Krop og lyd musik.mag. april 2009

  • 1,037 views
Uploaded on

 

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
1,037
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0

Actions

Shares
Downloads
2
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. KROP & LYD www.musikbibliotek.dk Foto fra forestillingen EXTACY – læs mere i musik.mag. Marts-april 2009
  • 2. KROP & LYD Dette musik.mag. er ikke bange for at gå tæt på både kroppens lyde, men mest af alt vil vi gerne åbne øjne og ører for et univers, hvor det betaler sig at give hals – og ord. Indhold Side 1 - Leder Side 14 – Det nytter at give hals At kroppen og sindet hænger sammen kan Lyd og krop er ikke bare forbeholdt musikere, denne udgave af musik.mag. bekræfte. dansere og sangere at arbejde med. Side 2 - Om det man ikke hører Side 17 - Lysten til udtryk Komponisten Rune Søchting fortæller om Her er en kort case om en kvinde, der har en arbejdet med at sætte lyd rum og dansere. indre lyd, hun ikke engang selv var klar over. Side 6 - At koreografere til lyd Side 19 - Kroppens advokat Lyden er en konsekvens af bevægelsen. Man Stemmekonsulent Maria Bergman fortæller om oplever bevægelse gennem lyden. sit arbejde med at forstå kroppen og stemmen. Side 10 - Extacy Side 22 – Faget, der har det hele Koreograf og performer Annika B. Lewis åbner En kort introduktion til faget, der rummer både døren ind til hendes kreative proces under sang, dans og spil. arbejdet med en ny forestilling. Forsidefoto: Jens Peter Engedal. Foto ovenfor: fra Greatest Hits (Out of Joint Production). Redaktion: Susanne Buus, Thomas D. Jensen, Jens Laiggard, Gitte Lose, Jens B. Pedersen, Jakob Wandam. Ansvh. redaktør: Amalie Ørum Hansen Marts-april 2009
  • 3. Det kan du eksempelvis læse mere om på: KROP & LYD http://dvm.nu/psykosoma-stemme Men jeg kan anbefale, at du først læser om stemmekonsulent Maria Bergmans arbejde, Med fare for at sætte gang i en slem om komponistens arbejde, når han skal lave associationsrække har vi denne gang på lyd til dansere, om koreografens arbejde, når redaktionen for musik.mag. valgt temaet hun skal det omvendte. Og om Krop & Lyd koreograf/danser/performer Annika B Lewis, der arbejder udfordrende med alle disse Musikbibliotek.dk er netop gået ind i sidste aspekter… hvis du tør! fase før lanceringen af vores nye og meget lækre podcastsektion: Hørbar. Vi lover at give Billedet nedenfor taler for sig selv! masser af lyd, når sektionen skydes i luften. God fornøjelse Af Amalie Ørum Hansen, ansvh. redaktør Derfor er det også kun passende, at musik.mag. matcher de kommende podcasts med det skrevne ord – så kære læser, velkommen til dette musik.mag., som ikke er bange for at gå tæt på både kroppens lyde, men mest af alt vil vi gerne åbne øjne og ører for et univers, hvor det betaler sig at give hals – og ord – og hvor du får lyst til at læse mere på Musikbibliotek.dk. Dette musik.mag. bringer læserne vidt omkring inden for krop, lyd, stemme, dans, performance, musik og psykoterapi. At kroppen og sindet hænger sammen er der måske nok stadig nogen, der ønsker at glemme eller føre fanatiske og skriftkloge kampe imod, men for os der bare engang imellem har en ordentlig spændingshovedpine eller bliver lidt trætte i halsen, når vi har talt foran en gruppe mennesker, er sagen klar. Psyke og soma hænger sammen. Om menneskene i antikken havde spændingshovedpine, lader jeg lige nu andre om at vide med sikkerhed, men sammenhængen mellem lyd, stemme, krop og psyke kendte de godt til. Ordet persona blev brugt om munden i de masker, som skuespillerne havde på, og hvorigennem lyden af deres stemmer passerede, per-sona. Marts-april 2009
  • 4. Om det man ikke hører Af Rune Søchting Komponisten Rune Søchting arbejder med elektronisk musik. Han har komponeret musik til danseforestillinger og performances. I dette musik.mag. indvier han læserne i nogle tanker om det at lave lyt til bevægelser og om at skabe stilhed. Om det man måske ikke hører Det, at skabe musik til en forestilling kan have mange forskellige udgangspunkter. Typisk er der jo en masse andre ting i rummet og meget er allerede besluttet med hensyn til tema og koncepter. For det meste handler dét at komponere lyd og musik, lige så meget om at skabe plads til noget andet, som det handler om at fylde en masse lyd i et rum. Når jeg komponerer musik eller lyd til et rum (med eller uden mennesker) tænker jeg det ofte som en scenografisk opgave. Lyden har en funktion ligesom lyset. Den er med til at skabe en scenisk sammenhæng, etablere en stemning of fortælle en historie. I sidste ende skal det være en del af et samlet udtryk. Fra forestillingen Motion, Movement, and Moment, Foto: Kasper Daugaard Poulsen Marts-april 2009
  • 5. Lyden er der allerede På en måde arbejder man med de ting, der allerede er der. Alle rum er allerede fyldt med lyd det øjeblik vi træder ind i dem. Vores opmærksomhed har bare en tendens til at være rettet mod det, der er i fokus i vores synsfelt. Når man som publikum følger handlingen i et scenerum er det naturlige fokus der, hvor projektørerne kaster deres lys – hos performerne. De lyde, der er væsentlige, er dem, der umiddelbart kan associeres med de synlige handlinger og bevægelser. Andre begivenheder kan i denne sammenhæng virke rent perifere. Vi registrerer måske lyden fra de andre publikummer i salen, der hoster og giver sig i stolen, et trægulv der knirker, en dør der lukkes udenfor mv. Selvom disse lyde er til stede forbindes de typisk sjældent med begivenheder i scenerummet, og man tildeler dem ikke nogen særlig opmærksomhed med mindre de er direkte forstyrrende. Fra forestillingen Motion, Movement, and Moment, Foto: Kasper Daugaard Poulsen Marts-april 2009
  • 6. At åbne ørerne for de diskrete lydelementer En anden type lyde der er virkelig interessante i forbindelse med ideen om en lydlig scenografi. Her tænker jeg på de lyde, man ikke umiddelbart lægger mærke til. Som sagt er alle rum fyldte med lyd, men en del af dem flyder blot i baggrunden og forbliver ude af fokus. Det svage støjtæppe fra trafikken udenfor udgør et eksempel, som en del af en sådan baggrundsstøj. Det fortsatte og fjerne kvidder fra fugle i forårsmånederne, scenelamper, der har en karakteristiske ”tikken”, den dybe susen fra en ventilator er alle eksempler på sådanne diskrete lydelementer. Det er ikke fordi, man ikke kan opdage og høre disse lydelementer, hvis man begynder at lytte efter dem, men i de fleste tilfælde er der ikke noget særligt ved dem, der påkalder sig opmærksomhed. Og selv med en målrettet opmærksomhed har de en tendens til at flyde ud i baggrunden. De synes af natur at have en diskret eksistens, som henviser dem til oplevelsens baggrund. Til sammen former disse lydelementer et vagt og let lydligt bagtæppe, en baggrundsstøj. Denne baggrundsstøj er så tæt på reel stilhed, man kommer i et scenerum. Man behøver ikke som John Cage træde ind i et ekkoløst rum for at erfare, at selv når verden er stille støjer mennesket. Stilhed som fuldstændigt