Your SlideShare is downloading. ×
Vækst + kvalitet #4 - november 2011
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Vækst + kvalitet #4 - november 2011

2,593

Published on

I 4. udgave af magasinet Vækst+kvalitet sættes der fokus på bæredygtig forretningsledelse. …

I 4. udgave af magasinet Vækst+kvalitet sættes der fokus på bæredygtig forretningsledelse.

For mere info besøg www.ds.dk

Published in: Business
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
2,593
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
5
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Crowne Plaza:»Vi vil være verdens mestbæredygtige hotel« vækst + kvalitet OL I LONDON 2012: Højere, hurtigere, stærkere – og mere bæredygtigt! Mads Øvlisen: »Erhvervslivet prioriterermagaSin #4novemBeR 2011 CSR trods krise« + CSR · FRemtidenS intelligente el · KvadRat: »vi haR et anSvaR« · BæRedygtigt ByggeRi SKal CeRtiFiCeReS · RuSland SpaReR eneRgi med danSK hJælp · poStevand til eu’S topmødeR
  • 2. Bæredygtig forretningsledelse har i de senere år vundet indpas i dansk erhvervsliv og er blevet et vigtigt konkurrenceparameter. i dansk Standard har vi hjulpet en række virksomheder i gang med at forankre bæredygtighed i deresBære- organisationer. vi ved derfor også, at de gode intentioner ikke kan stå alene. Spørger man på direktions- fundsmæssigt ansvar: »man skal gå ind og se, hvad virksomheden laver,dygtighed gangene rundt omkring i landets hvordan relationerne til omverde- virksomheder, giver bæredygtighed nen er, og hvordan man kan arbejde først mening, når det kan aflæses på med samfundsansvar på en måde,og bundlinjen. som understøtter forretningen. det mange af de gode intentioner, vil i nogle situationer komme til at vi oplever i store og små virksomhe- betyde, at man måske skal drive virk-bundlinje der, har været til stede i årevis. det somhed på en lidt anden måde. eller er ikke nyt, at arbejdsgivere stræber oven i købet på en radikal anderle- efter at tage hensyn til miljøet, sikre des måde.«går hånd gode arbejdsforhold og skabe tætte i dansk Standard vil vi ger- relationer til lokalsamfundet. det ne understøtte den innovation og nye består i, at de gode intentioner vækst, der er nødvendig for fortsati hånd har fået et navn: CSR, bæredygtig- at bevare den danske velfærd. vi hed eller samfundsmæssigt ansvar har derfor udgivet en standard for indgår i dag i de fleste danske virk- samfundsmæssigt ansvar, dS 49001, somheders forretningssprog. som virksomheder kan blive certifi- det er på mange måder godt. ceret efter. det har højnet opmærksomheden verden står over for nogle store og løftet niveauet. men det er også udfordringer, som skal tackles, hvis en udfordring, fordi mange virk- vi skal opleve en fortsat vækst for somheder lader sig drive af drøm- kommende generationer. Jeg håber, men om at forbedre deres image at dette magasin vil inspirere og mo- og blive en mere attraktiv arbejds- tivere flere virksomheder til at for- plads. Skal samfundsmæssigt ansvar ankre samfundsmæssigt ansvar i en gøre en reel forskel, er det ikke nok forretningsstrategi, der omhandler at udnævne en CSR-ansvarlig og hele virksomheden. tag med, hent sætte nogle enkeltstående initiati- inspiration og få indsigt i, hvordan ver i gang. det skal forankres strate- bæredygtighed lever i det danske gisk. det skal flyde i virksomhedens samfund og erhvervsliv. vi har alle et hjerteblod. ansvar. Susanne Stormer, der er global CSR-chef i novo nordisk, siger i det- anne hasløv Stæhr te magasin om forankring af sam- adm. direktør, dansk StandardAnne Hasløv Stæhr,Dansk StandardFoto: Tine Harden2 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 3
  • 3. OL i London 2012 Maersk Line: GapanalyseDe Olympiske Lege følger ny inter­national standard for bæredygtige på CSR vækstevents, ISO 20121. Og EU­topmødet iKøbenhavn går samme vej ... viser vej + kvalitet 12 18 34 6 22 »Vi vil være »Det har været interes­Udgivet af:Dansk Standard,Kollegievej 6, sant at se, at de virksom­2920 Charlottenlund verdens mest heder i mange lande, Fremtidenswww.ds.dk som overlevede denAnsv. redaktør: bæredygtige finansielle krise, har styr­ hotel« intelligente ket deres engagement iPalle Almar KnudsenRedaktion:Lane Markholt-Hansen, bæredygtighed.«Gunnar Lomborg,Hanne Dyrmann ogMorten AndersenKorrektur: Helen Købke »For mig er CSR-standarden overbygningen på vores hensigtserklæringer, fordi den gør det muligt at bevise, el Vi skal til at tænke helt anderledes på Mads Øvlisen at vi rent faktisk gør det, vi siger«og Ulrik PossLayout: Søren Damstedt, vores forbrug afTrefold Allan Agerholm, hoteldirektør elektricitet, hvis viForside: Mads Øvlisen for alvor skal værefotograferet af Kim Wendt. bæredygtige – detOplag: 43.000 eksemplarer skal smart grid hjælpe os med.4 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 5
  • 4. med OL i London Foto: Scanpix2012 kan det klassiskeolympiske mottopassende udvides.legene giver Højere,debut til enny internationalstandard for hurtigere,bæredygtigeevents,iSo 20121. stærkere Anlæg der kan genbruges. Ved OL i London er der lagt stor vægt på at udnytte ek- sisterende faciliteter så vidt muligt samt at sikre sig, at– og mere de nye, der opføres, vil have en funktion fremover. Her det nyopførte olympiske atletikstadion.bæredygtigt! det kan have store uforudsete konsekvenser at drikke et glas rødvin sammen med en repræsentant for en stan- dardiseringsorganisation. det måtte lederen af arbejdet med at gøre londons kommende ol bæredygtigt sande tilbage i 2004: – hvad siger man, når man pludselig står sammen med en standardiseringsmand ved et møde, der handler om at forberede et bud på et ol? havde det været en af mine kolleger, var der nok ikke blevet sagt så meget, men nu var det sådan, at jeg følte stærkt for tanken om at gøre events mere bæredygtige og samtidig følte mig bloke- ret af, at der på det tidspunkt hverken var retningslinjer eller standarder at holde sig til, skriver david Stubbs fra loCog, london organising Committee of the olympic and paralympic games, i forordet til en ny bog ’making events more Sustainable’. ›6 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 7
  • 5. Jamaicaneren Usain Bolt blev 3-dobbelt Foto: Polfoto guldmedaljevinder ved OL 2008 i Beijing. Han vandt bl.a. 100-meter-løb i tiden 9,69 sek. manden, som Stubbs mødte, var arnold pindar fra loCog udgør den største udfordring for den miljømæs- af affaldet enten skal genbruges, genanvendes ellerdet britiske standardiseringsinstitut, BSi. Sammen satte de sige bæredygtighed under selve ol. Samtlige locati- komposteres, mens de resterende 30 procent skal af-et arbejde i gang, som i første omgang mundede ud i den ons under arrangementet ligger i nærheden af offentlig brændes, så man trods alt får energi ud af det. dermed erbritiske standard BS 8901, der blev lanceret i 2007. Stan- transport. desuden er der gjort anstrengelser for at sikre ambitionen at sende »zero« til lossepladsen.darden blev også brugt ved certificeringen af klimatop- adgang for cyklende og gående. i invitationer opfordres – vi har fuld kontrol over faciliteterne og over ca-mødet Cop15 i København i 2009. BS 8901 bliver nu fa- deltagere og publikum til at benytte offentlig transport, teringvirksomhederne samt en kontrakt med en genan-set ud til fordel for en kommende international standard cykle eller gå. deltagerne indkvarteres tæt på de steder, vendelsesvirksomhed. det bliver et af de mest interes-for bæredygtige events, iSo 20121, der lanceres forud for hvor de skal konkurrere, så de kan vælge at gå til og fra sante lærestykker ved ol, vurderer phil Cumming.ol. legene i london skal certificeres efter denne inter- konkurrence eller træning. desuden bliver der gjort en stor indsats for at mind-nationale standard. det samme skal desuden danmarks Samme koncept er desuden benyttet ved de mange ske mængden af emballage både omkring fødevarer ogkommende eu-formandskab (se interview på side 10-11 forberedende møder. Fx står den på offentlig transport, andre produkter, der bruges ved ol. vel at mærke gældermed andreas Boor, udenrigsministeriet). når repræsentanter for den internationale olympiske ko- indsatsen ikke kun selve ol-apparatet, men også det sto- mite, ioC, hvert halve år kommer til london for at inspi- re antal virksomheder, der forsøger at udnytte opmærk-London skilte sig ud på bæredygtighed cere, hvordan forberedelserne skrider frem. somheden omkring ol til sideløbende arrangementer.muligheden for at certificere legene som bæredygtige i 2008 blev der afholdt en koncert med et publikumspillede en central rolle for, at london vandt ol-udbud- på ca. 40.000 i St. James’s park for at markere den of- Når projektørerne slukkesdet, mener david Stubbs: ficielle overdragelse af ol-værtskabet fra Beijing til lon- Selvom ol er en gigantisk begivenhed, rækker betydnin- – på det tidspunkt var tanken om bæredygtige don. Koncerten blev afholdt om dagen, så man sparede gen af iSo 20121 meget længere. på globalt plan omsæt-olympiske lege ret ny. holdet bag londons bud fornem- elforbrug til belysning, og den strøm, som skulle bruges ter eventindustrien for mange milliarder. Samtidig er detmede, at der lå et potentiale for at differentiere os, hvis til forstærkere og andet udstyr, blev produceret af solcel- ofte sådan, at mens en event tiltrækker sig massiv om-vi kunne nå længere end til bare at snakke om »grønne ler og generatorer drevet af biodiesel. tale, når den står på, er der minimal opmærksomhed, sålege«. vi var fast besluttede på at finde innovative må- et tredje fokuspunkt er at minimere mængden af snart projektørerne slukkes, og der skal ryddes op. derforder at skille os ud fra de konkurrerende bud. men selv tryksager. det sker blandt andet ved at forsyne deltagere glipper bæredygtigheden ofte, hvis man ikke sørger for athvis man lægger konkurrencemomentet til side, var ker- og publikum med elektronisk information så vidt muligt. sætte tingene i system, argumenterer david Stubbs:nepunktet, at der dengang manglede en officiel ramme, Samtidig vil der blive opsat et stort antal kurve, hvor del- – der er stærke forretningsmæssige argumentersom man kunne bruge til at gøre events bæredygtige i tagere og officials kan smide deres navneskilte, så navnet for at gøre events bæredygtige. For det første er der be-den fulde betydning af begrebet. kan skiftes ud og resten bruges igen. tydelige besparelser og effektiviseringer at hente på en mens mange stadig forbinder bæredygtighed med bæredygtig tilgang. For det andet har de fleste eventsisær miljø, har såvel BS 8901 som iSo 20121 en langt bre- Lossepladsen slipper brug for sponsorer, og virksomhederne er i stigende graddere tilgang. udgangspunktet er, at en megabegivenhed også omkring bespisningen af de mange deltagere og følsomme over for, hvordan sponseringen påvirker deressom et ol har store miljømæssige, samfundsmæssige gæster bliver der tænkt nyt i forhold til tidligere ol-ar- eget brand. hvis det håndteres rigtigt, kan partnerskaberog økonomiske effekter. når man rejser til byer, som har rangementer. arrangørerne forventer, at der skal serve- om bæredygtighed sikre vigtig ekstra lønsomhed for enhuset tidligere tiders olympiske lege, kan