Vækst + kvalitet #3 - juni 2011

2,136 views

Published on

I magasin #3 juni 2011 sættes der fokus på ledelsessystemer. Hvor mange er det lige, der er? Og hvad hedder de? Få overblikket her.

For mere info besøg www.ds.dk

0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total views
2,136
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
6
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Vækst + kvalitet #3 - juni 2011

  1. 1. »Risici erblevet hårdbusiness.« »Standarder fungerer i dag som værktøj for virksomheder til at sikre, at de hele tiden har fokus på at forbedre deres kvalitet.«ISO 9001:Denmoderneledersværktøj MAGASIN #3 JUNI 2011 DANSK STANDARD vækst + kvalitet + LEDELSESSYSTEMER: »UNIKKE BEHOV KRÆVER UNIKKE LØSNINGER« · EGEDAL KOMMUNE FIK STYR PÅ KVALITETEN · BRANcHESPEcIFIKKE STANDARDER · VIFTEN AF LEDELSESSYSTEMER
  2. 2. Hvordan ser som formand for ISO’s tekniske be- styrelse – sammen med ISO – mål- rettet på at forbedre de eksisterende ledelsessystemer og udvikle nye fremtidens som fx de nye ledelsessystemer for samfundsansvar (cSR) og sundheds- ledelse. I disse år er et af vores mål at ledelsessystemer gøre det lettere for virksomheder at designe et »personligt« ledelsessy- Jesper Jerlang er standardiserings­ direktør i Dansk Standard. stem, der matcher den enkelte virk- somheds reelle behov og virkelig- ud? hed. Det betyder, at uanset om For mange virksomheder i Danmark stiller vi skarpt på ledelsessystemer virksomheden vælger at styre risici, er det nærmest blevet et helt almin- før, nu og i fremtiden. Vi tager en kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, energi- deligt krav, at man som leverandør tur ad Memory Lane med ISO 9001, forbrug,informationssikkerhed,føde- skal kunne dokumentere sin kvalitet, der nærmer sig sit 25-års jubilæum; varesikkerhed, social ansvarlighed, sin omgang med miljøet, arbejdsmil- undersøger, hvordan ledelsessyste- robusthed eller sundhed, vil det kun- jøet, energiforbruget, fødevaresik- merne bliver brugt i dag; og rejser ne omfattes af ét samlet ledelsessy- kerheden og senest klimaet og den ud i fremtiden, hvor der allerede nu stem. Fremover skal virksomheder sociale ansvarlighed. foregår et stort arbejde med at har- altså ikke købe hele pakken, men kan Med andre ord: Kunne bevise, monisere indholdet af alle de ledel- i stedet kombinere de elementer, der at der er styr på disse ting, og helst i sesstandarder, der bygger på ISO’s har reel betydning for virksomhe- form af et certificeret ledelsessystem grundprincipper for systemledelses- dens vedvarende succes. til overholdelse af ISO 9001, ISO standarderne. Vi håber, at du vil tage med på 14001, OHSAS 18001, ISO 22000 I Dansk Standard arbejder vi en tur i vores tidsmaskine og samle osv. erfaringer sammen, der giver ny in- Men hvordan ser fremtidens le- spiration til dit ledelsessystem. delsessystemer ud? I dette magasin Jesper JerlangUdgivet af: Dansk StandardDansk Standard,Kollegievej 6,2920 Charlottenlundwww.ds.dkAnsv. redaktør:Palle Almar KnudsenRedaktion:Lane Markholt­Hansen,Gunnar Lomborg, HanneDyrmann og Fie SkovKorrektur: Helen KøbkeLayout: Søren Damstedt,TrefoldOplag:3000 eksemplarer2 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 3
  3. 3. Illustration af Majbrit Linnebjerg Ledelsessystemer: Unikke behov kræver unikke systemer Virksomheder kan effektivere deres arbejde med ledelsessystemer ved at bygge dem sammen. Men behøver man implementere hele ledelsessystemet hver gang? Dansk Standard vil fremadrettet arbejde på forenkling og modulopbyggede systemer. Mængden af ledelsessystemer har gennem de senere år nået et stort omfang. Senest er de danske standarder for sundhedsledelse og cSR stødt til familien af ledelses- standarder, der bl.a. også rummer kvalitet, miljø, arbejds- miljø, fødevaresikkerhed og energi. Ifølge Gert Steffen- sen, der er rådgivningsdirektør i Dansk Standard, betyder mængden af ledelsessystemer, at virksomheder, som vil udnytte systematikken i standarderne, kommer til at bruge tid på noget, der ikke er relevant, hvis alle systemer skal følges helt til dørs: – Godt nok er ledelsesstandarderne bygget op om samme ramme, men de kan alle stå alene, og derfor kan det kræve enormt meget administration og styring. Samtidig er standarderne meget brede, da de skal kunne anvendes i alle virksomheder. Det betyder, at der i hvert system findes elementer, som den enkelte virksomhed har mindre brug for. Derudover er der elementer i de en- kelte ledelsessystemer, der lapper ind over hinanden. ›4 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 5
