Vækst + kvalitet #5 - april 2011

MAGASIN #5 APRIL 2012 DANSK STANDARD vækstNår innovatører tænker standarder:»spred dele af din viden + kvalitettidligt i processen« Ole Sohn: »standarder skal bidrage til at skabe ny vækst« EUS STANDARDISERINGSPROCES: Tid til forandring + TRE UDVALGSMEDLEMMER: »VI LÆGGER VISITKORTET UDEN FOR DØREN« · DANSKE KRÆFTER BANER VEJ FOR NY BIBLIOTEKSTEKNOLOGI · NOVO OG LEGO HAR INDFLYDELSE PÅ STANDARDERNE · DS-UNIVERSITETET SOM INDGANG TIL STANDARDISERINGSVERDENEN

endnu større rolle i fremtiden. EU- Kommissionen lægger i sit udspil til revisionen af det europæiske stan- Standarder dardiseringssystem op til, at standardisering fremover skal bredes ud skaber vækst til en række forskellige områder, der er mere vidtrækkende end i dag. Også på den nationale bane er i Danmark der store forventninger til vækstpo- tentialet i standardisering. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn arbejder i øjeblikket på en ny vækst- og erhvervspolitik, hvor standardisering vil»En analyse fra Ordet ’vækst’ er på alles læber i den- indgå som et centralt redskab, ogErhvervsstyrelsen ne tid, hvor den danske økonomi er udfordret, og der er mangel på job. han udtaler til denne udgave af vækst+kvalitet:viser, at standarders I Dansk Standard vil vi gerne gøre – Vi ved, at virksomheder, sombidrag til vækst i vores til at styrke væksten i Danmark. bruger standarder, generelt ekspor- Det gør vi ved at facilitere udviklin- terer mere, har højere værditilvækstBNP svarer til gen af standarder, der ikke bare letter og større produktivitet end andre1,2 mia. kr. årligt.« den internationale handel og styrker sammenlignelige virksomheder. konkurrenceevnen, men også spiller Derfor er det vigtigt at udnytte det en væsentlig rolle i Danmarks vækst. vækstpotentiale, der er forbundet En analyse fra Erhvervsstyrelsen med brug af standarder. viser, at standarders bidrag til vækst i I dette magasin træder vi et skridt BNP svarer til 1,2 mia. kr. årligt. tilbage og stiller skarpt på udviklin- En stor del af æren for dette bi- gen og retter linsen mod os selv, vo- drag tilfalder de cirka 1600 eksper- res egen kerneforretning: Standardi- ter, der inden for vidt forskellige sering. Jeg håber, at det vil inspirere fagområder fortolker, udvikler og og motivere ﬂere virksomheder og skaber standarderne, når de mødes i organisationer til at tage del i det Dansk Standards udvalg. Deres viden vigtige standardiseringsarbejde, der og deres engagement gør en stor allerede foregår. forskel. Tag med, og bliv klogere på det Frem til i dag har Dansk Standard store output, der er forbundet med udgivet 27.535 standarder. Og der standardiseringsarbejdet. er ingen tvivl om, at der med tiden vil komme langt ﬂere til, og at stan- Anne Hasløv Stæhr dardisering kommer til at spille en Adm. direktør, Dansk StandardAnne Hasløv Stæhr,Dansk StandardFoto: Tine Harden2 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 3

Når innovatører tænker standarder:Ole Sohn, SlagteriaffaldDanmarks minister for vækst:»Vi ved, at virksomheder, som bruger standarder, generelt eksporte- bliver vækstrer mere, har højere værditilvækst og større produktivitet end andresammenlignelige virksomheder.« til diesel + kvalitet 6 10 22 28 40 EU satser på DS-UNIVERSITETET: »Det var relevant at standarder Biblioteksbranchen: sidde sammen medUdgivet af: Det danske formandskab kan Danske kræfter mange andre deltagere fra andre virksomhederDansk Standard,Kollegievej 6,2920 Charlottenlund være med til at færdigbehandle forslaget, der vil give det euro- baner vej for og institutioner.« ny teknologi Morten Gantriis Sørensen, Fiberlinewww.ds.dk pæiske standardiseringssystem en ’make-over’.Ansv. redaktør:Palle Almar KnudsenRedaktion: »Vi havde fra starten øje for,Hanne Dyrmann, at det havde potentiale til atMorten Andersen ogLane Markholt-Hansen slå igennem internationalt.Korrektur: Helen Købke Og at vi derfor ikke skulleog Ulrik PossLayout: Søren Damstedt, deﬁnere data til at væreTrefold speciﬁkt danske.«Forside: Ole Sohnfotograferet af Helle Moos.Oplag: 5.000 eksemplarer4 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 5

Ole Sohn ser stan-Fotos: Helle Moos dardisering som ét af flere centrale redskaber til at skabe ny vækst i Danmark. Danmarks minister for vækst: Standarder skal bidrage til at skabe ny vækst Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn vil have Danmark tilbage som en konkurrence- Han er Danmarks minister for vækst dygtig spiller på de globale og erhverv og dermed manden for bordenden, når regeringen skal ar- markeder. Det skal bl.a. ske bejde med at formulere en ny og ved at udnytte det vækst- målrettet erhvervs- og vækstpolitik. En politik, der ifølge Ole Sohn både potentiale, der er forbundet skal styrke de generelle vækstvilkår med brug af standarder. for hele det danske erhvervsliv, men også sikre større fokus på de specifikke erhvervsområder, der har sær- lige styrker og potentialer. Vækst+kvalitet har spurgt Ole Sohn, hvilken rolle standardisering spiller i bestræbelserne på at skabe vækst i Danmark: vigtigt at udnytte det vækstpoten- Standardisering skal – Jeg ser standardisering som tiale, der er forbundet med brug af synliggøres ét af flere centrale redskaber til at standarder, siger Ole Sohn og hen- Ifølge Ole Sohn kræver vækst gen- skabe ny vækst i Danmark. Vi ved, viser til revisionen af det europæiske nem standardisering, at danske virk- at virksomheder, som bruger stan- standardiseringssystem, som er en somheder bliver bedre til at anvende darder, generelt eksporterer mere, del af Akten for det indre marked, standarderne: har højere værditilvækst og større netop fordi det er et initiativ, der kan – Ved at forbedre kendskabet til produktivitet end andre sammenlig- være med til at fremme væksten i standardisering og ved at hjælpe virk- nelige virksomheder. Derfor er det hele Europa. somhederne med at blive bedre › 6 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 7

»Ved at skabe bedre rammevilkår for innovative løsninger på europæisk niveau kan vi støtte danske virksomheder til at udnytte deres innovations- potentiale«til at bruge standarderne kan danske Standardisering på regerin-virksomheders konkurrencedygtig- gens agendahed på de internationale markeder Regeringen har netop nedsat et mi-øges. Det vil bidrage til at skabe ny nisterudvalg for en ny erhvervs- ogvækst, siger Ole Sohn og under- vækstpolitik, hvor den med Sohn istreger samtidig vigtigheden af, at spidsen i samarbejde med virksom-standardisering bliver synliggjort for heder og eksperter vil drøfte, hvor-danske virksomheder: dan de generelle vækstvilkår kan – Jeg ved, at der allerede i dag styrkes, og hvordan sektorspecifikkegøres en indsats for at skabe større forhold kan blive forbedret. Her kom-synlighed og opmærksomhed om mer standardisering til at spille enfordelene ved standardisering, blandt vigtig rolle:andet fra Dansk Standards side. Men – Regeringen planlægger blandtjeg tror, at kendskabet til standar- andet at gennemføre et service-disering kan øges yderligere ved at tjek på vækstvilkårene for en rækkesikre en større inddragelse og delta- brancher. I lyset af de klare økono-gelse af både virksomheder og rele- miske gevinster, der er ved at brugevante eksperter i standardiserings- standarder, vil standardisering natur-udvalgenes arbejde. ligt indgå som en del af grundlaget for analyserne og drøftelserne i ud-Effektivt og fleksibelt stan- valget, siger Ole Sohn.dardiseringssystem Ole Sohn har været Danmarks erhvervs-Netop større inddragelse og delta- Fremmer ny teknologi og vækstminister siden oktober 2011.gelse i standardiseringsarbejdet er Regeringen planlægger blandt andet Han har repræsenteret SF i Folketinget siden 1998. Han er valgt ind i Folketinget ivigtige indsatsområder i EU-Kom- at udbrede standardisering særligt Storsjællands kreds. Sideløbende med sinmissionens forslag til den standardi- inden for områderne velfærdstek- politiske karriere har Ole Sohn fra 1991 Styrker innovation arbejdet som forfatter, foredragsholder,seringspakke, der skal sikre en revi- nologi og klimateknologi: Men ifølge ministeren er det også re- virksomheder til at udnytte deres in- konsulent og siden 2004 også som for-sion af det europæiske standardise- – Flere analyser peger på, at der er levant at koble andre områder sam- Han forventer, at standardisering bli- novationspotentiale, siger Ole Sohn lægger.ringssystem. Ole Sohn har store for- et betydeligt erhvervspolitisk poten- men med standardisering: ver en vigtig del af regeringens stra- og tilføjer, at regeringen i sin kom- Som forfatter har han skrevet biografier og en række bøger om sociale emner.ventninger: tiale i at understøtte innovation og – Vi vil også gerne forbedre udvik- tegi for at styrke innovationen i Dan- mende innovationsstrategi vil arbej- I 1991 modtog han Lyngsie-prisen, der – Jeg håber, at revisionen af det skabe vækst inden for virksomhe- lingen af standarder til mere energi- mark: de for at øge innovationskapaciteten uddeles af Arbejdsmændenes Kultur- fond i Horsens.europæiske standardiseringssystem der, der beskæftiger sig med blandt rigtige løsninger, ligesom standarder – Vi er allerede godt i gang med at og styrke rammerne for innovatio-vil bidrage til at skabe et mere effek- andet velfærdsteknologi og klima- for bæredygtighed og CSR kan være understøtte danske innovative styr- nen i de danske virksomheder:tivt og fleksibelt standardiseringssy- teknologi. Her spiller standarder en relevante for et bredt udsnit af dan- kepositioner via den danske standar- – Jeg er i den forbindelse åbenstem i Europa, som vil understøtte vigtig rolle, idet man med brug af ske virksomheder. Der er et stort diseringsindsats. Derudover arbejder over for alle gode ideer til, hvordanvækst både i Danmark og i de øvrige standarder kan sikre, at den nyeste eksportpotentiale for vores virksom- vi også for en fælles europæisk ind- vi får et mere innovativt samfund, fxlande. Pakken skal også understøtte teknologi kan anvendes; at løsnin- heder, hvis vi i Danmark er med i sats på området. Ved at skabe bedre ved brug af standardisering, slutteren øget interessentinddragelse og gerne har en vis kvalitet; og at for- front, når det handler om at udvikle rammevilkår for innovative løsninger Ole Sohn.gennemsigtighed i standardiserings- skellige løsninger kan fungere sam- standarder for innovative løsninger, på europæisk niveau, bl.a. gennemprocesserne. men, fortæller Ole Sohn. siger Ole Sohn. standardisering, kan vi støtte danske8 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 9