fravær af lyd er ikke et fænomen, man kan opleve. Til gengæld kan man sige, at stilhed er et fravær af opmærksomhed. Baggrundslyd Alle andre lyde træder frem på denne baggrund. Med denne baggrundsstøj kan man tale om en slags akustisk horisont, som udgør det svageste niveau af lyd før den forsvinder eller drukner imellem andre lyde. Hvert rum har sin egen profil, sin egen baggrundslyd, sin akustiske horisont, sin stilhed. Baggrunden er dog ikke neutral. Den er forbundet med en stemning eller en atmosfære. Man vil typisk have svært ved at pege på præcist hvilke elementer, der er årsag til, at stemningen eller atmosfæren opstår, men det skyldes måske netop at baggrunden per definition er baggrund og derfor er svær at få øje på for de ting, der er i oplevelsens forgrund. I det øjeblik man kunstigt vil tilføje lyd til et scenerum dukker spørgsmålet op: Hvad er det, der skal tilføjes til den baggrundslyd, der allerede er i rummet? Der ligger ofte et stort potentiale i at arbejde med stilheden og baggrunden frem for det, som er i centrum for opmærksomheden. Stilheden og baggrundslyden er noget, man som publikum deler med performerne på scenen, det er lyden af det rum, man er omsluttet af. Det er noget, man har til fælles. Samtidig er baggrundslyden noget, man kan ændre ved at lægge et tyndt lag af lyd ovenpå det eksisterende, eller man kan forstærke nogle af de lydelementer, der allerede er i lokalet. Selv har jeg arbejdet en del med projektion af forskellige rum for at skabe nye rumligheder. For eksempel kan lydoptagelse af stilheden i en tændstikæske eller i en paprulle, fungere som baggrundslyd, der har andre egenskaber end dem, der umiddelbart er omkring os. Introduktionen af lyden af noget, der kunne være en knitrende ventilator, opleves som var det en udefinerbar og uplacerbar uro i lokalet. En forventning om at noget skal ske. Det øjeblik, hvor lyden pludselig er væk synes rummet pludselig at ændre karakter, som om lyset skiftede. Baggrunden er som sagt en grund, hvorpå noget kan træde frem. Ved at skabe en bestemt baggrund skaber man også muligheden for at noget kan ske. Det kan være ganske overraskende at opleve hvor lidt der skal til, før man opnår et dramatisk skift i atmosfære, som samtidig også Marts-april 2009
  • 7. ændrer på den følsomhed man har overfor, hvad der foregår i lokalet – man får introduceret et nyt blik på begivenhederne i rummet. Du kan høre mere på: http://www.vaesen.dk Om Rune Søchting (1974) Rune Søchting bor og arbejder i København. Han har siden 2000 arbejdet med elektronisk musik, komposition og lydinstallationer. Han har komponeret musik danseforestillinger og performance-acts. Han gar bl.a. lavet musik til forestillingen Motion, Movement, and Moment (2006) og Go to Gate (2008). I 2005 udgav han sin debut-cd ”abstrakt”. Billede fra Motion, Movement, and Moment, Foto: Kasper Daugaard Poulsen Marts-april 2009
  • 8. Billede fra dansefilmen Greatest Hits med danserne Anette Asp Christensen og Lisbeth Sonne Andersen. Foto: Iben West At koreografere til lyd Af Anette Asp Christensen Tilstedeværelsen i et rum er essentielt forbundet med lyd. Lyd er en konsekvens af bevægelse, men lyd skaber også rum. Jeg oplever, at vi ofte orienterer os primært gennem synet. Også når vi går i teateret og ser en forestilling. Vi ser en bevægelse eller vi ser en handling udspille sig på scenen. Det er helt naturligt ikke altid, at vi er bevidste om lyden omkring os, fordi den har en ledsagende rolle. Lyden af trin ledsager performeren, der går over gulvet. Det hænger godt nok sammen. En krop, der bevæger sig, afgiver lyd i mødet med den overflade, som den bevæger sig på. Tyngdekraften og legemers kontakt med andre legemer eller genstande skaber lyd. Derfor er der også ofte noget magisk over kroppe, som næsten ikke genererer nogen lyd, men som bevæger sig næsten lydløst på scenegulvet. Vores opmærksomhed skærpes. Vi læner os frem i stolen og lytter efter. Og undres: Det er ikke muligt. Hvordan kan det lade sig gøre? I sig selv er kroppens lyd ofte knapt hørligt for et publikum. Men et eller andet soundtrack vil der altid være. Om ikke andet, så bare lyden af scenerummet i sig selv eller vores egne knirkende kroppe ude på publikumsrækkerne. Marts-april 2009
  • 9. I forhold til det scenekunstneriske arbejde med krop og bevægelse kan lyden dog spille en større rolle, end man måske umiddelbart skulle tro. Vi sanser og udleder betydning af rummet omkring os lige så meget via lyden, som via synet, berøringen eller de andre sanser. I Out of Joint produktion spiller samarbejdet med lydkomponister derfor helt naturligt en væsentlig rolle. Lyd skaber rum Ved at bruge lyden som et scenografisk element, kan man give publikum en fornemmelse af at være til stede i et særligt rum. Man kan lægge en bestemt tone ind i rummet, som så farver det, og giver det nogle særlige karakteristika, som understøtter handlingen på scenen enten ved at bære den frem - eller konfrontere den. Dansefilmen Greatest Hits fra 2005 blev til i et tæt samarbejde med komponisten Hans Hansen og video-kunstner Iben West. Bevægelsesmateriale og koreografi blev skabt af undertegnede og kompagnon Lisbeth Sonne Andersen. I Greatest Hits bruger vi lyd på flere forskellige niveauer og på et overordnet plan kan man sige, at både kameraføring og lyd i lige så høj grad er med til at skabe det koreografiske udtryk. Hans Hansens lydkomposition er her helt afgørende for, hvilket rum de to kulørte og letpåklædte kvindelige hovedpersoner befinder sig i. Helt konkret befinder de sig på et hotelværelse, men rummet er samtidig kendetegnet ved en ubestemthed og en sprængfarlig intimitet. En rastløshed og en venten på ingen verdens ting. Dette rum understreges såvel af performernes handlinger, som kameraets aktive undersøgelse af den rumlige begrænsning og endelig af et lydbillede, der gør brug af gentagelse, og som giver rummet en ubestemt og lidt fjern og drømmende karakter. Billeder fra dansefilmen Greatest Hits med danserne Anette Asp Christensen og Lisbeth Sonne Andersen. Foto: Iben West Hvis lyden har en rytme, kan den tale med bevægelsens rytme. Lægge sig op ad den eller gå imod den for at udtrykke noget bestemt. For at skabe modsætninger og modstand, for at kontrastere eller kommentere. Lyden kan forskyde betydningen af bevægelsen og derved sætte den i et nyt lys. På den måde oplever man bevægelse gennem lyd eller sagt på en anden måde: Lyd kan være det filter, man ser bevægelsen igennem. Med lyd kan man også dirigere publikums opmærksomhed. Man kan minimere afstanden mellem scene og publikum og zoome helt ind på og nærmest gøre en bevægelse stoflig. Marts-april 2009