  4. 4. Hvorfor har I valgt at blive certificeret? Vi har valgt at blive certificeret, fordi det er nødvendigt for at arbejdeFx er der elementer i den nye cSR-standard, der går igen i farmaceut- og biotekverdenen,i arbejdsmiljøstandarden, siger Gert Steffensen. hvor vores kunder kommer fra. I CASE: den farmaceutiske verden skal altForenklet system på vej dokumenteres og kvalitetssikres.I den internationale standardiseringsorganisation (ISO) Ét kvAlItEtSSyStEmer der som konsekvens af problematikken igangsat et wOrld wIdE Hvordan er jeres ledelsessystemarbejde med at harmonisere ledelsesstandarderne og sammensat?etablere en standard for »integreret ledelse«. Formålet Vores kvalitetssystem har inkorpo-er at afhjælpe de nuværende uhensigtsmæssigheder i reret tre standarder i ét system: ISOde eksisterende ledelsessystemer. Siden 2005 har Dansk 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001.Standard presset på for at få skabt et system, som især Det rådgivende ingeniørfirma NNE Derudover har indført vi Businesshenvender sig til Danmarks mange små og mellemstore Pharmaplan fokuserer på de farma- Ethics i systemet.virksomheder. Arbejdet mod et enklere system er igang- ceutiske og bioteknologiske indu-sat, fordi tankerne i ledelsessystemerne kan styrke dan- strier. NNE Pharmaplan samarbejder Hvorfor har I valgt Standardske virksomheders effektivitet og konkurrenceevne, for- på tværs af landegrænser i hele Distribute?tæller Gert Steffensen: verden og har ét fælles kvalitets- I så stor en virksomhed som denne – Når vi taler ledelsessystemer, er det først og ledelsessystem. I Danmark er NNE kan vi ikke sidde på vores kontorfremmest væsentligt, at hele virksomheden oplever den dernes krav og forventninger, og ikke om at efterleve Pharmaplan certificeret efter både med hver vores standard. Det erværditilførsel, det medfører. Fokus skal ligge på værdi- nogle faste rammer, der måske slet ikke giver mening. ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS langt mere effektivt, at vi har samlettilførslen og ikke udelukkende handle om at kunne do- Hvis vi er derude, hvor virksomheden blot arbejder mod 18001, mens alle andre lokationer dem ét sted, som alle medarbejderekumentere den ledelsesmæssige kvalitet via certificering. dokumentation for at overholde en standard, uden fokus er certificeret efter ISO 9001. har adgang til – også vores kollegerDet er naturligt, at certificering er målet for mange virk- på at ledelsessystemet skal tilføre virksomheden forret- Vi har stillet fem spørgsmål til i resten af verden. Vi sparer megetsomheder, men man må bare ikke glemme værditilførs- ningsmæssig værdi – og det er der nogle, der gør – en- Anna Lise Sørensen, der er Quality tid, fordi vi ved, hvor vi skal findelen, siger Gert Steffensen og tilføjer: der det med, at virksomhederne japper et minimumsy- System Manager i NNE Pharmaplan: standarderne, og ikke skal bruge – Derfor skal virksomhederne og vores rådgivning stem igennem, og så er der stor risiko for, at det bliver en tid på at finde den nyeste version.til dem fremadrettet have fokus på virksomhedernes be- klods om benet for virksomheden, siger Gert Steffensen Hvilke standarder bruger I? I Standard Distribute er de altidhov og ikke – som det har været kutyme – handle om at og tilføjer, at denne holdning understøttes af ISO’s revi- Som rådgivende ingeniørvirksom- tilgængelige og opdaterede.opfylde hele standardens række af minimumkrav. Måske sion af de eksisterende ledelsesstandarder og standarden hed dækker vi et bredt spekter afer de i virkeligheden slet ikke relevante for den konkrete for »integreret ledelse«. fagdiscipliner og bruger derfor også Hvordan er Standard Distributevirksomhed. mange forskellige standarder. I blevet modtaget? Prioritering giver mening projekteringsperioder bruger vores Folk er glade for, at standarderneSystem for systemets skyld dur ikke De nye tanker skal ifølge Gert Steffensen ikke opfattes projekterende medarbejdere dem altid er tilgængelige. Det gør deresHan er klar til et opgør med den traditionelle idé om, at som et farvel til ledelsessystemer, men derimod som et næsten dagligt. Da vi er certificeret arbejde nemmere. »Nej, hvorman køber »den fulde pakke«, når man skal indføre et le- stort, rungende ja til deres værdi, og de skal betragtes efter både ISO 9001, ISO 14001 og smart« har jeg hørt flere af demdelsessystem. I stedet skal det være muligt at udvælge de som en ny måde at tænke ledelsessystemer på: OHSAS 18001, er det klart, at de er udbryde, nu hvor det er slut med atelementer fra de forskellige ledelsessystemer, der giver – Der er ingen tvivl om, at det giver mening at ind- populære. lede efter de nyeste standarder.mening for den enkelte virksomhed, og sætte det sam- føre eller bruge elementer af ledelsessystemer på en langmen til noget meningsfuldt: række områder. Det er fx banebrydende, at vi nu sæt- – Jeg tror ikke på en fremtid, hvor man skal »det ter effekten af frugtordninger, motion på arbejdspladsenhele«, når man arbejder med ledelsessystemer. Enhver og andre tiltag ind i et strategisk og forretningsmæssigtvirksomhed er unik og har helt unikke behov. I virkelig- perspektiv med et sundhedsledelsessystem. Det skaberheden handler det om, at virksomhedens ledelsessystem et systematisk overblik over indsatsen på sundhed ind-kan efterleve og opfylde både virksomhedens og kun- adtil og målretter handlekraften udadtil, siger Gert ›6 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 7
