Your SlideShare is downloading. ×
Introduktion til standardisering
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Saving this for later?

Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime - even offline.

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Introduktion til standardisering

2,457
views

Published on

Bliver du forvirret af de mange forkortelser i standardiseringsverdenen? Har du svært ved at holde styr på de mange internationale regler? Vil du gerne vide, hvad der egentlig forventes af dig som …

Bliver du forvirret af de mange forkortelser i standardiseringsverdenen? Har du svært ved at holde styr på de mange internationale regler? Vil du gerne vide, hvad der egentlig forventes af dig som medlem af et dansk standardiseringsudvalg eller en international arbejdsgruppe? Eller vil du blot vide lidt mere om de regelsæt, begreber, procedurer og principper, som benyttes i standardiseringen?

Denne publikation giver dig en grundig introduktion, men skal dog ikke betragtes som et komplet regelsæt.

Published in: Education

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
2,457
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
38
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Introduktiontil standardisering 1
  • 2. EN 14434 taVlE iSo 9001 kVa EN 1729 SkolEmøBEl EN 60204 maSkiNSikkErhED EN 12444 port Udgivet af Dansk Standard DS 364 pallE Kollegievej 6 EN 13117 traNSp DK-2920 Charlottenlund iSo 22000 FøDEVarE EN 13084 SkorStEN Tlf.: +45 3996 6101 www.ds.dk DS - hæfte 17:2012 Projektnummer: M264779 ISBN: 978-87-7310-750-8 Layout og print: Dansk Standard iSo 6498 FoDEr 4. udgave, 1. oplag DS 1094 tErmoruDEEN 1860 grill DS 10001 SuNDhED E EN 1176 lEgEplaDSrEDSkaB iSo 23275 FEDtStoF1078 CykElhjElm
  • 3. Introduktion til standardiseringMed denne introduktion til standardisering telser bagerst i introduktionen. Hvis andetbliver du klædt på til at begå dig i det, der ikke fremgår, gælder de samme regler fornok vil være en ny verden for dig. Formålet henholdsvis CEN/CENELEC og ISO/IEC.med introduktionen er at give dig overblikover de generelle regler og en oversigt over Hvis du har yderligere spørgsmål, er duforkortelser, procedurer og principper. Du velkommen til at henvende dig til den ud-får også svar på, hvordan det europæiske valgsansvarlige i Dansk Standard. Du kanog internationale standardiseringsarbejde se, hvem det er, på www.ds.dk under detforegår. Det er en fordel, hvis du som ud- specifikke udvalg.valgsmedlem har brug for at vide, hvordandu får mest ud af din udvalgsdeltagelse. God læselyst!Du får en forklaring på forkortelserne,første gang de nævnes. Desuden finder du Dansk Standarden oversigt med nyttige termer og forkor- Maj 2012 3
  • 4. Den formelle definition på enstandard lyder:»Dokument til fælles og gen-tagen anvendelse, der angiverregler, vejledning eller karak-teristiske træk ved aktivitetereller ved resultaterne af disse.Dokumentet er fastlagt vedkonsensus og vedtaget af etanerkendt organ. Hensigtener at opnå optimal orden i engiven sammenhæng.«4
  • 5. Indhold1.0 Standarder sætter ting i system................................................................................... 71.1 Standarders funktion..................................................................................................... 71.2 Standarders indhold.......................................................................................................... 81.3 Alle har gavn af standarder........................................................................................... 92.0 Dansk Standard – indgangen til dansk, nordisk, europæisk og international standardisering ....................................................................................... 102.1 europæiske og internationale standardiseringsorganisationer.......................... 11 De2.2 Sådan samarbejder de europæiske og internationale organisationer..................... 123.0 Deltagelse i national, europæisk eller international standardisering ...................... 133.1 Et dansk udvalg oprettes............................................................................................... 133.2 Underudvalg og arbejdsgrupper oprettes................................................................... 143.3 Standardiseringsudvalget og dets arbejde................................................................. 143.4 Udbytte ved at deltage i standardiseringsarbejdet.................................................... 153.5 Forskellige muligheder for deltagelse i standardiseringsarbejdet........................... 153.6 Ophavsret........................................................................................................................ 153.7 Sådan foregår udvalgsarbejdet.................................................................................... 163.8 S-udvalgs-formandens opgaver................................................................................... 163.9 Uddannelse af udvalgsmedlemmer............................................................................. 173.10 Offentliggørelse af forslag til høring............................................................................ 173.11 Notifikation...................................................................................................................... 173.12 Godkendelse................................................................................................................... 173.13 Fremstilling og publicering........................................................................................... 173.14 Dansk repræsentation ved internationale møder....................................................... 184.0 Sådan foregår den europæiske standardisering ...................................................... 194.1 europæiske standarders relation til direktiver...................................................... 19 De4.2 Væsentlige begreber inden for europæisk standardisering....................................... 194.3 Sådan laves en europæisk standard i CEN/CENELEC................................................ 224.4 Dokumenttyper.............................................................................................................. 244.5 Den nye metode (New Approach)................................................................................ 254.6 Myndighedernes brug af lovbegrundede afvigelser og sikkerhedsklausul............. 264.7 Sådan udarbejdes en europæisk standard.................................................................. 27 5
  • 6. 5.0 Sådan foregår den internationale standardisering..................................................... 285.1 Væsentlige begreber inden for international standardisering.................................. 285.2 Samarbejde mellem ISO og IEC................................................................................... 305.3 Sådan laves en international standard i ISO og IEC................................................... 315.4 Dokumenttyper.............................................................................................................. 346.0 Samarbejdet mellem europæisk og international standardisering.......................... 366.1 WTO................................................................................................................................. 366.2 Wien-aftalen og Dresden-aftalen................................................................................. 366.3 ISO-standarder som CEN-standarder.......................................................................... 376.4 CEN-standarder som ISO-standarder.......................................................................... 376.5 Parallelgodkendelse af standarder i ISO og CEN........................................................ 376.6 Parallelafstemning i IEC og CENELEC.......................................................................... 387.0 Bilag................................................................................................................................. 39 Bilag 1: Vægtede stemmer i CEN/CENELEC ............................................................... 39 Bilag 2: Ordliste ............................................................................................................. 406
  • 7. 1.0 Standarder sætter ting i systemEthvert samfund har altid udviklet fælles Standarder er frivillige aftaler, som har tiloverenskomster om eksempelvis møntsy- formål at effektivisere og fremme sam-stemer, mål og størrelser. Opskriften på handel. Dette er vigtigt for at sikre et stortfarven rød er gået i arv fra de store mestre udbud af varer og serviceydelser af højtil deres lærlinge. Og nodesystemet har kvalitet, fremstillet på bæredygtig vis.sikret musikkens overlevelse. Ligesom vi Standarder fungerer derfor som løftestangalle ved, at vi skal standse, når den røde for erhvervslivets internationaliseringsbe-mand lyser i et trafiksignal. Her er tale om stræbelser og er et afgørende element forat overlevere viden på en sådan måde, at erhvervslivets omstilling til vilkårene i denvi kan forstå hinanden og ikke mindst lære globale økonomi.af hinanden. Globaliseringen og EU’s indre markedFordi vi er så vant til, at ting passer sam- betyder, at det i dag mest er europæiskemen, kan vi slet ikke forestille os et sam- og internationale standarder, der skaber defund, hvor man ikke kan regne med, at rammer, danske virksomheder skal fungereprodukter og processer fungerer og spiller under. Derfor arbejder Dansk Standardsammen. Standarder har spillet og spiller for at sikre så stor dansk indflydelse somstadig en helt central, men ofte ubemærket muligt for at fremme den danske konkur-rolle i denne sammenhæng. renceevne og en bæredygtig ressourcean- vendelse.Det er nemlig standarder, der får sat tingi system. Uden standarder ville der sand-synligvis findes mange forskellige måder at 1.1 Standarders funktionskifte en elektrisk pære. Pærers gevind erstandardiserede, og det gør det nemt både Hverken alfabetet eller noderne er officielleat producere og købe pærer, der passer i standarder. De er normer opstået af siglampen vel at mærke. Ligesom det er nemt selv over tid, fordi vi mennesker har fundetat åbne en ølflaske, fordi alle øl- og soda- det hensigtsmæssigt, at vi gør visse tingvandsflasker har samme diameter i åb- på samme måde.ningen og derfor samme størrelse kapsel.Dette er fastsat i standarden DS 53 fra 1967 En officiel standard gør det samme – fårog betyder, at vi kun behøver at købe én ting til at passe sammen – gennem en be-oplukker. Et nyere eksempel på denne type vidst og målrettet proces. En standard erstandardisering er den fælles standard for et kompromis. Noget, man gennem dialogmobilopladere EN 62684, som blev ved- bliver enig om af praktiske hensyn. Det,taget i år 2010. Den forventes at medføre, man bliver enig om, nedfældes i et doku-at vi alle har mulighed for at bruge den ment, som så kaldes en standard.samme oplader og ikke behøver at smideden gamle væk, når vi køber ny mobiltele- Standarder kan være med til at lette denfon, hvilket både vil gavne miljøet og den internationale handel ved at nedbrydeenkelte forbruger. tekniske handelsbarrierer. De begyndte 7
  • 8. at spille en særlig vigtig rolle i Europa, da Det er som udgangspunkt frivilligt atman i 1985 i det daværende EF (EU) vedtog benytte en standard. Der er dog enkelteden nye metode til udarbejdelse af direkti- undtagelser, hvor man skal efterleve enver i Europa. Den nye metode blev vedta- standard. Det er tilfældet:get med baggrund i det indre marked, hvis ++ år en virksomhed reklamerer med, at nmål er at skabe fri bevægelighed for varer et produkt eller en ydelse lever op tilog tjenesteydelser i Europa. Med indførel- kravene i en given standardsen af den nye metode blev det besluttet, at ++ år det står angivet i en kontrakt eller i nkun de overordnede og væsentlige krav stil- en mærkningsordning, at et produkt el-les i direktiverne. Så hvor direktiverne be- ler en ydelse skal leve op til en eller flereskriver de overordnede og væsentlige krav, standarderindeholder standarderne de mere specifikke ++ år lovgivning påbyder, at bestemte nkrav. Det betyder, at når man overholder standarder skal følges.standardernes krav, så gives der formod-ning om, at man også overholder kravenei direktiverne. Europæiske standarder, der 1.2 Standarders indholdpå denne måde er knyttet til direktiver efterden nye metodes principper, kaldes harmo- En typisk standard indledes med:niserede standarder (listen over disse kanfindes på EU-Kommissionens hjemmeside). ++ et forord og en introduktionDet er i princippet frivilligt, om man vil an- ++ n beskrivelse af, hvad standarden evende de harmoniserede standarder, men handler omdet er den letteste måde at demonstrere ++ n afgrænsning af standardens anven- eoverensstemmelse med direktivernes delseoverordnede og væsentlige krav. Det er dog ++ eferencer til andre standarder, som robligatorisk at anvende de harmoniserede behøves for at anvende standardenstandarder, når det drejer sig om CE-mærk- ++ efinitioner af grundlæggende termer dning af byggevarer. ++ n redegørelse for symboler og forkor- e telser.En standard kan bl.a. beskrive fremgangs-måder, prøvningsmetoder, angive specifi- Standardens centrale del rummer et ellerkationer eller fastlægge fagudtryk. flere af nedenstående punkter: ++ rav til et produkt, et system eller en kEn standard kan eksempelvis stille krav til: metode samt evt. krav til mærkning og++ onstruktion, fx papirformater, gevind, k brugsvejledninger dataformater ++ vt. krav til andet end selve produktet, e++ ystemer, fx kvalitetsledelse, risikoana- s fx til dets emballage lyse, miljøledelse ++ røvningsmetoder, der skal bruges til at p++ deevne, fx styrke og holdbarhed, sik- y vise, at kravene er overholdt kerhed, ergonomi, støj, stråling. ++ vt. såkaldte annekser, som kan uddybe e standardens krav og prøvningsmetoder eller indeholde vejledning og information.Standarder kan også:++ astlægge symboler, fx et piktogram, der f Standarder kan indeholde krav, vejledning viser, at rygning er forbudt eller en kombination. Betegnelsen stan-++ eskrive terminologien på et fagområde, b dard dækker over, at publikationen har fx den korrekte definition på plastsække gennemløbet standardiseringsprocessen,++ nvise metoder, fx til kemiske analyser a herunder at indholdet har været offentlig- eller prøvning. gjort til kritik.8
