Your SlideShare is downloading. ×
Fremtidens musik musik.mag. okt 2009
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Fremtidens musik musik.mag. okt 2009

611
views

Published on


0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
611
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. FREMTIDENS MUSIK musik.mag. September-oktober 2009
  • 2. Fremtidens musik Intet emne er for stort for musikbibliotek.dk – det er denne udgave af musik.mag. med fokus på fremtidens musik et klart bevis på. Musik.mag. handler i denne udgave om fremtidens musik – i går, i dag og i morgen! Indhold Side 1 - Leder Side 9 – Fremtidens format Den vågne læser vil hurtigt finde ud af, at Store pop-udgivelser kommer typisk både som redaktionen denne gang har fået helt frie cd, dvd og lp, og vinylen dyrkes inderligt inden hænder til at besvare titlen Fremtidens musik for bl.a. electronica Side 2 - Fremtidens musikformidling Side 11 - Fremtiden tilhører Diana Warren! Musikområdet undergår i disse dage de mest Hvilken subgenre bliver næste gang domine- dramatiske forandringer i nyere tid med presset rende, eller hvilken periode skal tages op til fra populære fildelings-tjenester revision? Side 5 - Intuitivt musikmageri Side 13 – ’2012’ En ny slags instrumenter er begyndt at se – Fremtidens musik – jeg har hørt den! dagens lys Under fanen '2012' præsenterer Århus Festuge hvert år en række dugfriske musikere, som de mener, er bud på morgendagens stjerner Side 7 – Et skud fra hoften Hvordan vil vi konsumere musikken i fremtiden? Forsidefoto: Århus Festuge (Koncert med Ebony Bones) Musikbibliotek.dk bag dette musik.mag.: Camilla Thomsen, Amalie Ørum Hansen, Jens Laigaard, Gitte Lose, Jakob Wandam September-oktober 2009
  • 3. Leder For mit vedkommende tænker jeg på den historiske version. Jeg tænker på Berlioz’ Fremtidens orkestreringer, som fik publikum til at dåne. Jeg tænker på Stravinkskijs Sacre og publikums masseudvandringer. Jeg tænker på musik Vareses Ionisation – et stykke for 13 slagstøjsspillere, hvor partituret rummer både - i går, i dag og i morgen ’løvebrøl’ og sirener. Jeg tænker på Mendelsohns revival af Bach. Og ikke mindst Intet emne er for stort for tænker jeg på Rued-Langgaards Sfærernes musikbibliotek.dk – det er denne udgave musik – med et fjernorkester. Anbefalinger til af musik.mag. med fokus på fremtidens en regnfuld søndag er hermed videregivet: musik et klart bevis på! www.netmusik.dk. Det er intet mindre end et af de største Jeg håber, at læserne vil nyde redaktionens emner, man overhovedet kan tage hul på, bud på netop fremtidens musik…i går, i dag som musikbibliotek.dk i dette musik.mag. vil og i morgen. kaste sig ud i at rapsodiere om. Når Århus – fremtidens musikformidling og fremtidens festuge kan, kan musikbibliotek.dk også. musikformater. Af Amalie Ørum, ansvh.redaktør, www.musikbibliotek.dk Det, at vi overhovedet spørger om fremtidens musik, afslører jo redaktionens egne ståsteder… Ligger der i Fremtidens musik et ønske om at fremstille, hvad størstedelen af den hvide middelklasse kommer til at høre i 2030? Ligger der i Fremtidens musik et ønske om at finde den røde tråd i den musik, der historisk set har været forud for sin tid? Eller handler titlen om, hvad der er mest muligt avantgarde, moderne, futuristisk…netop nu? Den vågne læser vil hurtigt finde ud af, at redaktionen denne gang har fået helt frie hænder til at besvare titlen Fremtidens musik. September-oktober 2009 1