man ofte se sta- res ca. 14 millioner måltider på 40 forskellige locations i event.dioner og andre faciliteter, som er i en sørgelig forfatning. forbindelse med ol. Supplerende i det hele taget er det vigtigt, at man ikke kun be- læsning:de var dimensioneret i forhold til tre ugers aktivitet og har – events klarer sig generelt dårligt med hensyn til tragter en stor begivenhed som et ol som en udfordring ’Making Eventsikke senere kunnet trække publikum til i nær samme om- affald, og cateringbranchen har en tendens til at klare sig More Sustainable’ for bæredygtigheden, mener han:fang. ved ol i london er der lagt stor vægt på at udnytte særligt dårligt, siger phil Cumming, corporate sustaina- af Phil Cumming – på den ene side står vi med nogle ganske heftige og Fiona Pelham.eksisterende faciliteter så vidt muligt samt at sikre sig, at bility manager i loCog, til hjemmesiden for den britiske Køb den og andre mulige indvirkninger, men på den anden side har vi ogsåde nye, der opføres, vil have en funktion fremover. fødevareindustri. standarder på en særlig platform, som giver mulighed for at kommu- webshop.ds.dk ifølge phil Cumming formår mange events blot at nikere om bæredygtighed til nye målgrupper. det er enOlympisk komite tager bussen genanvende omkring 15 procent af det affald, som ska- vigtig chance, som må gribes. de færreste traditionellevalget af stadioner og andre faciliteter hænger desuden bes, mens de sidste 85 procent havner på lossepladsen. kampagner om bæredygtighed har mulighed for at nå såtæt sammen med spørgsmålet om transport, som ifølge Komiteen bag london 2012 har som mål, at 70 procent langt ud.8 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 9
  • 6. Foto: Kim Wendt Postevand til ISO 20121: danmark bliver det EU’s topmøder når ministre og embedsmænd fra medlemslandene og eu’s administration mødes i København under det kom- første land, der går mende danske formandskab, vil der være postevand til efter at få certificeret møderne i stedet for de traditionelle flasker. det er et ek- sempel på konsekvenserne af, at danmark går efter cer- et eu-formandskab tificering af eu-formandskabet efter den kommende in- som bæredygtigt. ternationale standard for bæredygtige events, iSo 20121, der forventes lanceret i juni 2012 op til ol i london. – ved at efterleve iSo 20121 sikrer vi os, at vi får tænkt vores processer igennem på en meget strukture- ret måde, siger fuldmægtig i udenrigsministeriet andreas Andreas Boor, fuldmægtig Boor, som er ansvarlig for bæredygtighedscertificeringen – nogle af os, der forbereder formandskabet, ar- i Udenrigsministeriet, er af danmarks kommende eu-formandskab. bejder direkte med bæredygtighed. men når man bruger ansvarlig for bæredyg- tighedscertificeringen af – mange af de ting, vi ender med at gøre, ville vi standarden, opdager man, at det er der i virkeligheden Danmarks kommende EU- temmelig sikkert have gjort alligevel, men fordelen er, at mange af de andre, der også gør! Bæredygtighed spæn- formandskab. her bliver du tvunget til at tænke en ekstra gang over, der jo bredere end at tage hensyn til miljøet. Fx er man hvorfor du gør tingene på netop den måde. For at tage ikke bæredygtig, hvis man ikke sørger for at passe godt et eksempel har valget af transportform for de mange på sine penge. personer, der er involveret i formandskabet, store konse- kvenser for bæredygtigheden af arrangementet. Et mønster af bæredygtige valg i forbindelse med Cop15 blev der gennemført en række Inspireret af klimatopmøde meget synlige bæredygtige initiativer. For eksempel var ideen om at certificere eu-formandskabet som bære- 75 % af maden økologisk, deltagerne spiste med en- dygtigt udspringer af danmarks erfaringer med at arran- gangsbestik fremstillet af nedbrydelig majsstivelse, og de gere Fn’s klimatopmøde Cop15 i 2009. topmødet blev fik mulighed for at rejse gratis med metro, bus og S-tog. certificeret efter den britiske standard BS 8901, der er man skal ikke forvente lignende initiativer ved formand- forløberen for den nye internationale standard. skabet, siger andreas Boor: med ca. 33.000 politikere, embedsmænd, journali- – nej, det er ikke på tegnebrættet – temaet for ster og ngo-repræsentanter samlet i og omkring Bella Cop15 var jo klima, derfor var der en del særlige initiati- Centeret i København var klimatopmødet en meget stor ver. men efter Cop15 er der nogle ting, som er blevet helt begivenhed. ingen enkelt begivenhed under det halvt år naturlige for os. For eksempel vil der ikke være flaskevand lange eu-formandskab bliver lige så stor, men til gen- til møderne ved formandskabet. det er slet ikke nødven- gæld bliver der en lang række events, som bl.a. omfatter digt i betragtning af den høje kvalitet af drikkevandet i 90 embedsmandsmøder og syv ministermøder. danmark. For mig er det samtidig et godt eksempel på, – det er klart, at man skal træffe et stort antal valg hvad standardisering af bæredygtighed handler om. det i forbindelse med formandskabet. For hvert valg er du flytter jo ikke så meget, at man gennemfører noget en nødt til at vurdere den risiko, der ligger i de enkelte mu- enkelt gang. men hvis man indfører noget og lader det lige løsninger. her tænker jeg både på sikkerhed, miljø og blive en del af mønstret fremover, så får det virkelig be- respekt for de involverede – både for de mennesker, der tydning. det samme gælder mange andre områder af arbejder med at stable arrangementerne på benene, og vores indkøbspolitik. det fine er, at det er nogle ting, vi for alle vores gæster. Standarden for bæredygtige events ikke overvejer længere, men hvor det er blevet helt na- iSo 20121 sikrer, at vi inddrager alle de relevante para- turligt for os at træffe de bæredygtige valg. metre, inden vi træffer vores valg, siger andreas Boor. 10 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 11
  • 7. Vi har bedt tre virksomheder fortælle om deres arbejde med den nye CSR-standard: »Vi vil væreBag den strømlinedefacade gemmer sig enbygning, der sætterhelt nye standarder forbæredygtigt design, verdens mestarkitektur og service. bæredygtige hotel« Crowne plaza mærkningsordninger og anprisnin- ger af produkters og virksomheders Standarden sætter system og doku- mentationskrav på virksomhedernes Copenhagen etiske og miljømæssige profil vinder CSR-arbejde og sikrer samtidig lø- towers, der lagde frem i hobetal i disse år, hvor CSR for alvor er blevet big business. bende forbedringer af CSR-indsat- sen. hus til regerings- den grønne profilering sælger forhandlingerne i godt. men den stiller også krav til, at Mere end hensigts­ der er konkret handling og kvalitets- erklæringer september 2011, krav bag de fancy hensigtserklærin- det er ikke første gang, at det hæ- bliver formentlig ger, mener allan agerholm, der er derkronede hotel går forrest, når det det første hotel i hoteldirektør på et af verdens mest klimavenlige hoteller, Crowne plaza gælder samfundsmæssige initiativer. Crowne plaza Copenhagen towers verden, der bliver Copenhagen towers. derfor går den kan allerede bryste sig af at være CSR-certificeret, målrettede hoteldirektør nu efter det ultimative kvalitetsstempel inden for først og størst i et par respektindgy- dende grønne kategorier: Første – og som dermed CSR – en CSR-certificering, der skal og stadig eneste – hotel i danmark, kan dokumen- dokumentere, at hotellet lever op til som lever op til standarderne i eu’s nogle væsentlige krav inden for en green Building programme og det tere CSR-arbejdet række områder: danske bygningsreglement for lav- på en troværdig – For mig er CSR-standarden energiklasse ii. Største bygningsin- måde. overbygningen på vores hensigtser- klæringer, fordi den gør det muligt tegrerede solcellepark i nordeuropa. og første hotel i danmark, der har at bevise, at vi rent faktisk gør det, underskrevet un global Compact. vi siger, udtaler hoteldirektør allan ikke desto mindre har allan agerholm, der i september igangsat- agerholm længe søgt efter et værk- te den proces, der skal lede frem til tøj, der gør det muligt at dokumen- certificeringen i sensommeren 2012. tere hotellets realiserede samfunds- CSR-certificeringen er baseret orienterede virkelighed: på dansk Standards ledelsessystem – Jeg har underskrevet masser for samfundsmæssigt ansvar, der er af hensigtserklæringer. og vi fortæl- Foto: Crowne Plaza Copenhagen Towers beskrevet i standarden dS 49001. ler vidt og bredt om vores måde ›12 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 13
  • 8. at drive hotel på en miljømæssig, inde for. det her er der styr på, sigersocial og økonomisk bæredygtig allan agerholm, der ikke har megetmåde. nogle af tingene kan vi bevi- tiltro til dem, der forsøger sig medse, fx energiforbruget på bygningen. ord, men ikke handling:det er ikke særlig svært. men der er – Jeg tror, at dem, der drillerogså meget af det, jeg går og siger, os ved at komme med useriøse an-som jeg ikke kan bevise i dag. og det prisninger og store armbevægelser,generer mig, fortæller allan ager- vil blive taget i det med tiden, sigerholm, der har store forventninger til allan agerholm, der forventer, atcertificeringsprocessen. standarden vil medvirke til at rydde – Som køber er det umuligt op i branchens brodne kar. en ind-at gennemskue, hvem er hvad, og sats, som forbrugerombudsmandenhvem lyver, når de kalder sig bæ- indledte i sommeren 2011, hvor hanredygtige. når vi er færdige og står skærpede vejledningerne på om-med certifikatet i hånden, kan vi sige, rådet. i de reviderede vejledningerat vi i hvert fald ikke er en af dem, fremgår det, at der er konsekven- »Som køber erder ikke er til at stole på. For det harvi haft folk inde at tjekke, forklarer ser for de virksomheder, der kalder sig grønne, miljørigtige, bæredyg- det umuligt atallan agerholm. tige eller Co₂-neutrale uden at være gennemskue, det, og behovet for dokumentation hvem er hvad,Plads til forbedringer skærpes.ud over at få udfordret postulaterne og hvem lyver,er CSR-certificeringen ifølge allan Vil tiltrække kunder når de kalder sigagerholm en god anledning til at fåtjekket hotellets processer i forbin- Crowne plaza Copenhagen to- wers har fra start bygget på en idé bæredygtige.delse med kvalitet, arbejdsmiljø og om at levere førsteklasses hotelop- når vi er færdigemiljø – til glæde for både hotelgæ-ster og medarbejdere: levelser og samtidig gå forrest, når det handler om at drive hotel på en og står med – det passer mig utrolig godt, miljømæssig, social og økonomisk certifikatet iat jeg nu får udfordret mine argu- bæredygtig måde. hotellet rum- hånden, kan vimenter. derudover får jeg forhå- mer således al den moderne kvalitet,bentligt trimmet og strammet op komfort og service, man som gæst sige, at vi i hvertder, hvor der kan være nogle afvi- forventer – men uden at være gået fald ikke er en af et vigtigt beslutningsparameter i dag Frem i lyset og bidrage til at skabe forankring oggelser – store som små. Jeg ved framin gæstetilfredshedsmåling, at jeg på kompromis med de bæredygtige løsninger. og der har vist sig at være dem, der ikke er til og vil blive det endnu mere frem- over, siger allan agerholm. Crowne plaza Copenhagen towers har allerede taget hul på den omfat- synlighed, ikke mindst internt: – Jeg håber, at vores tanke-har tilfredse gæster, det er jo ikke det god forretning i netop denne tanke- at stole på. For det han har brugt lidt over 30 mio. tende proces, der følger med en cer- gang vil komme til at fylde meresamme, som kvaliteten ikke kan blivebedre, siger allan agerholm. gang – på trods af de forpligtelser, der følger med. Satsningen og pio- har vi haft folk kr. ekstra på miljøforbedrende og energireducerende tiltag – og det har tificering. der skal indføres en række procedurer og en klar rolle- og ar- for folkene på gulvet, for det er jeg ikke sikker på, at det gør i dag. og så det samme gælder målinger af nerarbejdet er det hele værd – og inde at tjekke.