66 Mads Daugbjerg, Den fjerne krig
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Like this? Share it with your network

Share

66 Mads Daugbjerg, Den fjerne krig

on

  • 346 views

 

Statistics

Views

Total Views
346
Views on SlideShare
346
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment
  • Et par ord om migLidt om det projekt, mine undersøgelser er en del afOg om de mere overordnede interesser i min forskning
  • De to andre delprojekter: soldaterfiguren i sin nutidige form, og med komplekse forpligtelser og forventninger og presAndre museer, museale landskaber, mindekulturelle fænomener, ”mødesteder” mellem det militære og det civile1864-jubilæet 2014 – som jo ikke handler om Afghanistan, men alligevel gør det
  • Den aktuelle dagsorden er kendetegnet af et udpræget ønske om nærhed som identifikationsmiddel – om, for eksempel, at bringe beskueren ”helt tæt på” en given krig. Vi kender rationalerne bag denne formidlingsform bl.a. fra journalistikkens nyhedskriterier, hvor kravet om ”identifikation” for modtageren står centralt. Konventionen i nyhedsformidlingen om, at krigskorrespondenten, for at tale sandt og autoritativt, må befinde sig om ikke ”i”, så i hvert fald geografisk tæt på, en given konflikt, er bundet op på samme nærhedspræmis.Det er jo et banale faktum, at man hverken i museet eller i andre sammenhænge, hvor krig reflekteres og kommunikeres, nogen sinde kan opnå en afbildning i 1:1 – at vi, som ikke har deltaget i kampene, altid er ”på afstand” og kun tilnærmelsesvist kan tilegne os krigsdeltagelsens vilkår – bliver det et nøglespørgsmål, hvordan man i en given formidlingskontekst griber forholdet til denne distance an. Hvordan ”nærmer” man sig en forståelse af krigens vilkår og virkelighed? Skalman i det hele taget nærme sig, og hvordan? Hvilke typer nærhed – geografiske, tidsmæssige, materielle – anskues i forskellige institutioner og situationer som relevante, og hvordan praktiseres de under varierende omstændigheder? I hvilke sammenhænge vurderes en vis formidlingsmæssig ”distance” modsat at være på sin plads, og hvordan forstås og gestaltes den?
  • DFK: opbygget dramaturgisk, narrativt, med klimaks og udviklinger for øje; som ”et filmsæt” (Tinning); med inspiration fra Odysseen (”protagonisten” og hans prøvelser)med entydige perspektiver og identifikationer (selvfremstillingen: den danske jens)Den materielle nærhed – indsamlingen af 185 genstande, af/med Hold 10 (2010) – vraggods – støvet, lyset, lyden.
  • Ud med kuratoren, ind med soldaten: øjenvidnet – en autoritet, som ikke hviler på distance, men på nærhed (”jeg var der selv”) og dermed i en vis forstand bliver ubetvivlelig.Denne bevægelse, hvor den personlige oplevelse, øjenvidnet, træder frem foran videnskabsmanden (kuratoren, der så at sige ”gemmer sig”) er i sig selv interessant, og vældig forskellig fra den måde, man fx i den flotte nye permanente udstilling ovenpå (DKs Krige) hævder autoritet på andre, mere konventionelle måder.Bogen blev nomineret til Weekendavisens litteraturpris 2011. Anne Knudsen: kaldte den ”velskrevet, velredigeret og meget fint illustreret; den gør det muligt for ikke-eksperter at forstå, hvad krigen handler om, og hvordan militærstrategerne, kriseanalytikerne og sociologerne tænker om Afghanistan. En helt nødvendig bog.”
  • Mangler stadig at transskribere mine interviews, både med publikum og med personale. Derfor denne utilstrækkelige afrapportering baseret på noter og erindringer.
  • Men ligesom det ikke i sig selv er interessant, at en film (fx en krigsfilm) er et publikumshit – selvom det naturligvis er rart – må næste skridt være (i en akademisk museologisk interesse) at prøve at nærme os HVORDAN den virker: Hvad gør udstillingen ved folk, hvordan etableres tolkninger, tilslutninger, vidnesbyrd – og hvordan er publikums egen rolle i at medetablere disse?
  • Aktualitet –Væsentlighed – Konflikt –Identifikation - Sensation
  • Indianermuseet i WDC: community-perspektivet og dets acceleration.National Museum of the American Indian, Washington, D.C.National Museum of African American History and Culture (to open in 2015) Background: NMAAHC will be the only national museum devoted exclusively to the documentation of African American life, art, history and culture. ”The National Museum of African American History and Culture will be a place where all Americans can learn about the richness and diversity of the African American experience, what it means to their lives and how it helped us shape this nation. A place that transcends the boundaries of race and culture that divide us, and becomes a lens into a story that unites us all.” (http://nmaahc.si.edu/About)
  • Det er ikke i sig selv sådan, at disse forskere nødvendigvis ”har ret” i en universel forstand – det er jo også, som i megen humanistisk forskning, personlige og politiske holdninger indblandet: vi kan jo fx diskutere, om Winters ”pålæg” om at museer ”bør” indrømme problemerne med at udstille krig, og hvordan dette i givet fald skal kommunikeres til publikum.Men det er ift DFK i hvert fald interessant, at disse pointer synes at være nærmest modsatrettede ift museets ambition om at ”gemme” kuratoren mest muligt, om at dyrke patos som kommunikationsmiddel, og om at give soldaten selv en hovedrolle, som indsamler, udstiller og øjenvidne.Endvidere kan Macdonalds pointer fra den Tyske fortidsforvaltning minde os om, at materialerne, iscenesættelserne, ruinerne – virker (frygtes at virke) stærkt; og at der i den frilandsmuseale, holisitiske omslutning af beskueren ligger en meget stærk påvirkning. Identifikation, men måske også (jf de kritiske gæster) en risiko for romantisering.

