Balancekunst
Arkitektur og planlægning 2010 - www.drz.dk

“When we try to pick out anything by itself,
we find it hitched ...
Ubalance - vores fælles fremtid ?
Alle levende væsener på jorden indgår gensidigt som en del af natu-
rens kredsløb undtag...
Balancekunst
I de kommende år må vi demonstrere at vi er i stand til at skabe en
mere positiv agenda for den måde vi indre...
Hvor skal vi starte ?
Danmark har de seneste par år gennemlevet en højkonjunktur hvor
kun en mindre del af vores rigdom er...
Proces og samarbejde
                                                                                              IDENTIT...
Projekter
kultur og idræt
For Albertslund Kommune arbejder vi i øjeblikket på at omdanne
det lokale varmeværk til et nyt center for ...
>> kulmøllen
Når Kulmøllen samler en vifte af kulturtilbud placeret tæt på sta-
tionen og nord for Rådhussøen, styrker det...
>> kulmøllen
Vi har september 2008 færdiggjort forprojektet for Kulmøllen og
den resterende projektering afventer den ende...
>> kulmøllen




               Opgave: Kulmøllen , kultur- og idrætshus
               Bygherre: Albertslund Kommune
    ...
Genbrug
Tegnestuens kernekompetencer; innovativ omdannelse/genanven-             Opgave: Konvertering af industribygning t...
Byer og bygninger
Hvad der i dag anses for at være urealistiske utopier for byer og
byudvikling kan “i morgen” være foruds...
Leg og bevægelse
I det offentlige rum er der behov for nytænkning også når det
gælder muligheder for udøvelse af uorganise...
>> loop
Hele pladsens gulv udføres som en støbt betonflade med en fordyb-         Selve loop’et vil fremtræde som et kæmpe...
Vandkultur
I programmeringen af vor tids svømmehaller indgår alt fra tyrkiske
bade over motion, leg, og sport til sanselig...
>> hudiksvall bad




Vi har analyseret hvorledes badhuset kan få den tiltænkte kvalitet
inden for det skitserede anlægsøk...
Boliger
Vi mangler endnu i Danmark at se bygget et virkeligt innovativt          at resourceoptimere åbnes der for en helt...
Sommerhus uden vinduer…....men
med mange døre
I august 2007 stod dette lange hus med de mange døre færdigt .
Bygherren har...
Remake remade




En klassisk villa med et lyst interiør smukt ombygget af den store
danske arkitekt Mogens Lassen var tid...
Lys og livsstil
Et simpelt greb forøger brugsarealet ved at fjerne væggen mellem
gang og køkken således at der opstår rum ...
Kompetencer
cv - faglig erfaring

     Stifter tegnestuen drz
     October 2005

     Timelærer på Kunstakademiets Arkitektskole
     ...
>> cv - faglig erfaring
Sagsarkitekt KHR arkitekter
1994 - 2001

I gennem 7 år tilknyttet projektet til Københavns nye Met...
Konkurrencer
   Boligen                                                                     Forelæsninger og oplæg
Prømeri...
