tidwell, 2011, s. 9-23).SKETCHINGFor at finde frem til det helt rigtige design, blev der lavet flere sketches, hvorsmå ændringer og forslag nemt kunne fremvises og testes med brugerne. Vedat bruge sketches, altså tegninger på papir, i den indledende designproces,bliver man mere åben for idéer, da man ikke behøver tænke så meget overkvalitet og teknik. ((Buxton, 2007) og (Greenberg, Carpendale, Marquardt, &Buxton, 2012)). Flere forskellige applikationer blev kigget igennem for at fåidéer til denne applikation, for eksempel Danske Banks iPad applikation42,Google Reader applikation43 og Facebook44.Specielt for designet på Danske Banks tabletbank er, at brugeren selv kanvælge, hvilke funktioner, der skal være på forsiden af applikationen. Hvis manfor eksempel ofte benytter girokort, kan brugeren selv vælge, at dette skalfindes på forsiden af applikationen.De vigtigste elementer fra Google Reader og Facebook er den nyhedsstrøm,det er muligt at se i applikationen. Her får brugeren et hurtigt overblik overRSS feeds eller beskeder.Facebook blev også valgt til designinspiration, da et studie fra Jakob Nielsenviser, at studerende bedst kan lide interfacestilarter de kender i forvejen. Da41 (Krug, 2005)42 (iTunes, 2012)43 (Google play, 2012)44 Her menes ikke applikationen fra Facebook men hjemmesiden www.facebook.com 35Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • spørgeskemaet viste, at mange studerende benytter sig af Facebook, er dennestilart valgt til inspiration (Nielsen, College Students on the Web, 2010).Figur 9 viser fire forskellige sketches, der er lavet, hvor der løbende erkommet kommentarer fra potentielle brugere. Figur 9 - SketchesSketches fungerede rigtig godt til at få kommentarer fra brugere, da idéer varnemmere at forklare, når brugerne kunne se dem visuelt. Et par sketches blevlavet med post-its da det på denne måde, var nemt at rykke rundt påelementer, når brugeren kom med input.Efter flere forskellige sketches på papir, blev det grundlæggende designbesluttet, og en interaktiv prototype kunne laves i Axure45. I Axure er detmuligt at generere en designspecifikation, der i dybden beskriver alle dele afdesignet. Designspecifikationen kan ses i Appendix K. I designet afapplikationen er der lagt vægt på de ønsker, de studerende har og ikketekniske løsninger. Altså er der ikke beskrevet, hvordan funktioner skal løses ipraksis, men blot hvordan designet af applikationen skal være.45 Værktøj til udvikling af prototyper og wireframes. www.axure.com 36Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • BESKRIVELSE AF PROTOTYPENApplikationen fik efter flere overvejelser navnet Notify, med udgangspunkt i,at notifikationer er den vigtigste feature, og navnet skulle referere til dette.Applikationen tilbyder, at brugeren kan tilknytte alle de online værktøjer hanbenytter. Notify vil hente information fra værktøjerne, og vise dette forbrugeren på en struktureret måde.Antallet af notifikationer hænger sammen med antallet af grupper/mapperbrugeren har tilknyttet. Tilføjelse af de grupper/mapper brugeren benytterofte gør, at applikationen bliver en fast del af hverdagen, og dermed vilbrugeren føle en form for afhængighed overfor applikationen, hvilket gør denen succes (MacManus, 2012).Det er ikke kun muligt at tilføje værktøjer i applikationen, men også bestemtemapper eller grupper fra et værktøj. Det kan for eksempel være en specifikgruppe på Facebook eller en bestemt mappe i Dropbox. På den måde kanbrugeren selv bestemme præcis hvilke oplysninger, der skal vises iapplikationen.Ved tilknytning af hjemmesider er det vigtigt, at den brugeren ikke får en nynotifikation hver gang, der blot er rettet et komma, da dette ikke er eninteressant oplysning. Samtidig er det også vigtigt, at for eksempelundervisere ikke skal gøre noget anderledes end normalt for, at brugeren fårnotifikationen. Dog kan det måske forsvares med én daglig opdatering fra enhjemmeside, hvor brugeren i notifikationen får at vide, hvad der er opdateret.Er det en simpel opdatering, kan han blot vælge at markere notifikationen afsom læst.Applikationen er bygget op efter navigationsmodellen Hub and spoke, hvilketbetyder, at der findes én hovedside, som brugeren altid vil vende tilbage til(Tidwell, 2011, s. 80). Der er andre sider, der er relevante for brugeren, menhan vil altid komme tilbage til denne side46. Denne hovedside i Notify erOverblik, hvor brugeren kan få et overblik over alle notifikationer modtaget iapplikationen.Der er i applikationen brugt mange ikoner og logoer, for at gøre designet merespændende, og ikke så teksttungt for brugeren (Cox, 2012). De brugte ikonerhenviser til brugerens virkelige verden, og følger dermed brugerens mentalemodeller, således knappens betydning nemt kan tydes (Reisberg, 2010, s. 425-427). Derudover er alle sider bygget op på samme måde, så det kun er midten46 Dette kan også ses i Appendiks H, hvor alle funktioner i Notify er listet. 37Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • af applikationen der ændrer sig. Alle udenom liggende menuer er konsistenteog ordnede, så brugeren nemt får et overblik over applikationen og densmuligheder (Martin).Designet af applikation vil følge Android standarder. Disse designstandarderkan findes på hjemmesiden:www.developer.android.com/design/index.html.Der er kun brugt gestures i applikationen som er vante for Android brugere,derfor skal det pointeres, at dette design specifikt er lavet til Android enhederog det samme design ikke kan benyttes til iPad. En gesture som for eksempellangt-klik bliver brugt ofte i Android design, men bruges sjældent på iOS47.Vante gestures bruges, da applikationen skal være nem at gå til, og der skalikke være funktioner, som brugeren ikke finder frem til (Norman & Nielsen,2012). Derudover er applikationen designet, så den kun kan bruges ilandscape position, baggrunden for dette er Nielsen Norman Groupsundersøgelse af iPad, hvor de skriver, at brugere sjældent drejer iPad’enunder brug og et mindre overtal af testdeltagerne fortalte, at de foretraklandscape positionen (Budiu & Nielsen, 2011, s. 72).SPECIFIKATION AF FUNKTIONERNedenfor vil de forskellige dele af applikationen blive beskrevet nærmere. Eninteraktiv version af prototypen kan ses her:www.share.axure.com/CEE8BYI venstre side af applikationen ses en menustruktur, der viser de grupper ellermapper brugeren har tilknyttet applikationen. De to øverste menupunkter erstandard, hvor klik på Overblik vil vise alle notifikationer i applikationen –uanset værktøj. Klik på Gemte meddelelser viser de notifikationer brugeren harvalgt at gemme ved hjælp af langt-klik eller ved at holde fingeren nede pånotifikationen og trække den over i mappen.47Langt-klik bliver brugt en smule på IOS, til for eksempel sletning af applikationer ellercopy/paste, men IOS brugere er ikke vant til ekstra menuer ved langt klik. 38Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • NOTIFIKATIONERNotify er et hjælpeværktøj til studerende, der benytter mange