  • 4. til musik, og muligheden for at sende musik Fremtidens over internettet i sammenpakkede lydfiler har flyttet talrige hjemmeproduktioner ud i fuld musik- offentlighed. Der er meget mere musik i omløb end tidligere. formidling Enhver kan lave sin egen musik og distribuere den. Disse nye muligheder har ændret pladeselskabernes rolle fra producent til Af Per Reinholdt Nielsen, Tårnby Bibliotek og formidler. Nu bruges hovedparten af anmelder ved Weekendavisen arbejdstiden og økonomien i branchen på at trænge igennem til forbrugerne. Ni ud af ti Musikområdet undergår i disse dage de udgivelser tjener aldrig sig selv hjem, og de mest dramatiske forandringer i nyere tid igangværende tv-lanceringer af popnavne i med presset fra populære fildelings- diverse talentshows, er et blandt mange tjenester som fx The Pirate Bay. eksempler på, at branchen lægger flere kræfter i at lancere og markedsføre, end de Helt afgørende for bibliotekernes virke som bruger på selve musikken. formidlere af musikkulturelle oplevelser fremover bliver, hvordan musikindustrien, de Også musikscenen er afgørende forandret. De politiske beslutningstagere, rettighedsorgani- toneangivende, multinationale selskaber sationer, teknologien og ikke mindst sidder på mellem 75-90 % af markedet. Disse forbrugerne forholder sig til internet, MP3-filer selskaber var i kraft af deres opkøb af mindre og kopiering. producenter i løbet af 1990’erne indenfor eksempelvis det rytmiske område i stand til Flere udgivelser, mindre udvalg at lancere nye musikalske bølger og dermed skabe en kontakt mellem den kreative Teknologien har åbnet nye muligheder, men undergrund og flertallet af forbrugerne også givet nye problemstillinger. Der er indenfor genrer som grunge, britpop, rave og sikkert dage, hvor mange ønsker sig tilbage gangsta rap. Denne forbindelse er som følge til LP’ens tid. Musik i fast form, der kan af nedskæringer i antallet af kunstnere og udlånes, få et par ridser og så genanskaffes underselskaber på de fem multinationale efter grundig konsultation i diverse mastodonter, UMG, Sony, Warner, BMG og håndbøger. Denne proces kunne gentages, da EMI, nu ikke længere til stede. CD’en kom på markedet fra 1983 og siden placerede sig centralt på markedet sammen Markedsføringen og dermed forbrugernes med kassettebåndet. Men hvad nu? orienteringsevne koncentreres om færre og Overgangen til musik i frit flydende form bredere udgivelser som greatest hits og synes at være et langt større skridt ud i det compilations, boybands og popstars, der uvisse med en enorm udgivelsesmængde, langes over varebåndet i supermarkedet i afvikling af det eksisterende distributions- og massevis, men kræver dyre tv-kampagner, formidlingssystem og en fremtidig musik, der fordi de henvender sig til et publikum, der ikke har et hovedmedium, men kan placeres ikke er musikkens "kernevælgere" og ikke hvor som helst som ringetone på selv holder sig orienterede. Samtidig stiger mobiltelefoner, i tv-programmer, DVD, MP3, altså udgivelsesmængden og den musikalske reklamer, radio og så videre. specialisering i en vildtvoksende underskov. Resultatet er et mere uoverskueligt Den ny teknologi og digitaliseringen på musikmarked og en øget fokusering på færre producentsiden sampler og computersoftware udgivelser. September-oktober 2009 2
  • 5. Det digitale format kan aldrig sikres Denne krise i salget er startskuddet til at fremskynde overgangen til et nyt marked, der Musikhistorien viser, at de nye medier, som dog stadig forudsætter, at et flertal af slår igennem - radio, grammofon, fjernsyn, forbrugerne er klar med hurtigere internet- single, LP, MC, CD og MTV - altid ender med forbindelser og opdaterede CD- eller MP3- at skabe stor fremgang for salget af musik. afspillere – eller den sammensmeltning af Teknologien er det eksprestog, der fører medierne, som fremtiden peger hen imod. forbruget frem, og internet og digitale lydfiler har allerede nu resulteret i en markant Denne overgang rummer meget komplekse stigning af musikforbruget. I 2006 blev der på problemstillinger, og involverer på et større verdensplan delt rundt regnet fem milliarder plan afgørende politiske beslutninger om sange via fildelingstjenester, mens der blev borgernes adgang til information. Danmark købt omkring 509 millioner sange på vedtog i 1995 verdens strammeste internettet. Man kan roligt sige, at brugerne ophavretslov, hvor al form for digital har vist sig villige til at hente musik over kopiering