  • 9. 1.3 Alle har gavn af standarder krav til kvalitet og service ved tatovering er i dag områder for standardisering.Tænk bare på, hvor ofte vi gør ting, sombare virker. Vi sætter uden problemer bat- Den formelle definition på en standardterier i vores fjernbetjening, selvom bat- lyder:terierne er danske, og fjernbetjeningen erjapansk. Og hvis vi bygger et hus, passer ”Dokument til fælles og gentagen anven-dørene til dørkarmene, og vinduesglassene delse, der angiver regler, vejledning elleri vinduesrammerne. Det er praktisk. På karakteristiske træk ved aktiviteter ellersamme måde gør standarder det lettere at ved resultaterne af disse. Dokumentet erudvikle og producere produkter for er- fastlagt ved konsensus og vedtaget af ethvervslivet. Standarderne anviser en måde anerkendt organ. Hensigten er at opnå op-at gøre tingene på, som gør, at produkterne timal orden i en given sammenhæng.”nemmere kan afsættes. Endvidere gørstandarder det nemmere at samarbejdemed andre virksomheder og leverandører,fordi man ved, hvad man har at forholde sigtil. Standarder mindsker også omkostnin-gerne til forskellige former for prøvningerog godkendelser. Når et produkt lever op tilen europæisk standard, må det som hoved-regel frit eksporteres til de andre EU-lande,uden at de må stille yderligere krav til pro-duktet. Derved undgår man tekniske han-delshindringer. Standarder er derfor med tilat gøre samhandel mindre bureaukratisk.Forbrugerne har også stor gavn af standar-der. Standarder betyder mere sikre og vel-fungerende produkter, fx legetøj, der ikkeer farligt for børn, og kontorstole, der kanindstilles ergonomisk korrekt. Forbrugernefår også flere produkter at vælge mellem,fordi virksomhederne får lettere adgang tilmarkedet. De lavere fremstillingsomkost-ninger og den øgede konkurrence på tværsaf landegrænser kan tilmed bevirke, atprodukterne bliver billigere.Det er svært at forestille sig et modernesamfund uden standarder. Det er ikke kuntekniske anliggender, der er genstand forstandardisering. Temaer som sundhed,sikkerhed, miljø, arbejdsmiljø, etik, bære-dygtighed, samfundsmæssigt ansvar (SR)og tilgængelighed er eksempler på emner,som oftere og oftere indgår, når nye stan-darder udvikles, og gamle revideres. Ogsåemner som IT-clouding, Green IT, forsy-ningssikkerhed, outsourcing, ernæring og 9
  • 10. 2.0 Dansk Standard – indgangen til dansk, nordisk, europæisk og international standardiseringArbejdet med at udarbejde en standard Den europæiske og internationale standar-foregår i regi af standardiseringsorgani- disering foregår i standardiseringskomi-sationerne i de enkelte lande. I Danmark téer (Technical Committees, TC, og Projecter det Dansk Standard, der er den of- Committees, PC) og tilhørende underko-ficielle standardiseringsorganisation, mitéer (Subcommittees, SC) og arbejds-som gennemfører og formidler arbejdet grupper (Working Groups, WG). Medlems-med standardisering i overensstemmelse landene deltager, hvis de har interesse imed samfundets behov. Derfor er Dansk et givet emne. Hvis Danmark vælger atStandard også det danske medlem af de deltage, opretter Dansk Standard et stan-europæiske og internationale standardise- dardiseringsudvalg, som arbejder paralleltringsorganisationer såsom ISO, IEC, CEN, med det europæiske og/eller internationaleCENELEC, ETSI, ISO/IEC JTC1, UN/CEFACT arbejde.og INSTA (se 2.1). Hvis man som virksomhed, interesseor-Det er Dansk Standards mission at levere ganisation, myndighed, forsknings- ogstandarder, miljømærker og konsulent- uddannelsesinstitution eller anden part øn-ydelser, der styrker dansk erhvervslivs sker at deltage i standardiseringsarbejdetkonkurrenceevne og gavner det danske på et givet område, skal man være medlemsamfund. Standarder er en væsentlig af det relevante danske standardiserings-forudsætning for samhandel over lande- udvalg (S-udvalg). Med dette udvalg somgrænserne og virksomhedernes globa- udgangspunkt kan man så deltage i møderlisering. I den nationale strategi for den i de europæiske og internationale stan-danske standardiseringsindsats har rege- dardiseringsorganisationer, som Danskringen opstillet målsætninger for stan- Standard er medlem af.darders bidrag til øget konkurrenceevne,udvikling af vidensamfundet gennemspredning af ny teknologi samt hurtig ogeffektiv innovation. Standardiseringenskal bidrage til at skabe velfungerendemarkeder for den internationale handel ogsikre, at danske interesser bliver varetagetbedst muligt.Standardiseringen foregår på fire ni-veauer: dansk, nordisk, europæisk oginternationalt. Det europæiske og det Se også filmeninternationale arbejde er dominerende. ”Sådan bliver en standard til  ”Det nordiske samarbejde er efterhånden på www.youtube.com/gledet i baggrunden, i takt med at det danskstandardeuropæiske og internationale arbejde harudviklet sig.10
  • 11. 2.1 europæiske og De blev grundlagt i 1865 og har 193 medlems- internationale standardise- lande og mere end 700 sektorrepræsentan- ringsorganisationer ter (DS er ikke medlem).ISO(International Organization for Standardi- CENzation) (Comité Européen de Normalisation)ISO er den internationale standardiserings- CEN er den europæiske standardiserings-organisation. ISO blev grundlagt i 1947 og organisation. CEN blev grundlagt i 1961.omfatter nationale standardiseringsorga- Medlemmerne af CEN er de nationalenisationer fra flere end 150 lande. Organi- standardiseringsorganisationer. Al euro-sationen varetager alle standardiserings- pæisk standardisering med undtagelse afområder bortset fra telekommunikation og det elektrotekniske fagområde og telekom-elektroteknik, som varetages af ITU og IEC. munikation hører under CEN. Se yderligereSe yderligere information på: www.iso.org. information på: www.cen.eu.IEC CENELEC(International Electrotechnical Commission) (Comité Européen de Normalisation Elec- trotechnique)IEC er den internationale elektrotekniskestandardiseringsorganisation. IEC blev CENELEC er den europæiske elektrotekni-grundlagt i 1906. Omkring 80 lande delta- ske standardiseringsorganisation.ger i organisationens arbejde, der vareta- CENELEC blev grundlagt i 1973. Medlem-ger den elektrotekniske standardisering på merne af CENELEC er de nationale standar-internationalt niveau. Se yderligere infor- diseringsorganisationer. CENELEC tager sigmation på: www.iec.ch. af den europæiske standardisering inden for det elektrotekniske fagområde. Se yder- ligere information på: www.cenelec.eu.ISO/IEC JTC 1(Joint Technical Committee 1 on InformationTechnology) ETSI (European Telecommunications StandardsISO/IEC JTC 1 blev etableret i 1987 ved en Institute)organisatorisk sammensmeltning af ISO’stekniske komité for informationssystemer ETSI blev skabt af CEPT (European Con-og IEC-komitéer, der arbejdede med stan- ference of Postal and Telecommunicatondardisering af kommunikationsteknologier Administrations) i 1988 på baggrund af etog basal computerteknologi. ISO/IEC JTC 1 oplæg fra EU-Kommissionen, som anbefa-varetager i dag hele området for informati- lede etableringen af en organisation medonsteknologi. ansvar for fastlæggelse af telekommuni- kationsstandarder for hele Europa. I dag varetager ETSI det europæiske arbejdeITU med standardisering af informations- og(International Telecommunications Union) kommunikationsteknologier.ITU er den internationale standardiserings-organisation for telekommunikation. ITU 11
  • 12. Dansk Standard er medlem af ETSI, mens Via samarbejde og udveksling af resultaterDigitaliseringsstyrelsen varetager rollen og erfaringer kan dobbeltarbejde reduce-som delegationsleder (Head of Delegation) res, og dette vil bidrage til en bedre udnyt-i de øverste ETSI-organer. Se yderligere telse af standardiseringsorganisationernesinformation på: www.etsi.org. ressourcer. INSTA kan udgive særlige INSTA-standar- UN/CEFACT der. Udarbejdelsen følger ISO-reglerne.(United Nations Centre for Trade Facilita-tion and Electronic Business) 2.2 Sådan samarbejder deHandelsfremmende foranstaltninger europæiske og internationale(Trade Facilitation) og elektronisk forret- organisationerningskommunikation (Electronic Business)er afgørende faktorer for udviklingen af CEN og CENELEC er hinandens vigtigsteverdenshandelen. For at opnå en forbedret samarbejdspartnere. De har etableret etverdensomspændende koordinering af formelt samarbejde, således at de to or-disse områder har United Nations Eco- ganisationers arbejdsfelter er afgrænsedenomic Commission for Europe (UN/ECE), i forhold til hinanden. Desuden medførerder fungerer som fokuspunkt inden for FN samarbejdet, at CEN og CENELEC stort set(UN) vedrørende disse sager, oprettet UN/ anvender de samme procedurer i henholdCEFACT. UN/CEFACT skal efter mandat til de fælles regler.fra UN/ECE udvikle og påtage sig arbejds-programmer inden for Trade Facilitation CEN og CENELEC samarbejder ikke medog eBusiness i overensstemmelse med ETSI i samme omfang som med hinanden.aktuelle og fremtidige krav som påbudt i Der findes dog en aftale om arbejdsdelingden uddelegerede opgave. mellem ETSI og CEN/CENELEC. Spillereglerne for samarbejdet mellemINSTA CEN og ISO er fastlagt i Wien-aftalen. Den(Den internordiske standardisering) tilsvarende aftale mellem CENELEC og IEC kaldes Dresden-aftalen. Begge aftaler er beskrevet i dette hæfte under punkt 6.2.I 1975 blev der indgået en formel samar-bejdsaftale om det nordiske standardise- CEN, CENELEC og ETSI koordinerer aktivi-ringssamarbejde (INSTA) mellem Dan- teterne inden for Information and Commu-mark, Finland, Island, Norge og Sverige. nication Technology (ICT) i ICT StandardsFormålene med samarbejdsaftalen er, at Board (ICTSB) med deltagelse af en rækkesamarbejdspartnerne skal: andre interessenter. European Free Trade++ rbejde for, at standarderne i de nor- a Association’s (EFTA) sekretariat og EU- diske lande i størst muligt omfang er Kommissionen deltager som observatører. identiske++ ilstræbe en koordineret nordisk hold- t ning i ISO, IEC, CEN og CENELEC++ ilstræbe en koordineret indsats over t for de nordiske myndigheder og andre eksterne organisationer++ ptimere videndeling gennem systema- o tisk information.12
  • 13. 3.0 Deltagelse i national, europæisk eller international standardiseringUdviklingen af en standard begynder kun, Alle standarder granskes med fastlagtehvis der er behov eller interesse for det. mellemrum og revideres, hvis der er behovDerfor er det ofte kommende brugere af en for det. Standarder, der ikke længere erstandard, fx virksomheder, organisationer relevante, ophæves.eller enkeltpersoner, der tager initiativ.Men det kan også være regeringen ellermyndighederne. Eller et af EU’s general- 3.1 Et dansk udvalg oprettesdirektorater (EU-Kommissionen) i forbin-delse med det indre marked. Hvis der er dansk interesse for et nyt initia- tiv, nedsættes et nyt standardiseringsud-Hvis der er behov og dansk interesse for valg – i daglig tale kaldet et S-udvalg – hvisen ny standard, undersøger Dansk Stan- der ikke allerede findes et S-udvalg, hvordard mulighederne for at nedsætte et opgaven kan placeres.standardiseringsudvalg, hvis et sådant ikkeallerede findes. Udvalgets medlemmer vil Det er vigtigt, at hvert enkelt udvalg erofte komme fra: bredt sammensat. Især fordi standarder++ erhvervslivet får stadig større betydning – ikke kun for++ interesseorganisationer erhvervslivet – men også for myndigheder++ forsknings- og uddannelsesinstitutioner og samfundets borgere. Derfor opfordrer++ myndigheder. Dansk Standard danske virksomheder, myndigheder, forsknings- og undervis-Udvalgets opgave vil typisk være at afklare ningsinstitutioner samt interesseorganisa-den danske holdning til europæiske eller tioner, som har interesse inden for et givetinternationale arbejdsdokumenter og for- område, til at deltage i standardiseringsar-slag til standarder. bejdet for netop det område, som udvalget dækker.Udvalget kan dog også have til opgave atudvikle nationale standarder, som naturlig- Standardiseringen i Dansk Standard finan-vis kun vil gælde i Danmark. sieres af de interesserede parter i arbejdet – herunder også myndigheder, brancher,Når et forslag til en standard er færdigt, fagforeninger etc. Myndighederne finan-sendes det til offentlig høring, og udvalget sierer ofte via større samarbejdskontrak-tager stilling til eventuelle kommentarer ter. Eksempelvis har Dansk Standard enfra danske interessenter og fastlægger den særbevilling på finansloven, som hvert årdanske holdning til forslaget. Høringsfor- udmøntes i en resultatkontrakt med Er-slag for områder, hvor der eksisterer et hvervs- og Vækstministeriet om gennem-dansk standardiseringsudvalg, kan findes førelse og finansiering af forskellige typerpå høringsportalen på ds.dk/forslag. Når standardiseringsaktiviteter og -projekterstandarden er godkendt, kan den købes på på prioriterede områder. Hertil kommer,www.webshop.ds.dk. at en række andre ministerier og styrel- 13
