...
 
                                                         
Fankultur og dansk rock 
I 2013 åbner Danmarks Rockmuseum i Ro...
Fan, aficionado, supporter… 
 
Kært  barn  har  mange  navne…  Personligt  har  jeg           Musik.mag  tager  forskud  p...
Fans kommer på museum                                            special‐magasin  for  the  Beefeaters”,  som  forsi‐
    ...
egne  angivelser  udfyldte  klubben  et  tomrum  og          fans,  hvilket  flere  af  de  indsendte  breve  bærer 
havde...
En rigtig fan kan nemlig aldrig få nok af sine ido‐         Særligt  ønsket  om  at  få  en  autograf  går  igen  i 
ler, ...
Er kvinder bange for det grimme?                                Bogen portrætterer en række aktuelle kvindelige 
         ...
simpelthen ikke kendt til kvinder, der udtrykte sig          Konkurrence‐aspektet motiverer ikke piger 
på  måder,  som  d...
Pigeopdragelsen er en stopklods                              tekniske  ekvilibrisme  og  klassiske  skønhedsidea‐
        ...
en anden vigtig bog – en fremragende analyse af 
kønnets  betydning  indenfor  rockgenren.  Det  er 
yderst  tankevækkende...
Hjælp med at dokumentere                                    Club  Gemini  levede  især  på  sin  natbevilling,  der 
     ...
                                        
København og omegn:                    Odense:  
Thomas P. Hejles Ungdomshus     ...
Svendborg Statsgymnasium 1975                                  – og så sammensatte han altså akkorderne på en 
           ...
musik da? Ja, men her gik rytmen virkelig helt ind             Jeg husker faktisk ikke, at der var gymnasiefes‐
i den unge...
Skrig, hvin, hyl                                              George  kaster  et  blik  i  deres  retning.  Tænk  på 
    ...
I  1965  dannede  de  sammen  med  to  andre  pig‐          ste kanal, DR, lørdag aften i den bedste sendetid. 
trådsgrupp...
Og hvor fik han ret. Mit personlige bud er, at der        Folk med den rette alder kan sikkert selv huske et 
aldrig er bl...
Min liv som fan                                               Efter en tid fik jeg sågar en kassettebåndoptager, 
        ...
Jeg var dybt skuffet. Indtil Sweet gik på. Ja, hvor‐           blog/hjemmeside, en Reverbnation‐profil, en pro‐
dan skulle...
Rockmuseet turnerer med                                     fortælle om stemningen på landets pop‐ og rock‐
              ...
Udstillingen har også interaktive elementer i form 
af de højteknologiske BeatBlocks, som er udviklet 
i samarbejde med Ce...
Hvem slog hipsteren ihjel?                                  Kulturen er løst bundet sammen af en række skif‐
             ...
har ingen pligt til at blive i den identitet, der bli‐         “Men  der  er  en  indbygget  selvmodsigelse:  Det 
ver  by...
Fankultur rock musik.mag. marts 2010
Fankultur rock musik.mag. marts 2010
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Fankultur rock musik.mag. marts 2010

58,346
-1

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
58,346
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Fankultur rock musik.mag. marts 2010

  1. 1.             Musik.mag marts‐maj 2010        Fokus på fankultur og dansk rock
  2. 2.     Fankultur og dansk rock  I 2013 åbner Danmarks Rockmuseum i Roskilde, men allerede i år kan man få en forsmag på museets  indhold, når den mobile udstilling ROCK ME tager på turné til landets fire største byer. Dette Musik.mag  hylder den danske rockmusiks historie og de fans, der har været med til at forme den.    Indhold      2 ‐ Leder Det at være fan handler ikke blot om at  14 ‐ Skrig, hvin, hyl Om den ekstreme fandyrkelse  turde gå i noget tvivlsomt tøj. Det spænder lige fra  omkring to herrer gennem de sidste 40 år  massehysteri til deciderede eksperter  3 ‐ Fans kommer på museum Læs om løgn og latin i  17 ‐ Mit liv som fan Musiker Kenneth Thordal  Beefeaters’ fanklub og om at skrive fanbreve til  mindes sin første koncert som ung knægt og ivrige  Franz Beckerlees mor polske fans  6 ‐ Er kvinder bange for det grimme? Rockmusikken  19 ‐ Rockmuseet turnerer med udstilling Fankultur  er lidt af et mandereservat. Læs om syv kvindelige  er noget alle kan relatere til. Derfor er rockhistorien  musikeres holdning til musikken  vores alle sammens historie 10 ‐ Spillestedernes rockhistorie Det er på landets  21 ‐ Hvem slog hipsteren ihjel? Musik er ikke  spillesteder, at idoler og fans mødes og deler  længere bare musik. Den er en symbolsk del af den  oplevelser med musikken  evigt omskiftelige livsstil, hipsterkulturen  12 ‐ Svendborg Statsgymnasium 1975 Af en    gymnasiedrengs musikalske erindringer anno 1975    Musikbibliotek.dk‐redaktionen: Ingrid Rothgardt Andersen, Jens Laigaard, Gitte Lose, Niels Mark Petersen, Jakob  Wandam og Camilla Thomsen. Ansvarshavende redaktør: Amalie Ørum Hansen.    Repræsentation fra Danmarks Rockmuseum: Lise Hammershøj, Jacob Westergaard Madsen og Martin Rovang Jensen.    Forsidefoto: Colourbox.com. Foto denne side: Stephen Poff.   1
  3. 3. Fan, aficionado, supporter…    Kært  barn  har  mange  navne…  Personligt  har  jeg  Musik.mag  tager  forskud  på  dette  spændende  selv,  siden  jeg  var  teenager  været  trekkie  (dedi‐ emne og giver dig et indblik i fankulturens mange  keret  Star  Trek‐fan,  red.).  Det  betyder,  at  jeg  til  stræder  og  gyder  –  det  er  nemlig  ikke  bare  en  enhver  tid  vil  kaste  mig  begejstret  ud  i  at  disku‐ motorvej af ensrettet massehysteri, der definerer  tere, hvorfor Star Trek er bedre end Star Wars, og  en fankultur.   at  jeg  gladeligt  tager  en  alt  for  stor  næsten  søn‐   dervasket  t‐shirt  på,  som  har  et  skønt  billede  af  Når læseren har gennemtygget dette Musik.mag.,  Spock med sin særlige vulcan‐hilsen – fordi den er  kan  det  desuden  anbefales  at  besøge  det  kom‐ fra 70’erne… original, autentisk og indforstået.   mende rockmuseums hjemmeside:   Men  det  at  være  fan  handler  ikke  blot  om  at  www.danmarksrockmuseum.dk,  se  L.O.C.  og  Si‐ turde  gå  i  noget  tvivlsomt  tøj.  Det  spænder  lige  mon  Kvamm  spille  på  BeatBlocks  på  YouTube  og  fra idoldyrkelse, massehysteri, ironisk selviscene‐ snuse rundt i museets arkiv: www.flickr.com/  sættelse, nørderi og til deciderede eksperter.   rockmuseum.      Musik.mag stiller denne gang skarp på fankultur‐ Rigtig god fornøjelse, Live long and prosper.  en inden for den danske rock. Dette gør vi lige nu,    fordi  Danmarks  Rockmuseum  om  få  år  åbner  i    Roskilde.  Allerede  nu  kan  man  få  en  forsmag  på  På vegne af Musikbibliotek.dk‐redaktionen,  museet.  Den  mobile  mini‐udstilling  ROCK  ME  gi‐    ver  de  besøgende  indblik  i  fankulturens  verden,  Amalie Ørum Hansen, ansvarshavende redaktør.  og  udstillingen  er  i  år  på  turné  rundt  til  landets    fire  største  byer:  Århus,  Odense,  København  og    Aalborg.    Rockmuseet skriver selv om udstillingen, at:  L.O.C.,  Tim  Christensen,  Annisette,  Kira  Skov  og  Jacob  Binzer  er  blandt  de  danske  musikere,  der  fortæller  om  fans,  egne  idoler  og  idolernes  ind‐ flydelse på deres musik. Du får en introduktion til  fanbegrebet. Hvordan er det opstået, hvilken rolle  har  medierne  spillet  og  hvordan  mødes  fans  og  idoler? Hvad får fans ud af at være fans? Lige fra  den  fanatiske  stalker  til  entusiasten,  der  aldrig  misser en koncert med sit yndlingsband.                       2
