Vækst + kvalitet #2 - februar 2011
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Vækst + kvalitet #2 - februar 2011

on

  • 1,898 views

Dansk Standard's nye magasin Vækst+Kvalitet. Vi har i februar udgaven fokus på sundhed.

Dansk Standard's nye magasin Vækst+Kvalitet. Vi har i februar udgaven fokus på sundhed.

For mere info besøg www.ds.dk

Statistics

Views

Total Views
1,898
Views on SlideShare
1,898
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
7
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Vækst + kvalitet #2 - februar 2011 Vækst + kvalitet #2 - februar 2011 Document Transcript

  • magasin #2 febRuaR 2011 dansk standaRd vækst + kvalitet SySTeMATik er kodeordeT Arbejdsmiljø og sundhed går hånd i håndTeMA:sundhed LøbekLubben: »Det er sjovere at løbe sammen« + Rigshospitalet: »patienteRne må ikke blive syge af voRes mad« · beRendsen textil seRvice: »vi eR svanme miljøbevidste« · novozymes: sundhed, deR undeRstøtteR foRRetningen · sundhed og it-systemeR · infektions-hygiejnisk RengøRing holdeR sygdom fRa døRen · bøRnemiljøvuRdeRing i institutioneR
  • Sundhed betaler sig vi gør det ved at sætte initiativer i gang, der skaber vækst for dansk er- hvervsliv, og kvalitet for det danske samfund, som fx vores standard for » vækst for dansk erhvervsliv – og kvalitet for det danske samfund sundhedsledelse. i dette magasin finder du man- ge flere eksempler på, hvordan stan- samfundet fokuserer i dag i højere darder er med til at støtte en sund grad end tidligere på sundhed. og det udvikling i erhvervslivet såvel som i med god grund: sundhed og trivsel samfundet. i magasinet undersøger giver flere gode leveår, samtidig med vi, hvordan sundhed tænkes ind i at det skaber plus på erhvervslivets virksomhederne, som nu i stigende og samfundets bundlinje. grad bruger sundhed strategisk. dansk standard vil gerne bidra- vi møder rengøringsbranchens ge til at skabe nogle rammer, der gør ildsjæle, der med standarderne for det nemmere at træffe sunde valg. vi infektionshygiejnisk rengøring hol- vil også gerne gå skridtet videre og der vores hospitaler fri for snavs og hjælpe danske virksomheder med smitstoffer og derved forhindrer syg- at sætte deres sundhedsinitiativer dom. vi udforsker den elektroniskeUdgivet af: i system og måle resultaterne, så patientjournal, der ved hjælp af stan- Gert Steffensen erDansk Standard, rådgivningsdirektør iKollegievej 6, de opnår en mærkbar effekt. vi har darder skal øge tilgængeligheden af Dansk Standard2920 Charlottenlund derfor tilføjet et nyt medlem til fa- data og sikkerheden omkring fortro-www.ds.dk milien af ledelsesstandarder, nemlig lige oplysninger. og så hopper vi i lø-Ansv. redaktør: en standard for sundhedsledelse. vi beskoene, når dansk standards løbe-Palle Almar Knudsen håber, at både offentlige og private klub tramper af sted.Redaktion:Lane Markholt-Hansen, virksomheder vil tage standarden til sundhedsbølgen er over os – viGunnar Lomborg, Hanne sig og benytte den enten som en opfordrer jer til at kaste jer ud i den!Dyrmann og Fie Skov ledelsestilgang til sundhedsfremmeKorrektur: Helen KøbkeLayout: Søren Damstedt, og forebyggelse eller som et inspi- gert steffensenTrefold rationsdokument. dansk standardOplag: i dansk standard støtter vi ud-3000 eksemplarer viklingen mod et sundere samfund.2 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 3
  • fokus på nye metoder til Fotos af Kim Wendt rengøring og kontrol skal holde gentofte hospital frit for snavs og smit- stoffer og herved medvirke Rent til at forhindre udvikling af sygdom. betyder rask hvert år smittes mange patienter med infektionssyg- rengøringsprodukter de relevante steder, fortæller louise domme i forbindelse med indlæggelse på sygehus. årligt lindelof, der som serviceleder på gentofte hospital har registreres cirka 80.000 tilfælde af sygehuserhvervede ansvaret for rengøringsenheden. infektioner i danmark. utilstrækkelig rengøring kan være medvirkende årsag til de mange infektioner. INSTA 800 er midlet på gentofte hospital er der gennem de seneste hun har brugt de seneste tre år på at indføre kvalitets- år gjort en stor indsats for at imødegå denne tendens. standarderne insta 800 og ds 2451-10, der i dag lig- hospitalet har med standarderne ds 2451-10 og insta ger til grund for rengøringskontrollen på hospitalet. og 800 implementeret et samlet system til at sikre og måle indsatsen har båret frugt. tilbage i 2007 afslørede flere rengøringskvaliteten. der stilles krav om, at hver eneste kvalitetskontroller af rengøringen på gentofte hospital, medarbejder er uddannet, benytter de rette metoder og at under en tredjedel af de kontrollerede lokaler kunne redskaber, har en væsentlig indsigt i rengøring og ikke leve op til det forventede kvalitetsniveau. i dag ligger hos- mindst infektionshygiejnisk adfærd. pitalet helt i top med 70-80 % beståede lokaler. – det er en almen opfattelse i samfundet, at ren- Rengøring efter kvalitetsstandarderne kræver, at gøring kan udføres af alle og enhver – også med en kop man gennem målrettet og systematisk rengøring fore- kaffe i hånden. men det kan det ikke, hvis det skal leve op bygger og fjerner risiko for spredning af infektioner. i til en vis kvalitet. vores medarbejdere er uddannede til at modsætning til den frekvensbaserede rengøring er det så- bruge en rengøringsmetodik, der sætter dem i stand til ledes ikke et spørgsmål om, hvor ofte der skal gøres rent, at vaske gulvet på den rigtige måde og bruge de rigtige på hvilke overflader i bestemte lokaler på bestemte ›4 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 5
  • dage, men i langt højere grad om, hvordan kvalitetsni- – det er meget anderledes end programmeret ren-veauet generelt skal være, hvor der løbende følges op gøring, og man skal virkelig ville det, fortæller louise lin-med tilfredshedsmålinger og med fokus på kvalitetsle- delof. hendes første opgave bestod i at sælge idéen tildelse. ledergruppen, og det var ikke nemt: – standarderne har givet os nogle klare definitioner – for lederne har en af de største forskelle været,på, hvordan og ud fra hvad man bedømmer kvaliteten. vi at man skal være ude hele tiden og følge op og følge op.har fået et fælles ”rengøringssprog”, der gør det muligt at man kan ikke sidde bag sin skærm og gemme sig sombedømme og forbedre kvaliteten. personalet ved, hvad leder – det var ikke alle, der ville være med til det, og deder skal til for at efterleve rengøringsprofilen i de forskel- er blevet skilt fra undervejs, siger louise lindelof, der fralige rum. på baggrund heraf er det op til dem selv at gå ind start har krævet 100 % commitment fra ledere og med-hver dag og vurdere behovet for rengøring. hvis de ikke arbejdere.synes, at det er nødvendigt at vaske gulv, kan de tørre detover med en tør moppe og i stedet bruge tid på inventa- Medarbejderne skal ”være på”ret, siger louise lindelof og understreger, at man først er efter et længere forløb for lederne skulle budskabet omfærdig med et rum, når man kan stå 100 % inde for det. ny rengøringsmetodik ud til medarbejderne. igennem de seneste tre år er de alle blevet uddannet til at gøre rentKontrol er nødvendig efter insta 800 og blive kontrolleret af deres ledere ogsammen med lederne i rengøringsenheden gennemfø- hinanden:rer hun ugentlige kontroller af lokalerne. derudover er – jeg har fra starten haft nogle store forventninger »At det overhovedet kan lykkes atpersonalet sat sammen to og to og oplært til at kontrol-lere hinanden: til medarbejderne og haft en meget lav tolerance over for negative attituder, for de flytter os ingen vegne, tværti- løfte rengøringsniveauet, skyldes – at det overhovedet kan lykkes at løfte rengø- mod. der er simpelthen ikke plads til dem, der går rundt i mine øjne, at vi konstant over-ringsniveauet, skyldes i mine øjne, at vi konstant overvå- med en kop kaffe i hånden, siger louise lindelof og til- våger kvaliteten af rengøringen,ger kvaliteten af rengøringen, så vi har styr på niveauet. føjer, at den ”hårde personalepolitik” er blevet fulgt op affinder vi fejl, tager vi medarbejderen i hånden og gen- en stor indsats for at skabe en god arbejdsplads med høj så vi har styr på niveauet.