Illustration: Majbrit Linnebjerg Ifølge EU-Kommissionen skal standardisering udgøre en central brik i det indre marked. Det danske formandskab kan være med til at færdigbehand- le forslaget, der vil give det europæiske standardiseringssystem en make-over. EU satser på standarder Verden forandrer sig. Standardisering fylder i dag langt mere end tidligere. I 1966 havde Dansk Standard færre end 1.000 standarder. I dag er der mere end 27.500! At standardisering er helt afgørende for at minimere om- kostningerne ved produktion og samhandel, står også klart for EU-Kommissionen, der med sit forslag til en ny EU-forordning vil sætte gang i væksten ved at give det europæiske standardiseringssystem en make-over. I dag er standarder ikke længere begrænset til pro- duktstandarder, men er i stigende grad ved at udvikle sig til proces- og fremstillingsstandarder, der omfatter en lang række elementer. EU-Kommissionen forventer, at europæisk standardisering i fremtiden vil spille en meget vigtig rolle på en lang række forskellige områder, der er mere vidtrækkende i dag, lige fra at understøtte den europæiske konkurrenceevne, beskytte forbrugerne, forbedre tilgængeligheden for ældre og personer med han- dicap til at sikre den grønne omstilling, der skal til for at bekæmpe klimaforandringerne. › 10 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 11

Et effektivt og fleksibelt system nogle ressourcemæssige udfordringer som fx de småEn ny rolle for standardisering kræver et omfattende sy- virksomheder, siger Jesper Jerlang. Ud over et væsentligtstem, der er både effektivt og teknisk up to date. EU- kvalitetsløft vil en bredere deltagelse ifølge Jesper Jer-Kommissionen har derfor præsenteret sit forslag til en lang også sikre en større markedsaccept af og kendskabstandardiseringspakke, der skal revitalisere det europæi- til standarderne.ske standardiseringssystem. Målet er at involvere interes- – Det vil også betyde, at de vil blive brugt i langt højeresenterne mere og at skabe et mere effektivt og fleksibelt grad end i dag. Vi vil få hurtigere og langt større og bre-system med større gennemsigtighed og tilgængelighed. dere implementering af standarder og på den måde enJesper Jerlang, der er standardiseringsdirektør i Dansk større effekt af dem, siger Jesper Jerlang.Standard, glæder sig over EU-Kommissionens strategiskevisioner for standarder i Europa: Hurtigere på markedet – Grundholdningen i standardiseringspakken er, atden europæiske standardisering har været en stor suc- Ud over en bredere deltagelse lægger EU-Kommissionen op til, at produktionstiden på standarder skal nedbringes Vi udvikler os i takt medces, men at fremtiden vil stille nye krav til systemet. Det fra tre år til halvandet.er af afgørende betydning, at vi hele tiden tilpasser det – For det første vil det være langt nemmere og mereeuropæiske standardiseringssystem til den generelle overskueligt for interessenter, at processerne ikke er såsamfundsudvikling og styrker virksomhedernes konkur-renceevne, fortæller Jesper Jerlang. langstrakte. For det andet er der en række områder, hvor produktudviklingen går så hurtigt, at det er rigtigt vigtigt, samfundets ogServiceydelser standardiseresSom noget nyt vil EU-Kommissionen bl.a. udvikle stan- at standarderne også kan følge med, siger Jesper Jerlang. Han mener ikke, at det er urealistisk, at produktionstiden kan nedbringes, hvis de rette værktøjer er til stede: kundernes kravdardiseringen inden for service- og tjenesteydelser for at – Det kræver, at man får sat nogle nye ting i værk. I Dansk Standard arbejder man på at noget nyt arbejder Dansk Standardfremme det indre marked for tjenesteydelser. Det handler jo om at få bygget nogle virtuelle kanaler op fremtidssikre det danske standardi- med at fremme standardisering på – Standarder på tjenesteydelsesområdet vil betyde, at og få lavet nogle effektive strukturer for det. Det gælder seringssystem, samtidig med at der det politiske niveau. Formålet er atvi får nogle meget klarere beskrivelser af, hvad den en- både på europæisk plan og på nationalt plan, siger Jes- skal sikres dansk indflydelse på de gøre politikere og embedsmændkelte tjenesteydelse indebærer. På den måde bliver det per Jerlang. europæiske beslutninger: opmærksomme på, hvordan stan-meget nemmere at indgå aftaler i forbindelse med køb Han håber, at det vil betyde, at der er mange flere, der – Vores egen danske strategi dardisering kan være en del af enaf tjenesteydelser om, hvad man rent faktisk køber, og vil gå ind i standardiseringsarbejdet og give et bidrag: handler om at skabe vækst og kva- løsning, hvad enten det handler omman kan sammenligne sine køb. Så det vil ikke bare være – Hvis man som virksomhed skal involvere sig i arbej- litet. Og vi vil gerne påvirke de euro- at udvikle en ny og mere målrettetmeget konkurrencefremmende, men i sidste ende også det med en standard, der kører over tre år, kræver det pæiske og internationale organisa- erhvervspolitik, bygge supersyge-innovationsfremmende, fortæller Jesper Jerlang. måske tre-fire arbejdsmøder og et møde i en teknisk tioner til at arbejde i samme retning, huse, etablere det intelligente el- komite forskellige steder i Europa om året. Det er en alt siger Jesper Jerlang. Dansk Standard net, omsætte forskningsresultater tilProcesserne skal moderniseres for stor mundfuld for mange. Det vil være meget mere er samtidig i gang med at udvikle sin konkret innovation eller noget heltDerudover forventer Jesper Jerlang, at standardiserings- overskueligt for dem, hvis de har mulighed for at gå ind egen organisation i takt med tan- femte.processerne vil blive moderniseret ved hjælp af de tek- i nogle virtuelle diskussioner, hvor de en gang imellem kerne i standardiseringspakken og – Det er altafgørende, at vi ernologiske it-redskaber, der findes. skal bruge en time eller to, siger Jesper Jerlang. den generelle udvikling i samfundet. med til at bane vejen for øget kva- – Vi skal bruge virtuelle fora og diskussioner meget Fx bliver hele kommunikations- og litet i det danske velfærdssamfund,mere i udviklingsprocessen for standarderne, siger Jes- markedsføringsindsatsen styrket, så og at vi samtidig kan være med tilper Jerlang. En modernisering af processerne vil ifølge der er flere, der kan få den fornødne at optimere danske virksomhedersJesper Jerlang på en gang brede deltagelsen ud til flere viden om standarder. Dansk Stan- konkurrenceevne og forløse de-og samtidig også gøre det muligt at lave en række af dard er også i gang med at opbygge res eksportpotentiale. Derfor er detstandarderne hurtigere end i dag, fordi man ikke er be- en konsulentvirksomhed, der tilby- også nødvendigt, at vi udvikler os igrænset af fysiske møder. der rådgivning til virksomheder og takt med samfundets og kundernes – Det vil øge standardernes kvalitet, at der kommer organisationer om, hvordan de an- krav. Denne udvikling er godt i gang,så bredt et input som muligt. Det vil også betyde, at man vender standarderne i praksis. Som siger Jesper Jerlang.vil få mulighed for at få nogle andre typer interessenterpå banen, som i det nuværende setup måske kan have12 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 13