blev forbudt. Det gav nettet. Problemet for branchen er så, hvordan musikbranchen gode kort på hænderne og de sikrer sig indtjening for denne trafik af kriminaliserede i princippet samtlige, der musikfiler. surfede på internettet. Sommeren 2001 blev ophavsretsloven justeret for at bringe Digital lyd i langt bedre kvalitet end analoge Danmark på niveau med de andre EU-lande. kassettebånd kan let kopieres, pakkes og Loven blev ændret igen i 2003, således at distribueres over internettet eller brændes på digital kopiering nu kun må ske af egne en CD og gives væk eller sælges. Alle eksemplarer og kun til eget privat brug. eksperter er enige om, at enhver form for kryptering kan brydes. Det digitale format er Fremtidens musikmarked ikke sikkert. I fremtiden vil ulovlige nettjenester i det område af nettet forskerne Overgangen til det nye musikmarked er ikke kalder Darknet eksistere side om side med enkel og kommer sandsynligvis ikke så lovlige. hurtig, som IT-branchen håber på. Musikindustrien står med en meget kompleks Der er lavet flere undersøgelser om, hvordan problemstilling og har været i gang med en kopiering påvirker salget. Konklusionen er langsom holdningsændring. Fra at frygte dog uklar. Nogle mener, kopiering stimulerer forbrugerne og fokusere på problemerne ved interessen og dermed øger købelysten. Andre den private kopiering, er branchen på vej mener, at forbrugerne kopierer i stedet for at mod at koncentrere sig om at bekæmpe den købe. Faktum er dog, at der i løbet af få år er organiserede piratkopiering og udvikle der sket en eksplosion i det digitale salg, og brugbare betalingsalternativer til fra 2007 til 2008 steg omsætningen med ikke fildelingstjenesterne. mindre end 91,2 %. Kort fortalt handler det for musikindustrien Pladesalget er langt fra stabilt. Det svinger i om at kunne overføre den kontrol, de har nu takt med, hvilke kunstnere og bølger, der slår via ejerskab af CD-fabrikker, studier, via gode igennem, og ikke mindst hvilke medier, der er kontakter med de traditionelle medier, tv, på banen. Netop i disse år, synes markedet radio og presse, detailhandel og kontrakter for genudgivelser på CD’er at være ved at med musikere, på det nye marked med være mættet og antallet af nye, lydfiler. langtidsholdbare kunstnere dalende, og det kan forklare en del af salgsnedgangen. September-oktober 2009 3
  • 6. Samtidig er det tydeligt, at branchen forsøger Hvis ellers der er politisk vilje til det, står at forlænge CD’ens liv ved at berige mediet musikbibliotekerne over for en lysende med nye generationer af lydkvalitet og fremtid med en stor lyst til musikken blandt desuden satser stort på DVD. Sandsynligvis lånerne. Mens bogudlånet går tilbage, stiger vil musik i fast form findes et godt stykke tid udlånet af multimedier og musik. på markedet endnu og gradvis blive suppleret Nøglespørgsmålet er frikøbet af rettigheder til med internetbaseret distribution. den digitalt baserede musik, og en holdningsændring hos pladeselskaberne og I stedet for en mastodont af en global rettighedshaverne, der - sat på spidsen - jukeboks alle musikbrugere i hele verden er opfatter musikbibliotekerne som statsstøt- koblet på, vil der fremover findes musik på tede, ulovlige kopicentraler. mange medier, og branchen vil skifte fra at leve af salg af fysiske medier til at leve af at Da man i 1700-tallets England for første gang indkradse rettigheder på musik. begyndte at udlåne bøger, blev det set som dødsstødet til forlagsbranchen. I forrige Om der så etablerer sig et enkelt populært, århundrede med introduktionen af fotokopien, gennemslagskraftigt format på nettet i stil musikkassetten og videobåndet frygtede med CD’en må tiden vise, men både IT- forlag-, musik- og filmindustrierne, at deres mastodonter som Apple, Microsoft m.fl. samt indtjeningsmuligheder forsvandt, men der pladeselskaberne håber de sidder med en skete lige det modsatte. Markedet blev vinder med deres respektive modeller som styrket. iTunes