  • 14. ser indgår særskilte aftaler med Dansk refererer til hovedudvalget, som også ud-Standard. Midlerne fra resultatkontrakten peger formanden for underudvalg. Et un-anvendes til udvikling af nye aktiviteter og derudvalg arbejder generelt efter sammeprodukter til gavn for det danske erhvervs- retningslinjer som et hovedudvalg.liv og samfund. Både hovedudvalg og underudvalg kanDriften af S-udvalget finansieres af med- oprette arbejdsgrupper til at løse konkretelemmerne, som betaler for deres delta- opgaver.gelse. Herudover dækker deltagerne egnetimeomkostninger og udgifter til rejser. Et Arbejdsgrupper nedlægges normalt, nårS-udvalgs aktivitetsniveau fastsættes dels den stillede opgave er løst, hvorfor de somi henhold til det europæiske/internationale regel har en mindre permanent karakteraktivitetsniveau på området og dels ud fra end hovedudvalg og underudvalg.det serviceniveau, S-udvalget i fællesskabbliver enig om. Serviceniveauerne er ind-delt i: 3.3 Standardiseringsudvalget og++ udvalg med højt aktivitetsniveau dets arbejde++ udvalg med almindeligt aktivitetsniveau++ miniudvalg I dag baseres størstedelen af Dansk Stan-++ forum/erfanetværk dards arbejde på den europæiske og inter-++ dokumentabonnement nationale standardisering. Initiativet til nye++ u dvalgstilkøb af viden og/eller indfly- standardiseringsopgaver udgår derfor især delse. fra interessegrupper uden for Danmark. Derfor bruger de fleste af S-udvalgene ho-(Se endvidere brochuren Udvalgsydelser vedparten af deres tid på forslag til euro-fra Dansk Standard). pæiske og internationale standarder.Når S-udvalget er nedsat, og finansierin- National standardisering forekommer doggen sikret, opfordrer Dansk Standard et også. Det vil sige arbejde, der kun har rela-af udvalgets medlemmer til at påtage sig tion til danske forhold, og som finder stedformandskabet for udvalget. med henblik på at udarbejde en standard udelukkende til brug i Danmark.Ethvert S-udvalg har sit eget arbejdsom-råde (kommissorium). Arbejdsområdet Arbejdet med en ny national standard sæt-revideres løbende, i takt med at der sker tes kun i gang, hvis der er et S-udvalg, somændringer i det internationale eller euro- ønsker at finansiere og påtage sig arbejdet,pæiske arbejde, som udvalget refererer til, eller hvis der er mulighed for at nedsætteeller hvis de danske interesser på området et nyt udvalg. Desuden må der ikke væreændres. Beskrivelse af udvalgets arbejds- tilsvarende arbejde i gang på europæiskområde kan findes på www.ds.dk/udvalg. plan. I så fald træder de såkaldte standstill- regler i kraft, hvilket betyder, at intet natio- nalt arbejde må udgives som standard, når3.2 Underudvalg og et tilsvarende europæisk arbejde er i gang. arbejdsgrupper oprettes Det nationale arbejde kan danne grundlagS-udvalget kan oprette underudvalg til for forslag om europæisk eller internatio-at varetage specifikke opgaver inden for nalt standardiseringsarbejde.udvalgets arbejdsområde. Underudvalg14
  • 15. 3.4 Udbytte ved at deltage Se også filmen i standardiseringsarbejdet ”Hvorfor være med i et udvalg hos Dansk Standard?”Deltagelse i et S-udvalg giver mulighed for på www.youtube.com/at opbygge et nationalt og internationalt danskstandardfagligt netværk. Desuden giver medlem-skabet adgang til den nyeste viden på detpågældende fagområde.Derfor er deltagelse i standardisering i 3.5 Forskellige muligheder forhøj grad også et strategisk instrument deltagelse i standardiserings-for virksomheder, der ønsker at bevare arbejdetmuligheden for at afsætte deres produk-ter europæisk og internationalt. Derfor Det er muligt at holde sig ajour med ellerkan de afsatte ressourcer til deltagelse i få indflydelse på den europæiske og/el-standardiseringsarbejde også betragtes på ler internationale standardisering på flerelige fod med marketing- og udviklingsom- måder:kostninger. En virksomhed, som deltageri europæisk eller international standardi- Deltagelse i et dansk S-udvalg gør detsering, kan være på forkant med de kom- muligt at få indflydelse på standardernemende krav, flere år før de træder i kraft, via input til de medlemmer i udvalget, derog samtidig være med til at få indflydelse deltager aktivt i den europæiske og/ellerpå disse krav. internationale standardisering. Desuden er der mulighed for at kommentere forslag tilMange udvalgsmedlemmer betragter det standarder, inden de kommer i offentlig hø-som en form for efteruddannelse at del- ring. Det sker ved at deltage i udvalgsmø-tage i arbejdet. De opnår kendskab til sid- der, hvor arbejdsdokumenterne diskuteres.ste nyt på området samt mulighed for atfå både netværk og sparring om væsent- At deltage aktivt i det europæiske ellerlige problemstillinger med kompetente internationale arbejde maksimerer mulig-fagpersoner, som normalt ikke træffes heden for at få indflydelse på den færdigeunder tilsvarende uformelle former. Det standards tekst. Det sker i samarbejde medsamme gør sig gældende ved deltagelse det relevante danske S-udvalg. Aktiv delta-i det internationale arbejde, hvor der kan gelse i det europæiske eller internationaleetableres kontakt med både konkurrenter arbejde medfører ofte en del rejseaktivitet.og mulige kunder i en atmosfære, som Hvis der ikke findes et S-udvalg på detofte er mere afslappet og uformel end pågældende område, kan man købe et do-under mere konkurrenceprægede betin- kumentabonnement. Det giver adgang tilgelser. alle de arbejdsdokumenter, der leder frem til den færdige standard.For virksomheden er det positivt, at enmedarbejder får kendskab til sidste nytpå et område, ligesom der skabes eks- 3.6 Ophavsretterne kontakter nationalt og/eller inter-nationalt. Virksomheden får samtidig Standarder er omfattet af ophavsretsloven.markedsført sig over for relevante kredse Det betyder, at andre ikke kan råde over el-og kan arbejde mod nogle løsninger, der ler fremstille eksemplarer af standarder oger favorable for både virksomheden og arbejdsdokumenter uden Dansk Standardssamfundet. godkendelse. Det gælder også for virksom- 15
  • 16. heder, organisationer eller personer, der Alle kommentarer til forslag til europæiskeer medlemmer af et eller flere standardi- eller internationale standarder fremsendesseringsudvalg. Udvalgsmedlemmer kan til Dansk Standard på engelsk i en dertilhø-således ikke kvit og frit benytte arbejdsdo- rende skabelon. Der kan i særlige tilfældekumenterne eller den færdige standard, fx indgås individuelle aftaler om andre pro-ved at kopiere og uddele den til andre. cedurer for kommentering. Som minimum skal alle faglige termer være på engelsk.Efter gældende dansk ret tilhører ophavs-retten normalt den, der frembringer stan- Et udvalgsmedlem, der ikke har muligheddarden, eller den, der har fået overdraget for at deltage i et møde, kan sende enophavsretten. Men når standarder udarbej- stedfortræder. Dette bør altid meddeles tildes på nationalt, europæisk eller interna- den ansvarlige person fra Dansk Standardtionalt niveau, forbeholder den relevante forud for mødet. Stedfortrædere nævnes istandardiseringsorganisation sig imidlertid mødereferatet, men de er ikke registreretsamtlige rettigheder, herunder ophavsret- som udvalgsmedlemmer i Dansk Stan-ten, til den videre anvendelse af arbejds- dards medlemsliste. Stedfortrædere skaldokumenter eller standarder. Det betyder være fuldt orienterede om mødets emneri praksis, at de udvalgsmedlemmer, der og have modtaget alle relevante dokumen-deltager i at skrive standarderne, fraskriver ter fra det medlem, de erstatter.sig ophavsrettighederne, der tilfalder denationale standardiseringsorganisationer, S-udvalgets praktiske arbejde afhænger af,som fx Dansk Standard. om udvalget deltager i europæisk og/eller international standardisering, eller om derHvis man ønsker at gengive fra danske er tale om et rent nationalt arbejde. Hvisstandarder i bøger, publikationer, brochu- et europæisk eller internationalt arbejderemateriale eller indgå aftaler om elektro- følges, afhænger det danske udvalgsnisk gengivelse på virksomhedens intra- arbejdsgang i høj grad af det europæiskenet, skal man rette henvendelse til Dansk eller internationale udvalgs arbejde.Standard. Der kan i et S-udvalg forekomme stærke interessemodsætninger, men både på nati-3.7 Sådan foregår onalt og europæisk/internationalt plan skal udvalgsarbejdet man søge at nå til enighed (konsensus). Dette er også en af grundene til, at det kanDansk Standard indkalder til møder i ud- tage tid at udarbejde en standard.valg og underudvalg. Beslutninger taget påmøderne bør være baseret på den størst I det danske udvalg diskuteres og afklaresmulige enighed blandt deltagerne, så den danske holdning til den kommendeafstemninger undgås. Mindretalsudtalelser standard, og der angives en fælles hold-kan forlanges anført i referatet fra mødet. I ning, der udgør grundlaget for afgivelse aftilfælde af fundamental og uløselig uenig- Dansk Standards stemme.hed i udvalget forelægges sagen for DanskStandard til endelig afgørelse. 3.8 S-udvalgs-formandensDer udarbejdes referat af møderne. Refera- opgavertet udsendes som hovedregel til udvalgetsenest 14 dage efter mødet. Udvalgsdel- Udvalgsformanden udpeges af Dansktagerne opfordres til at kommentere alle Standard. Formandskabet tages op tilrelevante dokumenter. revision af Dansk Standard minimum hvert16
  • 17. tredje år. Formandens rolle er – i samar- tionalt arbejde, udarbejdes et endeligt for-bejde med den DS-ansvarlige: slag. Hvis der er tale om et europæisk eller++ t lede og styre diskussioner med det a internationalt forslag, udarbejder udvalget formål at nå til en beslutning, der er ret- danske kommentarer til den pågældende tidig og afvejet i forhold til de forskellige europæiske/internationale komité, og det udvalgsmedlemmers synspunkter er så denne komités ansvar at udarbejde++ t foretage upartiske beslutninger (idet a en endelig standard på baggrund af de nogle udvalgsbeslutninger bl.a. har øko- indkomne kommentarer. nomiske og juridiske konsekvenser)++ at fastholde fremdriften i arbejdet I de tilfælde, hvor et europæisk forslag of-++ t sikre, at relevante emner behandles a fentliggøres, og der ikke eksisterer et DS- i udvalget, herunder relevante lovgiv- udvalg på området, kan man ikke forvente, ningsmæssige aspekter samt udvalgets at eventuelle danske kommentarer vil blive svar på forespørgsler inden for udval- behandlet nationalt. gets ansvarsområde++ nderstøtte og rådgive Dansk Standard i u formidling af arbejdet. 3.11 Notifikation Når der påbegyndes rent nationalt ar-3.9 Uddannelse af bejde, skal de øvrige medlemmer af CEN/ udvalgsmedlemmer CENELEC notificeres om dette. Denne notifikation skal ske hurtigst muligt, ogDS-universitetet tilbyder en række gratis inden forslaget sendes til offentlig høring.kurser, der giver udvalgsmedlemmerne I CENELEC anvendes den såkaldte Vila-og andre interesserede indsigt i standar- moura-procedure, som sikrer, at de andrediseringsprocedurerne. Information om medlemslande får mulighed for at deltagekurserne kan findes på Dansk Standards i arbejdet. Dette arbejde kan eventuelthjemmeside, www.ds.dk/kurser. Dansk munde ud i en europæisk standard.Standard anbefaler, at alle nye medlemmermelder sig til de relevante kurser. Pladser- Dansk Standard er ikke forpligtet til at noti-ne fordeles efter først til mølle-princippet. ficere ISO og IEC om nyt nationalt arbejde.3.10 Offentliggørelse af forslag 3.12 Godkendelse til høring Når et endeligt forslag til en standard fore-Alle europæiske standarder (også rent ligger, indstilles disse som udgangspunktdanske standarder), der godkendes som til godkendelse hos Dansk Standard. Alledanske standarder, skal først have været færdige europæiske standarder skal imple-udsendt til offentlig høring, hvor enhver menteres som dansk standard.kan kommentere forslaget. Forslag tilstandarder kan købes hos Dansk Standard.Et udvalg af disse forslag findes også frit 3.13 Fremstilling og publiceringtilgængeligt på høringsportalen (forslags-kommentering.ds.dk) via Dansk Standards Når forslaget er godkendt, publiceres det.hjemmeside, www.ds.dk. Alle færdige standarder omtales i publika- tionen DS-listestof og i Dansk StandardsS-udvalget behandler de indkomne danske webshop: webshop.ds.dk.kommentarer. Hvis der er tale om et na- 17
  • 18. 3.14 Dansk repræsentation ved Principper internationale møder Følgende principper gælder på alle interna- tionale og europæiske møder.Det standardiseringstekniske arbejdeudføres i tekniske komitéer eller projektko- TC’er og SC’er:mitéer (Technical Committee, TC/Project ++ Delegerede skal til enhver tid repræsen- Committees, PC) og tilhørende underko- tere det danske synspunkt, som det ermitéer (Subcommittee, SC) samt arbejds- formuleret af S-udvalget, og ikke deresgrupper (Working Group, WG), og i IEC eget eller deres organisations syns-også i projektgrupper (project team, PT) og punkt. De skal følge det mandat, som ermaintenance teams (MT). givet af S-udvalget. ++ Lederen af delegationen er hovedtals- PC’er arbejder som udgangspunkt efter manden for det danske S-udvalg. Andresamme regler som TC’er, og derfor vil TC medlemmer af delegationen udtaler sigi det følgende blive anvendt for både TC derfor efter aftale med lederen.og PC. WG’er:En national delegation til møder i TC’er el- ++ eltagerne er udpeget af deres nationa- Dler SC’er har en leder (head of delegation), le standardiseringsorganisation. Del-som er delegationens hovedtalsmand ved tageren har indsigt og egen interesse imødet. Normalt vil en delegation mak- området, og som hovedregel forventes,simalt bestå af tre delegerede fra hvert at deltageren repræsenterer S-udvalgetmedlemsland. og dets holdninger på området.Hvis der er formodning om, at forhandlin-gerne vil have lovgivningsmæssig betyd- Dansk holdning på møderning, bør en repræsentant fra den rele- Resultatet af standardiseringen i en inter-vante myndighed, som er medlem af det national eller europæisk TC kan påvirkedanske S-udvalg, være med i delegationen. Danmark i mange år. Derfor bør Dansk Standards delegation have en klar idé omPå WG-møder er det deltagerens individu- den generelle danske holdning ud over detelle ekspertise, der er nødvendig. Alligevel mandat fra S-udvalget, som delegationenforventer Dansk Standard, at den danske har fået til punkterne på dagsordenen for etdeltager følger det danske S-udvalgs møde. De delegerede bør følge dette man-holdninger. For at sikre en fælles holdning dat og tilsidesætte egne synspunkter for atdrøftes emnerne på Dansk Standards fremføre den aftalte danske holdning.S-udvalgsmøder inden det internationaleeller europæiske møde. Til tider kan en anden delegation bringe en ny problematik eller løsning ind i diskussi-Deltagere i komitéer og arbejdsgrupper onen. Det kan betyde, at de delegerede måindvilliger automatisk i, at de overfører op- konferere med hinanden for at fastlæggehavsretten til deres bidrag til standarden den danske holdning. Delegationen kan itil den pågældende standardiseringsorga- sådanne tilfælde bede om en kortvarig ud-nisation. Denne aftale er formaliseret af sættelse af mødet og evt. søge yderligereCEN/CENELEC. De delegerede accepterer førstehåndsoplysninger eller råd fra Danskformelt at overdrage ophavsretten til deres Standard. Alternativt kan de anmode om,bidrag, når de ved møderne skriver sig på at beslutningen først træffes efter mødet –deltagerlisten. evt. gennem en skriftlig proces.18