  5. 5. Rådgivningsdirektør Gert Steffensen arbejder på at skabe et unikt ledelses­ system, der tager udgangs­ punkt i kundernes behov. Foto: Elona Sjøgren. over de forhold, som de eksisterende ledelsesstandarder vil kunne bidrage til at styre. Herefter skal virksomheden prioritere, hvilke områder fra nettolisten det giver forret- ningsmæssig værdi at styre systematisk i forhold til de eksisterende ressourcer. – Virksomheden står tilbage med en priorite- ret emneliste, som formentlig har rødder i flere ledel- sessystemer, men da alle ledelsessystemerne bruger den samme styringsmekanisme, kan virksomheden på baggrund heraf udarbejde procedurer eller handlings- planer, som skaber sammenhæng mellem emnerne og igennem virksomheden, siger Gert Steffensen og på- peger, at der altid vil være ting, som man ikke kan over- komme, eller som ikke har relevans for virksomheden. »Virksomheden står tilbage – Resultatet af disse anstrengelser bliver et unikt le- delsessystem, som har fokus på virksomhedens behov, Standard diStribute Standard Distribute er et onlineSteffensen og henviser i samme åndedrag til en række med en prioriteret emneliste, og som både har ledelsesmæssig forankring og sam- bibliotek, hvor alle virksomhedensvirksomheder i byggebranchen, der i den seneste tid har som formentlig har rødder i menhæng mellem handlingsplaner og procedurer, si- standarder gemmes centralt ogfravalgt »pakkeløsningen«. De overvejer eller har opsagt ger Gert Steffensen og understreger, at ulempen er, at kan søges frem efter individueltderes arbejdsmiljøledelsessystem. Ikke fordi de ønsker at flere ledelsessystemer, men virksomheden ikke umiddelbart i dag vil kunne erhverve behov. Men Standard Distributeslække på arbejdsmiljøindsatsen, men fordi de ikke kan da alle ledelsessystemerne et certifikat, som dokumenterer, at virksomheden over- giver ikke bare mulighed for at søgese, hvad de skal bruge samtlige elementer i ledelsesstan- holder én gældende standard. Hvis virksomheden ønsker i virksomhedens eget elektroniskedarden til. De vil have lov til at prioritere deres ressourcer bruger den samme styrings- at kunne profilere sig via et certifikat, kan virksomheden bibliotek, man får også automatiskderhen, hvor virksomheden får størst effekt på arbejds- mekanisme, kan virksom- vælge at opfylde alle krav i en standard, som så også in- adgang til at søge blandt samtligemiljøet. Og netop prioritering giver ifølge Gert Steffensengod mening. heden på baggrund heraf deholder de øvrige kravelementer fra andre standarder. – Når de fremtidige ISO-ledelsesstandarder er fær- danske standarder.  Og finder man en standard, der ikke er i virksom- udarbejde procedurer eller digudviklede, forventes det, at virksomheder i langt hø- hedens samling, kan man via sy-Fremtidens model skal være fleksibel handlingsplaner, som skaber jere grad vil kunne designe certificerbare ledelsessyste- stemet købe den og få den leveretSelvom ideen om den fleksible model endnu er på teg- mer, som netop dækker deres unikke behov, siger Gert elektronisk med det samme.nebrættet, deler Gert Steffensen gerne ud af sine tanker sammenhæng mellem › Steffensen. |om fremtiden: emnerne og igennem virk- Du kan få mere information om – Som virksomhed er den første beslutning at til- Standard Distribute på www.ds.dk/vælge den model for ledelsesmæssig styring, som alle somheden.« standarddistribute.ledelsesstandarderne bygger på. Hvis ledelsen vælgerdenne model, er det vigtigt, at ledelsen også sørger forat understøtte og integrere den i den generelle virksom-hedsledelse, så det bliver en samlet helhed, siger GertSteffensen. Når virksomheden har truffet dette første valg, vildet ifølge Gert Steffensen give god mening med en brut-toliste over alt det, man som virksomhed ønsker at sty-re og løbende udvikle. På baggrund af bruttolisten kanvirksomheden udarbejde en nettoliste, der giver overblik8 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 9
  6. 6. I det verdensomspændende firma Fotos: MAN Turbo & Diesel MAN Diesel & Turbo måler og styrer man sine processer ved hjælp af de tre »store« standarder for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det sikrer, at man møder sine kunder ens på de mere end 100 lokationer. Samme kunde­ oplevelse i Singapore og Hos MAN Diesel & Turbo er virk­ Schweiz somhedsstrate­ gien integreret i virksomhedens Hos MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn er man ikke i blandt andet kvalitet, miljø, sygefravær og arbejdsulykker, ledelsessystemer. tvivl om, at kundernes og aktionærernes fokus på sikker- så man hurtigere kan reagere på en negativ udvikling. Det har gjort det muligt at lægge hed forstærkes i fremtiden. Virksomheden har siden 1993 produktionen om, været certificeret efter ISO 9001 for kvalitetsledelse, og Kulturelle forskelle kræver diplomati så der produceres et mindre antal systemet er siden blevet udbygget med ISO 14001 for De fleste hovedlokationer i Europa benytter sig i dag af store motorer og miljø og OHSAS 18001 for arbejdsmiljø. Navigator, der er den fælles brugerportal for procedurer flere reservedele. – I dag tager man det helt for givet, at globale virk- og procesbeskrivelser. Portalen er på 5 sprog og dermed somheder af vores størrelse