  • 10. I Greatest Hits gennembrydes det drømmende lydbillede pludseligt flere steder. Dels af et Rock’n Roll-agtigt soundtrack, dels af dansernes vejtrækning, og lyden af desperate omfavnelser, der giver rummet en taktil karakter. Pludselig er det rykket tættere på beskueren. Modsat forsvinder lyden helt i slutningen af Greatest Hits, hvilket giver rummet karakter af et vakuum. Som om det var et lydtæt rum. Et rum, der i øvrigt står i skarp kontrast til bevægelsen i billedet. Lyden er derfor med til at definere det rum, som de sceniske handlinger udspiller sig i, og er et element, der indgår på lige fod med de andre virkemidler. Lyd kan sætte et rum i svingninger. Som koreograf må man forholde sig til disse svingninger. Det at koreografere består derfor ikke kun i at sætte trin sammen i forskellige kombinationer. Det indeholder også et omfattende arbejde med blandt andet lyd. Du kan læse mere om Anette Asp Christensens arbejde på: http://www.outofjoint.dk/kompagni.htm Og se billeder fra andre produktioner af Out of Joint Produktion: http://www.outofjoint.dk/forestillinger.htm Om Anette Asp Christensen Anette Asp Christensen er kunstnerisk leder af danse – og teaterkompagniet Out of Joint produktion og arbejder som koreograf, performer og video- og installationskunstner. Hun er trænet indenfor ny dans og fysisk teater med studier i Danmark, Amsterdam, og New York. Udover sit engagement i Out of Joint produktion har hun iscenesat flere forestillinger og skabt sted- specifikke videoinstallationer. Som freelance performer har hun blandt andre arbejdet med Kasper Daugaard Poulsen/Club Fisk, Stuart Lynch og Thomas Hejlesen. Marts-april 2009
  • 11. Billeder fra dansefilmen Greatest Hits med danserne Anette Asp Christensen og Lisbeth Sonne Andersen, Foto: Iben West Marts-april 2009
  • 12. EXTASY - en forestilling på kanten af det civiliserede Af Annika B. Lewis Hvad er ekstase? Hvordan ser det ud i vores moderne samfund? Hvordan lyder det? Dette er nogle af de mange spørgsmål koreograf og danser Annika B. Lewis arbejder med i processen med at forme det sceniske værk EXTASY, der har premiere den 19. marts på Archauz i Århus. Musik.mag. har fået hende til at skrive om arbejdsprocessen. I skrivende stund er jeg (Annika B. Lewis, red.) dybt begravet i det tværkunstneriske arbejde, som jeg her skal forsøge at sætte ord på. Min kommende forestilling hedder EXTASY, og hovedtematikkerne kredser omkring ekstasens anatomi og magtens forførelse. Vi prøver at indkredse forskellige former for ekstaser, der fungerer som en slags ventiler i vores samfund. Ekstaserne er også et udtryk for en længsel efter et fællesskab og noget, der er større end individet. Ved hjælp af nykomponeret elektronisk musik, video, dans og teater i et miks udfordrer vi grænserne for vores opfattelse af os selv som moderne og civiliserede mennesker. At skrælle… Forestillingens indhold og tematik kræver en anderledes måde at komponere og koreografere på. I EXTASY er arbejdsprocessen derfor blevet en proces i at skrælle. Skrælle af det overflødige, det dannede, det civiliserede og det personlige af for at finde en kerne og et slags arketypisk materiale. Et kollektivt materiale. Det er blevet tydeligt for mig, at indgangsvinklen og de nødvendige arbejdsprincipper er enkelhed og reducering. Enkelhed og essens er kodeord for alle komponenter og medvirkende. Fra forestillingen Full Body Treatment, foto: Annika B. Lewis Marts-april 2009
  • 13. Stemme og krop For at komme længere ind på livet af temaerne ekstase og magt har jeg og de medvirkende løbende lavet research på nettet, i dagsaviser, på biblioteket og i blade. Vi bruger især flittigt Youtube og Wikipedia som inspirationskilder, hvor det er en fordel, at indholdet enten er udtrykt visuelt eller forklaret mere åbent og associativt. Vi har været meget optaget af fænomenet at tale i tunger, såvel som forskellige andre former for ekstatiske oplevelser. Fra vilde seksuelle aktiviteter, gourmetoplevelser, fodbold, over til religiøse ekstaser. I vores kunstneriske arbejde, arbejder vi med at forme krop og lyd på en måde, der ikke er illustrerende og direkte repræsentativt, men i stedet forme det således, at det har en særlig scenisk og metaforisk kvalitet samtidig med, at det berører og bevæger vores dannede og civiliserede jeg. Her er det auditive univers og arbejdet med vores stemme mere kommunikativt direkte, i sammenligning med det koreografiske og visuelle. Stemmen der forstærkes Vi forstærker stemmer og kropslyde på forskellige måder. Dette forstærker og forvrænger det sceniske nærvær og udtryk, og vi afdækker en ny og anderledes side, der balancerer på en knivsæg mellem det dybt komiske og det dybt alvorlige. Lyd fungerer her som en direkte kanal til vores opfattelse af tilstedeværelse og sanselighed. Vi udnytter at vores ører intet filter har. Vi dekonstruerer krop og stemme med udgangspunkt i forskellige små og store ekstatiske tilstande. Autentiske lyde genereret fra kroppens bevægelse og spasmelignende materiale. Vi snyder med dét vi tror, vi ser – twister fortolkningen og afdækker en ny virkelighed. Med afvæbnende humor, vrider danserne deres kroppe i positurer, der er genkendelige, men ikke umiddelbart kan placeres. Det er i disse sprækker mellem det genkendelige og det fremmede, at vi udfordrer vores normer og kulturelle arv. Fra forestillingen Life Hacking, foto: Allan H. Lauridsen Musikken og lyden Musik og lyd er en væsentlig og integreret del af det sceniske udtryk, og kompositionerne har derfor stor betydning i EXTASY. Henrik Munch (tidl. Sorten Muld) er forestillingens komponist og lyddesigner. Marts-april 2009
  • 14. Musikken er en hybrid mellem det akustisk/analoge og det elektronisk/digitale. Lydbilledet består af stemme- og kropslyde i et miks med nykomponeret elektroakustisk musik, der indeholder elementer og inspiration fra såvel etnisk musik som ultramoderne klubmusik. Musik og lyd skifter mellem at fremstå som henholdsvis selvstændige musiske kompositioner og musikalsk underlægning til koreografi, tekst, stemme og videosekvenser. Vi inddrager også publikums- rummet via lyddesignet og forstærker oplevelsen af rummets arkitektur. Henrik Munch’s kompositioner kan beskrives som et elektronisk flow imellem harmoni og støj, mellem det drivende ekstatiske og det stille eftertænksomme. Moderne urbane lyde i et foruroligende elektronisk lydlandskab. På en gang futuristisk fremadskuende og melankolsk nostalgisk. Man kan høre mere på: http://www.myspace.com/extasyperformance Det løse og hvor det hele kommer fra Ideen til forestillingen og arbejdet med ekstase udspringer fra noget de fleste mennesker kender fra deres eget liv og krop. Det moderne menneskes søgen eller jagt efter en ekstraordinær virkelighedsoplevelse. En higen efter en særlig tilstedeværelse og oplevelse af at leve her og NU. Og samtidig en slags forløsning - lykke måske? Vi har nogle rum og ritualer, som vi tager for givet, og samtidig er de omgivet af mystik og tabuer. Vi er afskåret fra nogle ting i os selv, fra nogle måder at opleve os selv på og prøver at komme i kontakt med dette ved hjælp af forskellige metoder. For det meste gennem kroppen og fysiske udfoldelser som f.eks. sex, alkohol/stoffer, yoga, fester, fodboldkampe, religiøse begivenheder. Momenter i livet hvor vi kan tillade os at opleve både verden