«nemgår de ting, vi har fundet, og får en snak om, hvordan trivsel. er tilgængelige, og andre er svært tilgæn-det kan gøres bedre. ofte handler det om at få persona- hun er i dag meget tilfreds med den stabile med- Mere om DS/INSTA 800, Ren- gelige, og for forskellige typer urenhederlet til at forstå, hvor de skal fokusere. det handler om at arbejderstab, der udgør rengøringsenheden på gentofte gøringskvalitet, og DS 2451-10, og lokalestørrelser.fokusere på det vigtige. man skal ikke gå og tørre af de hospital, og de resultater, de har opnået. de har været Styring af infektionshygiejne i Standarden DS 2451 – Del 10 refererer tilsteder, hvor der ikke er noget. eller begynde at rydde op igennem en lang række kurser og har nu de kompeten- sundhedssektoren INSTA 800 og er bygget op som denne. Standarden er specialudviklet til sygehus-på et kontor, hvis inventaret i undersøgelsesrummet ikke cer og den viden, der skal til: INSTA 800 er en fælles nordisk standard. brug og beskriver krav til forebyggelse afer rengjort, fortæller louise lindelof. – der er ingen tvivl om, at det har været et langt Standarden er et ”værktøj” til at måle infektioner gennem rengøring. Standar- sejt træk, men nu virker det. personalet har fået en stor rengøringskvaliteten og kan bruges i den omfatter principper for rengøring og alle typer lokaler, fx kontorbygninger, kvalitetskontrol og henvender sig til insti-Ændret opfattelse af rengøring faglig viden om rengøring og forstår standarderne. her er transportmidler, produktionslokaler og tutioner i sundhedssektoren, fx sygehuse/louise lindelof lægger ikke skjul på, at det har været en blevet meget mere rent. | › butikscentre. Rengøringskvaliteten måles efter endt rengøring og måles uafhæn- hospitaler, plejehjem, patienthoteller, lægepraksis og tandlægepraksis, leveran-meget stor opgave at få personalet i rengøringsenheden gigt af rengøringssystemer, frekvenser og dører af rengøringsydelser, leverandørertil at tage den nye arbejdsmetode til sig. det har ikke blot metoder. INSTA 800 rummer 5 kvalitetsni- af rengøringsudstyr og -midler samt fabri-handlet om at ændre nogle praktiske forhold – det har i veauer og tager højde for, at visse områder kanter af medicinsk udstyr og inventar.langt højere grad handlet om at ændre opfattelsen af atgøre rent.6 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 7
  • Bedre kvalitet for der måske stadig er en kaffeplet på bordet, når de møder om morge- nen, siger dennis andersen.for de samme Kunderne stiller krav elite miljø har igennem de seneste år oplevet krav fra både offentlige ogpenge private kunder om rengøringsme- kvalitet er nøgleordet hos rengørings- toder i forhold til, hvordan de griber virksomheden elite miljø, der gennem rengøringsopgaver an. her har insta 800 gjort en afgørende forskel: de seneste år har brugt insta 800 som – den helt store force ved konkurrenceparameter. insta 800 er, at den sikrer en kva- litativ aftale mellem leverandør og kunde. det vil sige, at hvor vi tidli-»INSTA 800 kræ- hvordan passer ”kvalitet” ind i en branche som rengøringsbranchen, om, at vi formår at prioritere opga- verne på den rigtige måde. når vores gere udelukkende blev målt på timer og pris, bliver vi nu målt på kvalitet. metodik. især udbredelsen af meto- dikken til assistenterne har været en sammen med assistenten er der minimum fire gange årligt kon-ver, at man tager hvor konkurrencen er benhård og medarbejdere træder ind i et lokale, det synes jeg er stort, siger dennis lang proces: trol, hvor også kunden har mulighedsig tid til at lære prisen en altdominerende faktor? skal de være skarpe til at prioritere andersen og tilføjer, at det selvføl- – her på kontoret kan vi sag- for at deltage. særdeles godt, hvis man spørger og vurdere, hvor størstedelen af gelig er vigtigt, at kunderne vitterlig tens blive enige om, at det giver rig- – vi vil gerne involvere voressystemet at kende. dennis andersen, en af de bærende rengøringsindsatsen skal ligge, så de oplever, at de rent faktisk får en bed- tig god mening. men det er jo ikke kunder og reviderer løbende voresDet har vi valgt at kræfter i elite miljøs indsats for at kan efterlade lokalet rent og komme re kvalitet ved at skifte rengørings- os, der løfter den praktiske opgave. aftaler. ved at lægge løbende kvali- implementere insta 800 i alle leder videre til næste lokale, siger dennis metode. det er assistenterne. det er dem, der tetsmålinger ind kan vi løbende fast-prioritere, fordi det og kanter af servicevirksomheden. andersen. ifølge dennis andersen har skal løfte opgaven og have systemet holde det høje kvalitetsniveau oglønner sig i den – hos os er rengøring ikke bare det betyder ikke nødvendigvis, insta 800 også gjort det lettere at ind under huden, siger dennis an- gardere os mod en skæv udvikling,sidste ende.« rengøring. vi ser det som vores for- at lokalet er 100 % rent. metodikken afgive tilbud: dersen. siger dennis andersen. | › nemmeste opgave at levere kvalitet. i insta 800 består netop i, at man – tidligere skulle man fx besig- af samme grund har elite miljø det vil sige, at der skal være så rent prioriterer, hvor rent hvert lokale skal tige 15-20.000 m2 på meget kort tid udviklet et introduktionskursus med som overhovedet muligt med en være. fx kan et kontorlokale bære uden at kende til belastning og ma- en rengøringsuddannelse, som alle effektiv indsats på de prioriterede to urenheder, hvilket i praksis bety- terialernes tilstand. med insta 800 medarbejdere skal igennem. her bli- områder. og det er netop det, som der, at man ikke kan være sikker på, skal kunden definere opgaven, så ver de taget i hånden og får gennem- den rengøringsmetode, der ligger i at kaffepletten på bordet bliver fjer- man får en mere kvalitativ vurdering. gået alle lokaler sammen med en insta 800, muliggør, fortæller den- net. elite miljø holder ofte fyraftens- det gør det muligt at sammenligne ansvarlig. nis andersen og lægger ikke skjul møder, hvor de forklarer kunderne, på et mere fagligt grundlag, i stedet – Rengøring skal normalt gå på, at tidsbudgettet er stramt. men hvad det betyder at få gjort rent efter for at det udelukkende drejer sig om hurtigt. men insta 800 kræver, at ved man, hvor man skal lægge sin insta 800: pris, siger dennis andersen. man tager sig tid til at lære systemet indsats, er det ifølge dennis ander- – mange kunder investerer i at kende. det har vi valgt at priori- sen muligt at få bedre kvalitet for de insta 800 uden at vide, hvad de Succes lod vente på sig tere, fordi det lønner sig i den sidste samme penge: rent faktisk har købt, så der ligger en han lægger ikke skjul på, at det har ende og sikrer et højt kvalitetsni- – som leverandør handler det stor opgave i at forklare dem, hvor- været svært at vænne sig til den nye veau, siger dennis andersen.8 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 9
  • 3 gode grunde til at bruge inSTA 800 Rengøringen kan måles Ny standard, INSTA 810, for udbud af rengøring og dokumenteres En nordisk arbejdsgruppe har udarbejdet Et fælles rengørings- en ny standard, INSTA 810, for udbud af rengøring. sprog, så risiko for mis- forståelser mindskes INSTA 810 Requirements and recommen- dations for the provision of cleaning services opstiller en række krav og an- Mulighed for direkte befalinger med henblik på at give større korrigerende handling gennemsigtighed og ensartethed ved udbud af rengøringsopgaver. Standarden på indsatsen. forventes herved at kunne øge effektivi- teten i udbudsforløbet og at skabe bedre grundlag for beslutninger om køb af ren- gøringsydelser. INSTA 810 offentliggøres i begyndelsen af 2011. Dansk Standard rådgiver private og of- Kom godt i gang med INSTA 800 fentlige virksomheder om at sammen- sætte og afholde et udbud. Vi deltager i har i besluttet at tage skridtet hele processen fra udbud til vurdering og implementere insta 800 START af tilbud for at sikre en relevant forvent- ningsafstemning og prisfastsættelse. som arbejdsmetode og kvalitets- bedømmelsessystem? sådan gør i: 1 start med en kvalitetsvUrdering for at fastlægge statUs Uddan rengøringsledere og medarbejdere 2 fastlæg derefter de ønskede 3 kvalitetsniveaUer 4 Udfør kvalitetsvUrdering regelmæssigt, særligt ofte i starten, senere anbefales fire kvalitetsvUrderinger årligt MÅL10 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 11
