Energy                                                                 Consulting                                  Energil...
Et samfund                                                                                   Vi møder begejstrede ildsjæle...
Foto p Tomas Bertelsen                                                                         Fredensborg Kommune har sat...
5 SKarpe                                                                                              p  robin roost,     ...
5 SKarpe:p   Vibeke Burchard,Sr. project Manager                                                                          ...
5 SKarpe:                                   5 SKarpe:                                           p  peter Laurits Luke,    ...
Ny færgeterminal i Stockholm                                                                                              ...
Partner og arkitekt Lone Wiggers, C. F Møller                                                                             ...
Foto p C. F Møller                                                                                .miljøaspekter, og de ud...
Illustration p Majbrit Linnebjerg                                                                            Elbiler er   ...
Test-en-bil er med i en stribe af initiati-                                                                  ver, som indg...
Foto p Poul-Erik Larsen                                                                                    Bright         ...
... det, der gør den ambitiøse vision                                           realistisk, er blandt andet et stærkt     ...
Ud over de oplagte markeds-      Hvad er CSr­standarder?føringsmæssige fordele er implemen-       ISO 26000 er en internat...
Svanemærket hjælper                                          Scandic med at styre res-                                    ...
Om Svanen og Blomsten                                                                     de to miljømærker har som en af ...
Foto p Tine Harden                                                                            en smart by er også en energ...
Energy Consulting
Energy Consulting
Energy Consulting
Energy Consulting
Energy Consulting
Energy Consulting
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Energy Consulting

1,505

Published on

Energy consulting - magasin fra Dansk Standard. Energiledelse kan hjælpe dig til at holde styr på energiforbruget og få luft i økonomien.

For mere info besøg www.ds.dk/energi

Published in: Business
0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total Views
1,505
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1
Actions
Shares
0
Downloads
10
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Transcript of "Energy Consulting"

  1. 1. Energy Consulting Energiledelse giver luft i økonomien Fredensborg Kommune indfører energiledelse helt ud på fodboldbanen De svanemærkede hoteller er en 541-643 Svanemærket tryksag god forretning+ Københavns Kommune: Man skal turde være aMbitiøs · boRnholm eR bright green island · elbIleR I høJe-TaasTRuPC. F mølleR udvIKleR mIlJøCeRTIFICeReT aRKITeKTuR · dTu: penge til kerneoMråderne · bRuGeRoRIenTeReT InnovaTIon 1 . DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING
  2. 2. Et samfund Vi møder begejstrede ildsjæle i kom- munerne, der brænder for at give bor- gerne en klimavenlig livsstil, undersø- med ger, hvordan brugerorienteret innova- tion kan flytte elforbruget, og afslører, vækst for dansk erhvervsliv – hvilken dansk ø der er i gang med at og kvalitet for det danske samfund mindre blive 100 % bæredygtig. I de nærmeste år kommer me- get til at handle om, hvad byer kan og CO2 bør gøre for at reducere udledningen af CO². Dansk Standard udvikler stan- darder for energiledelse – hvilket på mange måder opfylder vores drøm: at skabe vækst for dansk erhvervsliv og anne hasløv stæhr kvalitet for det danske samfund. Med er adm. direktør for Klimaændringer er uden sammenlig- standarden under armen har vi mu- miljøbelastningen. Hvis vi på den måde dansk standard ning den største udfordring, som men- lighed for at give vores viden videre til kan reducere energiudgifterne, har vi neskeheden nogensinde har stået over- de mange virksomheder, der ønsker at flere penge til viden og forskning. for. Hvad kan vi gøre for at imødekom- gøre noget for at reducere deres ener- Så selv om nogle vil mene, at me udfordringen? I dette magasin tager giforbrug. Og for dem alle har det vist fremtiden ikke længere er, hvad den vi på en rejse ud blandt de mange initia- sig, at energiledelse ikke blot er til glæ- har været, kan vi med glæde sige, at tiver, der allerede er godt i gang med de for samfundet, men også er en god det er den helt bestemt. Det kræver at finde alternativer til fossil energi. forretning. blot, at vi alle tager ansvar for at skabe Bjarke Nonbøl, energiansvarlig et bæredygtigt samfund med mindre på DTU, forklarer det i en af magasi- CO²-udledning. nets artikler: Vi håber, at du vil lade dig in- – Det er vores helt klare mål at spirere af de mange historier, så du kan nedsætte CO²-udledningen og reducere få fuldt udbytte af de muligheder, du allerede har i dag for at skabe bære- dygtig vækst og god forretning – på én og samme tid. Vi ses derude! Anne Hasløv Stæhr Dansk Standard Foto p Elona Sjøgren2 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 3