og os selv på en anden måde en i dagligdagen. Ekstase (græsk έκστασις ekstasis) er en følelse, en tilstand af henrykkelse, hvor individets oplevelse af sig selv som individ forsvinder. Tankerne førte mig tilbage til de gamle grækere og til de bakkanaler man engang havde. Et sted for både forløsning og spirituel oplevelse. Dette kan sammenlignes ved vores tids ravefænomen. Derfor faldt min opmærksomhed også på den ældgamle tekst ”Bacchanterne” af Euripides – læs eventuelt: http://en.wikipedia.org/wiki/The_Bacchae Herudover har mange tanker kredset rundt om myterne om Dionysos og Apollon og begreberne det dionysiske og det apollinske: http://en.wikipedia.org/wiki/Dionysos og http://en.wikipedia.org/wiki/Apollo og http://en.wikipedia.org/wiki/Apollonian_and_Dionysian Laboratorium og medvirkende Arbejdet med EXTASY kan ses som et scenisk laboratorium og udviklingsarbejde. Den kunstneriske proces kan sammenlignes med en rejse, hvor vi opsøger det ukendte og prøver at gribe og forme dette, til et scenisk spændende materiale. Kimen til idéen og indhold i forestillingsprojektet EXTASY, fødtes ud fra et par tidligere scenekunstneriske udviklingsprojekter. Hvis interessen skulle være vagt kan man læse og se mere her: Colina 2005 ved Tanzhauz nrw/Düsseldorf: (projektet Pissing Territory) http://web.archive.org/web/20080120020041/www.colina2005.com/index.php?id=2 Idé, koreografi og iscenesættelse: Annika B. Lewis / Scenografi og kostume: Line Frank / Komponist: Henrik Munch / Video: Anders Krøyer / Lys design: Morten Ladefoged / Dramaturgisk konsulent: Barbara Simonsen / Dansere/performere: Kasper Daugaard Poulsen og Rani Nair / Skuespillere/performere: Nynne K. Nørlund og Maj-Britt Mathiesen / Sanger/performer: Laila Skovmand Marts-april 2009
  • 15. Tid og sted EXTASY kan opleves live på Archauz i Århus fra den 19. marts til og med den 2. april 2009, kl. 20 (tirs. - lørd.) http://www.archauz.dk/events/viewnews/703c88a3-6191-4c2e-80b8-8a4d4d73687c.html Mere om Annika B. Lewis’ arbejde: Annika B. Lewis / Kassandra Production kreerer aktuel og vedkommende scenekunst på en skæv og underfundig måde i en kombination af det trivielle og det filosofiske. Annikas virke kan karakteriseres ved et grænsesøgende og innovativt kunstnerisk arbejde med forkærlighed for et komplekst scenisk formsprog. Hun arbejder med utraditionelle og stedsspecifikke lokaliteter, såvel som på traditionelle teaterscener. Med EXTASY fortsætter Annika B. Lewis/Kassandra Production sit mangeårige projekt med at sprænge grænserne for, hvad dans og teater kan være, og sætter samtidigt det moderne menneske under lup på en udfordrende og underholdende måde. Tidligere forestillinger (i udvalg) af Annika B. Lewis / Kassandra Production med nykomponeret musik, live lyde og stemme: * Life Hacking (2008): http://www.youtube.com/watch?v=HGXh4Q8K6Ow&feature=channel_page * Full Body Treatment (2008): http://www.youtube.com/watch?v=FUxJVbBsN9k&feature=channel * XpositionREVERSE (2006): http://www.xpositionreverse.org * Dancin' Madly Backwards: http://www.youtube.com/watch?v=Pg1tkQNqyi4&feature=channel_page * Limbo.03: http://www.youtube.com/watch?v=yb5aYe16ohY&feature=channel_page * Blændværk: http://www.youtube.com/watch?v=BNom1OkxvTM&feature=channel_page * Dancin’ Madly Backwards (2006)* Mit Hjerte Er Dit (2004)* Limbo.03 (2003)* Blændværk (2003) - Se videre Kassandra Productions website: www.kassandra-production.dk Komponister Annika B. Lewis/Kassandra Production har samarbejdet med: Henrik Munch: Sorten Muld: http://www.sortenmuld.dk/ og M:U:S:T: http://www.m-u-s-t.dk/ Hans Hansen: http://profile.myspace.com/tempotanken Sofus Forsberg: http://www.myspace.com/sofusforsberg Anders Krøyer: http://www.bassballs.dk/ Jens Mønsted: http://profile.myspace.com/eyefix Andre spændende kinks: www.kassandra-production.dk http://www.myspace.com/kassandraproduction http://www.facebook.com/group.php?gid=7370553719 EXTASY: http://www.myspace.com/extasyperformancehttp://www.facebook.com/group.php?gid=47906666 242 Marts-april 2009
  • 16. Det nytter at give hals Af Maria Bergman Arbejdet med krop og lyde er ikke bare forbeholdt musikere, sangere og dansere. Alle mennesker har mulighed for at finde ind til sit udtryk, sine lyde, stemmer eller bevægelser. Her hænger krop og stemme, sansninger og følelser sammen. Naturstemmen Børn har et helt naturligt forhold til, hvordan de udtrykker sig. De skriger og laver lyde, indtil de får det de ønsker. Det forudsætter naturligvis, at de bliver hørt og har forældre, der lærer dem, at det nytter at udtrykke sig, at bede om noget og at give hals. Et spædbarn, der er vant til at blive hørt, udtrykker sig naturligt, pludrer med hele ansigtet, skriger med hele kroppen. Barnet udtrykker sig naturligt med arme og ben og gør omgivelserne opmærksomme på sine behov. Et barn skelner dermed ikke mellem krop og stemme og bruger alle sine midler til at gøre sig forståelig, og ønsker stærkt og dybt at overleve og skabe kontakt. Billede taget fra http://www.flickr.com/photos/londonlooks/534225752, foto: London Looks Engang var det naturligt – for os alle At udtrykke sig og sine behov, at sanse, nyde og at lade stemme og krop vise, hvem vi er, har engang været naturligt for de fleste af os. Krop og stemme er ikke adskilt fra hinanden eller fra Marts-april 2009
  • 17. vores behov og følelser. At danse og synge, at være musisk og rytmisk er en naturlig aktivitet, der udtrykker en lyst til at være sammen med andre og med os selv. At udnytte denne ressource i os: at stemme, krop og sanser hænger sammen at forskellige følelser, er naturligt, smukt, rørende og forløsende. Her er en vej ind til sangen, til dansen, og vi kan hente den fra hvert enkelt menneskes ressourcer og behov for at udtrykke sig. Nærvær i lyd og med krop er ikke noget, der bare er forbeholdt professionelle musikere, sangere og dansere. Alle mennesker har mulighed for at finde ind til sit unikke udtryk, sine lyde, stemmer, behov eller bevægelser. Sangere og dansere har mulighed for at vise os vejen og inspirere os. Vi kan spejle os i deres fortællinger, i måden de bevæger sig på og synger på. Vi kan på den måde komme i kontakt med noget væsentligt i os selv. Vi kan blive rørt, og ramt, og få kontakt med sider af os, der er gemt og glemt. Musik og følelser En veninde til mig havde efter sin mors død svært ved at græde, men vidste at det var nødvendigt i hendes sorgproces. Derfor sad hun i en time hver aften i en længere periode og lyttede til musik, der hjalp hende med at mærke sin sorg og at græde. Musikken er for mange af os et redskab til at komme i kontakt med vores følelser. Den kan også bruges for at dæmpe en alt for pågående følelse, eller flytte vores fokus et øjeblik. En af mine klienter udtalte: ”På vej til arbejde efter et kedeligt skænderi med ægtefællen spiller jeg gerne høj musik i bilen, dette hjælper mig med at skifte stemning, så jeg kan komme på arbejde og være professionel, min ”ked af det hed” må jeg tage mig af senere”. Leslie