« været en god investering: bejdsfordeling inden for organisa- håber jeg, at det vil få folk til at en-arbejdsmiljøet på hotellet, også her måske ligefrem nødvendigt for at Allan Agerholm, hoteldirektør, – det koster os ikke noget at tionsledelse, menneskerettigheder, gagere sig i fx arbejdsmiljøarbejdet.vil der ifølge allan agerholm altid tiltrække kunder, mener allan ager- Crowne Plaza Copenhagen Towers gøre det her, fordi besparelsen på arbejdsforhold, miljø, god forret- Jeg har jo ingen anelser om, hvilkevære plads til forbedringer: holm: drift og energi er så stor, at den be- ningsskik, forbrugerforhold og lokal besværligheder opvaskeren har. det – nu får jeg det eftertjekket. – For tre år siden var bære- taler sig for investeringen. men det samfundsudvikling og -involvering. håber jeg vil komme frem i lyset –og så får jeg en validering. et stem- dygtighed ikke i top ti i virksomhe- kræver, at man fra start er villig til at hotellet har ansat en CSR-chef, og jeg er parat til at tage konsekven-pel, hvor jeg udadtil kan sige til mine ders bevidsthed, når de skulle vælge investere i de rigtige løsninger, siger der står i spidsen for projektet. dansk sen og udarbejde handlingsplaner,kunder primært, men også mine hotel. i dag er det i top fem. der er allan agerholm. Standards CSR-konsulenter vil lø- så vi kan få løst de udfordringer, dermedarbejdere: det her kan vi stå ingen tvivl om, at bæredygtighed er bende rådgive undervejs i projektet må være, siger allan agerholm.14 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 15
  • 9. Foto: Jesper Westley5 skarpe om samfundsmæssigt ansvar til Susanne Stormer,global chef for bæredygtighed i novo nordiskKan det retfærdiggøres, at en forret- Novo Nordisk er blandt mange kendt den tredobbelte bundlinje betyder for Novo Nordisk har deltaget i udviklingen man så nu, og det skal man selvfølgelig Og så er det selvfølgelig altafgørende, atningsmæssig beslutning har en omkost- for at være grand old man, når det vores medarbejdere. Det gælder i daglig- af standarden for samfundsmæssigt også. Hvis man gør noget, der gavner ledelsen tager ejerskab på det. Der skalning for miljøet, hvis den er til større for- kommer til samfundsmæssigt ansvar. dagen, hvor beslutninger udfordres, hvis ansvar ISO 26000 – hvad kan man bruge samfundet, skal man også have point for være et signal fra ledelsen om, at det erdel for mennesker? Eller kan der findes Hvordan har samfundsmæssigt ansvar de ikke tager hensyn til både mennesker, den til? det. Det siger sig selv. Problemet er, hvis noget, man prioriterer. Så kan man fraen måde, hvor det hele går op i en højere udviklet sig i alle de år, I har beskæftiget miljø og forretning, og det gælder i kon- Jeg tror, at mange virksomheder det er det, der skal drive det. Hvis man gør ledelsen få det forankret i virksomhedensenhed? Den slags spørgsmål bliver jer med det? krete indsatsområder som fx vores klima- kan få meget ud af at bruge standarden det for at opnå et bedre omdømme fx. Så rutiner og processer.ofte stillet hos Novo Nordisk, der siden Tidligere handlede det meget og miljøarbejde, hvor resultaterne i høj som inspiration til, hvad det er, man skal er det, at det bliver en efterrationalisering, Dér kommer ISO 26000 ind imidten af 1990’erne har arbejdet efter om, at man skulle kunne gøre rede for, at grad skyldes engagerede medarbejdere. se på og have styr på som virksomhed. og så går man efter de mest synlige ak- billedet og kan understøtte, hvordan manprincippet den tredobbelte bundlinje. man ikke skadede miljøet og ikke havde Vi har også et medarbejder- Det er en rigtig god ramme til at arbejde tiviteter frem for måske at gøre det, som gør det i praksis. I praksis betyder det, at biote- arbejdsmiljøproblemer. I dag er det mere program, TakeAction, som opfordrer til med samfundsmæssigt ansvar. Den kom- ville være det rigtige i et samfundsmæs-kvirksomheden stræber efter at være og mere et spørgsmål om at se virk- frivillige aktiviteter i lokalområdet eller mer også ind i et landskab, hvor der sker sigt perspektiv.økonomisk, socialt og miljømæssigt somhederne som en aktør i et samfund, med fokus på aspekter af vores forretning rigtig meget andet, bl.a. på rapporterings- En anden udfordring er, at Få rådgivning om CSR. Kontakt CSR-ansvarlig. Novo Nordisk udarbejder i hvor vi kan have et positivt eller negativt – ofte i form af oplysning og uddan- siden. Det kan godt være, at man som jo flere virksomheder, der siger, at de konsulent Charlotte Trap-Kinberg påøjeblikket en række businesscases, der bidrag uden for vores egen fabrikslåge så nelse om forebyggelse og behandling af virksomhedsledelse vil blive forvirret over arbejder med CSR og rent faktisk også 50 49 05 75 eller ctk@ds.dkskal belyse muligheden for at forbinde et at sige. Derfor er der rigtig meget fokus på diabetes. For et par år siden havde med- de mange initiativer. Der tror jeg, at ISO gør det, jo mere vil man se, at offentlig-forretningsmæssigt rationale med et øn- det samfundsøkonomiske perspektiv. Vi arbejderne mulighed for at arbejde tre 26000 er et godt sted at starte. Standarden heden vil efterspørge evidens på, at detske om at bidrage til et mere bæredygtigt er nødt til at agere som borgere i verdens- uger på en diabetesklinik i Tanzania. Det er baseret på en bred stakeholderinvolve- så faktisk også gør en forskel. Man kansamfund. Senest har Novo Nordisk fået samfundet, og vi er nødt til at genskabe var utroligt tankevækkende at høre dem ring. Som virksomhedsleder er man der- lidt polemisk sige, at hvis det virkeligforetaget en gapanalyse efter den inter- balancen i den verden, vi har. fortælle om, hvordan deres oplevelser fik for nødt til selv at definere sit eget ståsted var sådan, at der kom noget godt ud afnationale standard for bæredygtighed En anden tendens omhandler betydning for, hvordan de så på deres og så bruge standarden til at se sine egne de gode initiativer, som rigtig mangeISO 26000 af Dansk Standard. den danske fortolkning af CSR, nemlig arbejde herhjemme i et helt nyt perspek- aktiviteter med andres øjne. Jeg tror ikke, virksomheder gør, så vil man kunne se, det forretningsdrevne samfundsansvar, tiv. Som en sidegevinst viste det sig, at at man skal tro, at man kan efterleve den at samfundet blev mere bæredygtigt, at som gør meget ud af at understrege, at de folk, der rejste derned, ikke bare fik en fra a til z. det blev et mere ligeværdigt samfund, at samfundsansvar betaler sig: At man får et kanon oplevelse, de fik også styrket nogle Vi har lige fået lavet en gap- der var rum til økonomisk vækst. Men det bedre omdømme, og at man er en mere kompetencer, de normalt ikke bruger i analyse af Dansk Standard. Den viste, at ser vi jo ikke. Tværtimod ser vi, at mange attraktiv arbejdsplads. Det er alt sammen deres job. Jeg synes, at rekrutteringen til der er rigtigt meget meningsfuldt for os ting går den forkerte vej. Måske er der to meget rigtigt. Mange køber CSR-ideen af Tanzania er et godt eksempel på noget, at gøre. Noget vi kan sætte i værk, enten spørgsmål, man kan spørge sig selv om i den grund og sætter løsrevne projekter du kan kalde klassisk CSR-arbejde, som med det samme eller med tiden. Til andre fremtiden: Gør vi de rigtige ting, og gør vi i gang. Det er ikke en holdbar løsning. bestemt har en værdi. ting måtte vi sige, at det ikke giver me- nok af det? Kan samfundsmæssigt ansvar I stedet skal man gå ind og se på, hvad Men det er samtidig vigtigt at ning for os. På den måde er man nødt til løse de problemer, vi har? virksomheden laver, hvordan relationer- sige, at hvis sådanne initiativer står alene, at forholde sig bevidst til standarden. ne til omverdenen er, og hvordan man så misser man en vigtig pointe. Nemlig Har du et godt råd til de virksomheder, kan arbejde med samfundsansvar på en at det er vores opgave som virksomhed at Hvilke udfordringer ser du generelt for der vil arbejde med CSR? måde, som understøtter forretningen. Det sikre, at mennesker over hele verden får samfundsmæssigt ansvar i fremtiden? Man skal starte med at finde ud vil i nogle situationer komme til at betyde, den medicin, de har brug for til en pris, de I den allernærmeste fremtid tror af, hvad samfundsansvar er, hvad det at man måske skal drive virksomhed på kan betale. Og at vi derfor skal sørge for, jeg, at den største udfordring på dansk betyder for vores virksomhed, og hvor en lidt anden måde. Eller oven i købet på at vores prisstruktur, distributionssystem, grund er, at det bliver en legitimerings- vi kan bidrage. Hvor er det strategiske en radikal anderledes måde. kvalitet og produktudbud er gearet til det. proces, hvor mange vil sige: »Vi gør alle match mellem det, vores virksomhed gør, Dét er den egentlige samfundsansvarsop- de her gode ting, derfor skal I kunne lide og det, vi kan bidrage med? Når man har Hvilke CSR-tiltag har gjort størst indtryk gave for os, og det er ikke et projekt, men os.« Danske virksomheder har historisk gjort det, ville jeg vælge at koncentrere på dig? en del af vores forretning. set gjort rigtig meget, som man sagtens mig om én eller meget få ting, hvor man Det har været utroligt bekræf- kunne betegne som CSR, men har ikke så kan gøre en indsats. Det skal have tende at se, hvor meget princippet om kommunikeret så meget om det. Det gør noget at gøre med kerneforretningen.16 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 17