Balancekunst
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Balancekunst

1,988 views
1,913 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,988
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
5
Actions
Shares
0
Downloads
11
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Balancekunst

  1. 1. Balancekunst Arkitektur og planlægning 2010 - www.drz.dk “When we try to pick out anything by itself, we find it hitched to everything else in the Universe.” John Muir
  2. 2. Ubalance - vores fælles fremtid ? Alle levende væsener på jorden indgår gensidigt som en del af natu- rens kredsløb undtagen mennesket. “Myrens” samlede biomasse på planeten er 4 gange så stor som menneskets. Alligevel indgår myren og dens affald i et kredsløb hvor begrebet “overbefolkning” aldrig bliver relevant. Således forklarer forfatterne til bogen og bevæ- gelsen “cradle to cradle” med sans for det pædagogiske hvorledes vi nu må søge at designe vores produkter og levevis på en måde, hvor mennesket og naturen er til gensidig gavn. Dette nye paradigme skal afløse det nuværende fokus på blot at minimere vores skadelige indvirkning på omgivelserne. At mennesket ikke længere er en positv del af det store kredsløb er en relativ ny tilstand, som er indtrådt i løbet af få generationer. Helt frem til den første industrialisering midt i 1800 tallet levede alle folkeslag og samfund i en form for lokal balance, som ikke havde no- gen negativ indvirkning på jordens kredsløb. Kun i den allerseneste “udviklingsfase” har vi ikke evnet at opretholde en bosætning, byg- geskik og levevis der er i et symbiotisk forhold til naturen. I en blind tiltro til udvikling og vækst har vi glemt at sortere vores opfindelser i gode, dårlige og endda katastrofale. Hovedoverskriften er global opvarmning; og der arbejdes nu på en dramatisk sænkning af CO2 udslippet ud fra en idé om at vi kan løse problemet ved blot at reducere vores dårligdomme. Forestil dig, at at vi ved at reducere kan nedsætte vores belastning med 20 eller 50 procent for nu at nævne nogle tal. Hvad hjælper det egentligt hvis virkningen på miljøet blot indtræffer en smule senere f.eks når dine børn er lige så gamle som du er nu. Altså handler det i realiteten ikke “kun” om energiforbrug, selvom den ensidige satsning på fos- sile brændstoffer nu omsider er ved at indhente os. Det handler om holdninger og vilje til at ændre vores levevis i en verden af ubalance. Når virkningerne af en global miljømæssig krise for alvor bliver klart for os alle vil en ny folkebevægelse kræve, at vi tager klodens tilstand alvorlig og tager fat på de nødvendige ændringer af vores samfunds indretning og selvforståelse. Det betyder at vi i de kommende år vil vi se nødvendigheden af at igen at lære af naturen, som på de fleste områder stadigt overgår vores egen kreativitet. Heldigvis er der masser af eksempler på pro- jekter der peger i den rigtige retning og også i stor skala kan hjælpe os til at leve behageligt i balance med vores eneste planet jorden.
  3. 3. Balancekunst I de kommende år må vi demonstrere at vi er i stand til at skabe en mere positiv agenda for den måde vi indretter vores fysiske omgiv- elser og rum således at de understøtter kulturel udvikling, sundhed og velvære. Lad mig komme med et aktuelt eksempel. I jagten på CO2 reduk- tion vælter det i disse dage frem med nye projekter under over- skriften passivhuse. Vi kan alle være enige om at det i princippet er en rigtig god idé. Mit råd til en bygherre som ønsker at gå den vej vil være, at man i udviklingen af projektet skal fokusere primært på boligens kvalitet. Det kan være fleksibilitet i forhold til levevis, oplevelsesmæssige kvaliteter, dagslys, indeklima, komfort og sunde materialer. Skrækscenariet kunne være at man om 10 år kunne påvise at be- boerne havde forøget forekomst af alvorlige sygdomme fordi de på grund af husets “tæthed” var blevet ekstra eksponeret for tilsynelad- ende uskadelige bygningsdele. Nogle af de produkter vi anvender i byggeriet i dag er miljømærkede blot fordi de overholder de tilladte grænseværdier og ikke fordi de som sådan er sunde. Eksemplet her viser at vi de kommende år vil skulle navigere i et meget svært overskueligt marked hvor det kan være svært at træffe den rigtige beslutning. Som arkitekter og planlæggere må vi vælge at bruge den bæredygtige tilgang som en ny måde at anskue vores processer. Den bæredygtige tilgang giver mulighed for at vælge løsninger som aktivt kan påvirke miljøet i en positiv retning. I samarbejde med de offentlige og private bygherrer, som har valgt side til fordel for miljøet, kan arkitekten spille en stor rolle som den der former rammerne omkring et sundt og meningsfyldt socialt liv. En Arkitektur der dyrker følsomheden over for “naturen” som vores væsentligste fælles ressource.