forskelligeonline værktøjer til gruppearbejde. Notifikationer i Notify vises som en NewsStream, hvilket betyder, at notifikationer vises i omvendt kronologiskrækkefølge med de nyeste notifikationer øverst, for at se ældre notifikationer,skal brugeren blot scrolle ned ad midten (Tidwell, 2011, s. 34-39) 48.Struktureringen af information er ens for alle notifikationer uanset, hvilketværktøjer informationen stammer fra. Figur 10 - Strukturering af en notifikationUnderstregninger på nogle ord betyder, at brugeren kan klikke på denne ogkun få notifikationer fra dette værktøj, fra denne gruppe/mappe eller fradenne bruger. Figur 11 - Forsiden af NotifyHvis der for eksempel er kommet en ny meddelelse på CampusNet eller etgruppemedlem har opdateret et dokument i Dropbox, er det muligt at semeddelelsen, eller se det dokument, der er blevet redigeret i, dette gøres vedat klikke på øjet ved notifikationen og dermed vises indholdet afnotifikationen Figur 12.48 Dette gesture følger mønstret Slide to scroll (Saffer, 2009, s. 52-53) 39Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • Figur 12 - Vis besked fra CampusNetFor at komme tilbage til forrige visning skal brugeren trække fra venstre modhøjre i det panel der er kommet til venstre for beskeden49.Det er ikke muligt for brugeren at svare på meddelelsen i CampusNet ellerredigere dokumentet på Dropbox. For at gøre dette, skal brugeren i stedetklikke på pilen, og ved hjælp af pop-up menuen vælge, hvilken applikationdokumentet eller beskeden skal åbnes med (Figur 13)50. Figur 13 - Åbning af dokumentDenne applikation henter altså kun information fra værktøjer og kan ikkesende information den anden vej. Grunden til dette er, at de studerende49 Denne gesture følger mønstret Drag to move object (Saffer, 2009, s. 50-51)50 Både klik på øje og pil følger mønstret Tap to open/activate (Saffer, 2009, s. 46-47) 40Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • anvender så mange forskellige værktøjer, at det ikke vil være muligt for enapplikation at kunne sende information tilbage til alle disse. Derudover er foreksempel Dropbox specialister i at lave applikationer til netop deres værktøj,og det vil derfor ikke være muligt at konkurrere på dette område.TODO LISTE OG CHATI højre side af applikationen findes to elementer; ToDo liste og chat. ToDolisten er valgt, da flere studerende i spørgeskemaundersøgelsen og underworkshops fortalte, at de benytter ToDo lister. Det skal være muligt forbrugeren at benytte Notifys standard ToDo liste, eller importere ToDo listerfra et andet værktøj, for eksempel HiTask51 eller Remember The Milk52, derbegge tilbyder mulighed for at dele ToDo lister med andre. Muligheden for atdele ToDo lister vil specielt være nyttigt ved gruppearbejde (Se Figur 13).Mange studerende fortalte i spørgeskemaundersøgelsen og under workshops,at de benyttede forskellige chatklienter meget – oftest Facebook eller Skype.Derfor er det også valgt at lave en chatfunktion i Notify. Hvis man hartilknyttet en mappe fra Dropbox, der deles med fire andre studerende, vil defire andre automatisk komme ind i chatten. Chatten hives ud fra højre side ogdækker over ToDo listen, når den vises (Figur 14). Figur 14 - Chatfunktion "trukket ud"I designprocessen omkring chatten blev forskellige designforslag tegnet.Problematikken omhandlede, hvordan selve chatbeskederne skal vises. Treforskellige forslag blev diskuteret med potentielle brugere. Sketches over demulige visninger for chat kan ses i Appendiks G.51 www.hitask.com52 www.rememberthemilk.com 41Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • Efter gennemgang af de tre muligheder med flere studerende endte det meden løsning, hvor chatten ”folder ud” under navnet på kontaktpersonen.Brugerne syntes bedst om denne løsning, da den ikke dækkede over nogennotifikationer (Figur 15). Figur 15 - Chat "foldet-ud".HJÆLP OG SØGFørste gang en bruger åbner denne applikation, vil det være en tom skal,Notify kan ikke noget, med mindre brugeren tilknytter værktøjer. Derfor erhjælpefunktionen en vigtig del af applikationen, da det er denne, der skalhjælpe brugeren i gang. Ved klik på spørgsmålstegnet i toppen får brugerenden hjælp, der ses i Figur 16. Figur 16 - Hjælp 42Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • Der er altså ikke en reel side med hjælp, men i stedet en form for Wizard medpile, der fortæller brugeren, hvilke funktioner, der er og hvordan de fungerer(Tidwell, 2011, s. 54-55).I toppen af skærmen findes ligeledes et forstørrelsesglas, hvilket er standardikon for Android til Søg. Ved klik på forstørrelsesglasset kommer der etsøgefelt frem, ligeledes Android standard. Figur 17 – SøgDer kan søges efter alt i applikationen; Overskrifter i dokumenter, navne,emnefelter i beskeder med videre. Når der indtastes ord i søgefeltet bliverresultaterne listet nedenfor søgefeltet. Der findes altså ikke en ekstra side, derkommer frem, når man søger. Kommer der ikke noget resultat frem nedenforsøgefeltet, er der ikke noget resultat. Derudover skal søgefunktionen kommemed forslag, hvis brugeren for eksempel ikke har stavet navn rigtigt. 43Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • USER STORIESUser stories vil blive brugt til at forklare, hvordan de fem personaer vil havegavn af Notify.NY UDENLANDSK STUDERENDEMarku har været i Danmark i et par måneder, og han bliverløbende introduceret til forskellige grupper på blandt andetFacebook og CampusNet med arrangementer for både danske ogudenlandske studerende. Marku er flere gange fået glip afarrangementer, da han synes det er svært at finde rundt i allegrupperne, og han glemmer at tjekke dem alle sammen. Da Marku opdager Notify bliver han glad. Her kan han tilføje alle grupperne og nemt få et overblik over sociale arrangementer. Derudover kan han hurtigt chatte med andre og høre om deres planer.STUDERENDE PÅ SIDSTE ÅRKatrine har altid været rigtig glad for at bruge forskelligeværktøjer afhængigt af, hvad der bedst dækker hendes behov. Dog har det også i gruppearbejde været kaotisk at vide, om en anden var færdig med hans/hendes arbejde og om Katrine kunne gå i gang.Notify har hjulpet Katrine med dette. Nu er alle værktøjersamlet et sted og Katrine kan nemt holde øje med altgruppearbejde. 44Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • NY DANSK STUDERENDEPernille har hverken smartphone eller tablet og savner det heller ikke. Hunhar hørt tale om værktøjer som Dropbox og Google Docs, som mange af deandre studerende benytter ved gruppearbejde. Hun er da også blevet spurgt ién gruppe om de ikke skulle bruge Dropbox,men indtil videre er det lykkedes hende atoverbevise gruppemedlemmerne om, atCampusNet er nok.Pernille har ikke noget i mod, at studerendebenytter sig af andre værktøjer, og hun kan da godt se det smarte i det hun harfået fortalt om Notify, men så længe hun ikke benytter online værktøjer, kanhun ikke se behovet for Noitify.UNDERVISER 1Erling gider ikke selv bruge online værktøjer og tilhans kurser ville han sætte pris på, hvis han kunskal bruge hans hjemmeside. Studerende har oftespurgt om, om han ikke også vil benytteCampusNet, og han ved godt, at han burde, men det er besværligt. Erling opfordrer derfor hans studerende til at benytte Notify og tilføje hans hjemmeside til applikationen. På den måde ved han, at alle får hans opdateringer fra hjemmesiden.UNDERVISER 2Helen har altid været glad for brugen af forskelligeværktøjer og opfordrer tit de studerende til at prøve nyeaf. Hun mener det er det helt rigtige for studerende ogfærdiguddannede at prøve forskellige værktøjer til at lettehverdagen. Det Helen oftest hører fra folk, når hunsnakker med dem om forskellige værktøjer er, at de synes det er besværligt attjekke forskellige steder. Derfor er Helen rigtig glad for Notify og hun fortæller alle venner og bekendte om den. Nu er der ingen undskyldning for ikke at udforske alle muligheder for online værktøjer – mange af dem endda gratis. 45Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • BRUGERTESTVersion 1 af Notify blev brugertestet med syv studerende fra DTU – allepotentielle brugere. Derudover blev der udført en pilottest, for at teste omtestmetoden gav brugbare resultater. Testdeltagerne til den egentlige test blevfundet ved at kontakte de studerende, der var med i spørgeskema-undersøgelsen, og tidligere havde givet udtryk for, at de var interesserede i athjælpe med projektet.Det vigtigste ved denne test var at høre de studerende om selve ideen – vardet en applikation, de kunne se dem selv bruge, eller ville det blot blive enoverflødig applikation, der hurtigt ville blive uoverskuelig og slettet igen.Derudover var det også vigtigt i testen at finde ud af, om de funktioner, der vartænkt til applikationen, var relevante.METODEPilottesten viste, at en tænke-højt test med modifikationer, var den bedstemåde at teste denne applikation. Modifikationerne var, at der ikke var helt såkonkrete testopgaver, som man normalt vil se i en tænke-højt test (Molich,2006, s. 134-163). Årsagen til, at denne test blev udført en smule anderledesvar netop, at det vigtigste ved testen, var at snakke med brugerne omfunktionerne. Nogle opgaver var derfor som reelle testopgaver testdeltagerenskulle løse, hvor andre mere var som en huskeliste omkring, hvadtestdeltagerne skulle igennem og ikke direkte opgaver. Huskelisten medopgaver kan ses i Appendiks I.Testen blev udført på en computer, da pilottesten viste at prototypen fraAxure ikke altid virkede 100 % på en tablet. 46Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • TESTDELTAGERNETabel 1 viser en kort profil af de syv testdeltagere. Testdeltager Køn Semester Var med i Har selv tablet eller workshop smartphone 1 Mand 2. Ja Hverken tablet eller smartphone 2 Kvinde 2. Ja Hverken tablet eller smartphone 3 Mand 8. Nej Hverken tablet eller smartphone 4 Mand 2. Nej Smartphone 5 Kvinde 10. Nej iPod touch 6 Mand 4. Nej iPad 7 Mand 10. Nej Hverken tablet eller smartphone Tabel 1 - Testdeltagere til test af prototypeRESUMEGenerelt var testdeltagerne meget positive overfor idéen bag Notify. To afbrugerne var umiddelbart bange for, at informationerne ville ende med atblive spam. Dog ændrede deres mening sig, da de fandt ud af, at det ikkenødvendigvis var alle informationer fra et værktøj behøvede få notifikationerfra, men blot en bestemt mappe/gruppe. Det fandme smart! Meget brugbar applikation. Det virker som om, det er hurtigt at sætte sig ind i.En enkelt sagde, at designet umiddelbart mindede meget om Portalen53, menda Portalen kunne blive uoverskuelig, var det godt med logoer i Notify, derhurtigt gav et overblik over, hvor notifikationen kom fra. CampusNet er aldrig nem at holde styr på, så hvis denne applikation kan hjælpe med det, vil det være fedt!En testdeltager var glad for en applikation, han kunne dedikere tilstudiearbejde og ikke andre sociale ting.Flere af testdeltagerne sagde som det sidste, at de håbede det kom til at virke.53 DTU portalen (www.portalen.dtu.dk) 47Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • POSITIVE OMRÅDER  Hjælpefunktionen o Testdeltagerne syntes, at hjælpefunktionen fungerede rigtig godt, og de syntes alle, at det var en god måde at få hjælp til brug af applikationen.  Ikoner o Testdeltagerne syntes, at var godt med brug af kendte logoer fra for eksempel Facebook, og brug af ikoner kendte fra andre applikationer og hjemmesider som for eksempel pilen, der opdaterer.  ToDo liste o Testdeltagerne syntes godt om muligheden for en ToDo liste, der kunne integreres med andre ToDo liste programmer.OMRÅDER TIL FORBEDRING  Redigering af dokumenter/svar på meddelelser o Testdeltagerne syntes det var ærgerligt, at det ikke var muligt at redigere i dokumenter eller svare på beskeder fra CampusNet. Specielt muligheden for at svare på beskeder fra CampusNet fandt flere af deltagerne relevant.  Højre side o Testdeltagerne havde flere kommentarer omkring højre side af Notify. To nævnte at det ville fungere bedre med faneblade i stedet for, at chatten skulle trækkes ud. Flere var i tvivl om de ville benytte chatten, og én nævnte muligheden for kalendervisning også. Derudover ville de også gerne have muligheden for gruppechat.IDÉER FRA TESTDELTAGERE  Under- og overmapper o En testdeltager foreslog muligheden for at oprette under- og overmapper, så det var muligt at lave en overmappe til eksempelvis et kursus, med Facebookgrupper, Dropbox- mapper med videre som undermapper.  Notifikationer o Der kom flere idéer fra testdeltagerne omkring visning af notifikationer. For eksempel muligheden for at slette notifikationer, tidsstempel på notifikationer og mulighed for at markere som ulæst.En fuldkommen beskrivelse af resultater fra brugertesten kan ses i AppendiksL. 48Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • PROTOTYPEN – VERSION 2Efter brugertesten af den første prototype af Notify blev flere ændringer lavet.Den nye version kan ses her:www.share.axure.com/6U6S1ZNogle af de vigtigste ændringer til version 2 er beskrevet nedenfor. Enfuldkommen designbeskrivelse af version 2 kan derudover ses i Appendiks K.OVER- OG UNDERMAPPERI den nye version er det nu muligt at lave under og overmapper. Enovermappe kan være relevant, hvis en studerende benytter flere værktøjerindenfor samme kursus. For at lave en overmappe, skal brugeren langt-klikkepå en mappe/gruppe og trække den ovenpå en anden mappe/gruppe. Nårbrugeren giver slip, bliver der lavet en overmappe over de togrupper/mapper, brugeren kan nu give overmappen et navn. Figur 18 - Forside version 2Figur 18 viser den nye forside på version 2, hvor mappen 02291 Systemintegration ikke har noget ikon. Klikker man på mappen foldes den ud, og deværktøjer, der er lagt under denne mappe vises. 49Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • NOTIFIKATIONERSLET OG MARKÉR SOM ULÆSTFlere af testdeltagerne ytrede ønske om muligheden for at slette eller markereen notifikation som ulæst. Dette er implementeret ved hjælp af langt-klik pånotifikationen og i pop-up menuen vælge Slet eller Markér som ulæst (SeFigur 19). Figur 19 – Langt-klik menuHØJRE SIDEHøjre side af applikationen er lavet om til faneblade, hvor det er muligt atskifte mellem Huskeliste, Chat og Kalender. Kalender er en ny funktion iNotify, hvor brugeren kan tilføje en elektronisk kalender, for eksempel Googlecalendar eller iOS calendar.Når der er nye beskeder på chatten, vil fanebladet Chat lyse og på den mådefange brugerens opmærksomhed. Bliver der sendt en besked til brugeren,mens han ikke er online på chatten, kan han vælge om han vil modtage beskedom dette i standardmenuen i bunden af skærmen ved siden af uret. Dette kanvælges dette i Indstillinger.Har brugeren valgt at vise kalender, men endnu ikke tilknyttet en kalender vilfanebladet være blankt med besked om, at en kalender skal tilknyttes.I chatten er det derudover blevet muligt at holde en gruppechat, for at gøredette, trækkes de personer, man ønsker at chatte med henover hinanden, ogen gruppechat oprettes. 50Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • INDSTILLINGERIndstillinger er endnu en ny del af Notify. Indstillinger vælges via standardAndroid menuknap54 i bunden af skærmen.Når brugeren klikker på menuknappen, fremkommer en ny menu, hvor derkan vælges enten Indstillinger eller Kontaktpersoner. Figur 20 - MenuVælges indstillinger vises dette skærmbillede: Figur 21 - IndstillingerGENERELLE INDSTILLINGERUnder generelle indstillinger kan brugeren vælge, hvor ofte applikationen skalopdatere. Brugeren kan også manuelt opdatere applikationen via forsiden påknap eller via træk i midten af applikationen.FANEBLADEUnder faneblade kan brugeren vælge, hvilke faneblade, der skal vises til højrepå forsiden. De faneblade, der er markeret, vises på forsiden.54 Android har som standard en knap i bunden med 3 streger, dette indikerer en menuknap 51Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • MEDDELELSERUnder Meddelelser kan brugeren vælge, om han ønsker at få besked, hvis hanmodtager en chatbesked, mens han ikke er online på chatten.KONTAKTPERSONERVælger brugeren kontaktpersoner vises nedenstående skærmbillede. Figur 22 - KontaktpersonerHer vises alle de kontaktpersoner brugeren har mulighed for at chatte med.Der vises billede af brugeren, hvis sådan findes for eksempel fra Facebook. Ihøjre side, kan brugeren vælge, hvor kontaktpersoner skal importeres fra;Facebook, Skype eller MSN Messenger. Derudover kan brugeren også vælge,om chatpersoner automatisk skal tilføjes fra grupper/mapper.Brugeren kan vælge at chatte med en anden person ved at klikke på billedet afden pågældende person. På billedet af kontaktpersonen vises et lille ikon forden applikation personen er tilføjet fra. Er personen tilføjet automatisk fragrupper vises intet ikon. For at slette en kontaktperson skal brugeren langt-klikke på billedet og vil herefter have mulighed for at slette kontaktpersonen.Har brugeren valgt at tilføje kontaktpersoner fra Facebook, vil beskeder sendtvia Notify, ikke vises på Facebook chat efterfølgende, men de vil blive gemt iNotify, så det er muligt her at gense ældre samtaler. 52Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • HEURISTISK EVALUERINGDen heuristiske evaluering er en metode, hvor én eller flere ekspertersystematisk gennemgår et website. Kvaliteten i brugen af websitet vurderesud fra generelle retningslinjer og heuristikker indenfor usability. De tiheuristikker som Jakob Nielsen har udformet, er benyttet til at gennemgåNotify (Nielsen, Ten Usability Heuristics). Disse heuristikker er de mestanvendte og anerkendte. Der er til denne test desuden benyttet Ole Gregersenog Ian Wisler-Poulsens fortolkninger af disse heuristikker (Gregersen &Wisler-Poulsen, 2009). Dog skal det huskes, at de ti heuristikker er udarbejdeti 1990 til websites, og derfor ikke 100 % passer til tablet interface design i2012.(Nielsen & Molich, Heuristic evaluation of user interfaces, 1990)Da denne test bliver lavet tidligt i forløbet, inden de endelige design-specifikationer er på plads, vil der i gennemgangen, udover usability-problemer, også komme råd til senere design af applikationen.I gennemgangen af testen vil følgende kategorier blive brugt til at beskrive,hvor alvorligt problemet er:1 Mindre kosmetisk problem, der ikke forhindrer brugen af applikationen, men som bør rettes.2 Mindre problem, som gør det svært for brugeren at forstå applikationen.3 Alvorligt problem, der skaber store problemer i brugen af applikationen.- Kommentar/råd til senere designHEURISTIK 1 – SYSTEMSTATUSSystemet bør altid fortælle brugeren hvad der foregår, og systemet skal give brugerenfeedback indenfor et passende tidsrum.Kategori Observering Løsningsforslag1 Markering af nuværende I det endelige design skal det sikres at mappe/gruppe i venstre side den aktuelle mappe/gruppe er ikke tydelig nok. tydeligt markeret i venstre side.2 Usikkert om brugeren ved, I hjælpen skal det tydeliggøres, at man hvordan man kommer tilbage til skal trække i menuen, for at komme visning af alle notifikationer tilbage til almindelig visning. efter klik på øje.- Hvis det tager tid at Dette kunne gøres ved et lille ikon, der opdatere/oprette fortæller at applikationen loader mapper/grupper skal brugeren (Tidwell, 2011, s. 468). kunne se, at applikationen arbejder. 53Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • HEURISTIK 2 – SAMMENHÆNG MELLEM SYSTEM OG DEN VIRKELIGEVERDENSystemet bør tale det sprog brugeren taler og der bør være en sammenhæng mellem tingder sker i systemet og brugerens mentale model for, hvordan systemet bør virke.Kategori Observering Løsningsforslag- Det er vigtigt for brugen af applikationen, at de ikoner, der benyttes er ikoner som brugeren kender i forvejen.HEURISTIK 3 – BRUGER-KONTROL OG –FRIHEDSystemet bør have mulighed for, at brugeren kan fortryde handlinger eller komme til-bage til forrige stadie uden forlænget dialog.Kategori Observering Løsningsforslag- I Android-design benyttes standard tilbage knap i samtlige applikationer, det er vigtigt at denne applikation også overholder dette.1 Det er ikke muligt for brugeren I senere versioner, kan det eventuelt at fortryde sletning af en laves sådan, at slettede notifikationer applikation. Dog kræver bliver gemt i en mappe i et antal dage. sletning af notifikation 2-step, derfor kun kategori 1.HEURISTIK 4 – KONSISTENS OG STANDARDERSystemet bør benytte de samme ord og handlinger alle steder. Så brugeren ikke er i tvivlom ordet eller brug af handling.Der er ingen problemer i applikationen med denne heuristik. De sammeikoner bruges til de samme handlinger i hele applikationen.HEURISTIK 5 – FORHINDRING AF FEJLSystemet bør forudse handlinger fra brugeren og på denne måde forhindre fejl.Kategori Observering Løsningsforslag- Det er vigtigt at brugeren bliver Dette vil med fordel kunne skrives i en gjort opmærksom på, at slettes introduktion til applikationen eller en notifikation i Notify bliver alternativt i hjælp. dokument, meddelelse eller andet ikke slettet i den tilhørende applikation. 54Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • HEURISTIK 6 – HELLERE GENKENDELSE END BRUG AF HUKOMMELSESystemet bør gøre handlinger, objekter og muligheder synlige så brugeren ikke skalhuske information fra en del af systemet til et andet.Kategori Observering Løsningsforslag2 Der er i prototypen kun lavet Der bør laves hjælp på alle visninger. eksempel på hjælp på én visning.- Det er vigtigt at information om log ind til værktøjer huskes af applikationen. Så bruger ikke skal indtaste log ind informationer flere gange.HEURISTIK 7 – FLEKSIBILITET OG EFFEKTIVITET I BRUGENSystemet bør have mulighed for, at brugere kan lave genveje og designe systemet til hansbrug.Der er ikke problemer med applikationen i forhold til denne heuristik.Brugeren kan selv vælge, hvilke værktøjer og mapper/grupper, der skal vises iapplikationen. Derudover har brugeren også selv mulighed for at vælge, hvilkefaneblade, der skal vises i højre side.HEURISTIK 8 – ÆSTETIK OG MINIMALISTISK DESIGNSystemet bør ikke indeholde information, der ikke er relevante for brugeren.Der er ikke problemer med applikationen i forhold til denne heuristik.Brugeren kan fjerne mapper/grupper eller faneblade som ikke findesrelevante.HEURISTIK 9 – HJÆLP BRUGEREN MED AT OPDAGE OG KOMMETILBAGE EFTER FEJLSystemet bør give fejlmeddelelser der er simple og nyttige for brugeren.Kategori Observering Løsningsforslag- Der findes ingen fejlmeddelelser i applikationen endnu, men når disse laves, er det vigtigt, at brugeren får præcis besked om problemet. For eksempel forkert kodeord eller tabt forbindelse til værktøj. 55Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • HEURISTIK 10 – HJÆLP OG DOKUMENTATIONSystemet bør have hjælp og dokumentation, der er let at søge i og som er fokuseret påbrugerens opgave.Kategori Observering Løsningsforslag- Det er vigtigt, at der laves en introduktion til applikationen på Google Play55, der fortæller, hvad applikationen kan. Det vil være en fordel, hvis brugeren efterfølgende nemt kan finde frem til denne introduktion.- Det er ikke muligt at søge i den nuværende hjælp, men på grund af opbygningen af hjælpen, så den fokuserer på brugerens opgave, er dette ikke et problem.55 Androids sted til download af applikationer. 56Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • KOGNITIV INSPEKTIONVed en kognitiv inspektion gennemgås brugergrænsefladen, ligesom vedekspert gennemgangen, af en eller flere eksperter. Forskellen ved dennemetode er, at inspektionen sker med udgangspunkt i typiske brugere ogbrugeropgaver. (Wharton, Rieman, Lewis, & Polson, 1993).Opgaverne vil blive gennemgået ud fra følgende parametre56, som tagerudgangspunkt i Donald Normans Action Cycle (Norman D. , 2002, s. 47).  Vil brugeren forsøge at opnå den rigtige effekt? o Vil brugeren forsøge at gøre det rigtige, ved de hvad de skal?  Vil brugeren opdage, at den korrekte handling er til rådighed? o Kan brugeren se at der er en knap, eller andet det er muligt at interagere med.  Kan brugeren koble handlingen til den ønskede effekt? o Kan brugeren genkende ord eller billeder, der henviser til den ønskede effekt?  Hvis den korrekte handling er gennemført, vil brugeren se at alt er OK? o Kan brugeren se, at der er sket noget? For eksempel i form af feedback?Den typiske bruger af Notify er en studerende, der ejer en Android tablet og erfortrolig med brugen af denne. Derfor vil den kognitive inspektion blive lavetmed udgangspunkt i denne bruger. Testen vil blive gennemgået med denopgave, som vil være den mest typiske for en bruger.Opgave: Jeg vil se alle nye notifikationer, læse indholdet af den nyeste besked fraCampusNet og efterfølgende svare på denne besked.Inspektionen gennemgår ovenstående opgave med de nødvendige steps for atløse opgaven.56 Parametrene er oversat fra (Wharton, Rieman, Lewis, & Polson, 1993, s. 27) 57Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • INSPEKTIONHvert step vil blive gennemgået ud fra brugerens synspunkt. Hvis der er tvivl,om et step kan gennemføres korrekt, vil det blive beskrevet ud fraovenstående parametre. 1. Åbne applikationen Notify: Viser alle notifikationer Gennemgang:  Dette er ok, da brugeren er vant til at benytte en tablet og derfor ved, hvordan man åbner en applikation. 2. Klik på øje (for at vise beskeden) Notify: Viser indholdet af den valgte notifikation. For eksempel beskeden fra CampusNet. Gennemgang:  Der kan være et problem her, hvis den studerende aldrig har benyttet sig af Notify før, eller ikke har hørt om alle funktionerne. Det er ikke sikkert at den studerende ved, at det er muligt at læse beskeden fra CampusNet i Notify. Dog vil den studerende være vant til at bruge tablets, og han vil derfor prøve at klikke på de forskellige ikoner, og dermed opdage, at muligheden er til rådighed. Ikonet kan være et problem, da det ikke er sikkert, at den studerende kan koble øjet til handlingen om at læse beskeden. Når den studerende først har klikket på øjet, vil han se beskeden og vide at handlingen er gennemført. 58Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • 3. Klik på pil (for at åbne applikationen, hvor der er mulighed for at svare) Notify: Åbner pop-up med spørgsmål om hvilken applikation, der skal bruges til at åbne CampusNet. Gennemgang:  Hvis den studerende leder efter en knap, til at svare på beskeden fra Notify, kan der opstå problem her, da dette ikke muligt. Dog skal det igen huskes, at dette er en studerende, der er vant til at benytte tablets, og derfor vil prøve at klikke på andre muligheder. Det pop-up vindue den studerende får frem ved klik på pilen, er en standard Android funktion, og han vil derfor vide, hvad dette betyder. I første omgang vil den studerende måske blive i tvivl om, det er det rigtige han har gjort. Han ønsker at svare på beskeden, men bliver i stedet bedt om at vælge, hvilket program han ønsker at åbne beskeden med. 4. Vælge hvilken applikation, der skal benyttes til at åbne beskeden. Notify: Åbner indholdet fra notifikation i valgt applikation. Det er nu muligt at svare på beskeden i for eksempel CampusNet applikationen eller browseren. Gennemgang:  Dette er ok, da brugeren kender denne pop-up, og ved, hvad der skal gøres. 59Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • OPSAMLING PÅ DEL 2Notify er en applikation udviklet til studerende på DTU. Brugeren harmulighed for at personalisere applikationen, så han kun modtager deninformation, han finder relevant. Studerende har løbende været en del afdesignprocessen, hvilket betyder, at deres accept af funktioner er sikret.Brugertesten viste ydermere, at de studerende finder applikationen yderstrelevant, og alle deltagerne håbede på, at applikationen ville blive til noget.Den heuristiske gennemgang og kognitive inspektion viste ingen storeusabilityproblemer med den nuværende version, men det vil være nødvendigtløbende at lave tests i de senere versioner for at sikre brugervenligheden. 60Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?