  4. 4. Fans kommer på museum  special‐magasin  for  the  Beefeaters”,  som  forsi‐   derne  stolt  proklamerede.  Bagmanden  var  den  Af Martin Rovang Jensen, museumsinspektør,   16‐årige skoledreng Preben, der efter en telefon‐ Danmarks Rockmuseum  samtale med bassisten Søren Seirup fra yndlings‐   gruppen Beefeaters besluttede at leve drømmen  Når museumsgæster træder ind på det kommen‐ ud  som  formand  for  en  fanklub  med  eget  med‐ de  Danmarks  Rockmuseum,  vil  de  blandt  andet  lemsblad. Oprindeligt var Prebens plan, at bladet  opleve,  at  deres  egen  rolle  som  fans  og  musik‐ både skulle dække Beefeaters og The Kinks, men  elskere står centralt i formidlingen af den danske  som  Seirup  indskærpede  over  for  den  unge  fan,  rock‐  og  populærmusiks  historie.  For  uden  fans,  kunne  man  ikke  for  alvor  være  fanatisk  i  forhold  ingen  idoler.  Publikum  og  pladekøbere  er  tradi‐ til to grupper. Sådan blev det, og Beefeaters fan‐ tionelt drivkraften for musikindustriens udvikling,  klubben var født.  men  udgør  også  mere  end  det.  Fortællingen  om  de mange, der gennem tiden har båret det hjem‐ lige  musikmiljø  frem,  vidner  også  om  musikkens  rolle  som  identitetsskaber  og  holdningsmarkør  –  over  for  skolekammerater,  forældre  og  samfun‐ det.     Fælles  for  alle  os,  der  flittigt  har  læst  de  kulørte  popblade,  plastret  teenageværelserne  til  med  idolplakater,  skrevet  til  fanklubberne  og  gået  i  ekstase til koncerter, er, at musikken er med til at  forme  vores  personlighed,  livssyn  og  holdninger.  Vi  har  gennem  musikken  søgt  og  taget  del  i  fæl‐ lesskaber med ligesindede og har identificeret os  med  yndlingsmusikkens  budskaber,  mode  og  til‐ knyttede subkultur. Dette perspektiv hører natur‐ ligvis  med  til  museets  formidling  af  den  danske  rock‐  og  popmusiks  historie.  Danmarks  Rock‐ museum føjer derfor løbende genstande til sam‐ lingen,  der  kan  fortælle  om  dansk  fankultur  og  musikkens  betydning  for  den  enkelte  musikfan.  Lad os gå i gemmerne og vise to eksempler på de  pudsige og nogle gange skøre udtryk, det kan føre  til.      Løgn og latin i Beefeaters‐fanklubben  I  1960’erne  skød  fanklubber  for  alvor  op  som    paddehatte  over  hele  landet.  Begrebet  ”Fan  Blandt de mange glitrede popblade og magasiner  Club”  var  første  gang  blevet  introduceret  her‐ i  museets  samling  findes  et  par  sort/hvide  blade  hjemme  i  1959  af  bladet  Tempo,  der  på  dette  fra 1965, der umiddelbart ikke gør meget væsen  tidspunkt  var  overgået  fra  et  familieblad  til  et  af sig. Men skinnet kan som bekendt bedrage og  egentligt  ungdomsblad.  Bladet  oprettede  ”Tem‐ ved  nærmere  undersøgelse  blotlægger  The  Offi‐ pos  Fan  Club”,  som  fungerede  som  en  paraply‐ cial  Beefeaters  Fan  Club,  som  bladet  hedder,  et  klub for en masse mindre klubber, drevet af Tem‐ væld  af  sjove  og  skæve  artikler.  Bladet  udkom  pos  læsere  som  kunne  tilmelde  deres  klub  og  få  faktisk  kun  dét  ene  år  og  var  ”Verdens  eneste  nyheder  om  den  trykt  i  bladet.  Ifølge  Tempos  3
  5. 5. egne  angivelser  udfyldte  klubben  et  tomrum  og  fans,  hvilket  flere  af  de  indsendte  breve  bærer  havde  året  efter  100.000  medlemmer!  Antallet  præg af. Blandt andet hedder det på et postkort  skal nok tages med et gran salt, men der er ingen  fra  Italien:  ”Jeg  synes,  det  var  så  pænt  af  dig  at  tvivl  om,  at  der  landet  over  var  en  frodig  fan‐ skrive til mig fra Grækenland, så jeg vil lige skrive  kultur, der gjorde det muligt for musikglade unge  til dig. Der er skønt i Venedig og smadder varmt.”  hurtigt at stampe en fanklub op i lokalområdet.  Heldigvis  er  en  meget  stor  del  af  de  fanbreve,    klubben  modtog,  bevaret,  og  de  er  nu  en  del  af  For The Official Beefeaters Fan Club var medlems‐ Danmarks Rockmuseums samling.   tallet  dog  begrænset.  Preben  husker:  ”I  begyn‐   delsen  var  det  skolekammerater  og  venner,  der  Gasolin’‐fanbrevene  udgør  et  både  spændende  blev medlemmer, og lidt efter lidt kom også deres  og  direkte  øjebliksbillede  af  1970’ernes  unge  og  bekendte  med.  Jeg  kunne  jo  ikke  reklamere  og  deres tidstypiske slang, holdninger og  interesser.  sprede  det  store  budskab  over  internettet,  så  Mange  af  brevene  kredser  om  fællesskabet  med  medlemstallet nåede ikke over de ca. 50.” Bladets  andre fans af gruppen, og om, hvordan man som  læsere  kunne  hver  måned  more  sig  over  et  ind‐ Gasolin’‐fan  ser  sig  selv  som  medlem  af  en  eks‐ hold,  der  var  væsentligt  mere  bramfrit  og  skørt  klusiv kerne, der fx adskiller sig fra fans af andre  end  de  professionelle  popblades.  Det  var  der,  grupper. De to piger Gitte og Bente fortæller i et  ifølge  Preben,  en  god  forklaring  på:  ”(…)  en  stor  fælles  brev  om,  hvordan  de  fleste  i  deres  klasse  del af bladenes indhold er ren fiktion – et pænere  heldigvis  er  fans  af  gruppen:  ”Det  fandt  vi  ud  af  ord end løgnehistorier. Jeg digtede og fabulerede,  en aften, vi holdt fest. Vi var lidt nervøse før fes‐ og de ting, som medlemmerne kunne købe havde  ten, for vi havde ikke andre bånd end med jer. (…)  aldrig  været  i  nærheden  af  Beefeaters.  Jeg  klip‐ Det  er  helt  mærkeligt  at  komme  fra  en  skole,  pede  hårlokker  af  mig  selv  og  solgte  dem  som  hvor man blev hylet helt ud, fordi vi var Gasolin’‐ Søren Seirups, jeg solgte røde silkebånd, som ef‐ fans, og så komme til en anden, hvor vi er blandt  ter  en  tur  i  en  snavset  vandpyt  blev  solgt  som  venner.”   Erlings snørebånd. Jo, opfindsomheden fejlede ik‐   ke noget.”  Gasolin’  gav  simpelthen  tilværelsen  mening  for    mange af brevskriverne. Pigen Alis beskriver nær‐ I sidste ende holdt Preben dog kun dampen oppe  mest dét at lytte til gruppens musik som en reli‐ frem til årets udgang. Da Søren Seirup stoppede i  giøs  oplevelse  i  et  brev  overdænget  med  læbe‐ gruppen og kort efter blev erstattet af Peter Tho‐ stift‐kys  til  Kim  Larsen:  ”Jeg  flippede  totalt  ud.  rup,  mistede  han  interessen  og  lukkede  fanklub‐ Det  gør  jeg  for  øvrigt  hver  gang,  jeg  hører  din  ben ned.  stemme.  Jeg  kan  nemlig  flippe  rigtigt  ud,  når  jeg    hører dig. Din stemme er den skønneste stemme  ”Undskyld skriften, men vi har fysik”  i verden. (…) Jeg har været fan af mange popido‐   ler i tidens løb. Men nu er jeg klar over, at jeg har  Sådan stod der sidst på et ternet ark, indsendt af  fundet  det  helt  rigtige.  Nemlig  dig  og  så  grup‐ pigen  Marianne  til  Gasolin’s  fanklub  i  1976.  Hun  pen.” Yvonne kan fortælle om, hvordan hende og  havde  tydeligvis  sneget  sig  til  at  skrive  til  ynd‐ hendes kammerater har været helt vilde med en  lingsgruppen i en kedelig skoletime!   udsendelse  om  gruppen:  ”I  vores  ungdomsklub    sagde  jeg  til  lederne,  at  de  skulle  optage  pro‐ Marianne  var  blot  én  ud  af  hundredvis  af  unge,  grammet med Gas. Det gjorde de så, men det er  der  i  1970’erne  var  medlem  af  fanklubben,  som  allerede  helt  slidt  ned!  Det´  klart.  De  spiller  det  Franz  Beckerlees  mor  bestyrede.  Hun  svarede  hver aften!”   pligtskyldigt på de mange henvendelser og bestil‐   linger  af  plakater,  klistermærker  og  t‐shirts.  Ofte    fik  hun  et  helt  venskabeligt  forhold  til  de  unge  4
  6. 6. En rigtig fan kan nemlig aldrig få nok af sine ido‐ Særligt  ønsket  om  at  få  en  autograf  går  igen  i  ler,  ligesom  pigen  Karen  Marie:  ”I  er  så  fede,  brevene.  Rigtig  mange  håber  på,  at  Kim,  Franz,  simpelthen bare sagen. Hele mit værelse er fyldt  Willi  og  Søren  vil  sende  en  personlig  hilsen  til‐ med Gasolin’‐plakater. Jeg har været med til 3 af  bage,  som  så  kan  vises  frem  for  kammeraterne  i  jeres  koncerter,  og  jeg  oplever  aldrig  noget  så  skolen.  Og  nogle  er  endda  så  heldige  at  møde  godt igen.”  gruppen efter koncerterne og få en souvenir, som  fx  denne  pige:  ”Hils  Willi  og  sig  tak  for  hans  tør‐ klæde,  som  min  veninde  og  jeg  fik  af  ham  i  Ho‐ vedgård. Vi har delt det lige over. Det passer lige,  så vi kan gå med det rundt om halsen.”    Selvom  fanklubben  var  populær  og  talte  rigtig  mange medlemmer blev administrationen af den  dog uholdbar på sigt. Mængden af fanbreve vok‐ sede efterhånden til uoverskuelige højder, og det  betød,  at  fans  måtte  vente  længere  og  længere  på  at  få  svar  på  deres  forespørgsler  fra  Mama  Beckerlee, som fansene kaldte hende. Derfor tog  man  beslutningen  om  at  stoppe  fanklubben,  mens  legen  stadig  var  god  i  slutningen  af  1970’erne.    Hjælp Danmarks Rockmuseum    Har  du  selv  nogle  fanrelaterede  genstande,  som  kan  være  spændende  for  os?  Eller  måske  andet,    der fortæller om den danske rock‐ og popmusiks  Koncerterne  er  skelsættende  for  gruppens  fans  historie?   og er den direkte grund til, at mange af dem be‐   slutter sig for at skrive og melde sig ind i klubben.  Danmarks Rockmuseum er altid på udkig efter in‐ En hel del beskriver ligefrem koncerterne som en  teressante genstande til vores samling. Vi sætter  ud‐af‐kroppen  oplevelse,  hvor  man  glemmer  tid  nu ekstra fokus på vores indsamling til museet og  og  sted.  Som  Eva  henført  skriver  om  sin  seneste  har brug for din hjælp. Derfor hører vi meget ger‐ Gasolin’‐koncert: ”Jeg stod helt foran og én gang  ne fra dig, hvis du har gemt sjove genstande, som  var  jeg  oppe  og  stå  på  scenen,  men  så  blev  jeg  du  vil  donere  til  museet  og  dele  med  resten  af  smidt ned, men jeg kom op og sidde på kanten af  landets  befolkning  –  eller  hvis  du  kender  andre,  scenen  flere  gange;  bagefter  fik  jeg  jeres  auto‐ som kunne tænkes at have gode genstande.   grafer.”  Og  man  skulle  være  hurtigt  ude,  når    gruppen kom til byen. ”Det var meningen, at jeg  Ring  til  os  på  tlf.  46  31  68  68  eller  skriv  til  skulle have været i Grindsted og se jer, men BØF!  rockmuseum@roskilde.dk  Der var udsolgt”, fortæller en skuffet fan. Og så er    Peter  knust  over,  at  Gasolin’  ikke  kommer  forbi    Thisted på deres turné: ”(…) vi er hundredevis af    unge mennesker, hvis hjerter brast i gråd, da det  gik op for os, at Gasolin’ havde svigtet os.”      5