  4. 4. Hvor skal vi starte ? Danmark har de seneste par år gennemlevet en højkonjunktur hvor kun en mindre del af vores rigdom er anvendt til en opgradering af vores velfærd i form af f.eks børneinstitutioner, skoler og kultur- og fritidsinstitutioner. Hvad med at starte “nede fra” og med den erhvervede bevidsthed om sammenhæng mellem komfort-velvære, fysisk udfoldelse og indlæring-sundhed at lave de mest optimale rammer for vores børns “vækst”; vores fælles fremtid. I den førende del af erhvervslivet ved man det godt. Kun med sunde og motiverende omgivelser og processer kan man fastholde medar- bejdere og skabe innovative produkter som giver “overskud”.
  5. 5. Proces og samarbejde IDENTITET I mit arbejde som arkitekt rådgiver jeg private og offentlige bygh- erre med udgangspunkt i de tanker jeg her har ridset op. Jeg træk- ker på min mangeårige erfaring som sagsarkitekt for større tegnes- INNOVATION tuer, hvor nogle af disse tanker er afprøvet og diskuteret. ARBEJDSMILJØ Jeg har herigennem opbygget et stort netværk af andre rådgivere VIDENSDELING og specialister, som er absolut nødvendige når man som bygherre 2-5 ledelses TILGÆNGELIGHED skal navigere i et felt med mange faldgruber. Igennem min under- kontorer visning på Kunstakademiets arkitektskole er jeg i tæt forbindelse med den seneste forskning og faglige diskussion på området. INDEKLIMA MANGFOLDIGHED kan vi leje den ene Netop troen på at det er ud af det tværfaglige arbejde at de gode del ud ? løsninger skabes, var noget af det vigtigste jeg fik med mig fra mit næsten 7 års arbejde på den københavnske metro. Metroprojektet blev også på mange måder skelsættende fordi det lykkedes for DRIFT OG VEDLIGEHOLD første gang og i stort omfang, at inddrage udenlandske spidskom- hvor står petencer på særlige ingeniørdiscipliner. Siden har jeg været meget BRUGERNE MØDESTEDER kaffemaskinen ? bevidst om at planlægge samarbejdsformer og sikre inddragelse hvad med ØKONOMI af de nødvendige spidskompetencer, som der er behov for til det akustikken ? BYGBARHED enkelte projekt. CO2 Mit samarbejde med Albertslund Kommune har været særligt spændende, fordi der her er overensstemmelse med kommunens værdigrundlag og de projekter der er realiseret. Konkret handler det om kommunens indsats for børn og unge, kultur og idræt, miljø OPLEVELSER og sundhed, samt integration og mangfoldighed. Bl.a. for denne Faktisk kan vi ikke lide helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed har Albertslund Kom- at sidde for mange mune modtaget Byplanprisen 2008. sammen Med denne lille folder der viser tegnestuen seneste arbejder og mine kompetencer inden for “bæredygtig” arkitektur ønsker jeg at invitere potentielle bygherrer til en diskussion om en helhedsorien- teret tilgang til miljørigtig arkitektur. Da miljøet er det mest påtrængende vilkår som samfundet står over for lige nu, er det naturligt at arkitekturen påvirkes heraf. Vi skal blot sikre at bruge denne udfordring til proaktivt at skabe inspirerende og oplevelsesrige rum, som bidrager til vores fælles velfærd og velvære.
  6. 6. Projekter
  7. 7. kultur og idræt For Albertslund Kommune arbejder vi i øjeblikket på at omdanne det lokale varmeværk til et nyt center for unge med vægt på kultur, idræt og miljø. Projektet afspejler på den måde tegnestuens kernekompetencer; innovativ omdannelse/genanvendelse samt miljøhensyn som en integreret del af designprocessen. “Kulmøllen skal være et kultur- og idrætshus med en stærk miljøprofil og nyskabende arkitektoniske løsninger. Huset skal danne rammen om udveksling og synergi mellem kultur og idræt, mellem forskellige kunstarter og mellem det organiserede og det ikke-organiserede fritidsliv. Huset har en særlig forpligtelse til at skabe et ungdoms-kulturelt miljø”. Kulmøllen deltager som demonstrationsbyggeri i et EU-projekt in- den for integreret energidesign (IED) med DRZ som arkitekter, Niras som ingeniørrådgiver og Esbensen rådgivende ingeniører og Hen- ning Larsen Architects som særlig IED følgegruppe. EU-projektets hovedformål er at udvikle praktisk anvendelige design guidelines, der fokuserer på passive energiteknikker, godt indeklima og økono- misk rentabilitet.