    • DEL 3 –AFRUNDINGDenne sidste del af rapporten indeholder præsentation af projektet for DTU.En beskrivelse af lignende applikationer og endelig en diskussion ogkonklusion af hele projektet.PRÆSENTATION AF PROJEKT FOR DTU OG ARCANICDa analysen af de studerendes brug var færdig, blev resultaterne præsenteretfor DTUs CampusNet følgegruppe – en gruppe af studerende, undervisere ogansatte hos DTU og Arcanic57, der står for løbende at diskutere muligheder forCampusNet. Resultaterne fra analysen blev modtaget rigtig godt, og alletilstedeværende på mødet var meget interesserede i resultaterne. Både destuderende selv og underviserne kunne nikke genkendende til mange af devigtigste pointer og brug af værktøjer. Indenfor brugen af online værktøjervar gruppen specielt interesserede i at høre, hvordan de studerende brugteværktøjerne. For eksempel den høje brug af Youtube og Facebook overraskedemange af de tilstedeværende. Derudover blev gruppen også præsenteret forde kommentarer om CampusNet spørgeskemaet og workshoppen havde givet– her var mange enige i resultaterne, og alle blev overraskede, da de så billedetmed tal for funktioner på CampusNet (Appendiks B). De undervisere, der vartilstede på mødet, var enige i de kommentarer som andre undervisere havdesagt om CampusNet – det er besværligt, og man er ikke sikker på, hvilkefunktioner, der findes. Generelt var alle på mødet meget interesserede iprojektet, og syntes bestemt ikke, at alt den viden spørgeskema og workshophavde givet, skulle gå til spilde.På mødet med CampusNet følgegruppen var der også en ansat fra Arcanic tilstede, hun fandt resultaterne meget spændende, og ville derfor gerne havesamme præsentation for deres ansatte. Denne præsentation blev ogsåforetaget, dog med mindre positiv respons end første præsentation. Tilpræsentationen var de ansatte fra Arcanic og den ansvarlige for DTUsPortalen. Til observationerne omkring de studerendes brug af onlineværktøjer var de tilstedeværende interesserede og enige i mange af pointerne.Dog var det anderledes da de blev præsenteret for de studerendes57 arcanic.dk/index.htm – den virksomhed, der har udviklet CampusNet. 61Del 3 – Afrunding
    • kommentarer til CampusNet. Her var Arcanic mere skeptiske omkringresultaterne og havde svært ved at se muligheder i at gøre det på en andenmåde. Mange detaljer blev ikke taget alvorligt, og indstillingen var generelt, atdet jo fungerede fint nok nu. Da denne præsentation fandt sted senere end denførste, var første prototype af Notify færdig og Arcanic blev derfor ogsåpræsenteret for denne. Til denne var holdningen meget skeptisk, da de mente,at de havde været mange af idéerne igennem før, og der var for mange uløsteender. Selvom de havde fået at vide, at dette kun var en konceptuel løsning,der præsenterede relevante funktioner for studerende, gik de meget op idesign og tekniske løsninger.LIGNENDE APPLIKATIONERDet har ikke været muligt at finde nogle applikationer, der har præcis desamme muligheder som Notify. De applikationer, der ligner mest på Googleplay er applikationer, der kan hente alle data fra for eksempel Facebook,Twitter eller LinkedIn. Applikationer som Seemic58 og HootSuite59 henter altdata fra applikationerne, og det er det ikke muligt at udvælge bestemtegrupper på Facebook og kun få information fra disse. Derudover findes dermange applikationer, som henter venner fra Facebook og giver mulighed for atchatte gennem den applikation.Notify kan også sammenlignes med RSS feeds, som giver mulighed for at fåinformationer fra for eksempel hjemmesider. Der er dog stadig storeforskellige på RSS feeds og Notify. For at en bruger, kan få RSS feeds fra enhjemmeside, er det nødvendigt, at hjemmesiden stiller et RSS feed til rådighed.Et kig på underviseres hjemmesider på DTU viser, at ingen hjemmesider stilleret RSS feed til rådighed, og det er derfor ikke muligt for studerende at fåinformation om ændringer på hjemmesiden via dette værktøj. Ydermere erNotify mere struktureret i den information, der vises til brugeren. Ved hvernotifikation kan brugeren nemt se, hvilken mappe notifikationen kommer fra,hvem der er baggrund for notifikationen, og hvad ændringen er. Et RSS feedviser ofte blot en overskrift og eventuelt et lille resume, hvilket ikke er ensærlig overskuelig struktur af data.DTUs CampusNet applikation skal også nævnes som en lignende applikation.Dog er denne applikation mere en samarbejdsapplikation til Notify, da Notifykan åbne CampusNet applikationen, hvis den studerende ønsker at svare påen meddelelse eller lignende.58 (Google play, 2012)59 (Google play, 2012) 62Del 3 – Afrunding
    • Alt i alt viser et kig på andre værktøjer, at der findes mange, der kan lidt af detNotify tilbyder, men ingen der tilbyder præcis det samme.DISKUSSIONDEL 1Med næsten 1500 besvarelser af spørgeskemaet giver dette et godt grundlagfor at sige noget om de studerendes brug af værktøjer, og deres holdning tilbrug af dette. Dog havde en lille ændring i spørgeskemaet hjulpet meget underudvælgelsen af personer til workshops og senere tests. I spørgeskemaet varder kun lavet ét felt til afgivelse af e-mail, hvor man ved at skrive sin e-mailher, var med i konkurrencen om billetter til Roskilde Festival og samtidig gavlov til, at blive kontaktet senere hen. Cirka 1200 skrev deres e-mail i feltet,men da der skulle bruges personer til workshops var der kun cirka 100, derskrev tilbage, at de stadig var interesserede. Derfor havde det været bedre ispørgeskemaet at lave ét felt til konkurrencen og ét felt, hvis man havde lyst tilat hjælpe senere hen i projektet.Derudover havde det i spørgeskemaet været godt at give de studerendemulighed for at vælge uddannelse og semester på en liste i stedet for, de selvskulle skrive det. Havde svarmulighederne været på en liste, havde det