  7. 7. Er kvinder bange for det grimme?  Bogen portrætterer en række aktuelle kvindelige    musikere, og et af de emner, jeg var nysgerrig på,  Af  Anya  Mathilde  Poulsen,  DR‐journalist  og  for‐ var  deres  bud  på  årsagerne  til  den  kvindelige  fatter til Feminint forstærket – syv samtaler med  manko.  Som  etablerede  musikere  havde  de  jo  kvindelige musikere  førstehåndsmulighed for at have gjort sig erfarin‐   ger og tanker.  Rockmusikken er lidt af et mandereservat. Hvad    holder  kvinderne  tilbage?  Musikjournalist  Anya  Rollemodeller savnes  Mathilde Poulsen giver et bud, baseret på bogen    Feminint forstærket.  Fælles  for  de  interviewede  kvinder  var  en  udtalt    oplevelse  af  mangel  på  forbilleder.  Signe  Høirup  Der er sket meget med rockmusikken, siden den i  Wille‐Jørgensen  fra  Speaker  Bite  Me  og  Jomi  1950’erne  udkrystalliserede  sig  som  et  af  den  Massage illustrerede det ganske tænkevækkende  moderne  populærkulturs  vigtigste  udtryk.  Nye  med  et  eksempel  fra  sine  tidlige  teenageår.  Hun  genrer og nye udtryksformer er kommet til, men  havde  fået  en  kæreste,  der  var  musiker  og  var  én  ting  bliver  ved  med  at  kendetegne  den,  både  derfor begyndt at hænge ud i øvelokalet, når han  internationalt  og  herhjemme:  Der  er  langt  flere  spillede med sit band.   mandlige  end  kvindelige  kunstnere.  Prøv  at  tage  et  kig  på  en  gennemsnitlig  pladesamling  eller  på  listen  over  kunstnere  i  en  mp3‐afspiller.  Med  mindre  ejeren  i  særlig  grad  interesserer  sig  for  musik af kvinder, vil vægtskålen helt sikkert tippe  kraftigt ned på den mandlige side.    Men hvorfor er det sådan? Og ikke mindst: hvor‐ for  ændrer  det  sig  ikke  hurtigere?  På  langt  de  fleste  andre  samfundsområder  er  der  sket  en  ri‐ vende  udvikling  over  det  seneste  halve  århund‐ rede i forhold til, hvad mænd og kvinder kan, gør  og  interesserer  sig  for.  Men  indenfor  rockmusik‐ ken,  som  ellers  betragtes  som  en  progressiv  og  normbrydende  kunstart,  er  ændringerne  til  at  overse.    Musikernes egne forklaringer    Min  egen  nysgerrighed  omkring  emnet  går  langt    tilbage. Som  musikjournalist har jeg haft det  tæt  Men  skridtet  fra  at  være  benovet  tilskuer  til  inde  på  livet  i  årevis  –  der  var  få  kvindelige  kol‐ selv at spille var stort:   leger, og få kvinder blandt de musikere, jeg inter‐ ”I  dag  ved  jeg,  at  det  var  spændende  at  kigge  viewede. Samtidig finder jeg kvinders musikalske  på  samarbejdsmetoderne,  men  hvis  man  fryser  udtryk  spændende,  simpelthen  fordi  jeg  selv  er  billedet af mig, der sidder i det øvelokale, så kan  kvinde  og  nogle  gange  oplever  en  særlig  gen‐ det  godt  se  lidt  trist  ud.  Jeg  sad  bare  der,  time  kendelse  i  de  emner,  erfaringer  eller  udtryksmå‐ efter time, og gloede på nogle andre, der lavede  der, jeg støder på hos musikere af mit eget køn. I  noget,” fortæller hun.  2007 blev det grundlaget for en radioserie på P2,    som  samtidig  udkom  som  bogen  Feminint  for‐ Flere af musikerne har lignende fortællinger om‐ stærket – syv samtaler med kvindelige musikere.  kring, hvordan manglen på oplagte forbilleder har    gjort det svært for dem at komme i gang. De har  6
  8. 8. simpelthen ikke kendt til kvinder, der udtrykte sig  Konkurrence‐aspektet motiverer ikke piger  på  måder,  som  de  selv  var  draget  imod.  Derfor    var det sværere at finde måder at gøre det på, og  Et andet punkt, hvor disse kvinder ser en forskel  først langt senere har de opdaget, at de musikere  mellem  dem  selv  og  deres  mandlige  kolleger,  fandtes.   ligger i det, de kalder hangen til nørderi.   For  Signe  Høirups  vedkommende  var  det  mø‐ ”Det  med  at  sidde  på  mit  værelse  ti  timer  syv  det  med  Breeders‐pladen  Pod,  der  gav  hende  dage  om  ugen  og  øve  mig  på  mit  instrument  og  kickstarten til at gøre det selv. Simpelthen erken‐ blive  helt  vildt  god  til  en  eller  anden  ting  –  det  delsen af at, ”Hov, det er kvinder, der spiller her.  gider  jeg  simpelthen  ikke.  Jeg  synes  ikke,  det  er  Det kunne jeg faktisk også gøre.”  spændende,”  siger  Kirstine  Stubbe  Teglbjærg  fra    Blue Foundation.  Den skøre alf eller hende den sure med guitaren  For hende var det svært men vigtigt at nå der‐   til, hvor hun kunne forlige sig med, at hun ikke gik  I en relateret problematik kritiserer flere af musi‐ op i at være ekvilibrist på et instrument men godt  kerne  mediernes  begrænsede  fremstillinger  af  kunne skabe musik alligevel.   kvindelige  musikere.  Det  er  meget  udbredt  at    blive  sammenlignet  med  PJ  Harvey  eller  Björk,  siger de. ”Enten er man den skøre alf eller også er  man  hende  den  sure  med  guitaren,”´  som  Maria  Laurette Friis fra Tys Tys nøgternt udtrykker det.  Hvis  musikpressen  var  i  stand  til  at  trække  på  et  bredere  spektrum  af  kvindelige  musikere,  når  der skulle drages sammenligninger, ville det have  den fordel, at flere kvindelige musikere fik deres  historie  genfortalt  og  dermed  blev  husket  i  se‐ nere generationer, lyder det. Hvilket ville give ef‐ terfølgende generationer af piger en bredere vif‐ te  af  forbilleder  at  hente  inspiration  og  motiva‐ tion fra.     Det  er  et  ærgerligt  faktum  ved  vores  kulturhis‐ torie, at den af forskellige årsager har haft en ten‐ dens til at glemme kvinders bidrag. Det har køns‐   forskningen påpeget i årevis. Mænds bidrag hus‐ Og så handler det også om, hvad der psykologisk  kes  og  kanoniseres,  mens  kvinder  meget  tit  er  motiverer  og  ansporer  drenge  og  piger.  Noget  gledet  i  baggrunden,  når  historien  har  skullet  som kan være vidt forskelligt, nærmest modstrid‐ skrives. Og hvis du tror, det hører gamle dage til,  ende:  så  er  der  Kulturkanonen  fra  2006.  På  den  popu‐ ”Konkurrenceaspektet  skræmmer  mig  også  lærmusikalske  liste  over  albums  er  der  ét  værk  væk. Der er ingen piger, der tør gå op til en jam‐ begået  af  en  gruppe  med  et  kvindeligt  medlem,  session  og  spille.  Så  skal  man  eddermame  være  nemlig Savage Rose. Ellers er det rendyrket man‐ god. Det er lidt den der mandeting med hvem der  deterritorium.  er  bedst  og  hurtigst.  Det  kan  være  dybt  inspi‐   rerende og  motiverende  for mange drenge, men    det  motiverer  ikke  mig,  og  sådan  tror  jeg,  at    mange  piger  har  det,”  siger  Kirstine  Stubbe    Teglbjærg.       7
