Finansminister Bjarne Corydons tale på DANSK IT's konference Offentlig digitalisering 2014 - på vej mod d-land
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Finansminister Bjarne Corydons tale på DANSK IT's konference Offentlig digitalisering 2014 - på vej mod d-land

on

  • 335 views

Fra DANSK IT's konference "Offentlig digitalisering 2014", 19.-20. marts 2014 i Musikhuset Aarhus. www.dit.dk

Fra DANSK IT's konference "Offentlig digitalisering 2014", 19.-20. marts 2014 i Musikhuset Aarhus. www.dit.dk

http://www.dit.dk/events/2014/03/19-offentlig-digitalisering-2014.aspx

Statistics

Views

Total Views
335
Views on SlideShare
335
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
4
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Finansminister Bjarne Corydons tale på DANSK IT's konference Offentlig digitalisering 2014 - på vej mod d-land Finansminister Bjarne Corydons tale på DANSK IT's konference Offentlig digitalisering 2014 - på vej mod d-land Document Transcript

    • Finansminister Bjarne Corydons tale på DANSK IT's konference Offentlig digitalisering 2014 – på vej mod d- land. Musikhuset Aarhus, torsdag den 20. marts 2014. *Det talte ord gælder* God eftermiddag, alle sammen. Det er dejligt at være tilbage i Århus! Man får et blødt punkt for den by, der har været ens studieby. Men der er sket meget siden, jeg gik rundt og klogede mig i universitetsparken om Foucault, NATOs intervention i Kosovo og rationel choice-teori. Nu står jeg her som finansminister og snakker om noget mere håndgribeligt, nemlig digitalisering. For digitalisering er håndgribeligt og det skal være håndgribeligt. Selvom de fleste af os, der beskæftiger sig med området, ikke forstår de komplekse systemer, der ligger bag digitalisering og velfærdsteknologi, så skal digitalisering i det offentlige tre meget håndgribelige ting: 1) Gøre hverdagen lettere for borgerne, gøre dem selvhjulpne og sikre en tidssvarende service. 2) skabe moderne rammer for de ansatte, så ensformige – og til tider nedslidende – opgaver erstattes af opgaver, der skaber mere værdi for borgerne og et interessant arbejde for medarbejderne. 3) Og så skal digitalisering spare vores samfund for penge, det kan jeg lige så godt sige helt klart. For kolde kroner brugt på fx frimærker eller sagsbehandling kan meget hurtige blive til varme hænder – som det så slidt hedder – et andet sted i det offentlige. Derfor skal vi gribe de teknologiske muligheder for at skabe en bedre, mere moderne og serviceminded offentlig sektor, der er tilpasset borgernes og virksomhedernes behov. Og vi er godt på vej med denne omstilling, der er helt naturlig – ikke mindst, når man ser, hvordan de digitale muligheder i mange år er blevet brugt i den offentlige sektor. [Hvor står det offentlige lige nu?] Som I ved, blev det sidste år gjort obligatorisk for virksomhederne at kunne modtage Digital Post. Og 1. november i år er det så borgernes tur: fra november vil flere og flere breve, underretninger og meddelelser fra det offentlige bliver sendt med digital post og ikke på papir. Samtidig introducerer vi gradvist en række obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Sidste år kom 29 nye områder til – blandt andet anmeldelse af rotter og ansøgning om begravelseshjælp. Eller ’fra rotte til grav’, som nørderne i Digitaliseringsstyrelsen kalder det. I løbet af foråret kommer tredje bølge selvbetjening på plads. På listen står fx byggetilladelser, folkepension, separation og parkeringslicens. Så flere og flere vil opleve, at den daglige service bliver digital service. Og det er jo netop ideen! Målet er nemlig, at 80 pct. af den skriftlige kommunikation mellem os i det offentlige og borgerne og virksomhederne bliver digital allerede inden udgangen af næste år. Det er i international sammenhæng meget ambitiøst! Men det er et realistisk mål. For Danmark ligger næsten altid helt i top i internationale undersøgelser af digitalisering og borgernes it-parathed. Og nogle steder går det rigtig stærkt. I Gladsaxe Kommune klares 98 pct. af ansøgningerne om det blå EU- sygesikringskort digitalt. Og i januar måned alene havde borger.dk over 1,9 millioner besøg. Det bekræfter mig i, at omstillingen er rigtig og realistisk. [Digitalisering i medierne] Men der vil være bump undervejs – det kan ikke undgås ved så store omstillinger. Når jeg skimmer aviserne på vej på arbejde – og prøver at undgå siderne med meningsmålinger – må jeg konstatere, at også medierne har opdaget, at det går stærkt med digitaliseringen i disse år. Det ligger jo i mediernes natur, at enkeltsager fylder det meste, og at det for det meste er de dårlige enkeltsager, der tages fat på. Således også på digitaliseringsområdet. Og selvom det undertiden er usagligt og unuanceret, det der står, så er der på nogle områder noget om snakken. For der er rum for forbedringer i vores del af butikken. Vi i den offentlige sektor skal blive bedre til
