• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Vækst + kvalitet #6 - september 2012
 

Vækst + kvalitet #6 - september 2012

on

  • 1,587 views

I 6. udgave af magasinet vækst+kvalitet er der fokus på bæredygtighed og CSR.

I 6. udgave af magasinet vækst+kvalitet er der fokus på bæredygtighed og CSR.

Se zmags version af magasinet her: http://viewer.zmags.com/publication/f841b6eb

Statistics

Views

Total Views
1,587
Views on SlideShare
1,526
Embed Views
61

Actions

Likes
0
Downloads
2
Comments
0

2 Embeds 61

http://ds.web01.cabana.dk 54
http://ds.dk 7

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Vækst + kvalitet #6 - september 2012 Vækst + kvalitet #6 - september 2012 Document Transcript

    • MAGASIN #6 NOVEMBER 2012 DANSK STANDARD vækst  CSR Awards 2012: SMVer og CSR-strategi + kvalitet hører sammenMADS ØVLISEN: Ida Auken:»Hvor sværtkan det være?« »Grøn omstilling kommer ikke af sig selv« + Crowne Plaza Copenhagen: Værelse med grøn udsigt · Berendsen vil fortælle om  ansvarlighed · Forsvaret i krig mod energispild · Vi køber miljømærket – Et netværk for indkøb med omtanke · Samarbejde skal skabe synergi · Hvordan kommer I videre med CSR?
    • rolle i udviklingen af grønne tekno- logier. Standarder er med til at sikre, at produkterne er af høj miljøkvalitet, og øger også forbrugernes mulig- Den bæredygtige hed for at tage et grønt valg. I Dansk Standard er vi allerede i vækst starter fuldt sving med at udvikle standarder og redskaber, der kan understøtte regeringens grønne omstilling. Det med standarder gælder fx inden for smart grid og in- telligent styring af elforbruget, hvor der lige nu udvikles internationale standarder for bl.a. datasikkerhed. Ud over at vi har udviklet en række»Også SMV’erne Flere og flere danske virksomheder ledelsesstandarder under CSR-para-har set fordelene arbejder i dag strategisk med CSR. Også SMV’erne har set fordelene ved plyen, har vi også initieret udviklin- gen af en CSR-standard, som virk-ved at sætte at sætte ’det, de bare gør’ i system. somheder kan blive certificeret efter.’det, de bare gør’ Det giver dem ikke bare overblik Derudover har vi i Miljømærk- over deres indsats og prioriteringer; ning Danmark netop søsat et nyti system« det sikrer også den løbende opfølg- netværk: Vi køber miljømærket – Et ning, der er nødvendig i en dynamisk netværk for indkøb med omtanke. virksomhed. Og ofte er standarder et I indkøbernetværket indgår bl.a. If nødvendigt hjælpemiddel til at nå i Skadeforsikring, Danske Bank, Steen mål. & Strøm, Rambøll, Grundfos og Ny- Dansk Standard vil gerne bakke kredit, fordi disse virksomheder tror op om denne udvikling og give et på, at det nytter at stå sammen om skulderklap til de SMV’er, der kobler at stille miljøkrav. deres CSR-aktiviteter til deres forret- Verden står over for nogle af- ningsstrategi. Vi har derfor besluttet gørende udfordringer, der angår at uddele en pris til en virksomhed økonomi og ressourcer. De to ting med færre end 100 ansatte, der ar- hænger sammen. Og netop kom- bejder med CSR som en forankret binationen af de to udfordringer vil del af strategien. Prisen uddeles ved styrke vores eksport af grønne tek- CSR Awards 2012 i Sønderborg. nologier, skabe ny vækst og nye ar- Standarder er centrale i udviklin- bejdspladser. Her spiller standarder gen af nye grønne teknologier. Miljø­ en særlig rolle. minister Ida Auken siger til vækst+ kvalitet: Anne Hasløv Stæhr – Standardisering spiller en vigtig Adm. direktør, Dansk StandardAnne Hasløv Stæhr,Dansk StandardFoto: Tine Harden2  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  3
    • CSR Awards 2012 systematiseret For første gang uddeler ledelse Dansk Standard en Med ledelsessystemerIda Auken, Danmarks miljøminister:»Vi skal bygge bro mellem hensynet til miljø og pris til en virksomhed med den bedste forank- kan man undgå unødige brandslukninger. Og vækst sundhed på den ene side og omsætning ogarbejdspladser på den anden side.« ring af bæredygtighed i strategien. den nye CSR-standard er ingen undtagelse. + kvalitet 6 34 24 14 18 Værelse med grøn udsigt Berendsen vilUdgivet af:Dansk Standard, Det unge Crowne Plaza Copenhagen Towers har sat sig for at underbygge fortælle om ansvarlighedKollegievej 6,2920 Charlottenlundwww.ds.dk sin påstand om at være blandt verdens mest bæredygtige hoteller. HotelletAnsv. redaktør: forventer, at dokumentationen får Standarden for samfunds-Palle Almar KnudsenRedaktion: kommerciel værdi. ansvar har givet vaskerikon-Hanne Dyrmann,Morten Andersen og cernen bedre overblik og lystLane Markholt-Hansen til at gøre omverdenen mereKorrektur: Helen Købke opmærksom på arbejdet medog Ulrik PossLayout: Søren Damstedt, bæredygtighed.TrefoldForside: Ida Aukenfotograferet afClaus Bjørn Larsen.Oplag: 5.000 eksemplarer4  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  5
    • Fotos: Claus Bjørn Larsen Grøn omstilling Regeringen vil sætte turbo på grøn omstilling. – Standarder er en del af løsningen, mener miljøminister Ida Auken. kommer ikke af sig selv I en tid, hvor presset på jordklodens fordi det er det, Danmark skal leve og EU. Det er planen, at Danmark i ressourcer er stigende, står bære- af i fremtiden, og fordi vi – modsat den forbindelse skal udvikle sig til et dygtighed, grøn økonomi og kon- hvad mange måske tror – ikke har demonstrationsland for nye tekno- kret indsats over for forurenings- løst alle miljøproblemer endnu. Den logier og nye metoder. Et tiltag, der Miljøminister Ida Auken: problemer, ressourceproblemer og klimaforandringer højt på regerin- grønne omstilling skal hjælpe vores virksomheder til at producere mere både skal skabe stigende beskæfti- gelse og forbedre miljøet herhjem- »Den grønne omstilling gens agenda. med færre ressourcer og udvikle me. Og som ifølge miljøministeren skal hjælpe vores virksom- Under overskriften ’Grøn om- fremtidens grønne teknologier, så vi vil kræve brug af standarder: stilling’ vil regeringen sikre en grøn på én og samme tid får skabt vækst – Med standarder får virksom- heder til at producere mere økonomi og erhvervsudvikling i og taget hånd om de miljøproble- hederne mulighed for at dokumen- med færre ressourcer og Danmark og gøre Danmark klar til en mer, vi står over for herhjemme og tere, at det, de siger, virker – også fremtid, hvor al energi er vedvarende rent faktisk gør det. Standardisering udvikle fremtidens grønne og ressourceforbruget bæredygtigt. globalt, siger Ida Auken. er dermed med til at fremme den teknologier« Vækst+kvalitet har mødt miljømi- Standarder fremmer grøn grønne udvikling. Vi skal ikke lave nister Ida Auken og spurgt, hvorfor udvikling løsninger, som kun kan godkendes det er afgørende at gennemføre en Men hvordan bliver de gode intenti- og accepteres af forbrugere og virk- grøn omstilling af Danmark: oner indfriet? Den grønne omstilling somheder i Danmark. Derfor er in- – Regeringen ønsker at sætte kræver bl.a. andet en større dansk ternationalt accepterede standarder turbo på den grønne omstilling, indsats i internationale forhandlinger i mange tilfælde en forudsætning6  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  7
    • for, at vi kan afsætte vores produkter der allerede har set, at fremtiden dien skal ikke vade rundt i kemikalier, »Et velfungerende indrepå det internationale marked, sigerIda Auken, som er meget optaget af, tilhører dem, der kan sænke deres ressourceforbrug og finde nye løs- når de producerer produkter til os. Spildevandet fra tekstilvirksomhe- marked er afhængigtat standarder er baseret på den ny- ninger på den ressourceknaphed, vi den i Bangladesh skal ikke forurene af, at vi har en fælleseste viden om, hvad der er teknolo- så småt oplever: vandet osv. CSR handler også om at forståelse af, hvad dergisk muligt, og at vi dermed undgår – Et velfungerende indre marked være ressourceeffektiv , at fastholdeat spænde ben for innovative løsnin- er afhængigt af, at vi har en fælles medarbejdere, at levere sunde og er op og ned, når viger: forståelse af, hvad der er op og ned, gode produkter til forbrugerne – det snakker grønt« – Standarder skal hele tiden skub- når vi snakker grønt. Det kan ikke handler simpelthen om en samletbe på udviklingen frem for at bremse nytte noget, at vi gør tingene på én tilgang til en sund og bæredygtigden. Det nytter jo ikke at have old- måde herhjemme og på en helt an- forretningsmodel, siger Ida Auken.nordiske kriterier for ecodesign og den måde i EU. Det gælder for så vidtBAT (best available technology), hvis både for virksomhederne, som ikkevirksomhederne reelt kan produ- skal mødes af flere regler end højstcere produkterne med langt mindre nødvendigt, og det gælder for for-energi eller vand, siger Ida Auken. brugerne, som skal kunne gennem- skue de mange informationer, deNy teknologi skal udvikles bliver præsenteret for. Jeg vil gerneMange af de grønne teknologiske arbejde for fælles ambitiøse EU-kravløsninger bliver allerede anvendt i til produkter, produktionsformerdag, mens andre endnu ikke er ud- og serviceydelser, så vi får nye ogbredt. Ifølge Ida Auken vil der også bedre produkter og løsninger, somvære behov for at udvikle helt nye virksomhederne kan afsætte i helegrønne teknologier – her vil stan- Europa, siger Ida Auken.dardisering komme til at spille envigtig rolle: CSR spiller central rolle 3 skarpe om Svanen og Blomsten til Ida Auken – Standarder er med til at sikre, En anden nødvendighed i jagten på Vækst+kvalitet har stillet miljøminister Ida Auken 3 spørgsmål om miljømærkerne Svanen og Blomsten.at produkterne er af høj miljøkvali- grøn omstilling er ifølge miljømi-tet, og øger også forbrugernes mu- nisteren den stadig stigende CSR- 1. Danskerne køber stadig flere og flere miljø­ ved at få miljømærket deres produkter, jo bedre; og jo flere mærkede varer. Hvordan mener du, at rege­ forbrugere vi kan give det lille skub i retning af et bæredyg-lighed for at tage et grønt valg. Det indsats i danske virksomheder. Flere ringen kan hjælpe med at give forbrugerne tigt indkøb, jo bedre.gælder selvfølgelig også på et højt og flere arbejder aktivt og strategisk endnu bedre mulighed for at købe miljø­ rigtigt? 