  • 19. 4.0 Sådan foregår den europæiske standardiseringRegelsættet for den europæiske standardi- Standarderne er således med til at sikre, atsering er baseret på CEN/CENELEC Internal produkterne lever op til kravene i direkti-Regulations, der indeholder regler for den verne. Normalt kan producenterne eller im-tekniske standardisering samt for udarbej- portørerne også opfylde de overordnededelse og opstilling af europæiske standar- og væsentlige krav i direktiverne på andreder. For yderligere information, se måder end dem, standarderne angiver.www.cen.eu/boss. Men hvis standarderne ikke anvendes, skal producenten eller importøren i stedet selv dokumentere, at produktet opfylder4.1 europæiske standarders De direktivkravene. Når kravene i direktiverne relation til direktiver er opfyldt, kan produkterne CE-mærkes.Europæiske standarder spiller en stor Det er dog ikke alle standarder, der errolle for det indre marked og varernes omfattet af et direktiv eller udarbejdes påfrie bevægelighed. Princippet er, at EU’s mandat fra EU-Kommissionen (de harmo-Ministerråd vedtager direktiver efter den niserede standarder). De harmoniseredenye metode, som bestemte produkter skal standarder udgør ca. 25 % af det samledeefterleve for at kunne blive markedsført og antal europæiske standarder. De resteren-solgt i EU. Det betyder, at produkter pro- de standarder er standarder, der er initieretduceret i de forskellige lande skal leve op af andre aktører på markedet.til samme krav. Det er med til at gøre detlettere at afsætte produkterne uden for deenkelte landes hjemmemarkeder. 4.2 Væsentlige begreber inden for europæisk standardiseringDirektiverne stiller oftest kun overordnedekrav til produkterne, fx om sikkerhed og Den europæiske standardisering har en tætsundhed, og indeholder eksempelvis ingen tilknytning til den EU-retlige regulering,detaljerede specifikationer. Langt de fleste som omfatter etableringen af det indreaf de overordnede og væsentlige krav i marked med fri bevægelighed for varer,direktiverne udmøntes i de specifikationer, personer, tjenesteydelser og kapital samtsom findes i standarderne. Disse specifika- afskaffelse af tekniske handelshindringer.tioner i standarderne udarbejdes i standar-diseringsorganisationerne CEN, CENELEC Terminologien i standardiseringsverdenenog ETSI på mandat fra EU-Kommissionen. kan være ganske indforstået, og derfor ind-Arbejdet med de harmoniserede standar- leder vi dette afsnit med en introduktionder kan også ske i regi af ISO og IEC på til de mest centrale begreber. Begrebernevegne af CEN og CENELEC gennem hen- relaterer sig først og fremmest til CEN ogholdsvis Wien-aftalen og Dresden-aftalen CENELEC, idet ETSI på flere områder har(se punkt 6.2. i dette hæfte). organiseret sig anderledes. Hvis du ønsker 19
  • 20. information omkring ETSl’s arbejdsmeto- En nyoprettet TC beslutter på sit førsteder og organisering, er du velkommen til at møde indholdet af kommissorium (m.a.o.kontakte Dansk Standard. arbejdsområde) og arbejdsprogram, der derefter skal godkendes hos BT i form af en Business Plan (BP) i CEN eller et workStandstill programme i CENELEC. Kommissoriet skalStandstill er en forpligtelse, som stammer klart afgrænses i forhold til alle tilstødendefra informationsdirektivet, og som med- TC’er, og i arbejdsprogrammet skal eksiste-lemmerne af CEN/CENELEC har accepteret rende internationalt arbejde i IEC eller ISOi standardiseringen. Standstill indebærer, på området tages i betragtning.at der hverken under udarbejdelsen af eneuropæisk standard (EN) eller efter densgodkendelse må foretages handlinger, der Business Plankan skade den tilsigtede harmonisering. I Arbejdsgrundlaget for en TC i CEN er ensærdeleshed må der ikke udgives nye eller Business Plan (BP). En BP angiver de hand-reviderede nationale standarder, der er i linger, der er nødvendige for at planlæggemodstrid med en eksisterende europæisk udarbejdelsen af TC’ens standarder. Denstandard eller forslag hertil. Der kan dog i indeholder:særlige tilfælde søges om dispensation fra ++ TC’ens kommissoriumstandstill. ++ beskrivelse af markedet og behovet for TC’ens standarder ++ politiske, økonomiske, sociale, tekniske Mandat og lovgivningsmæssige forholdEt mandat er en kontrakt mellem EU-Kom- ++ TC’ens målsætningmissionen og henholdsvis CEN, CENELEC ++ TC’ens arbejdsprogrameller ETSI om at udarbejde en eller flere ++ liste over allerede udgivne standarder.europæiske standarder eller andre publika-tioner. Som oftest kan dette mandat være Arbejdsgrundlaget for en TC i CENELECstillet til organisationerne i fællesskab, og er TC’ens kommissorium, arbejdspro-de enes om, hvem der tager opgaven. grammet og listen over allerede udgivne standarder.Teknisk komité (TC)CEN eller CENELEC opretter en teknisk Formandkomité (TC) på baggrund af en høring i En TC-formand (chairman) udnævnes formedlemslandene. Forslaget sendes til de en periode på 3-6 år. Det er formandensnationale standardiseringsorganisationer, pligt at udvise objektiv adfærd, dvs. ikke atder videresender forslaget til de produ- gøre sig til talsmand for nationale syns-center, myndigheder, organisationer og punkter. Formanden har ikke stemmeret.andre, som kan have interesse i de emner, Møderne skal ledes effektivt, bl.a. medsom TC’en beskæftiger sig med. På bag- henblik på at overholde tidsfrister, og dergrund af tilbagemeldingerne indstiller de skal så vidt muligt opnås enighed (kon-nationale standardiseringsorganisationer sensus) ved beslutninger. Formanden skaltil CEN eller CENELEC, hvorvidt TC’en bør desuden i samarbejde med TC’ens sekre-oprettes. tariat sikre, at alle væsentlige beslutninger taget på mødet formuleres klart i skriftligeDen tekniske bestyrelse (BT) i CEN eller resolutioner, som skal godkendes af alleCENELEC tager på baggrund af de indkom- tilstedeværende inden mødets slutning.ne svar fra medlemslandene den endeligebeslutning om oprettelse af TC’en.20
  • 21. Medlemmer man direkte med de øvrige medlem-For medlemmer af TC’en gælder: mer af WG’en. Tidligere var det muligt at++ er deltager normalt højst tre delege- D danne underkomitéer (SC’er), men den rede fra hvert medlemsland nuværende politik er at operere med højst++ eltagerne skal repræsentere de natio- D tre beslutningsniveauer: BT, TC, WG. De nale synspunkter nuværende SC’er nedlægges dog først,++ et bør så vidt muligt være de samme D når det sidste arbejdsemne er nået til den deltagere, som deltager ved alle møder- endelige afstemning (formal vote), eller ne, for at sikre kontinuitet i arbejdet når Business Plan skal revideres.++ lle tidsfrister bør overholdes (kommen- A tering af dokumenter mv.). Meget af arbejdet foregår i WG’erne. Disse grupper har en begrænset størrelse, erSom medlem af den danske delegation nedsat for at løse en bestemt opgave ogdeltager man altså med nationalt mandat, består af individuelt udpegede eksperterder afspejler den afvejede danske hold- indmeldt via de nationale standardise-ning. Deltagelse i TC-møder kræver tilmel- ringsorganisationer. Det er ikke meningen,ding gennem Dansk Standard. at eksperterne skal fungere som nationale repræsentanter, men det er af afgørende betydning, at de er i tæt kontakt med detSekretariat nationale udvalg og kender den danskeSekretariatet er ansvarlig for, at reglerne i holdning. Såfremt emnet har stor politiskCEN/CENELEC Internal Regulations over- bevågenhed, bør der tages ekstra hensynholdes. Herudover omfatter forpligtelserne til dette (så standarden ikke kommer ibl.a.: modstrid med gældende lovgivning).++ t udforme forslag til standarder a (prEN’er), udsende dem til medlem- merne og behandle de indkomne kom- CENELEC/TC’er mentarer Her gør særlige forhold sig gældende. De++ t forberede møder, fx udsende dagsor- a tekniske komitéer har karakter af stående den og dokumenter udvalg med hver deres emneområde. Her-++ at udarbejde resolutioner på møderne under opererer de forskellige undergrup-++ at skrive mødereferater per som henholdsvis SC’er eller WG’er.++ t udvise upartisk adfærd og ikke frem- a Nye TC’er oprettes hovedsageligt på bag- føre eller fremme nationale synspunkter grund af aktivitet i IEC eller i relation til et++ t udarbejde en Business Plan for TC’en a nyt mandat fra EU-Kommissionen. i samarbejde med formanden. Hvis et nyt projekt ikke kan indpasses i den eksisterende struktur, oprettes der Task For-Working Group (WG) ces eller Working Groups under CENELEC’sEn TC kan etablere arbejdsgrupper tekniske bestyrelse (CENELEC/BT). Disse(WG’er), som varetager forskellige aspek- benævnes BTTF eller BTWG, og da derester af TC’ens arbejdsområde. En WG emneområde i sagens natur er ret begræn-etableres med henblik på at varetage en set, har disse udvalg en begrænset levetid.specifik afgrænset opgave, som dog kanbestå af flere arbejdsemner. Gruppen børnormalt opløses, når opgaven er fuldført. CEN/CENELEC Management Centre (CCMC)Dansk deltagelse i WG-arbejdet kræver CEN/CENELEC Management Centreudpegning og indmeldelse via Dansk (CCMC) er sekretariat for medlemsorga-Standard, men herefter korresponderer nisationerne CEN og CENELEC. De finan- 21
  • 22. sieres af medlemsbidrag fra medlemslan- der oprettes et formelt samarbejde med dedene. Ved udarbejdelse af mandaterede relevante TC’er.standarder kan EU-Kommissionen ogEFTA-sekretariatet i visse tilfælde støtte Når det nye arbejdsemne er registreret, skalarbejdet gennem tilskud. standarden færdiggøres inden for tre år. Arbejdsgrupper har ofte ansvaret for flereETSI arbejdsemner og opdeler derfor arbejdetETSl’s arbejdsform er på nogle områder mellem eksperter og/eller danner mindresammenlignelig med CEN/CENELEC’s, idet emnegrupper, som arbejder med de speci-de øverste organer er sammensat af na- fikke emner.tionale delegationer. Det tekniske arbejdeer derimod bemandet med deltagere, derrepræsenterer deres respektive firmaer Secretariat Enquiry (CENELEC)eller organisationer. I CENELEC opereres med en procedure kaldet Secretariat Enquiry. Denne anven-En ETSI/TC er således mere at betragte des bl.a. vedrørende godkendelse af etsom en støttefunktion til det arbejde, der nyt arbejdsemne, men bliver i høj gradforegår i ETSl’s egne projekter og i part- også anvendt i andre sammenhænge, somnerskabsprojekterne. kræver en hurtigere procedure for udarbej- delse af standarder.ETSl’s drift finansieres for en stor dels ved-kommende af bidrag direkte fra medlem- Sekretariatet for en TC kan udsende enmerne. Bidragets størrelse er afhængigt sådan enquiry, når der er stærk formod-af den omsætning, firmaet eller organisa- ning om, at et arbejdsdokument har entionen har inden for telekommunikations- kvalitet, som svarer til en færdig standard.sektoren, samt af hvilken medlemskategori Hvis dette er tilfældet, bliver dokumentetman tilhører. derefter sendt til Unique Acceptance Pro- cedure (UAP), dvs. femmåneders afstem-Regelsættet for ETSI er fastlagt i ETSI ningsperiode. Fordelen ved denne procesDirectives, der på tilsvarende vis opstiller er, at en standard er klar til udgivelse langtreglerne for standardiseringen specifikt hurtigere, oftest i løbet af 1 1/2 - 2 år, endopdelt i ETSI-projekter, tekniske komitéer ved den normale procedure.og ETSI-partnerskabsprojekter. Første arbejdsdokument4.3 Sådan laves en europæisk Når WG’en mener at have et standardfor- standard i CEN/CENELEC slag færdigt, sendes det videre til TC’en som et første arbejdsdokument. TC’en skalNyt arbejdsemne (WI = Work Item) derpå tage stilling til dokumentets videreEt nyt arbejdsemne kan foreslås af TC’en behandling. Dokumentets videre liv afgø-selv, en enkelt medlemsorganisation eller res enten på et TC-møde eller ved skriftligen organisation, som samarbejder med afstemning i de nationale standardise-den aktuelle TC. Godkender TC’en ar- ringsorganisationer.bejdsemnet, skal det undersøges og sikres,at et tilsvarende arbejde ikke allerede erigangsat i CEN, CENELEC, IEC eller ISO. Ar-bejdsemnet må heller ikke overlappe medaktiviteterne i andre TC’er. I givet fald skal22