eller Windows Media Player. Musikken er den bedste Musikken i biblioteket reklame for sig selv. I den allerede accelererende informations- Kopiering og udlån stimulerer interessen og verden, der kun kommer til at gå hurtigere, dermed salget af CD’er, koncertbilletter, vil formidlere af viden og information blive merchandising, DVD’er, ringetoner, vigtigere og vigtigere. Der er altså ingen radiolytning, afspillere, højtalere. For grund til at tro, at fordi producenterne bibliotekernes vedkommende er det nu af fremover kan handle direkte med afgørende vigtighed, at de politiske forbrugerne, at bibliotekerne bliver beslutninger omkring ophavsretsloven ikke overflødige. Tværtimod bliver rollen som strammer yderligere til, at vidensorganisator og informationssøger forhandlingsklimaet mellem industri og endnu vigtigere. Kampen om forbrugerne i et folkebibliotek er mere end tempereret, at den velfærdssamfund som Danmark handler lige igangværende automatisering af væsenet så meget om deres opmærksomhed og ikke affolker bibliotekerne, og at udviklingen sparsomme tid, som det handler om deres af de nationale portaler, musikbibliotek.dk og pengepung. netmusik.dk styrkes. Det er vejen frem mod fremtidens musikbibliotek, der lige nu ligner Hvis musikken bliver netbåren, er der ikke en sund kombination af cyberspace og god grænser for, hvad vi kan skaffe. gammeldags kundebetjening i et bibliotek af Mangfoldigheden bliver øget, og musikbiblio- mursten. Ligesom musikindustrien har tekerne kan vise deres reelle styrke som et bibliotekerne med de nye medier alle tiders alternativ til ”den fra tv”. Biblioteket kan og chance for at nå endnu flere lånere med et skal først og fremmest levere forhistorien, endnu bredere udbud af musik. bagkataloget, sammen-hængen og meget mere end de mest indlysende hits. Artiklen er bragt første gang i Bibliotekspressen, 2/2003. Opdateret september 2009. September-oktober 2009 4
  • 7. findes sangerinden Björk, som er meget Intuitivt begejstret for de musikalsk uudforskede muligheder, der ligger i systemet. musikmageri Se demonstrationsvideoer på youtube.com/reactable og læs mere på Af Camilla Thomsen, red. musikbibliotek.dk reactable.com. Det er det 21. århundrede og der skal I samme ombæring bør også næves nye boller på den musikalske suppe. En Microsofts Surface, som er deres bud på en ny slags instrumenter er begyndt at se tastatur- og museløs computer, hvor man dagens lys – instrumenter der ikke ligeledes kan være flere om at skabe indhold kræver træning for at kunne deltage i og på samme tid. Den er ikke udelukkende til udvikle musikken. musikalske formål, men der er allerede udviklet flere spændende applikationer, som Center for playware på Danmarks Tekniske fokuserer på musikken. Blandt andet et DJ- Universitet har i samarbejde med RoboCluster modul og trommesæt. udviklet RoboMusic, som er en slags musikalske byggeklodser. Ideen bag Læs mere på microsoft.com/surface. RoboMusic er, at komponisten skaber musik, som rummer mulighed for, at brugerne kan Så hvis du, ligesom undertegnede, går rundt variere det musikalske forløb og skabe deres med en spirende musiker i maven uden at egne personlige udtryk ved at sætte besidde hverken det fornødne talent eller klodserne sammen på forskellige måder. Med temperament til at lære at spille, så fortvivl ej brug af robotteknologi forandres – fremtiden er her! musikoplevelsen til en dynamisk proces, hvor brugeren bliver en aktiv medskaber. Underprojektet RockBlocks kan opleves på det kommende Rockmuseum i Roskilde. Her sættes der fokus på udviklingen i den danske rock fra 1950’erne og frem til i dag, og de besøgende kan skabe egne udgaver af deres foretrukne genre. Læs mere på danmarksrockmuseum.dk Et andet bud på interaktiv musikproduktion er det såkaldte Reactable, som skaber og modificerer elektronisk musik ved hjælp af en base, en slags lysbord, og en række brikker Foto fra Robocluster: http://www.robocluster.dk/nyheder/robonews/20060825_r med forskellige musiskalske funktioner. Når obomusic brikkerne placeres på basen, interagerer de med hinanden og skaber derved musik. Lyden der fremkommer, afhænger helt af hvordan og hvor langt fra hinanden de er placeret. Reactable åbner desuden for multi-user- funktioner, så flere kan arbejde sammen ved bordet ad gangen. Blandt Reactables fans September-oktober 2009 5