3. Det offentlige foretager enorme mængderprioriteret område som vand, siger med at tage hensyn til miljøet, sikre indkøb hvert år. Kunne miljømærkede pro­Ida Auken og understreger, at i for- gode arbejdsforhold og skabe tætte Vi kan ikke tvinge forbrugerne til at købe miljørigtigt, men vi dukter og services ikke i højere grad end ihold til EU og internationalt i øvrigt relationer til lokalsamfundet. Også kan komme med små kærlige skub, så det bliver nemmere at dag betyde noget for, hvad der indkøbes? handle grønt. Og noget af det vigtigste er, at forbrugerne kanbidrager standarder bl.a. til at sikre et regeringen selv vil ifølge regerings- føle sig trygge ved, at de produkter, der markedsføres som Jo, Danmark er blandt de bedste i EU, når det gælder of-solidt grundlag for bl.a. værktøjer til grundlaget i højere grad end tidli- grønne, rent faktisk også er grønne. Derfor bakker regerin- fentlige indkøb, men vi skal helt i top. Det er bl.a. derfor, re- gen også konsekvent op om Blomsten og Svanen i stedet geringen vil komme med en strategi for intelligent offentligtmiljøledelse, miljøkommunikation, gere medtage miljø, klima og energi indkøb.  De offentlige indkøbere udgør en kæmpe indkøbs- for at acceptere alle mulige forskellige mærker og forsøg påensartede målemetoder og kontrol i sine beslutninger: greenwashing. muskel på 200 mia. kr. i Danmark, og derfor vil det væremed laboratorier. – CSR er vigtigt, fordi det er med tosset, hvis vi ikke bruger den kraft til at skubbe markedet i 2. Hvilken rolle mener du, miljømærkerne – en mere grøn retning. til at sætte fokus på helheden. Vi skal Svanen og Blomsten – spiller i regeringens Jeg ser gerne, at vi bliver bedre til at tænke i levetidsom-Et grønt indre marked bygge bro mellem hensynet til miljø ambition om at lave en grøn omstilling af kostninger og inddragelse af miljø- og energikrav i forbin-Hun betragter også standarder som og sundhed på den ene side og om- Danmark? delse med større anlægsarbejder. Det skal ikke kun være indkøbsprisen, der bestemmer, hvilket produkt det offentligeet betydningsfuldt værktøj til at gøre sætning og arbejdspladser på den Svanen og Blomsten ligger på topti i verden over de mest vælger. Man skal også inddrage omkostningerne i brugs­et indre grønt marked til virkelighed. anden side, siger Ida Auken og fort- kendte grønne mærker. De er derfor et godt udgangspunkt fasen i den samlede økonomiske vurdering af produktet. Her for at skubbe på den grønne omstilling.  Jo flere virksomhe- er det naturligt at trække på de erfaringer, vi har fra arbejdetEt marked, der ifølge miljøministeren sætter: der, der får øjnene op for de markedsføringsfordele, der er med miljømærkerne.er nødvendigt, når vi skal konkurrere – Og når det gælder CSR, tagermed de store asiatiske økonomier, vi et bredere ansvar: Arbejderne i In-8  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  9
    • Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar: »Hvor svært kan det være?« Det gælder om at få de små og mellem- store virksomheder med. Forestillinger om bøvl og omkostninger afskrækker. Stine Bosse, bestyrelsesformand for bl.a. Men med den undskyldning snyder Det Kongelige Teater og Børnefonden: virksomhederne sig selv. Der er gode eksempler på, hvor enkelt man ved en »Vi må udnytte de bæredygtig indsats kan skabe en bedre Hvordan kan forretning med gevinst for smv’ernes forspring, vi har« ejere, medarbejdere og samfundet. Axel Boisen, direktør for CSR-fonden: Jeg tror, at en af de væsentligste man fremme Jeg tror, at bæredygtighed er en integre- udfordringer, vi har, er at finde måder, ret og naturlig præmis i måden, man dri- hvorpå de små og mellemstore virksom- »CFO’en skal lytte til ver sin virksomhed. Rigtig mange tænker heder kan arbejde med samfundsansvar den CSR-ansvarlige« allerede sådan uden at kunne sætte fine bæredygtighed på en sådan måde, at de kan se, at der er ord på. Hvis vi i Danmark skal vinde de penge i det. For når de ikke har tid til det, CSR har tre grundlæggende udfordringer. kampe, der naturligt er på den globale er det nok, fordi de små og mellemstore 1: Den virksomhedsstrategiske. 2: Hos scene, må vi udnytte de forspring, vi har. virksomheder ikke synes, at det skaffer forbrugeren. Og 3: I det offentlige. Her er bæredygtighedstankegangen en helt unik platform, som vi uden de dybe knæbøjninger kan udvikle og folde ud i og CSR i dansk værdi og bare er tidsspilde. Det er en stor udfordring. Mange gør det fantastisk godt på 1: Den CSR-ansvarlige spiser stadig ikke frokost med CFO’en og er ikke med til bestyrelsesmøderne. Først når det sker, erhvervsliv? de kommende år. samfundsansvar. De kalder det bare ikke bliver CSR andet end lovlydighed og per- Virksomheder har naturligvis et ansvar bæredygtighed eller social ansvarlighed. sonlig moral. for det, de laver. Herunder et socialt For dem handler det om at være en god 2: Jeg har bestilt den nye iPhone 5. ansvar for de samfund, man agerer i. Jeg arbejdsplads. Og i en stor virksomhed vil Så længe jeg og alle mulige andre gør har til dato ikke mødt én virksomhedsle- alt det, de gør, blive centralt styret som det, uagtet Apples leverandør Foxconns der, der udtrykte noget andet. I hvert fald ikke i Danmark. Begrebet CSR bliver ofte vækst+kvalitet har spurgt social ansvarlighed. Hvad med at hjælpe dem i gang via en ny app ’Hvor svært kan selvmordsrate, så må vi alle vente på politikerne. fejlfortolket, og nogle forveksler det med ren filantropi. Ansvar, også det sociale, tre fremtrædende det være?’? 3: Og politikerne? Regeringens nye CSR-’strategi’ er en sammenfejning af er et helt naturligt led i ordentlig virk- somhedsdrift, og herefter kan man, hvis danskere om, hvad de eksisterende tiltag. Ingen ekstra forskning eller formidling. Manglende visioner eller man som virksomhed har et økonomisk mener, der skal til for at Foto: Kim Wendt handlekraft betyder, at otte-ti års arbejde og/eller et ’menneskeligt’ overskud, gøre for at samle CSR-aktiviteterne atomiseres mere end det umiddelbart forventelige. Som oftest kommer det tifold tilbage. Det fremme bæredygtighed og ud i alle mulige personligt drevne initia- tiver i de enkelte ministerier. Nul strategi ved de, der har prøvet, og det er en sand motivationsfaktor. Tilmed den væsentlig- CSR i dansk erhvervsliv. over det. ste motivationsfaktor, mener jeg. Så kære regering. Gør de offentlige 50 % af den danske økonomi bæredygtig. Fra voksenbleer til marmor. Fra service- medarbejdere til el. Så ville CFO’en lytte til CSR-manageren. For jeg dropper ikke min iPhone …10  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  11
    • HURTIGT N Y T 8 ud af 10 Netværk for CSR og kender til samfundsmæssigt ansvar Dansk Standard I Forum for samfundsmæssigt ansvar internationale udvikling og trends inden – uhjulpet kendskab får du svar på, hvordan du kan bruge CSR for samfundsmæssigt ansvar. Forummet (Epinion, 2012) til strategisk forretnings- og organisati- udspringer af det udvalg, der udviklede onsudvikling, og hvordan man tiltrækker DS 49001 for samfundsmæssigt ansvar i og fastholder medarbejdere. Du får også dansk regi og deltog i udviklingen af ISO Hvor kommer viden om, hvordan man bliver certifice- 26000. Novo Nordisk er p.t. formand for kakaobønnen fra? ret efter DS 49001 for samfundsmæssigt ansvar/CSR. forummet. Kun en lille procentdel af kakaobønner certificeres i dag efter Hvis du vil inviteres til det næste møde, er kravene til bæredygtig produktion. Det skal nye europæiske og Forum for samfundsmæssigt ansvar du velkommen til at kontakte seniorkon- internationale standarder nu ændre på, så industrien kan imøde- mødes regelmæssigt i løbet af året med sulent Kim Christiansen på kc@ds.dk eller komme den stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter. aktuelle temaer på agendaen, fx den telefon 2277 6987. Danmark står i spidsen for udviklingen af standarder, der vil basere sig på det bedste fra de forskellige private ordninger, som allerede findes. Ét grundlæggende fælles kravsæt vil gøre det let- tere for både kakaobønder og industrierne, der anvender kakao Få viden om, hvordan man som ingrediens, at forholde sig til og efterleve kravene. Dermed måler bæredygtige samfund bliver det mere enkelt for kakaobønderne at få certificeret deres kakaobønner og at højne deres levestandard. De nye standarder skal samtidig sikre sporbarheden. Hvordan kan man måle, styre og følge op på bæredyg- tigheden i en global virksomhed eller en kommune? Arbejdet med at udvikle standarden foregår i et dansk udvalg, Det skal en række internationale standarder bidrage til som er åbent for alle interesserede. Foreløbig deltager repræ- sentanter fra Toms, DI Fødevarer og Forbrugerrådet. Hvis du er at løse. Standarderne kommer til at favne bredt lige fra interesseret i at høre mere om udvalget for kakaobønner, er du ledelsessystemer for udvikling og administration af bæ- velkommen