arbejder med kvalitetsle- klar til, at Navigator også rulles ud til de oversøiske sites delse og miljø. Samtidig oplever vi, at kunder fra fx olie- inden for de næste år. Den største udfordring for pro- industrien er meget interesserede i at vide, hvordan vi jektet har ifølge Brian Nygaard Pedersen været at har- håndterer arbejdsmiljø. Flere firmaer, blandt andet BP, er monisere procedurerne for måling af bl.a. leverandører, meget fokuseret på OHSAS 18001-certificering og spør- kunde- og medarbejdertilfredshed og at udarbejde pro- ger til vores håndtering af arbejdsmiljø og sikkerhed, før cedurer for fælles audit: de afgiver deres ordrer, siger Senior Manager Brian Nyga- – Den enkelte lokation har haft sin egen måde at ard Pedersen fra Frederikshavn. gøre tingene på og i nogle tilfælde haft svært ved at ændre Som ansvarlig for kvalitets-, miljø- og sikkerheds- adfærd, så der er brugt meget tid på diplomati og kulturel- systemer på globalt plan bruger han cirka 30 rejsedage le tilpasninger. Projektet er kun lykkedes, fordi den øverste om året på at sikre, at der udvikles og måles på de samme ledelse er gået i front og har sagt, at det var et »must« for, KPI’er i hele koncernen. Det giver et fælles overblik over at vi bliver endnu mere internationalt orienteret. ›10 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 11
  7. 7. benchmarking giver forbedringer res interessenter i stigende grad ønsker at vide, hvordanDe mange data fra det fælles HSEQ-system (health, sa- vi forholder os til dialog, åbenhed og gennemsigtighed ifety, environment & quality services) bruges bl.a. til, at de vores aktiviteter. Vi er afhængige af at kunne tiltrække deforskellige lokationer kan benchmarke sig med hinanden: dygtigste medarbejdere og være en eftertragtet arbejds- – Vi måler fx på en række data på vores leverandø- plads samt en attraktiv aktie på børserne. Derfor lytter virer og er i stand til at se, hvordan de performer på kvalitet, til, når vores interessenter ønsker at vide, hvordan vi for-leveringstid og pris. Vi kan se helt ned på ører, hvilke holder os til vores kunder, medarbejdere, lokale myndig-leverandører der påfører os de største omkostninger, og heder, leverandører og aktionærer.hvor meget de bidrager med i medbetaling. Brian Nygaard Pedersen lægger ikke skjul på, at cSR MAN Diesel & Turbo kan også trække data fra sin er hjulpet godt på vej af at være oppe i tiden. For ledelsenegenproduktion på alle omkostningsarter helt ned til den er det nemlig vigtigt at være i compliance med alt, hvadenkelte maskine og operatør. »Det giver os et fantastisk der gøres, og netop her er standarderne et godt værktøj.overblik over forbedringsmuligheder«, siger Brian Ny- ›|gaard Pedersen. Overblikket har man ifølge DS certifice- Brian Nygaard Pedersen er 3. generationring, der er ekstern auditor, helt op på strategisk niveau, på MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn. Ethvor man har kunnet gennemføre store produktionsom- særkende for en stærk virksomhedskultur,lægninger ved hjælp af ledelsessystemet: der går tilbage til B&W­tiden med et »rigtigt« skibsværft, der byggede både motorer og – I den danske del af virksomheden, som vi audite- skibe, til nu hvor aktiviteterne hovedsage­rer, er produktionen lagt om, så der produceres et mindre ligt er baseret på design, licens og service på »Fra mest at handle om at tilfreds­ dieselmotorer samt produktion af propeller ogantal store motorer om året, mens resten udgøres af re-servedele. At denne omlægning har kunnet lade sig gøre nøglekomponenter. Brian Nygaard Pedersen stille auditorerne er ISO 9001 i har været ansat i 36 år, og det var på baggrundså positivt, skyldes, at strategien er integreret i systemer- af et tilbud fra direktøren, at han blev ansvarlig dag et værdifuldt værktøj, som for at få styr på kvalitet og sikkerhed. Helt ine og agerer rygrad i virksomheden. Man har simpelthen overensstemmelse med at man ofte rekrutte­ den moderne leder bruger til atanvendt ledelsessystemerne til at udvikle virksomheden. rer sine ledere internt, »hvis de har potentialetDet gør MAN Diesel & Turbo til et mønstereksempel på, og ambitionerne«. Brian Nygaard Pedersens udvikle sin virksomhed.« søn har også snuset til virksomheden, menhvordan man kan benytte sit ledelsessystem, siger afde- var mere tiltrukket af lægegerningen. Senior Manager Brian Nygaard Pedersenlingschef Preben Lind Hansen. MAN Diesel & Turbo er verdens førende Brugen af ledelsessystemer for fx kvalitet og mil- leverandør af to­ og firetaktsmotorer ogjø betyder også, at energibesparelser hos slutbrugeren turbomaskiner til bl.a. skibsbranchen, olie­ og gasindustrien og til kraftværker. Motorer ogtænkes ind allerede i designfasen: turbomaskiner fremstilles både i virksomhe­ – Når der udvikles design for en propel, tænkes den selv og på licenser. MAN Diesel & Turbomiljøbesparelsen ind for kunden. Det giver ud over den har omkring 12.700 ansatte fordelt på over 100 internationale lokationer, fortrinsvis i Tysk­økonomiske gevinst også en samfundsøkonomisk. land, Danmark, Frankrig, Schweiz, Tjekkiet, Italien, Indien og Kina. MAN Diesel & Turbo erCSr måske på vej et firma under MAN SE, som er børsnoteret på det tyske DAX­aktieindeks over de 30 størsteI øjeblikket undersøger Brian Nygaard Pedersen bl.a. i virksomheder i Tyskland.samarbejde med sine kolleger fra hovedkontoret i Mün-chen, om man skal implementere cSR, dvs. DS 49001 forsamfundsansvar på internationalt plan: – For os er det naturligt at overveje cSR, fordi vo-12 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 13