  • 8. fysiske medier. Men virkeligheden så Et forsigtigt anderledes ud. Der er stadigvæk f.eks. inden for det skud fra hoften klassiske område meget, der ikke kan skaffes som filer men kun ligger i fastformsmedier. Her er det aktuelt at prøve Bibliotek.dk, fordi - om musikken de danske biblioteker ikke kun satser på den aktuelle toptimusik, men søger at dække musikgenrerne bredt og dybt i fremtiden - også retrospektivt! Koncerter og samvær Med den udstrakte brug af nettet søger mange alternativt og socialt samvær. Det ser Af Gitte Lose, red. musikbibliotek.dk vi allerede nu på bibliotekerne, hvor der er stor tilstrømning, når bibliotekerne for en På opfordring af vores redaktør har vi sluttet kreds tilbyder samvær i musikcafeer, lovet i redaktionen at give et bud på læseklubber, og lokale anmelderklubber der fremtiden og musikken. Det er utroligt fokuserer på spil, romaner eller musik eller en svært at være spåkone på musikområdet kombination. ved jeg af erfaring, men her følger mit Bibliotekernes rolle i fremtiden vil dels være forsigtige og hurtige skud fra hoften. som den er i dag: at give brugerne mulighed for adgang til plysninger og oplevelser på Hvordan vil vi konsumere musikken i forskellige medier og af specialister at blive fremtiden? guidet sikkert gennem informationerne til et godt resultat. Men bibliotekerne vil også i Nettet langt højere grad end nu blive kulturcentre, Nettet vil få den helt store rolle i fremtiden, hvor man kan dele gode musikoplevelser, lige nu har vi nationale sites f.eks. blive inspireret og opleve musikken live under bibliotekernes nettjeneste Netmusik.dk med koncerter eller i møder og foredrag med adgang til at låne den klingende musik og musikere og komponister, der fortæller om noder og Musikbibliotek.dk. Herudover er der deres musik. internationale sites bl.a. Spotify.com, som du måske har set omtalt på Times Online. Vi vil Musikkens indhold – gensidig påvirkning på kort sigt trække musikken ned til mobilen De store folkevandringer giver afsmitning. og PC’en og på lang sigt til en fremtidig Politisk forfulgte søger til andre himmelstrøg sammensmeltet kombination af de medier, vi med friere forhold, fattige søger bedre hører og ser musikken igennem i dag. En livsbetingelser. I de økonomisk bedre stillede oversigt Online steder over diverse lande bevæger den del af befolkningen der nettjenester finder du på Musikbibliotek.dk har tilstrækkelige økonomiske resourcer sig under links. ud på ferierejser i udlandet og modtager musikinspiration fra de lande, de rejser til. Musik i fysisk form Nettet ikke mindst - giver i alle IT-lande I en del år vil nostalgien og hangen til de mulighed for, at musikere og komponister fysiske materialer – CD, DVD, vinyl - stadig hurtigt kan orientere sig fagligt og blive have en vis gennemslagskraft. I årene inspireret af kolleger over hele verden. omkring årtusindeskiftet var vi en del, der Nettet har også været brugt til et projekt som troede, at nettet og filerne ville slå igennem Youtube Symphony Project. langt hurtigere og reelt udkonkurrere de September-oktober 2009 6