til at kontakte seniorkonsulent Lars Brogaard på lbs@ds.dk eller telefon 2048 2374. redygtige samfund til tekniske vejledninger om brug af indikatorer for energi, transport, vand, affald og kom- munikation. Standarderne skal kunne anvendes af alle Svanen giver typer samfund, fx virksomheder, organisationer, byer, god varme kommuner og regioner, der ønsker at måle og forbedre bæredygtigheden. Du kan deltage i udviklingen af standarderne. Hør Omkring ½ mio. brændeovne og mere ved at kontakte standardiseringskonsulent Mette -kedler er installeret i de danske Juul Sandager på mjs@ds.dk eller telefon 2120 0386. hjem. Særligt inden for de sene- ste år er antallet af brændeovne steget. Fyring med træ er CO2- ISO 9001 hvert 7. minut neutralt, idet afbrænding af træet Mere end 1 million virksomheder ogFælles oplader organisationer er certificeret efter ISO ababababab udleder den samme mængde CO2 ,gavner miljøet 9001 for kvalitetsledelse. Alene i 2009 var som træet optog, da det voksede. der en tilvækst på cirka 8 %, hvilket svarerFremover kan du sagtens låne sidemandens oplader, selvom til 80.000 nye certificeringer efter den Dog udleder fyring med brændselhans mobil ikke er samme mærke som din. Der er nemlig kom- populære standard. Standarden for kvali-met en fælles standard for mobilopladere, EN 62684, som skal partikler, som er skadelige for men- tetsledelse skaber overblik over virksom- hedens arbejds- og forretningsgange.gøre det muligt at producere en fælles mobiloplader, der passertil alle mobiltelefoner uanset type og mærke. nesker og miljøet. Miljørigtig fyring Derfor er ISO 9001 et effektivt styrings- 7 ud af 10 kender til og svanemærkede brændeovne instrument til at overvåge og korrigere standardiseringNu, hvor alle har mulighed for at bruge de samme ladere, behø- minimerer luftforureningen. Ovne virksomhedens handlinger. – uhjulpet kendskab (Epinion, 2012).ver du ikke – som du sikkert gør i dag – at smide den gamle op- med Svanemærket har et lavt udsliplader væk, når du får en ny telefon. Der er nemlig stor sandsyn- Nu kan du købe ISO 9001 som lydbog. Gålighed for, at du kan genbruge den, du har. Dansk Standard har af partikler samt en høj virknings- ind på webshop.ds.dk.faciliteret arbejdet med at udvikle standarden fra dansk side. grad. Læs mere på ecolabel.dk.12  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  13
    • Ledelses- systemet giver ro i maven De fleste virksomheder har i dag i større eller mindre grad systematiseret deres ledelse og styring af virksomheden. Mange af dem har taget udgangspunkt i et ledelsessy- stem. Gert Steffensen, direktør i Dansk Standard, skyder på, at mellem 8-10.000 danske virksomheder har brugt en ledelsesstandard til at skabe orden og struktur. Og ikke mindst til at få ro i maven: – Ledelsessystemet behandler alle de emner, som en ledelse bør forholde sig til, og er med til at skabe syste- matik i, hvordan ledelsen leder sin virksomhed. Mange virksomhedsledere oplever en ro i maven, når de imple- menterer et ledelsessystem, fordi de ved, at der er styr på de forhold, man ellers pludselig ville kunne blive viklet ind i, siger Gert Steffensen. Ud over afværgelsen af brandslukninger er ledelses- systemet ifølge Gert Steffensen også med til at sikre, at man løbende vender tilbage og vurderer relevante em- ner.Med ledelsessystemer kan man – Man går ikke bare ind og ser på det aktuelle om-undgå unødige brandslukninger, råde én gang for alle og regner med, at det så er fikset. Systemet kræver, at man hvert år vender tilbage og gårfortæller Gert Steffensen. Den nye det hele efter. At man får tjekket, om man nu også gørCSR-standard er ingen undtagelse. det, man siger. Det kan også være krav fra samfundet ogOg så favner den bredere end omverdenen, der har ændret sig, og som man derfor må korrigere sine handlinger efter, fortæller Gert Steffensen.mange andre ledelsessystemer. CSR-standarden favner bredt Det nyeste medlem inden for familien af ledelsesstan- darder hedder DS 49001 og omhandler CSR. Ifølge Gert14  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  15
    • Steffensen kan man komme meget vidt omkring i sin kan i bund og grund kun afgøres af kundernes og om-virksomhed ved at bruge netop denne standard, da den verdenens vurdering. Det er ikke nok, at man selv synes, i dagomhandler flere af de væsentlige temaer under CSR-pa- at man har styr på det. Hvis kunden mener, at ens pro- t læggermorgen i Korraplyen som fx arbejdsmiljø, miljø, energiledelse, risiko- dukt er miljøbelastende, er man nødt til at forholde sig til Definerer forandringledelse, kvalitetsledelse og sundhedsledelse. det. Så må man gøre op med sig selv, om man vil holde Skaber – I nogle tilfælde overflødiggør DS 49001, at man også fast i denne produktionsform eller finde en ny, siger Gertimplementerer et ledelsessystem for de andre områder, Steffensen og konkluderer, at man således ikke kan fejefordi den er så favnende. Man kan nøjes med at integrere noget ind under tæppet:fx arbejdsmiljø og miljø i DS 49001, hvilket gør processen – Man kan ikke fralægge sig at tale med sine interes-mere overskuelig for mange, siger Gert Steffensen. senter, der hvor det gør ondt. I stedet for at have et kon- fliktforhold kan man få et neutralt forhold til sine interes-Kan integrere andre systemer senter, hvor man arbejder på at skabe en fælles gensidigFor virksomheder, der allerede har et ledelsessystem, gi- forståelse, siger Gert Steffensen.ver det god mening at integrere systemerne i CSR-ledel-sessystemet. Og ifølge Gert Steffensen er processen en Ned på et fornuftigt lejedel lettere, hvis man allerede har implementeret et eller Ifølge Gert Steffensen har mange danske virksomheder iflere ledelsessystemer og derfor kender tankegangen fra dag gjort sig nogle tanker om CSR og har en holdning tilsystemet. Så har man automatisk gjort sig mange over- begrebet, men det er sjældent nedskrevet. Det betyder,vejelser, og meget er allerede sat i system. at mange virksomheder starter på bar bund, når de im- – Så handler det egentlig om at integrere det, man har, plementerer et CSR-ledelsessystem:i sit CSR-ledelsessystem. Meget af det, man har arbej- – De fleste af vores kunder er små og mellemstore, ogdet med, fx miljø, energiforbrug og belastninger af res- de har ikke et system i forvejen. De skal opbygge det helesourcer, og som man derfor allerede har et billede af, kan fra bunden. Det kan være svært, når man ikke har tradi- ækker Afd jer ELSE Nbruges i et CSR-ledelsessystem, siger Gert Steffensen og tionerne. Derfor er det altafgørende, at de får det ned på Overve ter I LED TIK NG ut KRE R LI GNIpåpeger, at det også er billigere for virksomheden, da det et fornuftigt leje, siger Gert Steffensen. Han er dog ikke Besl RAN GER PO LIGE OP FØL FO G R INGkræver færre audit, dokumenter og gebyrer. bekymret for nybegyndere: SVA LÆR DRING FASTLÆER AN BE – Den største udfordring, uanset hvilket ledelsessy- EG FOR UDPInteressenterne er i fokus stem man starter op, er helt klart at holde det simpelt ogFormålet med CSR-standarden er at gøre det enkelt for fokusere. Der er så meget, man kan tage fat i. Den storevirksomheder at arbejde systematisk med alle de områ- udfordring er at lave en prioritering og få et overblik. Detder, der omfattes af CSR. I modsætning til mange af de kan være en hurdle. Men det er det hele værd, siger Gertandre ledelsesstandarder lægger CSR-standarden i stør- Steffensen.re grad op til, at man bruger sine interessenter og lytter Dansk Standards CSR-rådgivning tager udgangspunkt i DS 49001, Ledelses-til dem. Hvor man i et miljøledelsessystem kigger indad- system for samfundsmæssigt ansvar. Itil på sig selv og spørger om, hvad der er bedst muligt kan vælge en eller flere af de fire faser,for virksomheden selv, så har man i et CSR-system bor- afhængigt af hvor langt I er med jeres Forandring CSR-indsats. Værdien for virksomheden kommer,gernes og interessenternes vinkel i fokus ved at spørge: når CSR-strategi og jeres mål bliver enHvad er bedst for borgerne og interessenterne? Muligheder naturlig del af hverdagen. Det kan kræve Hvordan kan en CSR-indsats bidrage til forandringer, som vi skaber gennem – Det er en ny vinkel for mange virksomheder. Langt forretningsudvikling og værditilvækst? workshops, kampagner og undervisning.de fleste er slet ikke vant til at kigge uden for deres egne Vi afdækker de forskellige muligheder påmure. Det kan være en udfordring og skabe nye krav, baggrund af interessent- og trendana- Optimering lyser samt CSR-strategiworkshops – og Har I en CSR-strategi, men savnerfortæller Gert Steffensen og understreger, at man ved at hjælper jer med at vælge de vigtigste fornyelse? Vi vurderer jeres hidtidigelytte til sine interessenter får hørt, hvad der rører sig: indsatsområder. CSR-aktiviteter, revurderer bl.a. interes- sentanalysen og styrker jeres systematik i – Det er en fantastisk mulighed for at høre, hvordan Realisering det fremadrettede arbejde.man skal udvikle sin forretning. I fremtidens samfund er Hvordan kan CSR implementeres i jeresdet vigtigt, at man lytter til, hvad forbrugerne og kun- virksomhed? Vi sikrer, at CSR-arbejdet Hør mere om, hvordan I kommer videre bliver en integreret del af jeres fremtidige med jeres CSR-indsats. Kontakt voresderne gerne vil have. At være en ansvarlig virksomhed hverdag og hjælper jer med at systemati- konsulenter på 39 96 61 01 eller consul- sere og prioritere indsatsen. ting@ds.dk.16  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  17