  • mindfulness og sundhedstjek er bl.a.Fotos af Kim Wendt på programmet i biotekvirksomheden novozymes, der har bidraget med erfaringer om sundhed på arbejds- pladsen i en ny dansk standard for sundhedsledelse. Sundhed, der understøtter forretningen den sundhedsbølge, der i disse år somhedens strategi siden 2005. i dag skyller ind over danske arbejdsplad- er sundhed blevet en driftsopgave på ser, har også sat gang i en række til- linje med it, hR og kommunikation, tag hos biotekvirksomheden novo- og det daglige arbejde bliver styret zymes. næsten alle virksomhedens af en arbejdsgruppe på fire fagper- ansatte har fået et sundhedstjek, og soner. senest har en stor gruppe medar- – hvert år udvikler vi nye tiltag, bejdere deltaget i et kursus over fire der kan støtte op om virksomhedens uger i mindfulness – evnen til nær- sundhed. nyeste påfund er små skilte vær og fuld opmærksomhed på det, på kantinens retter, der angiver ret- der er lige nu. ternes sundhedsniveau. kokken giver – kurset fik topkarakter hos retterne en score på en skala fra 1-6 medarbejderne, der straks kunne se ud fra indholdet af grøntsager, fibre, idéen i at bruge teknikkerne både på fedt etc., fortæller marianne kjellow- arbejde og derhjemme til at ned- andersen. projektet er i første om- bringe stress og få mere energi, for- gang søsat i en af novozymes kanti- tæller marianne kjellow-andersen, ner, og det er planen, at de øvrige tre sygeplejerske og en af ildsjælene i kantiner skal følge efter i løbet af et den arbejdsgruppe, der arbejder mål- halvt år. rettet med sundhed. – vi gør det ikke, fordi alle vo- hos novozymes har sundheds- res medarbejdere skal være multi- fremme været en vigtig brik i virk- sunde. men vi vil gerne give dem ›12 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 13
  • et valg. ordningen skulle også gernesætte tanker i gang hos kokken ogmotivere ham til at lave sund mad,siger marianne kjellow-andersen.blandt andre initiativer i novozy- En standardmes er rygestopkurser, opfølgningpå sundhedstjek og hjælp til at løsemisbrugsproblemer.En svær balance for sundhedspørgsmålet er selvfølgelig, om den Mens de sunde intentioner vokser frem i »Vi gør det ikke, fordi allenaturlige afstand, der engang var mange af landets virksomheder, viser un-imellem fritid og arbejdsplads, helt dersøgelser, at initiativer på sundhedsom- vores medarbejdere skalvil drukne med sundhedsbølgen. rådet ofte er kommet til verden på baggrund være multisunde. Men vi vilgrænserne flytter sig hele tiden, og i af tilfældigheder: Faktum er, at initiativernedag er rygestopkurser, tilskud til mo- sjældent er styrede og derfor heller ikke til- gerne give dem et valg.«tionsforeninger og sund kantinemad strækkeligt dokumenterede og målrettede.en fast del af mange virksomhederspersonalepolitikker. for at gøre det muligt at arbejde mere systematisk med og marianne kjellow-andersen sundhed har dansk standard udarbejdet en ny danskmedgiver, at det er en svær balance standard, DS 10001 – Sundhedsledelse i virksomheder.mellem ansvar og pligt, men synes standarden skal sikre, at arbejdet med sundhed bliver sy-samtidig, at det er rimeligt, at man stematisk og ikke ender i spredte initiativer, der ikke ersom virksomhed forsøger at skabe koordinerede i forhold til virksomhedens ønsker og mål.nogle sunde rammer for medarbej- lisbeth-marie grøndahl fra dansk standard har væ-derne, der sætter dem i stand til at ret pennefører på standarden og vil gerne koble sund-træffe nogle andre valg. hedsindsatserne sammen med virksomhedernes strategi: – det er selvfølgelig vigtigt, at – standarden gør det muligt for virksomheder atvi som virksomhed ikke går ud med koordinere sundhedsindsatsen, så det hænger sammenløftede pegefingre, så medarbejder- med virksomhedens størrelse, behov og strategi, og detne føler sig pressede til at tage imod bliver nu muligt at måle effekten af indsatsen. man skalvores tilbud. men vi vil gerne skabe systematisk tage stilling til en række forhold, fx valg afet miljø, hvor det kan lade sig gøre motionsaktiviteter, alkohol- og rygepolitik samt sygefra-at være sund. og faktisk viser vores værsprocent. det giver et kvalificeret grundlag, der kanundersøgelser, at det fx i forhold til være rettesnor for de tiltag, man sætter i søen.sundhedstjek er meget få, der ikke – når man bygger sit sundhedsledelsessystemmener, at det er arbejdspladsens op- struktureret op i sin virksomhed, viser man sundhedsan-gave at gennemføre det. det ligger svarlighed over for medarbejderne og de produkter, manmeget i tiden, at man som virksom- producerer til samfundet. Resultaterne kan måles og vi-hed har nogle sunde intentioner på ser fx lavere sygefravær, lavere udskiftningsfrekvens, øgetmedarbejdernes vegne, siger marian- arbejdsglæde, mere produktivitet og mere anerkendelsene og understreger, at alt er frivilligt. fra omverdnen. ledelsessystemet giver også bedre resul- tater i tilfredshedsundersøgelser, ligesom det gør det let-Novozymes: struktur tere at rekruttere nye medarbejdere, siger lisbeth-mariehar effekt grøndahl og tilføjer:novozymes er en af de virksomhe- – virksomhederne får en guide for kvalitet, metoderder, der har medvirket til at udarbej- og initiativer til sundhed, som fx gør det muligt at se, omde standarden for sundhedsledelse effekten af medarbejdernes motion på arbejdspladsends 10001, og som har fastsat et › har en positiv effekt på fx produktiviteten.14 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 15
  • ledelseskvalitetsdokument som ram- me for, hvordan sundheden kan fast- holdes og fremmes hos den enkelte medarbejder. – det er vores opfattelse, at når man som virksomhed arbejder struktureret med sundhed, så har det en effekt: produktiviteten stiger, medarbejderne tiltrækkes og fast- holdes, og det vil være et positivt element i forhold til virksomheder- 5 gode råd, nes profilering af sig selv. derfor er standarden vedkommende for alle når du skal etablere virksomheder, som vil arbejde seri- sundhedsledelse øst med at styrke og styre deres ind- i din virksomhed sats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme, siger projektleder marianne kjellow- 1 andersen fra novozymes. hun er betragt og indfør sundhedsindsatsen i virksom- især begejstret for medarbejderind- heden som en lige så vigtig parameter som dragelsen: andre ledelsesopgaver i virksomheden. – vi arbejder lige nu på at få medarbejderrepræsentanter invol- veret i vores arbejdsgruppe, da det 2 også er et krav i standarden. medar- opstil realistiske, men ambitiøse sundhedsmål bejderne er enormt vigtige, fordi de for virksomheden. har en helt anden baggrund end vi fagfolk og derfor også tænker an- derledes. de kan komme med kon- 3 struktiv feedback, gode idéer og råd, sørg for, at virksomhedens sundhedspolitik siger marianne kjellow-andersen og afspejler sig i konkrete sundhedsmål og hand- tilføjer: linger, der effektueres og løbende evalueres. – jeg håber, at både offent- lige og private virksomheder vil tage standarden til sig og benytte den 4 enten som en standardiseret ledel- skab jeres egen individuelle sundhedspolitik sestilgang til sundhedsfremme og – mål og handlinger tilpasset netop virksom- forebyggelse eller som et inspirati- hedens medarbejdere, produkter, interessenter. onsdokument. standarden er også det kræver grundigt forarbejde og involvering et godt supplement til fx arbejdsmil- fra alle parter at finde den sundhedsledelse, der › jøledelse. | virker i den enkelte virksomhed. 5 involver alle interessenter (og ikke kun hR- afdelingen) i virksomhedens sundhedsledelses- system. det er en forudsætning for succes.16 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 17
  • Illustration af Majbrit Linnebjerg en privat virksomhed og en kommune ønsker begge sikre og sunde arbejds- pladser. derfor har de fået papir på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljø og sundhed går hånd i hånd sundhed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd på ar- bejdspladsen. arbejdsmiljøstandarden ohsas 18001, som dansk standard rådgiver i, er et systematisk ledelsesværk- tøj for store og små virksomheder, der giver mulighed for at arbejde seriøst med sundhed og godt arbejdsmiljø. det viser erfaringerne i vejle kommune og iss danmark. iss danmark har 10.000 medarbejdere, der arbejder inden for rengøring, kantine, ejendomsdrift, sikkerhed og mange andre sektorer spredt over hele landet. her er både hårdt fysisk arbejde, kemikalier og mange andre ar- bejdsmiljømæssige udfordringer, men det skræmte ikke medarbejderne, da man besluttede at få en arbejdsmiljø- › certificering.18 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 19