  • 9. Den gensidige påvirkning vil være frugtbar for musikken. I tidligere århundreder har vi set påvirkning fra folkemusikken på komposi- tionsmusik inden for det klassiske område og fra jazzen i 1900-tallet. I sidste århundrede oplevede vi, hvordan vestlig musik inspirerede afrikanske musikere og omvendt jvf i Highlife m.fl. musikgenrer. I dag ser vi, hvordan crossover-fænomenet har resulteret i verdensmusik, ligesom vi ser f.eks. kvartetter med oprindeligt klassisk afsæt spille rock f.eks. Brodsky- Kvartetten folk eller Kronos Kvartetten eller jazz. Definitionen af rock, jazz og ny kompositionsmusik udvides på den måde kraftigt. Men fusionerne vil blive forstærket og give spændende frugtbare konstellationer på sigt, der vil være til glæde for os alle. Sideløbende vil de enkelte genrer nok også overleve i deres oprindelige former, men et er sikkert musikken vil stadig være der, for mennesket kan ikke leve uden musik! September-oktober 2009 7
  • 10. Fremtidens Vejen går mod større sammenhæng i medieforbruget. Bøger, film, musik, nyheder format og anden information kan hentes ind og konsumeres via en lang række apparater, som hver dag bliver mindre og kan mere. Af Jens Laigaard, red. musikbibliotek.dk Engang, måske inden så længe, kommer der en lille håndholdt ting på markedet, som Cd'en kom på markedet i 1982. Et kvart simpelthen kan det hele - tv, internet, sms, århundrede senere er lp’en endnu ikke gps, radio, billedtelefoni, you name it - og der forsvundet. venter en fed formue til den producent, der kommer først med denne dingenot. En enkelt Den er ude på et sidespor, javist, men altså modtager til alverdens information og ikke væk. Store pop-udgivelser kommer underholdning, altid ved hånden. Og måske typisk både som cd, dvd og lp, og vinylen for meget på én gang. Kan øjne, ører og dyrkes inderligt inden for bl.a. electronica. hjerne blive ved at følge med maskinerne? Derfor skal man heller ikke vente, at cd'en er Forbruget af musik samles i et eller nogle få forsvundet til næste år, sådan som kloge apparater – og mainstream-musikken bliver hoveder har påstået siden årtusindskiftet. koncentreret om stadig færre, stadig større Men at den i en nær fremtid vil indtage navne, hvis nye udgivelser præsenteres som samme ydmyge plads, som vinylen har nu, er verdens ottende vidunder og lanceres i alle der ingen tvivl om. Fremtiden tilhører medier på én gang. Udviklingen går på den download. Og måske bliver dette så ene side mod sammensmeltning og endestationen for musikkens udvikling som forenkling, mens musikmarkedet som helhed håndgribelig vare – fra valser og voks over derimod vil blive ganske kaotisk. Det skyldes lakplader, vinyl og cd-skiver – til noget den gør-det-selv mulighed, som de uhåndgribeligt. Musik bliver noget, man elektroniske medier tilbyder. Allerede nu er køber, låner eller stjæler i elektronisk form. der meget musik, som indspilles på en pc hjemme i soveværelset, og som kunstneren selv distribuerer via nettet. Det er en tendens, som givetvis vil eksplodere i de kommende år. Stadig flere håbefulde musikere vil sende ufærdig, underlig og unødvendig musik ud på nettet. Så vi får en uoverskuelig elektronisk jungle, hvor der selvfølgelig også kan gøres gode fund. Hvordan lyder mon fremtidens musik? Her kan man kun gætte, og udmale scenarier, som altid vil være påvirket af ens personlige smag. Det bliver som man håber – eller frygter. Mit eget (dødkedelige) gæt er, at de tendenser, vi ser nu, simpelt hen vil fortsætte. Altså ... At der stadig vil være et stort publikum til Bach, Mozart og de andre gamle drenge, men at indtagelsen af klassisk musik vil blive September-oktober 2009 8
  • 11. stadig mindre højtidelig og ritualiseret. Bare fødder og t-shirts i Den Kongelige Opera. At populærmusikken vil fortsætte i et utal af genrer og undergenrer, som dels dyrkes af fans i ren form, og dels befrugter hinanden og flyder sammen i nye klange. Sambametal. New age folk. Countryjazz med et skvæt punk og arabisk sang. At nye generationer vil blive ved at genopdage Abba, The Beatles, Duke Ellington og Miles Davis. Og at gammel vin fortsat vil blive hældt på nye flasker – fx som vi for nylig har genhørt heavyrock fra 1970- 80'erne, nu blot med betegnelsen "true metal". At populærmusikken vil blive markedsført i stadig skrappere indpakning, både på scenen og i musikvideoen. Mere vold, mere porno, dybere ind. Se på Madonna, gang med Triers "Antichrist" og læg tyve procent til hvert år. Intet er os helligt, for det handler jo om penge. Og selvfølgelig vil Bob Dylan stadig være på landevejen med sin neverending tour, uanset hvor langt vi kigger ud i fremtiden ... September-oktober 2009 9