    • Fotos: Crowne Plaza Copenhagen Towers Værelse med grøn udsigtDet unge Crowne Plaza CopenhagenTowers har sat sig for at underbyggesin påstand om at være blandt verdensmest bæredygtige hoteller. Hotelletforventer, at dokumentationen fårkommerciel værdi. Allerede på vej ind gennem sving- at vi har noget at have det i, når vi døren til Crowne Plaza Copenha- kalder os et af verdens mest bære- gen Towers’ reception møder man dygtige hoteller. En award fortæller budskabet. På glasset opregnes med jo egentlig kun, at du var bedre end halvt gennemsigtig skrift en række de andre, der var nomineret. Når du internationale priser for bæredyg- arbejder med CSR-standarden, invi- tighed, som hotellet i Ørestaden har terer du aktivt en tredjepart ind til at modtaget gennem sin blot tre år gå dig efter i sømmene. Det er vi det lange levetid. første hotel i verden, som gør. – Vi er voldsomt glade for vores forskellige awards, men ingen af Styr på husholdningen dem kan måle sig med det arbejde, Crowne Plaza Copenhagen Towers vi er i gang med, hvor vi har lovet os blev indviet i november 2009. Det selv at leve op til den internationale var akkurat i tide til at levere bæ- CSR-standard, siger hoteldirektør redygtig indkvartering til en række Allan Agerholm. af deltagerne i FN’s klimatopmøde »Når du arbejder aktivt Arbejdet er baseret på Dansk COP15 i december samme år. Mod med CSR-standarden, Standards ledelsessystem for sam- øst, syd og vest er facaderne forsy- inviterer du aktivt en fundsmæssigt ansvar, som er be- net med solpaneler, der dækker 10 3. part ind til at gå dig efter i sømmene. Det skrevet i standarden DS 49001. procent af hotellets energiforbrug, er vi det første hotel i – Når vi forhåbentlig opnår cer- der i øvrigt er særdeles lavt sam- verden, der gør.« tificering efter standarden inden for menlignet med traditionelle hotel- Allan Agerholm få måneder, kan vi dokumentere, ler. Desuden bliver hotellets forbrug18  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  19
    • af mad, papir og andre ressourcer holdt på et minimum. »Et typisk hotel Dermed er hotellet ’født’ bære­ vil helt sikkert dygtigt, men alligevel valgte man i opnå betydelige 2011 at gå ind i CSR-certificering. – På det tidspunkt vidste vi, at besparelser på der var styr på vores husholdning. Vi energiforbrug holdt forbruget af energi og resurser lavt og havde sikret, at batterier blev og resurser ved afleveret til genbrug og så videre. at arbejde med Med CSR-standarden kunne vi gå et skridt videre og se mere holistisk standarden« på tingene. CSR-standarden dækker Allan Agerholm, hoteldirektør, Crowne Plaza Copenhagen Towers bredere end miljømæssig bæredyg- tighed og hensyn til klimaet, forkla- rer Allan Agerholm. – Netop timingen var i øvrigt en den lægge en plan, der sigter mod – Derfor vidste jeg godt, hvor del af grunden til beslutningen. Vi certificering inden for to år. store kravene er. Men for nogle af er jo en ung organisation, men efter – Leverandøren ved så, at hvis der afdelingslederne har det været over- halvandet år i drift begynder du trods ikke er sket noget inden for de to år, raskende. Du kommer virkelig ud i alt at få en vis rutine. Det er et godt vil han blive valgt fra, hvis vi kan finde krogene. tidspunkt at teste, om du rent faktisk en sammenlignelig alternativ leve- gør det, som du siger, at du gør. randør, som er miljøcertificeret. Processen stopper aldrig Klarer hotellet den afsluttende audit, Tydelige krav til leveran­ Succeshistorier har vil processen have strakt sig over 14 dører kommerciel værdi måneder. Det er hurtigere end nor- Blandt de områder, som CSR-stan- Til gengæld har arbejdet med CSR- malt, hvilket var muligt, fordi hotellet darden omfatter ud over miljø og standarden ikke ført til besparelser i forvejen havde meget af dokumen- klima, er arbejdsmiljøet, og at blandt på hotellets energiforbrug og miljø- tationen på plads i forbindelse med andet børnearbejde, diskrimination påvirkning. arbejdet med bæredygtighed. og korruption skal modarbejdes. – Et typisk hotel vil helt sikkert – Det har været et dyrt år. Vi har – De ting var allerede en del af vo- opnå betydelige besparelser på haft en dedikeret person med kom- res politik, men vi blev opmærksom- energiforbrug og resurser ved at petencer inden for certificering på me på, at vi faktisk ikke havde kom- arbejde med standarden, og det vil opgaven internt, og der har været munikeret tilstrækkelig tydeligt til dermed også få økonomiske bespa- udgifter til konsulenttimer. Til gen- vores leverandører, hvad vi forventer relser. Vi er imidlertid atypiske, fordi gæld er jeg helt overbevist om, at af dem. Specielt for leverandører i miljø og energi allerede er tænkt certificeringen vil være en konkur- fjerne lande er det ikke nok at bede så meget ind, at der ikke er nogen renceparameter for os, siger Al- dem leve op til et sæt værdier. Du er lavthængende frugter at høste. Til lan Agerholm, der opfordrer andre Som CSR-certificeret hotel vil Crowne nødt til at gøre det klart, hvad kon- gengæld kan vi så glæde os over, at virksomheder til at gå ind i samme Plaza stille krav til sine sekvensen vil være, hvis de ikke lever vi har fået nogle succeshistorier at øvelse: leverandører. Fx ligger op til dem, siger Allan Agerholm. fortælle. Det kan vi omsætte til kom- – Jeg kan bare sige: gør det. Det det fast, at man kun kan blive leverandør til For eksempel ligger det nu fast, merciel værdi. har virkelig været en oplysende pro- hotellet, hvis man er at en virksomhed ganske vist kan Tidligere i karrieren har Allan ces for os. Og i øvrigt er det jo en miljøcertificeret eller sigter mod at blive det blive leverandør til Crowne Plaza Agerholm arbejdet med ledelses- proces, som aldrig stopper. Det lig- inden for to år. Copenhagen Towers uden at være og kvalitetsstandarder i anden sam- ger i certificeringen, at du fortsat skal miljøcertificeret, men i så fald skal menhæng. forbedre dig.20  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  21
    • Henrik Høegh (V) miljøordfører Hvilken rolle mener du, CSR skal spille i den grønne omstilling af Danmark? Promovering af CSR er en vigtig faktor i en grøn omstilling. Selvfølgelig har de enkelte virksomheder et ansvar, men markedskræfterne er en afgørende faktor i udviklingen af et grønnere Danmark. Hvis vi politikere tvinger CSR ned over virksomhederne, uden efterspørgslen er der, vil forbrugerne jo blot købe billigere, importerede varer. Så er vi kun værre stillet. Så snart forbrugerne efterspørger grøn omstilling, som flere og flere gør det i Danmark, så bliver CSR en naturlig del af Kigger du selv efter Svanen og virksomhedernes markedsføring. Blomsten, når du køber ind? For mig, såvel som rigtig mange dan- Hvordan mener du, at miljømærkerne – skere, har de to mærker en helt afgørende Svanen og Blomsten – kan bruges til at betydning i mit valg imellem i øvrigt skabe ny, grøn vækst i Danmark? ligeværdige produkter. Men jeg er ikke i Lone Loklindt (RV) Både Blomsten i EU og Svanen i Norden tvivl om, at der er ’god plads til forbedrin- formand for Miljø­ dvalget u spiller en afgørende rolle i bevidstgørel- ger’ i den enkelte forbrugers bevidsthed sen af forbrugerne. Der er ingen tvivl om, omkring mærkernes værdi og betydning. Hvilken rolle mener du, CSR skal spille i at mange forbrugere spejder efter netop den grønne omstilling af Danmark? de to mærker, når de er i supermarkedet. CSR ser jeg som en meget vigtig drivkraft Derfor er der også flere virksomheder, for den grønne omstilling. Miljøhensyn som omlægger til mere miljøvenlig og klimaindsats udgør et vigtigt element 3 skarpe produktion. At mærkerne overskrider nationale grænser, er en vigtig driver i Per Clausen, (EL) i alle CSR-rapporteringer. Det er et godt sted at starte i et CSR-arbejde, fordi det udviklingen af de grønne produkter. ordfører for bl.a. er ganske konkret, det kan begrundes miljø, klima og energi i omkostningsreduktioner, og det har om Svanen branding-værdi i forhold til kunderne. Hvilken rolle mener du, CSR skal spille i Miljø og klima scorer da også højest som den grønne omstilling af Danmark? primær mærkesag for de 60 største virk- CSR kan spille en vigtig rolle i den grønne somheder i en nylig undersøgelse (CSR og Blomsten omstilling ved at fokusere på virksom- og Public Affairs, Toftdal og co.). heder, som er gået i spidsen med grøn omstilling. Kombinationen af miljømæs- Hvordan mener du, at miljømærkerne – sig ansvarlighed og indtjening er i nogle Svanen og Blomsten – kan bruges til at tilfælde mere oplagt, end man kunne skabe ny, grøn vækst i Danmark? forestille sig, og viden om dette skal Blomsten og Svanen er kendte miljø- spredes. mærker, men når folk bliver spurgt, er Hvordan mener du, at miljømærkerne – vækst+kvalitet har stillet det ret diffust, hvad de tror, de står for. Jeg tror derfor, at der er behov for mere Svanen og Blomsten – kan bruges til at skabe ny, grøn vækst i Danmark? tre folketingsmedlemmer oplysning om, hvad mærkerne betyder, og hvilke kriterier der ligger til grund. I Miljømæssig bæredygtighed spiller en vigtig rolle for afsætningen af mange tre skarpe spørgsmål den sammenhæng er det også meget vigtigt, at der løbende sker stramninger produkter. Her er der brug for troværdige mærker, som forbrugerne kan stole på, om miljømærkerne Svanen og forbedringer i kravene, og at dette kommunikeres bredt i forbindelse med som et alternativ til den mærkejungle, der præger det europæiske marked. Anven- og Blomsten. ’en ny generation’. delsen af Svanen og Blomsten kan give Kigger du selv efter Svanen og danske virksomheder en fordel her. Blomsten, når du køber ind? Ja, det gør jeg. Jeg oplever dem som en Kigger du selv efter Svanen og garanti for bedste miljøkvalitet, selv om Blomsten, når du køber ind? jeg ikke selv er helt skarp på de aktuelle Ja! kriterier.22  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  23