S. Greenberg PhD, forskere og skabere af: Emotionel-Focused therapi, viser i sit arbejde en forskel mellem at opleve indre og kraftfulde følelser uden at udtrykke dem i andet end med ord modsat at opleve følelserne, gennemleve dem og udtrykke dem kropsligt. Det at udtrykke sig, og give udtryk for vores emotioner, forandrer vores biologi og vores følelseskemi i hjernen. ”Dette kan virke så stærkt at depressive mennesker kan undvære deres medicin”, udtaler Greenerg. Arbejdet med at mærke sig selv og at udtrykke sine følelser eller emotioner frigiver informationer, data, erindringer og holdninger, som har ligget gemt i kroppen. Naturstemmen Arbejdet med naturstemmen adskiller sig fra traditionel vesteuropæisk sang og operatræning, hvor lyden og udtrykket bliver skolet og trænet ind i en ramme, der på forhånd er bestemt. En ramme, hvor der er fastlagte kriterier for, hvad der er en rigtig lyd, kvalitet og tone, og hvor der er en udtalt musikalsk tradition. En operasanger kan have godt af at arbejde med sin klassiske træning og sin naturstemme samtidigt, da dette arbejde vil hjælpe kroppen og stemmen til at slappe af. Også selvom der selvfølgelig ligger store modsætninger i og omkring træningen og kvaliteten af lyden. Hvis vi giver kroppen og stemmen lov til at blive hørt, set og oplevet, kommer der en indre trang til udtryk. Når vi giver dette udtryk frit spillerum kan vi frigøre, give plads til og forløse gamle traumer, chok, svigt, glæder og sorger. Marts-april 2009
  • 18. Det at give plads til at se, høre og mærke sig selv er ofte en evne vi skal genindlære. Det er et glemt sprog vi legede og levede med som børn. Dette sprog kender ikke til fine ord eller komplicerede sætninger. Det er et metaforisk, poetisk sprog, der taler til os med sansninger, billeder, naturfænomener, farver, lugte og erindringer. Vi kender det fra børns leg, hvor et stykke træ i legen forvandles og bliver til et gevær, noget senere bliver det brugt som et sværd, og igen som en troldmandsstav. I barnets verden er dette indiskutabelt, og lige så forståeligt som virkeligt. Som voksne kender vi måske det, at en lugt kan få os at huske en gammel erindring, eller vi kan drages ud i et uvejr, bare for at vi trænger til at blive blæst igennem. Dette sprog kan bruges til at hente informationer frem og op fra glemslen. Dette sprog kan hjælpe os at få kontakt og forløse noget fastlåst og gammelt vi slæber rundt på. Arbejdet med naturstemmen er et redskab til dette. Hvis vi ønsker at forstå og forklare på et mentalt niveau giver dette sprog ikke altid klare svar. Men instinktivt og ubevidst vokser der langsomt en dybere forståelse frem, når vi arbejder med naturstemmen og ”giver hals”. På den måde får vi på længere sigt en indsigt og viden om os selv. Marts-april 2009
  • 19. ”Jeg vred som en løve, der bare brøler og Lysten til udtryk brøler og brøler”. Lysten til at udtrykke sig efter mange års følelsestavshed er forløsende og nogle gange skræmmende, farligt og ligefrem skamfuldt. Her er en kort historie om en kvinde, der har en indre lyd, hun ikke engang selv var klar over. Af Maria Bergman Det er et hårdt stykke arbejde at komme tilbage til naturligt at udtrykke sine behov og grænser, og til at opleve glæde, smerte, håb og alt det vi gerne vil dele med andre og verden. Det kræver en vilje til at opleve, leve og udtrykke instinktive impulser. Billedet er lånt fra http://www.x- plore.no/photos/ke_lr1.jpg En førstegangsklient, der kom til mig for nogle år siden, kom på grund af store smerter i Hvordan lyder en brølende løve? skulderen. Klienten var massør, og hun var ”Nej, det er farligt, det kan jeg ikke ved at uddanne sig til psykoterapeut. Hun udtrykke”. kunne slet ikke forstå, hvad det var i hende, der blev ved med at skabe smerter i Ok, bare giv oplevelsen noget tid. skulderen. Hun ønskede at undersøge om der ”JA”. var noget følelsesmæssigt, hun havde overset. Hvem er du vred på? Efter en kort snak, bad jeg hende om at lukke ”På min mor”. øjnene og give smerten i skulderen sin fulde opmærksomhed. Kroppen begyndte at Fortæl om hvorfor du er vred på din mor. bevæge sig, ryste og vise uro. Jeg var ”Hmmm. omhyggelig med at undersøge, om hun kunne Det gider jeg ikke, men nu vil jeg gerne holde ud at være så opmærksom og fokuseret brøle…” på skulderen. I dette arbejde er jeg kroppens advokat. Her fortsætter arbejdet først gennem brølet, senere hen stille og roligt omkring lyden og Jeg spurgte hende, om skulderen havde noget lydene, og det at være en løve indeni og at at sige til hende. Kroppen bliver helt stille, og tillade sig at sige til og fra, og passe på sig efter kort tavshed siger hun: selv. Denne klient fik kontakt til sin vrede og ”I skulderen sidder, der vrede. Jeg er vred, begyndte at arbejde med den ved at udtrykke jeg er meget vred”. sig som en brølende løve. Smerten i skulderen forsvandt, og hun er Jeg spørger hende, hvor vred hun er. gennem et intenst arbejdsforløb blevet meget Hun svarer: mere bevidst omkring sine grænser, generelt og over for sin mor. Marts-april 2009
  • 20. Naturlige lyde Stemmebåndene i sig selv kan ikke lave lyde uden muskler, knogler, sener og hele vores bevægelses- og åndedrætsapparat. Naturlige lyde stammer fra det at udtrykke sansninger og følelser. Dette forfines, og vi artikulerer og udtrykker os. Sukket er typisk en lyd, der kan udtrykke mange forskellige følelser og stemninger, udover det kan sukket også afslappe vores stemme og krop. At sukke kan bruges som forløsning til en spændt stresset, måske tilbageholdt stemme. Prøv selv - Mærk lydens vibration. Læg din ene hånd let på brystkassen, lige under dine kraveben og luk dine øjne. Fokuser nu på at fylde brystkassen op med luft, lås åndedrættet her et øjeblik, mærk at du er udvidet. Smil og åben din mund. Giv slip på luften samtidigt med, at du laver et suk, uden at forcere stemmen. Stemmen skal gøre næsten ingenting. Mærk lydens vibration i brystkassen og din hånd. Gentag sukket og lad din brystkasse vibrere mere og mere, uden at forcere eller tvinge lyden frem. Lad lyden vibrere mere indad end udad i rummet. Indåndingen er her aktiv, og udåndingen passiv, hvor lyden bør komme uden anstrengelse. Hvis stemmen føles ubehagelig eller gør ondt af at gøre denne øvelse, er det en god idé at arbejde sammen med en erfaren stemmetræner. Marts-april 2009