  9. 9. Pigeopdragelsen er en stopklods  tekniske  ekvilibrisme  og  klassiske  skønhedsidea‐   ler har været sat i skammekrogen fx i punkkultu‐ Konkurrencetrangen  er  måske  biologisk  mere  ren. Ikke fordi kvindelige musikere ikke er teknisk  knyttet til drenges og mænds omgangsform, men  dygtige,  men  fordi  det  fjernede  fokus  fra  noget,  et andet punkt handler om, hvad vi som samfund  der blev oplevet som et åg og skabte et frirum. På  fremelsker og værdsætter hos piger. Det ser Kira  samme  måde  var  der  i  1990’erne  en  opblom‐ Skov som en væsentlig forklaring. Hun siger:  string  af  kvindelige  musikere  i  USA  og  England  i  ”Alle  de  kunstnere,  jeg  er  tiltrukket  af,  laver  subkulturen Riot Grrrl, der overtog punkens Do It  noget  musik,  der  ikke  bare  er  smukt.  Det  inde‐ Yourself‐filosofi  og  samtidig  forsøgte  at  skabe  holder også noget grimt. Noget som ikke er tilpas‐ muligheder for, at piger kunne danne bands i om‐ set og fint og rart og blødt og venligt. Det grimme  givelser,  hvor  der  ikke  var  drenge  til  stede.  Det  er ikke så fremmed i mænds udtryk. Kvinder vil jo  lyder  måske  radikalt,  men  det  virkede.  I  Sverige  gerne  være  smukke.  Det  ligger  så  meget  i  vores  har man i de senere år gjort sig lignende erfarin‐ kultur  og  vores  opdragelse,  at  vi  skal  tale  pænt,  ger  med  sommerkolonierne  Popkollo,  der  hen‐ og  vi  skal  være  søde  og  helst  bløde  og  blide  og  vender sig til teenagepiger og hvor musikken er i  smukke og kønne. Det med at lave noget, der er  centrum.  Her  får  pigerne  coaching  af  erfarne  grimt  og  beskidt,  er  ikke  blevet  fremelsket  i  små  kvinder, og der bliver dannet bands, skrevet mu‐ piger og kvinder. Jeg tror, man bliver nødt til ikke  sik og spillet koncerter i stor stil. Så meget tyder  at  være  bange  for  det  grimme,  hvis  man  vil  lave  på, at man kan komme langt ved at opmuntre pi‐ noget, der betyder noget inden for den her gen‐ ger i et miljø, hvor de føler sig trygge.   re. Så skal man kunne rumme det hele. Det bliver    for glat ellers og så bliver det ikke rigtig smukt. Så  Husk kvinderne – en opfordring  bliver det bare glat og pænt og ukonfronterende    og ikke særlig noget som helst.”  Da  radioprogrammerne  i  Feminint  forstærket‐   serien blev sendt, blev de omtalt i Politiken med  ordene:  ”Nævn  dansk  musiks  mest  markante  kvindeskikkelser.  Hvis  du  svarer  Anne  Linnet,  Annisette og Sanne Salomonsen, er det måske en  god idé at stille ind på P2 i weekenden for at lære  noget nyt.”  Jeg  har  aldrig  fået  takket  skribenten,  men  jeg  synes, det var skarpt set. At der kan være en klar  tendens  til,  at  førnævnte  efterhånden  ældre  da‐ mer  er  dem,  der  nævnes  og  huskes,  når  man  snakker  om  de  vigtige  kvinder  i  dansk  populær‐ musik. Men der er jo mange, mange andre.  I  England  og  USA  findes  der  en  række  frem‐ ragende bøger om køn og musik, både historiske  fremstillinger  og  sociologiske  analyser.  Gillian  G.  Gaars  She’s  A  Rebel:  The  History  of  Women  in  Rock & Roll er måske ikke helt ny, den er udgivet i  1992,  men  det  er  en  velskrevet  og  vidende  gen‐   nemgang  af  den  amerikanske  rockhistories  kvin‐ Trygge omgivelser kan være vejen frem  der.  Man  opdager,  hvor  mange  væsentlige  kvin‐   delige musikere, der har været, som med tiden er  De to pointer forklarer måske også, hvorfor de af  blevet  glemt.  Simon  Reynolds  og  Joy  Press’  The  rockens  subkulturelle  genrer,  hvor  kvinder  for  Sex  Revolts:  Gender,  Rebellion  and  Rock’n’Roll  er  alvor  har  trængt  sig  på,  har  været  der  hvor  den  8
  10. 10. en anden vigtig bog – en fremragende analyse af  kønnets  betydning  indenfor  rockgenren.  Det  er  yderst  tankevækkende  læsning.  Lignende  bøger  kunne  vi  godt  bruge  om  dansk  rockhistorie.  Lån  dem på biblioteket, næste gang du låner musik –  og husk at låne nogle cd’er med kvindelige kunst‐ nere. Der gemmer sig mange gemte, glemte skat‐ te imellem.    Feminint  forstærket  –  syv  samtaler  med  kvinde‐ lige  musikere  er  udgivet  i  2007  på  DRs  forlag  og  portrætterer  Signe  Høirup  Wille‐Jørgensen  fra  Speaker  Bite  Me  og  Jomi  Massage,  Kirstine  Stubbe  Teglbjærg  fra  Blue  Foundation,  Henriette  Sennenvaldt  fra  Under  Byen,  Kira  Skov,  Marie  Laurette  Friis  fra  Tys  Tys,  Ane  Østergaard  alias  Band Ane, og Soma Allpass.    Radioudsendelserne kan hentes som podcast på:   http://www.dr.dk/P2/feminintforstaerket  Udover ovennævnte musikere finder du her også  portrætsamtaler  med  Pernille  Rosendahl  fra  Swan Lee og The Storm samt den klassiske violin‐ ist Andrea Rebekka Alsted.     Musik og ligestilling    Tre  ud  af  de  nuværende  150  studerende  på  Rytmisk  Musikkonservatorium  er  kvindelige  instrumentalister   Ud  af  35  specialister,  der  de  seneste  tre  år  har  nomineret  navne  til  Danish  Music  Awards, har kun tre været kvinder   Ved  Emergenza  Festvialen  i  2009  deltog  448  musikere.  21  var  kvinder  og  kun  fire  af  dem  spillede et instrument   På  Roskilde  Festival  2009  spillede  kun  om‐ kring  48  kvinder  i  forskellige  bands,  selv  om  festivalen i alt havde 180 bands på plakaten   Til  Copenhagen  Jazzfestival  var  kun  27  kvin‐ der  repræsenteret,  hvilket  svarer  til  5,5  procent. Der var i alt 489 instrumentalister på  plakaten i 2009    Kilde:  Dr.dk  (Information,  Politiken  og  Tænke‐ tanken), oktober 2009    Alle fotos: Kajsa Gullberg 9
  11. 11. Hjælp med at dokumentere  Club  Gemini  levede  især  på  sin  natbevilling,  der  gjorde det muligt at holde åbent helt til kl. 2 og,  spillestedernes rockhistorie   efter en kort 3 timers pause, at starte op igen i kl.    5.  I  1980  gjorde  for  mange  klager  fra  naboerne  Af Lise Hammershøj, Danmarks Rockmuseum   dog  en  ende  på  spillestedets  natbevilling.  De    skulle  nu  lukke  for  udskænkning  ved  midnat,  og  Det er på landets spille‐ og mødesteder, at idoler  det betød et så markant fald i besøgende, at de til  og fans mødes og deler oplevelser med musikken.  sidst måtte dreje nøglen om.  Den  danske  rockhistorie  har  i  høj  grad  fundet  sted  her.  Måske  var  du tilstede den gang i 80'erne, da  Marquis De Sade spillede på Han‐ sens  Værtshus  i  Odense  og  blev  mødt  af  vrede,  demonstrerende  rødstrømper! Har du billedet, bil‐ letten,  plakaten  eller  program‐ met?  Og  kan  du  fortælle  histo‐ rien?     Club Gemini    Et af de små spillesteder i Køben‐ havn,  som  har  haft  betydning  for  blandt  andet  punkfans  er  Club  Gemini.  Det  intime  og  meget  po‐ pulære  undergrundsspillested  ek‐ sisterede fra 1978 til 1980. Stedet  Danmarks Rockmuseum har fået overdraget en  havde  kun  plads  til  150  gæster  og  var  populært.  omfattende  scrapbog  med  materiale  om  Club  Club  Gemini  var  spillestedet,  hvor  de  små  og  Gemini.  Men  hvis  du  ligger  inde  med  fx  billetter  ukendte  bands  fik  mulighed  for  at  optræde.  De  til  glorværdige  koncerter,  billeder  eller  andet,  vil  medbragte  selv  udstyr,  instrumenter  og  sågar  Rockmuseet gerne høre fra dig.   dørmænd,  der  skulle  opkræve  gæsterne  den  en‐   tré, bandet fandt passende for deres optræden.   Spille‐ og mødesteder       Nogle  af  tidens  nye  punkgrupper  såsom  Sods  Der  findes  med  garanti  gode  historier  fra  andre  (senere  Sort  Sol),  Brats  og  Kliché  spillede  på  spillesteder rundt i landet. Mange gange vil histo‐ Gemini.  Ejeren  husker  i  den  forbindelse,  at  det  rierne  være  tilknyttet  en  koncertoptræden.  Gen‐ godt  kunne  gå  ret  heftigt  til,  når  punkpublikum‐ standene  vil  fortælle  om  specielle  legendariske  met  mødte  op.  De  smuglede  deres  egne  drikke‐ koncerter. Andre effekter vil vidne om publikums‐ varer  med  ind,  og  overskrev  spillestedets  vægge  forhold  eller  kontakten  mellem  optrædende  og  og  facader  med  rebelske  slogans.  Store  navne  publikum.  Som  fan  eller  musikelsker  har  du  mu‐ som  Kim  Larsen,  Peter  Thorup  og  Gnags  fandt  ligheden  for  at  bidrage  til  landets  kommende  dog  også  vej  til  spillestedet.  Populariteten  førte  rockmuseum.  Måske  genkender  du  et  af  spille‐ til,  at  DR  live‐transmitterede  flere  koncerter,  stederne  på  listen  nedenfor  og  har  en  god  his‐ ligesom Roskilde Festivalen engang holdt presse‐ torie, der knytter sig til stedet.   møde på stedet.      Rockmuseet kan kontaktes på e‐mail:  rockmuseum@roskilde.dk  10
  12. 12.     København og omegn:   Odense:   Thomas P. Hejles Ungdomshus  Fyens Forum (Hot House, Top Twenty Club)  KB Hallen  Yankie Club   Ungdommens Parkdans i Enghaveparken  Ny Skandia  Montmartre   TomRud Music Hall  Hit House   Hansens Værtshus  Saltlageret  Magasinet   Gladsaxe Pop Club   Badstuen   Brøndby Pop Club  Pakhuset  Boom‐In   Rytmeposten  Loppen  Kansas City  Den Grå Hal    Ungdomshuset på Jagtvej  Aalborg:     Diverse lokale mælkepopper  Århus:   MultiMaren  Boom  Inn Club   Electrical Popklub  1000Fryd  Vestergade 58 – Musikernes hus  Fru Jensen   Musikcafeen i Mejlgade  Revolution  Train  Skråen  Musikhuset  Thy Lejren  Æsken  Huset i Hasserisgade  SPOT Festival                                                11