  8. 8. >> kulmøllen Når Kulmøllen samler en vifte af kulturtilbud placeret tæt på sta- tionen og nord for Rådhussøen, styrker det den fremtidige helhed- splan for Albertslund Centrum, sådan som den fremgår af kommu- neplanen. Helhedsplanen for modernisering af centret har som mål at skabe bedre sammenhæng mellem de kommercielle og de kulturelle ak- tiviteter, bl.a. med samling af udendørslivet, så der skabes grundlag for restauranter og caféer i større målestok. Der skabes synlighed mellem centret og de kulturelle aktiviteter, der allerede er samlet omkring Rådhussøen. I dag omfatter kulturud- budet her; Albertslund bibliotek, Musik-Teatret og en ny kvalitetsbi- ograf, der også kan anvendes til konferencer. Også tilknytningen til naboen “Danmarks internationale kollegium, med mere end 500 be- boere” styrkes med placeringen af Kulmøllen nord for Rådhussøen. Kulmøllen, som Idræts- og Kulturhus, bliver et markant indslag og tilskud til området og særligt taglandskabet med caféen og den udendørs idræt og aktiviteter bliver synlige som en del af en hel ny vitalisering af byrummene i centret og ved Rådhussøen.
  9. 9. >> kulmøllen Vi har september 2008 færdiggjort forprojektet for Kulmøllen og den resterende projektering afventer den endelige finansiering. Pro- jektet er støttet af Lokale- og Anlægsfonden, der har bidraget med 6 mill. kr. Den resterende fondraising pågår efterår-vinter 2008 På billedet ses den udkragede glasfacade der omgiver 2. salens café og foyer. I denne facade arbejder vi med et helt nyt system til ter- misk regulering. Det yderste lag af glasset indeholder et prismatisk element som afskærmer for meget varmetransporterende solindfald hvor solen står højt på himmelen og tillader mindre varmetranspor- terende lys med en lavere indfaldsvinkel at passere. Det andet særlige lag er et materiale som ændrer egenskaber efter temperatur og som har en evne til at lagre energi der er 10 gange større end beton. Når materialet igen afgiver varmen vil det altid holde temperaturen nede på en komforttemperatur på max 26-28 grader. På den måde undgåes overophedning samtidig med at solenergien udnyttes
  10. 10. >> kulmøllen Opgave: Kulmøllen , kultur- og idrætshus Bygherre: Albertslund Kommune Status: Under projektering Medarbejdere: Arkitekt maa. Vibeke Hjortskov Knudsen Arkitekt Roberto René Rosales Stud Arch. Søren Bak Andersen Arkitekt maa. Frans Drewniak
  11. 11. Genbrug Tegnestuens kernekompetencer; innovativ omdannelse/genanven- Opgave: Konvertering af industribygning til kontorer delse samt miljøhensyn som en integreret del af designprocessen Bygherre: Privat virksomhed Status: Skitseprojekt ikke realiseret har baggrund i en række byggesager jeg har gennemført. Medarbejdere: Særligt mine erfaringer med Designskolen Kolding (Khr arkitekter- Arkitekt maa. Frans Drewniak 1998), Albertslund Hovedbibliotek (Henning Larsen Architects-2004) og Kulmøllen handler i en bæredygtig sammenhæng om hvordan en innovativ omdannelse af eksisterende bygninger forlænger le- vetiden og bibringer nye muligheder og oplevelser til gavn for miljø og lokalsamfund. Bæredygtige overvejelser drejer sig altså ikke udelukkende om bygningernes energiforbrug. Høj kvalitet, fleksibilitet og social ac- cept der resulterer i en meget lang levetid er en af de mest effektive måder at forvalte vores ressourcer på. Det er genbrug på et højt samfundsøkonomisk niveau der tilmed bringer de kulturelle og historiske værdier med ind i samtiden.