  • 21. Rösten kroppens advokat. Jeg skal finde sammenhængen mellem stemme, krop, sanser og emotioner”, fortæller Maria uttrycker Bergman om sit arbejde. kroppens Emotioner Allerede her i samtalen rykker vi begge to lidt laddning på papirer og puder. Den ene af hendes meget imødekommende hunde har lagt sig tæt ved i sofaen og lytter interesseret med. Af Amalie Ørum Men emotioner er ikke et begreb, som Maria Bergman har tænkt sig sådan bare at Vi har alle erfaringer med, at stemmen er overlade til mig eller læseren: stemningsdannende. Når vi møder nye mennesker er stemmen noget af det ”På dansk er vi ikke altid så skarpe til at første vi reagerer på, og den er ofte et af skelne mellem følelser og emotioner. Vi de træk, som vi husker klarest bagefter. bruger vel egentlig ikke så tit ordet Stemmekonsulent og psykoterapeut emotioner. Følelser er langt mere Maria Bergman arbejder hver eneste dag sammensatte end emotioner. Følelser er med dette personlige instrument. eksempelvis: ”jeg holder af min mor” og ”jeg kan godt lide at spille klaver”. Emotioner er en lidt anden størrelse. De har modsat Kroppens advokat følelserne en klar slutning og en klar begyndelse. Og hvad de fleste ikke ved, er, at ”Rösten uttrycker kroppens laddning”, siger de som regel ikke varer længere end cirka 8 Maria Bergman på et velklingende svensk. minutter. De har også som regel en meget Jeg er blevet inviteret hjem i stuen hos Maria klar kropslig reaktion. Vrede er en emotion, Bergman til et interview om hendes arbejde og vi reagerer kropsligt ved at vores puls som stemmekonsulent, og vi har taget stiger, at vi sveder mere og måske bliver røde opstilling i hendes arbejdsværelse. Nogle i hovederne”. læsere vil måske give mig ret i, at alene det svenske sprog kan få mange stemmer til at klinge bedre. At stemmen udtrykker kroppens Kroppens sprog laddning kræver lidt uddybning. Vi har ikke det helt samme ord på dansk,- men det Metaforerne og det billedlige sprog er rigtig dækker nogenlunde det, når man spænder en gode til at komme i kontakt med emotioner. pistol klar til affyring. Eller når man spænder Når vi i vores opvækst har gemt kontakten til en bue for. emotioner væk, eller lært andre strategier for at undgå at udtrykke dem, så giver det en ”Det er alle tiders metafor for lige præcis det skævhed i mennesket. Det er ofte personer, felt, som jeg arbejder med. Ligeså rummelig som gerne vil i kontakt med noget undertrykt og åben som metaforen er, ligeså rummeligt eller glemt, som Maria Bergman arbejder bør mit arbejde være. Det er ikke nødvendigt med. i første række at tale om eller definere de Opgaven er at finde ud af det sprog, som følelser og emotioner ”laddningen” dækker kroppen taler, og som personen ikke længere over. Mit arbejde handler om at høre nødvendigvis forstår. Stemmen er et slags stemmen, som den er, og undersøge, hvad aftryk af alle de oplevelser, vi har haft. den siger. Jeg skal i mit arbejde agere Marts-april 2009
  • 22. Naturstemmen er ingen entydig og simpel I skuespillet oplevede jeg modsat mine ting at definere. Men i bund og grund drejer tidligere erfaringer, at dét, at jeg udtrykte det sig om at bruge sin stemme uden mig, rent faktisk var en ressource. Det blokeringer og unaturlige spændinger. Men overbeviste mig virkelig om, at jeg var det stemmen må gerne være farvet af alle de rigtige sted. Da jeg senere stod som mangfoldigheder og skævheder som også et underviser, oplevede jeg, at det jeg sagde, liv indeholder. For at finde vejen hertil er var akkompagneret af emotioner, følelser, selve processen det vigtigste. krop, stemme og blik som modarbejdede det, jeg ville som pædagog. Så jeg har også selv skulle arbejde meget intenst med at forstå ”Alle tillærte strategier og overlevelses- den krop, som udtrykker mig”. reaktioner, som vi i vores opvækst har taget til os, og som er blevet rutine, aflejrer sig i Og naturligheden i både stemmen og stemmen og i kroppen. Det viser sig, at vi fremtoningen hos Maria Bergman er ”ladet” måske holder os tilbage, og at vi på den ganske overbevisende. Lige meget hvilken måde ikke bruger vores åndedræt frit. De tone hun sætter an, bulgarsk sang eller fleste af os kender også situationer, hvor vi hvæsende og spruttende eksempler på alt bare skal tale i en time, men pludselig er det, man kan med sin stemme, hersker der stemmen helt hæs og slidt ned, fordi vi ikke også her en vis rolig naturlighed og ægthed. har brugt den godt. Dette kan være et udtryk Og selv hunden, der på romersk vis har for at vi ikke bruger vores stemme og krop slænget sig hen over mine ben flytter ikke en naturligt, eller at stemmen er utrænet”, pote eller blinker, når lydene fylder rummet – uddyber Maria Bergman. blot som en bekræftelse på, at det her er naturligt. Hvorfor stemmekonsulent? Om Maria Bergman Arbejdet med stemmen er altså en tilgang til at arbejde med emotionerne, der ligger bag en dårlig eller uhensigtsmæssig strategi. Det Maria Bergman er 46 år. Hun har brugt det er en arbejdsproces, hvor man ved hjælp af meste af sit liv på at arbejde med stemmen. blandt andet stemmen kan gennemleve Maria er uddannet skuespiller, psykoterapeut fortrængte eller afviste emotioner. og supervisor. Skuespilleruddannelsen er inden for en særlig tradition som bygger på Men hvordan finder man ud af, at man skal polakken Jerzy Grotowskis arbejdsmetode. bruge sit liv på at arbejde med andres, og sin Derudover inspireret af dele af Roy Harts egen stemme? Maria Bergman forklarer, at arbejde med stemme og krop, folkloristiske det er en lang proces, og at grundlaget for sangtraditioner og stemmekvaliteter. det også hænger sammen med en personlig historie. Hun har studeret klassisk indisk sang (Kyhal) i Indien og her hjemme v. Githa Ben David og ”Jeg har hverken haft en særlig skrækkelig Mangala Tiwari. Inden for det psykotera- eller superfantastisk barndom. Men den peutiske felt arbejder Maria med måde, som jeg blev mødt på som barn, og de Jungianskpsykologi og proces-orienteret kommunikationsstrategier, som jeg fik at se psykologi hvor stemme, krop og sanser hos mine forældre, viste sig tydeligt i mig selv fungerer som kanaler til information og og i den måde jeg kommunikerede med udtryk. omverden. Marts-april 2009
  • 23. Du kan læse mere om Maria Bergmans arbejde på hendes hjemmeside: http://www.resonant.dk/ Læse mere om Grotowski: http://owendaly.com/jeff/grotdir.htm og http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&fie ld4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=&fi eld3=emne&term3=grotowski&field1=fritekst &term1=&mat_text=&mat_ccl=&field_sprog= &term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&t erm_aar=&target%5B%5D=dfa Læs mere om Roy Hart: http://www.roy- hart.com/ og http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&fie ld4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=&fi eld3=emne&term3=stemme+roy+hart&field1 =fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&field _sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=y ear_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Hvis du er interesseret i mere læsestof om dette område anbefaler Maria Bergman: Se mig, Hør mig! Introduktion til stemmens lyd, krop og psyke. Christine og Sten Byriel. http://bibliotek.dk/Se mig, Hør mig! Helbredelse af traumer Peter A. Levine http://bibliotek.dk/Helbredelse af traumer Maria Bergman, foto: Hanne Hvattum Kroppens Budskab Procesorienteret psykologi Arnold Mindell http://bibliotek.dk/Kroppens budskab Emotion-Focused Therapy for depression. DVD Leslie S. Greenberg, PhD American Psychological Association http://bibliotek.dk/Emotion-Focused Therapy Marts-april 2009