  13. 13. Svendborg Statsgymnasium 1975  – og så sammensatte han altså akkorderne på en    overraskende måde.   Hørt, set og husket af Peter Elmelund      I  1.g  lånte  jeg  en  guitar  (og  en  guitarbog)  af  en  Sy’fyn,  Svendborg,  Statsgymnasiet,  sol  &  som‐ gammel  skolekæreste  –  og  så  var  jeg  solgt.  Jeg  mer.  Eller:  Gymnasietiden  –  tiden  fra  Konfir‐ lånte på folkebiblioteket, hvad jeg kunne finde af  mandKnægten til Uovervindelig Ungersvend!  nye  noder  og  fik  dem  med  besvær  kopieret.  Og    øvede.  Så  vi  var  en  del,  der  opmærksomt  fulgte  Jeg boede i tornerosebyen Faaborg, hvor der den‐ Sebastians  fingre  på  gribebrættet;  hjem  og  lytte  gang ikke var et gymnasium. Så selvfølgelig skulle  til pladerne og klø på.  jeg  til  Svendborg,  hvor  gymnasiet  emmede  af    musik  (i  hvert  fald  set  nu  –  det  var  nok  egentlig  Til en fest var det helt store navn Gnags hyret. Jeg  fordi, min storesøster havde gået der).  hjalp til med at slæbe anlæg – og fik snakket med  Alternativerne  var  gymnasierne  i  Glamsbjerg  musikerne. Jeg husker deres honorar – helt vildt:  og  Ringe  –  begge  ”langt  ude  på  landet”  set  fra  2.000  kr.!  Og  det  var  da  vist  nok  endda  billigt,  den  15‐åriges  udsyn.  Og  musikken  var  i  real‐ blev der sagt. Jeg husker koncerten bedst med et  klasserne  begyndt  at  fylde  mere  og  mere.  enkelt  tillægsord:  Rytmisk.  Jamen,  det  var  al  Gasolin’s  tekstsmed  Mogens  Mogensen  havde  sommerhus  på  den  lille  ø  Bjørnø  ud  for  Faaborg.  Her  var  Gasolin’  i  træ‐ ningslejr – og sejlede over for om aftenen  at  spille  deres  splinternye  numre  for  os  benovede  faaborgensere  på  Færgegaar‐ den. Men det er en anden historie…    På  Svendborg  Statsgymnasium  var  et  stort kor, ledet eminent af Lars Davidsen,  og hvor der var flere piger end drenge. Så  det var herligt at være tenor! Vi sang ikke  kun  klassiske  værker,  men  også  rytmiske  –  eksempelvis  Bobrowitz  &  Porters  ”The  Creation”;  et  værk,  der  blev  sunget  af  mange  gymnasieelever  på  70’ernes  pro‐ gressive gymnasier i Danmark.     Og  så  var  der  festerne  og  koncerterne!  Gymnasiets  aktive  musikforening  DUSK  (noget  med  diskussion  og  koncert…)  var  fremme i skoene og fik Danmarks førende  orkestre  til  Svendborg.  Både  til  de  tradi‐ tionelle fester fredage aftener og til deci‐ derede koncerter.    En  sådan  koncert  var  fx  med  den  nye  folkesanger  Sebastian,  der  med  sin  westernguitar  og  en  flot Orange‐forstær‐ ker  spillede  en  lydhør  koncert  med  sine  kringlede tekster og et eminent fingerspil  12
  14. 14. musik da? Ja, men her gik rytmen virkelig helt ind  Jeg husker faktisk ikke, at der var gymnasiefes‐ i den unge gymnasieelev og gav en lykkelig følel‐ ter uden live‐musik. Og det er jo så fordi, der ikke  se.  Og  det  var  orkestrets  hele  samspil,  der  bare  var – eller at den båndede musik netop gør det til  bankede. Godt anført af den karismatiske forsan‐ noget, man ikke husker…  ger og markante bassist, Peter A.G., der svingede    sit meget lange hår rundt og staccerede sine tek‐ Og den musik, man opsuger, når man er 15‐20 år,  ster, som ærlig talt var svære at høre rigtigt. Det  er  musik,  som  altid  vil  have  en  varm  plads  i  ens  var  da  lige  meget  –  det  drejede  sig  om  stemnin‐ hjerte. Og det er skønt, at den nyeste musik hviler  gen!   på skuldrene af den næst‐nyeste musik, der hviler    på...  Derfor  er  der  i  dagens  musik  altid  noget,  Vi  skrålede  med  på  teksten  til  den  tidstypiske  som  bare  ”er  hørt  før”.  Den  rytmiske  musiks  Komsammensang:   historie er jo ikke ældre, end at vi alle eller vores  Travle ven, dig der går forbi  forældre  eller  vores  bedsteforældre  har  været  Udenfor og tænker indeni  med  fra  starten.  Det  giver  en  levende  reference,  Hejdihej, nej, hvor kunne jeg  så vi sammen kan nyde eksempelvis Rumour Said  Tænke mig at snakke lidt med dig  Fire  (frisker  Simon  &  Garfunkel‐erindringen  op)    og Bikstok Røgsystem (70’ernes reggae og dance‐ Og alle var med; wow, hvor kom man tæt på den  hall).   allersødeste  pige  på  jorden.  Og  når  jeg  så  sam‐   tidig  kunne  fortælle  om  musikken  og  blandt  an‐ At  hele  formidlingsprocessen  ændres  radikalt  fra  det den venstrehåndede guitarist Jacob Riis‐Olsen  køb af plader til gratis streaming, betyder, at der  med sin hvide Fender Stratocaster.   skal  tjenes  penge  på  en  anden  måde.  Men  det    drejer  sig  om  –  og  vil  altid  dreje  sig  om  –  den  I disse år kom også Culpeper’s Orchard (med syn‐ levende musik.   gende trommeslager Tom McEwan), Bifrost (med    danser) og Secret Oyster forbi. Mums, at få lov til  Et lydspor: (*findes på netmusik.dk)  at synge frisk og frejdigt med på Bifrosts ”Det er    morgen”:  ‐ Gasolin’: 2 (1972)*  Det er morgen, og solen står op  ‐ Bifrost: Bifrost (1976)*  du ligger stadig og strækker din krop og alting er  ‐ Gnags: På vej (1973), Del af en ring (1975)*  – så roligt nu  ‐ Gunner  Møller  Pedersen:  Live  Electronic  Denne nat har jeg sovet så tung som en sten,  Octophonic  Panopticoncert  (1974),  Et  Lydår  man  ligger  så  godt  imellem  dine  ben  –  du  er  så  (1977‐82)*  go’!  ‐ Culpeper’s  Orchard:  Second  Sight  (1972),  All    Dressed Up And Nowhere To Go (1977)*  Det  var  også  lokale  orkestre,  der  blev  benyttet.  ‐ Sebastian: Blød Lykke (1974)*  Her husker jeg især Tempus Fugit (med blandt an‐ ‐ Secret Oyster: Sea Son (1974)*  det  Bjarne  Korsgaard,  Klaus  Thormann  og  Kim  Füchsel  (to  sidstnævnte  fra  Faaborg))  og  Senor  Mouse med brødrene Lars og Peter Nielsen.  En speciel koncertoplevelse var også en fælles‐ time med Gunner Møller Pedersen og hans elek‐ troniske musik. I flere år havde hans musik været  brugt  på  Glyptoteket,  og  han  turnerede  nu  med  sin  Panoptikoncert  på  sit  kæmpe  8‐kanals  lyd‐ anlæg,  som  vi  blev  forberedt  godt  på  i  musik‐ timerne.   13
  15. 15. Skrig, hvin, hyl  George  kaster  et  blik  i  deres  retning.  Tænk  på    limousinerne,  der  sidder  fast  i  menneskehavet  –  Af Jens Laigaard, red. Musikbibliotek.dk  og tænk så på tv’s billeder fra begravelser i Mel‐   lemøsten. Og tænk: en gruppe, der ikke længere  I  dagens  avis  ser  jeg  et  billede  af  fem  teenage‐ vil give koncerter, fordi de skrigende fans gør det  piger,  som  ligger  i  soveposer  og  fuld  vintermun‐ umuligt at høre, om der bliver spillet eller ej.  dering op ad en mur. Rundt om dem flyder støv‐   ler, juicekartoner og poser. De er naturligvis ikke  Har  vi  nogensinde  haft  sådan  en  virak  omkring  hjemløse – ikke i den alder. Teksten oplyser, at de  et  dansk  musiknavn?  Nok  ikke.  Men  måske  er  "hardcore  fans",  som  venter  på  de  forreste  noget, der snerper derhen ad ...  pladser  til  koncerten  med  Tokio  Hotel  i  Forum,    København.  Vi plukker lidt. Blandt de navne, som lige nu er på  Det  er  unødvendigt  at  kalde  pigerne  hardcore  banen,  har  D:A:D  sikkert  den  mest  trofaste  fan‐ fans. De er bare fans i ordets egentlige betydning.  skare.  Folk,  der  holder  ved  i  årevis  og  gennem  Fan, som vi har importeret fra det engelske, er jo  tykt og tyndt. Lidt i retning af den trofasthed, fans  kortform  af  fanatiker.  En  rigtig  fan  er  en  person,  af  Metallica  og  AC/DC  udviser,  og  her  er  jo  ofte  som  nærer  en  lidenskabelig  kærlighed  til  et  eller  tale  om  de  samme  personer.  Så  var  der  Malurt  i  andet  –  og  her  gælder  det  altså  rock.  En  hen‐ sin tid, for en kort bemærkning. Poul Krebs har i  givenhed,  der  kan  give  udslag  i  kostbar  samler‐ mange år haft en fanklub – men her kan man nok  mani  (plader,  merchandise  etc.)  og  i  underlig  of‐ overveje,  om  det  er  fanatisme  eller  måske  sna‐ fentlig opførsel, undertiden med præg af religiøs  rere umulig kærlighed, der driver medlemmerne.  ekstase (typisk ved koncerter).  Thomas Helmig har fået piger til at skrige, som de    ikke  har  gjort  siden  børnehaven.  Gasolin'  havde  Den  slags  fans  har  de  masser  af  i  USA  og  Japan.  selvfølgelig  også  fans.  Steppeulvene,  som  lavede  Men nu er vi altså danskere, kølige nordboer, og  en af dansk rocks helt skelsættende plader, burde  det må siges, at vi her i landet har mange grader  have  haft  en  fanskare  af  de  store.  Men  folk  var  af  at  være  fan.  Mange,  der  erklærer  sig  som  fan  stenede og opdagede først, hvad de var gået glip  af  et  eller  andet  musiknavn,  kunne  mere  pas‐ af, da Eik Skaløes flyvende tæppe var nødlandet i  sende  betegnes  som  "tilhængere"  eller  "varme  Nepal. Før Steppeulvene var der Peter Belli & Ri‐ tilhængere".  