  • – i sin tid startede det med, at vi fik et rådgivnings- Kommunikation er vigtigt påbud fra arbejdstilsynet, og så besluttede vi at gå hele iss danmark har – ud over den store fagmæssige og vejen og tage certificeringen efter arbejdsmiljøstandar- geografiske spredning – også den udfordring, at mange den ohsas 18001 – et arbejde, som vi har fået hjælp til medarbejdere har anden etnisk baggrund end dansk. af ds certificering. vi havde i forvejen en arbejdsmiljø- derfor er der gjort en særlig indsats for at introducere chef, dygtige sikkerhedsgrupper og daglige sikkerhedsle- disse medarbejdere til arbejdsmiljøreglerne. der er såle- dere, men vores område er meget vanskeligt, fordi vores des udarbejdet pjecer på seks forskellige sprog, og kom- medarbejdere ikke er samlet på ét sted, men er ude hos munikation ud til den enkelte medarbejder er i det hele kunderne landet over. derfor har vi i samarbejde med vo- taget en central del af processen i iss. res rådgiver tilpasset standarden individuelt til de enkelte medarbejderne har generelt taget godt imod det områder, fortæller projektchef mary christensen fra iss øgede fokus på arbejdsmiljøet. sammen med sundheds- danmark. projekter som eksempelvis sund mad, forebyggelse af nedslidning og fokus på det psykiske arbejdsmiljø bety- Vigtigt, at toppen går forrest der certificeringen, at den enkelte medarbejder kan se hun har de sidste to år beskæftiget sig fuldtids med certi- en fordel for sig selv. for virksomheden er der – foruden ficeringen, ligesom en arbejdsgruppe med koordinatorer den vigtige menneskelige faktor – også på sigt konkur- fra forskellige afdelinger og regioner har deltaget. vig- rencefordele ved indgåelse af store kontrakter med krav tigst af alt er, fortæller mary christensen, at topledelsen om certificering samt måske mindre sygefravær og stør- med den administrerende direktør i spidsen har givet ar- re produktivitet, når medarbejderne er sunde og glade bejdet topprioritet. › for at gå på arbejde. – det skal virke hele vejen ned igennem organisa- tionen, ellers dur det ikke. vi har altid haft som mål, at vores medarbejdere skulle have det godt både fysisk og psykisk, men nu blev det sat i system, og der kom direkte fokus på arbejdsmiljøet. det betyder også, at vi er blevet Systematik er kodeordet bedre til at registrere alle hændelser, både reelle hændel- Arbejdsmiljøstandarden tilsynet fra døren" eller skabe sig et vil fremme processen hele vejen ser og nærved-hændelser, og selv om det lige i starten OHSAS 18001 er for alvor bedre image, går man glip af en del. gennem virksomhedens lag. gav en lidt dårligere statistik, tror vi på, at vi efterhånden ved at finde vej til de danske standarden er et ledelsesredskab, kan mærke indsatsen på både arbejdsulykker og sygefra- virksomheder som brugt rigtigt giver en masse an- Et stærkt redskab været, siger mary christensen. dre værdier, siger gert steffensen. – ledelsen skal se det som en opti- har man besluttet sig for at standar- mering af deres egen butik. det er Krav til leverandører og kunder disere arbejdsmiljøet – og måske få Processen er vigtig ikke altid, man direkte kan måle resul- arbejdsmiljøcertificeringen betyder, at der nu arbejdes et certifikat på det – har man også standarden kan føre til en certifi- taterne af en standardiseringsproces, endnu mere systematisk med at udskifte eksempelvis sagt ja til at systematisere arbejds- cering, men det er ikke nødvendigt. men mange vil opleve, at der sker en rengøringsmidler til mindre skadelige, primært svane- miljøindsatsen i virksomheden. for mange virksomheder kan opnå store større involvering af medarbejderne, mærkede, produkter og metoder, der er mindre nedsli- systematik er kodeordet i standardi- fordele blot gennem selve proces- at produktiviteten måske stiger, og dende. der arbejdes meget med ergonomisk korrekte seringen, fortæller rådgivningsdirek- sen og vil opleve, at der kommer styr at antallet af arbejdsulykker og sy- arbejdsredskaber, og der stilles krav til underleverandø- tør gert steffensen fra dansk stan- på arbejdsmiljøet, på myndigheds- gedage falder. standarden er ingen rerne om at følge iss linje, når det gælder arbejdsmiljøet. dard. kravene og i mange tilfælde også på garanti mod et dårligt arbejdsmiljø, og også kunderne inddrages. – arbejdet med standarden sik- sygefravær og arbejdsulykker. men man får i hvert fald et stærkt – vi har oplevet at måtte sige nej til en opgave, fordi rer, at man løbende foretager for- at implementere en standard redskab til at styre udviklingen i årene kunden eksempelvis forlangte, at vi brugte produkter el- bedringer og får system i tingene. lyder måske indviklet, og der er da fremover – også når det gælder om ler arbejdsmetoder, som vi ikke kunne stå inde for. men man får prioriteret sin indsats og hol- også noget papirarbejde involveret. at overholde den gældende lovgiv- heldigvis har de fleste af vores kunder samme holdning der fokus på de væsentlige emner til men standarden tilpasses den en- ning, understreger gert steffensen. som os: at medarbejderne ikke skal udsættes for nogen forbedring af arbejdsmiljøet, og det kelte virksomhed, og der er mulig- han peger også på, at en cer- risiko. der er også kunder, der selv kræver, at vi kan do- er noget, som enhver virksomhed hed for rådgivning enten fra ds eller tificering er et godt signal til både kumentere et godt arbejdsmiljø, og det er jo let, når vi har vinder ved, som også eksemplerne fra en arbejdsmiljørådgiver. vigtigst kunder og leverandører samt ikke certifikatet, understreger mary christensen. › fra vejle og iss viser. hvis man blot er det, at virksomhedens ledelse på mindst til kommende jobkandidater. går ind i det for at "holde arbejds- forhånd har prioriteret arbejdet og20 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 21
  • Vejle vil være i front på arbejdsmiljø løbesko i flere varianter,vejle kommune vil være i forreste linje, når det gælderarbejdsmiljøindsatsen. to områder har fået arbejdsmiljø- der tripper på stedet. veste,certifikat, og to andre er godt på vej. der lyser op i mørket, og vejle kommune besluttede allerede i 2004 – før huer trukket godt ned overkommunesammenlægningen, at alle arbejdsområder ikommunen skulle arbejdsmiljøcertificeres. i dag er se- ørerne. dansk Standards Fotos af Tomas Bertelsenniorområdet og dagtilbudsområdet certificeret, og snart løbeklub gør klar til endnufår også skoleafdelingen og medarbejderne i kommunal-direktørens stabe papir på arbejdsmiljøet. »Fra starten var en løbetur. klokken er – det har været en lang proces, og sammenlæg- vores ønske at kom- 7.30 en ganske almindeligningen i januar 2007 betød, at vi måtte revurdere øko-nomien i projektet (vejle kommune er i dag danmarks me på forkant med tirsdag morgen.6. største kommune), men vi har arbejdet meget seriøst arbejdsmiljølovenmed standarden i en årrække og er kommet rigtigt langt,understreger arbejdsmiljøleder lene palmer christensen i stedet for at halsefra vejle kommunes sundhedsafdeling. efter Arbejdstilsynet,Gode resultater når de havde påpe- get mangler på vores »Det ersammen med et lille team af faste medarbejdere har hun LøbekLubben:udbredt arbejdsmiljøstandarden til alle kommunens ar-bejdsområder, og allerede nu kan man se gode resultater arbejdspladser.« sjovere at løbeaf arbejdet og certifikaterne. – fra starten var vores ønske at komme på forkant Systematikken er den store fordelmed arbejdsmiljøloven i stedet for at halse efter arbejds- lene peger på, at den store fordel ved at arbejde hentilsynet, når de havde påpeget mangler på vores arbejds- imod en certificering er den systematik, kommunen får i sammen«pladser. vi ønskede at have et højt niveau på arbejdsmil- arbejdsmiljøarbejdet, samt muligheden for at kunne do-jøet, og det synes vi allerede, at vi har opnået. vi kan se kumentere over for jobansøgere, borgere, myndighederen nedgang i antallet af arbejdsulykker på seniorområdet og medarbejdere, at her bliver arbejdsmiljøet taget alvor-og også en nedgang i sygefraværet, siger lene palmer ligt. arbejdsmiljøgrupperne på de enkelte arbejdsområ-christensen. der får nogle gode redskaber til deres arbejde, og med- arbejderne oplever, at deres arbejdsmiljø i hverdagen betyder noget for kommunen. desuden er standarden et glimrende ledelsesredskab, der sikrer, at der løbende sker forbedringer. – vi kan se det på seniorområdet, som var et af de første områder, der blev certificeret af auditorerne fra dansk standard. her er medarbejderne blevet mere ak- tive og kontakter os med ideer og spørgsmål, der vedrø- rer arbejdsmiljøet. vi har også udarbejdet en pjece til de ældre borgere, der forklarer, at deres hjem også er hjem- mehjælperens arbejdsmiljø, og på den måde forsøger vi hele tiden at sætte fokus på det daglige arbejdsmiljø, for- klarer lene palmer christensen. hun understreger, at arbejdsmiljøteamet i vejle kommune har haft et fint samarbejde med dansk stan- dard, og at kommunen fortsat vil øge indsatsen for at skaffe sine mere end 10.000 medarbejdere et godt ar- › bejdsmiljø. |22 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 23