Hvordan kan standardiserings- Foto: Mew.dk Christel Schaldemose pakken bidrage medlem af Europa-Parlamentet (S): Med standardiseringspakken fastslår vi til at få Europa ud med syvtommersøm, at et velfungerende og inkluderende europæisk standardiseringsarbejde er altafgørende for væksten af krisen? i Europa. For det første vil vi med den nye forordning gøre det nemmere for samfundsinteresser at blive involveret i arbejdet med standarder. Det vil gøre standarderne bedre, mere relevante og mere sikre. For det andet holder vi fast i, at standarder skal være markedsdrevne – også når det kommer til Kommissio- Emilie Turunen nens mandaterede standarder. Uden et markedsdrevet standardiseringssystem medlem af Europa-Parlamentet (SF): vil standarderne være ubrugelige. Sidst, men ikke mindst vil forordningen åbne For at komme ud af krisen skal Europa op for, at tekniske specifikationer inden skabe arbejdspladser og have gang i for IKT (informations- og kommunikati- væksten. Det skal blandt andet ske ved onsteknologi, red.) – og også specifika- at sikre et velfungerende indre marked. tioner udviklet af fora og konsortier – kan Og her er standardisering helt afgørende, bruges som fælles referencer i offentlige hvis virksomhederne skal kunne afsætte udbud. deres varer på tværs af grænserne, hvad Alt i alt vil standardiseringspakken være enten det drejer sig om elpærer og briller en vækstgenerator for hele EU. Vi vil få et eller serviceydelser som tandlægebesøg europæisk standardiseringssystem, der er og mobilabonnementer. Der er imidlertid en række huller i det nuværende fælles- inkluderende og sikkert. En sådan vedta- get forordning bliver forhåbentlig en flot Hvad går standardiserings- europæiske system for standarder, som gør det svært at være europæisk virksom- pokal til det danske EU-formandskabs pakken ud på? trofæhylde. hedsejer. Vi skal have lukket hullerne, så I juni 2011 fremlagde EU-Kommissionen standardiserings- vi får et moderne system, der både sikrer pakken, der indeholder et forslag til en ny EU-forordning om borgerne produkter og ydelser af høj kva- standardiseringssystemet. litet og samtidig styrker vækstpotentialet Morten Løkkegaard Pakken skal tilpasse det europæiske standardiseringssystem og innovationen hos virksomhederne. medlem af Europa-Parlamentet (V): til den generelle samfundsudvikling og styrke virksomhedernes Det kræver en reform af det europæiske konkurrenceevne i overensstemmelse med EU’s 2020-strategi. system for standardarder – et arbejde, vi Den økonomiske krise har afsløret, at Standardiseringspakken er et af tolv initiativer, der skal revi- nu har indledt. europæiske virksomheder ikke er konkur- talisere det indre marked, fra EU-Kommissionen, som i år kan rencedygtige på verdensplan. Standardi- fejre sin tyveårs fødselsdag. seringspakken kommer nok ikke til at få Revisionen af det europæiske standardiseringssystem skal Europa ud af krisen alene, men den kan sikre interessentinddragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed øge konkurrencen på tværs af grænserne. samt et effektivt og fleksibelt standardiseringssystem i Europa. En af de store gevinster er den admini- strative besparelse, som standarderne Hvad sker der nu? giver virksomhederne. Med gode stan- Forslaget til ny forordning behandles i øjeblikket i Ministerrådet darder behøver de nemlig kun at opfylde og Europa-Parlamentet. ét regelsæt for at kunne nå et marked på Danmark har formandskabet i Ministerrådet frem til 1. juli 2012 hele 500 mio. forbrugere – og det giver og sidder derfor for bordenden, når Ministerrådet forhandler. sig selv, at større konkurrence giver lavere Det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schalde- priser og dermed mere velfærd. På den mose (S) er chefforhandler for de europæiske socialdemokrater måde kan standardiseringspakken være i Europa-Parlamentet og sidder derfor med ved bordet, når med til at gøre europæiske virksomheder Europa-Parlamentet og Ministerrådet inden længe forventes at mere solide og konkurrencedygtige både skulle finde et kompromis om forordningens endelige udform- på det europæiske marked og på verdens- ning. markedet – og det er vejen ud af krisen.14 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 15

Foto: Tomas Bertelsen »Vi lægger visitkortet vækst+kvalitet har sat tre medlemmer af Dansk Stan- dards udvalg for maskinsikker- uden for døren« hed – elektrotekniske aspekter, stævne til en snak om arbejdet med standardisering. VIDEN De repræsenterer tre vidt forskellige tilgange til branchen – konsulentvirksomheden, myndigheden og leverandøren. Alligevel har Christian Hansen fra råd- givningsvirksomheden Maskinsikkerhed Aps, Erik Lund Lauridsen fra Arbejdstilsynet og Jesper Thomsen fra Sie- mens A/S meget til fælles. De er medlemmer af Dansk Hvorfor deltager I i et udvalg? Standards udvalg for maskinsikkerhed – elektrotekniske CHRISTIAN: Udvalgsarbejdet gør aspekter, S-544, og mødes cirka ﬁre gange om året i det muligt at være på forkant med Dansk Standards mødelokaler eller hos en af medlems- ny viden, og gerne før reglerne træ- virksomhederne og diskuterer, fortolker og udveksler der i kraft. Vi vil gerne vide, hvad der synspunkter om standarderne for maskinsikkerhed på kommer, så vi som konsulenter kan det elektrotekniske område. Spørgsmålet er, hvad der rådgive kunderne i en fornuftig ret- driver dem til at investere tid og kræfter i standardise- ning; så myndighederne kan forbe- ringsarbejdet. rede sig på, hvordan de skal fortolke standarderne, når de træder i kraft; og så leverandørerne kan forberede sig på, hvad de skal levere, og hvad de skal rådgive om. ›16 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 17

»For mig er det vigtigt at være Hvordan foregår på forkant med reglerne. Jeg bliver tit kontaktet og standardiserings- skal prøve at formidle en processen? standard. Det skal jeg være Alle har mulighed for at deltage i et klædt på til.« standardiseringsudvalg, hvis de er erhvervsfagligt aktive eller repræ- senterer en særlig interessentgrup- pe, fx varetager forbrugerinteresser. Dansk Standard informerer poten- tielle interessenter, når nyt stan- MYNDIGHEDER dardiseringsarbejde igangsættes, NAVN: CHRISTIAN og sørger for, at udvalget repræ- HANSEN senterer ﬂest mulige interessenter. VIRKSOMHEDER TITEL: Seniorkonsu- lent i rådgivningsvirk- Deltagerne i standardiseringsarbej- somheden Maskin- det kan som udgangspunkt opdeles sikkerhed ApS og formand for S-544. ERIK: Jeg deltager af visionære vigtigt, at man kender de tanker, der i følgende interessentgrupper: BRANCHE- OG ERFARING: Har arbej- årsager. Jeg synes, at det er vigtigt, ligger bag. INTERESSEORGANISATIONER det med standardise- at man taler samme sprog, så vi Dialog Standardiseringsarbejdet ring siden 1989. DET VIGTIGSTE kan kommunikere med andre lande handler altså ikke kun om ny viden, NGO’ER / FORBRUGER- VED STANDARDISE- og stille krav til virksomheder, så men også om dialog, forståelse og REPRÆSENTANTER RINGSARBEJDET: Standardisering skaber vi kender sikkerhedsniveauet. For fortolkning af standarderne. Ifølge en fælles reference- mig er det vigtigt at være på forkant Jesper Thomsen opstår dialogen ARBEJDSTAGER- ARBEJDSGIVER- ramme til fordel for med reglerne. Jeg bliver tit kon- kun, når man er sammen og nogle ORGANISATIONER ORGANISATIONER brugere, fabrikanter, rådgivere og myndig- taktet og skal prøve at formidle en undrer sig højlydt. heder – på tværs af standard. Det skal jeg være klædt FORSKNINGS- OG landegrænser. UDDANNELSESINSTITUTIONER på til. Hvorfor er dialogen så vigtig? JESPER: Grunden til, at Siemens CHRISTIAN: En af fordelene ved at er med i standardiseringsarbejdet i deltage i et udvalg er jo netop, at vi Deltagerne ﬁnansierer selv standar- Danmark, er principielt, at vi også udveksler synspunkter og diskuterer diseringsaktiviteten via et medlem- gerne vil være på forkant og være de fortolkninger, som vi hver for sig skabsgebyr. Dansk Standard tilbyder opdaterede og diskutere de forskel- måtte have, og får det synkronise- halv pris for SMV’er og universiteter, lige standarder. Vi er jo ikke rådgi- ret, så vi ikke står ude i virkeligheden mens ngo’er/forbrugerrepræsen- vere, men bliver alligevel ofte stillet og er uenige. Det er jo ikke sådan, tanter kan deltage gratis. Dermed VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ STANDARDER? spørgsmål, og derfor er vi også nødt at vi altid er enige med myndighe- får de interessenter, som ople- Læs hvordan på www.ds.dk/udvalg til at have en idé om, hvilken vej der derne i fortolkningen. Udvalget er et ver de største ressourcemæssige er den rigtige. forum, hvor vi i fællesskab kan på- udfordringer, også mulighed for at ERIK: Når man deltager i udvalget, virke myndigheden og vice versa på deltage i standardiseringsarbejdet. får man jo ikke bare en forståelse en faglig og saglig ansvarlig måde. af standarderne, men også af de ERIK: Ja, det er klart, at vores tanker, der ligger bagved. For det er holdninger vil være afspejlet af de ikke altid, at tingene står fuldstæn- diskussioner, vi har. Vi lader os også digt klart beskrevet, og så er det påvirke. ›18 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 19