  • 23. Høring (Enquiry) Endelig afstemning (Formal Vote)Dokumentet udsendes som prEN (forslag Hvis resultatet af høringsfasen er positivt,til europæisk standard) til høring blandt og hvis behandlingen af de indkomne kom-CEN’s og/eller CENELEC’s medlemmer. mentarer ikke væsentligt ændrer prEN’en, opdateres den endelige version på de treDe nationale standardiseringsorganisatio- officielle sprog og udsendes til endeligner i CEN/CENELEC-landene har ansvaret afstemning. Ved denne afstemning er detfor at offentliggøre standardforslaget. ikke muligt at fremføre nye tekniske kom-I Danmark offentliggøres alle prEN’er i mentarer. Der kan kun stemmes ’ja’, ’nej’publikationen DS-listestof og på Dansk eller ’undlader at stemme’ (= abstain).Standards høringsportal (forslagskom-mentering.ds.dk) via www.ds.dk. Forslaget bliver godkendt ved formal vote, hvis mindst 71 % af de afgivne, vægtedeHøringsperioden for en prEN er fem må- stemmer er positive. Dansk Standard harneder (der arbejdes dog på at nedsætte 7 ud af i alt 401 stemmer (se bilag 1). Hvishøringsperioden til tre måneder). I denne resultatet af afstemningen er negativt, gårperiode har CEN/CENELEC-medlemslande dokumentet tilbage til den ansvarlige TC,mulighed for at kommentere prEN’en. der tager stilling til det videre forløb. Hvis resultatet er positivt, vil CCMC udsendeI Dansk Standard varetager de respektive den endelige version, som efter maksimaltS-udvalg den danske kommentarbehand- seks måneder skal udgives som nationalling. Udvalget gennemgår de kommenta- standard i alle medlemslande, herunderrer, der er indkommet i forbindelse med som Dansk Standard (DS/EN).den offentlige høring, og formulerer deofficielle danske kommentarer. Udvalget Det er muligt at kombinere høring ogbeslutter herefter, om man fra dansk side endelig afstemning i en UAP (Uniquekan tilslutte sig, at forslaget kan danne Acceptance Procedure) med en tre- ellergrundlag for det endelige dokument. femmåneders afstemningsperiode. Denne procedure medfører en hurtigere udgivelseMedlemslandene kan i visse tilfælde forlan- af den færdige standard og benyttes bl.a.,ge tilføjelser i en europæisk standard, fordi hvis man på forhånd har forventning om,nationale lovkrav har forrang – en såkaldt A- at der vil være stor enighed om standar-afvigelse (denne forklares nedenfor under dens indhold.punkt 4.6). Når der er tale om mandaterede stan-Afstemningen kan foretages parallelt med darder, offentliggør EU-Kommissionenhenholdsvis ISO eller IEC efter Wien- eller referencen i EU-Tidende (også kaldet OJECDresden-aftalen. – Official Journal of the European Com- mission), efter standarden er udgivet i alleTC’en sender de indkomne kommentarer medlemslande, hvilket er en del af harmo-videre til den WG, som har udarbejdet niseringsprocessen.forslaget. Denne udarbejder inden for firemåneder et revideret forslag, hvor der ertaget højde for indkomne kommentarer. Publicering (Publication Stage) Det er CCMC’s ansvar at udgive den euro-Hvis resultatet af høringen er negativt, pæiske standard på engelsk, fransk ogeller hvis de indkomne kommentarer tysk. Den færdige standard sendes til devæsentligt ændrer dokumentets tekniske nationale medlemsorganisationer, der na-indhold, går den reviderede prEN til for- tionalt skal offentliggøre, at den endeligenyet høring (Second Enquiry). standard foreligger, og implementere den 23
  • 24. som national standard. Samtidig er det (eller BT) løbende tager dens eksistensbe-medlemslandenes pligt at tilbagetrække rettigelse op til revision.nationale standarder, som er i konflikt medden nye standard. CEN/CENELEC Workshop Agreement (CWA)Granskning (Review) CWA’er er konsensusbaserede specifika-Alle europæiske standarder skal gennem- tioner, der er resultater af arbejdet på engås mindst hvert femte år af den ansvar- CEN- eller CENELEC-workshop. Dokumen-lige TC (eller af BT, hvis der ikke findes en tet indeholder typisk tekniske specifikatio-TC på området). Det afgøres ved en af- ner, som fastlægges af deltagerne. CWA’erstemning, hvorvidt standarden skal videre- er ikke formelle standarder, men rentføres uændret, revideres eller tilbagetræk- informative dokumenter, der især benytteskes. For standarder, der er udarbejdet af på områder, hvor der er et akut behov forIEC eller ISO og implementeret via Wien- retningslinjer. På et senere tidspunkt kaneller Dresden-aftalen, gælder reglerne for de dog gennemgå en formel standardise-granskning i disse organisationer. ringsproces. Efter tre år skal det besluttes, om CWA’en4.4 Dokumenttyper skal fornys og eksistere i yderligere tre år, om den skal revideres og udgives somUd over de egentlige europæiske standar- anden dokumenttype, eller om den skalder (EN) findes der følgende dokument- tilbagetrækkes.typer: En CEN/CENELEC Workshop AgreementTechnical Specification (TS) må ikke omhandle sikkerhedsaspekterEn TS er et normativt dokument, som uden forudgående aftale med BT.godkendes af medlemmerne af en TC vedvægtet afstemning. En TS må ikke være imodstrid med en EN (europæisk standard), Guidemen modstridende TS’er kan derimod godt En guide er et informativt dokument, somvære gældende samtidigt. Efter tre år skal godkendes af BT eller bestyrelsen (CA)TS’en tages op til revision og kan så god- gennem afstemning ved simpelt flertal.kendes for endnu en treårsperiode. En TS En guide giver oplysninger om standar-kan benyttes som en foreIøbig standard, diseringsprincipper og politikker samtfx inden for områder, hvor der er hastig vejledning til standardskrivere. En guideudvikling, eller hvor der ikke kan opnås har ubegrænset levetid, men bør jævnligtenighed om en egentlig standard. tages op til revision.Technical Report (TR)En TR er et informativt dokument, som Harmoniseringsdokument (HD)BT, en TC eller en BTTF kan godkende ved CENELEC opererer yderligere med HD’er.simpelt flertal. En TR giver tekniske oplys- Et HD er et normativt dokument og ud-ninger og kan fx indeholde data fra under- arbejdes efter de samme regler, som ersøgelser blandt medlemslandene, data fra gældende for en europæisk standard. Til-arbejde i andre organisationer eller data stedeværelse af et HD skal som minimumom ”state of the art” i relation til nationale implementeres ved annoncering nationalt,standarder. En TR har ubegrænset levetid, og alle nationale standarder, som er i kon-men det anbefales, at den ansvarlige TC flikt hermed, skal tilbagetrækkes. Af pro-24
  • 25. ceduremæssige hensyn implementerer og CEN, CENELEC og ETSI – efter mandat fraudgiver de fleste medlemslande et HD på EU og EFTA – standarder, der knytter sigsamme måde som en europæisk standard. til EU-direktiver efter den nye metode – de såkaldte harmoniserede standarder.Harmoniseret standard (visse EN’er) Princippet for den nye metode er, at direk-En harmoniseret standard må ikke forveks- tivet alene specificerer de overordnedeles med et harmoniseringsdokument (HD). og væsentlige krav – herunder miljø- ogEn harmoniseret standard er udarbejdet sikkerhedskrav – til produktkategorier sommed henblik på at understøtte et harmo- fx byggevarer og medicinsk udstyr. Hvisniseret område i EU’s lovgivning og er of- disse krav overholdes, skal produkternefentliggjort i EU-Tidende med henvisning kunne markedsføres frit i alle EU- og EFTA-til denne lovgivning (det indre markeds lande. De mere specifikke tekniske kravdirektiver). samt nødvendige prøvningsmetoder findes i de standarder, som CEN, CENELEC eller ETSI får mandat til at udarbejde enten hver4.5 Den nye metode for sig eller i fællesskab. (New Approach) Standarderne notificeres i EU-Tidende somCEN, CENELEC og ETSI har indgået ram- harmoniserede standarder. Det betyder,meaftaler med EU-Kommissionen og at EU-Kommissionen har anerkendt, atEFTA-sekretariatet om at udarbejde euro- produkter, der opfylder standardernespæiske standarder samt om at løse særlige krav, formodes at overholde direktivernesopgaver. På udvalgte områder udarbejder overordnede og væsentlige krav. Vil du vide mere om CEN’s eller CENELEC’s regelsæt, kan du kontakte Dansk Standard eller selv søge oplysninger på CEN’s hjemmeside: www.cen.eu eller i CEN Business Operations Support System (BOSS) på www.cen.eu/boss. Oplysninger om CENELEC findes på siden www.cenelec.eu. Vil du vide mere om ETSl’s regelslæt, kan du også henvende dig til Dansk Standard eller selv søge oplysninger på ETSl’s hjemmeside www.etsi.org. 25
  • 26. Det er fortsat frivilligt for industrien at lande, der samtidig har pligt til at annullerebenytte standarderne. Men hvis en virk- alle modstridende nationale standarder.somhed producerer efter de standarder,der knytter sig til direktivet, anses deoverordnede og væsentlige krav som 4.6 Myndighedernes brug afudgangspunkt for at være opfyldt. Der kan lovbegrundede afvigelser ogdog være overordnede og væsentlige krav sikkerhedsklausuli direktiverne, som ikke er berørt i standar-derne. Myndighederne deltager som udgangs- punkt på lige fod med andre parter iProducenter, der ikke anvender standar- standardiseringen på nationalt, europæiskderne, skal gennem mere omfattende og internationalt plan. På trods af dette hargodkendelsesprocedurer for at godtgøre, myndighederne en særlig opgave i stan-at de overordnede og væsentlige krav dardiseringsarbejdet i kraft af deres rolleoverholdes. som myndighed, idet de overvåger, om der i udarbejdelsen bliver skabt konflikterSpecielt for produkter, der er omfattet af med national lovgivning. I forbindelse medbyggevaredirektivet, gælder, at de kun europæisk, mandateret standardisering –må markedsføres, hvis de er CE-mærkede der knytter sig til direktiver, som er udar-i henhold til kravene i de harmoniserede bejdet efter den nye metode – overvågerstandarder. For disse byggevarer er det myndigheden desuden, om indholdet isåledes obligatorisk at overholde standar- standarderne er i overensstemmelse meddernes krav. kravene i de respektive direktiver.Europæiske og internationale standarder For at kunne udrede forhold vedrørendefår herudover stadig større betydning, mandaterede standarder, der ikke stemmerogså selv om de ikke er anerkendt som overens med lovgivningen, er der etableretharmoniserede standarder for et direktiv to typer procedurer: 1) en formel indsi-efter den nye metode, idet: gelse imod en harmoniseret standard og 2)++ kke alle standarder med relevans for i anvendelse af sikkerhedsklausulen. direktiver efter den nye metode gøres til harmoniserede standarder – sådanne Myndigheden kan nedlægge formel indsi- standarder er ligeledes betydningsfulde gelse imod en harmoniseret standard, når (fx prøvningsstandarder) den finder, at standarden ikke stemmer++ irektiver efter den gamle metode kan d overens med det pågældende direktivs referere til standarder krav. Hvis myndigheden kan påvise, at++ irektivet om offentlige indkøb foreskri- d standarden ikke er fyldestgørende, vil EU- ver brugen af europæiske standarder i Kommissionen derfor undlade at offent- indkøbsspecifikationer liggøre referencen til den harmoniserede++ irektiverne for produktansvar og for d standard i EU-Tidende eller trække denne generel produktsikkerhed henviser til reference tilbage, hvis den allerede er of- brugen af standarder. fentliggjort. Standarden vil herefter blive sat til revision for at forbedre standarden.I henhold til CEN/CENELEC’s regler skal Dermed bortfalder standardens overens-alle medlemmerne implementere de euro- stemmelse med direktivets overordnedepæiske standarder og trække alle modstri- og væsentlige sikkerhedskrav, indtil stan-dende nationale standarder tilbage. Dette darden er fyldestgørende.gælder også for de EFTA-lande, der harstemt positivt for standarden. Standar- Myndigheders brug af sikkerhedsklausulenderne implementeres i alle EU- og EFTA- kan skyldes, at myndigheden kan konsta-26
  • 27. tere, at et produkt har manglende over- I forbindelse med europæiske standar-ensstemmelse med direktivets krav, og at diseringsaktiviteter, hvor myndighedendette enten skyldes en fejl i den anvendte kan påvise, at der er konflikt med nationalharmoniserede standard eller en fejlagtig lovgivning, kan myndigheden begære enanvendelse af standarden. Hvis det skyl- national afvigelse fra specifikke afsnit/des en fejl i den anvendte harmoniserede krav i standarden (en såkaldt A-afvigelse/Astandard, træder proceduren for formel deviation). En sådan A-afvigelse vil fremgåindsigelse i kraft. af teksten i den udgivne standard.4.7 Sådan udarbejdes en europæisk standard  Forslag til nyt arbejdsemne (WI) godkendes af TC’en Den ansvarlige WG udarbejder udkast til standarden,  som sendes til TC’en TC’en godkender udkastet og sender det godkendte  forslag til CEN/CENELEC Management Centre (CCMC) Forslaget udsendes til høring i medlemslandene som  en prEN (enquiry) Femmåneders afstemning, hvor medlemslandene  Forkastes  kommenterer og stemmer på forslaget Den ansvarlige WG tager stilling til det videre forløb  Vedtages Den ansvarlige WG tager stilling til indkomne  kommentarer og udfærdiger ny version af prEN’en, der går videre til endelig afstemning (formal vote) Tomåneders afstemning, hvor medlemslandene  Forkastes  stemmer på forslaget. Det er ikke muligt at fremsætte Den ansvarlige WG tager nye tekniske kommentarer stilling til det videre forløb  Vedtages EN’en er færdig og udgives som en dansk standard  (DS/EN) inden for en periode på seks måneder Granskning efter højst fem år  27
  • 28. 5.0 Sådan foregår den internationale standardiseringRegelsættet for den internationale standar- møderne i den tekniske komité. Ikke destodisering er baseret på ISO/IEC Directives, mindre har alle nationale standardise-der indeholder regler for den tekniske ringsorganisationer ret til at stemme på destandardisering samt for opsætning og endelige forslag til standarder.udarbejdelse af internationale standarder.For yderligere information, se www.iso.orgeller www.iec.ch. Finansiering ISO’s og IEC’s arbejde finansieres gennem medlemsbidrag og salg af standarder.5.1 Væsentlige begreber Hvert år fastsættes det beløb, som med- inden for international lemslandene skal bidrage med, afhængigt standardisering af det enkelte lands størrelse og økonomi- ske forhold. Beløbet er desuden afhængigtMange centrale begreber er fælles i ISO/ af landets medlemskabstype, idet der i ISOIEC og CEN/CENELEC, men der er også er mulighed for at være member (aktivtbegreber, som alene anvendes i ISO/IEC medlem), correspondent member (obser-eller CEN/CENELEC. verende status, modtager alle ønskede do-l det følgende forklares en række såvel fæl- kumenter) eller subscriber member (doku-les som specifikke internationale begreber, mentmodtager). I IEC er der mulighed forsom anvendes i ISO og IEC. at være full member (aktivt medlem) eller associate member (begrænset deltagelse). Danmark er aktivt medlem af såvel ISOMedlemskabstyper som IEC gennem Dansk Standard.Alle medlemmer af ISO eller IEC har rettil at blive medlemmer af enhver tekniskkomité, projektkomité eller underkomité Councilunder ISO eller IEC. Der er to medlem- Bestyrelserne i ISO og IEC udgøres af hen-skabstyper for tekniske komitéer: holdsvis Council og Council Board. Visse opgaver, herunder ledelsen af det tekniske arbejde, er delegeret til Technical Manage-P-medlem (participating member) ment Board (TMB) i ISO og Standardiza-Som P-medlem er man forpligtet til at del- tion Management Board (SMB) i IEC, fx:tage aktivt i arbejdet samt til at stemme, ++ Oprettelse og nedlæggelse af tekniske når et forslag sendes til afstemning. komitéer (i ISO). ++ Godkendelse af TC’ernes formænd. ++ Allokering af sekretariater.O-medlem (observing member) ++ Godkendelse af titler, kommissorier og Et O-medlem fungerer som en observa- arbejdsprogrammer for TC’er.tør, der modtager komitédokumenter, kan ++ Godkendelse af Strategic Business Plans. fremsætte bemærkninger og deltage i ++ Ratificering af SC’er.møder, men ikke har nogen stemmeret ved28