  3. 3. Foto p Tomas Bertelsen Fredensborg Kommune har sat sig for at reducere kommunens energiforbrug med 10 % i løbet af fem år. Besparelsen skal ikke ske ved store investeringer, men ved at arbejde med adfærd og organisatoriske barrierer og ved at ind- føre energibudgetstyring. Energiledelse giver luft i økonomien En besparelse på 10 % på energireg- skyldes manglende fokus, hvor ingen ningen uden investeringer i millionklas- har det reelle ansvar. Fx bruger biblio- sen. Det lyder næsten for godt til at tekerne i vores kommune i dag lige så være sandt, men er ikke desto mindre mange penge på energi som på bøger, det mål, Fredensborg Kommune har men fokus på bøger er større end på sat sig for at nå inden 2013. Ifølge Tho- energi. Vi er derfor gået i gang med at mas Rysgaard Jacobsen, der leder pro- udarbejde en brugbar løsning, der fx jektet, ligger løsningen i, at brugerne sikrer, at alle skoler får slukket for ven- får skabt en kobling mellem at bruge tilationen i ferierne, og at vinduerne i energi og betale for den. Lykkes den vores idrætsanlæg bliver lukket om vin- kobling, vil kommunen kunne reducere teren. Vi tror på, at en effektiv arbejds- det spild på ca. 10 %, man vurderer proces kan fjerne 10 % af energiforbru- p I Fredensborg Kommune skal fod- finder sted: get, siger Thomas Rysgaard Jacobsen. boldklubberne opleve, – Der er et stort energispild i de Han påpeger, at det er oplagt at der er en sammen- hæng mellem at spare fleste virksomheder og kommuner, som at økonomistyre på energien, lige som på energien og købe nye bolde.4 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 5
  4. 4. 5 SKarpe p robin roost, energikonsulent i Sønderborg Kommune 1. hvad er jeres mål med energi­ ledelse? vi har energimærket kommunens 235 bygninger og er nu i gang med ener-man gør det på alle andre områder i pleks organisation end en virksomhed. girenovering. det har medført noglekommunen: Vi skal kunne bruge den ude i alle vores store besparelser, som vi gerne vil fastholde fremover. – I dag er det sådan, at det får 165 bygninger. Vi arbejder derfor sam-konsekvenser for en daginstitutions- men med Dansk Standard på at gøre 2. hvad er den største udfordring?leder, hvis blebudgettet skrider, mens standarden brugbar i kommunerne. Vi den største udfordring er at få folk til at gøre ting på nye måder, at få demman slipper af sted med at opsætte har lavet en interessentanalyse, og tan- til at ændre adfærd. det arbejder vielradiatorer i skuret, så barnevognene ken er, at det skal ende ud i meget kon- meget med.ikke bliver kolde. Vi kan også sagtens krete redskabs- og to-do-lister, så bør- 3. hvordan motiverer i jeres med­blive enige om, at det er uholdbart, nehaver, idrætsanlæg, skoler og biblio- arbejdere?at vinduerne i nogle idrætsanlæg står teker kan få glæde af den, fortæller vi har afholdt en række kurser for medarbejderne og givet dem nogleåbne om vinteren – men det kræver Thomas Rysgaard Jacobsen. elektroniske værktøjer, der gør detstram økonomisk budgetføring at få muligt for dem at følge med i ener- Kategorisering af giforbruget. alarmen ringer, hvisdem lukket. Der skal være en sammen- forbruget fx er overskredet med 10hæng mellem at købe nye fodbolde og energiniveauet %. det er en meget konkret måde ataktivt at undgå energispild, fortæller En af de ting, Thomas Rysgaard Jacob- holde dem til ilden.Thomas Rysgaard Jacobsen. sen mener, at kommunerne mangler, 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde er et målbart redskab, der favner kom- med energiledelse?Standarden skal tale til det er fedt at se resultatet af de pro- pleksiteten og samtidig kan forstås og jekter, vi sætter i gang. For nylig harkommunerne bruges af alle. Sammen med Dansk vi fx oplevet en energibesparelse påOpgaven i Fredensborg Kommune er nu Standard er han derfor i gang med at 17 % på et plejecenter. det er altså ikke bare noget, vi render rundt ogat afdække og finde nye veje til energi- udarbejde et incitamentsredskab, der fabler om. det har noget på sig!besparelser. I det hele taget at nytænke definerer fem niveauer for energirigtig 5. Jeres bedste sparetip?den måde, kommunen tænker ener- drift af kommunens ejendomme. Pla- Indregulering af vandbalancen i var-gibesparelser på. Kommunen har der- nen er, at alle kommunens bygninger meanlægget er klart der, hvor vi harfor indledt et samarbejde med Dansk skal kategoriseres efter dette system. opnået de største besparelser.Standard og EnergiData, der bl.a. skal Det nye redskab taler til mange mål-sikre, at der bliver tænkt nyt i forhold til grupper på én gang og gør det ogsåde barrierer, der er. Fredensborg Kom- muligt at arbejde politisk med energi-mune har valgt at bruge standarden for ledelse:energiledelse DS/EN 16001 som red- – Vi har beskrevet niveauerne,skab til at hjælpe kommunen med at så det er let at forstå for alle. Det bety-inddrage energiaspekter i kommunens der, at vi kan give politikerne et overblikarbejdsprocesser og beslutninger. Et af over bygningernes niveau. Vi har sam-projekterne går ud på at tage de ting fra tidig lavet nogle redskabskasser, derDS/EN 16001, der passer ind i kommu- viser, hvad der skal til for at forbedre ni-nens energiarbejde, og på baggrund veauet. Vi kan altså bruge det til at vur-heraf udvikle en række værktøjer, der dere og prioritere vores indsats på ener nemme at bruge for kommunerne. enkel måde. Og politikerne kan sætte – Standarden taler ikke til kom- nogle politiske mål for, hvad der er ac-munerne, hvilket er et problem, fordi ceptabelt, og hvor meget vi vil flytte,en kommune er en langt mere kom- fortæller Thomas Rysgaard Jacobsen.6 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 7
  5. 5. 5 SKarpe:p Vibeke Burchard,Sr. project Manager Energiledelse sætter fokusClimate Strategyi Novo Nordisk på de steder i virksomheden1. hvad er jeres mål med energi­ eller organisationen, hvorledelse?Gennem energiledelse har vi mu- en organisatorisk der bruges mest energi. disse enheder også mulighed for aktivt – Der er lang vej for en kom-lighed for at fokusere på de størstesyndere og opdage “fejlforbrug” På . opgave at styre energiforbruget. Hver af disse mune, der vil indføre energiledelse, Energiledelse er derfor enden måde reducerer vi energiforbru-get mest effektivt. Thomas lægger ikke skjul på, at der lig- enheder er således i stand til at starte da der er mange forskellige personer, systematisk måde at nedsætte2. hvad er den største udfordring? ger en stor organisatorisk opgave foran kommunen. En stor gruppe, som han og stoppe op til fem tekniske anlæg, fx pumpe til varmeanlæg, ventilationsan- der skal tages i ed. Det gælder om at tage det