Men  selvfølgelig  findes  der  også  til‐ valerne – jo, han havde fans af den vilde slags. Og  hængere,  som  er  mere  dedikerede.  Som  køber  før  dem,  Otto  Brandenburg  ...  længere  tilbage  hver  ny  skive  og  hvert  download,  der  bliver  ud‐ rækker min kikkert ikke.  givet. Som rejser langt efter en koncert. Som altid    er på udkig efter piratoptagelser og sjældne film‐ Men hvis jeg igen drejer den lidt frem i tiden, får  klip. Og som selv starter en fanklub, hvis der ikke  jeg øje på et navn, som måske er det tætteste vi  allerede findes en.  her  i  landet  er  kommet  på  Beatles‐hysteriet.  For    en kort stund, javist, men alligevel: de havde fans,  Men  hvad  med  rigtige  fans?  Dem,  der  kører  på  der  opførte  sig,  så  pæne  folk  måtte  tage  sig  til  grænsen til galskab?  hovedet.      Det  bedste  eksempel  på  fandyrkelse  i  musik  må  Hemingway  havde  et  motto:  Il  faut  (d'abord)  være den, der udfoldede sig omkring The Beatles  durer  –  frem  for  alt  må  man  holde  ud  –  og  det  i gruppens første år. Den slags er aldrig set før og  passer  også  storartet  på  de  to  herrer,  det  her  sjældent siden. Tænk, at hundredvis af piger ma‐ drejer sig om. De startede tidligt og har med stæ‐ ser  hinanden  til  plukfisk  mod  hegnet  til  en  luft‐ dig  vedholdenhed  overlevet  to  kolossale  døgn‐ havn,  hvor  de  fantastiske  fire  netop  er  landet.  flue‐succeser.  Tænk, at de græder som piskede, fordi Paul eller  14
  16. 16. I  1965  dannede  de  sammen  med  to  andre  pig‐ ste kanal, DR, lørdag aften i den bedste sendetid.  trådsgruppen The Kids, og selv om den yngste af  For det andet havde drengene udseendet og ud‐ dem endnu ikke var teenager, fik de lov at varme  strålingen med sig. Niels med det lange bølgende  op  for  The  Kinks.  Meget  mere  blev  det  ikke  til,  hår så lige så engleagtig ud som Sebastian i de un‐ men  efter  medvirken  i  den  danske  opsætning  af  ge  år,  og  Jørgen  lignede  en  lidt  hårdkogt  udgave  musicalen Hair fik de to mod på at gå solo. Sang‐ af  Eddie  Skoller.  De  klædte  sig  moderat  hippie‐ ene skrev de selv, pladen blev indspillet i London  agtigt, drak mange øl og røg hash – men aldrig så  og  produceret  af  Johnny  Reimar  (ja  ja,  man  meget,  at  det  satte  spor  på  scenen  eller  i  slad‐ bruger også grise til at finde trøfler). I  1972 kom  derpressen.  De  var  den  perfekte  idolplakat  til  lp'en  ud,  og  titlen  var  så  enkel  som  muligt  –  ungpigeværelset, hvor der virkelig havde manglet  Olsen,  som  brødrene  selv  hed  –  Jørgen  og  Niels  et  dansk  indslag  mellem  Sweet  og  Slade.  Og  for  ("Noller"). Den blev den første plade, som solgte  det  tredje,  for  det  må  jo  også  med:  pladen  var  over  100.000  eksemplarer  i  Danmark,  og  de  to  god.  Stærke  sange  og  forrygende  vokalharmoni‐ brødre  blev  genstand  for  en  overvældende  fan‐ er, som ikke lød som noget andet på tidens dan‐ dyrkelse, især blandt unge piger.  ske  scene.  Snarere  måtte  man  tænke  på  Crosby,  Stills & Nash, Simon & Garfunkel eller  brødrenes  egne idoler nr. 1 – The Beatles.    De næste år blev lystige for brødrene Olsen    Turneer  verden  over,  vilde  fans,  en  ny  succes‐ plade ... men allerede ved tredje udgivelse midt i  70'erne gik gassen af ballonen. Så kom det lange  seje træk, hvor det gjaldt om at holde ud. De var  store  i  Tyskland  i  en  årrække,  og  brødrene  slap  ikke musikken, om de så skulle skrabe bunden og  synge på tysk. Og så blev det år 2000. Sejr i Dansk  Melodi  Grand  Prix  og  derefter  i  det  europæiske.  På  scenen  lignede  brødrene  det,  de  var,  et  par  halvgamle  grånende  mænd  –  hvilket  var  forfris‐ kende  anderledes  i  den  højglanspolerede  Grand  Prix‐sammenhæng  –  og  så  var  "Smuk  som  et  stjerneskud" jo en skøn sang. Kæmpesucces nr. to  var hjemme.    Jeg kan aldrig høre Olsen uden at tænke på et tv‐ indslag,  som  bedre  end  noget  andet  fortæller,  hvad der var på færde dengang i deres gyldne år,  i  1972.  Indehaveren  af  en  radioforretning  bliver  interviewet,  og  han  fortæller  om  to  unge  piger,  Brødrene Olsen som påklædningsdukker  som i lang tid står uden for forretningen og stirrer    på en plakat af brødrene Olsen. Til sidst vover de  Man kan pege på tre årsager til succesen  sig  indenfor  og  spørger,  om  de  må  få  plakaten.    Det  må  de  godt.  "Og  da  de  kom  ud  på  fortovet  For det første bragte tv en portrætudsendelse om  igen,  stod  de  bare  og  kiggede  på  billedet,  og  så  brødrene, hvor de blandt andet spillede deres sig‐ begyndte de at græde. Så forstod jeg, at det her  natursang "Angelina" – og det var på landets ene‐ ville blive noget stort."  15
  17. 17. Og hvor fik han ret. Mit personlige bud er, at der  Folk med den rette alder kan sikkert selv huske et  aldrig er blevet skreget højere og mere hysterisk i  og andet fra den tid. Små ting kan spejle den stør‐ danske  koncertsale  end  i  1972  og  73,  når  Olsen  re  sammenhæng,  så  lad  mig  slutte  med  en  bitte  lagde vejen forbi. "Ved en koncert i Køge opleve‐ detalje  fra  Nordjylland.  To  veninder  på  12  og  13  de  vi  ligefrem,  at  pigerne  besvimede  foran  sce‐ år  i  en  lille  by.  Den  ene  havde  en  hest,  og  den  nen," fortæller Niels.  kaldte hun – Noller. Hvilke drømme, tænker man,    når hun flettede fingrene ind i dens lange man ...                                                        Brødrene Olsen                               16
  18. 18. Min liv som fan  Efter en tid fik jeg sågar en kassettebåndoptager,    så jeg kunne høre musikken derhjemme – når jeg  Af Kenneth Thordal, musiker  ellers havde råd til batterier.       Da jeg var ni år gammel, flyttede vi. På min gamle  En dag tog min mor og jeg bussen ind til Brønshøj  Københavnerskole havde vi sunget salmer og bør‐ Torv.  Jeg  skulle  have  nye  sko.  I  skobutikken  for‐ nesange,  og  på  et  tidspunkt  ville  vi  måske  få  lov  elskede jeg mig i et par flødefarvede laklædersko  at prøve at spille på en ægte blokfløjte.  med  fem  centimeter  høje  grønne  plateauhæle.    Ren Sweet‐stil. Ekspedienten trak min mor til side  Nu befandt jeg mig pludselig på en enorm beton‐ og sagde, at skoene var til piger. Normalt var jeg  skole i en forstad. Der var proppet med unger i en  et meget beskedent barn, men for en gang skyld  sådan grad, at man havde inddraget skoletandlæ‐ var  jeg  urokkelig.  Jeg  skulle  have  de  sko.  Næste  gens venteværelse til undervisning.   dag havde jeg dem på i skole. Det blev en meget    lang dag, og siden gik jeg aldrig i skoene igen.  Musiklærerens eneste ambition var til syneladen‐   de at slippe levende fra timerne, så vi hørte vores  Til gengæld fik jeg mit første band. Min bror spil‐ egne  medbragte  kassettebånd,  og  når  pædago‐ lede  trommer  (på  en  plasticskraldespand),  min  gikken var på sit højeste, dansede vi stoledans til.  ven Claus spillede guitar (lavet af et stykke pap og    en lamel fra min brune skibsbriks), og jeg sang (i  Ikke,  at  jeg  havde  nogen  bånd  med.  Den  eneste  en  gulvskrubbemikrofon).  Forrest  stod  min  kas‐ musik,  jeg  kendte  hjemmefra,  var  ”Historien  om  settebåndoptager  i  en  forstærkerbemalet  pap‐ det  lille  tog”,  som  var  en  vinylplade  med  en  op‐ kasse og spillede Sweet. Naturligvis.  læst historie og altså ikke musik, samt jazzpianis‐    ten Earl Garner, som var det eneste, datidens P3  Mit liv som fan kulminerede med, at jeg på en el‐ spillede om morgenen, mens min mor kogte min  ler måde havde fundet ud af, at Sweet skulle spil‐ havregrød  og  smurte  min  madpakke.  Jeg  husker  le i Brøndbyhallen. Min billet kostede 55 kroner –  det  især,  fordi  hun  blev  skide  irriteret  over  Gar‐ adskillige  måneders  lommepenge  der  midt  i  ners vane med at bræge som et får, når han spil‐ 70'erne. Min far og min morfar fulgte mig derud  lede  sine  klaversoli.  Og  nå  ja, så  sang min  far  en  på cykel. Jeg var 10‐11 år gammel, og det var min  sang,  om  en  mand,  der  faldt  ned  fra  Rundetårn  første  koncert,  så  jeg  satte  mig  artigt  på  min  og gik i 1000 stykker. Drabelig sag, som jeg siden  nummererede  plads  50  meter  fra  scenen  –  og  har lært mine børn.   desværre  også  lige  bag  en  betonsøjle.  Der  var    godt nok masser af ledige pladser rundt omkring,  Heldigvis  var  andre  unger  i  klassen  mere  velbe‐ men  jeg  var  meget  velopdragen  og  for  første  vandrede i tidens toner. De pæne piger kunne li‐ gang alene i den store, halvvoksne verden.   de  Abba,  de  to  flippertøser  (rødhårede  og  med    briller) kunne lide Gasolin’, og nogle drenge kun‐ Efter  en  halv  times  tid  vovede  jeg  dog  at  stikke  ne lide Slade. Og så var der Sweet! Jeg blev fan på  hovedet lidt frem og kigge forbi den store beton‐ stedet; Elektrisk guitar! Trommer! Falsetsang! Og  søjle,  for  ligesom  at  se,  hvad  der  foregik  på  sce‐ ikke  mindst  mænd  i  glimmersparkedragter,  tårn‐ nen.  Jeg  var  begyndt  at  blive  lidt  bekymret,  for  høje hæle og hår, der var bukket indad med krøl‐ jeg  kunne  ikke  genkende  et  eneste  af  de  numre,  lejern!  der  kom  deroppefra.  Ja,  faktisk  lød  det  overho‐   vedet  ikke  som  Sweet,  og  til  min  forfærdelse  så  I løbet af kort tid var mine vægge oversmurt med  jeg nu, at de fire læderklædte musikanter så helt  Sweet‐plakater,  som  jeg  på  en  eller  anden  måde  forkerte ud.  havde fået byttet mig til, selvom jeg ikke mindes  nogensinde  at  have  købt  et  ungdomsblad  selv.  17