væretnemmere at sortere og analysere på svarene efterfølgende, da alle svar villevære skrevet på samme måde.De to workshops fungerede rigtig godt, og der kom mange gode diskussionerud af begge. Dog var der ikke mange studerende, der deltog på workshoppene,der var syv tilmeldte til begge, hvilket havde været et godt antal, til at fåmange forskellige holdninger frem. Det endte med henholdsvis fire og tredeltagere på workshoppene, hvilket var lige i underkanten (Rogers, Sharp, &Preece, 2007). Dog sikrede det lave antal af deltagere, at alle fik deres meningtil kende. Der var ingen deltagere, der fyldte mere i rummet end andre, hvilketgjorde, at alle deltagere turde komme frem med deres holdninger og idéer.Interviewdelen af analysen kunne havde været større; flere kunne være blevetinterviewet for at få en gennemsnitlig mening fra flere undervisere, ansatte iadministrationen, IT eller andre steder. Dog viste de to interviews sig at giveen holdning til kende, som mange undervisere havde. Begge underviserehavde valgt at gøre tingene på en anden måde end CampusNet, da de ikkemente, at dette værktøj levede op til deres behov. Da dette blev præsenteretfor CampusNet følgegruppen nikkede mange samtykkende til de tounderviseres holdninger. 63Del 3 – Afrunding
    • De mange svar på spørgeskemaet, gav meget mere input til CampusNet ogværktøjer end der er brugt i denne analyse. Derfor kunne resultaterne fraspørgeskemaet være relevante at kigge på til fremtidig arbejde medCampusNet og værktøjer til DTU.DEL 2Brugertesten af Notify havde som udgangspunkt til formål at finde ud af, hvadde studerende syntes om en sådan applikation. Den ikke helt så fastlagte testfungerede rigtig godt, og de studerende havde mange gode kommentarer tilfunktionerne i applikationen, dog var der nogle ting, der kunne havde væretgjort anderledes, for at få bedre resultater. Det vigtigste at nævne er, at testenblev udført på en computer og ikke på en tablet. Var testen blevet udført på entablet havde det givet en mere realistisk oplevelse for brugeren. Det varnødvendigt at udføre testen på en computer, da pilottesten viste, atfunktionaliteter som swipe og scroll ikke altid virkede på en tablet. Dog kunnede studerende stadig fortælle om deres oplevelse af funktionerne iapplikationen uden at have den fulde fornemmelse af at sidde med en tablet ihånden. Derudover ville det, til den efterfølgende analyse af testen, have væretgodt med lydoptagelse af testen. Lydoptagelse mangler af brugertesten af toårsager; den ene da jeg før har udført brugertest, uden brug af lydoptagelse -eller med lydoptagelser, der ikke er blevet brugt efterfølgende. Den andenårsag er, at testen skulle virke uformel på deltagerne og de ikke skulle føle detsom et egentlig interview, men blot en mulighed for at give deres mening tilkende. Dog ville det efterfølgende til gennemgangen af brugertesten, haveværet en hjælp, hvis der havde været optagelser at støtte sig til. I forhold tiludførelsen af testen ville det også have været godt, med en ekstra testleder. Såder havde været to personer under testen, én der kunne snakke med brugerenog én, der kunne observere, dette kunne dog også have brudt den uformelletone. Den uformelle tone var vigtig i denne test, da jeg på denne måde sikrede,at de studerende ikke var bange for at sige deres ærlige mening, selvom devidste, at det var min prototype og mit speciale.En sidste ting i brugertesten, der kunne have givet anderledes resultater, erudvælgelsen af deltagere. Designet af Notify og måden applikationen er byggetop efter, henvender sig direkte til Android brugere. Ingen af testdeltagerne varAndroid brugere, hvilket også kan have haft indflydelse på resultaterne.Den heuristiske evaluering gav nogle gode input til designet af Notify. Dog erheuristikkerne er lavet til PC, og passer derfor ikke 100 % til test af tablets.Brugere interagerer anderledes med brugergrænsefladen på en tablet iforhold til på en computer med en mus. Brugere er ofte mere eksplorative ogprøver forskellige gestures eller klik for at finde frem til funktioner på tablets. 64Del 3 – Afrunding
    • Dog er det stadig vigtigt, at det er muligt for brugeren at finde frem tilfunktionerne. Det skal være gestures han er vant til at bruge i forvejen, ellersom virker naturlige at gøre i forhold til mentale modeller. I den heuristiskeevaluering var der ligeledes også kun én ekspert, hvilket kan have resulteret i,at ikke alle usability-problemer er fundet.KONKLUSIONDette projekt har kigget på studerendes brug af online værktøjer, og ud fradisse er der designet en applikation med fokus på studerendes brug afværktøjer i studie- og gruppearbejde. Der er i prototypen ikke taget hensyn tiltekniske muligheder, hvilket vil være en stor del af det fremtidige arbejde. Defleste af de værktøjer de studerende benytter har API’er, der vil kunne brugestil at hente information til applikationen.I designet af Notify er der lagt op til, at det skal være muligt at tilknytte alleformer for værktøjer. Det er dog ikke meningen, at det skal være muligt i denførste version af applikationen, da der hele tiden kommer nye værktøjer til, ogdet vil kræve utrolig meget udvikling at kunne håndtere alle værktøjer. Derforskal der kigges på spørgeskemaet og her se, hvilke værktøjer, der bruges ofte,og implementere mulighed for at tilknytte disse først.De næste skridt for applikationen vil derudover være at kigge på merespecifikt design, hvilke farver skal bruges, hvordan skal knapper præcist se udog lignende. I brugertesten kom der en idé fra testdeltagerne, der er vigtig athuske i det fremtidige arbejde; testdeltagerne syntes det ville være godt, meden form for introduktionsvideo, der kunne forklare brugen af applikationen.Dette ville være godt at lave for at reklamere for applikationen.Præsentationen for DTU var meget positiv, de kunne se mange muligheder iresultaterne og det virkede bestemt som om, de ville benytte resultaterne ifremtiden. Anderledes gik det med præsentationen for Arcanic, der havdesvært ved at se, hvordan resultaterne skulle benyttes til integrering affunktioner i CampusNet. De vigtigste interessenter i dette projekt, har dogværet de studerende, og her er opbakningen omkring projektet stort. Alleinvolverede studerende har været meget positive omkring projektet ogapplikationen, og interessen for at hjælpe og høre mere har været stor.Med den store interesse for projektet blandt de studerende vil det være enskam, hvis de aldrig får denne eller en lignende applikation. 65Del 3 – Afrunding