  8. 8. ISO Fra mest at handle om at tilfreds- stille auditorerne er ISO 9001 i dag et værdifuldt værktøj, som den moderne leder bruger til at udvikle sin virksomhed med. 9001 Mere end 1 million virksomheder er tet«. Dertil kom, at mange 9001-sy- på verdensplan blevet certificeret stemer på det tidspunkt var meget efter ISO 9001 for kvalitetsledelse, tunge og firkantede: siden standarden så dagens lys. Den – ISO 9001 var dengang kendt berømte ledelsesstandard, der til for at være meget tung og besvær- næste år har 25-års jubilæum, er ble- lig. Alt skulle skrives ned. Alt var me- vet en del af det gode selskab med get omstændeligt. Så omstænde- hensyn til forretningsudvikling. Og i ligt, at udviklingen nogle steder gik modsætning til for blot få år siden, i stå, fortæller Jesper Jerlang, der er så handler det i dag ikke kun om at standardiseringsdirektør hos Dansk leve op til et bestemt kvalitetsniveau, Standard. Denne tilgang skyldtes men om at udvikle forretningen på ikke så meget standarden selv som en sund og fornuftig måde. den måde, den blev tolket på. De tunge systemer betød, at Fokus på dokumentation det blev almindeligt for organisa- Sådan har det ikke altid været. Den tioner at fokusere så meget på selve første udgave af ISO 9001 kom til dokumentationen, at de mistede fo- verden i 1987 med udgangspunkt i kus på det egentlige formål med det den britiske standard BS 5750 (dansk hele: At tilfredsstille deres kunder og udgave i 1988). Målet med den nye forbedre kvaliteten af deres produk- standard var at sikre en systematisk ter eller ydelser: tilgang til produktionen, så virksom- – I starten handlede det om at hederne kunne opretholde et ensar- sikre, at man styrede et givent kva- tet kvalitetsniveau. Og det hjalp da litetsniveau og ramte den kvalitet, også mange virksomheder med at få man ønskede. Først senere indførte styr på deres kvalitet. Omvendt var man – med inspiration fra ISO 14001 et 9001-certifikat ikke nødvendigvis – et krav om »løbende forbedrin- et stempel på høj kvalitet, for som ger«, der indebærer, at man hele ti- kritikere påpegede, så »garanterede den skal sikre, at man gør det bedre ISO 9001 kun en ensartet lav kvali- og bedre, siger Jesper Jerlang. ›14 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 15
  9. 9. Under 1. verdenskrig døde mange mennesker i skyttegravene. Indimel­ dre funktionsområder, som virksom- lem, når den ene part stormede den anden part, var der brug for hurtige heder ønsker at kunne styre: Miljø, reaktioner. Geværerne skulle derfor helst virke. Men som det så ofte sker energi, risikoledelse, fødevaresikker- i industrien, tager kvantiteten over i forhold til kvaliteten. Mange ameri­ hed, samfundsmæssigt ansvar, in- kanske soldater døde, fordi geværerne kun virkede hver anden gang! skabende audit« kommet på banen, formationssikkerhed, med videre. hvor der ikke kun ses på overens- Og der er også kommet standar- For at komme dette tab til livs opstillede den amerikanske hær det krav stemmelse, men i højere grad på der, der anvender ISO 9001-til- over for leverandørerne, at geværerne skulle virke 9 ud af 10 gange. De forslag til forbedringer. På den måde gangen på særlige sektorer som øvrige allierede opstillede efterhånden samme krav for kvaliteten, og bliver ISO 9001 et effektivt redskab eksempelvis bilproduktion, fortæl- sådan startede ISO­standarderne deres liv.  til hele tiden at gøre det bedre, for- ler Jesper Jerlang og fortsætter: erfaret, at det at efterleve ISO 9001 tæller Jesper Jerlang. – Og ISO 9001 har på sin side er sund fornuft. Virksomheder over En anden vigtig udvikling er at fået inspiration til mange af de for- en bred kam lader sig certificere – indbygge kvalitetsprocedurerne di- bedringer, den har undergået, fra de fra den lille tandlægeklinik til de helt rekte i fx it-systemerne i virksomhe- andre ledelsesstandarder. Men ud- store virksomheder. den: Hvis man for eksempel har en fordringen er nu, at mange virksom- Den seneste opdatering af ISO kvalitetsprocedure for udarbejdelse heder gerne vil kunne integrere disse1 9001 blev udgivet i slutningen af af tilbud, hvor man gerne vil sikre, at standarder i ét samlet ledelsessystem, 2008. Det er den aktuelle version, chefen har godkendt tilbud, inden og der er forskelle på standarderne, som organisationer i dag bliver vur- de sendes ud til kunden, så er det jo som kan gøre det svært i praksis. deret efter: rigtig smart, hvis it-systemet er så- Den internationale standardi- Slanket og fokuseret – I dag er ISO 9001 et redskab dan indrettet, at et forslag til tilbud seringsorganisation, ISO, tager nu I 2000 tog ISO 9001 endnu et