    • »CSR-standarden forpligter os til at kom- munikere vores værdier til omverdenen. Men der er forskel på, hvad de forskellige typer kunder, leverandører og andre interessenter har behov for at få at vide.« Anne-Sophie Stokbro Berendsen vil fortælle om ansvarlighed Standarden for samfundsansvar har givet vaskerikoncernen bedre overblik og lyst til at gøre omverdenen mere opmærksom på arbejdet med bæredygtighed. I forvejen levede samtlige vaskerier i Berendsen Teks- til Service A/S op til de internationale standarder for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det er ifølge kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøchef Anne-Sophie Stokbro for- klaringen på, at det har været let også at leve op til ledelsesstandarden DS 49001 for samfundsmæssig ansvarlighed (CSR): – Vi regnede faktisk med, at det ville være ’bare lige’ at leve op til standarden, og det kom til at holde stik. Reelt har vi ikke været nødt til at ændre noget i vores adfærd ude på vaskerierne. Men standarden betyder, at vi har fået kortlagt, hvilke interessenter vi har i vores forretning og deres vægtning af de for- skellige CSR-områder. Det har igen betydet, at vi nu vil kommunikere mere struktureret om CSR. For at nå ud med budskaberne vil Berendsen tage en række midler i brug lige fra traditionelle annoncer i medierne til bannere i bunden af e-mails. – CSR-standarden forpligter os til at kommunikere vores værdier til omverdenen. Men der er forskel på, hvad de forskellige typer kunder, leverandører og an- dre interessenter har behov for at få at vide. Vi har inddelt interessenterne i forskellige grupper, som vil få hver deres niveau af information, uddyber Anne- Fotos: Kim Wendt Sophie Stokbro.24  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  25
    • Samtlige 16 Berendsen-vaskerier er certi- ficeret efter de internationale standarder for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Derfor var der ikke behov for de store forklarin-Interesse fra London ger internt, da arbejdet med DS 49001Mange forbinder især bæredygtighed med at be- blev indledt.grænse virksomhedens miljøpåvirkning. Men Be-rendsen var allerede kommet langt med at spare påforbruget af vand, energi og kemikalier, så CSR-stan-darden har ikke ført til yderligere forbedringer. Hellerikke på de øvrige punkter er der sket afgørende æn-dringer i virksomhedens adfærd, siger Anne-SophieStokbro: – I forvejen gjorde vi meget for at integrere med-arbejdere, der af forskellige årsager havde svært vedat blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Fx har vi længe CSR hos Berendsen i praksis Lars Juul Jørgensen er afdelingschef i Berendsenshaft virksomhedscentre på vores vaskerier og samar- datterselskab Jysk Linnedservice A/S, som driver to va-bejdet med beskyttede værksteder. Desuden er det skerier i henholdsvis Kjellerup ved Silkeborg og i Varde.allerede fast praksis, at vi giver kasseret tøj til eksem- Kunderne er typisk hospitaler og plejehjem. Ud over linned vaskes også arbejdsbeklædning. I alt vasker Jyskpelvis Dansk Røde Kors, så det kan komme til gavn i Linnedservice ca. 20 tons tekstil dagligt.flygtningelejre. – De elementer, der indgår i DS 49001, passer utrolig godt til det, som vi forstår ved at tage et samfundsmæs- – For mange virksomheder vil standarden nok sigt ansvar. Det er naturligt for os at indgå som en po-give et nyt perspektiv på CSR-arbejdet, fordi den er sitiv spiller i forhold til de offentlige myndigheder, somrisikobaseret. Men også det havde vi allerede indført. vi lever af at indgå kontrakter med. Her tænker jeg fx på kommunernes udfordringer med at finde arbejdsplad-Der er sund fornuft i, at man især sætter ind på de ser i forbindelse med jobtræning, fleksjob og lignende,områder, der indebærer størst risiko for virksomhe- siger Lars Juul Jørgensen. – For os er det ikke kun et spørgsmål om at tageden, siger hun og tilføjer, at der er interesse fra den medarbejdere ind i den type fleksible stillinger. Vi gårinternationale Berendsenkoncern med hovedkvarter skridtet videre og er også aktive i forskellige lokale fora.i London og repræsentation i 15 europæiske lande Det kan fx være netværk omkring fastholdelse af perso- ner, der af forskellige årsager er udsatte, på arbejdsmar-for at kopiere den danske tilgang. kedet, eller netværk omkring personer med psykiske problemer. Det kan også være almindelige erhvervspo-Vaskerierne kender møllen litiske fora. Vi ved, at man både i Silkeborg Kommune og Varde Kommune sætter pris på vores engagement.Samtlige 16 danske Berendsenvaskerier lever op til – På miljøområdet har vi længe været meget bevid-de internationale standarder for kvalitet, miljø og ar- ste om at mindske miljøpåvirkningen mest muligt. Det er i øvrigt også forretningsmæssigt fornuftigt. Vand erbejdsmiljø og har desuden det nordiske miljømærke blevet en dyr ressource, så der er mange penge at spareSvanen. Derudover er flere af vaskerierne specialise- går ind i deres kvalitetssystem ofte nok. Det problem – Fremover vil CSR-standarden være den fjerde for os ved at holde forbruget lavt. Det samme gælder for energi.rede og skal leve op til yderligere standarder. Eksem- har vi ikke, for KOM1 er et fuldt integreret ledelses- obligatoriske standard for vores vaskerier, ud over Med andre ord har standarden ikke ført til nye CSR-pler er DS 2451-8 for infektionskontrol i sundheds- system. Ingen kan komme uden om det, uanset hvor standarderne for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Men initiativer hos Jysk Linnedservice.sektoren, ISO 22000 for hygiejne i fødevaresektoren højt oppe i koncernen man så er, siger Anne-Sophie egentlig har vi lavet CSR-arbejde nærmest altid. Ca- – Vi var i forvejen aktive på de forskellige områder. Alligevel har det været en rigtig fin proces, at vi har gåetog ISO 13485 for medicinsk udstyr. Derfor var der Stokbro og tilføjer, at medarbejderne i hele koncer- ring er en af vores grundlæggende værdier, og derfor hele området igennem ud fra standarden. Det har givetikke behov for de store forklaringer internt, da arbej- nen er med til at udvikle og vedligeholde systemet: hænger CSR godt sammen med, hvem vi er. mere overblik og sammenhæng. Desuden er vi blevet mere bevidste om løbende at informere de offentligedet med DS 49001 blev indledt. – Det er ikke noget, der bliver trukket ned over På spørgsmålet, om der også har ligget forret- myndigheder, vi samarbejder med, om de ting, vi gør. – Vores vaskerier kender møllen, siger Anne-­ hovedet på folk. ningsmæssige overvejelser bag certificeringen, er Når du gør en indsats, kan du lige så godt sikre dig, atSophie Stokbro med et smil. svaret både-og: der bliver lagt mærke til det, siger Lars Juul Jørgensen. På spørgsmålet, om noget har overrasket ham i pro- I den interne jargon siger man, at et nyt vaskeri, CSR passer til Berendsen – I forvejen kunne ingen af vores konkurrenter cessen, svarer han:der bliver indlemmet i koncernen, skal ’kometiseres’. Dermed var Berendsen allerede kommet langt med fremvise så omfattende certificering som vi. Derfor – Det har overrasket mig positivt, hvor tæt vi var på målet i udgangspunktet. Det skyldes naturligvis, at viHer tænkes der ikke på rumfart, men derimod på at opfylde kravene til dokumentation i DS 49001. Fire er det ikke sådan, at vi har set CSR-standarden som i forvejen var meget aktive inden for miljøledelse ogsystemet KOM1 – for Kvalitet Og Miljø – som blev vaskerier opnåede certificering efter standarden i noget, vi kunne differentiere os afgørende på. Men vi kvalitetsledelse. På den måde startede CSR-arbejdet ietableret i 2001. forsommeren 2012, mens yderligere to skal auditeres vil da gerne have, at der er en vis afstand ned til de virkeligheden for mange år siden. – Jeg taler tit med kvalitetschefer i andre virk- inden for de nærmeste måneder. Anne-Sophie Stok- øvrige. Derfor har vi det selvfølgelig godt med, at visomheder, som sukker over, at medarbejderne ikke bro forventer, at alle vaskerier er i mål inden for et år: er først i branchen på det område. 26  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  27
    • Fotos: Tomas Bertelsen Forsvaret i krig mod energispild En af Danmarks største – og mest komplicerede – arbejdspladser, Forsvaret, skal over de næste år arbejde ambitiøst med at nedbringe energiforbruget.28  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  29