  12. 12. Byer og bygninger Hvad der i dag anses for at være urealistiske utopier for byer og byudvikling kan “i morgen” være forudsætninger for vores over- levelse som velfærdssamfund. By og bysamfund i en balance med egenproduktion af energi og fødevarer og beriget af grønne og sunde byrum til rekreation, samvær og aktiviteter. En af de største udfordringer på vore breddegradder er energiop- timering af den eksisterende bygningsmasse der tegner sig for 40- 50 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Dvs. udover boliger vil der være fokus på vores arbejdspladser, kontorer og pleje- og ud- dannelsesinstitutioner. Hvordan kan vi løse denne opgave samtidigt med at der skabes rum til læring og omsorg, innovation, samarbe- jde og vidensdeling. Udover øget isoleringstykkelse må der i renoveringen af den eksis- terende bygningsmasse arbejdes med øget udnyttelse af dagslys, bedre belysningskvalitet, ventilation og indeklima. Grønne rum og farverige haver i tilknytning til arbejdspladser og in- stitutioner kan give den velvære og komfort som skal til for trovær- digt at øge produktivitet, arbejdsglæde og trivsel. By-landskabelige tiltag som tag-vegetation isolerer og tilføjer termisk masse mod overophedning. Begrønningen reducerer og for- sinker afstrømningen af regnvand, dæmper støj og forbedre byens luftkvalitet og fauna. Mulighederne anvendt i større skala er store og kan sammen med nye trafikløsninger være med til at grundlæg- ge en hel ny opfattelse af byen og bylivets kvaliteter.
  13. 13. Leg og bevægelse I det offentlige rum er der behov for nytænkning også når det gælder muligheder for udøvelse af uorganiseret idræt. I publikation- en “En idrætslegeplads skal ligge i vejen!” ( B. Schytte / Lokale- og Anlægsfonden”) hedder det bl.a : “Hele befolkningens stigende interesse for at dyrke idræt og motion skaber behov for flere lokale faciliteter i det eksisterende byrum – et behov, der ikke alene kan løses ved at bygge nye idrætshaller....... Idrætslegepladsen er én af de nærliggende muligheder for – gen- nem relativt beskedne investeringer – at skabe nye aktivitetssteder, som kan indpasses i byens rum i øvrigt ligesom mobile skøjtebaner, bandebaner, træningspavilloner, boldmure, rulleskøjtebaner og mange andre faciliteter” . Drz arbejder i øjeblikket på at udvikle en byplads med en “lege- skulptur” som i samme form indarbejder mange muligheder for fysisk og kulturel udfoldelse; scateboard, klatring, streetbasket, vægtennis, “events”, og open-air kino. På den følgende side kan du læse mere om vores forslag til “Loop”
  14. 14. >> loop Hele pladsens gulv udføres som en støbt betonflade med en fordyb- Selve loop’et vil fremtræde som et kæmpe stykke legetøj; en mobi- ning i den vestlige ende. Denne fordybning udføres som en bane usfigur der med et par få støttepunkter hviler ovenpå pladsens gulv. til skateboard af typen “bowl”, som nu er den mest udbredte blandt Loop’et udfordrer gadeidrætten og repræsenterer det overraskende, moderne “skateparks” i USA og Europa. anderledes og udfordrende. Ved at lade “bowlens” fordybning vige for det ene af de eksisterende En af de primære aktiviteter, der er integreret i loop’et, er klatring. træer, opstår der forskelligartede kurver, der kan være med til at Loop’et udfordrer måden man klatrer på og adskiller sig fra de øvr- give den sin helt egen karrakter. ige klatreelementer omkring kulmøllen; indendørs i forbrændingen og udenfor på de høje skorstene. På loop’et kan man klatre op af en Den centrale del af pladsen mellem bowlen og Loop’et indrettes 4 meter høj skrånende side for derefter som ved