  19. 19. Jeg var dybt skuffet. Indtil Sweet gik på. Ja, hvor‐ blog/hjemmeside, en Reverbnation‐profil, en pro‐ dan skulle jeg kunne vide noget om opvarmnings‐ fil på LinkedIn, Last.fm, Plaxo, Naymz (bare for en  bands?  sikkerheds  skyld)  og  sikkert  også  en  del  steder,    jeg lige har glemt i farten.  Halvdelen af mine så‐ Sweets  koncert  startede  med  en  film,  hvor  en  kaldte  venner  er  naturligvis  andre  private  næ‐ kvinde æltede sine kæmpestore bryster til Elmer  ringsdrivende,  der  i  lighed  med  mig  prøver  at  Bernsteins  bigband‐tema  fra  filmen  The  Man  prakke omverdenen et eller andet på: Deres køn,  With  The  Golden  Arm.  Derefter  kom  tromme‐ deres ego og ikke mindst deres musik.   slager  Mick  Tucker  på  scenen  og  spillede  en  ti    minutter lang trommesolo, der endte med, at han  Men der er da også en del, der reelt er interesse‐ stod og jonglerede med trommestikkerne mellem  rede i mig og min musik – nogle af dem kalder sig  fingrene helt ude på scenekanten. Af og til smed  sågar fans. Vi skriver sammen, og jeg kan reklam‐ han  en  stik  ud  til  det  ellevilde  publikum  og  til  ere  for  mit  univers.  Tovejs‐kommunikation  mel‐ allersidst smed han en stik ned på scenegulvet, så  lem idol og fans – i hvert fald i teorien. (I virkelig‐ den eksploderede. Rock'n'roll!  heden er et fremadstormende medie som Twitter    jo dybt hierarkisk, men det er en anden snak).  Jeg kan ikke  huske resten af koncerten, men un‐   der  ekstranumrene  blev  dørene  åbnet,  så  de  Fint  nok,  men  måske  går  lidt  af  magien  tabt.  Alt  mange  forældre  kunne  komme  ind  og  hente  de‐ og alle er tilgængelige. En googling, og du kan fin‐ res unger. Min far og min morfar kommenterede  de hvad som helst, når som helst. Jeg måtte med  ”larmen  fra  bandet”.  Jeg  kunne  ikke  lide  at  ind‐ min  mor  ind  til  Bristol  på  Strøget  for  at  finde  rømme, at jeg syntes, det var fedt, så jeg fandt på  Sweet på bånd. Næste helt store ryk var et par år  en historie med, at de havde spillet alle de num‐ efter, da jeg var med mine forældre i London og  re, de skulle, og derfor var kommet til at spille fire  købte  Bob  Marley,  The  Clash  og  Adam  and  The  forskellige numre på en gang. Hm...  Ants i en uskøn blanding. Selvfølgelig er det fedt,    at  der  er  så  meget  musik  et  klik  væk,  og  det  er  13  år  senere  i  den  polske  industriby  Lodz:  Jeg  nok også helt oldnordisk at frygte, at den unikke  havde lige spillet en koncert med mit band Stalin  oplevelse,  som  har  krævet  lidt  kamp,  forsvinder.  Staccato. Nu stod der en flok piger, som ville have  Fx har min 12‐årige datter i flere år været fan af  autografer  på  deres  jeans.  Polen,  inden  murens  Elvis,  ja  hun  sover  sågar  i  Elvis‐sengetøj.  Hun  gi‐ fald... Sådan et par jeans har kostet mindst to må‐ der sgu da ikke være fan af Lady Gaga som alle de  nedslønninger.  Og  så  ville  de  have  min  grimme  andre i klassen. Sejt!  klo på den. Langt ude. Nå, what the fuck.      Kenneth  Thordahl  Og endnu ti år senere, Hovedbanegården, Køben‐ har siden 1980’erne  havn:  Jeg  har  spillet  i  Go’morgen  Danmark.  Som  været  aktiv  på  den  sædvanlig  står  der  et  par  tilsyneladende  voksne  danske musikscene i  og  nogenlunde  almindelige  mennesker  udenfor,  bands  som  An  Ulti‐ og forsikrer mig om, at de er vilde med min mu‐ mate Choice og Sta‐ sik,  og  at  de  gerne  vil  have  min  autograf.  Jeg  er  lin  Staccato  og  si‐ godt klar over, at de skyder på alt, der har været  den  1995  også  som  med i programmet, og at de ikke aner, hvem jeg  solist.  Har  senest  er, men spiller naturligvis spillet, sludrer lidt med  skrevet  musikken  til  dem og giver dem et par autografer. Syret.   PLEXs teaterforestil‐   ling Villa Reqiuem.   2010:  Jeg  har  2400  MySpace‐venner,  1350  Face‐    book‐venner,  221  Twitter‐followers,  en  Foto: Jens Bangsbo  18
  20. 20. Rockmuseet turnerer med  fortælle om stemningen på landets pop‐ og rock‐ klubber, og om hvordan det var at sidde på teen‐ fanudstilling  ageværelset med ørerne klistret til radioen, rejse‐   grammofonen eller mp3‐afspilleren, alt afhængig  Af Jacob Westergaard Madsen,   af  hvornår  man  har  været  ung.  Alle  har  en  del  i  museumsinspektør, Danmarks Rockmuseum  denne historie, kan spejle sig i den og kan derfor    have  noget  at  byde  ind  med  –  måske  kan  man  Fra  marts  til  august  kommer  Danmarks  Rockmu‐ blive mindet om den Beatles‐paryk, det glamrock‐ seum til landets fire største byer for at præsente‐ outfit eller de billeder, man har liggende på loftet  re sig selv med udstillingen ROCK ME, som hand‐ – og måske endda tænke at tingene kommer bed‐ ler  om  fankultur.  Hermed  får  Danmarks  befolk‐ re til deres ret på det kommende rockmuseum.  ning mulighed for at stifte bekendtskab med mu‐   seet, inden det er bygget – vi forventer at slå dø‐ Hvad byder ROCK ME på?  rene op i 2013. Og museet får lejlighed til at mø‐   de sine kommende gæster, få input og forhåbent‐ På  udstillingen  kan  du  møde  en  række  danske  lig nogle interessante genstande, som kan indgå i  kunstnere, der repræsenterer forskellige perioder  den samling, der i disse år er ved at blive bygget  og  genrer  i  dansk  rockhistorie:  Ib  ”Rock”  Jensen,  op.   Annisette,  Jakob  Binzer,  Tim  Christensen,  Kira    Skov og L.O.C. I samarbejde med Politikens rock‐ Hvorfor fans?  anmelder  Dorte  Hygum  Sørensen  har  vi  inter‐   viewet  dem  om  det  at  være  idol,  samtidig  med  Udstillingstemaet  er  valgt  for  at  vise  bredden  på  selv at være fan af sine egne forbilleder, og resul‐ det  kommende  museum.  De  fleste  har  prøvet  at  tatet vises i små udstillingsfilm.   være  –  eller  er  stadig  –  mere  end almindeligt optaget af en  speciel  kunstner,  hvis  musik  betyder alt i en speciel perio‐ de  af  ens  liv.  Som  Martin  Ro‐ vang Jensens artikel her i ma‐ gasinet  viser,  er  der  følelser  på  spil,  når  man  er  fan  –  det  handler  om  identitet,  fælles‐ skab og mening i tilværelsen.     Tit forbindes fanskab med det  at  være  ung,  men  for  mange  varer det ved. Og alle har prø‐ vet  at  være  unge  kan  for‐ mentlig genkalde sig de følelser, der er forbundet    med at spejle sig i et idol – for nogen alene fordi  Du  kan  også  høre  et  par  fanberetninger  og  blive  musikken har ramt noget specielt i dem, for and‐ klogere på udstillingens undertemaer: Mediernes  re  fordi  idolets  hele  person  bliver  genstand  for  rolle, Fantyper og Mødet  mellem fan og idol. Du  beundring.  Fankultur  er  derfor  noget,  alle  kan  kan quizze og opdage, hvem udvalgte  folketings‐ relatere til.  politikere er fans af.      Det  er  altså  vores  allesammens  historie,  der  skal    vises  og  fortælles  på  rockmuseet.  Nok  er  vi  ude    efter de store musikeres historier, men vi vil også  19