CHRISTIAN: I fortolkningen er Ar-bejdstilsynet på linje med os andre– de deltager gerne.JESPER: Fordi materialet er stort,og der er mange udlægninger af »Vi bruger vores tid på atsamme tekst, er det vigtigt, at vi erenige om, hvilken vej vi vil gå. diskutere, hvordan vi fortol-CHRISTIAN: Det vil være en unødig ker ens, så vi efterfølgendekomplikation, hvis leverandører, kan gå ud og konkurrere påkonsulenter og myndigheder ikke erenige om, hvordan vi ser på tingene samme grundlag.«- i det mindste her i Danmark. Ogder er et af værktøjerne at diskuteredet i et standardiseringsforum. »Det skal være sjovt – det erForskellig baggrund Standardise-ringsudvalgene er karakteriseret noget af det, der gør, at manved at samle et bredt spektrum af har lyst til at komme.«interessenter. I S-544 deltager både NAVN: ERIK LUND NAVN: JESPER LAURIDSEN THOMSENrådgivere, myndigheder, leveran- TITEL: Konsulent i TITEL: Produktchefdører, maskinbyggere og interes- Arbejdstilsynet og i Siemens for safety-seorganisationer. I har forskellig medlem af S-544 og produkter og medlem S-250. af S-544 og Danskbaggrund og måske forskellige en meget høj grad af fleksibilitet og ERFARING: Har arbej- i forhold til myndighederne – at super godt forum, fordi jeg oplever, Automationsselskabsinteresser – hvad betyder det? dermed også mulighed for fortolk- det med standardise- vi kan ringe til hinanden og stille at de fleste folk lægger deres firma- erfagruppe om sik- ring siden 1997. kerhed.CHRISTIAN: Det er helt klart en ning. Så vi bruger vores tid på at spørgsmål. Jeg kan relativt hurtigt visitkort uden for døren og snakker DET VIGTIGSTE ERFARING: Har arbej-styrke, at vi har forskellige vinkler, alt diskutere, hvordan vi fortolker ens, VED STANDARDISE- komme frem til nogle svar, jeg kan løs, når vi sidder inde i forummet. det med standardise-efter hvilken branche vi kommer fra. så vi efterfølgende kan gå ud og RINGSARBEJDET: stå inde for. Det er det, der i min CHRISTIAN: Det er netop vigtigt, ring siden 2003. Netværk og faglig DET VIGTIGSTEJESPER: Det havde ikke virket lige konkurrere på samme grundlag. sparring med kollegaer verden er af størst betydning ved at man skaber et miljø, hvor man VED STANDARDISE-så godt, hvis det kun var konsulen- fra øvrige brancher. Og netværket. kan tale frit i sådan en gruppe – det RINGSARBEJDET: viden og indflydelse på Opdateret viden omter eller kun leverandører, tror jeg. Netværk S-544 mødes hver tredje CHRISTIAN: Ja, det mener jeg gælder helt generelt. Vores udvalg internationale regler. såvel standarder, somCHRISTIAN: Nej, det dur ikke. Og måned og har gjort det – med også. Når jeg skal have fat i myn- har tradition for det. Der skal være hvad der kommerselvfølgelig skal vi også have de skiftende besætning – gennem dighederne, ringer jeg ikke bare høj faglighed og saglighed og et fremadrettet.egentlige brugere med. 12 år. Ifølge medlemmerne har de til Arbejdstilsynet, men kontakter glimt i øjet – vi hygger os sammen opbygget et stærkt netværk gen- Erik eller en af hans kollegaer, som og kan lave noget fis med tingene.Kan det ikke give problemer i for- nem årene. vi også kender, fordi jeg har det Det gør, at det støvede præg for-hold til konkurrenter? Hvad kan I bruge netværket til? personlige forhold og kendskab. Så svinder. Jeg synes, at de fleste giverCHRISTIAN: Det føler jeg overho- ERIK: Man bruger jo netværket til kan vi godt snakke i telefonen uden udtryk for, at det er sjovt at værevedet ikke er nogen belastning. Vi sparring og til at få diskuteret et for referat og finde løsninger og med.taler fuldstændigt åbent. Det er me- problem. Netværket er en del af det forståelser eller måske få en bag- ERIK: Det skal være sjovt – det erget, meget sjældent, at vi kan spore, at mødes. grund forklaret eller diskuteret, som noget af det, der gør, at man har lystat der er holdninger eller udsagn, JESPER: Der er mange arbejds- ikke fremgår af materialet. til at komme. Der er noget personligder bliver påvirket af, at nu skal vi opgaver – uden for vores forum tilfredsstillelse i det. Det er ikke barepasse på, at vi ikke afslører noget. – hvor vi er gode til at hjælpe Tale frit Udvalgsmedlemmerne er nørderi.Holdningen i udvalget er, at vi gerne hinanden. Der er det jo meget nem- ikke i tvivl om den afgørende faktorvil nå frem til fælles fortolkninger. mere, når man kender hinanden og for netværkets succes: det heltNår vi efterfølgende er i konkurren- overordnet har en nogenlunde ens specielle miljø.ce med hinanden, har vi det samme forståelse af, hvor vi gerne vil ende Hvordan vil i beskrive miljøet pågrundlag at gå ud fra. henne. jeres udvalgsmøder?JESPER: Nutidens standarder har JESPER: Netværket er også vigtigt JESPER: Udvalgsmøderne er et20 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 21

Den danske biblioteksbranche *går forrest, når det gælder RFID – Radio Frequency Iden-anvendelse af ny teknologi. tification – er en mikrochip med enI foråret 2011 blev branchens lille antenne, som aktiveres af radio-danske standard for RFID* på bølger og derved skaber strøm nokbiblioteker overtaget af den til, at chippen kan afsende materiale-internationale organisation ISO. identifikation og nogle koder. Danske kræfter baner vej for ny teknologi Danske biblioteker er langt fremme, når det gælder ind- førelsen af ny teknologi. Tallene for 2011 er endnu ikke tilgængelige, men ved udgangen af 2010 havde 52 ud af 97 bibliotekskommuner ifølge Biblioteksbarometeret indført RFID, en mikrochip med en lille antenne, som gør, at selvbetjeningsautomater og tyverisikringsudstyr kan aflæse materialeidentifikation og koder. Helt konkret gør RFID-teknologien det muligt at ud- låne en samlet bunke af bøger, cd’er og andet materiale i én proces – frem for ved omhyggelig aflæsning af hver enkelt stregkode. Teknologien kan også anvendes til at Foto: Jakob Boserup tjekke et sammensat materiale med flere cd’er ved indlån og udlån frem for at skulle håndtere hver enkelt manuelt. – For bibliotekspersonalet betyder det mindre kontrolarbejde, mens kunderne sparer tid på deres tur på biblioteket, fortæller Leif Andresen, chefkonsulent i Kultursty- relsen og formand for det danske udvalg, der udviklede standarden for RFID. ›22 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 23

Dansk forspringDet danske forspring på RFID-området skyldes ifølge LeifAndresen, at Danmark på et tidligt tidspunkt tog initiativtil en standard for RFID på biblioteker. – I Danmark er vi er langt foran med RFID på biblio-teker, fordi vi tidligt har lavet en standardiseret model afRFID-chippen. Det har betydet, at de enkelte bibliotekerikke selv skulle definere, hvad de gerne ville, men at derhar ligget en model på en sølvtallerken. Bibliotekernekunne tage den i brug med det samme, fordi de ikkeskulle tage stilling til, præcis hvilken model der skulle an-vendes, siger Leif Andresen. Branchestandarden understøtter ifølge Leif Andresensamarbejdet imellem bibliotekerne i stedet for at skabenye barrierer: – Hvis man ikke havde brugt samme datamodel ellerstandard, kunne man ikke læse hinandens RFID-tags. Såville man være nødt til at gå teknologisk tilbage og der-med gøre håndtering af andre bibliotekers bøger merebesværlig og med mere håndarbejde end tidligere medstregkoder, siger Leif Andresen, der i den daværende Bib-lioteksstyrelse tog initiativ til standarden.Brugerne blev hørtUndervejs i standardiseringsarbejdet har der ifølge LeifAndresen været en tæt dialog mellem brugerrepræsen-tanter, leverandører og producenter: – Det har været et tæt samspil mellem brugere, derskulle stille kravene til teknikken, og de teknisk videndeproducenter. Den dialog har været rigtig god. Det har be-tydet, at omsætningen af de politiske generelle krav, somBiblioteksstyrelsen stillede til de tekniske specifikationer,er sket i samarbejde med dem, der har fingrene nede iteknikken, siger Leif Andresen.Internationalt udsyn »Vi havde fra starten øje I foråret 2011 blev den danske datamodel til en inter- – De danske producenter har bakket op om projektet national ISO-standard. fra start af, fordi de har set det som en mulighed for atFordi der ikke fandtes andre modeller på internationalt for, at det havde poten- standardisere deres eget produkt og derved gøre dialo-plan, blev ’The Danish Data Model’ den faktiske standard tiale til at slå igennem Gevinst for alle parter gen med deres bibliotekskunder i Danmark og andre ste-i en række andre lande og også formelt indført i flere Leif Andresen vurderer, at den internationale standard der i verden enklere. Her er der noget, der ligger klart, oglande. internationalt. Og at vi blandt andet vil sikre et mere frit marked for bibliote- de skal ikke opfinde det hele forfra. Så kan de konkurrere – Allerede før standarden blev publiceret, vidste vi, at derfor ikke skulle definere kerne: på pris og kvalitet i øvrigt.der var international interesse. Vi havde derfor fra startenøje for, at det havde potentiale til at slå igennem interna- data til at være specifikt – Den fælles løsning betyder, at bibliotekerne ikke længere er afhængige af specifikke leverandører. Medtionalt. Og at vi derfor ikke skulle definere data til at være danske.« den internationale standard er RFID-chips tilgængeligespecifikt danske, siger Leif Andresen. I arbejdsgruppen hos et bredt udvalg af producenter og leverandører.deltog flere ikke-danske medlemmer, og teksten er på Ifølge Leif Andresen er standarden også en gevinst forengelsk. producenterne:24 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 25

Gør det lettere at ud- veksle bøger mellem Gør det lettere for bibliotekerne. 5 skarpe til Henrik Wendt bibliotekerne at finde bøger, der eventuelt er Vækst+kvalitet har stillet 5 spørgsmål til Henrik Wendt, leder forkert placeret. af digital udvikling og drift på Tårnby Bibliotek, der er et af de biblioteker, der har taget RFID-teknologien til sig: Lille chip Gør det muligt for producenterne af 1. Hvad har chippen betydet for den daglige med stor effekt software og hardware at udvikle standardise- håndtering af materialer på bibliotekerne? Her er nogle af rede produkter, hvilket vil medføre store Før chippens indtog stod der på mange biblioteker en enkelt fordelene ved besparelser. selvbetjeningsautomat gemt i et hjørne. Selvbetjeningen eksisterede side om side med personalebetjeningen. Så RFID: Gør bibliotekerne uafhængige af speci- valget om selvbetjening var op til lånerne. Men i dag har alle valgt at lave total selvbetjening. Det var specielt chippen, fikke sælgere. der igangsatte denne udvikling, fordi det blev så nemt. Når du kommer med en bog med chip, lægger du den bare på en plade, så bliver den læst. I forhold til den daglige hånd- tering betyder det, at personalet løfter mindre, at processen med materialer lige fra køb, udlån, reservering og kassation foregår langt lettere. Gør det muligt at tilbyde mere detaljerede informationer 2. Hvordan forløb implementeringen? om afhentning af Gør det muligt at ud- låne en samlet bunke reservationer. Vi havde ikke ret mange udfordringer. Vi lukkede fx ikke af bøger eller cd’er i én Gør det nemt at hånd- biblioteket, mens vi chippede. Vi fik automatiseret det, tænkt proces frem for om- tere sammensat mate- processen igennem, så det kørte som et samlebåndsprojekt. hyggelig aflæsning af riale – en mappe med Jo mindre håndtering af materialet, jo bedre. Vi tog ikke hver enkelt stregkode. 12 cd’er i én lydbog materialet ned af hylden, men chippede i stedet direkte på hylden. Det gjorde processen meget effektiv. bliver tjekket for, om alle 12 cd’er er til stede både ved udlån og 3. Hvad har været den vigtigste lære 5. Hvilket råd vil du give til aflevering. Personalet sparer derved et større undervejs? andre biblioteker, der skal kontrolarbejde. i gang med at indføre RFID? Når man får noget nyt, er det vigtigt at tænke ind, hvordan man kan gøre det, man gør, anderledes. At få tænkt ting Få kasseret godt i bogstanden først! Vi var ind i systemer, som man ellers ikke ville have gjort. Vi fik fx i den lykkelige situation, at vi både skulle ændret hele fjernlånssystemet. Der har været en række pro- flytte om og chippe på samme tid. Vi fik cesser, som vi har kunnet forenkle, fordi vi alligevel havde fat ryddet godt og grundigt op i materiale- i det. Vi fandt ud af, at vi kan gøre nogle ting nemmere. Når bestanden. Det har hjulpet meget. Vi har vi alligevel er i gang, kan vi lige så godt tilpasse det til den smidt ca. halvdelen af vores bogbestand moderne teknologi. ud. Det gør chipprocessen mere oversku- elig. Når man nu har valgt at moderni- sere, skal man ikke have noget gammelt 4. Hvilken betydning har RFID-standarden skrammel liggende. for branchen? Jeg tror, at selve processen har åbnet øjnene op for, at vi er i gang med en ny æra i biblioteksbranchen. Fokus er skiftet fra det gamle bogbibliotek til det moderne netbibliotek. Det har løftet mange af bibliotekerne. De har taget fat i selvbetjening og smidt gamle bøger ud. På længere sigt vil der komme produkter, der gør det meget nemmere at håndtere bibliotekets materialer – fx en scanner, der kan finde bøger på hylden, der er reserveret. Den form for teknik vil hen ad vejen få enormt stor betydning for branchen, efterhånden som produkterne til læsning og skrivning på den enkelte chip bliver billigere.26 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 27