  • – det er meget sjovere at løbe sammen med andre end alene. det hjælper enormt meget på min motivation og »Det sværeste er ning danmark. hun kombinerer de to ugentlige løbeture med motionscenter og dans med kæresten. sig. for benedikte handler løbeklubben især om at skabe en sund virksomhedskultur: får mig til at udfordre mig selv mere, siger katrine bergh faktisk at komme den larmende trafik har nu forladt os. kun vo- – for mig handler det ikke så meget om trænings- andersen. hun er 25 år og konsulent for uddannelse og i gang med at res forpustede åndedræt blander sig med skovens stille kvaliteten, men mere om at skabe en kultur i virksom- forskning i dansk standard. to gange om ugen hopper morgenro. efter en hurtig spurt op ad en lang og stejl heden, hvor træning bliver en naturlig del af hverdagen, hun i løbeskoene sammen med fem kolleger og bevæ- træne og blive trappe når vi stakåndede den røde låge, som åbner op siger benedikte blom, der barsler med at danne et hold ger sig rundt ad dyrehavens snørklede stisystem. turene ved, indtil det er for dyrehavens sneklædte landskab. hanne-lise brinch- for nybegyndere. varierer mellem 5 og 8 km. tempoet er højt, men der er nielsen, 52, fortæller begejstret: – det sværeste er faktisk at komme i gang med at stadig overskud til snak om hverdagens store og små be- en naturlig del af – det gør mig til et gladere menneske, når jeg kom- træne og blive ved, indtil det er en naturlig del af dig. givenheder. det er, som om facaden falder, og samtalen dig. Jeg vil rigtig mer ud i naturen og får frisk luft sammen med mine kol- jeg vil rigtig gerne være med til at flytte mine kollegers bare glider, mens der bliver svedt sammen. vi har kurs mod dyrehavens sneklædte bakker. pul- gerne være med leger, fortæller hun. hun arbejder som salgskonsulent i dansk standard og deltager også i den ugentlige times selvforståelse og få dem til at tro på, at de også kan løbe. det handler om at sætte et mål og arbejde frem mod det. sen er høj, og frosten bider i kinderne, mens løbeskoene til at flytte mine ”effekt” mandag eftermiddag i kantinen. kroppen er så nem! hvis du træner, så bliver du bedre, hamrer taktfast mod den knasende sne. vi stopper op, kollegers selvfor- fortæller benedikte blom. da vi skal passere en større vej. travle forretningsmænd Motion på arbejdspladsen et hit vi passerer et par hjorte, der flokkes ved et foder- og børn, der skal i skole, kigger ud på os fra deres varme ståelse og få dem flere og flere virksomheder er – ligesom dansk standard sted, mens solen kaster sine varme stråler igennem træ- bilsæder. vi hopper på stedet, indtil der er fri passage, og til at tro på, at de – i gang med at integrere fysisk aktivitet som en del af ernes kroner og rammer den knirkende sne. kinderne er når skovbunden, der er dækket af sne. vi balancerer af tilbuddene på arbejdspladsen. løbeordninger, fitness- røde, og fødderne efterhånden kolde. snakken går nu på, sted og efterlader friske spor i den nyfaldne sne, mens også kan løbe.« abonnementer og yogaklasser er ved at blive et vigtigt om der er opbakning til at gennemføre et halvmaraton i snakken går. for jethe lennore, 35, betyder de to ugent- medarbejdergode på linje med gratis frugtordninger, foråret. meningerne er delte. ligesom ambitionsniveau- lige løbeture, at hun kan holde fast i træningen, når det sundhedsforsikringer og sund kantinemad. et. men det afholder ikke klubben fra at træne sammen. som nu er koldt og glat, og så er den sociale dimension – det bliver mere og mere populært at løbe, fordi turen går hjemad mod dansk standard. her venter vigtig: det er så nemt. det er den ene fod foran den anden. du en lang arbejdsdag. ingen tvivl om, at dagens strabadser – løbeklubben giver mig et anderledes socialt sam- er fri og uafhængig, siger benedikte blom, 39, der leder vil blive mødt med højt humør og et nyt skud energi. | › menhold med kolleger; også kolleger, som jeg ellers ikke løbeklubben i dansk standard. ud over at passe sit job har noget at gøre med arbejdsmæssigt, fortæller jethe som certificeringskoordinator i datterselskabet ds cer- lennore, der er kommunikationskonsulent i miljømærk- tificering er hun en erfaren løber med flere maraton bag24 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 25
  • det var ambitionen om at være det »Det gælder om bedste hospitalskøkken, der fik Rigs- at se farerne, hospitalet til at kontakte dansk standard inden de opstår. for at få rådgivning til at implementere Derfor er der også iso 22000 for fødevaresikkerhed. produkter, vi slet ikke serverer.«»Patienternemå ikke blivesyge af voresmad« i centralkøkkenet på Rigshospitalet en mere struktureret måde. vi har besluttede ledelsen i 2008 at indføre med nogle af landets mest sårbare iso 22000 for fødevaresikkerhed. patienter at gøre, og det kan være køkkenet har cirka 120 medarbejde- fatalt, hvis der er en læk i vores ru- re og er ansvarlig for at levere mad tiner omkring fødevaresikkerheden. til 120 afdelinger på hospitalet samt derfor gør vi også meget for at være til andre hospitaler. beslutningen forudseende og udfordrer hele tiden skete efter længere tids drøftelser den måde, vi håndterer vores føde- om, hvordan man kunne omsætte varer, og de råvarer, vi bruger, siger visionen om at være det bedste hos- anne-lis olsen, der har været køk- pitalskøkken i danmark i nogle ledel- kenchef på Rigshospitalet i 8 år, og sesmæssige instrumenter. som er en af de ansvarlige bag pro- til at rådgive om implemente- jektet. ringen af iso 22000 henvendte man – allerede et år inden hind- sig til dansk standard, der hjalp med bærsagen brød ud, og fødevaresty- at kortlægge kompetencer og roller, relsen udsendte en vejledning om udvikle værktøjer og gennemføre varmebehandling af hindbær, havde kurser og undervisning for forskel- vi besluttet særlige forholdsregler lige faggrupper. for brugen af hindbær. det gælder – i starten så vi iso 22000 som om at se farerne, inden de opstår. et ledelsesværktøj og tænkte, at vi derfor er der også produkter, vi slet kunne bruge det til at arbejde på ikke serverer. ›26 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 27
  • En kæp i hjulet en økonomisk opbremsning på Rigshospitalet og barske besparel- sesrunder ad 3 omgange satte imid- lertid en stopper for projektet. i cen- tralkøkkenet undgik man at skulle fyre personale. til gengæld var der ikke råd til at gå hele vejen til en iso 22000-certificering. – der skete flere forskellige internationalt fødevare- ting i den periode, som gjorde, at vi sekretariat på danske hænder Foto: Tomas Bertelsen måtte indstille projektet. dels ople- Danmark er blevet tildelt formandskabet og sekretariatet for den vede vi ret stramme krav om at spa- internationale ISO-komité for fødevaresikkerhed. Sekretariatet re penge, hvor vi valgte at lade de er forankret i Dansk Standard med en tæt tilknytning til udval- menneskelige hensyn til personalet get for fødevaresikkerhed, styrings- og ledelsessystemer, S-378. Udvalget fungerer som styregruppe for sekretariatet og har gå forud for at fortsætte en videre dermed stor mulighed for at få indflydelse på de standarder, der implementering af iso 22000. dels skal udvikles. stoppede vores daværende kvali-»...vi er sikre på, tetschef, der havde været en vigtigat vi ikke overser drivkraft i projektet. det betød, at vi ikke længere havde den nødvendigenoget i en stresset opbakning opadtil i systemet. forsituation, hvor Hånd i hanke tingene mere struktureret og agere hvorfor skulle vi være certificeret, der for stort set alle medarbejderne, iSo 22000, Ledelsessystem for projektet var forankret hos den da- mere proaktivt. når de andre hospitaler ikke var det? fordi vi er blevet undervist med det fødevaresikkerhed, er baseret på120 afdelinger værende kvalitetschef og køkken- med projektet er der nu opret- man har dog valgt at fastholde samme formål, men ud fra vores haccp-principperne, der ligger tilskal involveres.