Your SlideShare is downloading. ×
Standarder styrker brugerinvolvering
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Standarder styrker brugerinvolvering

112
views

Published on

”Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut”. Sådan lyder den …

”Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut”. Sådan lyder den danske sundhedspolitik anno 2013, og tendensen med brugerinvolvering ser vi overalt. Det kaldes også ”empowerment” og drejer sig om at styrke menneskers egne kræfter og modvirke forhold, der er undertrykkende og afhængighedsskabende. Empowerment eller brugerinvolvering kan være både målet for indsatsen eller betegnelsen for den proces eller strategi, der leder frem til målet.

I Dansk Standard ser vi, hvordan empowerment går igen i mange af vores standardiseringsmæssige aktiviteter på europæisk og internationalt niveau.

*Download hvis der er problemer med visningen.

Published in: Business

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
112
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
0
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Udgiver:Dansk StandardKollegievej 62920 CharlottenlundTlf. 3996 6101ds@ds.dkwww.ds.dkRedaktion:Gitte MeltofteISSN: 1399-6959Abonnement er gratis og kanbestilles på dssalg@ds.dk.”Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner ogønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddragesfra start til slut”. Sådan lyder den danske sundhedspolitik anno 2013, og tendensenmed brugerinvolvering ser vi overalt. Det kaldes også ”empowerment” og drejer sigom at styrke menneskers egne kræfter og modvirke forhold, der er undertrykkendeog afhængighedsskabende. Empowerment eller brugerinvolvering kan være bådemålet for indsatsen eller betegnelsen for den proces eller strategi, der leder frem tilmålet.I Dansk Standard ser vi, hvordan empowerment går igen i mange af vores standardi-seringsmæssige aktiviteter på europæisk og internationalt niveau.Udviklingen af velfærdsteknologi vil få stor betydning for, at svage og udsatte grup-per kan forblive aktive og uafhængige. Dansk Standard understøtter denne udvik-ling, fordi velfærdsteknologi i form af IKT-, GPS-, sensor- og robotteknologi er byg-get på standarder. For hvert projekt nedsætter vi et dansk udvalg, og standarderneudvikles ved at finde fælles løsninger, hvor også brugere og brugerrepræsentantersidder med rundt om bordet. Resultaterne kommer alle parter til gode. Udviklingaf velfærdsteknologi frigør brugerne, giver mulighed for omfordeling af resurser påvelfærdsområdet og udgør samtidig et stort vækst- og erhvervspotentiale for danskindustri.Sundheds-it og nye telemedicinske løsninger muliggør brugerinddragelse direkte iundersøgelser og behandling. Patienterne gennemfører selv deres test og undersø-gelser, hvorefter data overføres til behandlingssystemet. Aktuel information er til-gængelig, og der kan løbende hentes råd og vejledning hos behandlerne, som juste-rer behandlingsplanerne. Mange indsatser kombineres med patientundervisning, ogi nogle projekter etableres direkte patientskoler. Patienterne behøver ikke at tage tilStandarder styrker brugerinvolveringnr. 1maj 2013 Sundheds-it fra etbrugersynspunkt Insulinmærkningforbedres Nye standarder fortilgængelighed‘13SUND NYHED – Brugerinvolvering541 - 643 TRYKSAGCa. 65.000 mennesker i Danmark har et alvor-ligt synshandicap. Svagsynethed eller blind-hed kan enten være medfødt eller opstå plud-seligt eller gradvist senere i live, fx som følgeaf diabetisk øjensygdom. Synsregisteret vedKennedy Centret registrerer alle nye tilfældeaf synshandicap hos børn og unge mellem0 og 18 år i Danmark. Hvert år meldes gen-nemsnitligt 200 nye tilfælde af synshandicaptil registeret.Deltag i udviklingen af europæiske retnings-linjer for behandling af børn medlæbe-gane-spalteFlere europæiske lande har taget initiativ til et projekt om udvik-ling af fælles europæiske retningslinjer for pleje og behandling afbørn med læbe-gane-spalte. I Danmark har vi et velstruktureretbehandlingsforløb for børn med læbe-gane-spalte. Der er tale omen tværfaglig indsats gennemført af specialiserede enheder, somigangsættes allerede fra det første levedøgn og fortsætter helt opi voksenalderen. Den danske indsats er desuden kendetegnet vedbrugerinvolvering og inddragelse af hele familien.Men der er store forskelle på tværs af Europa. I nogle lande er derfx ikke klare patientforløb, hvilket kan medføre, at børnene fåralvorlige problemer. Udviklingen af nye fælles europæiske retnings-linjer skal skabe en fælles referenceramme for pleje og behandlingaf børn med læbe-gane-spalte, øge patientsikkerheden og reducereulighed på sundhedsområdet i Europa.Du har mulighed for at deltage i standardiseringsarbejdet, nårarbejdet går i gang i løbet af efteråret. Det forventes, at