    • Forsvarsministeriet har vedtaget, vil gå efter en egentlig certificeringat Forsvaret frem mod år 2020 skal på de tre flyvestationer, men interneindføre energiledelse efter DS/EN audit vil naturligvis blive gennemførtISO 50001. Allerede ved udgangen for at overvåge, at standarden over-af 2015 skal energiledelse være im- holdes.plementeret på flyvestationerne i – Det har været vigtigt for os at al-Aalborg, Karup og Skrydstrup, og i liere os med en anerkendt virksom-takt med indførelsen arbejder For- hed som Dansk Standard, som kansvaret på en række områder med matche vores organisation. Danskenergiforbedringer i bygninger og Standard har gode resultater fra an-på materiel. dre virksomheder om implemen- Visionen er, at Forsvaret inden ud- tering af ledelsessystemer. Det vargangen af 2020 skal reducere ener- kompetencer, vi kunne bruge hosgiforbruget med minimum 20 pro- os, så derfor er det et godt match,cent i forhold til 2006, og allerede siger kommunikationsansvarlig Thil-inden udgangen af 2015 skal ener- de Møller Larsen fra FBEs Miljø- oggiforbruget være 15 procent lavere. Energi­afdeling.Desuden skal Forsvaret øge brugenaf vedvarende energi, så mindst 60 Svært at skaffe valide talprocent af elforbruget stammer fra Hendes kollega klimaingeniør Chri-vedvarende energi i 2020, og ende- stian Heidemann Andersen har tillig skal CO2-udledningen reduceres opgave at forberede energiledelses-med 40 procent i 2020 i forhold til projektet på i første omgang de tre1990. flyvestationer, men han har en ud- Til at føre visionerne ud i livet har fordring.Forsvarsministeriet udpeget Forsva- – Vi slås med at få en basislinje, virets Bygnings- og Etablissements- kan gå ud fra. Altså faktiske forbrugs-tjeneste (FBE) til koncernfælles kli- tal, vi kan måle os op imod. Der erma- og energimyndighed, og FBEs mangler i datagrundlaget, fordi ikke »På HjørringMiljø- og Energiafdeling har allerede alle målere er blevet kortlagt, og for- kaserne kommergennemført flere energisparepro- di der er meget forskellig aktivitet på der næste år LED-belysningjekter. Et af disse projekter er Ener- de forskellige tjenestesteder fra år til op i stedet forgipiloterne, som startede i foråret år. Derfor er det svært at sammen- de traditionelle og dermed også svært at motivere – Når vi entrerer med Dansk Stan- Energipiloten gør en forskel udendørslamper.2011. Et projekt, der har fokus på at ligne, siger han. chefer og ansatte til at spare, siger dard, er det blandt andet, fordi de Morten Brandt er med i netværket af De bruger kunopgradere varmemestrenes viden Eksempelvis kan en kaserne have halvt så meget Christian Heidemann Andersen. tidligere har gennemført miljø- og Energipiloter og er blevet klar over,om energiforbedringer og driftsop- flere eller færre værnepligtige fra år til energi, så det energiledelsesprojekter i store orga- at han kan gøre en forskel. giver virkeligtimering og ikke mindst at etablere år; der kan være en international ak- gevinst«, siger Organisationspuslespil nisationer. Og Forsvaret er en me- – På Hjørring kaserne kommeret levende netværk. tion, der kræver stor aktivitet på fly- Morten Brandt, Netop derfor er et af de vigtige ener- get kompliceret organisation med der næste år LED-belysning op i der er varme­ vestationen; eller et flådebesøg, der giprojekter i dag at få etableret fjern- 41 etablissementer over hele landet, stedet for de traditionelle uden- mester på Hjør-Allieret med Dansk Standard giver mere energiforbrug, eksem- ring kaserne. aflæsning af målere og få registreret mange ledelseslag og komplice- dørslamper. De bruger kun halvt såFBE har allieret sig med Dansk Stan- pelvis på flådestationen i Frederiks- alle målere. Det næste skridt bliver at rede opgaver, som optager mange meget energi, så det giver virkeligdard, som skal hjælpe Forsvaret med havn. beslutte, hvordan ansvaret for ener- kræfter. Derfor bliver en af de vigtige gevinst, siger Morten Brandt.analyser og anbefalinger, der kan – Det betyder, at selv om vi har sat giarbejdet skal placeres – både på opgaver at få energiledelse på dags- Morten er varmemester på Hjørringbringe Forsvaret i position til at leve energibesparende tiltag i gang, og vi ledelsesplan og på de enkelte tjene- ordenen hos topledelsen, sidelø- Kaserne og en af Forsvarets Ener­ i­ gop til ISO-standarden. Det er på nu- ved, at der er sparet, så kan forbru- stesteder – et puslespil, som foregår bende med at vi energieffektiviserer piloter.værende tidspunkt ikke endeligt be- get sagtens stige året efter. Det gør i samarbejde med Forsvarskomman- i praksis, siger Christian Heidemann – Vi har fået gode input og lært afsluttet i topledelsen, om Forsvaret det svært at dokumentere effekten doen. Andersen. hinandens erfaringer – også når det30  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  31
    • »Det har været vigtigt for os at få ledelsens opmærksomhed, for uden ledelsen bliver det besværligt for Energipiloterne at afsætte tid til at deltage« gælder at trænge igennem med ide- Håber, alle kommer med i de folk, der skruer på knapperne i med kasernecheferne og fået deres er på vores arbejdsplads. Ledelsen Til næste forår skal han eksempelvis det daglige – altså varmemestrene, tilsagn om positiv opbakning, siger her er blevet mere positiv, i takt med forsøge sig med at slukke cirkula- som der i alt findes 50-60 af landet Thilde Møller Larsen. at vi kan aflæse besparelser på el- tionspumperne i sommertiden, så over, fortæller Thilde Møller Larsen Forsvaret bruger i dag omkring målerne. Jeg tror, at interessen ville kasernen ikke bruger varme, når det fra FBEs Miljø- og Energiafdeling. 330 mio. kWh om året til el og var- være endnu større, hvis man havde ikke er nødvendigt. Det var en ide fra I første omgang blev driftsfolk me. Bygningerne står for 40 procent et direkte økonomisk incitament til en af de andre energipiloter, fortæl- fra fem tjenestesteder udvalgt til at af det samlede energiforbrug, så hvis at spare – at man kunne råde over ler Morten Brandt. være med i projektet. Det var Hjør- alle Forsvarets varmemestre er ener- de sparede penge til aktiviteter på Og så forventer han sig meget af ring Kaserne, Flådestation Frederiks- gibevidste, kan der spares mange tjenestestedet, siger Morten Brandt. de nye LED-lamper, som skal oplyse havn, Flyvestation Skrydstrup, Oks- penge. Penge, der er god brug for i de udendørs arealer på kasernen og bøllejren og Antvorskov Kaserne. Forsvaret, hvor der varsles store be- Masser af sparetiltag erstatte de gamle 125-W-lamper, Ved årsskiftet kom flere til – resten sparelser. Han har på kasernen i Hjørring fået som sluger rigtig meget energi i dag. af flyve- og flådestationerne og an- indført, at ventilationsanlæggene Morten Brandt håber, at alle Forsva- dre nøgleetablissementer. Nu rykker det kun kører i mødeværelserne, når der rets varmemestre med tiden kom- Energipiloterne har gennemgået – Efter en lidt hård start er Energi- rent faktisk er brug for det. Han har mer med i projektet. De tyve største kurser, hvor de har fået inspiration til piloterne nu blevet meget positive installeret sparepærer i lokalerne og etablissementer står for i alt 80 pro- energibesparelser og mere viden om og engagerede. Vi mærker det, dels installeret lysfølere i de lange gange, cent af Forsvarets energiforbrug, og energiledelse. Dansk Standard har på at vi får flere henvendelser, og Implementering af energiledelse i Forsvaret hvor lyset tidligere ofte brændte i dermed vil Energipiloterne have stor været med til at udvikle konceptet dels på at vi ser, at der bliver gen- Dansk Standard er med i processen, når Forsvaret begynder den store øvelse – at implementere energiledelse efter ISO 50001. døgndrift, fordi ingen huskede at effekt. og har deltaget i planlægningsfor- nemført en række energibesparende – Vi kan gå ind og kigge på den organisatoriske og faglige slukke det. Små tiltag, der ikke koster løbet og i den praktiske gennemfø- projekter rundt om på tjenesteste- parathed og analysere, hvor langt organisationen er i forhold til alverden, men som har stor betyd- Energiarbejdet oprustes relse af Energipilotprojektet. Ud over derne, som Energipiloterne bidrager de centrale krav og elementer i standarden. Analysere, hvordan opgaverne er fordelt i dag, og komme med anbefalinger og ideer ning for elforbruget. Projektet med Energipiloterne star- praktiske råd om energibesparelser til. Eksempelvis bliver Flyvestation til, hvordan man kan implementere energiledelsessystemer. – Det er svært at lave om på folks tede, da det store klimatopmøde løb har varmemestrene fået opbygget et Karup oliefri inden årets udgang, Analysen, vi netop har udarbejdet for Forsvaret, viser, at der i dag er rigtig mange kompetencer i Forsvaret, som kan bidrage til at vaner, og når man nu kan få noget af stablen i København. I denne for- netværk, hvor de lader sig inspirere idet de eksisterende gasbaserede løfte implementeringsopgaven, og at Forsvaret allerede har flere teknologi, der kan klare problemet, bindelse blev energiarbejdet i For- af hinanden og kan ringe til hinan- blokvarmecentraler udvides, og de- energiledelseselementer på plads, siger seniorkonsulent Mads Bo hvorfor så slås med at lære folk at svaret oprustet. den i hverdagen. centrale oliekedler erstattes med pil- Andersen fra Dansk Standard. Men der er også en række vigtige beslutninger, der skal tages, slukke, når de har så svært ved det?, – Man manglede en egentlig lefyr. Der er installeret varmepumper og opgaver, der skal løftes, hvis Forsvaret skal i mål med energi- siger Morten Brandt, som har fået energiorganisering, og det blev be- Ledelsen er vigtig og solceller på bygninger i Oksbøl ledelsesprojektet på de tre flyvestationer i 2015. -Det er vigtigt at huske, at energiledelse ikke handler om at flere ideer igennem samværet med sluttet at lægge en energisektion Men Energipiloternes formåen er be- og installeret fjernaflæselige målere, implementere et parallelsystem, men at sikre, at energiledelses- de andre energipiloter på kurserne, hos FBE, som har det overordnede grænset, hvis ikke ledelsen er med. der giver bedre mulighed for at styre systemet bliver en naturlig og integreret del af Forsvarets hver- som Forsvarets Bygnings- og Etab- ansvar for alle bygninger – kaserner, – Det har været vigtigt for os at energiforbruget. En del penge er dag, siger Mads Bo Andersen. lissementstjeneste (FBE) har arran- flyve- og flådestationer osv., og som få ledelsens opmærksomhed, for desuden gået til teknologi som lys- geret i samarbejde med Dansk Stan- i forvejen husede Forsvarsministeri- uden ledelsen bliver det besværligt følere og optimering af ventilations- dard. ets koncernfælles miljøafdeling. Og for Energipiloterne at afsætte tid til anlæg, hvor der er store besparelser for os gav det god mening at få fat at deltage. Derfor har vi holdt møder at hente, siger Thilde Møller Larsen.32  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  33