« chefen, der i samarbejde med dansk tet helt faste tilbagetrækningsrutiner, organiseringen, hvor et fødevaresik- forskellige roller. grund for det lovpligtige egenkon- standard formulerede en projektbe- når der opdages defekte madvarer, kerhedsteam mødes hver 14. dag trolprogram. standarden danner skrivelse med indlagte milestones. et som skal tilbagekaldes fra afdelinger- og behandler emner fra iso 22000. Resultater er i processen en ramme for organisationen og af fokuspunkterne i udviklingen af de ne. det kan være en yoghurt, der vi- lige nu gælder det bygningsvedli- hos dansk standard gør fødevare- strukturen i virksomheden, samler relevante værktøjer var kortlægning ser sig at indeholde for mange mæl- gehold, hvor man ser på flugtveje, ansvarlig berit behbahani status på procedurer og arbejdsgange under af rollefordeling og kompetencer kebakterier, eller en danskvand, hvor branddøre osv. et eksempel på, at projektet: ét system og fastlægger ansvar og i de enkelte team. arbejdet kunne bryggeriet meddeler, at flaskerengø- iso 22000 kommer hele vejen rundt – Rigshospitalet var en rigtig kompetenceområder. startes rimeligt ubesværet op, fordi ring har efterladt spor af rengørings- over risikovurdering af madvarer til dejlig proces, fordi arbejdet med iso det ikke var drevet af udefrakom- midler. der er også udarbejdet en indretning af bygningen, hvori om- 22000 var drevet af et engagement mende krav eller en kritisk sag: risikovurdering for mange produkter, gangen med fødevarer finder sted. og en vilje til at være det førende – vores køkken havde og har et så det er klart for alle, hvad man skal i teamet deltager en leder fra pro- hospitalskøkken i danmark. ofte ser godt renommé og var i forvejen un- være opmærksom på ved opbeva- duktionen, en leder fra opvask og vi, at kunder ønsker en certificering, derlagt fødevareregionens kontrol i ring, tilberedning og sammensæt- distribution, en kvalitetsleder og en fordi det er et leverandør- eller lov- forbindelse med vores egenkontrol. ning med andre produkter. kvalitetsmedarbejder, så man er sik- krav. men her var der fokus på at ska- desuden medfører den danske kva- vi har fået en styrepind, der giver ker på at dække hele madens cyklus. be resultater i processen, og derfor litetsmodel også en række skærpe- os hånd i hanke med tilbagetrækning, – iso 22000 har ikke ændret spillede alle medarbejdere med. jeg de krav til hygiejnen, ligesom nogle så det sker efter et helt fast mønster, på vores fokus om at forebygge, at tror, vi i fremtiden vil se langt flere, danske hospitaler er akkrediteret hvor ingen er i tvivl om deres rolle. patienter bliver syge af maden, når der ligesom Rigshospitalet vælger efter joint commission internatio- derfor kan tingene også foregå rela- de er indlagt. men den har gjort, at vi at bruge de elementer fra ledelses- nal, der er en amerikansk certifice- tivt hurtigt, og vi er sikre på, at vi ikke er mere sikre i vores sag, og at vi er standarderne, der giver mening for ringsordning. alligevel havde vi den overser noget i en stresset situation, bevidste om, hvorfor vi gør tingene dem, uden at have et mål om, at det her fornemmelse af, at vi kunne gøre hvor 120 afdelinger skal involveres. på en bestemt måde. og det gæl- skal munde ud i en certificering. | ›28 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 29
  • fysisk og psykisk sundhed er i centrum, Fotos af Tomas Bertelsennår landets institutioner udarbejderbørnemiljøvurderinger. men hvordanfår man børn i treårsalderen til at sætteord på de rammer, de dagligt bevæger Børnemiljøvurdering isig i? i gentofte kommune har gladeog sure smileyer på paptallerkener, institutioner:vendespil og samtaler i små grupper »Her skalgjort det muligt at forbedre den fysiskeog psykiske sundhed. være rart at være« siden 2006 har regeringens lov om børnemiljø krævet, at alle institutioner udarbejder en skriftlig børnemiljøvurde- ring, der beskriver det fysiske miljø i dagtilbuddet. allerede dengang var der blandt institutionsledere i hele landet store spekulationer om, hvordan man griber endnu en administrativ tung opgave smartest an i en travl hverdag, hvor der også stilles krav om, at der udarbejdes lærepla- ner, apv, sprogvurderinger etc. i gentofte kommunes børn, skole & fritidsforvalt- ning blev der indledt en proces i samarbejde med dansk standard, der skulle gøre det nemt for kommunens insti- tutionsledere at håndtere børnemiljøvurderingen: – institutionslederne havde ikke en chance for at gennemskue det materiale, vi fik. vi var derfor meget bekymrede for, at de ikke ville bruge det, og valgte at ›30 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 31
  • lave en model med nogle værktøjer, der er brugbare ognemme at gå til, fortæller konsulent i gentofte kommunesam hammershøy. han gennemførte processen sammen Hvad ermed 4-5 institutionsledere og to konsulenter fra dansk ’børnemiljøvurdering’?standard. – vi havde behov for at kende det acceptable krav- Børnemiljøvurdering består afniveau, der bør stilles til det fysiske miljø i institutionerne, fire faser:og inddrog derfor dansk standard som ekstern rådgiver, Det er op til den enkelte institution,fortæller sam hammershøy. hvordan børnemiljøvurderingen laves, og det giver en række mulig- heder for at tilrettelægge en ar-Tjeklister gør det nemt bejdsproces, som passer til stedetsi dag har kommunen en tjekliste og et opsamlingsskema, pædagogik, interesser og logik.som bliver brugt af alle kommunens institutionsledere, Der er fire obligatoriske faser,og som kommunen gennemgår på sit årlige tilsyn. som børnemiljøvurderingen skal indeholde:institutionerne arbejder ifølge sam hammershøy alle vidtforskelligt med materialet, men det virker: »som voksen skal › Kortlægning – vi synes, at det er et rigtigt godt produkt, vi harfået. institutionslederne fortæller mig, at de ikke oplever man hele tiden En kortlægning skal give et overblik over det fysiske, detbørnemiljøvurderingen som en belastning, fordi vi har tænke: hvis jeg var æstetiske og det psykiske bør- nemiljø. Det er tre synsvinkler,fået skåret indholdet til, så det giver mening for børn og barn, ville jeg så som har mange indbyrdes sammenhænge.voksne, og fordi de har et opsamlingssystem, der gør ind-satsen meget systematisk, fortæller sam hammershøy. synes, at her er rart, › Beskrivelse bag ved det færdige system ligger et års intensivt ar- og kunne jeg lide at De områder, der skiller sig ud – positivt såvel som negativt –bejde. undervejs har arbejdsgruppen inddraget grupperaf institutionsledere og børn og prøvet en række ting af i være her nu?« beskrives. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, om- fang og løsningsmuligheder. institutionerne. det har bl.a. resulteret i mange gode ide-er til at inddrage de større børn i børnemiljøvurderingen. › Handlingsplan En handlingsplan skal angivefx har arbejdsgruppen udviklet et vendespil med lami- rækkefølge og tidsramme for,nerede billeder af ting i børnehaverne, som børnene kan hvordan eventuelt konstateredebruge til at udtrykke, hvordan de oplever huset. grup- Vi gjorde noget ’pronto’ problemer løses. Af handlings- planen fremgår det, hvem derpen har tilsvarende foreslået at anvende paptallerkener da projektet blev igangsat i børn & miljø, blev børnene er ansvarlig for hvad, hvordanmed sure og glade smileyer, som børnene kan placere inddelt i mindre grupper for at undgå, at de blev far- og hvornår.forskellige steder i huset og på legepladsen, når de skal vede af, hvad de andre syntes, og så de kunne komme › Opfølgningudtrykke, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. ud med lige det, de havde lyst til. og deres udsagn blev Der følges op på handlings- planen både med hensyn til taget alvorligt. der blev med birgittas egne ord gjort no- prioritering og gennemførelseKa jeg li’ at være her? get ’pronto’. institutionen fandt blandt andet ud af, at alle af opgaver.birgitta Wandborg er institutionsleder i børnehaven børn børnene foretrak rød stue. blå stue var for stor og ikke& miljø, der ligger i en krinkelkroget gammel rødstensvilla hyggelig. hvad skulle der til for at gøre blå stue lige såpå en villavej over for skovshoved kirke. her blev børne- hyggelig? det resulterede i et kunstnerisk projekt, sommiljøvurderingen taget alvorligt fra dag et: børnene blev inddraget i: et stort maleri, der blev lavet – som voksen skal man hele tiden tænke: hvis jeg i fællesskab, som rummer alt i børnehaven – indendørsvar barn, ville jeg så synes, at her er rart, og kunne jeg som udendørs, og nu hænger og lyser op på blå stue.lide at være her nu? vi har en lang tradition for børne- der blev desuden indkøbt nye blomster og lavet en tyde-nes medbestemmelse, og børnemiljøvurderingen passer ligere opdeling af rum i rummet. også toiletforholdenesom pædagogisk redskab godt ind i den filosofi, fordi den blev der strammet op på. her gav børnene udtryk for,giver børnene mulighed for at udtrykke, hvad de egentlig at der blev tisset ved siden af, man glemte at trække udsynes om de fysiske rammer, de daglig bevæger sig i, siger og blev ofte forstyrret. derfor begyndte personalet at sebirgitta Wandborg, der bl.a. gav børnene paptallerkener toiletterne efter rigtigt mange gange i løbet af dagen ogmed smileyer, da de skulle vurdere legepladsens arealer. sendte børn, der ønskede ro, op på førstesalens toilet.32 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 33