  • 24. Foto fra SDS-projekt på Workshopscenen – Foto: Rune Thorsteinsson Faget, der har det hele Af Rune Thorsteinsson & Amalie Ørum Sang, Dans og Spil er navnet på det fag, som bliver undervist på mange af landets musikalske grundkurser og konservatorier. Det er et fag, hvor musik, lyd, krop og bevægelse er en integreret helhed. Sang, Dans & Spil (SDS) er en særlig type musikundervisning, hvor man arbejder med de tre elementer på samme tid. Målet med faget SDS er at skabe gode musikere og musikpædagoger, der kan formidle sammenhængen mellem musik og bevægelse, og som er i stand til at bruge de bedste ting fra begge sider. Det er et fag og en metode, der fokuserer på det kollektive aspekt i musikken. Det fokuserer på en kommunikationsform, der er kropslig og lydlig frem for sproglig, og hvor musik og dans bliver en kollektiv samværsform. Derfor foregår undervisningen som oftest i grupper og indbefatter mange musikalske stilarter, men især bliver inspirationen hentet fra afrikansk musik og musik med afrikanske rødder (f.eks. cubansk og brasiliansk). På Rytmisk Musikkonservatorium i København kan man have SDS som hovedfag på linien for musik & bevægelse. Marts-april 2009
  • 25. Kroppen er i spil Rune Thorsteinsson er uddannet i SDS fra konservatoriet og beskriver faget således: ”I faget arbejdes der med sammenspillet mellem krop og musik. Et eksempel kan være et arrangement, der består af beats spillet på kroppen med klap, tramp og knips tilsat flerstemmig sang og diverse koreografiske effekter. Et andet eksempel kan være et arrangement, hvor der indgår en sang, et percussion-arrangement og en danseserie. Det essentielle for faget er, at både kroppen og musikken er i spil”. ”På den måde udvikler faget både din musikalitet og din kropslige kompetence og ikke mindst sammenspillet mellem disse. Musikken bliver til en fysisk erfaring, og dine bevægelser bliver husket af øret”. ”Musik kan være utroligt stimulerende og livsbekræftende for mennesket, og den sammen funktion kan fysisk aktivitet have. Når de to ting kombineres og går op i en højere enhed kan det risikere at generere en medrivende eksplosion af positiv energi, så du ender med at blive glad i låget.” ”Jeg bruger ofte kombinationen musik og krop til at skabe fælles oplevelser, når jeg laver workshops og transformerer en hel skole eller en virksomhed om til et stort dansende orkester. Pointen her er, at de deltagende får en oplevelse af, hvordan det lyder og mærkes, når alle går sammen om at skabe et fælles udtryk”, udtaler Rune Thorsteinsson om sit arbejde. Hvis du har lyst til at læse lidt mere om faget kan du fortsætte nedenfor: Læsestof: Fodfæste og Himmelkys - Lån bogen: http://bibliotek.dk/Himmenkys SkraldeJam, kreative oplæg til Stomp – Lån bogen: http://bibliotek.dk/Skraldejam Sang, Dans og Spil – Lån bogen: Lån bogen: http://bibliotek.dk/SDS Andre links til lyd og bevægelse og videoer, hvor du kan se eksempler på SDS: http://www.wosc.dk/SDS http://www.runethorsteinsson.dk www.myspace.com/bodyrhythmfactory Www.myspace.com/runethorsteinsson Marts-april 2009
  • 26. Om Rune Thorsteinsson Rune Thorsteinsson er uddannet på rytmisk musikkonservatoriums MBL-linie i 2006 (red. musik & bevægelses lærer). Har Desuden studeret musik på Cuba, i Tanzania, Ghana, Argentina og Brasilien. Rune Thorsteinsson arbejder udøvende med kombinationen musik og krop i gruppen Body Rhythm Factory - BRF. Han blev ansat som underviser i fagene SDS og Rytmik/koordination på rytmisk musikkonservatorium i 2006. Derudover underviser han på div. efteruddannelseskurser for musiklærere og laver workshops på virksomheder, skoler, foreninger m.m. Billede fra session med Body Rhythm Factory, Rune Thorsteinsson Marts-april 2009
  • 27. iboende mystisk skønhed. My Bloody Redaktørerne Valentine: To Here Knows When fra albummet Loveless (1990): Anbefaler https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho wtrack.jsp?id=phonofile-0000000005619002 5 lyde redaktørerne anbefaler at høre – eller lade være med at høre… 3. Rock’n’roll ”The Rolling Stones way” Tja, det er ikke sex, men berusende og djævelsk tæt på… The Rolling Stones: Gimme Shelter fra albummet Let it Bleed (1969): https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho wtrack.jsp?id=phonofile-0000000007494542 4. Rockballader Følelserne hænger jo uden på tøjet, så kuldegysninger, ja ligefrem tårer kan være resultatet af sådan en omgang storladent opbygget inderlighed. Guns n’ Roses: November Rain fra albummet Use Your Illusion i (1991): https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho wtrack.jsp?id=phonofile-0000000000813276 Thomas Damholdt Jensen 5. Barnegråd Musik, der gør noget ved min krop… Kroppen må bare hen og stoppe det… Først og fremmest tror jeg slet ikke, jeg bryder mig om musik, der ikke gør noget ved min krop - jeg vil nærmest påstå, at det så ikke er musik. Hér 5 forskellige typer af musik i form af sange (og en enkelt lyd), der virker stærkt og meget forskelligt på min krop: 1. Hardcore-punk Kroppen bevæger sig aggressivt og den indestængte vrede over menneskets stupiditet aflades. Refused: The Refused Party Program fra albummet: The Shape of Punk to Come (1998): https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho wtrack.jsp?id=phonofile-0000000007619375 2. Støjrock Jakob Wandam Kroppens sanseapparat står på fuld opmærk- somhed og må tackle dette umiddelbart 1. Den mest mærkværdige fysiske reaktion på musik, jeg kan mønstre, optræder nok, grimme og frastødende lydinferno med Marts-april 2009
  • 28. når jeg hører min Mike & the Mechanics: Hits. af J.S. Bach - fremkalde denne kropslige Så får jeg nemlig en ubændig trang til reaktion. Pingvin-blanding! Jeg fortærede i sin tid sådan en pose meget hurtigt, mens jeg hørte 2. Tårekanalerne aktiveres: cd’en for første gang. Bruce Springsteen: "The river", Runrig: "Running to the light". To yndlingsnavne. Og 2. Eric Clapton kan altid få luftguitaristen to sange, hvor tekst, toner og stemning tager frem i mig, især hvis jeg hører hans live- fat om hjertet og klemmer til. udgave af ”Don’t think twice, it’s all right” eller hans soli på ”Love can build a bridge” 3. Hovedet kaster sig frem og tilbage i ryk: (Cher, Neneh Cherry & Chrissie Hynde) eller Judas Priest: "Heading out to the highway". ”Mr. Bluesman” (Ritchie Sambora). Jeg klarer mig ikke uden firserheavy… Maiden, Leppard, Whitesnake…og når Priest 3. Et indre trommesæt kan jeg også finde sætter gas på ”Highway”, får jeg det altid frem, f.eks. til Genesis’ ”Dance on a volcano”. sådan her. Hør selv, men skru op! 4. Chris Reas ”Driving home for Christmas” – 4. Kuldegysninger. Håret rejser sig på den ypperste jule-popsang af dem alle – kan hovedet: fremtrylle duften af gran og smagen af Free jazz. Når jeg lytter til skæringer med julemad (til gengæld er det lige ved, at free jazz, forstår jeg så udmærket, at de der maden kommer op igen, hvis jeg hører Céline var tættest på musikken - altså udøverne - Dion!). var nødt til at bruge store mængder kokain, heroin, etc. 5. Jeg er ret støjfølsom og hader lyden af min kones hårtørrer – den overdøver radioen! Gitte Lose 1. Sonny Rollins: The cutting edge Saxofoner i jazzsammenhæng gør noget særligt ved mig, nogle gange bringer de mig i Jens Laigaard en salig tilstand. Af og til bliver jeg virkelig overrasket, og det skete for mig under en 1. Et lykkeligt smil breder sig over ansigtet: koncert, hvor Sonny Rollins var på plakaten "Wachet auf, ruft uns die Stimme". Dette er og en kiltklædt afro-american jazzmusiker om kun et enkelt eksempel, for egentlig kan det meste orgelmusik - og al instrumentalmusik Marts-april 2009