arbejds-programmet er færdigt ultimo oktober 2013.Hvis du er interesseret i at få indflydelse på de europæsike retnings-linjer, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Gitte Meltoftepå gim@ds.dk eller telefon 2341 1027.Medfødt læbe-gane-spalte forekommer hos1,7 pr. 1.000 levendefødte børn i Europa,hvor mere end 10.000 spædbørn fødes medlæbe-gane-spalte hvert år. Børn med læbe-gane-spalte har i dag en højere sygelighedog dødelighed gennem hele livet end andrepersoner. Præcis diagnose, tilvejebringelseaf hensigtsmæssig information og støtte tilfamilien samt etablering af et velstruktureretpatientforløb især i barnets tidlige månedervil sikre, at disse børn trives og udvikler sigsom andre børn.KURSERDS-universitetet – Introduktion til standardisering10. juni eller 10. september 2013, Dansk Standard, CharlottenlundLæs mere, og tilmeld dig på ds.dkHow to benefit from the Design Control Requirements inProduct Development12.-13. juni 2013, DS Certificering, CharlottenlundLæs mere, og tilmeld dig på dscert.dkTilgængelighed – hvordan lever I op til regler og praksis?23.- 24. september 2013, MiddelfartLæs mere, og tilmeld dig på ds.dk
  • 2. undersøgelse på hospitalet, de er ikke afhængige af sundhedsper-sonale i hverdagen, og de kan selv tilrettelægge deres behandlingfleksibelt. For kronisk syge medfører udviklingen en helt andenfrihed i tilværelsen. Denne udvikling følger vores udvalgsmedlem-mer. Fx fremhæver Sine Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet ogmedlem af det danske udvalg S-273, der arbejder med standarderfor sundhedsinformatik, at de elektroniske patientjournaler ogde bagvedliggende standarder giver mulighed for en langt bedreinteraktion mellem patient og sundhedssystem.I dette nummer af SUND NYHED præsenterer vi en større artikel omudviklingen af standarder for sundheds-it set fra et brugerperspek-tiv, og du får viden om nye forslag til tilgængelighedsstandarder.Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorkon-sulent Gitte Meltofte på gim@ds.dk eller telefon 2341 1027.Teknologien overhaler hele tidenstandarderneI udvalget for sundhedsinformatik mødes forbrugerrepræsentanter,eksperter fra sundhedsvæsenet og myndigheder samt design- ogsoftwareudviklere for at deltage i udviklingen af europæiske oginternationale standarder.Sine Jensen, seniorrådgiver for sundhedspolitik i Forbrugerrådet,har deltaget i udvalget for sundhedsinformatik, S-273, siden 2008og trækker bl.a. på sin erfaring med håndtering af patientoplys-ninger fra sin baggrund i hospitalsverdenen og Forbrugerrådet.Desuden er hun repræsentant i klagesystemet inden for sundheds-området i fem forskellige nævn, bl.a. Patientklageankenævnet, ogkan således bidrage, hvor borgere fx oplever fejldiagnosticering og-behandling. Jeg deltager i udvalget for at sikre privatlivsbeskyttelsen ogbrugerinddragelsen. Netop når vi taler om den teknologiskeudvikling inden for patientjournaler, er det vigtigt at væreekstra på vagt, fordi vi i Danmark har et sårbart system medCPR-numre. Det skaber nogle grundlæggende problemervedrørende privatlivsbeskyttelsen, som jeg skal være med tilat synliggøre. Det er fx uhyre nemt at samle et CPR-nummerop – også for en læge, som måske kommer til at gå forlangt i forhold til at tjekke fortrolige patientoplysninger. Jeger fortaler for teknologiens muligheder inden for sundheds-informatik, men jeg mener ikke, at alle fra det sundhedsfag-lige system bør have adgang til det samme.For Sine Jensen giver de elektroniske patientjournaler og de bag-vedliggende standarder mulighed for en langt større interaktionmellem patient og sundhedssystem. Det vil styrke brugerinddragel-sen, som er det begreb, hun foretrækker i stedet for det engelskeempowerment, fordi det dækker det samme. I udgangspunktet er det utrolig fornuftigt at behandle såmeget som muligt i borgernes eget hjem, også selvom detogså rejser nogle nye udfordringer – fx hvem har ansvaretfor, at data er korrekt opsamlet, og hvordan sikrer vi privat-livsbeskyttelsen, når flere har adgang til data? Men i virkelig-heden ser jeg et større skisma i forbindelse med drøftelsenaf, at borgeren skal have mulighed for at kommentere påsine egne oplysninger. Når vi nu har de her systemer, kunnevi lige så godt handle langt mere interaktivt. Jeg ved godt,at der er dem, der tænker, at de (red. patienterne) kommertil at skrive side op og side ned, og hvordan afgøres doku-mentationen i fx klagesager? Desuden er der spørgsmåletom, hvordan man tackler de maligne (red. ondartede) diag-noser, og hvor lægen får lov til at se svaret inden patienten.Der er altså ingen nemme løsninger, men jeg ser noglemuligheder, som bør afprøves.Sine Jensen foreslår, at man tester muligheden for en større inter-aktion mellem patient og sundhedsvæsenet og dernæst ser på,hvordan en sådan