  • 10. Foto: Maersk Line Maersk Line: »Jeg vil som virksomhedsleder nok spørge mig selv: Får vi nu det vigtigste med? og hvordan Gapanalyse bidrager CSR til vores forretning?« på CSR viser vejmaersk line har maersk line gennemførte i 2009/10 en omfattende strategiproces for ifølge helene Regnell er det et godt værktøj til at strømline proces-valideret sin sustainability, der omhandlede in- sen, så man – med helenes egnebæredygtigheds- terview med en bred vifte af inte- ord – kommer rundt i alle hjørner- ressenter, inklusive en stor mængde ne, i stedet for bare at støvsuge der,strategi ud fra en kunder. det førte til en række fokus- hvor der er gangarealer:sammenligning områder, som director of corpo- – CSR-arbejdet kan megetmed den internati- rate responsibilty helene Regnell og hendes CSR-afdeling siden har ar- nemt blive ad hoc, hvor man prøver at arbejde med de ting, der nu kom-onale standard for bejdet med for hele tiden at udvikle mer op til overfladen, i stedet for atsamfundsmæssigt og styrke maersk lines samfunds- mæssige ansvar. en indsats, der skal arbejde strategisk med CSR. Jeg vil som virksomhedsleder nok spørgeansvar, iSo 26000. sikre, at shippinggiganten konstant mig selv: Får vi nu det vigtigste med?Resultaterne skal har fokus på de vigtigste CSR-om- og hvordan bidrager CSR til vores råder. forretning? Standarden kan hjælpedanne grundlag da helene Regnell hørte om med at besvare disse tvivlsspørgs-for den fremtidige den internationale standard for sam- mål. den tager én igennem alt, hvadCSR-indsats. fundsmæssigt ansvar, iSo 26000, besluttede hun at få dansk Stan- der kan være relevant, fortæller he- lene Regnell, der især har brugt iSo dards konsulenter til at teste maersk 26000-gapanalysen til at validere lines sustainabilitystrategi i forhold det arbejde, der allerede er i gang: til standardens indhold. – valideringen er værdifuld, Standarden var ifølge helene når vi kommunikerer eksternt; vi kan Regnell interessant for maersk line, sige, at det ikke bare er os selv, der Maersk Line er verdens førende fordi den er resultatet af global kon- har stukket en finger i jorden. dansk containerrederi. Hvis sensus mellem eksperter fra over 100 Standard har været inde over og be- alle Maersk Line containers bliver lande, der repræsenterer seks for- kræftet os i, at vi har set rigtigt, siger stablet oven på skellige interessentgrupper. de har helene Regnell, der vil bruge anbe- hinanden, vil de nå i standarden formuleret, hvad sam- falingerne fra dansk Standard som 2500 km op i luften. Det svarer til at stable fundsmæssigt ansvar er, og hvordan input, når strategien skal revideres i 8.555 Eiffeltårne oven organisationer kan arbejde med det. de kommende måneder. › på hinanden.18 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 19
  • 11. Helene Regnell, director of corporate responsibility i Maersk Line. tage stilling til, og hvad de bør gøre nene, og vi tror, at det også vil føre til for at kunne sige, at de er en sam- lavere priser på importerede varer. fundsmæssigt ansvarlig virksomhed, siger Charlotte trap-Kinberg. CSR er win­win ’en win-win-situation’ kalder maersk CSR skal leve i forretningen lines CSR-chef helene Regnell hi- helene Regnell og hendes CSR-hold storien fra Congo, og et mønsterek- er nået langt og har stadig store pla- sempel på, at CSR og forretningsud- ner for fremtiden. hun håber nu, vikling sagtens kan gå hånd i hånd. at flere virksomheder vil komme CSR-dagsordenen handler ifølge Maersk Line derhen, hvor CSR ikke bare er ’risk- hende ikke længere kun om den ri- Bæredygtighedsstrategi management’, men hvor det er en siko, der kan være forbundet med måde at tale til kunderne på. hun er fx skibsbyggeri i Korea, den er i dag Maersk Line har en ambitiøs vision om at påtage sig industrielt lederskab, også når allerede selv godt i gang med at få blevet langt mere raffineret: det drejer sig om bæredygtighed, og de kædet bæredygtighed og forretning – gennemsigtigheden er med har derfor givet deres interne og eksterne interessenter tre løfter, som strategiens sammen: medier som facebook og twitter ble- succes vil blive vurderet ud fra: – drømmen for sustainability- vet så stor, at man er nødt til at tage enheden i maersk line er, at CSR ansvar, hvis man er et stærkt brand. 1. Vi forpligter os til at blive vores kunders første valg ved at give skal leve i forretningen og være den det gælder også i en b2b-industri dem bedre og mere miljøeffek- enkelte leders ansvar. et eksempel som vores, siger helene Regnell, der tive valg i forsyningskæderne. er en historie fra Congofloden, hvor bl.a. bygger sin påstand på den kun- 2. Vi forpligter os til at hæve over- den privatiserede havnemyndighed deundersøgelse, som maersk line liggeren ved løbende at bringe sidste år stod over for en kæmpe udførte i forbindelse med udviklin- resultater af bæredygtighed op, nå næste niveau og presse på for udfordring med store konsekvenser gen af den nye sustainabilitystrategi: at få højere standarder. for industrien og lokalbefolkningen. – vores kunder fortalte os, at viCSR Metoder skal afprøves siger Charlotte trap-Kinberg og un- 3. Vi forpligter os til at styrke vores vandet i passagen til flodens to hav- i højere grad skal sætte os i kundensCorporate Social Responsibility (CSR) eller Charlotte trap-Kinberg har som derstreger, at standarden også er et organisation og indarbejde ne var så lavt, at skibene enten skulle sted og agere b2c-forretning for atpå dansk, Virksomheders Sociale Ansvar, bæredygtighed i Maersk Linesbetegner virksomheders arbejde med CSR-konsulent i dansk Standard brugbart redskab for mindre og mel- være meget små eller sejle uden fuld forstå deres behov. på den måde kultur, tankegang og handlinger.sociale, etiske og miljømæssige forhold været med til at udarbejde gapana- lemstore virksomheder, der vil struk- last. Begge dele var dyrt for shipping- bliver afstanden fra kunderne til pro-både lokalt, nationalt og internationalt. lysen til maersk line. hun glæder sig turere deres CSR-indsats: For at sikre, at integreringen af bæredyg- industrien og problematisk for lokal- ducenterne i værdikæden mindreCSR-indsatser kan antage mange forskel- tighedsstrategien i kerneforretningenlige former og varierer alt efter virksom- over maersk lines konstante fokus – mange virksomheder har i bliver vellykket, forankres bæredygtighed befolkningen, der til daglig må leve og mindre, siger helene Regnell, oghedens størrelse, produkter, interessenter, på at udvikle deres CSR-indsats: dag overordnede retningslinjer re- på det højeste ledelsesniveau i Maersk med, at udgifterne til transport udgør når man er en vigtig del af kunder-kompetencer og målsætninger. Fælles Line under den tekniske direktør medfor indsatserne er, at de sigter mod at – Én ting er at starte en CSR- lateret til samfundsmæssigt ansvar, 50 % af priserne på basale varer. nes værdikæde, så forventer kun- direkte reference til den administrerendeforbedre forholdene for de mennesker og proces i en virksomhed, en anden er men disse er ikke altid tilstrækkelige maersk line var en af de virk- derne, at vi lever op til vores del af direktør.omgivelser, der bliver berørt af virksom- at forfine og strømline processerne til at sikre, at en virksomhed lever op En dedikeret gruppe på 15 somheder fra shippingindustrien, CSR-ansvaret. Kunsten er så at løftehedens aktiviteter. personer har ansvaret for at udvikle den og på den måde sikre, at man hele til de krav og forventninger, som in- globale strategi og facilitere implemente- der mærkede problemerne på egen niveauet for alle de relevante CSR- tiden er på rette kurs. det synes jeg, teressenterne har til organisationen. ringen af nøgleprogrammer. Maersk Line krop og samtidig så udfordringerne parametre, samtidig med at man har derudover et omfattende netværk af at maersk line er utroligt gode til. de CSR-standarden giver vejledning i i lokalområdet. Containerrederiet arbejder på at integrere CSR i den kontakter og ambassadører for bæredyg- lægger en masse energi i at afprøve principper, kerneområder og emner tighed i de centrale regioner. valgte derfor at indgå et joint ven- forretningsmæssige del af virksom- forskellige metoder til at forbedre inden for samfundsmæssigt ansvar ture med den lokale havnemyndig- heden. der er vi ikke endnu, men deres CSR-indsats. på den måde er og i måder, hvorpå samfundsmæs- hed, hvor maersk line bidrog med som historien fra Congo viser, så er det lykkedes dem at komme rundt sig ansvarlig adfærd kan integreres startkapital til udgravningen af flo- der et rigtig godt grundlag at bygge om deres CSR-arbejde og få det i en organisation. virksomheden får den mod lavere tariffer. initiativet har videre på. struktureret mest hensigtsmæssigt, således en tjekliste over, hvad de bør allerede medført mere trafik til hav-20 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 21
  • 12. Foto: Kim Wendterhvervsmanden mads øvlisen harom nogen været med til at sættebæredygtighed på dagsordnen idanmark. For ham er begreber sommenneskerettigheder, arbejdsmiljø- »Vi harforhold, god forretningsskik og lokalsamfundsudvikling og involvering ligeså selvfølgelige som debet og kredit. en unik chance for at ændrelænge før ord som samfundsansvar, bæredygtighed ogCSR vandt indpas i det danske sprog, talte den tidligerenovodirektør og forkæmper for den tredelte bundlinje, verden«mads øvlisen, om, at også bløde værdier skulle kunnemåles og dermed tælles med på bundlinjen. at bæredygtighed allerede dengang, tilbage i1970’erne, fyldte meget i mads øvlisens ledelsesstil, skyl-des ifølge ham selv en forpligtelse, som han blev opdra- sådan måde, at man kan hjælpe nogle af de mennesker,get med i novo nordisk. så deres problemer mindskes, ja, så har man jo også en – Jeg voksede op i en virksomhed, hvor der var en pligt, siger mads øvlisen.holdning til, at man ikke bare kunne sætte sig ned og lavesin virksomhed og bruge af samfundets ressourcer. du Pligten kalder stadighavde en forpligtelse over for samfundet i den måde, du i dag har mads øvlisen rundet de 70 år og er formelt setdrev din virksomhed, fortæller mads øvlisen, der ledede pensionist. hans mange poster vidner imidlertid om eten af de første virksomheder i danmark, der oprettede en engagement, der rækker ud over det sædvanlige: Sidenmiljøafdeling, indførte grønne regnskaber, og som den 2009 har han været formand for Rådet for samfundsan-første udarbejdede miljørapporter. svar. han er også adjungeret professor i virksomheders men erhvervsmandens fremsynede idéer og initiati- sociale ansvar ved CBS og medlem af bestyrelsen forver blev også drevet af mere personlige tanker og ople- united nations global Compact, new york. For nylig blevvelser: han hædret for sit store arbejde med at styrke virksom- – i min familie har det altid været meget væsentligt, heders sociale ansvar, da han vandt prisen i kategorienat alle mennesker, som menneskerettighedserklæringen for »danmarks mest bæredygtige virksomhedsleder, po-siger, er født lige i respekt og værdighed. når man lever litiker eller beslutningstager.«i en international forretningsverden, kan man ikke undgå Forpligtelsen til at medvirke til at løse nogle af deat se, hvor mange steder dette ikke håndhæves. og når globale problemstillinger hænger øjensynligt ved:man så har muligheden for at bruge sine kræfter på en – det handler om, på en eller anden måde at få ›22 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 23