bjergbestigning at med bænke, hvorfra man kan betragte de mange aktiviteter. skulle bevæge sig sideværts henover loop’ets buede flade og ned Bænkene støbes i beton som forhøjninger af pladsens gulv. igen på den anden side. På figurens forskelligt skrånende flader kan Her praktiseres også de skateboarddiscipliner og tricks af typen BMX cykler tage afsæt til spring og tricks som en særlig disciplin i “street” hvor de foretrukne elementer er de konventionelle byrums tilskud til BMX cyklernes anvendelse af de øvrige skateboardele- inventar som bænke, gelændere, trappetrin og ramper. menter. På pladsens gulvflade inden for det rum loop’et afgrænser, opstripes Loop danner et på én gang intimt og åbent rum som kan danne i belægningen målfeltet til streetbasket hvor der også kan trænes ramme om gadeaktiviteter som musik og fest og open-air kino for mens basketbanen på taget af kulmøllen er besat. de unge. BOWL STREET LOOP Opgave: “LOOP”, Forplads til Kulmøllen Bygherre: Albertslund Kommune Status: Skitseprojekt Medarbejdere: Arkitekt David Vega y Roja Stud Arch. Søren Bak Andersen Arkitekt maa. Frans Drewniak
  15. 15. Vandkultur I programmeringen af vor tids svømmehaller indgår alt fra tyrkiske bade over motion, leg, og sport til sanselige oplevelser af vand der henter deres inspiration i naturens rigdom. Svømmehaller er blevet til vandkulturhuse ! De fysiologiske aspekter omkring krop, rum og komfort har her et særligt potentiale sammen med tilsvarende bæredygtige overve- jelser om energi og indeklima. Hvis man planlægger vandkulturhuset som bykvarterets omdrejn- ingspunkt for social aktivitet, samvær og sundhed opstår der også her nye muligheder for synergi og bedre udnyttelse af resourcer. Det kan være en skøjtebanens overskudsvarme fra køling der opvarmer det tyrkiske bad samtidig med at lokal vandrensning og genanvendelse af overfladevand tænkes ind i det samlede kredsløb. På den følgende side kan ses vores forslag til Badhuset i Hudiksvall.
  16. 16. >> hudiksvall bad Vi har analyseret hvorledes badhuset kan få den tiltænkte kvalitet inden for det skitserede anlægsøkonomi. Derfor foreslår vi, at bassiner og teknikrum opbygges således at der ikke udgraves under eksisterende kajniveau. Hele badhuset organiseres over terræn som et terrasseret landskab i kontakt med havnebassinet. Ved plac- eringen af et fremtidigt havnebad forlænges terrasseringen inde i badhuset ud i havnerummet, så den også opleves i den store skala mellem by og hav. Den store vandtrappe inspirerer til leg og bevægelse og at man går på opdagelse i de mange tilbud og aktiviteter. Et stor skrånenede tagflade samler badhusets vandlandskab i en stærk figur mellem by og hav. Tagkonstruktionen opbygges i et jalousi af bærende limtræsbjælker, der danner et rudemønster med ovenlys. Store gla- sarealer langs bassinerne orienteret mod nord og øst tager hensyn til høj dagslysforsyning uden at der opstår uønsket overophedning. Ovenlysene sørger for at regulere dagslysindfaldet i husets dybde. Det rige dagslys sikre et lavt energiforbrug til belysning. Opgave: Hudiksvall Badhus”, åben konkurrence Bygherre: Hudiksvall Kommun Medarbejdere: Arkitekt Roberto René Rosales Salazar Arkitekt maa. Vibeke Hjortskov Knudsen Arkitekt maa. Frans Drewniak