66 Mads Daugbjerg, Den fjerne krig Presentation Transcript

  • 1. Den fjerne krig og dens umiddelbare nærhed Om Afghanistan på Tøjhusmuseet 15/11/2013 Mads Daugbjerg Lektor i Antropologi, ph.d. Aarhus Universitet
  • 2. Min tilgang: udforskningen af kulturarv som praksis Væsentligste forskningsfelter: kulturarv, museer, turisme, erindring, identitet, steders og tings kraft og betydning, oplevelse og perception Vigtigste forskningsprojekter:   Genopførelsens semantik (2009-11)  Den gode cykeloplevelse (2009-11)  Being Viking (2012-)  2 Kampen om Dybbøl (2006-08) Soldier and Society (2012-15)
  • 3. Soldier and Society Exploring the Revival of Danish Warriorhood Kollektivt forskningsprojekt finansieret af FKK (2012-15)      3 Hvem er den danske soldat i dag? Hvilke idealer og værdier kendetegner soldaten – forstået både som menneske af kød og blod, som medborger og som betydningsbærende kulturel figur? Hvad vil det sige at være krigsveteran i Danmark, og hvordan oversættes militære egenskaber til civile, når man er hjemme igen? Hvordan spiller Danmarks nyere krige ind på dansk selvforståelse og på de måder, vi mindes tidligere konflikter? Hvordan og hvor kan vi studere forholdet mellem militære og civile kulturer og sfærer?
  • 4. The National Museum of American History, Washington, D.C.    4 Ville en udstilling om krig i Danmark kunne benytte samme sprogbrug og billeder? Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvilke antagelser og forbindelser kommunikeres og understøttes i forskellige museale sammenhænge (fx mellem fortid og nutid, mellem tid, sted og tilhørsforhold, mellem ære, pligt og andre følelser, og mellem ”os” og “dem”)
  • 5. Krig på museum: moralske landskaber  Hvordan afspejles, dyrkes og forhandles forskellige værdisæt, alliancer, fjendebilleder, dvs. etiske og moralske positioner på og gennem krigsmuseer?(positioner som er specifikke og lokale snarere end universelle)  Hvordan iscenesættes forholdet mellem nærhed og distance i forskellige museale praksisser? Og hvordan er disse konventioner forbundet til den museale autoritet og ekspertise? Photo exhibited at the War Remnants Museum, Ho Chi Minh City (Vietnam) © Associated Press/Nick Ut, 1972
  • 6. The Distant War: “un-curating” an exhibition on the war in Afghanistan (Tinning 2013, artikel i MiD/Museumsformidlere i Danmark)     Utilize ”pathos” and the fact that war is ”particularly pathos-filled” “We aimed to remove the visitor from the museum ”space”, taking them as close as possible to an Afghan context, before unlocking the exhibition’s full storytelling potential.” ”We thus aimed at deliberately removing the museum’s curatorial “voice of authority” from the exhibition; removing anything that could interfere with the direct communication between the afghan “film set” and the audience.” ”Don’t patronize”:
  • 7. Den Fjerne Krig Foreløbige iagttagelser om publikums praksis og respons  Overvejende indtryk: positive. Udstillingen beskrives som “interessant”, “anderledes”, “spændende”, “tankevækkende”, “bevægende”  Mange gæster er begejstrede over udstillingens form; den inviterer tydeligvis til fordybelse, nedsænkning, nysgerrig udforskning, kropsligt engagement – i (oplevet) kontrast til udstillingen på første sal, Danmarks Krige, som kan og gør noget andet  “Being there”-princippet tiltaler: frilandsmuseumstanken, muligheden for at berøre og klatre, de “hverdagslige” (ikke-hellige) genstande, soldaten som øjenvidne og autoritet  En gennemgående tendens til at betragte udstillingen som en “objektiv”, “faktuel” og “upolitisk” udstilling; “just the facts”; der hersker temmelig udbredt enighed om, at det er positivt, at museet ikke bringer den politiske dimension og kontroverserne ind, men koncentrerer sig om livet i felten