  • 13. »det har været interes- sant at se, at de virk-mindsket forskellene mellem os, der har, og de mange der somheder i mangeikke har, så problemer med sult, fattighed, kønsdiskrimi- lande, som overlevede den finansielle krise, har Ruslandnering, analfabetisme bliver reduceret. det kan regeringerikke gøre alene, det kan civilsamfundet ikke gøre alene, styrket deres engage-det kan virksomheder ikke gøre alene, men vi kan gøre ment i bæredygtighed.«det, hvis vi går ind i partnerskaber, siger mads øvlisen.Topledelserne skal medder er sket meget på den bæredygtige agenda siden sparer energi med danskøvlisens tid hos novo nordisk. ’Spejderdrengen fra Bag-sværd’ kalder han sig selv med et ydmygt smil, når han en ny internationalser, hvordan hans efterfølgere i novo nordisk og novo- standard for energi- hjælpzymes i dag er blevet internationalt anerkendt for deresindsats. men også når han kigger på det øvrige danske stadigvæk således herhjemme, at 8 ud af 10 siger, at de beskæftiger sig med samfundsansvar. engagementet er ledelse kan få stor betydning forerhvervsliv anno 2011, er han positiv og realistisk: der stadigvæk, siger mads øvlisen, der for nylig talte med det globale energiforbrug og – der er en meget stor opbakning omkring rap- lederen af pRi, un global Compact’s platform principles dermed for vores klima på jorden.portering i danmark. og det afspejler, at samfundsansvar for Responsible investment.er blevet en del af hverdagen for danske virksomheder. – han sagde, at finanskrisen i hvert fald havde lærtJeg synes også, at det er vigtigt at erkende, at man ikke de institutionelle investorer, at man skulle se på ledelserer der endnu. det er afgørende, at topledelsen viser, at gennem den tredelte bundlinje. Finansverden ser efter energiforbruget på kloden er en- de at være med. det kan få vidtræk-den tager hensyn og samtidig påtager sig en risiko, der er den største finansielle bundlinje. men man har fundet ud ormt, og det vokser dag for dag. kende konsekvenser for det globaleforbundet med at løse samfundets problemer. det drejer af, at virksomheder, som ledes efter den tredelte bundlin- -25% vækst er kodeordet – også i krise- energiforbrug og dermed også forsig ikke om, at topledelsen siger: ’ih, hvor er vi gode.’ det jes principper, præsterer bedre resultater over tid – både tider – og vækst kræver energi. det det globale Co₂-udslip.drejer sig om, at topledelsen giver hele virksomheden hvad angår vækst i indtjening og vækst i markedsplace- internationale energiagentur, iea,mandatet til at tænke på den her måde og handle på den ring – end de andre, siger mads øvlisen. skønner, at verdens energiforbrug For meget spildher måde, siger mads øvlisen. frem til 2030 vil vokse med 40 pro- Rusland er storforbruger af energi. han husker stadig, at det i begyndelsen i Bagsværd Udfordringen er smv’erne cent, og ikke mindst lande som Kina det er en kendt sag, at eksempel-var en udfordring for ham at få bestyrelsen med, og at en af de udfordringer, øvlisen ser i dag, omhandler de vil i den kommende tid være en af vis på områder som kraftværker oghan bl.a. måtte snige punkter om bæredygtighed ind på små og mellemstore virksomheder, der udgør ca. 95 % af verdens store energiforbrugere. fjernvarme er der et stort energispild,dagsordenen, fordi man kun var vant til at se på økonomi de danske virksomheder. Som underleverandører til de i danmark har vi i en årrække som med effektiv energiledelse kun-og andre fortrinsvis historiske ting: større virksomheder bliver de i stigende grad mødt med haft en standard for energiledelse. ne begrænses væsentligt. Faktisk er – det er heldigvis helt anderledes nu hos novo nor- krav om, at de skal kunne dokumentere, at de har gjort, det er et værktøj, som virksomhe- her meget større effekter at hentedisk og novozymes. de bruger halve og hele dage på hvad de skal med hensyn til samfundsmæssigt ansvar: ders ledelse kan bruge til at styre og relativt hurtigt, hvis der gøres nogetdrøftelser af samfundsansvar i bestyrelsen og direktionen. – der er mange små og mellemstore virksomheder, få overblik over energiforbruget og af myndigheder og virksomheder forSå det er i høj grad kommet med på dagsordenen i dag. der gør det fantastisk godt på samfundsansvar. de kalder dermed også til at kunne sætte ind, at sikre effektiv udnyttelse af ener- det bare ikke bæredygtighed eller social ansvarlighed. hvor der kan effektiviseres og spares gien.Kommet for at blive For dem handler det om at være en god arbejdsplads. energi. mere end hundrede virksom- det fik en delegation af russeredet er blevet lettere at få direktioner og bestyrelser over- alt det, de gør, ville i en stor virksomhed blive kørt cen- heder arbejder allerede efter denne øjnene op for, da de deltog i et semi-bevist om de gode intentioner. mads øvlisen er overbe- tralt styret som social ansvarlighed, siger mads øvlisen standard, som også har eksisteret i nar og et kursus arrangeret af danskvist om, at langt de fleste nutidige og kommende ledere og fortsætter: en europæisk udgave. men energi- Standard på initiativ af nordisk mini-føler sig forpligtede til en bæredygtighedsdagsorden. – Jeg tror, at en af de væsentligste udfordringer, ledelse batter først for alvor, når de sterråds kontor i regionen Kalining-Selv den seneste tid med økonomisk krise, hvor virksom- vi har, er at finde måder, hvorpå de små og mellemsto- store lande verden over tager det i rad. Kurset introducerede russiskeheder har skåret ind til benet for at spare, kan ikke vælte re virksomheder kan arbejde med det her på en sådan brug. den nye internationale stan- lokalpolitikere, ingeniører og ledel-øvlisens optimisme af vejen: måde, at de kan se, at der er penge i det. For når de ikke dard for energiledelse iSo 50001 sesrepræsentanter fra Kaliningradre- – det har været interessant at se, at de virksomhe- har tid til det, så kunne det jo være, at det skyldes, at man gør det mere oplagt for de store lan- gionen for energiledelsesstandardender i mange lande, som overlevede den finansielle krise, ikke synes, at det skaffer nogen værdi og bare er tids-har styrket deres engagement i bæredygtighed. det er spilde. Så det er en udfordring, siger mads øvlisen. ›24 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 25
  • 14. Foto: Polfoto »De var noget skeptiske over Stort potentiale for, at der kom folk udefra i at rådgive og fortalte dem, hvordan de skulle drive deres forretning. russerne Men efterhånden indså de, Det er Nordisk Ministerråd, der har medfinansieret kurset, stillet tolke til at de kunne opnå en masse rådighed og stået for det praktiske ar- nemme gevinster ved ret rangement i forbindelse med kurset i energiledelsesstandarden ISO 50001. simple metoder, og så var de Russerne kigger til de nordiske lande, når det kommer til miljø og energi, meget positive.« og der er stor efterspørgsel på viden og praktiske erfaringer, fortæller direktør Arne Grove fra Nordisk Ministerråds informationskontor i regionen Kaliningrad. Ny lov gav incitament – Der kom en ny lov om energibe- sparelser i Rusland i 2009, og den har betydet, at de private og offentlige russiske virksomheder er blevet mere iSo 50001, og det blev lidt af en øjen- fra energiselskaber. de arbejdede derfor kom diskussionen da er til at forstå, og det vil virkelig batte interesserede i energiledelse. Des- åbner – både for russere og danske- gruppevis med enkelte dele af stan- også til at gå på emner som individu- noget på globalt plan, hvis et så stort uden er energipriserne steget – også i Rusland – og det er med til at øge re, fortæller seniorkonsulent mads darden og gennemgik værket i Svetly elle målere i de enkelte ejendomme, land reducerer energiforbruget væ- interessen, siger Arne Grove, som fik Bo andersen fra dansk Standard. for at finde områder, hvor der kunne montering af termostater og en pris- sentligt. Dansk Standard til at stille eksperti- – Først havde vi et todages se- sættes ind – og der var mange. af- struktur, der lagde op til besparelser. sen i energiledelse til rådighed for russerne. minar i danmark, hvor vi dels fortalte slutningsvis rapporterede grupperne Andre kan lære af Han peger på, at det i første om standarden, dels var på virksom- i plenum over for værkets ledelse, En anden virksomheds­ Kaliningrad omgang nok mest er de økonomiske kultur gevinster ved energibesparelser, der hedsbesøg hos Sun Chemical a/S i som i starten havde paraderne oppe. målsætningen er, at projektet i Ka- er interessante for russerne, men Køge, som arbejder med standarden. – de var noget skeptiske over han nævner, at de russiske fagfolk liningrad skal fungere som et pilot- med i købet får de en reduktion i vi talte om, hvad det kunne betyde for, at der kom folk udefra og fortalte var meget velkvalificerede og havde projekt, som andre regioner i Rus- CO₂-emissionen. Og der er i høj grad interesse for både at lære mere konkurrencemæssigt i forhold til in- dem, hvordan de skulle drive deres sat sig godt ind i tingene på forhånd, land kan lære af. der er hundredvis om internationale standarder og om ternationale investorer og kunder, at forretning. men efterhånden indså og de påpegede selv de dilemmaer, af værker som teploset over hele energibesparelser i almindelighed både i Kaliningradregionen og i man var certificeret efter en inter- de, at de kunne opnå en masse nem- der var i forhold til den russiske le- landet, og de har alle et potentiale til resten af Nordvestrusland. national standard for energiledelse, me gevinster ved ret simple meto- delseskultur og den økonomiske at spare betydeligt på deres forbrug. understreger mads Bo andersen. der, og så var de meget positive. det virkelighed, de skulle agere i. mads – vi skal heller ikke underken- Skaber kontakter – Vi samarbejder med en lang række svære ved øvelsen var, at der er en Bo andersen tror derfor, at den in- de, at der ligger et eksportpotentiale aktører – både regioner, universite- Nemme gevinster helt anden kultur i Rusland, når det ternationale standard vil få et solidt for danmark i det her projekt. vi er ter og det russiske energiagentur i Kaliningrad. Og vi skaber kontakter efter seminaret i danmark lå resten drejer sig om eksempelvis offentlig fodfæste i det store land. gode til at rådgive om energiproble- til myndigheder, forskere og virk- på russernes hjemmebane. Rådgi- varmeforsyning og drift af varme- – vi skal hjælpe de russiske uni- matikker, og vi har oplevet, hvor po- somheder som Dansk Standard i de vere fra dansk Standard tog til Ka- værker. typisk har man haft tradition versiteter med at skabe en uddan- sitivt de russiske fagfolk, ledelser og nordiske lande. Vi samarbejder bl.a. om at finde investorer, og vi kan se, liningrad, hvor både danskere og for at levere meget billig varme, som nelse i energiledelse, og vi mener, at politikere tog imod vores rådgivning. at der er et stort potentiale i at levere russere besøgte Svetly kommune og blev betalt kollektivt, og derfor var man med effektiv energiledelse kan Så det er helt sikkert noget, som udstyr og knowhow til det russiske marked. Derfor er det en god inve- dens fjernvarmeforsyning teploset. der ingen incitamenter til at spare – spare betydeligt mere end de ca. danske rådgivere kan gøre frem- stering for de nordiske lande at støtte med på kurserne i Rusland var prak- hverken for kunderne eller for vær- 20-25 procent, man regner med her over i Rusland og i andre lande, siger disse initiativer, siger Arne Grove. tikere – driftschefer og ingeniører ket, fortæller mads Bo andersen. i danmark. det er et incitament, der mads Bo andersen.26 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 27