  • 29. ++ oordinering af det tekniske arbejde. Til K Afstemning dette formål kan TMB/SMB nedsætte En vigtig forskel på CEN/CENELEC og ISO/ Technical Advisory Groups (TAG’er), IEC er godkendelsesreglerne for forslag Strategic Advisory Groups (SAG’er) og til standarder. I ISO og IEC har alle med- Ad Hoc Groups (AHG’er). lemmer – uanset landets størrelse – én++ ikring af, at det tekniske arbejde skrider S stemme. I CEN og CENELEC stemmes der planmæssigt frem – og handling, hvis derimod ved vægtede afstemninger. Des- dette ikke er tilfældet. uden er medlemslandene ikke forpligtede til at implementere ISO/IEC-standarderDesuden virker TMB/SMB som rådgiver som nationale standarder.for henholdsvis ISO Council og IEC CouncilBoard ved den overordnede organiseringaf det tekniske arbejde samt ved opret- Formandtelse eller nedlæggelse af TC’er. I IEC er det TC’ens formand (chairman) indstilles afSMB, som har denne rettighed. det ansvarlige sekretariat og godkendes af TMB/SMB for en periode af maksimalt seks år. Ved gennominering skal TC’en høres.Teknisk komité (TC) Tilsvarende indstilles SC’ens formand afEn TC etableres på grundlag af en beslut- SC’ens sekretariat og godkendes af TC’en.ning taget i TMB/SMB. En TC kan efter be- Formand og sekretariat behøver ikke værehov etablere SC’er, der dog skal ratificeres fra det samme land. En formands opgaveraf TMB/SMB. Der kan ligeledes nedsæt- er bl.a.:tes WG’er enten direkte under TC’en eller ++ at udvise upartisk adfærd, dvs. ikke under SC’erne. fremføre eller fremme egne eller natio- nale synspunkterEn af forudsætningerne for etableringen ++ t lede møderne effektivt med henblik aaf en TC eller SC er, at mindst fem med- på at opnå fremdrift i arbejdetlemslande har tilkendegivet, at de ønsker ++ t sikre, at alle synspunkter bliver hørt, aat deltage aktivt i TC’en eller SC’en, samt samt at alle har forstået det fremførteat et medlemsland har tilkendegivet, at ++ t sikre, at alle beslutninger taget på adet vil påtage sig sekretariatsfunktionen. møder formuleres klart i skriftlige reso-Der kan dispenseres fra reglen om 5 aktive lutioner, som skal godkendes af alle til-deltagere. stedeværende inden mødets afslutning ++ t udarbejde en Strategic Business Plan a for TC’en.Projektkomité (PC)ISO TMB har den særlige beføjelse atkunne oprette en projektkomité (PC) på Sekretariatområder, der ikke i forvejen er dækket af Sekretariatet for en TC eller SC varetageseksisterende tekniske komitéer (TC’er), og af en medlemsorganisation. Sekretaria-hvis det skønnes, at der kun skal udarbej- tet er ansvarlig for, at reglerne i ISO/IECdes et begrænset antal standarder. Directives overholdes. Herudover omfatter forpligtelserne bl.a.:En PC kan på trods af sit begrænsede ++ t redigere Committee Drafts (CD’er), aomfang udvikle sig til at blive en TC med udsende dem til medlemmerne og sikreet væsentligt større arbejdsprogram. Som behandling af de indkomne kommentarernævnt tidligere arbejder PC’er stort set ++ t forberede møder, fx udsende dagsor- aefter samme regelsæt som TC’er. den og dokumenter 29
  • 30. ++ at udarbejde resolutioner Project Team (PT)++ at skrive mødereferater I IEC har man derudover mulighed for at++ t redigere forslag til internationale a oprette Project Teams (PT), som etableres, standarder (DIS eller CDV) og sende allerede når arbejdsemnet er ved at være dem til centralsekretariatet/central office godkendt. Alle P-medlemmer, som stem-++ t udvise upartisk adfærd og ikke frem- a mer for det nye arbejdsemne, skal udpege føre eller fremme nationale synspunkter deltagere til det Project Team, der er til-++ t udarbejde en Strategic Business Plan a knyttet netop dette ene arbejdsemne. Når for TC’en i samarbejde med formanden. standarden (eller anden publikationstype) er færdiggjort, ophæves Project Team.Working Group (WG)En TC eller SC kan etablere arbejdsgrupper Ad Hoc Group(WG’er), som varetager forskellige em- Ad Hoc Groups kan etableres til at løse spe-ner under arbejdsområdet. En WG ledes cifikke, kortvarige opgaver. De nedlægges,af en arbejdsgruppeformand (convenor) når de har løst de pågældende opgaver.udpeget af TC’en/SC’en. Formanden rap-porterer løbende til TC’en/SC’en om detigangværende arbejde. Der kan udpeges Advisory Group”project leaders” for de enkelte projekter, Advisory Groups kan nedsættes til at as-som er tildelt arbejdsgruppen. sistere formand og sekretariat med koordi- nation, planlægning og styring af arbejdet.Dansk deltagelse i WG-arbejde kræver ud-pegning via Dansk Standard, men herefterdeltager man direkte i WG’en som indivi- Task Groups og andre former for grupperduel ekspert. I praksis opretter mange TC’er/SC’er forskellige former for Ad Hoc Groups medFormuleringen af standarder foregår pri- andre betegnelser. Sådanne grupper er dermært i WG’erne. Disse har en begrænset ikke formelt redegjort for i ISO/IEC direc-størrelse, er nedsat for at løse en bestemt tives.opgave og består af individuelt udpegedeeksperter indmeldt via de nationale stan-dardiseringsorganisationer. Det er ikke me- 5.2 Samarbejde mellem ISOningen, at eksperterne skal fungere som og IECnationale repræsentanter, men det er afafgørende betydning, at de er i tæt kontakt ISO og IEC er meget tætte samarbejds-med det nationale udvalg og kender den partnere. Der er imellem organisationernenationale holdning. etableret et formelt samarbejde, således at arbejdsfelterne er afgrænsede i forhold tilNår WG’en har afsluttet sit arbejde, bør hinanden. De to organisationer arbejder iden nedlægges. henhold til stort set de samme procedurer. IEC tager sig af den internationale stan-Joint Working Group (JWG) dardisering vedrørende elektrotekniskeNår der er nedsat en arbejdsgruppe af to emner, alt andet hører under ISO. For atTC’er/SC’er, kaldes arbejdsgruppen en undgå overlap i det tekniske arbejde har”joint working group” med betegnelsen ISO og IEC etableret en Joint TechnicalJWG. Advisory Board (JTAB), som tager sig af30
  • 31. sager (fx om planlægning, procedurer og JTC 1 er underopdelt i en række SC’er, dertekniske spørgsmål), som ikke allerede er hver varetager deres eget it-emneområdedækket af de eksisterende regler. I forbin- (fx sikkerhed, databaser, sprog, tegnsæt,delse med det tekniske arbejde findes ad- e-læring, systemudvikling og automatiskskillige liaisoner mellem ISO- og IEC-TC’er. datafangst).Det informationsteknologiske områdevaretages af Joint Technical Committee 1 5.3 Sådan laves en international(ISO/IEC JTC 1 Information Technology), standard i ISO og IECder er en fælleskomité mellem ISO ogIEC. Komitéen har sine egne supplerende En international standard er resultatet afretningslinjer til ISO/IEC’s direktiver for en aftale mellem ISO’s eller IEC’s med-arbejdets udførelse. lemmer. Den kan enten bruges direkte,Proceduren for udarbejdelse af en international standard kan inddeles ifølgende seks stadier: Stadie Forkortet Dokumentnavn dokumentnavn Preliminary Work Item  Preliminary stage PWI (frivilligt stadie, men anbefales)  Proposal stage NP/NWIP New Work Item Proposal WD Working Draft  Preparatory stage DC Document for comments (kun IEC)  Committee stage CD Committee Draft DIS (i ISO) Draft International Standard  Enquiry stage CDV (i IEC) Committee Draft for Voting  Approval stage FDIS Final Draft International Standard Publication stage IS International Standard 31
  • 32. eller den kan implementeres som national ny TC. CS (Central Secretariat) registrererstandard i de enkelte lande i en identisk el- de godkendte emner.ler delvist identisk udgave. Det er frivilligt,om fx Dansk Standard vil implementereen international standard som en national Forberedelse (Preparatory Stage)standard. I denne fase udarbejdes et eller flere ud- kast til standarden. Formanden er ansvar-I de forskellige organisationer er der for- lig for, at WG’en overholder tidsfristerne.skellige regler for overholdelse af tidsfri- Preparatory Stage slutter, når dokumentetster. For nærmere information angående er klart til udsendelse som CD.disse tidsfrister opfordres derfor til at seISO/IEC Directives eller at rette henven-delse til Dansk Standard. Document for Comments (DC) Der anvendes i IEC en høringsrunde, DC, som svarer til proceduren SecretariatForeløbigt emne (Preliminary work item) Enquiry i CENELEC. Også i dette tilfældeDet anbefales at lade alle emner starte anvendes et DC, når komitéen har en stærksom foreløbige emner (PWI), således at formodning om, at dokumentet har en kva-TC’en kan forberede arbejdet og fremlæg- litet svarende til en standard. Et DC udsen-ge et godt bearbejdet forslag til nyt emne des til P-medlemmerne af TC’en, og ved(NP/NWIP). Tiden anvendt på dette stadie en overvejende positiv tilbagemelding kantæller ikke med i den periode, som et ar- dokumentet udsendes direkte som CDV.bejdsemne skal gennemføres inden for. Dette øger i høj grad produktionshastighe- den for en standard.Forslag til nyt emne (Proposal Stage) Document for Comments anvendes også iEt forslag til et nyt arbejdsemne (NP/NWIP) forbindelse med granskning af eksisteren-inden for en eksisterende TC kommer de standarder, kaldet maintenance, samtoftest fra bearbejdningen af et foreløbigt i forbindelse med igangsættelse af nyeemne i TC’en, fra et af TC’ens medlems- aktiviteter, hvor der ikke førhen har væretlande eller fra andre internationale eller standardiseringsaktivitet.nationale organisationer.Forslaget skal være detaljeret beskrevet og Komitéudkast (Committee Stage)skal være understøttet af en begrundelse CD’et rundsendes i TC’en/SC’en og skalfor arbejdsemnet og et udkast til indhold. kommenteres inden to eller tre måneder.Forslaget til et nyt arbejdsemne sendes Derefter sender sekretariatet kommenta-til afstemning mellem TC’ens/SC’ens rerne til medlemmerne sammen med etP-medlemmer. Hvis forslaget vedtages forslag til, hvordan sagen behandles. Der(simpelt flertal, mindst fem ønsker at del- er flere muligheder:tage aktivt), overgives det til en relevant ++ at diskutere CD’et og kommentarer ved TC, SC eller WG. I IEC overgives forslaget næste mødetil en relevant TC, SC eller WG, hvis det ++ at registrere CD’et som DIS/CDV (hvis vedtages ved simpelt stemmeflertal, og 2/3 af P-medlemmerne har stemt forhvis mindst fire (hvis der er 16 medlem- forslaget)mer af komitéen) og mindst fem (hvis der ++ at udarbejde et revideret CD.er 17 eller flere medlemmer af komitéen)ønsker at deltage aktivt i arbejdet. Det kan Såfremt mindst to P-medlemmer ønskereventuelt være nødvendigt at oprette en det, skal der indkaldes til møde i TC’en.32
  • 33. Beslutningen om at give et CD status som Publikation (Publication Stage)DIS/CDV skal så vidt muligt ske ud fra Når der foreligger en godkendt standard,konsensus. Ansvaret for dette ligger hos sender TC-sekretariatet den endeligeTC’ens/SC’ens formand. For ISO gælder udgave til centralsekretariatet, som pub-det, at hvis der ikke er konsensus, kan licerer den internationale standard. Detforslaget dog godkendes med 2/3 af P- er frivilligt, om Dansk Standard ønsker atmedlemmernes stemmer. implementere denne som dansk standard.DIS’en/CDV’et sendes til CS/CO, som sen-der den ud til høring med afstemning. Granskning (Review) I ISO iværksætter centralsekretariatet granskning af de internationale standar-Høring (Enquiry Stage) der hvert 5. år. Det afgøres ved en høringDIS’en sendes til alle ISO’s medlemmer blandt P-medlemmerne, hvorvidt standar-til afstemning og kommentering med en den skal opretholdes uændret – eller omsvarfrist på tre måneder. I IEC anvendes standarden skal revideres eller trækkesbetegnelsen CDV. tilbage.Forslaget kan udsendes som FDIS (FinalDraft International Standard), hvis 2/3 af Besluttes det, at standarden skal revideres,P-medlemmerne af TC/SC’en stemmer registreres den som et nyt arbejdsemnepositivt – og hvis højst en fjerdedel af det og føjes til TC/SC’ens arbejdsprogram. Øn-totale antal afgivne stemmer er negative. skes den trukket tilbage, får medlemsorga-Såfremt der ikke har været afgivet negative nisationerne en chance for at komme medstemmer og andet end redaktionelle kom- indvendinger, og den tekniske bestyrelse,mentarer, kan FDIS-afstemningen undla- TMB, skal ratificere tilbagetrækningen.des, og dokumentet udgives direkte somen færdig standard. I IEC er granskningen sat i system under betegnelsen Maintenance Procedure.Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, sendes Dette indebærer, at enhver ny standardteksten tilbage til TC/SC’en, så et revideret indeholder oplysninger om sin levetid meddokument kan blive sendt til afstemning og angivelse af dato (typisk mellem 2 og 12kommentering som DIS/CDV. år). Når denne dato nås, skal standarden enten genbekræftes eller revideres. Når standarden udgives, nedsættes der etGodkendelse (Approval Stage) maintenance team, som skal sørge for, atFDIS’en sendes til alle medlemsorganisa- genskrivningen overholdes.tioner til en afstemning, hvor der kun kanstemmes ’ja’, ’nej’ eller ’undlader at stem- Der nedsættes derfor et maintenance teamme’ (abstain). Tekniske kommentarer er for hver standard, når denne udgives, såle-kun mulige ved en nej-stemme og vil først des at ovennævnte krav bliver overholdt.blive vurderet i forbindelse med en kom-mende revision. Direkte fejl kan dog rettes.Teksten godkendes som en internationalstandard, hvis 2/3 af P-medlemmerne afTC/SC’en stemmer positivt, og hvis højsten fjerdedel af det totale antal afgivnestemmer er negative. 33