nyt til virksomheder, der vil arbejde sy- automatisk går videre til chefen og konsekvensen og har besluttet sig skridt fremad. I en ny, opdateret ud- stematisk og effektivisere deres pro- popper op i hans eller hendes to-do- for at harmonisere strukturen for gave bevægede standarden sig væk cesser. Standarden fungerer i dag liste, siger Jesper Jerlang og fort- alle ISO’s ledelsesstandarder. Målet fra blot at styre overensstemmelse som værktøj for virksomheder til sætter: er at opbygge ledelsesstandarderne, til at dække mange af de bredere at sikre, at de hele tiden har fokus – Hvis det omvendt er for be- så virksomhedernes implemente- spørgsmål om administrationen af på at forbedre deres kvalitet. Mo- sværligt at følge en procedure, så vil ring af integrerede ledelsessystemer en virksomhed, herunder kunde- toren er plan-do-check-act-filo- der være en tendens til ikke at gøre understøttes langt bedre end hid- fokus samt medarbejdernes kom- sofien. Du skal planlægge, hvad du det – folk skal som minimum kunne til. Efterfølgende skal det besluttes, op og skrev om dette forunderlige petencer og arbejdsbetingelser. Og gør, og følge op på, om tingene bli- se en mening med det, men det skal om kravene i ISO 9001 skal ændres væsen. I 1994 kom den første opda- nok vigtigst af alt: kravet om konti- ver gjort som planlagt, fortæller Jes- helst opleves som en direkte hjælp vidtgående eller bevares relativt tering af standarden, hvor forebyg- nuerlig forbedring. per Jerlang. til dem selv. Og sker det »af sig selv«, uændrede. Det skal fx afgøres, om gende indsatser kom i fokus. – Hvis man ser på anvendelsen så bliver det gjort hver gang. rammerne for ledelse skal fjernes fra I disse år var der i Danmark en i virksomheder, så har det udviklet sig Værdiskabende audit ISO 9001 og gøres til en selvstæn- del diskussioner om, hvordan de betydeligt siden 1. generation. Siden Ifølge Jesper Jerlang er en af styr- Lettere at designe et ledel- dig kravstandard; om risikovurdering forskellige certificeringsorganer tol- år 2000-udgaven blev indført, har kerne ved ISO 9001 den forebyg- sessystem skal være udgangspunktet; og omModeord i 1990’erne kede standarden og »satte barren« alt stort set været meget logisk. Og gende del, som betyder, at man ar- Hvordan ser fremtidens kvalitetsle- ISO skal stille flere krav:ISO 9001 har udviklet sig betydeligt for at opnå stemplet: rådgiverne, som kender standarden, bejder på at undgå fejl – og hvis der delse ud? Sådan lyder det helt store – Ingen ved, hvad fremtidensiden starten og er i dag langt mere – Både standarden og måden, er hjælpsomme med implemente- sker en form for fejl eller afvigelse, spørgsmål i standardiseringskredse bringer. Det bliver spændende atrelevant for en bredere vifte af virk- man har brugt den på, handler om, ringen. Med 2., 3., og 4. generation skal man lære af det og derigennem netop nu, hvor ISO 9001 står over se. Dansk Standard har formands-somhedstyper, end det var tilfæl- hvordan man tolker. certificerings- har virksomhederne fået slanket sy- forebygge, at det ikke sker igen. Her- for en større revision, der forventes rollen for ISO’s tekniske bestyrelse idet indtil for få år siden. I starten af organerne tolkede i sin tid meget for- stemet, så det er blevet mindre om- udover er den nye trend at fokusere afsluttet i 2014. I kølvandet på ISO disse år, hvor systemet undergår en1990’erne gik der for alvor mode i skelligt, og kvaliteten af en certifice- fattende, mere fleksibelt og mere på systemet som værdiskabende, så 9001 er fulgt mange andre ledelses- forandring, og vi har fra dansk sidesystemet. Myndighedskrav og kun- ring var bestemt ikke ens. Men sådan fokuseret, siger Jesper Jerlang. det ikke bare bliver et certifikat, man standarder, og anvendelsen af syste- mulighed for at påvirke udviklingendekrav fødte for alvor ideen om er det ikke længere. ISO har arbejdet Med 2000-opdateringen blev har til at vise frem til kunderne. matisk ledelse er i dag langt mere direkte. Vi vil gøre, hvad der er i vo-ISO 9001-kvalitetssikring i mange meget på at sikre, at niveauet for en ISO 9001 så at sige en voksen herre, – Virksomhederne kræver mere end kvalitetsområdet: res magt for at få et system, der erdanske virksomheder. Hver gang en ISO 9001-certificering har en ensar- der ikke er unødigt bureaukratisk, værdi i dag, hvis de skal certificeres, – ISO har brugt de gode erfar- effektivt og værdiskabende for bådevirksomhed barslede med en ISO tet kvalitet, og det mener jeg også er men som skaber respekt omkring og det stiller krav til de certificeren- inger fra ISO 9001 til at udvikle små og store virksomheder, siger9001-certificering, mødte pressen lykkedes, siger Jesper Jerlang. sig. I dag har erhvervslivet for længst de organer. Derfor er »den værdi- ledelsesstandarder for en række an- Jesper Jerlang. | ›16 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 17