  • En del af hverdagenbåde forældre og børn har været begejstrede for resulta-terne, og i dag er elementerne for børnemiljøvurderingenblevet en naturlig del af hverdagen i børn & miljø: – kunsten er at tilpasse børnemiljøvurderingen tilsin egen pædagogiske hverdag, så den bliver en del af deøvrige ting, vi gør i hverdagen, siger birgitta Wandborg,mens hun nikker genkendende til bunken af administra-tive opgaver: – umiddelbart virkede det jo som endnu et bureau-kratisk påfund – men det fik rent faktisk et meget fint pæ-dagogisk ansigt på grund af kommunens indsats. vi harikke været overladt til os selv. kommunen og danskstandard har lavet et godt redskab, som jeg sammenmed min sikkerhedsrepræsentant har været med til atforme. i bund og grund handler det jo om at skabe en Håndbog omdialog med børnene om deres rammer – værre er det børnemiljøvurderingikke, siger birgitta Wandborg og tilføjer: Når man skal udarbejde en – børnemiljøvurderingen har medført, at alle børnemiljøvurdering, kan maninstitutioner får gjort noget ved deres fysiske miljø, sam- benytte en række standarder somtidig med at der kommer et samlet fokus på, at børnene udgangspunkt for vurderingen af det fysiske miljø, fx for legetøj,har noget at sige om det miljø, de er en del af. det synes legepladssikkerhed, møbler, støj, ›jeg er en stor gevinst, siger birgitta Wandborg. | børneomsorgsprodukter, lys og indeklima. Dansk Standard har udgivet håndbog 165 Børnemiljøvur- dering, hvor der er uddrag af de væsentligste standarder (på dansk), og hvor der kan findes en oversigt over alle relevante standarder. Derudover tilbyder Dansk Standard at vejlede kommuner/ institutioner i udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen – både hvad angår det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Vi kan tilbyde at udarbejde værktøjer til hånd- tering af lovgivningen og give vejledning i håndtering af de for- skellige elementer, der er omfat- tet af loven. Fx kan vi opstille en tjekliste, som institutionen kan benytte ved gennemgangen.34 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 35
  • Standarder kan systematisere sundheden at sætte sundheden i system er et vigtigt element i det danske sundhedsvæsen. derfor er sundhed også it-systemer og især kommunika- tionen mellem systemerne. den stadig øgede specialisering stiller yderligere krav til, at syste- merne kan kommunikere med hinanden. velfungerende it-systemer på sundhedsområdet er en samfundsmæssig gevinst. på sundhedsområdet har vi et væld af it-systemer, der er bundet sammen på forskellig vis. de mest cen- trale systemer udgør tilsammen den elektroniske pa- tientjournal (epj). det er imidlertid ikke lykkedes at digitalisere alle elementer tilfredsstillende og derved erstatte den traditionelle papirjournal fuldstændigt. det er det samme billede, der stort set tegner sig over hele kloden, men det står måske ikke så slemt til, som det lyder: – danmark er faktisk længere fremme end de fleste andre lande på det her område. vi er væsentlig mere digitaliserede på landsplan, end man er i usa. for eksempel er en langt større andel af vores prak- tiserende læger udstyret med elektroniske syste- ›36 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 37
  • mer, forklarer frederik endsleff, som er seniorarkitekt prise architecture som generel metode og værktøj da være en standard. men hvis den ikke er godt nok i koncern it i Region hovedstaden. inden for it-branchen også med fordel kan anvendes gennemarbejdet, vil brugerne ikke tage imod den, og inden for sundhedsinformatik i sammenhæng med så kan den falde til jorden. det kan give bagslag, ud- Standarder kan være med til at gøre en de større standarder for sundhedsinformatik. taler frederik endsleff. forskel frederik endsleff arbejder til daglig med udviklingen »Standarder kan – enterprise architecture handler i bund og grund om, hvordan man forbinder forretningen med Den danske standardisering for af Region hovedstadens epj, og i kraft af sin bag- være med til at gøre teknikken. det gælder om at tænke tingene sammen. sundhedsinformatik grund (bl.a. uddannet som civilingeniør og læge) en forskel, fordi de indtil videre har man ofte købt et it-system på bag- i danmark har vi standardiseringsudvalget for sund- har han en dybdegående erfaring og forståelse for grund af en kravspecifikation inden for et afgrænset hedsinformatik, susi, som er det sted, hvor man kan systemernes muligheder og begrænsninger. han bi- vil gøre det muligt, område, men det bliver stadig mere vanskeligt at få mødes om standardiseringsarbejdet på det her om- der især mærke i, hvordan de forskellige elementer at forskellige leve- det hele til at hænge ordentligt sammen. den sam- råde. udvalget faciliteres, som mange andre standar- af epj bør tale sammen, og i særdeleshed hvordan menhæng skaber man ikke kun ved at forbinde det diseringsudvalg, af dansk standard. i susi diskuteres man kan få dem til det. randørers løsninger ene system til det andet, systemerne skal passe sam- blandt andet de standarder, der udvikles i de interna- – standarder kan være med til at gøre en for- kan spille sammen.« men på flere måder. og det er så der, man kan bruge tionale standardiseringsorganisationer cen og iso. skel, fordi de vil gøre det muligt, at forskellige leve- enterprise architecture som ramme og metode. – der sker en masse udveksling af viden i ud- randørers løsninger kan spille sammen. ved at have enterprise architecture kan kombineres med de valget, og det er også der, man kan få indflydelse på et fælles fundament er det nemmere at bygge de for- nuværende standarder inden for sundhedsinforma- udviklingen af standarderne. omvendt er susi også skellige løsninger op, så de kan supplere hinanden. vi tik, så der er mulighed for en nyttig synergieffekt. den afhængig af, at der kommer input udefra. er ikke interesseret i at opfinde systemerne selv. vi vil omtalte tekniske rapport skal bl.a. belyse denne syner- dermed lægger frederik endsleff op til, at flere helst købe systemer, der allerede er udviklet – altså gieffekt og dermed også bidrage til at perspektivere aktører bør deltage i udvalget, for at susi kan repræ- hyldevarer. men det er nok der, det kniber, og det er derik endsleff og præciserer: standarderne, ikke mindst med anvendelsesfokus. sentere den samlede danske holdning på internatio- her, at standarderne bør og skal spille en central rolle. – det handler om at styre it-udviklingen i sund- nalt plan og i fællesskab udvikle de standarder, der der er rigtig meget gods i de standarder, der allerede hedsvæsnet, men man skal have øje for, at det er kli- Standardiseringen bør varetages af dem, bør være fundamentet for den danske sundhedsin- findes på det her område. nikerne og brugerne, det her i sidste ende skal ser- der har forstand på processen formatik. dermed sætter frederik endsleff standarderne vicere. det vil sige, at vi først og fremmest skal sørge frederik endsleff er dybt involveret i udviklingen af – når jeg deltager i standardisering, er det, fordi for sundhedsinformatik ind på en central plads, når for, at klinikerne får de bedst mulige betingelser for at standarder, og han har en helt klar holdning til, hvor- man kan være med til at skubbe udviklingen i den rig- det gælder udviklingen af systemerne. og for ham er udføre deres arbejde. derfor er brugerinddragelsen dan en standardiseringsproces bør faciliteres, så man tige retning – det er fremadrettet. man kan være med det essentielt, at man støtter den internationale stan- et vigtigt element i