  17. 17. Boliger Vi mangler endnu i Danmark at se bygget et virkeligt innovativt at resourceoptimere åbnes der for en helt række af helhedsorien- bud på fornyelse af boligens arkitektoniske rum med en energi og terede løsninger der giver langt mere bæredygtighed for pengene : miljømæssig konsekvent tilgang. Men netop i Danmark burde vi langt mere kreativt arbejde med varierende klimazoner og ikke blot - Minimering af den samlede overflade og bedre udnyttelse af de iklæde det traditionelle parcelhus en tykkere overfrakke. På tegnes- passive egenskaber i forhold til sol og vind. tuen er det vores mål at komme til at arbejde med passivhuse der også fornyer boligens arkitektoniske rum. Der har vist sig at være - Grønne rum og taghaver til dyrkning, trivsel, rekreation, fællesskab en teknisk overkommelig opgave at nedbringe energiforbruget til beskyttelse af fauna og opsamling af regnvand. opvarmning og brugsvand f.eks som lavenergiklasse 1. - Opholds- og aktivitets- og motions-rum, vaskefaciliteter og well- Men hvordan sikre vi bedst nye boliger med høj komfort og nessbade man kan dele eller være fælles om. livskvalitet i form af dagslys, indeklima, fleksibilitet og grønne ud- erum på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig vis. - Boliger der kan tilpasses i størrelse efter behov inden for samme Ved at bygge tættere og fokusere på fællesskabets muligheder for bebyggelse Opgave: “Nässjö – Gambrinus Stadssida”, åben konkurrence - Egenproduktion af energi der imødegår det voksende el-forbrug til om ny boligbebyggelse apparater. Bygherre: Nässjö Kommun Konkurrence i samarbejde med arkitekt Andreas Olrik Medarbejdere: Stud Arch. Karin H. Lundberg Arkitekt maa. Frans Drewniak
  18. 18. Sommerhus uden vinduer…....men med mange døre I august 2007 stod dette lange hus med de mange døre færdigt . Bygherren har selv stået for udførelsen, der er en ombygning af et trist sommerhus fra 70’erne. En tilbygning i husets længderetning og ændring af facaden sikre nu en optimal kontakt til det fine haverum og et smukt dagslys i hele husets længde. Opgave: Sommerhus i Munkerup Bygherre: Privat Status: Opført 2007 Medarbejdere: Arkitekt maa. Frans Drewniak
  19. 19. Remake remade En klassisk villa med et lyst interiør smukt ombygget af den store danske arkitekt Mogens Lassen var tidligere strandet ved en kun delvis ændring af havefacaden der havde efterladt indtrykket af en tung og bombastisk bygning ude af skala med det omgivende haverum. Ved et sæt af indgreb og justeringer af facade og have er der nu skabt balance mellem husets lyse stuer og den gradvise overgang til haven via en ny ophængt terrasse i hele husets længde. Et løvtag over de udspændte vejre skal med tiden flette den frodige have sammen med den stringente bygningsarkitektur. Opgave: Renovering af villa i Hellerup Bygherre: Privat Status: Opført 2008 Medarbejdere: Stud Arch. Søren Bak Andersen Arkitekt maa. Frans Drewniak
  20. 20. Lys og livsstil Et simpelt greb forøger brugsarealet ved at fjerne væggen mellem gang og køkken således at der opstår rum til en spiseplads i en lejlighed hvor vekselvirkningen mellem morgen- og eftermiddags- lys nu beriger hele boligarealet. Det første man ser når man træder ind i lejligheden er det lange køkkenmøbel der svæver frit over det gennemgående trægulv. Af samme grund er de høje elementer med frys, opvaskemaskine og ovn samlet på den modsatte side. Opgave: Renovering af egen bolig Bygherre: Privat Status: Opført 2003 Medarbejdere: Arkitekt maa. Claudia Schulz Arkitekt maa. Frans Drewniak
  21. 21. Kompetencer