  21. 21. Udstillingen har også interaktive elementer i form  af de højteknologiske BeatBlocks, som er udviklet  i samarbejde med Center for Playware, DTU/DPU.  Med  BeatBlocks  kan  du  remixe  aktuelle  danske  kunstnere som Nephew, L.O.C., Volbeat og A Kid  Hereafter,  eller  du  kan  tage  på  en  rockhistorisk  ”tour  de  genre”  og  skabe  fx  et  surfrock‐,  disko‐  eller  metal‐nummer  (11  genrer  i  alt)  og  få  resul‐ tatet sendt til din mailadresse.    Hvor og hvornår?    Udstillingen kommer til at stå følgende steder:    (Foto: Flickr.com/rockmuseum)      Århus  BØRGE var et kulørt popblad grundlagt i 1966, der fo‐ Musikhuset Aarhus  kuserede på popmusik, mode og film for et ungt publi‐ Lørdag den 20. marts ‐ torsdag den 8. april  kum.       Odense  Ungdomsblade  var  så  småt  dukket  op  i  Danmark  i  Musikbiblioteket  slutningen af 1950’erne, og op gennem 1960’erne kom  Mandag den 12. april ‐ lørdag den 8. maj  flere  blade  for  unge,  der  bragte  læserne  helt  tæt  på  deres  idoler.  BØRGEs  redaktion  blev  ledet  af  Erik    Haaest, der på alle måder tegnede bladet udadtil.   København    Koncerthuset, DR Byen  Nogle  gange  bidrog  også  udøvende  musikere  til  bla‐ Onsdag 12. maj ‐ søndag den 20. juni  det, bl.a. Peter Belli som interviewer og Ole Bredahl og    Daimi  som  brevkasseredaktører.  BØRGE  havde  end‐ Aalborg  videre  aftaler  med  forfattere  som  Leif  Panduro,  Klaus  Studenterhuset   Rifbjerg, Benny Andersen og Hans Scherfig om at leve‐ Fredag den 25. juni ‐ lørdag den 7. august  re noveller til bladet.       I  hver  by  har  rockmuseet  i  samarbejde  med  Børge var bladets maskot, som nogle gange var trykt i  højre hjørne af forsiden og som Årets BØRGE statuet‐ værtsstedet  sammensat  et  spændende  program  ten forestillede. BØRGE udkom for sidste gang i decem‐ med foredrag, interview og interaktive koncerter,  ber 1967.   som  sætter  lys  på  fankultur,  den  lokale  rock‐ historie  og  det  kommende  museum.  Læs  mere  om  indhold  og  åbningstider  på  www.danmarks  rockmuseum.dk    Udstillingen og de omtalte arrangementer er gra‐ tis. Det samme er de skoleforløb for folkeskolens  ældste klassetrin samt gymnasier, som kan bestil‐ les hos museet (andre gruppebesøg kan også ar‐ rangeres).   Send en e‐mail til rockmuseum@roskilde.dk    20
  22. 22. Hvem slog hipsteren ihjel?  Kulturen er løst bundet sammen af en række skif‐   tende tøjmærker, butikker som Colette i Paris og  Af Lasse Lavrsen, Dagbladet Information  Wood  Wood  i  København,  street  kultur,  snap‐   shotfotografi  og  magasiner  som  det  anarkistiske  Hipsteren er rebellen, der møblerer med IKEA og  verdensomspændende  Vice  Magazine.  En  samp‐ genopfinder sig selv ved konstant at suge næring  lingskultur,  der  bryder  sig  om  kunst  og  kunst‐ ud  af  alle  de  andre  ungsdomkulturer.  Han  er  fester,  lo‐fi  kameraer,  skinnyjeans,  gamacher,  livsnerven  i  det  kommercielle  system,  han  prø‐ genbrugstøj  og  neonfarvede  briller  uden  styrke.  ver at slå ihjel  De  har  en  stærk  holdning  til  alle  typer  musik  og    finder et æstetisk tilhørsforhold i alt lige fra cykler  Cykler og grunge  og  bydele  til  dørhåndtag  og  dagligvarer.  De  har    lært at simulere rebel med den ene hånd, imens  Hipsterkulturen er det  mest dominerende forsøg  de  møblerer  en  lejlighed  med  IKEA‐møbler  med  på  en  modkultur,  vores  samfund  har  haft,  efter  den anden, og så er de eksperter i at skrælle tid‐ punk blev plastificeret, hiphop hængt på bøjle, og  ligere  modkulturer  som  beat,  hippie,  hiphop,  Kurt  Cobain  skød  hovedet  af  grungen.  Kritikere  punk og grunge. De ernærer sig ligeså heftigt gen‐ kalder det en snyltende og overfladisk kultur, der  nem det åbenlyst u‐smarte og elsker at simulere  har  svært  ved  at  formulere  andet  end  ironiske  white  trash  og  narkohærg  samtidig  med,  at  de  svar  til  samfundet.  Men  hipsterkulturen  har  det  ukritisk  suger  næringen  ud  af  alle  mulige  sub‐ middel  mod  kommercialiseringen  af  subkulturer,  kulturer som country, rockabilly og bikerlivstil. Og  som  ingen  anden  subkultur  har  kunnet  mønstre:  så  er  hipsteren  kulturbærende.  Og  det  er  der  Forbrug.  Et  utilregneligt,  afsindigt  og  uhæm‐ penge  i  –  derfor  elsker  ejendomsmæglere,  tøj‐ met forbrug.   fabrikanter,  gallerister,  pladeselskaber  og  stor‐   kapitalen hipstere.   Hipsterkulturen  er  den  første  subkultur,  der  er    født  i  en  ultrakommercialiseret  virkelighed,  og  Det  samlede  ståsted  for  hipsterkulturen  er  så  hipsteren  er  først  og  fremmest  en  forbruger‐ svagt, at nogen ligefrem tvivler på kulturens eksi‐ gruppe.  De  bruger  deres  penge  på  at  signalere  stens,  men  et  særligt  samlende  træk  for  hipster‐ individualitet og autenticitet, men i det øjeblik en  en er dog undvigelsen fra reklamerne og de store  trend,  et  band,  en  kunstretning,  en  lyd  eller  en  firmaer.  Problemet  er  bare,  at  det  træk  har  den  stil  får  for  meget  opmærksomhed,  dør  det  om‐ kommercielle  verden  regnet  ud  for  længst,  så  gående.  Individualiteten  forsvinder,  og  forbruget  hipsteren  er  dømt  til  konstant  at  skulle  gen‐ bliver  kanaliseret  et  andet  sted  hen  som  mod‐ opfinde  sig  selv  for  at  bevare  illusionen  om,  at  svar. Det handler om at være independent.   han er fri.       “Hipsterne indgår i æstetiske smagsfællesskaber,  og det er det, der forbinder dem mere end noget  faktisk  indhold  eller  budskab,”  forklarer  cand.  scient.soc  Morten  Meldgaard,  der  skrev  speciale  om  livsstilsbaseret  forbrugskultur  og  i  dag  er  ansat  af  en  de  mest  kendte  modebutikker  i København.     “Det er en art fluktive stammer – eller neotribes –  Lomo‐kamera som  teoretikere  kalder  dem.  De  har  de  samme  identitetsskabende  elementer,  som  kendetegner  stammer,  men  de  har  ikke  nogen  fast  rod.  Man  21
  23. 23. har ingen pligt til at blive i den identitet, der bli‐ “Men  der  er  en  indbygget  selvmodsigelse:  Det  ver  bygget  op,  men  det  betyder  ikke,  at  iden‐ vigtigste  er  at  være  hip.  Det  handler  ikke  om  at  titeten  er  svag,  når  du  er  i  den,”  slår  Morten  mene, det du udtrykker, men om at udtrykke det  Meldgaard fast.   rigtige.  Til  gengæld  betyder  autenticiteten  utro‐   ligt  meget  i  det  øjeblik,  du  bekender  dig  til  en  “Lægger  du  din  identitet  i  noget,  der  minder  om  kultur.  Derfor  søger  man  altid  en  pondus  inden  punken,  kan  den  være  afsindig  stærk  den  ene  for  den  stamme,  man  tilhører  –  så  man  dykker  dag, men når du ugen efter hævder din identitet  ned  i  den  kultur  på  den  mest  nørdede  facon  og  gennem hip‐hop‐kulturen er den ligeså stærk.”  dyrker en helt specifik subkultur ud i det bizarre.    Men i det øjeblik den autenticitet bliver angrebet  Hipsteren  er  tvunget  ind  i  flygtigheden  for  at  af  mainstreamen,  og  det  går  op  for  folk,  at  alle  undgå  mainstreamen,  forklarer  Morten  Meld‐ andre  også  dyrker  det  her,  må  de  hippeste  gaard.  Det  anerkender  man  i  kulturen,  og  derfor  medlemmer af stammen hurtigt videre.”  er  det  også  helt  legitimt  at  være  illoyal  og  glat.    Det  er  nærmest  et  hædersmærke  inden  for  De  store  internationale  firmaer  forsøger  at  denne neo‐tribe.  imødekomme  denne  frihedstrang  ved  selv  at  postulere  uafhængighed.  Som  når  Sony  kaster  milliarder  efter  viral  markedsføring  på  YouTube,  eller  som  når  denne  måneds  udgave  af  Vice  Magazine  udkommer  med  et  reklametillæg  af  Nike, der ikke er lavet af et reklamebureau, men  af  kunstnere,  fordi  skogiganten  har  givet  en  række  undergrundskunstnere  “frie  hænder  til  at  fortolke  Nikes  klassiske  produkter,  som  de  ser  dem,” hedder det i tillægget.     “Det  er  en  såkaldt  Co‐Lab,  hvor  Nike  forsøger  at  brande  sig  selv  ved  hjælp  af  uafhængige  under‐ grundsmærker,  designere  og  kunstnere,  selv  om  de  jo  er  et  milliondollar‐firma  –  det  har  særligt  Nike  været  afsindig  dygtige  til,”  siger  Mor‐ ten Melgaard. “Og det virker. For en stund.”     Semiotisk dans    Svend Brinkmann er ph.d. fra Psykologisk Institut  i  Århus  og  forfatter  til  bogen  Identitet  –  Udfor‐ dringer  i  forbrugersamfundet.  Han  beskriver  kul‐ turen  som  en  slags  kunstig  virkelighed,  der  er  skabt af tegn, der kun henviser til hinanden.     “Det  er  tegn,  der  kun  henviser  til  andre  tegn  og  derfor aldrig hæfter sig på virkeligheden. Som en  slags semiotisk dans,” siger Svend Brinkmann.    Indie‐hipster (flickr.com/subcow)      “Den  virkelighed,  man  forsøger  at  agere  i  –  og  adskille  sig  fra  andre  i  –  er  en  fuldkommen  kon‐ 22

×