  • 12. Lady GaGa har tilbudt at skrive sange til Fremtiden Michael Bolton, så han kan få sit comeback. Og nåja, Josh Groban sælger plader by the truckload, i hvert fald i USA. tilhører Diane Inden længe vil vi se Richard Marx fylde Warren! stadions. Marc Cohn vil atter indtage radiobølgerne. Gloria Estefan vil begynde at indspille igen, og Curtis Stigers vil droppe Af Jakob Wandam, red. musikbibliotek.dk jazzen og lave den pop-plade, vi alle venter på! Michael Bolton og Natalie Cole vil vende Det vil næppe være nogen chokerende tilbage, og Mariah Carey vil smide rapperne påstand, at populærmusikkens udvikling er på porten og igen synge glatte ballader. præget af bølger, og at de bølger, vi har set gennem det seneste årti, har bestået dels af Og Diane Warren, power-balladens betvinger, forskellige subgenrers indtog i mainstream- vil blive hyldet som tidernes største musikken (hiphop, r&b, country (americana), sangskriver. Kvinden, som gav os ”Because reggae, electronica), dels af en optagethed af you loved me” (Céline Dion), ”I don’t want to en tidligere periodes populærmusik (70’ernes miss a thing” (Aerosmith), “How do I live” punk og singer/songwriter, 80’ernes synthpop (LeAnn Rimes), “How can we be lovers?” og new wave og sågar 90’ernes designer- (Michael Bolton), “(I’d lie for you) and that’s bands). the truth” (Meat Loaf), “Just like Jesse James” (Cher), “There you’ll be” (Faith Hill), “Un- En forudsigelse af fremtidens musik kunne break my heart” (Toni Braxton), “We’re not således være et gæt på, hvilken subgenre der makin’ love anymore” (Barbra Streisand) og næste gang bliver dominerende, eller hvilken mange, mange andre tårepersere vil endelig periode der nu skal tages op til revision. indtage sin retmæssige plads i rampelyset. Som nævnt har vi allerede taget hul på 90’er- Eller måske får vi bare post-post-grunge… nostalgien. Pige- og drengegrupper gen- dannes i ét væk: Take That, Spice Girls, Lån musikken på netmusik.dk Boyzone og New Kids on the Block har alle været gendannet for kortere eller længere tid (herhjemme venter vi spændt på en EyeQ- reunion…). Europop-”kunstnerne” er også på vej tilbage: Aqua, Dr. Alban og Ace of Base har alle stukket næsen frem. Men det synes mig, som om vi har sprunget noget over. For hvad blev der af de adult contemporary-kunstnere, der i så høj grad dominerede radiobølgerne i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne – inden grunge-bølgen tog livet af dem? Jeg forudser derfor en renæssance for den bløde radio-pop. Vi er begyndt at se konturerne: Whitney Houston er vendt tilbage Foto af Diane Warren: til balladerne på sit nye album, I look to you. http://www.americansongwriter.com/2007/01/diane- warren-real-songs-for-real-people/ September-oktober 2009 10
  • 13. musikken, vi kom for at høre, og den kunne ikke have været mere alsidig. 2012 startede torsdag aften med to bands fra London, Micachu & the Shapes og The xx, hvoraf sidstnævnte var en af afløserne for Mongrel. Man kan undre sig over, om nutidens talentpøl bliver stadigt yngre, eller om det er undertegnede, der bliver proportionalt ældre, men jeg var bestemt imponeret over den generelle standard, der viste sig i løbet af weekenden, og Micachu & the Shapes var ingen undtagelse. De spiller energisk powerpop, ikke ulig bands som The Mae Shi og Best Fwends. Jovist udstrålede de en vis uerfarenhed, men det var også en del af charmen. ‘2012’ The xx løb dog med aftenens guldmedalje. Havde med vilje ikke lyttet til dem på forhånd, da jeg i så høj grad som muligt ville Jeg har hørt gå ind til koncerterne uden alt for mange forventninger og meninger. Og de slog fuldstændigt sokkerne af mig – jeg kan ikke fremtiden – huske, hvornår jeg sidst har hørt så