Foto: Kim Wendt Selve kunsten at få en god ide kan næppe sættes på formel. Men for at få udbytte af virksomhedens innovation kan det være nødvendigt at standardisere nogle af processerne. Når innovatører tænker standarder Umiddelbart lyder innovation og – Der kan udmærket være an- standardisering måske som hin- dre dele af bilen, som du patenterer, andens modsætninger. Men det er så du sikrer dig, at du fortsat har et bestemt ikke tilfældet ifølge profes- unikt produkt. Pointen er, at du skal sor Søren Salomo, direktør for DTU forholde dig bevidst til, hvad du vil Management Engineering ved Dan- beskytte, og hvad du vil lægge frem. marks Tekniske Universitet. Og gerne på et tidligt tidspunkt i in- – Enhver virksomhed, som udvik- novationsprocessen. ler et nyskabende produkt, er nødt til at forholde sig til, hvad den skal gøre System i kreativiteten med den unikke viden, som den har Selvom det kunne lyde som en umu- opnået. Nogle gange er det klogt at lig opgave, er der faktisk et arbejde holde sin viden tæt til kroppen, an- i gang under CEN med at skrive en dre gange er det nyttigt at sprede såkaldt teknisk specifikation for inden, siger Søren Salomo. novation. Som eksempel giver han en virk- – Innovation skaber jo per defini- »Nogle gange er somhed, der har udviklet en ny elbil: – Det nytter ikke, at du har ver- tion noget, som er anderledes end alt, hvad der har været tidligere, og det klogt at holde dens bedste elbil, hvis den kun kan derfor kan man heller ikke standar- sin viden tæt til lades op på tre stationer, som du disere innovation. Det er simpelthen selv har etableret. Derfor vil det være ikke muligt at sige, at hvis du gør så- kroppen, andre klogt af dig at give viden om opla- dan og sådan, så ender du med et gange er det nyttigt deenheden fra dig i form af en stan- unikt produkt. Men derfor kan man dard, så andre kan bygge den infra- alligevel godt sætte de processer, der at sprede den« Søren Salomo, direktør struktur, som du er afhængig af. skal frembringe innovation, i system, for DTU Management Det betyder ikke, at producenten siger Søren Salomo, der er medlem Engineering ved Danmarks Tekniske skal lægge alt åbent frem, under- af det danske udvalg, som arbejder Universitet. streger han: med den tekniske specifikation.28 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 29

Ifølge professoren har mange Spil på hjemmebane me egenskaber. Derfor så vi kravetvirksomheder allerede en køreplan Ligesom en virksomhed, der udvikler mere som en teknisk handelshin-for, hvad der skal ske, når der kom- et nyt produkt, kan have nytte af, at dring end som et reelt problem, dermer en god ide på banen. For ek- der kommer standarder på området, skulle reguleres i standarden.sempel kan køreplanen sige, at ideen kan der også ske det omvendte: atskal beskrives teknisk, samtidig med en standard inspirerer til innovation. Kunne have væretat en bestemt række af kriterier ind- – Når en virksomhed sætter sig dødsstødet Slagteriaffalddrages. Derefter skal ideen forelæg- for, at den vil leve op til en bestemt I princippet kunne Daka godt haveges for en komite, og hvis komiteen teknisk standard, en kvalitetsstan- solgt sin biodiesel, selvom den ikkegiver grønt lys, går de næste faser, dard eller lignende, så vil det altid levede op til standarden. Man kunnesom også er beskrevet, i gang. – Alt sammen fint, men måskeskulle virksomheden også forholde betyde, at man laver noget om i sin proces. Og hver gang man laver noget om i sin proces, vil det også på- bliver nemlig have blandet produktet med rapsdiesel, så kravene var overholdt. Men det ville have været dyrt, og isig til det, der er gået forud. Hvorkommer de ideer, der bliver til inno-vation, egentlig fra? Kan man gøre virke det resultat, man opnår. Som regel vil man også støde ind i nye barrierer. På den måde kan standar- til diesel yderste konsekvens kunne det have været dødsstødet for virksomheden, mener Kjær Andreasen:noget for, at der kommer flere og der udløse forandringsprocesser i en – Heldigvis opdagede vi i tide,bedre ideer?, kommenterer SørenSalomo. virksomhed. Det kan indirekte føre til innovation, siger Søren Salomo. Rettidig omhu. Daka Biodiesel bruger affald fra slag- terier og andre fødevareproducenter være en fordel at producere til et marked, hvor der er standarder. Så hvad der var på vej. Samtidig var vi også heldige med, at Danmark Alt i alt bør enhver innovativ virk- Daka Biodiesel til at fremstille biodiesel. Dermed gør ved du præcis, hvad dit produkt skal havde en plads i den relevante CEN-Styr porteføljen af ideerMed andre ord vil den kommende somhed forholde sig til standardisering, mener professoren, som un- nåede i tide at affaldet gavn, samtidig med at klimaet bliver beskyttet, fordi produktet leve op til. komite, og at pladsen var ubesat, så jeg havde mulighed for at træde indtekniske specifikation anspore virk- derstreger, at forholdet er dynamisk: få indflydelse erstatter fossile brændsler. Men selv Relevant krav eller som national ekspert. Og gennemsomhederne til at se samlet på deres – Fx kan det være, at man fravæl- på en europæisk de bedste grønne argumenter gør handelshindring? deltagelsen lykkedes det til sidst atinnovationsprofil. ger at standardisere og i stedet pa- det ikke alene. Biodiesel produceres i henhold til afværge en standard, der havde gjort – For nogle virksomheder vil det tenterer sit nye produkt. Men en dag standard, der – Hvis det produkt, som kunden den europæiske standard EN 14214. anvendelsen af et nyt, innovativtmåske være fint nok, at innovatio- udløber patentet. Og når du allige- kunne have skabt fylder på sin bil på benzintanken, ikke – Denne standard har været et brændstof baseret på restprodukternen ligger i en stabsfunktion, somikke formodes at forstyrre resten af vel ikke kan opretholde monopolet på din viden længere, er det måske alvorlige proble- lever op til CEN-standarden, så dæk- ker bilproducentens garanti ikke. Og referencepunkt gennem hele vores udviklingsfase, men pludselig langt vanskeligere. Om deltagelsen i standardise-organisationen. For andre handler smart at tvinge konkurrenterne til at mer for virksom- dermed er der ingen benzinselska- opdagede vi, at der var væsentlige ringsarbejdet siger han:det om at inddrage så mange med-arbejdere som muligt og motivere spille på din hjemmebane. I så fald vil det være attraktivt at gå ind i stan- hedens innovative ber, som kan forhandle produktet. Tingene hænger sammen som en ændringer på vej i standarden. Æn- dringerne kunne gøre vores mar- – Det har været spændende, men også tankevækkende. Du møderdem til at få nye ideer og komme dardisering. produkt. kæde. Derfor var det strategisk vig- kedsmuligheder langt vanskeligere, mennesker, som har en kolossal vi-frem med dem, forklarer Søren Sa- tigt at gå ind i standardiseringsarbej- siger Kjær Andreasen. den om den verden, dit produkt skallomo. det, siger virksomhedens tekniske Blandt de kritiske foreslåede æn- indpasses i. Men man opdager også Hvordan den enkelte virksomhed biodiesel direktør Kjær Andreasen. dringer var et krav til biodiesels kul- hurtigt, at det langt fra kun handler Af hensyn til klimaet skal landene iskal organisere sit innovationsarbej- De seneste to år har virksomhe- deegenskaber. Dakas biodiesel har om teknik. Det er i høj grad også et EU gradvist øge andelen af bio-de, har han ingen fast opskrift på: brændstof til transport. Allerede i dag den brugt meget tid og energi på dårligere kuldeegenskaber end ek- spil, hvor det gælder om at prøve at – Personligt vil jeg anbefale, at skal mindst 5,75 % af forbruget dæk- standardisering, oplyser han: sempelvis rapsbiodiesel. blokere for konkurrerende produk- kes af biobrændstof, og frem modman tager udgangspunkt i en porte- 2020 skal andelen vokse til mindst 10 – Det har været afgørende for – Hvis produktet blev brugt i ren ter. Vi vidste jo godt, at vi stod medføljetankegang. Man kigger på, hvil- %. Vel at mærke er der ikke tale om vores eksistens. Når du står med form, ville de dårligere kuldeegen- et godt produkt, men det var allige- gennemsnitstal for hele EU. Hvertke ideer man har, og hvor langt de et innovativt produkt, er du nødt til skaber have stor betydning. Men vel en lang kamp at sikre, at vi fak- land skal nå målet. Langt hovedpar-er i pipeline. Genererer vi det rigtige ten af verdens biobrændstof bliver i at forholde dig til det eksisterende biodiesel bruges jo i en blanding tisk formelt kunne blive ved med atantal ideer, og er de af tilstrækkelig dag fremstillet ud fra majs, planteolie marked. Selvom dit produkt er nok med traditionel fossil diesel, og man sælge det direkte til markedet. Det er og andre produkter, der også kunnegod kvalitet? Hvis svaret er nej, må være mad eller foder. Alt andet lige så genialt, har du et problem, hvis kan bare kompensere for kulde- i øvrigt en kamp, som næppe er spil-man overveje, om innovationsarbej- vil det være bedre at bruge affald som det falder uden for de gældende egenskaberne i den fossile diesel, så let færdig endnu. råvare i stedet.det er organiseret rigtigt. standarder. Modsat kan det også kunden får et slutprodukt med sam-30 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 31