  10. 10. ISO Foto: Emilia Therese »Der skal være plads til at bruge fantasien« 9001 Hos Kamstrup A/S har knap 20 år med ISO 9001 været en spændende rejse. Detaildokumentation og firkantede systemer er blevet afløst af værdi- skabende dialog og plads til fantasi og fortolkning. Den højteknologiske produktions- efter detaildokumentation. Sådan er virksomhed Kamstrup  A/S var med, det slet ikke i dag. I dag har de fokus da ISO 9001 i begyndelsen af 90’- på, hvordan holdningen i virksom- erne trådte sine barnesko. Virksom- heden er, om der er konsensus i or- heden, der producerer mere end ganisationen om, hvordan vi hånd- 800.000 el- og varmemålere om terer de her ting, og om vi har styr året, har været certificeret efter ISO på de kvalitetsregistreringer, som vi 9001 siden 1993. Quality Advisor Kurt bruger til at måle virksomhedens ef- Stochholm blev efter en bestyrelses- fektivitet med, fortæller Kurt Stoch- beslutning ansat af den fremsynede holm. ejer OK a.m.b.a. til at løfte opgaven »Indførelse af et kvalitetssystem, Presset ned over hovedet Kamstrup A/S blev som kan certificeres«. Han husker Han husker tydeligt, hvordan ar- grundlagt i 1946 tydeligt den tid, hvor alt skulle skrives bejdsprocessen dengang var meget af Olaf Kamstrup. ned, som meget omstændelig: anderledes, end den er i dag. Virksomheden har 650 medarbejdere – I starten var der rigtig meget – Dengang var der en person på verdensplan og dokumentation – alt skulle doku- til at skrive det hele ned, og det var et fuldt integre­ ret kvalitets­ og menteres. Det var meget bureaukra- mig. Jeg skrev den ene procedure miljøsystem. tisk, og auditorerne kiggede primært efter den anden. Medarbejderne ›18 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 19
  11. 11. »Ingen laver fejl med vilje, og det er forbudt at skjule fejl. Det er derimod tilladt at sige til, hvis man har begået en fejl. Det er det bed­ ste, man kan gøre. Det viser sig jo, at langt de fleste fejl skyldes systemet, fx et manglende tjekpunkt eller en manglende information.«var ikke vant til at beskrive deres ru- ne nogle rutiner, der er dagligdag. ikke bruge tid på at lede efter, hvortiner. Jeg bad dem om at være med, I sidste ende betyder det, at vi kan tingene står beskrevet, siger Kurt »I starten var der rigtig meget doku­ mentation – alt skulle dokumenteres,«da jeg ikke var sikker på, at de rutiner, lave den gode kvalitet igen og igen, Stochholm. fortæller Kurt Stochholm, der har arbej­jeg beskrev, passede med virkelighe- siger Kurt Stochholm. Han mener, at det er vigtigt det med ISO 9001 siden 1993.den, men dengang var motivationen Han er ikke i tvivl om, at imple- at gøre mindre ud af dokumentati-ikke så stor. Så det endte med, at jeg menteringen af kvalitetsstandarden onstrivialiteter. Man skal i stedet seskrev dem selv, således at vi kunne har tilføjet organisationen store for- på de store linjer i systemet.blive certificeret, og jeg måtte derfor dele. Især på personalesiden, fordi – Vi har selvfølgelig lavet noglepresse rutinerne ned over hovedet på den interne struktur er blevet væ- milestones, som skal overholdes,dem – så kunne vi tage tilretningerne sentligt forbedret. ISO 9001 har så at men imellem dem skal der værebagefter, siger Kurt Stochholm. sige bidt sig fat i virksomhedens ånd: plads til at bruge fantasien. Det skal Han glæder sig over udviklin- – Ingen laver fejl med vilje, og ikke være sådan noget firkantet no-gen til i dag, hvor kvalitetsarbejdet er det er forbudt at skjule fejl. Det er get, så bliver det en byrde. Fx foranderledes. I dag har medarbejderne derimod tilladt at sige til, hvis man udviklingsprocessen ses det ofte,selv ejerskab. Fx har projektlederne i har begået en fejl. Det er det bed- at projektlederen afholder flere de-Kamstrups udviklingsfunktion selv ste, man kan gøre. Det viser sig jo, at signreviews, end der er beskrevet iskrevet proceduren for udvikling, og langt de fleste fejl skyldes systemet, procedurerne. Vi bruger også audi-indkøberne har skrevet deres pro- fx et manglende tjekpunkt eller en torerne til at skabe ny inspiration tilcesser, hvilket betyder, at de er langt manglende information, siger Kurt systemet, og vi glæder os altid tilmere brugervenlige. Stochholm. deres audit og har aldrig travlt op til – Medarbejdernes nuværende deadline. Hvis man har det, er kvali-involvering har betydet, at ISO 9001 Skal holdes nede på jorden tetscertificeringen en misforståelse,er blevet langt mere værdiskabende. Kurt Stochholm er glad for udvik- siger Kurt Stochholm og fortsætter:Det giver mening, når det er noget, lingen til et mere værdiskabende – For os er auditeringen utro-som de har været med til at lave. I system, men er ikke blind over for ligt værdiskabende. Ofte har audito-dag er det sådan, at de selv melder systemets udfordringer: rerne ideer til forhold, der kan for-ind, hvis der er noget, der skal laves – Den største udfordring er helt bedres. Uforpligtende forbedringerom til en smartere arbejdsgang. Så vi klart at holde det nede på jorden, så kalder vi det. Det er sundt at få andreer godt tilfredse. Når vi har kvalitets- det ikke bliver bureaukratisk, og så øjne til at se, at der er en smutvej,ledelsessystemet, har medarbejder- man kan skabe konsensus. Man skal › hvor vi kan forbedre vores rutiner. |20 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 21