    • CSR Awards 2012:SMVer og CSR-strategihører sammen For første gang uddeler Dansk Standard en pris til en virksomhed med den bedste forankring af bæredygtighed i strategien. Begejstringen ville ingen ende tage, da der sidste år til CSR Awards 2012 blev uddelt en række priser, der hyl- dede Danmarks sejeste aktører inden for bæredygtighed. CSR STRATEGY -100 uddeles af Dansk Stan- I år uddeler Dansk Standard for første gang en pris, dard til CSR Awards 2012 i Sønderborg. Prisen CSR STRATEGY -100, der har fokus på små og mellem- gives til virksomheder med færre end 100 ansatte, der arbejder med CSR som en forank-Juryen består af: store virksomheder, der arbejder med CSR som en for- ret del af strategien. Tre virksomheder bliver ankret del af strategien. nomineret til CSR STRATEGY -100.Jacob Zeuthen,miljøchef, Dansk Erhverv – CSR er i mange virksomheder noget, der enten lig-Anne Mette Christiansen, ger indlejret implicit i kulturen, eller er ’noget, man bareCSR and Sustainability Expert, gør’. Vi vil gerne være med til at fortælle historien omCSR GreenlandHenning Høy Nygaard, de virksomheder, der formår at sætte et mere strategisk Standarden for CSR fastsætter et minimumsniveau forManager Business Development præg på deres indsats – også selvom de er en mindre CSR-arbejdet og kræver, at man kontinuerligt forbedrer& CSR, Håndværksrådet virksomhed, fortæller Dansk Standards direktør, Anne sin indsats, hvilket små virksomheder ifølge Anne Hasløv Hasløv Stæhr. Stæhr også har brug for. For hende er det på ingen måde tilfældigt, at prisen – Med prisen CSR STRATEGY -100 håber vi på at få kobler smv’er og strategi sammen: endnu flere af de gode historier frem fra mindre virksom- – Med en strategisk indsats i forhold til CSR kan virk- heder, der arbejder strategisk med CSR. Vi ved, at imple- somheden sikre, at dens CSR-aktiviteter er koblet til for- menteringen af standarder kan være en hjælp i forhold retningsstrategien, at alle arbejder mod de samme mål, til den strategiske indsats i en lille virksomhed, fordi det og at de væsentligste interessenter er involveret for at bevirker, at processer og procedurer allerede er på plads, sikre en proaktiv indsats, der understøtter den bære- når virksomheden vokser, og at det er en naturlig del af dygtige forretningsmodel, innovation og udvikling, siger kulturen at arbejde med kontinuerlige forbedringer og Anne Hasløv Stæhr. løbende følge op, siger Anne Hasløv Stæhr. Standarder er også for de små Det skal give mening Dansk Standard har udviklet en dansk standard for CSR, Ifølge Anne Hasløv Stæhr tror mange virksomheder, at DS 49001, der gør det muligt for virksomheder i alle de for at arbejde med standarder er nødt til at implemen- størrelser at arbejde strategisk med CSR. For Anne Has- tere standarden fra A-Å. Men det er ikke altid den bedste løv Stæhr er det vigtigt, at smv’erne forstår, at standarder løsning: ikke kun er en hjælp til store virksomheders strategiske – Mange virksomheder læner sig op ad standardens arbejde: anbefalinger eller implementerer dele af den for siden – Blot fordi man er en lille virksomhed, er det ikke ens- hen at bygge videre på dette arbejde. Det skal give me- betydende med, at man ikke kan få værdi af standarder. ning – også for den mindre virksomhed, siger Anne Has- Det handler netop om at tilpasse brugen af standarden til løv Stæhr. virksomhedens behov og at se på virksomhedens stør- relse, type og ambitionsniveau, siger Anne Hasløv Stæhr.34  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  35
    • Fotos: Tomas Bertelsen Samarbejde skal skabe synergi Miljømærkning Danmark lancerede To gode grunde Vi køber miljømærket den 5. oktober 2012 Danmarks nye I Grundfos har bæredygtighed og – Et netværk for netværkssamarbejde for private virk- ansvarlighed været grundlæggende indkøb med omtanke somheder, der vil forbedre miljøind- principper, siden virksomheden blev har fokus på at gøre satsen i forbindelse med driftsind- grundlagt i 1945. Og der er ifølge professionelle indkøb køb. Karen Touborg, Functional Manager, i private virksomheder Det nye samarbejde »Vi køber miljømærket – Et netværk for ind- Group Environment, Health & Safety, flere grunde til, at Grundfos har valgt til en stærk drivkraft køb med omtanke« er for virksom- at blive medlem af »Vi køber mil- mod et mere bære­ heder, der vil styrke deres miljøar- jømærket – Et netværk for indkøb dygtigt samfund. bejde og være en del af et forum, med omtanke«: hvor de kan få sparring fra andre. – Den ene grund er, at vi gerne Medlemsvirksomhederne kan også i endnu højere grad vil have bære- deltage i seminarer og få hjælp fra dygtighed ind som en del af dagsor- Miljømærkning Danmarks eksperter denen i forhold til driftsindkøb. Den til at forbedre deres miljø- og ind- anden grund er, at vi tror på, at net- købspolitik eller til at løse specifikke værket kan skabe synergi. Netværket udfordringer. giver mulighed for at dele erfaringer, Seks af Danmarks største virksom- tilgange til indkøb og strategier, og heder er allerede medlem af net- det giver mulighed for at udvikle vi- værket: IF Forsikring, Danske Bank, den omkring indkøb, varegrupper og Steen & Strøm, Rambøll, Grundfos forhandlere. Som stor virksomhed og Nykredit. De tror på, at det nytter sætter vi selv fokus på bæredygtige at stå sammen om at stille miljøkrav driftsindkøb, men synergien i net- – og på at det også er forretnings- værk er interessant. Derfor bruger mæssigt fornuftigt at stille miljøkrav vi i Grundfos netværk i mange sam- til sine indkøb. menhænge.36  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  37
    • Hvordan bliver man medlem af netværket? 1. Virksomheden skal have en of- fentligt tilgængelig miljøpolitik, hvori »Samarbejde bliver en det klart fremgår, hvordan der aktivt tages miljøhensyn ved udbud og del af løsningen på de øvrige indkøb. Brug af Svanen og EU-Blomsten som virkemiddel ved globale udfordringer indkøb af varer og services skal være – og en del af vejen til en central del af denne miljøpolitik. forretningsmæssig 2. Alle medlemmer skal leve op til FN’s Global Compact. Desuden skal vækst.«  Karen Touborg, fx investeringsfirmaer og banker leve Functional Manager, op til FN’s principper for ansvarlige Group Environment, investeringer. Health & Safety, Grundfos 3. Medlemmer forpligter sig til hvert år at levere en opgørelse over, hvilke miljømærkede varer og services der er indkøbt. Rapporten skal doku- mentere en målbar forbedring i disse indkøb fra år til år. 4. Virksomheder, hvis produkter eller services kan miljømærkes, skal selv have et Svane- eller Blomstmærke for at blive medlem.Et nødvendigt netværkOg så er der det store perspektiv, For Karen Touborg er industrien dermed en del af løsningen på de Hvilkesom Karen Touborg beskriver som globale udfordringer. Og »Vi køber virksomhederlidt mere filosofisk, men mindst lige miljømærket – Et netværk for ind- er alleredeså motiverende for Grundfos’ enga- køb med omtanke« passer som fod igement i det nye netværk. I forhold hose i løsningen: medlem?til den globale dagsorden mener – Det handler ikke kun om rå-Karen Touborg nemlig ikke, at indu- varer i vores produkter, men også Seks virksomheder har indtil videre tilmeldt sig netværket:strien kan læne sig tilbage og vente om vores forbrugsvarer. For på denpå politikerne. måde skaber vi en efterspørgsel på IF Forsikring – I industrien er vi nødt til at sam-arbejde og at tage ansvar. Og indu- bæredygtige – i dette tilfælde mil- jømærkede – produkter og bidrager Danske Bankstrien vil gerne tage ansvaret på sig. dermed til en god cirkel, der gene- Steen & StrømFor ti år siden talte man mere om rerer en mere bæredygtig udvikling. Rambøllproblemer end om muligheder. Nu Det er dog ikke ren filantropi. Bæ-er det omvendt. Nu er det ikke en redygtighed er en del af vores vær- Grundfosbyrde, vi deler, men nogle mulig- dier, men det er også en del af vores Nykreditheder for grøn omstilling og vækst. forretning. Det er så at sige den tre-Man kan sige, at de globale udfor- dobbelte bundlinje, der bliver tænktdringer har givet os en kæmpe for- sammen.retningsmulighed.38  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  39