FÅ INDFLYDELSE PÅ STANDARDERNE Vellykket forsvar Novo Nordisk og LEGO er med til at sætte dagsordnen for de internationale standarder. for udstyr til diabetes I samarbejde med Dansk Standards internationale sekretariat for ISO-komiteen for medicinsk udstyr er det lykkedes Novo Nordisk at højne patientsikkerheden for diabetikere. Samtidig har virksomheden kunnet bevare sin førerposition på markedet.I Danmark er det nok de færreste, der ved, hvad en ’dia-betes pen injector’ er, hvorimod udtrykket ’NovoPen’straks får os til at tænke i de rigtige baner. Det handler omudstyr, der er formet som en fyldepen, og som brugesaf diabetikere, når de giver sig selv indsprøjtninger medinsulin. Novo Nordisk lancerede produktet i 1986 og var ien række år alene på markedet. ville delene passe sammen – helt på samme måde som – Op gennem 1990’erne blev andre opmærksomme producenten af en lommelygte ikke behøver bekymrepå insulinpennens potentiale som et sikkert og bruger- sig om at udvikle batterier, når blot der er gjort klar til atvenligt alternativ til almindelige sprøjter, og der kom for- sætte et standardbatteri i lygten.slag fra medicinske udstyrsproducenter og udenlandskemyndigheder om at standardisere Novos pen. Forslagene Stod over for dobbelt trusselvar baseret på ønsket om at bryde vores dominans, for- For Novo Nordisk udgjorde standardiseringsprojektet entæller Hans Fhær Larsen, Novo Nordisk til vækst+kvalitet. dobbelt trussel. For det første ville en detailstandardise- Pennen består hovedsageligt af tre elementer: Nå- ring af Novos tidlige pen forhindre – eller i det mindstelen, selve pennen samt kapslen, der indeholder insulinet. vanskeliggøre – en innovativ udvikling hen imod bedre Foto: Kim WendtVed at lave standarder for alle tre elementer kunne man og mere sikre penne til gavn for patienterne. For det an-i princippet opnå, at forskellige producenter kunne le- det ville ansvaret for produktsikkerheden blive vanskeligtvere hver del. For når blot hver del overholdt standarden, at placere. ›32 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 33

FÅ INDFLYDELSE PÅ STANDARDERNE – Som projektet var lagt op, risikerede vi, at vi kun-ne blive nødt til at levere vores insulinkapsler til penne,som andre havde produceret, og som vi ikke anså for Tre spørgsmålsikre. Dermed ville der opstå en risiko for, at brugerne til LEGO omfik forkerte doser. Det ville i første omgang være et stort »Ved at gå så stærkt ind i sekretariatersundhedsmæssigt problem for patienterne, og desudenville det være et problem for os. For hvem ville stå med projektet lykkedes det os i LEGO Group deltager i finansieringenansvaret? Det ville rejse mange juridiske spørgsmål, som høj grad at få vores syns- af sekretariatet for standardisering af legetøj under både CEN og ISO. Sekre-ville være svære at håndtere, siger Hans Fhær Larsen. punkter om patientsikkerhed tariaterne varetages af Dansk Standard, Til alt held for virksomheden var det internationale se- og LEGO har formandskab for beggekretariat for standardiseringsprojektet ikke endeligt pla- og innovationsmuligheder komiteer.ceret, og det lykkedes Dansk Standard at få det til Dan- igennem. Vi fik et resultat, Hvorfor er I gået ind i standardiseringsarbejdet?mark. Det var i 1992. – I sammenhæng med at vi dengang var de eneste, vi kunne leve med – og som Peter Trillingsgaard, senior director, LEGO Group:der faktisk havde en pen på markedet, betød placeringen vores konkurrenter blev – Vi ser det som en del af vores sam- fundsmæssige ansvar at støtte standar-af sekretariatet, at vi stod med stærke muligheder for atpræge projektet, siger Hans Fhær Larsen. nødt til at leve med.« diseringsarbejdet. Sagt i al beskedenhed har vi gennem årene fået stor erfaring med at udvikle sikkert legetøj – så stor erfaring, at vi godt mener, at vi kan tilladeJuridisk rod blev afværget fastlåst udviklingen, har alle i dag erkendt, at vi fik lavet os at dele ud af den. Men når det er sagt,Man må naturligvis ikke tro, at Novo Nordisk blot kunne den ’rigtige’ standard som udgangspunkt – en standard, får vi også selv rigtig meget ud af at støtte sekretariatet. Først og fremmest er vi sikrediktere den nye standard. Faktisk skulle det tage otte år der fokuserer på patientsikkerhed, og som alle i dag er på, at vi meget tidligt ved, hvilke ændrin-at få projektet i mål, og der blev kæmpet mange kampe glade for – såvel producenter, patienter som myndighe- ger der er på vej. Og da vi typisk har enundervejs. der. Uoverskuelige juridiske konflikter om produktansvar produktudviklingstid på ca. halvandet år, så er det meget tid, der kan være spildt, I den endelige standard er der krav til, hvor nøjagtigt er undgået, og området præges af innovative produkter hvis man bliver overrasket af en ny stan-udstyret skal dosere, og til hvor robust det skal være over frem for udstyr, der blot passer sammen, siger Hans Fhær dard. Gennem vores deltagelse i arbejdet er vi i stand til at planlægge vores ud-for forskellige påvirkninger. Standarden gælder hovedsa- Larsen. viklingsarbejde i god tid, så produkternegeligt for det samlede system. Der er altså mindre fokus overholder de regler, der er gældende, nårpå de enkelte delelementer. Men som et kompromis kom Lettere at registrere produkterne produkterne skal lanceres.standarden også til at indeholde et ekstra, frivilligt krav- Oveni er Novo Nordisk også endt med at blive gladere, Hvad er fordele og ulemper ved atsæt, som åbnede op for fremstilling af en nål, kapsel eller end Hans Fhær Larsen havde regnet med i starten: støtte et sekretariat i forhold til at være tilfældet tidligere. For det andet skal sik- almindelig deltager i standardiserings- kerhedsniveauet være mindst lige så højt.pen, som kan bruges sammen med andre producenters – Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi helst arbejdet? Og for det tredje skal det være muligt fordele, under forudsætning af at de er specialmærkede til havde været fri for, at der var kommet et standardise- – Det kræver både meget mere arbejde virksomhederne at implementere stan-formålet. ringsprojekt. Men når det nu skulle være, har der bestemt og er væsentligt dyrere at være så enga- darderne i praksis. gerede, som vi er. Den helt store fordel er – Der blev således tale om en performancestandard været fordele. Først og fremmest er det i dag lettere for som sagt, at vi meget tidligt ved, hvad der Tidligere var standardiseringsarbej-og om en sikkerhedsstandard snarere end den rent tek- os at registrere vores produkter på nye markeder. Tilsva- vil komme på dagsordenen. Desuden får det helt domineret af Europa, men i de vi mulighed for at byde ind på formand- senere år er andre spillere, blandt andetniske standard for de forskellige dele, som vores kon- rende er det også blevet lettere at opfylde EU’s direktiv på skabet for den TC (tekniske komite, red.), Kina, kommet på banen. Hvordan ser Ikurrenter havde ønsket i udgangspunktet, kommenterer området. Standarden er en slags kogebog med opskrif- som står for at udarbejde den konkrete på den udvikling?Hans Fhær Larsen. ten på, hvordan vi skal opfylde direktivet. standard. Dermed bliver det os, der får – Det ser vi som noget positivt. For os den direkte dialog med myndighederne. som global spiller er det en stor fordel, – Ved at gå så stærkt ind i projektet lykkedes det os Standarden, der kom i 2001, er i øjeblikket under revi- Det giver større indflydelse. Endelig er at andre lande i verden anerkender dei høj grad at få vores synspunkter om patientsikkerhed sion – naturligvis med aktiv deltagelse fra Novo Nordisk. det nu engang sådan, at den, der fører standarder, vi har i Europa. Specielt med pennen, også har mulighed for at få hensyn til kineserne er vi glade for, at deog innovationsmuligheder igennem. Vi fik et resultat, vi – I det hele taget er vi blevet mere opmærksomme på indflydelse på, hvad der kommer til at stå. anerkender de europæiske standarder vedkunne leve med – og som vores konkurrenter blev nødt værdien af standardisering. Vi deltager aktivt på mange For vores vedkommende er der altid tre at gå ind i arbejdet, og vi har et fint sam-til at leve med. standardiseringsområder, benytter standarder i vores ud- interesser, vi forsøger at varetage, når en arbejde med dem i ISO. Samtidig har de standard skal revideres. For det første skal jo en stor produktion af legetøj, så de har Det frivillige kravsæt, som muliggjorde fremstilling af viklingsarbejde og i produktionen. Og hver gang, vi går standarden sikre, at legetøjet er af mindst meget store kompetencer, som det er godtde enkelte delelementer, har ikke været brugt til dato. ind i et nyt forretningsområde, undersøger vi, om der fin- lige så høj teknisk kvalitet, som det var at få reflekteret i standardiseringsarbejdet. – Men selvom konkurrenterne fra starten havde øn- des standarder eller standardiseringsbestræbelser, som visket udviklingen af den deskriptive standard, der ville have kan læne os op ad.34 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 35