  • 29. ind på scenen, samtidig med at han spillede sækkepibe. Hør Rufus Harley 4. Steel Pulse http://www.en.wikipedia.org/wiki/Rufus_Harl http://www.en.wikipedia.org/wiki/Steel_Pulse ey på Sonny Rollins: The cutting edge I 1978 var jeg i København for at lære mere http://www.bibliotek.dk/vis.php?origin=kom om musik. En af aftenerne gik vi på mando&term1=po%3Drollins+og+po%3Dson Montmartre, hvor jeg havde en forventning ny+og+ht%3Dcutting+edge+og+lfo%3Dharl om, at vi skulle høre jazz. Stor umiddelbar ey+rufus+og+%28ma%3Dxc+eller+ma%3Dt skuffelse, da jeg kom ind – men efter et par h+eller+ma%3Dxk%29&target%5B%5D=dfa minutter var jeg med hele kroppen suget ind _folk af musikken – for på scenen spillede Steel Pulse. Det var mit første møde med reggae 2. Carlos Saura: Carmen live – og hvilket møde! http://www.bibliotek.dk/vis.php?origin=kom http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/mm/ mando&term1=%28ma%3Dth+eller+ma%3D 1978/08/?show=data/periodical/e/a/8/1978_ nh%29+og+saura+og+dk%3D77.7+og+car 08_04.tkl&type=periodical men+ikke+blodbryllup&target%5B%5D=dfa_ Gå på opdagelse og lyt til bandet: folk http://www.bibliotek.dk/vis.php?origin=kom Når man ser Carlos Sauras film Carmen bliver mando&term1=po%3Dsteel+pulse+og+%28 man fanget ind med det samme af ma%3Dxc+eller+ma%3Dth%29&target%5B flamencoens rytmer og af lyden af danserne. %5D=dfa_folk Filmen gør indtryk gennem øjnene men helt afgjort også gennem ørerne og kroppen 5. Gåsehud begynder hurtigt at leve med. Da jeg havde Når hårene rejser sig og man gyser – så kan set filmen i København, fortalte jeg fyrene i det enten være fordi man sidder foran TV og omgangskredsen, at Carmen nok ku få en ser Alfred Hitchcock Hour og Un unlocked hver mand op på dubberne. Et par stykker window – hvor vinduerne klaprer og blev nysgerrige og gik ind for at se filmen – fremkalder ovennævnte følelser eller andre en enkelt endte dog ved en fejltagelse i gysere med gode lydeffekter stedet med at se Julia Migenes-Johnson i http://www.bibliotek.dk/vis.php?origin=kom operafilmen mando&term1=dk%3D04.14+og+em%3Dlyd http://www.bibliotek.dk/vis.php?origin=kom effekter+og+%28ma%3Dxc+eller+ma%3Dxk mando&term1=migenes+og+domingo+og+bi %29&target%5B%5D=dfa_folk og zet+og+carmen+og+ma%3Dth+og+mo%3D http://www.youtube.com/watch?v=QcSToPtM opr&target%5B%5D=dfa_folk, hvor hun WYE spillede over for Placido Domingo – Men alle Men det kan også være, fordi man hører var tilfredse bagefter! For begge kvinder musik, der påvirker én ud over alle grænser, havde faktisk stor appel – og ikke mindst til når man hører en fantastisk udførsel af en mændene! arie fra en opera, en suveræn fortolkning af en strygekvartet eller et klaverværk. Den 3. Buki-Yamaz musik, der får hårene til at rejse sig og får http://www.bibliotek.dk/vis.php?origin=kom det til at risle ned ad ryggen på dig, finder du mando&term1=po%3Dbuki+yamaz+og+%28 på Bibliotek.dk og på Netmusik.dk ma%3Dxc+eller+ma%3Dxk%29&target%5B %5D=dfa_folk Når Buki-Yamaz og specielt deres album LIVE ligger i afspilleren eller på grammofonen, så er der en ting, der er helt sikkert: man får altid lyst til at danse, man kan slet ikke lade være! Marts-april 2009
  • 30. blandes til et perfekt lydtapet, mens man sidder med en kølig drink og betragter den stjernefyldte, natsorte himmel. Faktisk har hele albummet ’Moon Safari’ den virkning på mig. https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho wtrack.jsp?id=phonofile-0000000000034378 http://bibliotek.dk/vis.php?field1=po&term1= air&op1=og&field2=ti&term2=(moon+safari) 5 skarpe fra webmasteren til kroppen &target[]=dfa 1. Den til træningen 4. Den til underlivet Når formen ellers er der – og det er desværre Nej, ikke Barry White eller lignende lumre et par år siden den var der – så er sangen at folk. Den mest sexede sang, der findes er løbe til uden tvivl Nitzer Ebbs ungdomsværk Depeche Modes ’World in my eyes’ – super ’Isn’t it funny how your body works’. Fuld erotisk tekst uden at være udpenslende, og energi – og så løber man og synger ’works en rytme der er perfekt til forførelse. and works - works and works - works and works.’ Om og om igen. Den helt rigtige oppe https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho på tæerne trance. wtrack.jsp?id=phonofile-0000000000033957 https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho http://bibliotek.dk/vis.php?field1=po&term1= wtrack.jsp?id=phonofile-0000000000806602 (Depeche+mode)&op1=og&field2=ti&term2= violator&target[]=dfa http://bibliotek.dk/vis.php?field1=po&term1= (nitzer+ebb)&op1=og&field2=ti&term2=(Bod 5. Den til hovedet y+of+work)&target[]=dfa Ingen pseudo-intelligent musikbeskrivelse af 2. Den til dansegulvet et stykke musik her. Nej, tværtimod – hvis jeg havde langt hår, så ville jeg ikke Sangen som jeg bare ikke kan stå stille til, headbange til heavy, men i stedet til Skinny når den bliver spillet i en klub, er den Puppys mesterværk ’Human disease efterhånden 6 år anthem-agtige Laibach sang (s.k.u.m.m.)’. Det er støjet, det er tungt – ’Tanz mit Laibach’. Pumpende bas og det er helt rigtigt til at svinge hovedet og trommer, tysk vokal og fuldt operakor skaber hårpragten til. denne floorfiller, der bl.a. også er blevet brugt i serien Alias til at være lydtæppe i en Lige præcis dette nummer haves kun på cd i undergrundsklub i Berlin. bibliotek.dk: http://bibliotek.dk/vis.php?field1=po&term1= https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho (skinny+puppy)&op1=og&field2=ti&term2=vi wtrack.jsp?id=phonofile-0000000000729794 visect%3F&&target[]=dfa http://bibliotek.dk/vis.php?field1=po&term1= Og ikke på Netmusik.dk – men lyt f.eks. i laibach&op1=og&field2=ti&term2=wat&target stedet: []=dfa https://www.netmusik.dk/netmusik2006/sho 3. Den til afslapning walbum.jsp?id=phonofile-0000000004553968 For mig er sangen, der får mig til at slappe allermest af sangen ’Kelly watch the stars’ med det franske band Air. Intet får mig til at tænke mere på at sidde på en græsk balkon en varm sommeraften, hvor musik og cikader Marts-april 2009
  • 31. Næste gang Næste gang i Musik Mag kan du læse bevægende artikler om temaet: Musik og TV Vi fortsætter vores ufortrødne march frem mod den absolutte synlighed for vores læsere, og redaktørerne kommer på arbejde med at anbefale læserne underholdende lyd. HUSK du kan altid gå på WWW.MUSIKBIBLIOTEK.DK …mens du venter! Marts-april 2009