  • 34. 5.4 Dokumenttyper IWA (International Workshop Agreement) i ISO, ITA (Industry Technical Agreement)Ud over de egentlige internationale stan- i IECdarder findes der følgende dokumenttyper: Et informativt eller normativt dokument, der er udarbejdet på en workshop uden for komitéerne i ISO eller IEC. En IWA/ITA erTS (Technical Specification) hovedsageligt resultatet af workshopfor-Et normativt dokument, der er resultatet af handlinger, hvor industrien når til enighedteknisk konsensus i en komité. En TS skal om indholdet i et specifikt informativt do-til tremåneders afstemning blandt TC’ens kument. Det står angivet på dokumentet,P-medlemmer og godkendes af mindst 2/3 hvilke organisationer der har været invol-af disse. Den benyttes især, hvis der ikke veret i udarbejdelsen. Fordelen ved dennekan opnås konsensus om emnet som en type dokument er den hurtige proces, deregentlig standard, eller hvis der er behov muliggør effektiv tilpasning til markedetsfor en præstandard (foreløbig standard). I behov. Dokumentet kan senere gøres til enISO granskes TS’en hvert 3. år. I IEC gælder international standard.maintenance procedure (se ovenfor under’Granskning’). Dokumentet må ikke omhandle sikkerheds- mæssige, sundhedsmæssige eller miljø- mæssige aspekter. Når et endeligt manu-PAS (Publicly Available Specification) skript er godkendt og registreret hos CS/Et normativt dokument, der kræver kon- CO, sendes det videre til publicering.sensus i en komité eller arbejdsgruppe oggodkendes på et møde eller pr. korrespon-dance af et simpelt flertal af P-medlemmer Interpretation Sheet (ISH)i den ansvarlige TC/SC. Dokumentet gran- Et ISH giver en hurtig formel forklaringskes hvert 3. år og kan maksimalt eksistere på vigtige spørgsmål fra brugerne (oftesti seks år. prøvningslaboratorier eller fabrikanter) af en standard. Et ISH anvendes meget sjæl- dent, idet det tilstræbes, at selve standar-TR (Technical Report) derne skal være udfærdiget på en sådanEt informativt dokument, der indeholder måde, at indholdet ikke giver anledning tilinformationer, som ikke normalt vil være at tvivlsspørgsmål. Et ISH må ikke indeholdefinde i et normativt dokument. Gennem af- ændringer af kravene til en prøvningspro-stemning ved simpelt flertal blandt TC’ens cedure.P-medlemmer kan det indstilles til ISO/IEC’sgeneralsekretær eller TMB/SMB, at doku-mentet udgives som en teknisk rapport.GuideEt dokument, som omhandler ikke-norma-tive spørgsmål i relation til standardise- Vil du vide mere om ISO’sring. En guide udarbejdes ikke af tekniske eller IEC’s regelsæt, kan dukomitéer, men af rådgivende organer eller kontakte Dansk Standardkoordineringsgrupper. En guide godken-des til udgivelse, hvis mere end 3/4 af de eller selv søge oplysninger påafgivne stemmer blandt ISO’s medlemmer www.iso.org eller www.iec.cher positive. En guide kan desuden være enfællesudgivelse mellem ISO og IEC.34
  • 35. Aktiviteternes rækkefølge i udviklingen af en international ellereuropæisk standard Aktivitet Internationalt Europæisk Dansk Deltagere, medlem- Deltagere, medlemmer mer eller samar- Det relevante S-udvalg eller samarbejdspartne- Forslag til bejdspartnere kan vurderer forslaget og re kan vurdere behovet  indledende for at fremsætte et vurdere behovet for at stemmer på dets op- arbejde fremsætte et egentligt tagelse som foreløbigt egentligt forslag til for- forslag til formel start emne. mel start af nyt arbejde. af nyt arbejde. Det relevante S-udvalg vurderer forslaget og stemmer på dets opta- Forslag til formel start Forslag til formel start Forslag til gelse som formelt emne  formelt arbejde af nyt arbejde godken- des eller afvises. af nyt arbejde godken- des eller afvises. og udpeger eventuelle danske eksperter til den gruppe, som skal udar- bejde standarden. S-udvalget udpeger deltagere til arbejds- Arbejdsgruppe eller Arbejdsgruppe eller Udarbejdelse eller projektgruppe. projektgruppe projektgruppe sam- af forslag til I visse tilfælde vil S-  standard sammensætter et forslag (CD). mensætter et forslag (WD). udvalget drøfte forslaget og kommentere det via danske deltagere. Forslag til offentlig høring bekendtgøres i publikationen DS-  Offentlig høring ISO/DIS eller IEC/CDV rundsendes til høring. prEN rundsendes høring. listestof. S-udvalg tager stilling til forslaget og formulerer eventuelle nationale kommentarer. Udarbejdelse af Teknisk komité, arbejds- eller projektgruppe Danske deltagere i forslag til stan-  dard til formel ændrer forslaget på baggrund af nationale WG’en bidrager til kommentarer. udarbejdelse af forslag. afstemning FDIS rundsendes til afstemning, hvis dette prEN rundsendes til S-udvalg bestemmer Formel stadie ikke undlades afstemning (betegnel- dansk afstemning. Dansk  afstemning som følge af resultatet sen er under ændring Standard afgiver dansk af afstemningen på til FprEN). stemme. høringsforslaget. Dansk Standard imple- menterer standarden og udgiver denne. International standard Europæisk standard Dansk Standard har pligt publiceres og udsen- publiceres ikke, men til at implementere alle des til NSB’erne  Udgivelse (National Standards udsendes til imple- europæiske standar- mentering af NSB’erne der. Implementering af Body) efter godken- efter godkendelse. internationale standarder delse. er frivillig. Standarderne oversættes i visse til- fælde til dansk.NOTE: ISO arbejder på at skabe mulighed for, at visse af de anførte stadier kan springes over. 35
  • 36. 6.0 Samarbejdet mellem europæisk og international standardisering6.1 WTO som kræver, at medlemmerne sikrer, at tekniske forskrifter, frivillige standarder ogVerdenshandelsorganisationen (World overensstemmelsesprocedurer ikke skaberTrade Organisation), WTO, blev oprettet unødvendige handelshindringer. TBT-afta-i 1995 som efterfølger for GATT (General len anerkender, at internationale standar-Agreement on Tariffs and Trade). der kan forbedre produktionseffektiviteten og lette den internationale samhandel. AlleWTO er den eneste globale organisation, nationale standardiseringsorganisationer,der tager sig af handelsregler mellem som har accepteret WTO TBT’s ”Code oflande i verden. Centralt for dette arbejde er good practice”, bliver registreret i WTO-WTO’s handelsaftaler, der er forhandlet og sekretariatet, der har hovedsæde i Geneve.godkendt af alle landene i organisationen.Formålet med WTO er at lette handlenmed varer og tjenesteydelser og skabe 6.2 Wien-aftalen og Dresden-faste rammer for producenter, eksportø- aftalenrer og importører rundt omkring i verden.Det sker bl.a. ved, at der inden for WTO Wien-aftalen om teknisk samarbejde mel-er løbende handelsforhandlinger mellem lem ISO og CEN blev indgået i juni 1991medlemslandene. Organisationen er den (og revideret i 2004) med henblik på atøverste instans til afgørelse af uenigheder sikre, at CEN og ISO udnytter ressourcernemellem WTO-landene (det, man kalder til standardisering bedst muligt ved athandelstvister). WTO har siden 1995 fun- undgå dobbeltarbejde. Revisionen i 2004geret på basis af forpligtende internationa- medførte, at ISO har forrang som værtsko-le regler, hvor overtrædelse kan resultere mité ved revision af eksisterende EN/ISO-i, at et land bliver pålagt straftold. Dermed standarder.har WTO kunnet opbygge en egentlig in-ternational retsorden på det handelspoliti- Dresden-aftalen mellem CENELEC ogske område. WTO har p.t. 153 medlemmer. IEC blev indgået i 1996. Den har samme overordnede mål som Wien-aftalen, menISO og IEC har indgået en samarbejds- da samarbejdet mellem IEC og CENELECaftale med WTO, den såkaldte WTO TBT i praksis er tættere, har den fået størreagreement, også kaldet ”the Standards effekt. Hovedparten af standardiserin-Code”, som har til formål at reducere de gen i den elektrotekniske verden foregårhandelshindringer, der skyldes forskellig- internationalt og bliver derefter ratifice-heder fra land til land mellem lovgivning ret af CENELEC direkte eller bearbejdetog standarder. Aftalen medfører, at de til europæiske forhold. Derved kommernationale standardiseringsorganisationer ca. 80 % af de europæiske standarder fraaccepterer og lever op til en ”Code of good CENELEC fra IEC-arbejde. CENELEC BTpractice for the preparation, adoption and gennemgår på hvert møde en liste overapplication of standards”. TBT-aftalen er projekter og TC’er, som angiver, hvorvidten af 29 individuelle dele af WTO-aftalen, arbejdet er omfattet af Dresden-aftalen36
  • 37. eller ej. Undtagelserne er oftest begrundet Et positivt resultat af høringen/afstemnin-i enten specielle europæiske forhold eller gen kan være:mandateret arbejde. ++ ed PQ eller UAP kan resultatet være v godkendelse af standarden uden æn-Dresden-aftalen giver desuden CENELEC dringermulighed for at tilbyde færdige rene euro- ++ ed PQ kan resultatet være godkendelse vpæiske standarder til afstemning i IEC. Hvis af standarden under forudsætning afdenne standard bliver godkendt i IEC uden modifikationer.ændringer, vil den europæiske standardblive erstattet af den ratificerede interna-tionale standard. Dette kaldes boomerang- 6.4 CEN-standarder somproceduren. ISO-standarderI henhold til Wien-aftalen kan der mellem Det er mindre anvendt at overføre euro-ISO og CEN foretages: pæiske standarder direkte som ISO-stan-++ odkendelse af eksisterende internatio- g darder, idet mange af ISO’s medlemslande nale standarder som europæiske stan- jo ikke har haft mulighed for at påvirke darder og omvendt standarden gennem CEN.++ parallelgodkendelse af standarder++ enerel udveksling af information på g Der findes dog procedurer for overførsel af centralt sekretariatsniveau en EN som DIS:++ amarbejde om udarbejdelse af forslag s ++ vis EN’en svarer til et godkendt ar- H til standarder bejdsemne i ISO, kan den ansvarlige TC++ kontrol af udviklingen beslutte at sende EN’en til DIS-afstem-++ pfølgning af kommentarer fra ISO- o ning. medlemsorganisationer til CEN vedrø- ++ vis EN’en ikke svarer til et godkendt H rende standardforslag og omvendt. arbejdsemne, kan EN’en sendes til DIS-afstemning via en afstemning om godkendelse som nyt arbejdsemne, eller6.3 ISO-standarder som CEN- den såkaldte fast track-procedure kan standarder benyttes. Alle fast track-procedurer skal godkendes af ISO/TMB, og procedurenISO- og IEC-standarder kan godkendes kan ikke benyttes, hvis der allerede fore-som europæiske standarder ved: ligger et tilsvarende godkendt arbejds-++ orberedende høringsprocedure (pri- f emne i ISO. Proceduren gælder kun for mary questionnaire procedure = PQ) udgivne EN’er. med efterfølgende afstemning (formal vote) eller++ amlet godkendelsesprocedure (unique s 6.5 Parallelgodkendelse af acceptance procedure, UAP). standarder i ISO og CENUAP-proceduren slår høringsprocedure Parallelgodkendelse anvendes i de tilfælde,(enquiry (fem måneder)) og endelig af- hvor henholdsvis ISO og CEN har beslut-stemning (formal vote (to måneder)) sam- tet at udarbejde standarden i fællesskab.men til en enkelt procedure, dvs. at den Arbejdet gennemføres i den organisation,samlede periode bliver kortere og højst som vælges som vært for arbejdet, og detfem måneder. er denne organisations regler, der danner det anvendte grundlag. Dog er det således, 37
  • 38. at man som medlem af henholdsvis ISO 6.6 Parallelafstemning i IEC ogog CEN afgiver både kommentarer og den CENELECendelige stemme til begge de respektiveorganisationer. Der kan være forhold, der Alle projekter, som er omfattet af Dresden-bevirker, at et medlem afgiver forskellige aftalen, bliver behandlet som parallelaf-kommentarer og stemmer til henholdsvis stemninger med samme tidsfrist i de toISO og CEN. organisationer. Dette er altså gældende for enquiry, som svarer til CDV, og final vote, som svarer til FDIS. Kommentarer sendesResultaterne af den endelige afstemning både til IEC og CENELEC.(formal vote) bliver fortolket således:ISO CEN Beslutning IEC CENELEC Beslutning Udgives som ISO- Udgives som IEC- Ja Ja standard og som Ja Ja standard og som EN-standard. EN-standard. Samråd mellem ISO CENELEC udarbejder og CEN. Ja Nej et europæisk tillæg Ja Nej ISO udgiver færdig (amendment). ISO – CEN går måske tilbage til WD-stadiet. Forekommer yderst sjældent, men IEC- Samråd mellem ISO og procedurerne følges CEN. Nej Ja med hensyn til enten at Nej Ja ISO går måske tilbage føre projektet tilbage til til CD-stadiet, CEN foregående stadie eller udgiver en færdig EN. nedlægge projektet. Samråd mellem ISO og IEC-procedurerne Nej Nej CEN. følges med hensyn til enten at føre projektet Nej Nej tilbage til foregående stadie eller nedlægge projektet.38
  • 39. 7.0 BilagBilag 1: Vægtede stemmer i CEN/CENELECStatus pr. januar 2012.Vægtningen baseres på en kombination af bruttonationalprodukt og indbyggertal.Medlemsland Antal vægtede stemmerBelgien (NBN) 12Bulgarien (BDS) 10Cypern (CYS) 4Danmark (DS) 7Estland (EVS) 4Finland (SFS) 7Frankrig (AFNOR) 29Grækenland (ELOT) 12Irland (NSAI) 7Island (IST) 3Italien (UNI) 29Kroatien (HZN) 7Letland (LVS) 4Litauen (LST) 7Luxembourg (SEE) 4Malta (MSA) 3Nederlandene (NEN) 13Norge (SN) 7Polen (PKN) 27Portugal (IPQ) 12Rumænien (ASRO) 14Schweiz (SNV) 10Slovenien (SIST) 4Slovakiet (SUTN) 7Spanien (AENOR) 27Storbritannien (BSI) 29Sverige (SIS) 10Tjekkiet (CNI) 12Tyrkiet (TSE) 29Tyskland (DIN) 29Ungarn (MSZT) 12Østrig (ÖN) 10I alt 401 39