FÅ INDFLYDELSE PÅ STANDARDERNE »Traditionelt har man sige sekretariatet op. Vi holder hele tiden øje med, standardiseringsar- om der opstår den type chancer på områder, som er in- bejdet været kraftigt teressante for vores kunder, siger Jesper Jerlang. På grund af den generelle økonomiske afmatning i de domineret af Europa, For virksomheder, seneste år sker det hyppigere end normalt, at lande må opgive deres sekretariater. Samtidig er der en række nye men den situation ændrer sig hastigt« der brænder lande, især asiatiske, som har fået interesse for området. Det har ført til et skifte i arbejdet under den internationale ekstra for sagen standardiseringsorganisation ISO. – Traditionelt har standardiseringsarbejdet været kraf- 8 tigt domineret af Europa, men den situation ændrer sig hastigt, siger standardiseringsdirektøren. Det giver stor ind- Nødvendigt at bygge diger flydelse at varetage Fortsætter udviklingen, vil stadig flere internationale formandskabet standarder få deres udspring uden for Europa. gode for et internationalt – Set med danske øjne vil det være et problem, hvis sekretariat for andre lande påvirker standardiseringen på en måde, så grunde standardisering. På hjemmesiden for Dansk Standard leder man forgæ- ves efter information om, hvordan man som virksomhed kravene til produkternes kvalitet bliver svækket eller går i en retning, der ikke er forenelig med danske produkter, til at støtte Men det kræver et kan komme til at støtte et internationalt sekretariat for siger Jesper Jerlang. et sekretariat standardisering. Det er der en god forklaring på, oplyser – Det vil både være et problem for forbrugerne og for stort engagement standardiseringsdirektør Jesper Jerlang: de danske virksomheder, der efterlever høje kvalitetskrav. › Tidlig viden om, hvilke standarder der vil blive revideret, og hvilke nye emner der og ressourcer fra – Muligheden for at støtte et sekretariat er ikke noget, vi altid kan tilbyde. I sagens natur skal der være tale om Dermed er det også et problem for samfundsøkono- mien. Vi risikerer, at den centrale produktudvikling flytter er på vej. virksomhedens side et ledigt sekretariat, som ikke allerede er varetaget af et uden for Europa. Og så er det, vi for alvor begynder at › Mulighed for at påvirke, hvilke standarder der skal revideres, og hvilke nye emner – og så skal timin- andet land. Der er adskillige sekretariater, som vi gerne tabe konkurrenceevne. der skal tages op. gen være god. ville have til Danmark, men som vi ikke kan få fat i. Des- På spørgsmålet, om ikke der er tale om en tidevands- › Førsteret til at besætte formandsposten i den tekniske komite (TC), der skal udar- uden vil muligheden kun være relevant for virksomheder, bølge, man alligevel ikke kan kæmpe imod, svarer Jesper bejde de konkrete standarder. der virkelig brænder for standardisering og er parate til at Jerlang: bruge ekstra ressourcer på sagen. Derfor er der ikke tale – Jo, det er en tidevandsbølge i den forstand, at den › Mulighed for at sætte dagsordenen for forhandlingerne. om et produkt, vi har på hylden. Det er noget, vi tager op fuldstændige europæiske dominans ikke kommer til- over for vores kunder i særlige tilfælde. bage. De tider er forbi. Men derfor behøver man måske › Mulighed for at styre timingen af forhandlingerne. Inden for områder, der er jomfruelige i forhold til stan- trods alt ikke at se passivt til og lade sig oversvømme af › Forbedret mulighed for at påvirke de konkrete formuleringer i standarderne. dardisering, har Dansk Standard altid mulighed for at til- tidevandet. Vi mener da absolut, at man skal forsøge at byde at varetage sekretariatet. Chancerne er især gode, bygge nogle diger på de positioner, hvor det virkelig er › Mulighed for at blive en væsentlig med- spiller i det internationale faglige netværk. når Danmark har stillet forslaget om oprettelsen. Et ek- vigtigt. I den forbindelse er det en af de rigtigt gode mu- sempel er den såkaldte ’NovoPen’ til administration af in- ligheder for indflydelse at støtte et sekretariat på det om- › Mulighed for at være part i forhandlin- ger med EU-Kommissionen og andre sulin til diabetikere, hvor Danmark fik sekretariatet i 1992. råde, man interesserer sig for. væsentlige internationale organisationer og dermed være med til at sætte den internationale dagsorden. Asien byder stærkt ind Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Maibritt Agger, Et eksisterende sekretariat kan fx blive ledigt, når en af hvis du vil høre om muligheden for at få indflydelse gennem Dansk Standards søsterorganisationer i udlandet må op- dansk varetagelse af et sekretariat, eksempelvis det internationale give at føre det videre. sekretariat for fødevaresikkerhed eller for akustik. Ring 23 80 70 38, eller mail mag@ds.dk – Det sker af og til. Ligesom vi selv er, er vores søster- organisationer typisk afhængige af ekstern finansiering for at kunne drive et sekretariat. Falder støtten væk, må36 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 37

HURTIGT N Y T BILVASKEN ER SVANEMÆRKET Der er i dag ca. 7.200 blomst- og svanemærkede produkter på det danske marked. Det er en fordob- ling på fem år. En lang række pro- Følg os på Facebook dukter kan mærkes med Blomsten Nu kan du også finde Dansk Standard på Facebook. Du kan: eller Svanen, fx køkkenruller, cremer og shampoo. Du kan også købe Stille spørgsmål om standarder, HVOR KOMMER langvarige forbrugsgoder som lege- fx CE-mærkning. KAKAOBØNNEN FRA? tøj, møbler og pc’er med Danmarks Læse om nyheder og tilbud på officielle miljømærker. Desuden kan Kun en lille procentdel af kakaobønner certificeres i dag efter standarder og bøger. kravene til bæredygtig produktion. Det skal nye europæiske og serviceydelser miljømærkes. Du kan internationale standarder nu ændre på, så industrien kan imøde- Bladre i vores komme den stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter. bl.a. bo på et blomst- eller svane- onlinemagasiner. mærket hotel, og få bilen vasket i en Danmark står i spidsen for udviklingen af standarder, der vil basere sig på det bedste fra de forskellige private ordninger, som svanemærket vaskehal. Læs mere Komme med ideer til nye bøger. Krav til solarier allerede findes. Ét grundlæggende fælles kravsæt vil gøre det lettere for både kakaobønder og industrierne, der anvender kakao på ecolabel.dk. som ingrediens, at forholde sig til og efterleve kravene. Dermed Følg os på www.facebook.com/ForlagetDS. bliver det mere enkelt for kakaobønderne at få certificeret deres Et nyt udvalg skal udvikle en europæisk standard for kakaobønner og at højne deres levestandard. De nye standarder skal samtidig sikre sporbarheden. solarier, der definerer krav til den service og rådgivning, der gives til solariebrugere. Standarden skal forbedre Arbejdet med at udvikle standarden foregår i et dansk udvalg, som er åbent for alle interesserede. Foreløbig deltager repræ- forbrugernes viden om brugen af solarier. Samtidig skal sentanter fra Toms, DI Fødevarer og Forbrugerrådet. Hvis du er den være et redskab for solarieudbyderne til at doku- interesseret i at høre mere om udvalget for kakaobønner, er du mentere deres service- og kvalitetsniveau med hensyn velkommen til at kontakte seniorkonsulent Lars Brogaard på lbs@ds.dk eller telefon 20 48 23 74. til rådgivning og hygiejne. På længere sigt kan der blive tale om at udarbejde en certificeringsordning for de ansatte. Udvalget er åbent for alle, og blandt deltagerne er bl.a. Kræftens Bekæm- Tatoveringsfarve Vil du have pelse og Dansk Solarieforening. – En tikkende bombe indflydelse på Hvis du vil høre mere om udvalget for solarier, er under huden standarder? du velkommen til at kontakte standardiseringskonsulent 600.000 danskere går rundt med en Læs hvordan på Mette Juul Sandager på mjs@ds.dk eller telefon tatovering. Men de færreste ved, at de www.ds.dk/udvalg også går rundt med en potentiel allergisk 21 20 03 86. bombe i kroppen. Nye tal viser, at ca. 17 % TYRKIET KLAR TIL af alle tatoverede vil opleve en reaktion fra mild til svær, og at de er nødt til at AT DELTAGE I tildække tatoveringen, når de opholder DET INDRE MARKED sig i solen. Meget tyder på, at der vil blive lovgivet om farvernes tilladte indhold. Den 1. januar 2012 blev Tyrkiet optaget i mer på banen i en tid, hvor der er et Samtidig skal en kommende europæisk CEN og CENELEC; de europæiske stan- globalt magtskifte i gang på standardise- kvalitetsstandard være med til at fast- dardiseringsorganisationer. Optagelsen ringsområdet. Traditionelt har de euro- sætte krav til uddannelse af tatovører og er et vigtigt skridt mod Tyrkiets fulde pæiske lande været styrende på store dele definere hygiejneniveauet. Arbejdet er deltagelse i det indre marked. Tyrkiet har af den internationale standardisering, åbent for alle. Hvis du vil høre mere om, allerede implementeret de europæiske mens nye vækstøkonomier som Kina, hvordan du kan få indflydelse på stan- standarder, og det er med til at styrke de Indien og Brasilien har indset, at nøglen darden, er du velkommen til at kontakte danske virksomheders muligheder på nye til markedsdominans ligger i at være seniorkonsulent Lisbeth-Marie Grøndahl vækstmarkeder som Mellemøsten og dem, der sætter standarderne. på lmg@ds.dk eller telefon 41 21 83 22. Asien. Den nye europæiske spiller kom-38 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 39