  12. 12. Niels Madelung er seniorrådgiver i Dansk Standard for private og offentlige virk­ somheder, der ønsker at forbedre deres processer, herunder at sikre deres forret­ ningsaktiver. Han er bestyrelsesmedlem i Rådet for større it­sikkerhed, deltager aktivt i ISO og CEN og er indlægsholder, Informationssikkerhed flytter ind hos ledelsen: »Risici blogskribent samt tidligere klummeskri­ bent for Computerworld. er blevet hård Listen af ting, der kan gå galt for en virk- busi­ ness« somhed, er i de senere år blevet læn- gere og mere kompleks. Danske virk- somheder kan derfor ikke længere lukke øjnene for de risici, der omgiver dem. Den internationale standard for infor- mationssikkerhed, ISO/IEc 27001, har hjulpet mange internationale virksom- heder på dette område. Fotos af Kim Wendt22 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 23
  13. 13. Kort om iSO/ieC 27001 ISO/IEC 27001 blev frigivet som den før­ ste standard i ISO/IEC 27000­serien for informationssikkerhed. Den udkom første gang i oktober 2005 og beskriver krav til et ledelsessystem for informationssik­ kerhed. Standarden fokuserer på at beskytte fortroligheden, integriteten og tilgæn­D  er var engang, hvor et sim- lung, der ser en tendens til, at dan- geligheden af oplysninger for en given virksomhed ved at tænke risikoledelse pelt procesforløb med gan- ske virksomheder så småt begynder ind i virksomhedens processer og deri­ ske få trin var hverdag i de af få det at tænke i risikobilleder ind gennem skabe tillid hos virksomhedens interessenter.fleste danske virksomheder. Det var som et vigtigt element på den ledel-nemt for den administrerende di- sesmæssige agenda på lige fod med Den danske stat har besluttet gradvist at »Vi er nødt til irektør at overskue, om han kunne faktorer som produktivitet, over- indføre den internationale standard for højere grad at informationssikkerhed, ISO/IEC 27001, acceptere, at detnå risikofrit i mål. Strømsvigt, influ- skudsgrad, traditionelle nøgletal el- i alle offentlige institutioner, hvilket skal er usikkert at leve,enzaepidemi og dårlig presseomtale ler Key Performance Indicators (KPI). være tilendebragt i 2013, når den nye og derfor gælder version af standarden udkommer. Det har det om at værekunne ikke vippe hans forretning af – Vi er nødt til i højere grad at bl.a. skærpet interessen for standarden i bevidst om, hvorpinden. Og en mærkbar effekt af fug- acceptere, at det er usikkert at leve, regioner, kommuner og private virksom­ farerne ligger,«leinfluenza, klimaforandringer, ame- og derfor gælder det om at have en heder. siger Niels Made­ lung.rikansk budgetunderskud og urolig- bevidsthed om, hvor farerne ligger ISO/IEC 27001 er stærkt relateret til ISO/heder i kølvandet på karikaturteg- netop nu, fortæller Niels Madelung IEC 27002, som beskriver en »code of practice«, altså en vejledning om, hvilkeningerne var utænkelig. og tilføjer, at det trods nylige ek- sikringsforanstaltninger en organisation I dag ser virkeligheden i det sempler på store pludselige udefra- kan vælge at indføre.danske erhvervsliv og samfund an- kommende begivenheder stadig er Danske virksomheder deltager aktivtderledes ud. Flere undersøgelser de delvist kontrollerbare situationer, via Dansk Standard i revisionen af ISO/viser, at risikoledelse er dukket op der udgør flertallet af de skader, der IEC 27001 og 27002 sammen med ca. 40 lande, som bidrager med deres praktiskepå flere og flere danske toplederes rammer danske virksomheder. erfaringer med standarden og forslag tildagsorden. Det er ikke sket uden forbedringer i standarderne.grund, for i en stadig mere kompleks risici = et forretningsvilkårog forbundet verden kan selv små Arla er en af de danske virksomheder,ting udløse kaotiske forløb. Niels der lærte det på den hårde måde.Madelung, der som seniorrådgiver Nogle tegninger i en avis, nogle må-i Dansk Standard har rådgivet of- neders venten og bang: 1,4 milliar-fentlige og private virksomheder om der forbrugere uden for rækkevidde.risikoledelse, er ikke i tvivl om, at risi- Mejerigiganten kunne ikke have for-kosamfundet er kommet for at blive: beredt sig på denne udvikling, men – Virksomhedsledere er nødt effekten er ikke til at komme udentil at interessere sig for risiciene, om, og det er et godt eksempel på,ikke så meget fordi verden er blevet hvad risici handler om: Forståelsenmere usikker, men fordi den er ble- af risici er forståelsen af de afhæn-vet mere kompleks. Vi klarer os ikke gighedssammenhænge, der viser siglængere med papir og blyant eller om det næste hjørne. Ifølge Nielssom selvforsynende, og det bety- Madelung handler risikoledelse i højder, at truslerne er blevet flere. Vores grad om at forudse:midler er så at sige mere ømtåle- – Når en hændelse er overstå-lige i dag, og vi har fået mange led et, kommer folk rigtig tit tilbage ogi processerne, der skal passeres, før spørger om, hvorfor det tog så langvi er sikkert i mål, siger Niels Made- tid, før udviklingen af den blev ›24 DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER DANSK STANDARD › LEDELSESSTANDARDER 25

×