første skridt og så ikke gabe virksomhedens forbrug påder skal afsættes ressourcer til tætopfølgning af energiforbruget, hvis kalder ”de grå eminencer”, skal gøres læg og belysningsanlæg. over mere, end det er muligt at komme og samtidig spare penge.energiledelsen skal være optimal.disse konkurrerer med ressourcer til til ressourcepersoner: – Vores allerstørste opgave lige – Det er en utrolig smart måde at sikre sig, at der bliver slukket i byg- igennem. Hun håber, at mange andre kommuner vil kaste sig ud i det: At sætte fokus på overfor-andre vigtige opgaver. det er klartden største udfordring for os. nu ligger i at motivere mange menne- ninger, hvor der ikke er aktivitet, og – Som vi ser med Fredens- bruget giver både god3. hvordan motiverer i jeres med­ sker til at træffe energirigtige valg i hver- faktisk er det sådan, at mange af de borg Kommune, så kan man virkelig samvittighed og penge på dagen. Det er fx en velkendt konflikt, at kommunale bygninger kun har aktivi- nå langt, hvis man vælger at arbejdearbejdere?energispareprogrammet har stort skolens leder vil bruge servicemedarbej- tet i ca. 2500 timer pr. år ud af de 8760 seriøst med energiledelse. Der ligger et bundlinjen.ledelsesfokus. alle energibesparelser derne til at flytte borde, mens teknisk timer, der er i et helt år, siger Thomas kæmpe potentiale for energibesparel-rapporteres ind centralt og fejres. forvaltning gerne vil have dem til at tage Rysgaard Jacobsen og tilføjer: ser, som kommunerne selv kan frem-desuden er energibesparelser en delaf novo nordisks målprogram. ejerskab for at finjustere varmeanlæg- – MinEnergi har i et pilotpro- skaffe, slutter Lene Kuszon. gene. Vi vil gerne sikre, at skoleledere, jekt på en teknisk skole i Herning påvist4. hvad er det sjoveste ved at arbejdemed energiledelse? tekniske serviceledere og servicemed- en besparelse på 42 % på varmeforbru-med energiledelse kan man tale med arbejdere bliver ressourcepersoner, så get, selv om bygningen i forvejen havdefakta og nemt vise ledelsen, at der er de er aktivt medvirkende i processen og et fint styringsanlæg, så for mig at se ergode penge i energibesparelser. deter sjovt at gøre op, hvor meget Co² samtidig får indflydelse. Skolelederen der et stort potentiale for besparelser.man har reduceret gennem energibe- skal bakke den tekniske serviceleder opsparelser, som oven i købet er medmeget fine tilbagebetalingstider. hos og sørge for, at han kommer på kursus Inspiration til andrenovo nordisk er halvdelen af vores og får de rigtige kompetencer til at være kommuner400 projekter med mindre end 1 års del af denne opgave, siger Thomas Rys- Seniorkonsulent Lene Kuszon, der del-simpel tilbagebetalingstid. gaard Jacobsen. tager i projektet, fra Dansk Standard,5. Jeres bedste sparetip? Han tilføjer, at der skal skabes er begejstret for det tætte samarbejdeGennem kortlægning (per område;per ugedag; per time) får man de et stærkt incitament, der er afgørende med Fredensborg Kommune:aha-oplevelser, som serverer ener- for, at kommunen lykkes med projek- – Samarbejdet med Fredens-gisparepotentialet på et sølvfad. start tet. En af metoderne består i at decen- borg Kommune giver Dansk Standardmed ventilationen! tralisere budgetrammen, så energireg- værdifulde input til, hvad det egentlig ningerne fremover flyttes ud til bruger- er, kommunerne behøver for at kunne ne af energien ude i ejendommene. arbejde systematisk med energiarbej- det og for at få alle i organisationen aktiv energistyring involveret. For at hjælpe de enkelte institutioner Hun håber, at værktøjet vil med at holde økonomibudgettet har kunne bruges i mange andre kom- man i Fredensborg Kommune valgt at muner og understreger, at netop fordi gennemføre pilotprojekter med helt kommunerne er en så kompleks or- nye ”aktive” fjernaflæsningsenheder ganisation, er det enormt vigtigt at få fra MinEnergi. Ud over at aflæse var- gjort DS/EN 16001 til en spiselig mund- me-, vand- og elmålere hver time giver fuld for alle i organisationen:8 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 9
  6. 6. 5 SKarpe: 5 SKarpe: p peter Laurits Luke, p Claus ravn, energy Management Teamleder for Grøn project Leader i aarhus­ Campus på Københavns Karlshamn aB (aaK) Universitet 1. hvad er jeres mål med energi­ 1. hvad er jeres mål med energi­ ledelse? ledelse? det er vores mål at bringe energi- hovedmålet på Københavns univer- reduktion på dagsordenen og lade sitet er at reducere energiforbruget den indgå som et strategisk mål og med 20 % fra 2006 til 2013. en reduk- DS/EN 16001 fokusområde i virksomhedens strate- tion af Co²-udslippet fra driften af giarbejde. ved at have et certificeret Ku har en positiv effekt på klimaet. ds/en 16001 er den gældende energiledelsessystem er virksomhe- derudover vil vi gerne demonstrere europæiske energiledelsesstan- den forpligtet til at opfylde de forskel- et samfundsansvar, der kan bidrage dard. virksomheder, kommuner, lige krav, hvilket kan gøre det lettere til positivt omdømme. sidst, men offentlige institutioner m.m. at få prioriteret energireducerende ikke mindst vil vi i kraft af en finansie- kan blive certificeret efter denne projekter blandt de andre projekter i ringsmodel og en incitamentsstruktur standard. virksomheden. frigøre penge til kerneområderne – uddannelser og forskning. I danmark kan store energifor- 2. hvad er den største udfordring? brugere indgå en aftale med at få allokeret ressourcer til energi- 2. hvad er den største udfordring? energistyrelsen om afgiftsfrita- projekterne! det er helt klart at holde energiforbru- gelse på energien, hvis virksom- get nede, når der gennemføres aktivi- heden bliver certificeret efter 3. hvordan motiverer i jeres med­ tetsudvidelser eller moderniseringer energiledelsesstandarden. arbejdere? i særligt energiforbrugende enheder. Gennem oplysning og information eksempelvis er moderne laboratorie- på intranettet, møder, konkurrencer faciliteter ofte mere tekniktunge end og åbenlyse forbedringsprojekter. de forældede faciliteter, der erstattes. Jeg