interaktion kan etableres i større skala. Den store udfordring i at arbejde med standardisering er, atteknologien hele tiden overhaler standarderne. Jeg oplever,at it-teknikere tænker rigtig meget over brugerhensyn, mendet kan være svært at sikre privatlivsbeskyttelse, fx i forholdtil applikationer. Det vælter jo ud med forskellige mulighederfor hjemmemonitorering, men hvem tænker på dem, dersamler de personfølsomme oplysninger op, og hvad de bli-ver brugt til? Eller om det udstyr, der bruges til behandlingog diagnostik, efterlever kravene i direktivet for medicinskudstyr?På trods af disse udfordringer ser Sine Jensen positive aspekter vedat deltage i udviklingen af standarder, da arbejdet er med til at sikrepraksisnære standarder og overholdelse af en minimumlovgivning.Hvis du vil høre mere om udvalget for sundhedsinformatik, er duvelkommen til at kontakte standardiseringskonsulent RagnhildSøndergård på ras@ds.dk eller telefon 3996 6287.Udvalget for sundhedsinformatik,S-273Formålet for det internationale standardise-ringsarbejde er at etablere rammestandarder,der sikrer interoperabilitet, samtidig med atleverandører og brugere sikres friest muligerammer til at udvikle og tilpasse produkterog grænseflader. Det danske udvalg deltageri øjeblikket bl.a. i arbejdet med sundheds-iti relation til lægemidler, fx vedrørende data-fangst, opmærkning af data og unik identifika-tion af lægemidler, hvor man også forventer atdeltage i udviklingen af en international stan-dard for elektroniske recepter, ISO 17523.Vær med til at udvikle nye standarder fortilgængelighedI løbet af sommeren 2013 påbegyndes standardisering inden fortilgængelighed. Standardiseringsarbejdet er åbent for alle, og duhar mulighed for at deltage i at udvikle standarder i et udvalg hosDansk Standard. Som standardiseringsmedlem får du adgang tilalle dokumenter og kan også deltage i udformningen af dokumen-ter i arbejdsgrupperne.Arbejdet er særligt relevant for dig, der er bruger af tilgængeligehjælpemidler i dagligdagen eller arbejder med indretning og pro-jektering af tilgængelighed.Auditory guides in public spacesForslaget indeholder vejledning om karakteristika af de signaler,der udsendes i offentlige rum, fx ved togstationer og andre trafik-knudepunkter. Signalerne leder personer med synshandicap pårette vej og angiver distanceforhold.Tactile mapsTaktile kort opstilles i eksempelvis offentlige parker, transportmid-ler, turistattraktioner og giver personer med synshandicap mulig-hed for at finde information om området. Forslaget til standardenskal sikre ensartethed om, hvordan taktile kort konstrueres.Communication boardsÆldre personer og personer med funktionsnedsættelse kan havesvært ved at tale og skrive, men ved brug af kommunikationstavlermed piktogrammer og billedsymboler kan man overvinde nogleaf barriererne. Tavlerne også anvendes inden for turisme, da etbillede eller et symbol kan forstås på samme måde i Japan og iDanmark. Forslaget er udsendt for at ensarte disse piktogrammerog symboler på tværs af regionale og kulturelle grænser.ToiletsPlacering af knapper på offentlige toiletter varierer en del. Hvis enperson med synshandicap har brug for hjælp, kan det være sværtat finde den rette knap. Denne udfordring gælder ikke kun perso-ner med synshandicap men også ældre. Forslaget indeholder budpå, hvordan man ensarter placering af de forskellige knapper påoffentlige toiletter.Hvis du vil høre mere om de forskellige forslag eller ønsker at blivekontaktet, når det danske arbejde begynder, er du velkommen tilat kontakte standardiseringskonsulent Helene Jackson på hj@ds.dkeller telefon 3996 6163.Insulinmærkning for personer medsynshandicapInstruktive symboler på nålebaserede injektionssystemer, fx insu-linpenne, er ofte angivet med farvemarkeringer. Men hvad gørman, hvis man er farveblind og ikke kan skelne mellem farvernerød og grøn? Eller hvis man har nedsat syn? Hvis patienter meddisse vanskeligheder selv skal kunne håndtere deres egne injektio-ner, skal der tænkes i helt andre baner. Der er netop godkendt etnyt arbejdsemne i den internationale komité for medicinsk udstyr(ISO/TC 84), som skal adressere de krav, et nålebaseret injektions-system skal leve op til for at kunne anvendes af personer mednedsat synsevne, herunder farveblindhed.Den fremtidige standard skal fastsætte krav til sikker og korrekthåndtering af udstyr og dækker mærkning, emballage og brugs-vejledning. Standarden skal ligeledes indeholde krav til uddannelse.Standarden omfatter nålebaserede injektionssystemer og systemeruden nåle.Hvis du vil høre mere om standardiseringsarbejdet, er du velkom-men til at kontakte standardiseringskonsulent Helle Stålung påhs@ds.dk eller telefon 3996 6268. Den internationale arbejdsgrup-pe afholdt sit første møde primo april 2013 med dansk deltagelse.

×