    • Flere forventninger I Grundfos tænker vi allerede i dag meget bæredygtighed, når vi køber ind, og vi stiller krav til vores leveran- dører. Hvad giver et medlemskab – Ved at indgå i netværket kan vi af netværket? få en endnu mere struktureret og proaktiv tilgang til arbejdet med mil- »Ved at blive medlem af et › Rådindkøbspolitikken miljø- og og hjælp til at forbedre jømærkerne. Vi ser frem til at dele erfaringer med andre virksomheder netværk, der har fokus på ›  ulighed for at trække på viden M om systematiske tilgange til drifts- Svanen og Blomsten, hos Miljømærkning Danmarks miljøkonsulenter indkøb – og erfaringer med konkre- kommer vi ud af den skov, te produkter og forhandlere. Og til at der er fuld af lysegrønne › t netværk og virksomheder,andre E miljøbevidste sparring med der nyde godt af den synergi, der opstår, mærker.«  oplever de samme udfordringer når man går med i et netværk. Karen Touborg, Karen Touborg forventer også, at Functional Manager, ›  ulighed formiljøindsats påvirk- M somhedens at synliggøre de Group Environment, netværket vil give Grundfos mulig- Health & Safety, administrative indkøb hed for at opdage nye varegrupper. Grundfos Toiletpapir og printerpapir er ligetil, › den interne markedsføring og på Retten til at bruge netværkslogoet iMiljømærkerne Blomsten men det bliver godt at få øje på nye hjemmesider eller andre steder, hvor virksomhedens interne mil-og Svanen varegrupper og konkrete varer, man kan købe. jøindsats bliver omtalt Og så ligger der for Karen Tou-Blomsten og Svanen er to miljømærker, der er officielt borg også en stor styrke i, at det nyeanerkendt i Danmark. Blomsten er det europæiske miljø­ netværk fokuserer på to anerkendtemærke. Det blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen.  miljømærker:Svanen er det nordiske miljømærke, der blev etableret af – Der findes efterhånden mangeNordisk Ministerråd i 1989. forskellige mærker. Der har været megen diskussion om, hvilke mær- at blive medlem af »Vi køber mil- er med til at drive en udvikling. Og tiale for forbedring, når det gælderNår et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er ker der er bedst, og det har helt klart jømærket – Et netværk for indkøb spørger man, hvorfor de har valgt miljørigtige indkøb, og erfaringer fradet en garanti for: været en udfordring at skulle na- med omtanke«: at lancere et nyt netværk, er svaret vores nordiske naboer tyder på, at > Skrappe miljøkrav vigere i en skov af mærker, hvoraf – Det er, fordi det er det første enkelt: indkøbernetværk kan gøre en for- > Hensyn til sundhed mange kun har været lyse- eller mel- netværk for rent private virksomhe- – Vi får ofte spørgsmål fra virk- skel. Gennem årene er fx »Svanens > God kvalitet. lemgrønne. De internationale mil- der. Hvorfor opfinde den dybe taller- somheder, der gerne vil købe miljø- Innkjøperklubb« i Sverige vokset til jømærker EU-Blomsten og Svanen ken hver især, når vi kan gå sammen rigtigt ind. Det er på mange måder 201 medlemmer, mens det norskeMiljømærkning Danmark varetager den daglige admini- giver mulighed for at sammenligne og komme meget længere for sam- sund fornuft at stille miljøkrav til søsternetværk »Svanens nätverk« istration af miljømærkerne Blomsten og Svanen i Dan- produkter, og det er rart at vide, at me indsats? Jeg tror på, at vi kom­ - sine indkøb, uanset om det drejer dag har 43 medlemmer.mark og fungerer samtidig som uafhængig kontrol­ det, man køber, er det bedste i sin mer til at se meget mere af det. Sam- sig om printerpapir, møbler, kontor- – Vi ved fra vores nordiske kolle-instans i forhold til mærkerne. klasse inden for bestemte kriterier. arbejde bliver en del af løsningen på maskiner eller hotelovernatninger. ger, at medlemmerne køber stort ind Ved at blive medlem af et netværk, de globale udfordringer – og en del Og netop på de produktområder af svanemærkede varer. De og vi for-Læs mere om miljømærkerne her: www.ecolabel.dk. der har fokus på Svanen og Blom- af vejen til forretningsmæssig vækst. tilbyder Svanen og EU-Blomsten de venter, at et indkøbernetværk derfor sten, kommer vi ud af den skov, der bedste mærkeordninger, fortæller har et stort potentiale for både mil- er fuld af lysegrønne mærker. Sund fornuft Martin Fabiansen, direktør i Miljø- jøet og for grøn vækst i det danske I Miljømærkning Danmark er man mærkning Danmark. samfund, siger Martin Fabiansen. Samarbejde er løsningen glad for at kunne lancere et nyt net- Driftsindkøb udgør en væsentlig For Karen Touborg hersker der ikke værk, der på miljøets vegne stiller andel af en virksomheds udgifter. tvivl om, hvorfor Grundfos har valgt krav til medlemmerne og samtidig Der er derfor et væsentligt poten-40  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  41
    • Hvordan kommer Arbejdsmiljø­ ledelse Kvalitets­ ledelse DS 49001 I videre DS/OHSAS DS/EN ISO 18001:2008 9001:2008 CSR/ Arbejdsmiljø­ Kvalitetsledelses- SAMFUnds- ledelsessystemer systemer / Krav mæssigt med CSR? / Kravbeskrivelse Varenr.: M220000 ansvar Varenr.: M224197 Sprog: da;en Sprog: da;en Pris: DKK 620,- Pris: DKK 651,- Miljøledelse OHSAS CSR/Samfunds­ DS/EN ISO 18001Det kræver få ressourcer at imple- mæssigt ansvar 14001:2004 Miljøledelses­ ARBEJDSMILJØLEDELSE ISO 50001 ENERGI-mentere CSR, hvis I allerede er DS 49001:2010 Ledelsessystem systemer / Krav­ beskrivelse med LEDELSEcertificerede efter en eller flere af for samfundsmæs- sigt ansvar råd om anvendelse Varenr.: 49183ledelsesstandarderne. Spørg os, / Kravbeskrivelse Varenr.: M243304 Sprog: da;en Pris: DKK 711,- DS 10001hvordan. Sprog: da Pris: DKK 737,- Risikoledelse SUNDHEDSLEDELSE DS/ISO 31000:2009 ISO 22000 En af tilgangene til at arbejde systematisk med CSR Energiledelse Risikoledelse DANSK Fødevaresikkerhed DS/EN ISO / Principper og er at opbygge et ledelsessystem. I er allerede godt på 50001:2011 vejledning STANDARD vej, hvis I har de tre store, dvs. ISO 9001 for kvalitets- Energiledelses­ Varenr.: M228821 ledelse, ISO 14001 for miljøledelse og OHSAS 18001 systemer / Krav Sprog: en MULIGHEDER for arbejdsmiljø. og vejledning Pris: DKK 453,- REALISERING Varenr.: M257641 FORANDRING Alle ledelsessystemer er bygget op om de samme Sprog: da;en Sundheds­ OPTIMERING Pris: DKK 651,- ledelse grundprincipper plan-do-check-act, der optimerer DS 10001:2010 processen med at styrke vækst+kvalitet inden for et Fødevare­ Sundhedsledelse bestemt fagområde. Derfor kan ledelsessystemerne sikkerhed i virksomheder / ISO 14001 DS/EN ISO Krav til integrerede MILJØ- – med fordel – bygges sammen, så man har over- 22000:2005 ledelsessystemer LEDELSE blikket over fremdriften i produktionen. Ledelsessystemer med styring af for fødevaresik- sundhedsfremme Dansk Standard er med i udviklingen af standarder gennem det nationale og internationale standardise- kerhed / Krav til og forebyggelse af ISO virksomheder livsstilssygdomme i fødevarekæden Varenr.: M242647 31000 ringsarbejde og kender derfor ledelsesstandarderne Varenr.: 52387 Sprog: da RISIKO- ISO 27001 på overordnet og detaljeret niveau. Vi har fx deltaget LEDELSE Sprog: da;en Pris: DKK 595,- INFORMATIONS- stået i spidsen for udviklingen af den danske standard Pris: DKK 651,- Køb standarderne ISO 9001 SIKKERHED for samfundsmæssigt ansvar/CSR, DS 49001, som Informations­ på webshop.ds.dk. KVALITETS- man kan blive certificeret efter. sikkerhed LEDELSE Spørg os om, hvordan I kommer i gang med at im- DS/ISO/IEC Alle priser er ekskl. 27001:2007 moms og ekspedi- plementere et enkelt system eller at bygge oven på Informationstekno- tionsgebyr. Dansk allerede eksisterende. Vi skaber værdi for jer, uanset logi / Sikkerheds­- Standard tager teknikker / Ledelses­- forbehold for fejl hvor langt I er. systemer for infor- og ændringer i den mationssikkerhed angivne informa- Kontakt vores konsulenter på 39 96 61 01 eller con- (ISMS) / Krav tion. Varenr.: M222176 sulting@ds.dk. Sprog: da;en Pris: DKK 651,-42  DANSK STANDARD › CSR DANSK STANDARD › CSR  43
    • vækst+kvalitet beder på skift danske erhvervsledere om at kommentere, hvad vækst og kvalitet betyder for deres måde at drive forretning på. 3. Interne audit suppleretKontrol er godt – med eksterne auditorer CSR skal hver dag flyttes fra papir tilteamwork er bedre praksis. ECCO har et internt audit- team på ca. 25 medarbejdere til atAf Lene Raunkjær, Head of Corporate Conduct, ECCO foretage audit – både på egne fa- brikker og hos leverandører.ECCO har defineret tre kerneområder, der skal gøre CSRtil en naturlig del af forretningen. Nøgleordene i ECCOs auditprogram er partnerskab, åbenhed og træning.1. Involvér medarbejderne Vi ønsker et langvarigt samarbejdeECCO har 20.000 medarbejdere over fem kontinenter. med vores leverandører, og vi trorDe får rigtig mange gode ideer, som i videst muligt om- på, at teamwork og samspil bringerfang skal gennemføres. Det er en meget dansk tilgang os længere end blot kontrol: ’Kon-– medarbejderinddragelse. Men vi gør det også i fx Kina. trol er godt – teamwork er bedre’.Der er mange eksempler på, at en af vores ca. 3.700 ki- Derfor fokuserer audit hos ECCOnesiske kolleger får en god idé, der kan bidrage til at for- både på gode eksempler og på det,bedre arbejdsmiljøet eller spare ressourcer på skofabrik- der skal forbedres. Men der er selv-kerne eller garverierne. Kina har ikke lang erfaring med følgelig konsekvenser, hvis forhol-medarbejderinddragelse, men i ECCO har vi lært, at det dene ikke bringes i orden.bl.a. handler om at give kineserne mulighed for at komme Vi supplerer vores egne audit medmed forslag, implementere dem og gå foran som leder. eksterne auditorer. Dels kan vi altid lære mere, og dels er det sund for-2. CSR er alles ansvar nuft at få eksterne auditorer til at giveMange virksomheder – også ECCO – har medarbejdere deres vurdering af vores CSR-indsats.med forskelligt CSR-ansvar. Men i virkeligheden er det al-les ansvar. Social og miljømæssig ansvarlighed er en delaf ECCOs dna – fra menige medarbejdere til topledelsen.Direktionen har bogstavelig talt sat deres underskrifterpå ECCOs Code of Conduct, hvilket synligt understregerderes commitment. For at få forankret CSR i hele orga-nisationen har vi forskellige komiteer med deltagelser afledere og medarbejdere.