har haft succes med at afholde særskilte kampagner med fokus på: 3. hvordan motiverer i jeres med­ belysning, efterisolering af enheds- arbejdere? operationer, trykluftudbedringer, vi gennemfører adfærdskampagner, vandudlader-systemer og varmegen- der gerne må være sjove og uhøjtide- anvendelse. lige at deltage i, og som har fokus på, at det giver mening at bruge pengene 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde på noget andet end energiregningen. med energiledelse? en af de store motivationer i arbejdet 4. hvad er det sjoveste ved at arbejde er, at optimeringerne ikke er afhæn- med energiledelse? gige af, om der bliver solgt mere af et det er meget motiverende at se, når givent produkt, og at optimeringerne indsatsen lykkes. Fx at forbruget på også giver besparelser de efterføl- Ku faktisk er faldende, og at ledelsen gende mange år. og så er det sjovt fastholder fokus på vigtigheden. at kunne påvirke medarbejdernes adfærd. 5. Jeres bedste sparetip? hold fokus på installationer og bru- 5. Jeres bedste sparetip? gen af bygningerne. der er langt Gå forrest. sørg for, at de første ener- større besparelser at hente her end giprojekter har en 100 % succesrate på klimaskærmen – i hvert fald i en – skab succes fra starten. dokumentér laboratorietung organisation som Ku. dine besparelser ved hjælp af ny- hedsmails og aktivitet på intranettet. skriv en “energihistorie” fx hver må- , ned på intranettet.10 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 11
  7. 7. Ny færgeterminal i Stockholm arkitektfirmaet C. F møller har . vundet konkur- rencen om en ny færgeterminal for stockholms fasteCertificerede færgeforbindelser til Finland og bal- Arkitektfirmaet C. F. Møller er som en af de første i branchen tikum. et vartegn blevet miljøcertificeret efter ISO 14001. Den kendte tegne- både i kraft af en stue har deltaget i mange store projekter i ind- og udland markant arkitektur og en markant bæ- og har forpligtet sig til at arbejde for bæredygtige løsningermiljøforkæmpere redygtig profil. i fremtidens bygninger. målet er, at færge- terminalen skal C. F. Møller deltager i mange internationale arkitektkonkur- være altovervejen- de selvforsynende rencer og er flere gange blevet stillet over for krav om certi- med energi og ficering for at kunne blive prækvalificeret til at deltage. For derved blive miljø- mæssigt forbillede et par år siden tog firmaet springet og gik ind i arbejdet for Arkitektfirmaet C. F Møller vil have . inden for offentligt byggeri. det skal at få en ISO 14001-certificering, og det engagement har mere miljø ind i byggeprojekterne. bl.a. ske ved at integrere solenergi ført meget andet med sig, fortæller partner og arkitekt Lone Wiggers: Som værktøj bruger de blandt andet og vindkraft, fx er bede af solcel- – Vi er gået ind i både ISO 14001 og Global Compact ISO 14001. ler tænkt som et grafisk element i – et FN-tiltag om socialt ansvar, arbejdstagerrettigheder, mil- jø og antikorruption – dels fordi vi gerne vil kunne dokumen- terminalens tag- tere, at vi har et særligt fokus på bæredygtigt byggeri og landskab. planlægning, og dels fordi det er et stigende krav fra bygher- rerne. Miljøcertificeringen handler for os ikke blot om, at vi her i firmaet sparer på vand og strøm osv., men at vi breder 3D rendering, C. F Møller © .12 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 13
  8. 8. Partner og arkitekt Lone Wiggers, C. F Møller . se ideen i at bygge bæredygtigt. Arkitektfirmaet er konstant på jagt efter opgaver med et miljøindhold, men byder også på mere traditionelle opgaver, hvor man så tilbyder miljø- rigtige alternativer til løsningerne. Eksempelvis mere energi- venlige bygninger som passivhuse (et hus med ekstremt lavt energiforbrug), lavere vandforbrug, mere miljøvenlige mate- rialer etc. I Tyskland bygges mange såkaldte passivhuse som enfamilieshuse, og den tendens har C. F. Møller forsøgt at overføre til danske projekter både som boliger og institutio- ner. en effektiv værktøjskasse – Vi har faktisk gjort det siden 2003, men det har taget tid, før bygherrer – både offentlige og private – har fået øjnene op for de mange fordele, der er i at projektere miljørigtigt. Med vores ISO-certificering er det klart for kunderne, at vi er dedikerede til miljøløsninger, samtidig med at certificeringen har betydet, at vi har fået systematiseret hele vores arbejds- 3D rendering, C. F Møller © . proces. Vi har simpelthen fået opbygget en effektiv værktøjs- Bolig+ i aalborg – Vi bestemmer kasse, som vi kan bruge helt konkret i de enkelte projekter, Konceptet udgør det ambitiøse mål – ud over at være energineutral etageboligbe- jo ikke over siger Lone Wiggers. Når C. F. Møller byder på en opgave, tilbyder firmaet byggelse – også at skulle dække husstan- denes generelle elforbrug. byggeriet er det ud til vores kunder ved at tilbyde miljøscreeninger af byg- kunderne, men vi at miljøscreene projektet for at klarlægge, hvor man even- altså 100 % selvforsynende med energi. geprojekterne, arbejder med bæredygtigt design, miljørig- kan påpege tuelt kan forbedre miljøet. Helt enkelt vil C. F. Møller gerne de 60 boliger er udformet som en aftrap- tige materialer osv. Det handler for os om grundlæggende påvirke kunderne til at agere mere miljørigtigt, men firmaet pende form fra 12 til 4 etager, som giver holdninger. Derfor har vi heller ikke en ”miljøafdeling”, for miljøgevinster i er dog også bevidst om, at kunderne har et ord at skulle have en stor sydvendt tagflade, der vender optimalt mod solen og er præcis så stor, det skal være integreret i hele firmaets daglige arbejde. projektet, som sagt. at der kan skaffes det nødvendige areal til energiopsamling til boligerne. samtidig på jagt efter miljøopgaver de måske ikke – Vi bestemmer jo ikke over kunderne, men vi kan påpege miljøgevinster i projektet, som de måske ikke har giver denne energioptimerede form også byen et nyt og meget markant vartegn, C. F. Møller har arbejdet med ISO-certificeringen gennem har tænkt på. tænkt på. I mange