  • 15. småt NYT ISO 9001 hvert 7. minut Vidste du, at… Mere end 1 million virksomheder og Standarden for insulinpenne har indfly- Med insulinpennen har de mange dia- organisationer er certificeret efter ISO delse på millioner af diabetikere verden betikere mulighed for at injicere den helt 9001 for kvalitetsledelse. Alene i 2009 var over. International Diabetes Federation præcise dosis insulin flere gange daglig. der en tilvækst på cirka 8 %, hvilket svarer (IDF) vurderer, at der i 2009 var ca. 285 Det giver en bedre regulering af blodsuk- til 80.000 nye certificeringer efter den millioner voksne diabetikere i verden. kerniveauet, og patienternes risiko for populære standard. Standarden for kvali- at udvikle de ubehagelige sendiabetiske tetsledelse skaber overblik over virksom- Organisationen anslår desuden, at antal- komplikationer er derfor mindre. hedens arbejds- og forretningsgange. let på verdensplan vil stige til 435 millio- Derfor er ISO 9001 et effektivt styrings- ner inden 2030. Dermed er diabetes, som Dansk Standard har ansvaret for det instrument til at overvåge og korrigere er en af de mest omkostningskrævende internationale udvalg, der udvikler stan- virksomhedens handlinger. sygdomme i både menneskelig og øko- darden. nomisk henseende, på vej til at blive et af Nu kan du købe ISO 9001 som lydbog. verdens største sundhedsproblemer. Se www.ds.dk/lydbog. 150.000 sygemeldte hver dag 91 % kender Svanen, der står for skrappe Niels Madelung Niels Madelung Foto: Michael Altschul / Visuelmedie Sygefraværet i Danmark har en høj pris. Alene udgifterne miljøkrav, hensyn til sundhed og god til sygedagpenge og løn under sygdom koster mere endEn virksomheds risiko­dens tolerance er vigtig for driftssikkerhed og over­ Hvor skal virksomhedens ”Uoverskuelighed, naivitet – måske tilsat kvalitet. (Kilde: Undersøgelse foretaget af Respons, 2010). risikotolerance lidt dovenskab – har 37 milliarder om året. Dertil kommer de mere skjultehvordan virksomheden beslutter enet ud- levelsesevne. I bogen giver Niels Madelung bud på, ligge? gjort, at vi er blevet mere Læs mere på www.ecolabel.dk GLID IKKE I BANANSKRÆLLEN relevant risikotolerance ud fra en vurdering af tillidsfulde i omgangen gifter som følge af produktionsforstyrrelser, vikardæk- og processerne. GLID forretningen, markedet med informationer, selvom det burde forholde ning, manglende service og pres på de øvrige Bogen er skrevet til ledere ogbeslutningen om, medar- til dem om at involvere sig i NIELS MADELuNG er seniorråd­ er en opfordring sig modsat.” LiLLe chip IKKE hvor virksomhedens risikotolerance skal ligge. giver hos Dansk Standard for bejdere. private og offentlige virksom­ heder, der ønsker at forbedre Den giver redskaber og cases til at finde den med stor effekt deres processer, herunder at sikre rette balance i omgangen med forretnings­ Mange virksomheder forsøger at sætte initiativer ivirksomheder risikererogså, deres forretningsaktiver. Han er I BANAN- væsentlige aktiver. Forfatteren forklarer bestyrelsesmedlem i Rådet for større IT­sikkerhed og medlem hvorfor så mange at af Råd for Digital Sundheds glide i bananskrællen – også selvom de mener gang, der skal forebygge og nedbringe sygefraværhave defineret en tolerancetærskel. at – men Informationssikkerhed, deltager aktivt i ISO og CEN (European Der var engang, hvor man omhyggeligt måtte skrive sit SKRÆLLEN Committee for Standardization) og er indlægsholder, blogskri­ det kan være svært at arbejde systematisk med sundhed. bent samt fast klummeskribent for Computerworld. navn på et lille kort bagerst i den bog, man ville låne, og Til det formål har Dansk Standard udarbejdet en stan-  aflevere det til bibliotekaren. Siden kom stregkoderne til dard for sundhedsledelse, DS 10001 – Sundhedsledelse og gjorde processen lidt nemmere. I dag – hvor du kan  i virksomheder, der gør det muligt for virksomheder at bestille bøgerne hjemmefra på din iPad – foregår låne-    koordinere indsatsen, så den hænger sammen med virk- processen langt de fleste steder ved hjælp af en såkaldt somhedens størrelse, behov og strategi. RFID-chip, der automatisk identificerer bøgerne. DS 10001 kan etableres som et selvstændigt system Overraskelser koster dyrt RFID-teknologien, der har revolutioneret bibliote- eller indgå i et integreret ledelsessystem, fx arbejdsmil- kernes datahåndtering, er nu beskrevet i en international Hovsa! Der var engang, hvor strømsvigt, influenzaepi- jøledelse. (kilde: Beskæftigelsesministeriet) demi og dårlig presseomtale ikke kunne få en admi- standard, DS/ISO 28560. nistrerende direktør til at ryste på hånden. Og hvor en Med den nye internationale standard vil resten af mærkbar effekt af fugleinfluenza, klimaforandringer og uroligheder i kølvandet på karikaturtegninger var verden følge med i den teknologiske udvikling. Det vil utænkelig. Sådan er virkeligheden ikke længere. Allige- gøre det lettere at udveksle bøger lande imellem, og vel er der mange virksomheder, der lader sig overraske producenter af software og hardware vil kunne udvikle af risici, de allerede har identificeret. Faktisk er danskefæLLes opLader ledere langt dårligere til at handle på faresignaler end standardiserede produkter, hvilket vil medføre store be-gavner miLjøet deres europæiske kolleger. Og overraskelserne koster sparelser. dyrt på bundlinjen.Fremover kan du sagtens låne sidemandens oplader, selv om Hvis du overvejer at se faresignalerne omkringhans mobil ikke er samme mærke som din. Der er nemlig kom- din virksomhed i øjnene, kommer du ikke uden ommet en fælles standard for mobilopladere, EN 62684, som skal gøre Niels Madelungs bog Glid ikke i bananskrællen (2011).det muligt at producere en fælles mobiloplader, der passer til alle Her stiller Madelung skarpt på, hvordan virksomhedermobiltelefoner uanset type og mærke. kan beslutte en relevant risikotolerance ud fra en vurde- Nu, hvor alle har mulighed for at bruge de samme ring af forretningen, markedet og processerne.ladere, behøver du ikke – som du sikkert gør i dag – at smide dengamle oplader væk, når du får en ny telefon. Der er stor sandsyn- Bogen koster kr. 236 ekskl. moms og kan købes pålighed for, at du kan genbruge den, du har. Dansk Standard har webshop.ds.dkfaciliteret arbejdet med at udvikle standarden fra dansk side.28 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 29
  • 16. Foto: Tomas Bertelsen Kvadrat: Vi hos den internationale tekstil- virksomhed Kvadrat står miljø højt på dagsordenen. Flere har stofkvaliteter er mærket med det europæiske miljømærke Blomsten, der stiller krav til »Vi forsøger at miljøpåvirkningen. producere på en et måde, der ikke belaster mere end højst nødvendigt, så vi med god ansvar samvittighed kan sige, at det her er i orden« mette Bendix, direktør i Kvadrat der er mange parametre, der spil- ler ind, når man vælger stof til sofa, puder eller gardiner. parametre som farve, kvalitet og pris spiller en rolle, og i flere og flere tilfælde også miljø. tekstilvirksomheden Kvadrat har ta- get konsekvensen og mærket flere af sine stofkvaliteter med det europæi- ske miljømærke Blomsten – både for at imødekomme kundernes behov og for at kunne se sig selv i øjnene. ›30 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 31
  • 17. »Blomsten passer til os, fordi vi har hele kæden med fra start til slut. Vi sikrer en miljørigtig livscyklus for produktet fra vugge til grav ...« – i og med at de produkter, vi slut. vi sikrer en miljørigtig livscyklus for os, at vi har arbejdet med miljø gældende leverandør. vi forsøger at har integreret miljø i det interne ar-sælger, er nogle, som slutbrugere, for produktet fra vugge til grav, hvor i så mange år. men i bund og grund skubbe til dem. de er nu på vej i rigtig bejde, der bl.a. tæller en miljøpolitikbåde offentlige og private, er meget mange af de andre mærkningsord- handler det om at få fokus på det, vi retning, så det hjælper. de laver nu og scorecards.tætte på, synes vi, at produktet og ninger tager det færdige produkt og bruger i produktionen. måske kan vi processen om, så det lader til, at vi – miljø indgår som de øvrigeproduktionen af det, er enormt går ud og tester det på forskellige uden de helt store problemer skifte på kort sigt kan opfylde kravene. det forretningsområder, når hver afde-vigtige. derfor forsøger vi at pro- områder. Så kan der jo være sket rig- til noget bedre. på sin vis har det væ- er mange års skubben-i-gang, der ling laver et miniscorecard, der skalducere på en måde, der ikke be- tig meget i hele produktionsforløbet, ret meget let, siger mette Bendix. ser ud til at virke, siger mette Bendix, sikre, at de mål, vi har sat op, bliver BLOMSTEN OG SVANENlaster mere end højst nødvendigt, der ikke er fokus på. det, syntes vi, der tror og håber, at hvis alle presser nået. det er også med til at sikre, at Den europæiske Blomst og den nordiskeså vi med god samvittighed kan sige, var ærgerligt. derudover er Blom- Pres på leverandører på, vil der ske noget på leverandør- vi snakker miljø løbende, får fulgt op Svane er de to eneste miljømærker, der er officielt anerkendt i Danmark.at det her er i orden, fortæller mette sten en europæisk mærkning, der Kvadrats produktion foregår uden fronten: og ændret, hvis det er det, der skalBendix, direktør i Kvadrat, en af dan- har betydning dér, hvor vores kunder for virksomheden. derfor er dialo- – man skal være tålmodig, sam- til, siger mette Bendix og tilføjer, at Blomsten er det europæiske miljømærke. Det blev etableret i 1992 af EU-Kommis-marks førende tekstilproducenter, er, fortæller mette Bendix. gen med underleverandørerne altaf- tidig med at man skal være utålmo- Blomsten også giver værdi på den sionen, og Danmark har været med frasom samarbejder med danske og gørende i bestræbelserne på at for- dig, for ellers sker der ikke noget, si- interne front: starten. Blomsten anvendes i hele Europa.udenlandske tekstilkunstnere og har Miljøarbejde gav bonus bedre miljøet: ger hun med et smil. – Blomsten giver en stor sig- Svanen er det nordiske miljømærke. Detegen produktudviklingsafdeling, der i dag har Kvadrat 15 tekstiler, der er – vi har prøvet at se på, hvordan nalværdi over for vores egne med- blev etableret af Nordisk Ministerråd ier forbindelsesled mellem designere mærket med Blomsten, og målet er vi kan få ringene i vandet til at brede Stor signalværdi arbejdere og organisationen. det er 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanen anvendes i alle nordiske lande,og underleverandører. at få endnu flere. ifølge mette Bendix sig, så det ikke kun er os, der taler Kvadrat har senest udviklet en stof- vigtigt, at de kan spejle sig i os og i dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og har det krævet rigtig meget doku- miljø, men at det også sker bagud i kvalitet, hvor der hverken anvendes arbejdspladsen. de skal opleve, at Island.Fra vugge til grav mentation, men ikke store ændrin- forsyningskæden. med mærknings- farvestoffer eller kemikalier. her er der er en god fornemmelse for det, Miljømærkerne gør det nemt og hurtigtvirksomheden blev 9001-certifice- ger i produktionen af tekstilerne. der ordningen var det muligt at skubbe miljøet tænkt ind inden opstartspro- og synes, at det, som de er med til, at finde miljøvenlige produkter. Når etret i 1992, miljøcertificeret i 1997 og blev ændret nogle enkelte farvestof- endnu mere på, siger mette Bendix. cessen i stedet for at ændre på den er rigtigt, siger mette Bendix. produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er der garanti for:i 2004 blev det første produkt, det fer og udskiftet nogle få olier, der var Kvadrat oplevede for nylig, at de ikke efterfølgende. de dæmpede natur-legendariske hallingdaltekstil, mær- bedre for miljøet. kunne få Blomsten på et produkt, farver står i skarp kontrast til de glade › Skrappe miljøkravket med eu-Blomsten. – vi ændrede som sådan ikke fordi der indgik et kemikalie som en farver, virksomheden ellers er kendt › Hensyn til sundhed › God kvalitet. – Blomsten passer til os, fordi på produktet for at komme hertil. katalysator i processen. for. men der skal være plads til mil-vi har hele kæden med fra start til Jeg tror, at det var en stor bonus – vi har været efter den på- jøet, vedholder direktøren, der også Læs mere på www.ecolabel.dk32 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 33