Foto: Tomas Bertelsen Fiberline A/S med hovedsæde i Mid- FOR os i udviklingen af eurocodes går vi delfart har stor succes med at sælge kompositmaterialer blandt andet til KOMPOSIT- nu efter at give ingeniørerne den samme tryghed, når de skal designe byggeriet. Materialerne kan i høj grad skræddersys til at have bestemte tek- STANDARDER med vores produkt, forklarer product manager Morten Gantriis Sørensen niske egenskaber og former, men for fra Fiberline. standardprodukter til byggeriet har virksomheden gennem en række år Standarder har stor Automatisering ensarter kvaliteten satset på at præge det europæiske standardiseringsarbejde under CEN. strategisk betydning Hovedparten af de profiler, der for- – Nøglen til at få vores produkter for Fiberline A/S. lader Fiberline, er fremstillet af glas- anvendt i byggeriet er at overbevise Et kursus på DS- fiber indstøbt i polyester. Det er den de rådgivende ingeniørfirmaer. Selv- billigste løsning, og samtidig har den om kompositmaterialer er attraktive, universitetet klædte høj styrke i forhold til vægt, lav var- må vi erkende, at de er oppe imod product manager meledning og god elektrisk isole- materialer som stål og beton, hvor ingeniørerne har meget lang erfa- Morten Gantriis ringsevne. Det er muligt at fremstille profiler i alle kombinationer af fibre ring. De kender standarderne og ved, Sørensen på til arbej- og matrix. Desuden er det en viden- at hvis de bestiller en bestemt type stål, så får de et produkt, der over- det. skab i sig selv at fordele fibrene, så man opnår størst mulig styrke over holder bestemte tolerancer og ma- for de belastninger, slutproduktet vil terialeegenskaber. De samme EN- blive udsat for. standarder findes for vores produk- Som product manager er Morten ter til byggeriet, og ved at involvere Gantriis Sørensen et led mellem › 40 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 41

DS-UNIVERSITETET INTRODUCERER NYE DELTAGERE TIL STANDARDISERING OG OPDATERER DE ERFARNE. Et kompositmateriale betyder egentlig bare et materiale, der er sammensat af mindst to forskellige materialer. I praksis bruger man ofte udtrykket om glasfibermaterialer, hvor tråde eller et vævet mønster af fibre er indstøbt i en polymer, også kaldet en matrix. Fiberline bruger Gennem ti år har DS-universitetet åbnet indgangsdøren primært glasfiber, men også kulfiber DS-universitetet er et som fibermateriale, mens matrixen til standardiseringens verden for nye deltagere fra dan- gratis undervisnings- enten kan være polyester, vinylester, ske virksomheder og organisationer – og sørget for at tilbud til alle nye og fenol eller epoxy. opdatere de erfarne. Bevæggrunden for, at vi startede nuværende udvalgs- DS-universitetet, var realitetssans, siger seniorkonsulent medlemmer. Du kan Jørgen Hagelund, Dansk Standard – vel vidende, at han tilmelde dig tre forskel- er nødt til at uddybe: lige forløb og lære om – Det er ikke unormalt, at udvalgsmedlemmer fra de reglerne for: store europæiske lande har en standardiseringskonsulent med ved deres side i forbindelse med internationale International/euro- standardiseringsmøder. Imidlertid må vi erkende, at vi i pæisk elektroteknisk det danske standardiseringsarbejde har begrænsede res- standardisering sourcer, så vi ikke altid kan tilbyde den mulighed. Vi må – IEC/CLC acceptere, at danske deltagere kan komme til at rejse alene til møderne, og derfor er det ekstra vigtigt, at de International bliver klædt på hjemmefra. standardisering virksomhedens udviklingsafdeling og terialer. Standarden beskriver mate- skal deles op i underarbejdsgrupper. For eksempel bør de danske deltagere være i stand til – ISO salgsafdelingen, som har kontakten rialernes egenskaber og tolerancer. Det har DS-universitetet klædt mig ’ at modstå det, som Jørgen Hagelund betegner som ’re- til kunderne: Næste skridt bliver en eurocode for godt på til, siger Morten Gantriis Sø- gelmanipulation’: Europæisk – Netop fordi der er utroligt man- dimensionering. Standarden skal fx rensen. – Der er klare regler for, hvornår ændringer til dagsor- standardisering ge mulige ændringer, vi kan lave i fastlægge beregningsmetoden for, denen skal være varslet, og hvor tidligt dokumenter, der materialernes egenskaber, er det hvilke dimensioner en struktur i et CE-mærkning som – CEN skal diskuteres på mødet, skal være rundsendt. Alligevel vigtigt, at vi udvikler vores profilsor- givet kompositmateriale skal have sidegevinst kan man blive udsat for, at der på mødet kommer nye Se hvornår på timent i den rigtige retning i forhold for at kunne modstå en bestemt be- Samtidig gav kurset en sidegevinst. dokumenter på bordet, som man bliver bedt om ’lige’ at www.ds.dk/kurser. til kundernes behov. lastning. Fiberline deltager i udvik- – Vi fik en indføring i de snørklede forholde sig til. Det er fristende at gå med på forslaget, Man kunne måske tro, at den sto- lingen af standarden, ved at Morten regler, der gælder for CE-mærkning. fordi man ellers frygter, at hele processen vil blive for- Fra efteråret 2012 kan re variation var et problem i forhold Gantriis Sørensen har fået plads i en Vores materialer kan ikke CE-mær- halet måske et halvt år, hvis man bare er afvisende. Men du desuden deltage i til at leve op til standardisering, men af de arbejdsgrupper, som skal udar- kes i dag, men vi forventer, at det bli- der findes faktisk procedurer, man kan bruge, hvor man et e-læringsforløb og det er ikke tilfældet: bejde den nye standard. Han valgte ver muligt inden for en kort årrække. bevarer momentum i processen og samtidig undgår at lære om standardise- – Vores produktion er i meget høj et kursus på DS-universitetet som Derfor er det et område, der har skulle tage stilling her og nu. ring, når det passer dig. grad automatiseret. Derved har vi indgang til sin nye rolle. stor betydning for virksomheden, I 2011 afholdt DS-universitetet 11 kurser, som i alt hav- lettere ved at levere en ensartet kva- – Kurset har givet mig en god og som det var godt at få et indblik de 187 deltagere. litet sammenlignet med de af vores grundlæggende viden om standar- i, siger Morten Gantriis Sørensen og – Muligheden for at deltage på et af DS-universitetets konkurrenter, der lægger fibrene op diseringsverdenen. I arbejdsgruppen fortsætter: kurser er en fast del af den velkomstpakke, vi tilbyder nye med hånden. er hele kompositindustrien repræ- – Endelig var det relevant at sidde udvalgsmedlemmer. Det er glædeligt og bemærkelses- senteret, også virksomheder, der sammen med mange andre delta- værdigt, at så mange vælger at tage imod tilbuddet, siger Klædt på til arbejdsgruppe producerer på andre måder, end vi gere fra andre virksomheder og in- Jørgen Hagelund. Blandt andet takket være Fiberlines gør. Deltagerne har forskellige institutioner. De andre deltagere stiller indsats findes der i dag CEN-stan- teresser. Derfor er det blandt andet mange gode spørgsmål, som man darden EN 13706 for kompositma- vigtigt at være med, allerede når der ikke lige selv har tænkt på.42 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 43

»I 2050 skal vi være uaf- hængige af fossile brændsler. Det er en prisværdig ambition, men også en stor udfordring for de forsyningsselskaber, som skal føre ambitionerne ud i livet.« vækst+kvalitet beder på skift danske erhvervsledere om at kommentere, hvad vækst og kvalitet betyder for deres mådeFølg strømmen … at drive forretning på.Af Johnny Hansen, CEO, Better Place DanmarkDen globale efterspørgsel på energi vil stige med en Hvis vi skal indfri vækstpotentialet itredjedel frem til 2035, hvor der også vil være dobbelt den grønne omstilling af transport-så mange biler på vejene i forhold til i dag. Sådan lyder sektoren, så kræver det en målrettetforudsigelsen fra Det Internationale Energiagentur. Den indsats fra alle dele af det politiskeudvikling er uholdbar, medmindre vi gør op med vores liv. Første skridt er, at myndighederafhængighed af olie og kul, finder vedvarende alterna- og elbilbranchen sammen stillertiver og indfører ny teknologi. Men det ved vi allerede i krav til sikkerhed, roaming på tværsDanmark, og vi er godt på vej til at omstille os. af operatører og ikke mindst intel- Derfor har regeringen sat et ambitiøst mål: I 2050 skal ligent opladning, som til enhver tidvi være uafhængige af fossile brændsler. Det er en pris- tager hensyn til elnettets belastningværdig ambition, men også et paradigmeskifte og en stor og andelen af vedvarende energi.udfordring for de forsyningsselskaber, som skal føre am- Derfor foreslår Better Place etbitionerne ud i livet. grønt certifikat for elbiloperatører, så vi sikrer de standarder, som erI forrige nummer af vækst+kvalitet kunne man læse om nødvendige for, at elbilerne bliverløsningen på denne udfordring. I fremtiden skal hele vo- en del af løsningen i fremtidensres hjem, fra vaskemaskiner til varmepumper, selv finde energiforsyning – og ikke endnu enud af at bruge strømmen, når den er tilgængelig, og ind- udfordring.gå i et samlet intelligent elnet, også kaldet smart grid. Detkræver en langvarig omstilling, som vil tage tid og krævestore investeringer, men kan i sidste ende blive en vækst-motor for den danske økonomi. Deloitte har regnet på det danske vækstpotentialefor elbiler og smart grid og konkluderer, at der på mel-lemlangt sigt er basis for op mod 20.000 nye danskearbejdspladser – altså et lige så stort jobpotentiale somden samlede danske vindmølleindustri.

Vækst + kvalitet #5 - april 2011

by Dansk Standard

Accessibility

Categories

Upload Details

Usage Rights

Statistics