tilfælde vil det give kunderne en øko- som vil danne et nyt fokuspunkt mellem nogle år og hyrede blandt andet en ekstern konsulent til nomisk gevinst, og i andre tilfælde et bedre image udadtil. broerne i aalborg. sammen med kvalitetssikringschefen at få arbejdet på skin- Vores mål er at screene alle projekter, siger Lone Wiggers. ner. Lone Wiggers har som partner drevet processen og mo- tiveret ledelse og ansatte til at engagere sig i miljøprojekter, endnu strammere krav og firmaet opbygger løbende en kompetencedatabase, så Arkitektfirmaet C. F. Møller satser gerne på de meget mil- man i de enkelte projekter kan trække på de bedste kræfter. jøtunge projekter. Det er typisk projekter, hvor man stiller – Hvis miljøledelse skal bruges aktivt og være en strammere krav til miljøet end de gældende myndighedskrav grundpille i virksomheden, kræver det tid og engagement og bygningsreglementer, og hvor der eksempelvis er tale om – og ikke mindst ledelsens opbakning. Det er bestemt ikke miljøcertificerede eller -deklarerede bygninger, som fx sva- noget, man kommer sovende til, understreger Lone Wiggers. nemærkede bygninger eller passivhuse. I C. F. Møller er 20 Miljørigtig projektering kræver, at bygherrerne kan af medarbejderne uddannet som ”superbrugere” inden for14 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 15
  9. 9. Foto p C. F Møller .miljøaspekter, og de udbreder deres viden til andre medarbej-dergrupper, når der sammensættes projektgrupper. De kom- En fleksibelmer også med input til firmaets miljødatabase og bidrager standardsåledes til at øge den samlede videnskapital i virksomheden. miljøstandarden Iso 14001, som arkitekt- Certificeringen efter ISO 14001 og Global Compact firmaet C. F møller er blevet certificeret . efter, er en international standard, der kanhar ikke haft som udgangspunkt at stille virksomheden bruges af både store og små virksomheder.bedre i konkurrencen – faktisk var man bevidst om, at detkunne koste ordrer, hvis man takkede nej til opgaver, hvor Certificeret for konkurrencens skyld mange danske virksomheder, der gennemman ikke kunne få miljøkrav med i projektet. Men på sigt er årene er blevet certificeret efter Iso 14001,Lone Wiggers overbevist om, at virksomheden som certifice- har gjort det, fordi det var nødvendigt af konkurrenceårsager. men i dag har virk-ret miljøfrontkæmper skaber et godt brand og en synlighed, somhederne ofte andre årsager til at fåsom giver konkurrencefordele, i takt med at internationale en certificering, fortæller seniorkonsulentbygherrer fokuserer mere på miljø og bæredygtighed. mads bo andersen fra dansk standard. – de oplever, at certificeringen dels erTvinges til at sige nej til opgaver med til at gøre organisationen mere effek- tiv og dels giver de ansatte tid og plads til– Global Compact tvinger os eksempelvis til at efterleve nog- at udvikle nye kompetencer og kreativitet.le spilleregler, som betyder, at vi kan blive nødt til at sige nej det gælder både de store produktionsvirk-til opgaver, ligesom nogle måske vil vælge os fra, når de ved, somheder med mange miljøproblematik- ker og serviceorganisationer som fx kom-at vi stiller krav om antikorruption og ordentlige arbejdsfor- muner og forsyningsvirksomheder.hold hos entreprenører og underleverandører. Men andre vil Brug fornuften, og find guldettil gengæld vælge os til, når de ser, at vi har en systematisk Certificering efter Iso 14001 kræver entilgang til miljø og socialt ansvar og har en internationalt an- indsats af virksomheden og dens ledelse.erkendt disclaimer i vores kontrakter. Vi er gået fra at have Dragen/institution, Odense der skal sættes tid af til systematisering og måske uddannelse, men mange opda-3 procent miljøtunge projekter til 30 procent på tre år, så ger, at de allerede internt i virksomheden den integrerede institution er en af deudviklingen går vores vej, understreger Lone Wiggers. første institutioner i danmark, der er op- har mange af de elementer, der skal til ført som passivhus, dvs. at energiforbru- for at opnå certificering. eksempelvis har Hun bemærker også, at det er blevet lettere at mo- – Det kræver tid at få alle til at forstå værdien af at get – og dermed Co²-udslippet – er kraftigt mange virksomheder politikker for ener-tivere bygherrer og investorer til at bygge miljørigtigt og be- tænke miljø- og byøkologi ind i alle projekter, men vi – og minimeret. byggeriet anvender mange giforbrug, for sund mad, for miljørigtigenytte stabile underleverandører. De store pensionsselskaber andre – forsøger at putte en smule ind, hver gang vi har materialer med det nordiske miljømærke indkøb osv., og det kan der nemt bygges svanen, der fortæller, at der er tale om videre på. miljøstandarden handler nem-og offentlige bygherrer har både økonomiske og etiske inci- chancen, og vi ved, at strenge myndighedskrav er med til lig ikke om at vende bunden i vejret på minimal miljøbelastning.tamenter til at have rene linjer og arbejde for et bedre miljø, at generere innovation. Inden for miljøprojektering laver vi hele virksomheden, men om at bruge den selve byggeriet er foregået så bæredyg- sunde fornuft og se, hvor ”guldet” liggerog det er der adskillige eksempler på rundt om i Danmark. som udgangspunkt snarere evolution end revolution, og det tigt som muligt i alle faser. Fx er miljø- for den enkelte virksomhed. har vi erfaringer for, at vi kommer længst med, understreger belastende materialer fravalgt, og ener- giforbruget ved opførelsen er minimeretMange gode miljøeksempler Lone Wiggers. – ofte har certificeringen en enorm effekt ved at anvende præfabrikerede elementer på engagementet i virksomheden, ogSåledes har arkitektfirmaet C. F. Møller tegnet et Company med kort montagetid. desuden giver den et blåt stempel, somHouse for NCC i Kolding, hvor man har reduceret energifor- den arkitektoniske idé er en enkel og klar betyder, at man kan byde ind på opgaver, geometrisk form i to plan, hvor børnenes hvor et kriterium er en international mil-bruget med 25 procent i forhold til det nyeste bygningsreg- opholdsrum er lagt i den lyseste, sydlige jøstandard. desuden ”taler man sammelement – et byggeri, som tilhører den ”prisbevidste” ende. ende. de to niveauer er forbundet af trap- sprog” som kunder og leverandører med Et andet eksempel er en børneinstitution i Sanderum per og ramper, der er i tråd med arkitektu- de samme standarder, og det gør det ofte rens geometri og samtidig er tænkt til at nemmere at lave projekter på tværs afpå Fyn, hvor man har opført et såkaldt passivhus, og et tredje grænserne, fremhæver seniorkonsulent stimulere og udfordre børnenes sanser ogeksempel er HEP-huset, et værested i Stenløse, der ligeledes motorik. niels madelung, dansk standard.er opført som passivhus.16 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 17