    • 66Del 3 – Afrunding
    • LITTERATURLISTEBudiu, R., & Nielsen, J. (2011). Usability of iPad Apps and Websites. 2. N/NGroup.Buxton, B. (2007). Sketching User Experiences. Elsevier.Clark, J. (2010). Tapworthy: Designing Great iPhone Apps. OReilly.Cocotas, A., & Blodget, H. (22. Marts 2012). The future of mobile. Hentede 23.Marts 2012 fra Business Insider: http://www.businessinsider.com/the-future-of-mobile-deck-2012-3Cox, P. (12. Januar 2012). 5 Things Every Mobile Design Should Have. Hentede23. Marts 2012 fra Codrops: http://tympanus.net/codrops/2012/01/12/5-things-every-mobile-design-should-have/?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+indyusability+%28Usability+News+with+Brandon+Corbin%29DTU. (27. April 2012). 02811 Menneske maskine interaktion. Hentede 25. Juni2012 fra Kursusbasen: www.kurser.dtu.dk/02811.aspx?menulanguage=daDTU. (12. Januar 2012). Om DTU. Hentede 25. Juni 2012 fra DTU:www.dtu.dk/Om_DTU.aspxFlurry.com - Peter Farago. (25. September 2009). Flurry blog. Hentede 30.April 2012 fra http://blog.flurry.com/bid/26376/Mobile-Apps-Models-Money-and-LoyaltyGoogle - Think Insights. (Marts 2011). Understanding tablet device users.Hentede 14. April 2012 fra www.thinkwithgoogle.com:http://www.gstatic.com/ads/research/en/2011_AdMobTablet_Study.pdfGoogle. (24. April 2012). Introducing Google Drive... yes, really. Hentede 25.Juni 2012 fra Google Official Blog:googleblog.blogspot.dk/2012/04/introducing-google-drive-yes-really.htmlGoogle play. (21. Juni 2012). Google Reader. Hentede 25. Juni 2012 fra Googleplay:https://play.google.com/store/apps/details?id=com.google.android.apps.reader&hl=da 67Litteraturliste
    • Google play. (29. maj 2012). HootSuite. Hentede 28. juni 2012 fra Google play:https://play.google.com/store/apps/details?id=com.hootsuite.droid.full&feature=search_result#?t=W251bGwsMSwxLDEsImNvbS5ob290c3VpdGUuZHJvaWQuZnVsbCJdGoogle play. (1. juni 2012). Seesmic. Hentede 28. juni 2012 fra Google play:https://play.google.com/store/apps/details?id=com.seesmic&hl=daGreenberg, Carpendale, Marquardt, & Buxton. (2012). Sketching UserExperiences - The Workbook. Morgan Kaufman.Gregersen, O., & Wisler-Poulsen, I. (2009). Usability. Grafisk Litteratur.iTunes. (9. Maj 2012). Danske Tabletbank. Hentede 25. Juni 2012 fra iTunes:http://itunes.apple.com/app/id479859638Krug, S. (2005). Dont Make Me Think. Pearson PTR.MacManus, R. (29. Januar 2012). 5 Signs of a Great User Experience. Hentede22. Marts 2012 fra Read Write Web:http://www.readwriteweb.com/archives/5_signs_of_a_great_user_experience.phpMartin, S. (u.d.). Effective Visual Communication for Graphical User Interfaces.Hentede 23. Marts 2012 fra Department of Computer Science - WorcesterPolytechnic Institute:http://web.cs.wpi.edu/~matt/courses/cs563/talks/smartin/int_design.htmlMathews, L. (24. April 2012). Google Drive vs. SkyDrive vs. Dropbox. Hentede25. Juni 2012 fra Geek.com: http://www.geek.com/articles/geek-pick/google-drive-vs-skydrive-vs-dropbox-20120424/Microsoft. (2012). Sammenlign. Hentede 25. Juni 2012 fra SkyDrive:http://windows.microsoft.com/da-DK/skydrive/compareMolich, R. (2006). Brugervenligt Webdesign (2. udg.). Nyt Teknisk Forlag.Nielsen, J. (15. December 2010). College Students on the Web. Hentede 24. Juni2012 fra useit.com: http://www.useit.com/alertbox/students.htmlNielsen, J. (6. Maj 2008). How Little Do Users Read? Hentede 12. Marts 2012 frawww.useit.com: http://www.useit.com/alertbox/percent-text-read.htmlNielsen, J. (u.d.). Ten Usability Heuristics. Hentede 18. Juni 2012 frawww.useit.com: http://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_list.html 68Litteraturliste
    • Nielsen, J., & Molich, R. (1990). Heuristic evaluation of user interfaces.Norman, D. A., & Nielsen, J. (September + oktober 2012). Gestural Interfaces: AStep Backwards In Usability. Hentede 23. Marts 2012 fra University of Hawaii -Manoa:http://manoa.hawaii.edu/hci/readings/interactions2010_norman_nielsen.pdfNorman, D. (2002). The Design of Everyday Things. Perseus Books Group.PewResearchCenter. (15. September 2010). The Rise of Apps Culture. Hentede30. April 2012 fra http://pewinternet.org:http://pewinternet.org/~/media//Files/Reports/2010/PIP_Nielsen%20Apps%20Report.pdfReisberg, D. (2010). Cognition - Exploring the science og the mind (4 udg.).W.W. Norton & Company Inc.Rogers, Y., Sharp, H., & Preece, J. (2007). Interaction Design: Beyond Human-Computer Interaction. John Wiley & Sons Ltd.Saffer, D. (2009). Designing Gestural Interfaces. OReilly.SugarSync. (u.d.). SugarSync vs Dropbox. Hentede 25. Juni 2012 fra SugarSync:www.sugarsync.com/dropbox-vs-sugarsync/Tidwell, J. (2011). Designing Interfaces (2 udg.). OReilly.Weinscheck, S. (2011). 100 Things Every Designer Needs To Know About People.Wharton, C., Rieman, J., Lewis, C., & Polson, P. (1993). The CognitiveWalkthrough Method: A Practitioners Guide. Colorado: University of Coloradoat Boulder, Institute of Cognitive Science.Wikipedia. (u.d.). SkyDrive. Hentede 25. Juni 2012 fra Wikipedia:en.wikipedia.org/wiki/SkyDrive 69Litteraturliste