  • 18. KRafTVæRKET træder til, når vedvarende energi Illustration: Claus Nørregaard ikke er nok. ElNETTET kommuni- kerer med den enkelte VINDmøllEN sælger husstand. strøm til nettet, når det blæser. SOlpaNElERNE leverer strøm til husstanden – og overskudsstrøm til nettet. VaSKEmaSKINEN er programmeret til at starte, vi skal til at tænke helt ander- når elektriciteten er billigst. ledes på vores forbrug af elek- ElmÅlEREN mod- og afregner el, fx når huset tricitet, hvis vi for alvor skal selv producerer el. være bæredygtige – det skal smart grid hjælpe os med. SmaRT gRID INTERfaCE sørger for kommuni- kation mellem elnet og husstand. Fremtidens VaRmEpumpEN starter automatisk, når elektrici- teten er billig. intelligente el hvis du skal være bæredygtig i fremtiden, skal du nok vænne dig til, at dit elforbrug stiger. det lyder paradok- salt, men hvis nu du til gengæld kan skrotte oliefyret og benzinbilen, og hvis elektriciteten til din varmepumpe, elbil og andet forbrug kommer fra vind- og solenergi, så er der ganske god og bæredygtig fornuft i det. Fremtidens styring af energien vil sikre, at vi udnyt- ElbIlEN lades, når ter den bæredygtige energi bedst muligt. i vores eksi- strømmen er billig, fx om natten. sterende system er det svært at udnytte eksempelvis ›34 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 35
  • 19. vindmøllestrøm, lige præcis når det blæser, og solenergi, kation kan eksempelvis vores elbiler bruges som et back- Gode chancer for indflydelsenetop når solen skinner. på et konventionelt kraftværk uplager for vindproduceret strøm, som nettet kan trække danske virksomheder har rigtig gode muligheder for atkan man skrue op for produktionen på tidspunkter, hvor på ved spidsbelastninger. sætte solide fingeraftryk på de kommende internationaleman ved, at der bruges meget energi, men hvordan skru- udnytter vi elsystemerne tilstrækkeligt smart, vil vi standarder. Senior standardiseringskonsulent Regnarer man op for en vindmølle? kunne bruge den vedvarende energi til langt den overve- Schultz fra dansk Standard understreger, at de danske – det er derfor, vi arbejder med smart grid. Smart jende del af forbruget og så kun have kul- eller gasfyrede ekspertiser er efterspurgt i de internationale grupper, dergrid er en vifte af interaktive måder at kommunikere mel- værker som backup, hvis noget går galt. arbejder med at udvikle standarder, og også herhjemmelem elsystemer på, så vi udnytter strømmen bedst muligt i øjeblikket findes teknologien. man kan godt få va- er der behov for virksomhedernes input.og får mest ud af den bæredygtige energi. et eksempel skemaskiner og varmepumper til via en gateway at kom- – i vores forum for smart grid og vedvarende energier, når vi juleaften tænder for ovnene i hele landet for munikere med systemer, men problemet er, at teknolo- sidder allerede en lang række virksomheder, ligesom enat stege ænder. Så skruer man op på elværket. men hvis gien endnu er så dyr, at almindelige husstande ikke vil del deltager i udvalg, der udvikler de enkelte standarder.værket er en vindmølle, kan man ikke skrue op. vi skal så kunne få en rimelig tilbagebetalingstid. men når det hele og deres erfaringer er ekstremt vigtige for os. derfor vilat sige flytte ansvaret for forbruget til forbrugeren i ste- kan integreres i smartphones, og vi skipper gatewayen, vi gerne have endnu flere virksomheder med i arbejdet, Fra computer ellerdet for producenten, og det kan smart grid hjælpe med, smartphone kan den begynder det at blive økonomisk overkommeligt. siger Regnar Schultz. enkelte løbende kon-forklarer forskningschef Kim Behnke fra energinet.dk. trollere sit elforbrug og kommunikere med det Vi venter på standarder Med for bordenden offentlige elnet gen-Bornholmere er forsøgskaniner nem en smart grid- – det kræver, at der er nogle producenter, der vil ud- han påpeger, at netop danske virksomheder kan sidde enhed. Det betyder,energinet.dk deltager sammen med andre i en række for- at husstanden døgnet vikle udstyret, og det kræver igen nogle internationale med ved bordenden i de internationale udvalg, fordi vi rundt er informeretsøg med intelligente elsystemer – blandt andet er Born- om, hvornår det er standarder, som de kan rette sig efter. det duer ikke, at vi på globalt plan er meget langt fremme med viden om billigst at købe strøm,holm udset til at agere forsøgsområde, hvor så meget fx på tidspunkter, ender i samme situation som med videobånd, hvor flere vedvarende energi. derfor er det også oplagt, at danskesom muligt af den lokalt producerede vedvarende energi hvor der produceres systemer kæmpede mod hinanden, indtil det ene system virksomheder kan hjælpe andre lande med at implemen- meget elektricitet fraskal udnyttes lokalt. ved at installere kommunikations- vedvarende energi vandt, og hvor de, der havde investeret i apparater til de tere de internationale standarder og lede de internatio- som vindmøller ogudstyr i boligerne og i produkter som vaskemaskiner og solceller. andre systemer, sad tilbage med en lang næse og et næ- nale grupper. det skaffer også vigtig viden til danmark,tørretumblere kan den enkelte husstand være i kontakt Dermed kan man selv sten ubrugeligt udstyr. det skal være sådan, at eksem- på samme måde som danske virksomheder kan dele de-med elsystemet døgnet rundt og dermed sikre, at forbru- styre, at opladningen pelvis alle mærker af vaskemaskiner kan bruges direkte i res viden med kolleger i andre lande. af store elforbrugereget i vid udstrækning følger den skiftende produktion fra som fx varmepumpen systemet – de skal ikke have hver sin type kommunika- – i forum for smart grid diskuterer vi, hvordan vi eller opladeren til elbi-vindmøller eller solceller. len starter på det mest tionsudstyr, understreger Kim Behnke, der mener, at det udvikler services til smart grid, og vi diskuterer, hvordan optimale tidspunkt. – det kan være, at du sætter din vaskemaskine til at haster med at få udviklet de internationale standarder for smart grid skal håndteres mest sikkert og praktisk, når detstarte, når elsystemet fortæller, at det blæser godt, og at smart grid. gennemføres. eksempelvis er et af de hotte emner ligestrømmen derfor er billig og bæredygtig. det kan også der er da også arbejde i gang mange steder for at nu datasikkerheden, altså eksempelvis hvordan man sik-være din varmepumpe, der kun slår til, når strømmen er få standardiseret intelligente elsystemer. et eksempel er rer, at dine data fra husstanden ikke misbruges af andre,billig, ligesom din elbil kan lades på forskellige tidspunk- STORE PENGE I SMART GRId det danske ediSon-projekt, som leverer data til arbejdet understreger Regnar Schultz fra dansk Standard.ter alt efter elpriserne. tanken er, at forbrugeren med fem med en standard for elbiler, og som på sigt skal sikre, at Der er både store og små virksomheder,minutters intervaller skal kunne handle strøm døgnet som arbejder på at udvikle apps og soft- elbiler af alle mærker kan lades alle steder. læs, hvordan du deltager i smart grid-forum,rundt – selvfølgelig med hjælp fra teknologien. det skal ware til systemerne, og at være på forkant dansk Standard og energinet.dk er de primære på www.smart-grid.dk med smart grid kan vise sig at være envi undersøge i stor skala, når hver tiende bornholmske rigtig god investering. Eksempelvis anslås danske deltagere i arbejdet i standardiseringsorganisati-husstand får installeret automatik og målere, fortæller amerikanske Cisco Systems smart grid- onerne ieC (international electrotechnical Commission) udvikling at kunne indbringe 500 mia.Kim Behnke. og CeneleC (european Committee for electrotechni- dollars på sigt. En anden gigant, Google, er klar med et gratis »powermeter«, som cal Standardization), som arbejder med en standard for,Vi skal være prosumenter skal installeres i 40 mio. amerikanske og hvordan prissignalet skal kommunikeres mellem kunder canadiske husstande og fungere sammennår vores husstand er i stand til at kommunikere med med hardware fra GE, som betaler gildet. og aktører på markedet. her er der allerede nogle del-elsystemet, indebærer det mange fordele. men rigtigt standarder klar – blandt andet for teknisk kommunika-bæredygtigt bliver det først, når vi alle bliver »prosu- tion med varmepumper, ladestandere og frysere.menter« – både producenter og konsumenter af energi. Kim Behnke regner med, at en fælles hovedstan-husstandsvindmøller og solceller producerer en del af dard for smart grid (ieC 61850) kan være klar i sommerenden energi, vi bruger, mens måleren løber baglæns når vi 2012, hvorefter mange undergrupper af standarder skalleverer overskudsel til nettet. og med intens kommuni- forhandles på plads.36 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 37
  • 20. Foto: Randers Arkitekten Bæredygtigt byggeri skal certificeresder findes i dag et hav af bæredygtigebyggerier, men ingen standarder. det gørdet svært at sammenligne byggerierne.Både arkitekter, entreprenører og kan bruges herhjemme, og i første netop arkitekterne er oftest dem,bygherrer efterspørger værktøjer, omgang har vi valgt at lægge os op der skal få enderne i et byggeprojektder kan fortælle dem nøjagtigt, hvad ad den tyske standard dgnB, som til at mødes. de skal indtænke bådede skal satse på, når de vil bygge bæ- vi mener bedst tager hånd om alle bæredygtigheden, de sociale ele-redygtigt. en lang række standarder aspekter af bæredygtighed: det so- menter, æstetikken og økonomien ibåde herhjemme og i udlandet kan ciale element, miljøet og det økono- projektet og har derfor en stor inte- »Hele øvelsen går En kommende certificeringsordning for bæredygtigt byggeri skal gøre det letterevurdere enkelte dele af et byggeri, fxfortælle om energiforbrug ved be- miske element. desuden er det vig- tigt, at standarden kan tilpasses de resse i at kunne dokumentere byg- geriets bæredygtighed. ud på at skabe at bygge bæredygtigt og tænke driften af hele byggeriets levetid ind i byggeriet.stemte tykkelser isolering, men hidtil lokale forhold, og at vi kan indpasse et system, hvor Ordningen skal basere sig på danske og europæiske standarder.har der ikke været en samlet stan- de danske standarder, der findes i Fagfolk skal indstille det er muligt atdard, der kan bruges til at fortælle, dag, forklarer bæredygtighedskon- kriterierom et byggeri er bæredygtigt og i sulent mikael Koch, danSKe aRK, og Syv teknikgrupper arbejder i green sammenlignehvilken grad. bestyrelsesmedlem i green Building Building Council med energi, pro- byggerier, der bruger de standarder, som bygnings- – vi