  10. 10. Illustration p Majbrit Linnebjerg Elbiler er fremtiden i Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup vil være et ”sundt sted at være” – også på transportområdet. Derfor gør kommunen nu klar til elbiler.18 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 19
  11. 11. Test-en-bil er med i en stribe af initiati- ver, som indgår i høje-Taastrup Kommunes klimaplan 2009-2013 for at reducere Co²-Inden længe vil det være praktisk mu- udledningen. Kommunen har blandt andetligt at skifte sin benzinbil ud med en termograferet 2000 boliger fra luften for atelbil i Høje-Taastrup Kommune. Kom- afsløre varmespild, og man samarbejder medmunen er nemlig i fuld gang med at lokale foreninger og virksomheder om at til-udbrede en infrastruktur for elbiler, byde pakkeløsninger til energirenovering afder skal kobles sammen med Høje- parcelhuse.Taastrup Station, som er et af landetsvigtigste knudepunkter. I samarbejdemed Better Place undersøger kom-munen i øjeblikket, hvor kommunensladestandere skal placeres, så det givermening for borgerne. Herefter er detplanen, at et netværk af ladestandereskal vokse frem i kommunen og gøredet praktisk muligt – og nemt – at ejeen elbil. Borgmester Michael Ziegler (C)ser frem til at tilbyde borgerne en bæ-redygtig transportmulighed: – Der er ingen tvivl om, at Better Place’s serviceydelseelbiler er en del af løsningen på kli-maudfordringen. Derfor vil vi også på til elbilbrugeretransportområdet gøre noget aktivt opgave at udpege de relevante steder, kender geografien og den nuværende godt eksempel på en kommune, der better Place er i gang med at udvikle serviceydelser, der skal gøre det nemt for elbilbrugere at eje en moderne elbil.for, at fremtiden bliver til virkelighed. hvor der skal stå ladestandere. Herefter infrastruktur meget bedre end os, for- følger med udviklingen og giver bor- better Place vil tilbyde serviceløsninger til både elbiler medKommunens nye infrastruktur gør det vil Better Place opstille standerne. Høje- tæller Marianne Wier. gerne den tryghed, de har brug for, når fast batteri og elbiler med udskifteligt batteri. Produkternemuligt for os at realisere vores ambi- Taastrup Kommune forventer, at kom- de skal vælge bil. kommer på markedet i anden halvdel af 2011 og kan blandt andet indeholde:tiøse mål på klimaområdet. Netværket munen skal have 8-10 ladestandere. Kommunerne skal følgeaf ladestandere skal binde vores CO²- – Better Place har i løbet af udviklingen elbil­ambassadører på vej p opsætning af ladestander i hjemmet og på arbejdspladsen.neutrale bydel sammen med resten af juni-august fundet frem til, hvor det vil Better Place samarbejder på nuvæ- Men hvordan er det så at køre i en el-kommunen og vil desuden understøtte være relevant at opstille ladestanderne. rende tidspunkt med 17 kommuner og bil? Det vil borgerne i Høje-Taastrup p software i bilen, som guider til nærmeste batteri- skiftestation og derved sikrer rækkevidde på tværsvores mulighed for at konvertere kom- Intentionen er, at de første ladestan- forventer, at antallet vil stige markant: Kommune kunne svare på fra efter- af danmark uden at skulle stoppe og lade op.munens bilpark til elbiler, siger Michael dere er installeret inden nytår, fortæller – Allerede i 2011 vil vi se et året, hvor Høje-Taastrup Kommune iZiegler. Marianne Wier fra Better Place. stærkt udbud af elbiler i Danmark. Hvis samarbejde med CHooseEV stiller 10 p softwaren i bilen kommunikerer også med lade- stander og elnet, så opladningen blandt andet tager hensyn til, hvornår der er meget vedvarende energi Han pointerer, at også folk En af de konklusioner, man er de skal blive en succes, må infrastruk- elbiler gratis til rådighed for familier tilgængelig, samt at nettet ikke overbelastes lokaltfra store dele af forstæderne vil kunne nået frem til undervejs, er, at man i ud- turen, der oplader elbilerne, være på i kommunen tre måneder ad gangen af for mange tilsluttede elbiler.pendle klimavenligt til København ved gangspunktet vil lade hjemme og kun i plads. Antallet af ladestandere og bat- over en periode på tre år.at parkere elbilen ved en ladestander få situationer i det offentlige rum. Der- teriskiftestationer må følge udviklingen – Projektet hænger godt sam- p adgang til batteriskiftestationer.på Høje-Taastrup Station og fortsætte for er det nu en udfordring for Better i efterspørgslen på elbiler – derfor er men med, at vi er i gang med at for- p adgang til elbilbatteri.herfra med toget. Place at finde ud af, hvordan man kan det vigtigt, at kommunerne er med og berede kommunens infrastruktur til læs mere på www.betterplace.com servicere dem, der bor i lejlighed eller får planlagt deres infrastruktur, siger elbiler. Det vil give os masser af videnInfrastrukturen skal parkerer offentligt. Marianne Wier og tilføjer: om elbiler og ikke mindst et stort an- better Place udbyder serviceydelser til elbiler, herunder adgang til better Place’s ladeinfrastruktur. Ydelsen sælgesgøre det nemt – For os handler det hele tiden – Vi kan ikke forvente, at bor- tal elbil-ambassadører i Høje-Taastrup i forhold til antal kørte kilometer. better Place blev stiftet afBetter Place er udset til at hjælpe Høje- om: Hvordan kan vi gøre det her, så det gerne investerer i en elbil, hvis de ikke Kommune. Vi har allerede oplevet en shai agassi i 2007 og har hovedsæde i Californien. I danmark etablerede better Place sig i 2009 og beskæftiger i dag 40Taastrup Kommune med at skabe infra- bliver nemt for borgerne? Her lærer vi kan se en samlet plan for infrastruktur helt enorm interesse – så det tegner medarbejdere.strukturen for elbiler. På baggrund af meget ved at være i en gensidig dialog til intelligent opladning af elbiler for godt for elbilen i Høje-Taastrup Kom-en række kriterier er det kommunens med fx Høje-Taastrup Kommune. De sig. Her er Høje-Taastrup Kommune et mune, siger Michael Ziegler.20 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 21