  22. 22. cv - faglig erfaring Stifter tegnestuen drz October 2005 Timelærer på Kunstakademiets Arkitektskole 2005 - Ekstern lektor DIS - Danmarks internationale studieprogram 2002 - 2007 Sagsarkitekt Henning Larsens Tegnestue 2001 - 2005 Hovedparten af min opgaver har været i samarbejde med Albertslund Kommune, det være sig udarbejdelse af masterplan, renovering af bycenter samt udformning af kommunens nye hovedbibliotek der åbnede september 2004. Jeg har inden for dette område ledet opgaverne og haft ansvar for design samt den overordnede styring og økonomi. Opgaverne for Albertslund Kommune har givet mulighed for at sætte bæredygtighed højt på dagsordenen og udvikle tværfaglige samarbejder inkl. forskning inden for “energirigtigt design”. Af andre opgaver på Hen- ning Larsens Tegnestue skal fremhæves en villa i Lyngby som jeg har været tilknyttet frem til færdiggørelsen i 2007. Læs mere om det projekt og samarbejdet med bygherren på min blog; http://fransdrewniak.wordpress.com/ Albertslund Hovedbibliotek Villa i lyngby 2001 >> Henning Larsens Tegnestue Henning Larsens Tegnestue >> 2005
  23. 23. >> cv - faglig erfaring Sagsarkitekt KHR arkitekter 1994 - 2001 I gennem 7 år tilknyttet projektet til Københavns nye Metro og som sagsarkitekt ansvarlig for hovedprojekteringen af Solbjerg og Lindevang Station 1998-2001. Sideløbende medvirken i mange forskellige konkurrencer for KHR, bl. a. som sagsarki- tekt for Designskolen i Kolding, der som resultat af 1. præmieforslag åbnede i 1996. Spanien, Valencia 1991-1994 Efter afgang fra Arkitektskolen arbejdede jeg som arkitekt i Valencia, Spanien. Jeg taler i dag flydende spansk og opholdet var både fagligt og kulturelt en milepæl. Uddannelse 1985 - 1991 Arkitektskolen i Aarhus. Afgang fra afdeling X Arkitekt maa, Bygningskunst. Designskolen Koldng Lindevang Metrostation De dybe metrostationer Solbjerg Metrostation 1994 >> khr as khr as >> 2001
  24. 24. Konkurrencer Boligen Forelæsninger og oplæg Prømeringer mm. samler en vifte af kulturtilbud placeret tæt på Når Kulmøllen stationen og nord for Rådhussøen, styrker det den fremtidige 2000 : 2. præmie ifor Albertslund Centrum, sådan som den fremgår af helhedsplan konkurrencen: Markedsbygning i Inka, Mallorca. 2008 : Fokeuniversitetet, København kommuneplanen. 1999 : Indkøb i : Fremtidens Idræts- og Kulturhus i Næstved 2008 : IED 1998 : Indkøb i konkurrencen: Parcelhuset som Arkitektur Helhedsplanen for modernisering af centret har som mål at skabe 2007 : Miljønetværk AA 1996 : 3. præmie i konkurrencen: kommercielle og de kulturelle ak- bedre sammenhæng mellem de Jarmers Plads 2007 : Identitet & Branding - Kreative Byer 1996 : 1. præmie imed samling af udendørslivet, så der skabes grundlag gang- tiviteter, bl.a. konkurrencen: “Holmen til Kgs. Nytorv” om 2007 : Byggecentrum bro over Københavns Havn i større målestok. for restauranter og caféer 2007 : Rubow arkitekter Nu sænkes “vognporten” foran Musik Teatret, så der skabes syn- 2007 : Danmarks Internationale Studieprogram Jeg harlighed mellem centret og de kulturelle aktiviteter, der allerede er været medlem af arkitektforeningens repræsentantskab og 2005 : Rådgivende ingeniørfirma Esbensen undervisningsudvalget 2001-2003 omfatter kulturudbudet her; samlet omkring Rådhussøen. I dag og udpeget som fagdommer/ 2005 : Solenergidagen, SolarcityCopenhagen bedømmelseskonsulent Musik-Teatret og en ny kvalitetsbiograf, der Albertslund bibliotek, for AA i 3 konkurrencer : også kan anvendes til konferencer. Også tilknytningen til naboen “Danmarks internationale kollegium, med mere end 500 beboere” 2008 : IKC Grindsted, nyt Kultur- og Idrætshus styrkes med placeringen af kulmøllen nord for Rådhussøen. 2005 : Nordkraft, Ålborg 1996 : Odense Bymidte Opgave: 1 præmie, åben konkurrence om bro til Holmen Udskriver: Statens Kunstfond Status: Idékonkurrence, ikke realiseret Medarbejdere: Arkitekt maa. Kent Pedersen Arkitekt maa. Flemming Wagner Arkitekt maa. Peter Leucenring Arkitekt maa. Frans Drewniak

×