  • 40. Bilag 2: Ordliste i CEN og i ISO. En Business Plan inde- holder en strategisk og faktuel del samtListe over nyttige termer i standardise- TC’ens arbejdsprogram, der løbende skalringsarbejdet. opdateres.Artikel 114 CASCOArt. 114 i Traktaten om Den Europæiske Committee on Conformity Assessment.Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten) ISO/CASCO er en politisk/strategisk komitébeskriver de forhold, som danner bag- for ISO og IEC.grund for det indre markeds direktiver omvarernes frie bevægelighed. CASCO arbejder på at sikre fælles, ens- artede, internationale regler til vurderingStandardisering efter den nye metode er af overensstemmelse mellem produkter,baseret på Art. 114 og skal medvirke til processer, service, kvalitetssystemer ogprodukters sikkerhed i henhold til design standarder.og konstruktion samt til fjernelse af han-delshindringer. På det europæiske plan er der inden for CEN og CENELEC dannet en fælles ar- bejdsgruppe, CEN/CLC/TC 1, som har deArtikel 153 tilsvarende opgaver på europæisk plan.Art. 153 i EUF-Traktaten beskriver de for-hold, som danner baggrund for forbedring Mellem CASCO og CEN/CLC/TC 1 er deraf navnlig arbejdsmiljøet med henblik på etableret en fælles arbejdsgruppe for påat beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sigt at sikre de samme ensartede reglersundhed. Til dette formål udarbejdes di- for vurdering af overensstemmelse både irektiver, som omfatter minimumforskrifter Europa og i resten af verden.(såkaldte minimumdirektiver eller brugsdi-rektiver). Målet er, at en vurdering af overensstem- melse i et land skal kunne dække i de andreSom hovedregel standardiseres der ikke lande.på områder, som er omfattet af Art. 153,idet det i forbindelse med beskyttelses-foranstaltninger er et nationalt anliggende CDVat stille strengere krav end de krav, der er Committee Draft for Vote. Forslag til IEC-anført i minimumdirektiverne. Standardi- standard.sering forekommer dog i særlige tilfældevedrørende specielle emner. CE-mærkning Produktmærkning, der signalerer overens-Boss, CEN stemmelse med EF/EU-direktivers hoved-Business Operations Support System. krav på bestemte produktområder. MærketCEN’s elektroniske regelsæt og hjælpe- attesterer bestemte niveauer for sikkerhed,værktøj, der kan findes på http://www.cen. sundhed og miljø. CE-mærket kan væreeu/boss. Her gives svar på ”Hvem der gør påført på baggrund af mere eller min-hvad, hvornår og hvordan”. dre omfattende kontrolforanstaltninger. Afhængigt af produkternes klassifikation kan proceduren for tildeling af CE-mærketBP, Business Plan spænde fra selvstændig fabrikanterklæ-Business Plan skal udarbejdes af alle TC’er ring til en erklæring fra et udpeget organ,40
  • 41. der godkender produktet i forhold til både tilstand, som er fremkommet uden regule-konstruktion og produktion. ring. En de facto-standard er derfor opstået som følge af udviklingen på markedet.CENDen europæiske standardiseringsorganisa- Den gamle metodetion, Comité Européen de Normalisation. Direktiver udarbejdet efter den gamle me- tode omfatter to grundlæggende forsin- kende kriterier i forhold til direktiver efterCEN Workshop den nye metode:Resultatet af arbejdet i CEN Workshops. Direktivteksterne efter den gamle metode omfatter en detaljeret angivelse af tekniskeCEN Workshop Agreements specifikationer (dvs. de går ud over de over-Indeholder typisk tekniske specifikationer, ordnede og væsentlige sikkerhedskrav). Isom fastlægges af deltagerne i arbejds- direktiver efter den nye metode er de tekni-gruppen. Workshop Agreements er ikke ske diskussioner flyttet fra EU-Kommissio-formelle standarder, men kan på et senere nen og Ministerrådet over til industrien selvtidspunkt gennemgå en formel standardi- via standardiseringsorganisationerne.seringsproces. Direktiverne efter den gamle metode vedtages på baggrund af enstemmighed.CENELEC Direktiver efter den nye metode kan vedta-Den europæiske standardiseringsorga- ges med kvalificeret flertal – besluttet vednisation på det elektrotekniske område, ikrafttræden af EF-pakken i 1987.Comité Européen de Normalisation Électro-technique. Den nye metode Direktiver udarbejdet efter den nye metodeCertificering beskriver de overordnede og væsentligeEn uafhængig part erklærer, at et givet pro- krav og danner grundlag for udarbejdelsedukt, system eller en given tjenesteydelse af harmoniserede standarder (mandate-er i overensstemmelse med en given rede) i henhold til de enkelte direktiver.standard. Sådanne standarder fungerer dermed som tekniske vejledninger til at opfylde kravene i et direktiv. Et produkt, som følger enCCMC harmoniseret standard, formodes auto-Centralsekretariatet i CEN/CENELEC. matisk at være i overensstemmelse med direktivets overordnede og væsentlige krav. For at være en harmoniseret standardCO/CS skal standardernes reference have væretCentralsekretariaterne i IEC (CO) og ISO (CS). offentliggjort i EU-Tidende.De facto-standard Direktiv De facto er et latinsk udtryk, der betyder ”i Vedtages af Ministerrådet og Europa-Par-virkeligheden” eller ”i praksis”. Det bruges lamentet og er kun bindende for med-ofte som modsætning til de jure (”ved lov”) lemslandene. Først når den tilsvarendeinden for jura, forvaltning eller teknik (fx nationale lovgivning er på plads, gælderom en teknisk standard) til at betegne en direktivets indhold for borgerne. 41
  • 42. DIS ERTICO Draft International Standard. Forslag til Intelligent Transport Systems – Europe.ISO-standard. EESSIDOW European Electronic Signature Standar-Date of Withdrawal. Den dato, hvor med- disation Initiative.lemslandene i CEN og CENELEC skal havetilbagetrukket konfliktende standarder. Eurocodes Europæiske byggenormer.ebXMLElectronic Business XML: Koncept forelektronisk forretningsudøvelse under an- ETSIvendelse af internettet og XML (eXtended European Telecommunications StandardsMark-up Language) – en videreudvikling af Institute: Europæisk standardiseringsor-EDI-konceptet under inddragelse af de ny- ganisation med medlemmer fra televirk-este sprog- og kommunikationsteknologier. somhederne, netoperatørerne etc., der udarbejder europæiske standarder inden for telekommunikation.ECBSEuropean Committee for Banking Stan-dards. FDIS Final Draft International Standard.ECMAStandardizing Information and Communi- Guidescation Systems (tidligere: European Com- Vejledning om standardiseringstekniskeputer Manufacturers Association). forhold.E-komité Harmoniseret standardE-komité er Dansk Standards dokumentdi- En standard, der er udarbejdet medstribution for udvalgsmedlemmer. henblik på at understøtte et harmoniseret område i EU’s lovgivning, og som er of- fentliggjort i EU-Tidende med henvisningEDI til denne lovgivning (oftest direktiver).Electronic Data Interchange: Elektroniskudveksling af meddelelser i fastlagte stan-darder, fx forretningsdokumenter, indbe- HDretninger, statistik mv. Harmoniseringsdokument. Et normativt dokument, som udarbejdes efter de sam- me regler, som er gældende for en euro-EFTA pæisk standard. Gælder kun for CENELEC.European Free Trade Association. ICTEN Information and Communication Techno-Europæisk standard udgivet af CEN eller logy.CENELEC.42
  • 43. ICTSB ningsmyndighed, der indeholder dels enICT Standards Board. beslutning om at nedsætte en kommis- sion, dels angivelse af, hvilke opgaver kommissionen skal varetage. I standardi-IEC seringsmæssig sammenhæng betegnerDen internationale elektrotekniske kom- det afgrænsningen af et standardiserings-mission, International Electrotechnical udvalgs aktivitetsområde.Commission. IEC udarbejder internationalestandarder på det elektrotekniske område. Konsensus Standarder bliver til ved et udvalgsarbejdeINSTA med deltagelse af repræsentanter forInternordisk standardiseringssamarbejde. de interesserede parter. I udvalgsarbej- det tilstræber man at opnå enighed. Det endelige forslag til standard er således etISH kompromis, som tilfredsstiller flest interes-Interpretation Sheet. En dokumenttype, ser mest muligt. Konsensus er udtryk forsom kun findes i IEC. Et ISH giver en hurtig den højest opnåelige grad af enighed ogformel forklaring på vigtige spørgsmål betyder ikke nødvendigvis enstemmighed.vedrørende fortolkning af en standard. MandatISO Et mandat i standardiseringsmæssigDen internationale standardiseringsor- henseende er en kontrakt indgået mellemganisation, International Organization for EU-Kommissionen (og EFTA) og CEN, CE-Standardization. ISO udarbejder internatio- NELEC eller ETSI. Kontrakter indgås typisk,nale standarder på alle områder, der ikke når der foreligger et direktiv (eller udkast),er omfattet af IEC eller ITU. og EU-Kommissionen ønsker, at CEN/ CENELEC/ETSI udarbejder harmoniserede standarder, som specificerer de over-ISO/IEC Guides ordnede og væsentlige krav i direktivet.Vejledning om standardiseringstekniske Mandater udstedes ligeledes på opfordringforhold i ISO/IEC-standarder. fra eksisterende komitéer i CEN/CENELEC/ ETSI til EU-Kommissionen.ITUInternational Telecommunications Union. MiljøgarantienITU udarbejder internationale standarder Begrebet miljøgaranti stammer fra EU-Trak-for telekommunikation. taten, Artikel 114, stk. 4. Hvis en medlems- stat finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, efter at Minister-JTC 1 rådet eller EU-Kommissionen har vedtagetJoint Technical Committee 1. en harmoniseringsforanstaltning, giver den EU-Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deresKommissorium opretholdelse. Medlemsstaten kan giveOrdet ’kommissorium’ er afledt af latin meddelelse om dette, hvis opretholdelsen(’committere’) og betyder ’at betro et er begrundet i vigtige behov eller vedrørerhverv’. Det er en udtalelse fra en forvalt- arbejdsmiljø- eller miljøbeskyttelse. 43
  • 44. MT standardisering retter sig især mod krav tilMaintenance Team. ydeevne for ikke at bremse innovation og udvikling.NSBNational Standards Body S-udvalg Standardiseringsudvalg under Dansk Standard.PASPublicly Available Standards. Et normativtdokument, der kræver konsensus i en ar- Standing committeebejdsgruppe og godkendes pr. korrespon- I tilknytning til direktiverne efter den nyedance eller på et møde. metode er der oprettet en række komitéer i EU-regi, der bl.a. vurderer behovet for nye standarder.PCProject Committee. Projektkomité i ISO-regi. Standstill-regler Angiver, at der ikke må udvikles nationale standarder, hvor der er europæisk arbejde iprEN gang, eller hvor der er europæiske standar-Forslag til europæisk standard udarbejdet der.af CEN eller CENELEC. TCSC Technical Committee. Teknisk komité iSubcommittee. Underkomité i europæisk europæisk eller international standardise-eller internationalt standardiseringsar- ring.bejde. TMB/SMBStandardisering Technical Management Board/Standardi-Standardisering er en organiseret beslut- zation Management Board.ningsproces, som har til formål at udvikleensartede vejledninger for et produktsspecifikationer, en fremgangsmåde eller en TSsprogbrug. Resultatet af standardiserings- Technical Specification. Normativt doku-arbejdet udgives som standarder. ment, der har lavere status end en stan- dard, idet den bygger på en lavere grad af konsensus end en standard.StandardEn standard er et dokument, der beskri-ver væsentlige dele af et produkt eller enarbejdsproces. Standarden indeholderhensigtsmæssige specifikationer, frem-gangsmåder og terminologi. Formålet medstandarden er at opnå produkters godefunktion og sikkerhed, nemmere sam-handel og effektiv produktion. Moderne44
  • 45. TR WGTechnical Report. Informativt dokument, Working Group. Arbejdsgruppe under ender kan indeholde enhver form for infor- TC eller SC.mation, der har interesse for markedet. WTOUAP World Trade Organization. InternationalUnique Acceptance Procedure. En godken- organisation for handel mellem nationer,delsesprocedure i CEN/CENELEC, der gør der har til formål at hjælpe producenter afdet muligt at kombinere høring og endelig varer og serviceydelser (såvel eksport somafstemning med en tre- eller femmåneders import), således at verdenssamhandlenafstemningsperiode. Denne procedure kan foregå så problemfrit som muligt. Des-medfører en hurtigere udgivelse af den fær- uden ønsker man igennem WTO at opnådige standard og benyttes bl.a., hvis man yderligere liberalisering gennem forhand-på forhånd har forventning om, at der vil linger.være stor enighed om standardens indhold.UN/CEFACTUnited Nations Centre for Trade Facilita-tion and Electronic Business. Udvikler ogvedligeholder standarder (rekommanda-tioner) for Trade Facilitation og ElectronicBusiness, herunder EDI (Electronic Data In-terchange) efter UN/EDIFACT-standardenog ebXML-specifikationer.UN/ECEUnited Nations Economic Commission forEurope. Mandatgiver for UN/CEFACT.UN/EDIFACTUnited Nations Electronic Data Interchangefor Administration, Commerce and Trans-port: Den mest udbredte EDI-standard iverden. Andre EDI-standarder er fx ANSIX. 12 (USA), TRADACOM (UK), GENCODE(FR).Vilamoura-procedureEn procedure, hvor et medlemsland skalspørge de andre medlemslande, hvorvidtde vil deltage i udviklingen af en nationalstandard. 45
  • 46. EN 14434 taVlE EN 1729 SkolEmøBEl iSo 683 kuglElEjE EN 1929 iNDkøBSVogN EN 13084 SkorStENSVaNEN DS 2044 BilDæk DS 1094 tErmoruDE EN 16001 ENErgi DS 439 VaNDiNStallatioN EN 1860 grill DS 10001 SuNDhED DS 919 tøj EN 1176 lEgEplaDSrEDSkaB EN 1078 CykElhjElm EN 12899 VEjSkilt Vækst for dansk erhvervsliv – kvalitet for det danske samfund 46
  • 47. E iSo 9001 kValitEt iSo 28000 ForSyNiNgSkæDE iSo 1400 EN 60204 maSkiNSikkErhED EN 12640 laStBilgoDS EN 12444 port EN 13001 kraN DS 364 pallE EN 13117 traNSportEmBallagE iSo 22000 FøDEVarE EN 1990 koNStruktioN ohSaS 18001 arBEjDSmiljø iSo 6498 FoDEr iNSta 800 rENgø DS iSo 13485 mEDiCiNSk uDStyr EN 12414 p-automat iSo 23275 FEDtStoF DS 3028 tilgæNgElighED 47
  • 48. Tr 3 y ks a 64 g 5 4 1-48