håber, at certificeringen vildansk certificering Council denmark. cesser, økonomi og indeklima. tek- nikgrupperne er sammensat af fag- fremmer bære- reglementerne henviser til. hele øvelsen går ud på at skabe et system, betyde, at man lægger mere vægt på vurdering af livscykluskalkulationer,green Building Council denmark ar- Klar i 2012 folk som ingeniører, arkitekter, for- dygtigt byggeri. hvor det er muligt at sammenligne altså ser på driften i hele byggerietsbejder på at etablere en dansk certi-ficeringsordning inden for bæredyg- hvis alt går som forventet, kan de første afprøvninger af den nye certi- skere fra Statens Byggeforsknings institut, SBi – og af repræsentanter Det skal være et byggerier, der fremmer bæredygtigt byggeri. det skal være et værktøj til at levetid. det vil alt andet lige være med til at højne kvaliteten af bygge-tighed. tanken er, at ordningen skal ficeringsordning på fem pilotprojek- for bygherrer, entreprenører og byg- værktøj til at diskutere og lave aftaler, som sikrer riet, understreger mikael Koch.benyttes på såvel den eksisterende ter gå i gang allerede i slutningen af gematerialeindustrien, og de skal diskutere og den største bæredygtighed, under-bygningsmasse som på nybyggeri, 2012. mikael Koch venter, at der kan bl.a. indstille, hvilke kriterier den nye streger mikael Koch.men i første omgang er certificerin- skrives en version 1.0 omkring års- certificeringsordning skal indeholde, lave aftaler, somgen målrettet erhvervsejendomme. skiftet, og at de første certificeringer og definere grænseværdier. sikrer den største Mere vægt på livscyklus – der er mange, der efterspør-ger en dansk standard for bæredyg- efter den nye standard kan gå i gang i begyndelsen af 2012. der skal dog – der findes mange forskellige standarder på europæisk plan på de bæredygtighed.« næste skridt er at kigge på andre kategorier af byggeri, både eksiste-tighed, ikke mindst investorer. derfor først uddannes auditorer. enkelte områder, og hvor der findes rende byggeri, boliger og senere ho-arbejder vi på at skabe et system, der mikael Koch er arkitekt, og danske, bruger vi dem, ligesom vi spitaler og andre specielle byggerier.38 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 39
  • 21. europas mest energivenlige hus opføres Illustration: Randers Arkitekten Foto: Tomas Bertelseni Randers. Køberen er en helt almindeligfamilie på to voksne og tre børn.+Energi iRandershvis vi for alvor skal gøre noget ved Energineutral villa Energi Study-House #01 er et +energihus, der kan spare en familie mange penge til el ogvores energiforbrug, skal ganske al- villaen, som bliver på 181 m2, opfø- »af husets samlede opvarmning. Det efterlever alle krav i bygningsreglementet.mindelige husstande med. derfor res under konceptet »energy Stu- energiforbrug kan 10 %er det vigtigt, at energivenlige huse dy-house #01«. villaen er dermed tilskrives brugerneskommer ned i et prisleje, hvor det er et +energihus. det vil sige, at hvis adfærd, mens 90 % fokus. han anslår, at af husets sam- solvarme varmer huset op gratis. i dække både det Co₂, som er blevetattraktivt for almindelige huskøbere bygherren, som er en familie på to kan reguleres ved lede energiforbrug kan 10 pro- det omfang familien ikke selv bru- brugt i produktion og transport afat investere. den tankegang har be- voksne og tre børn, holder sig på smarte installationer og cent tilskrives brugernes adfærd, ger elektriciteten, sælges den til det byggematerialer, og det Co₂, fami-tydet, at flere arkitekter nu arbejder et elforbrug på 3.500 kWh/h, vil det et godt tænkt byggeri.« mens 90 procent kan reguleres ved offentlige net – så elmåleren faktisk lien bruger på transport. håbet er, atmed energikoncepter for parcelhuse blive helt gratis at bo i huset. smarte installationer og et godt »kører baglæns«. huset lever selv- der i nærmeste fremtid bliver udvik- Brian Andersen, arkitekt og leder af– både nybyggeri og renoveringer af – det er en helt almindelig fa- Randers Arkitekten. tænkt byggeri. følgelig op til alle krav i bygnings- let nogle simple værktøjer, som kanældre huse. en af dem er Randers milie, der skal bo i huset. de er ikke – der er jo ikke tale om, at man reglementet og bliver trykprøvet redegøre for den totale udledning afarkitekten. idealister, når det kommer til bære- skal lave mad over åben ild eller va- og målt igennem, så alt kan doku- Co₂ ved byggeri og drift af et hus, Selvom arkitekt Brian andersen dygtighed, men de kan se det øko- Fakta om ske sit tøj i koldt vand. vi skal leve menteres, inden nøglerne afleveres siger han.kun har været selvstændig arkitekt i nomiske potentiale i at slippe for Energy Study­House # 01 som normalt, men ved eksempelvis til familien, der skal bo der. alt sker igodt seks måneder, har han årelang udgifter til el og opvarmning. og så › Fuldmuret, 2-etagers villa at installere led-belysning og byg- et tæt samarbejde mellem håndvær- Elementer er fremtidenerfaring i bæredygtigt byggeri fra sin er det lige nu et godt tidspunkt at på 181 m² ge vinduespartier og udhæng på en kere, arkitekt og rådgiver. arkitekten mener, at fremtiden til-tidligere arbejdsplads. bygge på, fordi byggematerialer på › Husets pris er 3,2 millioner måde, som sikrer varme om vinteren hører præfabrikerede huse, hvor han er oprindelig uddannet grund af krisen er billige, understre- kroner alt inklusiv og køligt indeklima om sommeren, CO₂­forbruget er ikke med elementerne laves på fabrikker, tryk-tømrer og har senere som arkitekt ger Brian andersen, som anslår, at › Europas mest energivenlige kan vi bringe elforbruget drastisk Selvom huset på Kong helgesvej prøves osv., og hvor byggeriet derforarbejdet på en stor tegnestue, hvor kvadratmeterprisen på huset kom- villa ned, understreger Brian andersen. overstiger alle de kommende ener- går hurtigt og ikke er så afhængigthan beskæftigede sig med bære- mer til at ligge på ca. 15.000 kr. › 0 kr. i varmeudgifter gikrav i dansk lovgivning, mener af vejrforhold. det vil være rentabeltdygtigt nybyggeri og renovering. i dokumenterer bæredygtig­ Brian andersen dog stadig, at meget både for private bygherrer og for Fokus på brugerdriften › 0 kr. i eludgifter hedendag er energy Study-houses # hans kan forbedres. store udviklere – eksempelvis alme-forretningskoncept, og i august tog Brian andersen mener, at der alt han har professionelle rådgivere til – med dette hus er vi dog ikke ne boligselskaber.håndværkerne første spadestik til for længe kun har været fokuse- at dokumentere bæredygtigheden fremtidssikret på alle områder, fx Med standarden for indeklima DS 3033det, som arkitekten betegner som ret på bygningsdriften, når man i huset, som med solceller/solfan- kunne man forestille sig, at et hus i kan du måle og vurdere indeklimaet.europas mest energivenlige private taler om bæredygtighed. mens ger på taget producerer elektricitet fremtiden skal kunne producere til- Køb den på webshop.ds.dkvilla. den ligger på Kong helgesvej i selve brugerdriften – det daglige for- til nettet og til at dække jordvarme- strækkeligt meget vedvarende ener-Randers nv. brug i familien – ikke har været i pumpen, som sammen med passiv gi til foruden det daglige forbrug at40 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 41
  • 22. Helene Regnell, director of corporate responsibility, Maersk Line: »Valideringen er værdi- går du rundt Køb rådgivning fuld, når vi kommunike- med en forfatter om standarder rer eksternt; vi kan sige, at det ikke bare er os selv, i maven? og miljømærker der har stukket en finger Henrik Stærmose, ingeniør i Vi søger løbende forfattere, der har erfa- Neogrid Technologies: i jorden. Dansk Standard ring med brugen af standarder, og som brænder for at skrive. Du arbejder højst har været inde over og hvad siger vores kunder? bekræftet os i, at vi har sandsynligt med ledelsesstandarder, men behøver ikke være ekspert. Til gengæld »I smart grid-forum hos Dansk skal du have en idé om, hvordan man set rigtigt. Vi vil bruge Standard udveksler vi mest erfarin- formidler praktisk erfaring med ledelses- deres anbefalinger som ger, og det er vigtigt for os at holde standarder om fx kvalitet, miljø, energi, input, når strategien skal os ajour med, hvad der sker, men sundhed og fødevarer. Du skal med enkle budskaber kunne give læseren indblik revideres i de kommende det er også vigtigt, at industrien i, hvordan man anvender og efterlever måneder.« sætter fingeraftryk på standardise- kravene – gerne med hensyn til særlige udfordringer. Brug for rådgivning? ringen og kommer med deres input, Vi tilbyder en redaktionel gennemgang Kontakt consulting@ds.dk eller så det hele ikke bare bliver trukket af manuskriptet, ligesom vi sørger for korrekturlæsning, grafisk opsætning og salgschef Jacob Leerhøj på 2072 1009. ned over hovedet på os.« produktion samt salg og markedsføring. Få indflydelse og Interesseret i et af vores 250 udvalg? Se www.ds.dk/udvalg, eller Kontakt håndbogsredaktør Mikkel Hvass kontakt informationskonsulent Marianne Goor på 3996 6272. på mh@ds.dk eller 2531 7051 og hør mere. viden i vores udvalg Sæt dit fingeraftryk Mette Bendix, direktør i Kvadrat: på standarder Inden standarder sendes i handlen, har Susanne Stormer, global chef for du og andre mulighed for at kommentere bæredygtighed i Novo Nordisk: »Blomsten passer til os, fordi vi har dem. Vi har samlet de nyeste forslag til hele kæden med fra start til slut. Vi internationale, europæiske og danske »ISO 26000, den internationale standarder på www.ds.dk/forslag, hvor sikrer en miljørigtig livscyklus for du kan hente alle forslag gratis og sende standard for samfundsmæssigt produktet fra vugge til grav, hvor dine kommentarer til udvalget. Du kan ansvar, har været igennem den mange af de andre mærknings- også melde dig ind i udvalget og deltage aktivt i udviklingen af standarder i en bredest funderede stakeholder- ordninger tager det færdige produkt af de internationale eller europæiske proces nogensinde. Det at få så og går ud og tester det på forskellige arbejdsgrupper. mange forskellige mennesker over områder. Så kan der jo være sket Kontakt informationskonsulent hele verden til at arbejde sam- rigtig meget i hele produktions- Marianne Goor på 3996 6272 for at høre men om en definition af, hvad forløbet, der ikke er fokus på. Det mere om, hvordan du deltager. samfundsmæssigt ansvar er, er en syntes vi var ærgerligt. Derudover er kæmpe bedrift. Det viser, at det Blomsten en europæisk mærkning, ikke bare er noget, man gør i denne der har betydning dér, hvor vores her del af verden, men at der er et kunder er.« globalt fundament for samfunds- Hør om licens til Blomsten og Svanen. mæssigt ansvar.« Kontakt kundekonsulent Laura Raundorf på 4173 6838. Få indflydelse på de internationale standarder. Kontakt informationskonsulent Marianne Goor på 3996 6272.42 DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR 43
  • 23. hør mere om, hvordani skaber vækst og kvalitetmed CSR.Kontakt vores konsulenter på ds@ds.dk, eller ring39 96 61 40.vil du opdateres med nyheder fra dansk Standard?tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev påwww.ds.dk/nyhedsbrev.Viden Viden Viden Indflydelse Indflydelse Indflydelse NetværkNetværk Netværk

×