  12. 12. Foto p Poul-Erik Larsen Bright Bornholm har taget ISO 26000 til sig, fordi der er et stort markedsføringsmæssigt potentiale i at kunne profilere Green sig som værende blandt de første i verden, der arbejder struktureret med CSR. Island Bornholm satser bæredygtigt med CSR-standarder. Standarderne for CSR, ISO 26000 og DS 26001, går godt i spænd med Bornholms vision om en 100 % grøn og attraktiv ø og om et samfund, hvor der handles ansvarligt både miljømæs- sigt og etisk. Denne vision hedder Bright Green Island, og den er udtryk for et ønske om at være et eksempel på, hvordan et helt samfund bliver CO²-neutralt, og en tro på, at Born- holm kan bidrage i løsningen af de klimamæssige og sociale udfordringer, verden står over for. En så gennemgribende trans- formation af et helt samfund kræver handling, og Bornholm er allerede nået langt. Mere end 24 % af øens energi- forbrug kommer i dag fra vedvarende energi, og ser man på strømforbruget22 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 23
  13. 13. ... det, der gør den ambitiøse vision realistisk, er blandt andet et stærkt offentligt-privat samarbejde ...alene, kommer 33 % fra vindmølle- Netop derfor er standardernekraft. Men der er stadig langt igen, og for CSR særligt egnede til dokumenta-det, der gør den ambitiøse vision reali- tion af CSR-aktiviteter, da den interna-stisk, er blandt andet et stærkt offent- tionale standard ISO 26000 er blevet tilligt-privat samarbejde, involvering af i et samarbejde mellem 430 eksperterborgerne via projekter og kampagner, og 175 observatører fra mere end 90udvikling og implementering af ener- lande og 40 internationale organisa-givenlige løsninger og en forretnings- tioner. Den danske standard DS 26001plan, der sikrer, at transformationen er bygger på den internationale, men ta-økonomisk rentabel. ger skridtet videre, da det bliver muligt at blive certificeret efter denne, så manet stempel på samfunds­ kan få bevis for, at man arbejder sam-mæssigt ansvar fundsmæssigt ansvarligt. Planen er daNetop det stærke offentligt-private også, at Bornholm Hotels skal certifice-samarbejde gør sig gældende i forbin- res efter DS 26001, så de får et stempeldelse med implementeringen af CSR- til at vise omverdenen, at de har tagetstandarderne. I første omgang er det alle de hensyn, som standarden fore-turistbranchen, der får glæde af initia- slår.tiverne. Her er der et tæt samarbejdemellem kommunen, Business Center ISO 26000 understøtterBornholm og de virksomheder, som er vores visionmed i projektet. Ifølge Business Center Bornholm er En af de deltagende virksom- CSR-standarderne en indgang til atheder er Bornholm Hotels, der driver arbejde med forretningsdrevet sam-Radisson Blu Fredensborg Hotel, Ho- fundsmæssig bæredygtighed på entel Griffen og det nye Diamant Spa. større skala, der både får indflydelse påDirektøren for Bornholm Hotels, Birte bornholmske virksomheder, medarbej-Jensen, er begejstret for projektet, dere og borgere på Bornholm.for med implementeringen af de nye – Når vi har taget ISO 26000 tilCSR-standarder får de hele pakken, da os på Bornholm, er det først og frem-standarderne omfatter både miljø, for- mest, fordi den på alle måder under-brugerforhold og lokal samfundsinvol- støtter vores vision. Bright Green Islandvering. Birte Jensen pointerer: er ikke noget, vi er, det er noget, vi – Det er vigtigt for os med en gør, siger Camilla Sandfeld fra Businessstandard, som alle forstår. Center Bornholm.24 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 25
  14. 14. Ud over de oplagte markeds- Hvad er CSr­standarder?føringsmæssige fordele er implemen- ISO 26000 er en internationalt udviklet vejledningteringen af standarderne desuden om samfundsmæssigt ansvar, men uden krav. Fra Svanemærkede hotellermedvirkende til at opnå en omfattende dansk side har man ønsket at udvikle en standard,organisations- og kompetenceudvik- som virksomheder og organisationer kan certifice-ling. Camilla Sandfeld slutter af med res efter. Derfor er der sideløbende med den inter-en invitation: nationale standard udviklet en dansk standard, DS – Vi byder velkommen til øen, 26001, som er baseret på de principper, områder oghvor fremtiden er 100 % grøn og sam- emner, som beskrives i ISO 26000. Begge standarderfundsmæssigt bæredygtig. udgives ultimo 2010. DS 26001 er en ledelsessystemstandard for samfundsmæssigt ansvar, der integrerer struktur fra ISO 9001 med indhold fra ISO 26000 og gør det muligt for virksomheder og organisationer at blive certificeret. Dansk Standard har i samarbejde med andre danske aktører deltaget aktivt i udviklingen af stan- darderne for samfundsmæssigt ansvar og har derfor en unik indsigt i og viden om standardernes indhold. På gynger og Vi byder velkommen til øen, hvor fremtiden er 100 % karruseller 541-643 Svanemærket tryksag grøn og samfundsmæssigt bæredygtig. ”At tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen” sådan , lyder en gammel revyvise. Men når det gælder svanemærkede hoteller, er der både overskud på klimakontoen og virksomhedskontoen. Foto p Tomas Bertelsen26 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 27