udviklingen af it-systemer, og Re- opnår det bedste resultat. til at hjælpe udviklingen på vej. lige så snart man be- dardisering og tager ansvar for at få omsat og evt. gion hovedstaden har indført en governancemodel, – standardisering er et konsensusprojekt, der gynder at arbejde med informatik på en struktureret yderligere specificeret de internationale standarder der sætter brugerne for bordenden og i virkelighe- kræver nogle lange seje træk indimellem, men kvali- og systematisk måde, er man på vej til at arbejde med til danske forhold. den giver dem lov til at bestemme. teten bliver så også højere. i cen arbejdede vi længe standardisering på et eller andet niveau. | › – siden kommunalreformen har man haft regi- – vi har oprettet en række systemgrupper, hvor på hisa-standarden. vi leverede den ene kladde efter onerne, som har haft meget travlt hver for sig med at vi anbringer alle de forskellige systemer. systemgrup- den anden, der så blev kritiseret, revideret og kom- konsolidere systemerne fra de tidligere amter. set fra perne har så mandat til at bestemme, hvad der skal menteret på kryds og tværs. til sidst nåede vi derop, min stol bør man i fællesskab tage standardiserings- ske af opgaver, ændringer og nye projekter inden for hvor der var konsensus, og hvor indholdet var blevet opgaven til sig i forhold til at lave fælles specifikatio- det pågældende område. rimeligt gennemprøvet. ner og tage de internationale standarder og omsætte dette legitimerer de ofte lidt lange procedurer dem til danske forhold og derved lave fælles standar- Enterprise Architecture omkring udviklingen af standarder på internationalt der på dette område. så kunne nogle af de projekter, frederik endsleff deltager selv aktivt i standardisering plan, hvor alle de deltagende lande skal nå til enig- vi sidder med nu, også få et mere sammenhængende af sundhedsinformatikken, da han er formand for det hed, før en standard endeligt kan vedtages. men iføl- og homogent indhold. danske udvalg for sundhedsinformatik (susi) under ge frederik endsleff er der ingen vej udenom, hvis dansk standard, og han har fingeren på pulsen i den man vil have en fornuftig og brugbar standard. Lyt til brugerne europæiske standardiseringsorganisation cen, hvor – hvis man ikke følger denne spilleplan for men det er ikke tilstrækkeligt kun at styre standardi- han deltager i en arbejdsgruppe. gruppen arbejder standardiseringsarbejdet, kan man ende med at seringen på nationalt plan oppefra uden at inddrage bl.a. på en teknisk rapport ”Enterprise Architecture hoppe over, hvor gærdet er lavest, for nu har man dem, der skal bruge systemerne i praksis, mener fre- within health care”, som handler om, hvordan enter- arbejdet så lang tid med den her ting, så nu må det38 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 39
  • Fotos: Berendsen Textil Svanen tager på vaskeri 541-643 Svanemærket tryksag svanemærket står for skrappe miljø- krav, hensyn til sundhed og god kvalitet. derved placerer svanen sig solidt på området sundhed, hvor kunderne får et sundere alternativ, når de vælger de svanemærkede varer og leveran- dører.40 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 41
  • berendsen textil service er den før-ste og eneste landsdækkende kædeaf svanemærkede vaskerier. vi hartalt med den administrerende direk-tør martin s. christensen om, hvorforde har valgt at vaske sammen medsvanen, og hvad de får ud af det.Hvorfor har I som vaskerivalgt at blive svanemærket? »Men vi må spørge os skrappe miljøkrav,– vi har en vision om at være dan-marks førende servicevirksomhed. selv, om det ikke er en hensyn til sundhed og god kvalitetvisionen dækker også miljø og sund-hed. allerede i 2001 blev vi certifice- markedsmæssig ulemperet efter iso 14001 for miljøledelse,ohsas 18001 for arbejdsmiljø og IKKE at have Svanen.« Svanen er et nordisk miljømærke, der påvirker både produktion og forbrug i en mere miljøvenlig retning. Svanen står foriso 9001 for kvalitetsledelse. næs- skrappe miljøkrav, hensyn til sundhed ogte skridt for os har derfor meget op- god kvalitet.lagt været at blive miljømærket. ”Så selvom vi stiller skrappe miljø- og sundhedskrav, går vi ikke på kompromisHvad får I ud af at være sva- med kvaliteten,” siger Jeppe Frydendal, seniorkonsulent, Miljømærkning Dan-nemærket? Er svanen en konkurrence- kommer også til udtryk i en række om licens til svanen. vi har kun måt- mark.– Rent markedsføringsmæssigt ser fordel? afdelinger, hvor medarbejderne på tet foretage få ændringer i forbindel- – Der kan være flere grunde til, at en virk-vi en stor fordel i svanen. vi oplever – det er svært at sige, om svanen deres t-shirts har fået trykt: ”jeg er se med at blive svanemærket. ud- somhed vælger at blive svanemærket. Deten genkendelighed omkring svanen direkte udgør en konkurrencefordel. svan’me miljøbevidst”. svanemær- fordringerne har primært været på kan være, de ønsker at være i front og serhos vores kunder. svanen er dermed men vi må spørge os selv, om det ket er blevet en del af den positive kemisiden. vores kemileverandør har sig selv som markedsledere. Det kan også være et krav fra kunder, der ønsker ennoget, som vi kan bruge over for ikke er en markedsmæssig ulempe korpsånd, vi har i berendsen. nemlig måttet lave nogle ændringer, stærkere miljøprofil. Desuden er Svanenvores kunder – og som de igen kan ikke at have svanen. det tror vi. det og det har medført en indkøringstid, med til at profilere virksomheden, siger Hvordan har jeres kunder Jeppe Frydendal.bruge over for deres kunder ved at kan man bl.a. se ved, at en del af før kvaliteten af vores vask var godvise, at de køber miljørigtigt ind og vores konkurrenter har haft meget taget imod svanemærknin- igen. men i det store og hele har det For blandt andet vaskerierne giver sva-under hensyn til deres kunders eller travlt med selv at opnå licens til sva- gen? været en positiv proces med at opnå nemærket også en økonomisk fordel, da kravene bevirker, at de sparer på vand-,medarbejderes sundhed. nen, efter at vi fik det. derudover er – generelt oplever vi en positiv › licens til svanen. | el- og kemikalieforbruget. Kravene til mil- der kunder, der direkte har valgt os holdning omkring svanen fra vores jømærkede produkter går altid længereHvilke sundheds- og miljø- end miljølovgivningen og strammes på grund af svanen, fx hotelkæden kunder. men der er stor forskel på, berendsen textil service er en hvert 3.-5. år. På den måde sikrer man, atmæssige fordele har Svanen scandic. det har også stor betydning om svanen tillægges betydning. ge- landsdækkende vaskerivirksom- niveauet er i top i takt med den generellegivet jer? for mange af vores industrielle kun- nerelt kan man sige, at det typisk er hed, som udlejer, vasker og leverer udvikling.– al vores sengelinned, håndklæder der, ikke mindst i energi-, fødevare- de større kunder, der også selv ar- tekstiler og hygiejneløsninger. den Læs mere om miljømærkerne påog arbejdstøj er vasket med vaske- og medicinalindustrien. bejder med csR, som lægger vægt har som den første og hidtil eneste www.ecolabel.dkkemi, der ikke eller kun i meget på det samme hos os som leveran- i branchen svanemærket alle sinebegrænset grad indeholder sund- Har det haft betydning for dør. vaskerier. berendsen har 16 svane-hedsfarlige, miljøskadelige eller al- jeres medarbejdere, at I er mærkede serviceafdelinger fordeltlergifremkaldende stoffer. det giver blevet svanemærket? Hvilke ændringer har I over hele landet og ca. 1.500 med-derudover den fordel, at vores kun- – ja, det synes vi. vores medarbej- foretaget for at blive svane- arbejdere, der servicerer samtligeder i form af fx hospitaler, hoteller dere udtrykker ofte, at det betyder mærket? brancher, eksempelvis industri- ogeller produktionsvirksomheder kan meget for dem, at vi er blevet sva- – vores årelange arbejde med miljø servicevirksomheder, hoteller, re-vise, at de tænker på deres kunders nemærket. det er en god historie og ressourcebesparelser har vist sit stauranter, hospitaler, plejehjem ogog medarbejderes sundhed. at fortælle familie og venner. det værd i forbindelse med ansøgning andre offentlige institutioner.42 DANSK STANDARD › SUNDHED DANSK STANDARD › SUNDHED 43
  • hør mere om, hvordan i skaberen sundere arbejdsplads.kontakt vores konsulenter for sundhed på consulting@ds.dkvil du opdateres med nyheder fra dansk standard? tilmeld digvores elektroniske nyhedsbrev på www.ds.dk/nyhedsbrev44 DANSK STANDARD › SUNDHED