  • 8. Den Fjerne Krig Foreløbige iagttagelser om publikums praksis og respons (fortsat) Kritiske røster blander sig i koret:       For ikke-voldelig, for “spejder-agtig”, “romantiseret”, for “M.A.S.H.-agtig” (næsten) ingen våben – og manglende fokus på våbnenes konsekvens Rummet med det itusprængte køretøj som klimaks, som et rum med en stærk atmosfære, der vækker til eftertanke – men også et rum, der tydeligvis er redigeret (intet blod, ingen skrig, maskindele men ingen kropsdele, osv.) – dvs. udstillingen hævder at ”komme helt tæt på”, men alligevel med et vist filter (fra tidligere udsendte, som besøger udstillingen): Det ”allerhårdeste” af soldaternes hverdag adresseres ikke – nemlig at have uskyldige liv på samvittigheden Meget lidt information om de lokale samfund og indbyggere i Helmand, for hvem krigen har haft enorme, og voldsomme, konsekvenser – eller på Taleban Den større kontekst for udsendelsen er fraværende: processen, der førte til indsættelsen af danske tropper, politikken, usikkerheden, alliancerne, kontroverserne, osv.
  • 9. Den Fjerne Krig Hvordan ”virker” udstillingen?  Den virker stærkt, og gør noget andet end det, folk er vant til, et museum ”plejer”  Særligt stærkt virker de elementer, der eksplicit sammenkæder felten og hjemmefronten(brevet med den ”sidste vilje”; feltpræsten der taler om de mistede; kæresten, der ringes op i fitness-centret og overbringes nyheden om, at hendes mand har kørt på en vejsidebombe)  Men udstillingen understøtter også ganske bestemte billeder af den dygtige (danske) soldat, der udsendes i den gode sags tjeneste, hygger sig med drengene (brødrene) i lejren, udfører sin mission på retfærdig vis, oplærer de lokale værn, bekymrer sig om de lokales fremtid, og rejser hjem igen efter at have gjort sin pligt.  Den er opbygget dramaturgisk, narrativt, med klimaks og udviklinger for øje; som ”et filmsæt” (Tinning); med inspiration fra Odysseen (”protagonisten” og hans prøvelser); med entydige perspektiver og identifikationer (gennem selvfremstillingen)  Den stramme redaktion og den klare identifikation (jf. det journalistiske nyhedskriterium) er ikke nødvendigvis tydelig for publikum, for hvem et museum (stadig) forstås som et sted, der tilbyder ”objektiv”, ”faktuel”, ”sand” viden – og som oppebærer en enorm troværdighed.
  • 10. Ekspertise, autoritet og ansvar: at samarbejde med “de indfødte”
  • 11. Udvalgte pointer fra den (krigs)museologiske litteratur Jay Winter (2012): war museums should “admit the magnitude” of the representational problems, work to avoid “pseudo-realism” and avoid staging war as “thrilling” showcases of “boys and their toys”. Suggestion: to explicitly render obvious the effects, consequences, victims, of guns and war. Sharon Macdonald (2006): certain forms of museum/heritage communication are seen by some to hold larger risks of romanticising war – “the seductive allure of ruins” – and of inculcating visitors with powerful, undesired messages. Nuremberg heritage managers worked to discourage visitors’ “museum-gaze”, “understood as potentially entailing admiration and a suspense of the critical”. David Dean (2009): Certain groups of stakeholders (in the North American cases, the veterans) possess powerful voices and alliances that can potentially threaten the scientific and academic freedom of museums. Tensions may arise between the museum as “sacred site” and the museum as “trusted teacher” – or as a privileged site of debate (Clifford’s “contact zone”)
  • 12. Mads Daugbjerg: BORDERS OF BELONGING Experiencing History, War and Nation at a Danish Heritage Site Forthcoming (March 2014) from Berghahn Books In an era cross-cut with various agendas and expressions of national belonging and global awareness, “the nation” as a collective reference point and experienced entity stands at the center of complex identity struggles. This book explores how such struggles unfold in practice at a highly symbolic battlefield site in the Danish/German borderland. It analyses the ways in which institutional staff and visitors interfere with, relate to, and literally “make sense” of the war heritage and its national connotations, focusing on two different cultural institutions exhibiting and staging the 1864 war. 14