rendyrket en lyd fra så nyt et band. The xx består af fire 20-årige skolekammerater, som bare oser af den er smuk talent. De var denne aften noget så sjældent som et rockband uden trommeslager, men det fungerede til fulde med guitar, bas, Af Camilla Thomsen, red. musikbibliotek.dk keyboard og drumpad. Tænk Calexico fra South London. Atmosfærisk, støvet post-rock Under fanen '2012' præsenterer Århus tilsat lækre duetter og vokalharmonier – og Festuge hvert år en række dugfriske masser af elektroniske effekter. musikere, som de mener, er bud på morgendagens stjerner. Fredag stod i de unge, sorte kvinders tegn. De to første koncerter med henholdsvis MPHO I år i så frisk en grad, at et af de bookede (endnu en Mongrel-afløser) og VV Brown var bands, Mongrel, nåede at gå i opløsning før ganske udmærkede. MPHO finder man i den den planlagte koncert. På trods af aflysningen post-glam-rockede afdeling (hvis der ellers og omlægning af programmet var det alt i alt findes sådan en), og hun leverede et super- tre spændende og inspirerende koncertdage, energisk sæt med god kontakt til publikum, som bød på en blandet landhandel af spirende mens VV Brown var mere tilbagetrukket, talenter fra de britiske øer… Og Schweiz. soulet og eftertænksom. Hendes musik var klart inspireret af navne som Amy Winehouse Af uvisse grunde var 7/8 af feltet i år fra og Duffy og mindede derfor desværre lidt for England og Irland, kun infiltreret af en enkelt meget om noget, man havde hørt mange sangfugl fra Zürich. På trods af den gange før. begrænsede geografiske spredning var det September-oktober 2009 11
  • 14. en fremtidens genre – selvfølgelig kan den Det kan man til gengæld ikke sige om forgrene sig i mere interessante retninger, aftenens sidste deltager, Ebony Bones!. som vi i disse år ser med fx freak folk Første indtryk var en mere tilgængelig, men (Devendra Banhart, Animal Collective m.fl.), lige så dyster udgave af Fever Ray – men men innovativ kan man ikke kalde den mere. man blev hurtigt klar over, at det her var ulig Men som bud på en fremtidens musiker er de noget man nogensinde havde oplevet før. tre sidstnævnte lige så gode som de Tænk Beyoncé på syre. Og speed. Showet var foregående seks. Musik er musik, og den skal vildt, men velkoreograferet (var der lige nok overleve. Selv i fremtiden. nogen, der sagde freak show de luxe), og kørte på denne aften kun med halv Lån musikken på netmusik.dk. bemanding, da hun havde ladet halvdelen af sit ellers 10 mand stærke backingband blive hjemme i London. Men det lod de sig heldigvis ikke mærke af. Det var vilde afrobeats, dybe basgange, rockede vokaler og en insisteren på at få publikum revet med, indtil samtlige ører blødte og ringede – og det betalte sig i sidste ende. Man levede sig helt med på bandets præmisser, og pludselig virkede det nye Mew-album uendelig langt væk. John Lennon og George Harrisson kunne stå op af deres grave og gendanne Beatles, og det ville være fuldstændig lige meget. For vi var sammen med Ebony Bones!. Og hun viste vejen ind i fremtiden, hvor hun er dronning og hendes utæmmede lyd sætter standarden for alle andre at følge. Sidste aften var helt ovre i den modsatte grøftekant med velkendte akkorder og tre kvindelige singer/songwriters. Som program- mets eneste kontinental-europæer startede schweiziske Sophie Hunger lørdag med sine delikate kompositioner, der klingede fint, men også en anelse intetsigende. Undtagelsen var sættets to tysksprogede sange, der var smukke og poetiske. Gemma Hayes og Laura Marling udstrålede talent og overskud og leverede fængende folk-pop-sange. Alle tre optrådte i ret minimalistiske opsætninger med den akustiske guitar i centrum og kun et enkelt eller to instrumenter til at bakke op. Problemet med guitaren er, at uanset hvordan man vender eller drejer den, så er lyden ligesom udforsket der. Man ved, hvad man går ind til. Og ikke et ondt ord om det. Alligevel ser jeg ikke folk-rock som værende September-oktober 2009 12