  15. 15. Svanemærket hjælper Scandic med at styre res- sourceforbruget og giver en konkurrencemæssig Miljømærkerne står for skrappe miljøkrav fordel – hensyn til sundhed – god kvalitet. 541-643 Svanemærket tryksag De langsigtede mål med Blomsten og Svanen er at trække produktion og forbrug i en mere miljøvenlig retning. Mange typer virksomheder og produkter kan blive miljømærket – fx virksomheder som hoteller, campingpladser, vaskerier, renserier og bilvask samt produkter som brændeovne, tekstiler, møbler, rengøringsmidler og personlige pleje- produkter. Bæredygtighed, styr på ressourcerne – I Scandic mener vi, at en virksomhed skal kende og bedre økonomi sine miljømæssige udfordringer og gøre noget ved dem. El- Svanemærkede hoteller er en god forretning. Hotelkæden lers vil kunderne fravælge os. Svanemærket hjælper os med Radisson Blu er i hvert fald ikke i tvivl om, at det er en god at identificere vores udfordringer og opstille kriterier for de investering at blive svanemærket. foranstaltninger, vi skal tage. Mange af vores kunder kræ- – Svanemærket er et stærkt miljøsignal, og det er ver en systematisk miljøindsats af deres udbydere, og sva- umagen værd at erhverve, da det giver os en forsikring om, nemærkningen giver os en konkurrencemæssig fordel i for- at vi drifter vores hotel på en ansvarlig og ressourceminime- handlingerne med de store virksomheder. rende måde, samtidig med at det er et positivt signal at kun- Derudover har det hjulpet hotelkæden med at få ne sende til omverdenen, fortæller General Manager Peter styr på ressourceforbruget: Laursen, Radisson Blu, hvor fem ud af kædens otte hoteller i – Scandic har arbejdet med miljøhensyn og ressour- Danmark kan bryste sig af mærket. cebesparelser siden 1994 og fik det første svanemærkede – Ved at blive svanemærket er vi kommet over den hotel i Oslo i 1998. Svanemærket har hjulpet os med at læg- højeste overligger rent miljøcertificeringsmæssigt. Forret- ge pres på os selv og holde fokus, så vi fortsatte i den rigtige ningsmæssigt har vi fået det ud af det, at vores ressource- retning. Og over en 10-års periode har vi sparet 11 millioner forbrug er blevet reduceret – når vi er dygtigere til at slukke på energi, 2,7 millioner på vand og 5,3 millioner på affald, lyset, minimere og sortere vores affald, får vi lavere omkost- uddyber Inger Mattsson. ninger. Vi tror på, at både de enkelte gæster og firmaer med en miljøprofil vælger os, fordi de kan bo hos os med god Leverandørerne er med samvittighed, siger Peter Laursen. Også leverandørerne bliver involveret, så de kan levere de pro- Scandichotellerne, som har svanemærket 22 hotel- dukter, der efterspørges af de bæredygtige hoteller. Det be- ler ud af 23 rundt om i Danmark, har erfaringer, der ligner. tyder øget indtjening og konkurrencefordele for de leveran- CSR-ansvarlig Inger Mattsson siger: dører, der kan vælger at gå denne vej – og større miljøeffekt.28 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 29
  16. 16. Om Svanen og Blomsten de to miljømærker har som en af deres to grundpræmisser at opnå gevinster for klima og kemikalier – uden at kvaliteten sættes over styr. samtidig skal mærkerne fungere som en konkurrenceparameter. Sådan profiterer forretningens bundlinje og klimaet af Svanen: p Konkurrencefordele fx i form af aner- kendelse i branchen og fordele i for- handlinger med andre virksomheder. p Tillid og forbedret image hos forbru- gerne. p lavere omkostninger og energi- besparelser pga. reduceret ressource- 541-643 forbrug. Svanemærket tryksag p dokumenteret miljøledelsessystem og information om stedets miljø- politik. p I danmark er 30 hoteller nu svane- mærkede, mens sverige har over 250 svanemærkede hoteller, Finland 28, og norge omkring 50. – Det har krævet langsigtet indkøbsarbejde at finde sanne Møller fra Miljømærkning Danmark.de rigtige leverandører, fortæller Inger Mattsson fra Scandic, – Desuden må et hotels sauna ikke være tændt heleog Peter Laursen fra Radisson Blu istemmer: tiden, og hotellets nyindkøbte lavenergipærer og lysstofrør – Vi har måttet bede vores leverandører ændre på de skal have lang levetid, uddyber hun.produkter, de leverede til os. Og det var en lang proces for Det enkelte overnatningssted vælger selv, hvilke afenkeltes vedkommende, men med god velvilje er vi kommet de pointgivende krav man ønsker at opfylde for at nå deti mål, og mange har været proaktive i processen, forklarer fastsatte antal ”miljøpoint” og dermed blive miljømærket.Peter Møller Laursen fra Radisson Blu og fortsætter: – Et hotel kan fx købe spildvarme til opvarmning, be- – Leverandørerne har samme interesse som os i at hovsstyre ventilationen og købe el eller varme, der stammerkunne tilbyde de bæredygtige produkter og tjenester, og de fra vedvarende energikilder såsom vind, sol eller vand, slutterer derfor indstillet på at leve op til efterspørgslen. Fx er de Susanne Møller.renserier, vi bruger, blevet miljømærkede, da det er en godforretning, siger Peter Laursen.Obligatoriske og valgfrie kravI svanekriterierne er der fokus på hele produktets livscyklus,herunder ressourceforbrug og energianvendelse. Svanemær-kede hoteller lever op til ambitiøse grænseværdier for ener-giforbruget, som skærpes løbende. Kriterierne er en kombi- Svanekriterierne stiller indirekte også krav tilnation af obligatoriske krav og nogle valgfrie, pointgivende hotellets leverandører. Radisson Blu har væretkrav. Kravene til hotellets energiforbrug er obligatoriske. igennem en omstillings- – Fx skal al udendørs belysning være behovs- eller proces med deres leve- randører, der har gavnettidsstyret, ligesom der skal bruges lavenergipærer, siger Su- begge parter.30 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 31
  17. 17. Foto p Tine Harden en smart by er også en energirigtig by. og for at være energirigtig er det vigtigt, Man skal at byen reducerer udledningen af Co². Flere byer har derfor vedtaget klima- planer, der fastlægger, hvordan udled- ningen af Co² kan mindskes. Én af dem turde være er København, som er gået skridtet vide- re med planer om at blive Co²-neutral. ambitiøs 32 DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING DANSK STANDARD p ENERGY CONSULTING 33

×