    • at gentænke arbejdsgangene og udnytte de digitale muligheder for at effektivisere servicen – vi skal ikke spille på tre eller fire heste, hvis vi kan nøjes med en eller to. Tag et eksempel som at skrive et barn op til daginstitution – og her taler en af hverdagens eksperter, for det har jeg gjort fire gange efterhånden. I dag klares opskrivningen digitalt – og tak for det. Men efter det er klaret efter alle kunstens regler digitalt, så er der eksempler på, at borgere i nogle kommuner herefter bliver belemret med en række papirgange for at svare på, om de vil tage imod pladsen til deres barn. Det er åbenlyst ikke er en smart og effektiv proces. Det skal vi gøre bedre. Det er også drønhamrende vigtigt, at vi alle sammen – i staten, regionerne og kommunerne – er med til at formidle den store omstilling, vi har igangsat, til borgerne. Det kom vi sent i gang med over for virksomhederne i forhold til digital post – selvom vi jo nåede godt i mål inden deadline 1. november. Det skal ikke komme bag på nogen, at de skal tilmelde sig Digital Post fra den offentlige sektor. Det har 1,6 millioner danskere heldigvis allerede gjort. Og det skal også være klart for alle, at man derefter – lige som man tjekker sin fysiske postkasse, sine sms’er eller sin hotmail – også skal huske at tjekke sin digitale postkasse! For det er her, vi i det offentlige fremover i stigende grad vil sende breve, blanketter og underretningspapirer. Odense Kommune har faktisk allerede fra 1. april valgt at overgå til obligatorisk Digital Post til borgerne. Det er jeg personligt meget glad for. For det vil give både dem og os væsentlige erfaringer, som vi kan bruge frem mod den 1. november. [Danskerne er klar] Heldigvis kan vi se, at danskerne er parate til digital kommunikation. Senest gik danskerne næsten amok for 14 dage siden, fordi det var muligt at se sin årsopgørelse. [På én enkelt uge tjekkede 3,2 millioner danskere deres årsopgørelse på skat.dk.] Så man må sige, at når der er penge på højkant, så bruger danskerne deres NemID flittigt. Og NemID fungerer jo faktisk rigtig godt i borgernes øjne, selvom det med jævne mellemrum udsættes for kritik. Vores nyeste tal for brugertilfredsheden med NemID viser, at 4,1 millioner danskere har i dag NemID – OG at hele 94 procent af brugerne er tilfredse med løsningen. Det nærmer sig jo nordkoreanske tilstande! Og for det ikke skal være løgn, så de ældste bruger over 60 og de mest flittige brugere af NemID. OG de mest tilfredse brugere (med en tilfredshed på hele 96 procent!). OG de har størst tillid til løsningen. Med andre ord virker det som om, at når de ældre er på nettet, så er de faktisk også rigtig glade for de mange digitale tjenester. Og mon ikke tallet for brug af og tilfredshed med løsningen får et hop opad, når vi præsenterer NemID og en udgave af Digital Post til mobile platforme, så vi også kommer ud på de flader, unge bruger? Men inden vi bliver for tilfredse med, hvor godt det går, skal vi huske på, at det ikke er alle danskere, som er lige fortrolige med computere, internet og smartphones. Derfor er der også hjælp at hente i hele landet på biblioteker og borgerservicecentre, ligesom ældreorganisationerne gør en knippelstærk indsats for at hjælpe vore ældre borgere på nettet. Og selvfølgelig skal de, der ikke bliver digitale, uanset hvilken hjælp og støtte de får, hjælpes på anden vis. Det er klart. [Det er den rigtige vej at gå] Så jeg mener klart, at kursen er den rigtige. Digitalisering betyder mere frihed og fleksibilitet i borgernes hverdag, bedre arbejdsgange for medarbejderne, nye forretningsmuligheder for virksomhederne. OG et bedre ressourceforbrug fra vores fælles pengekasse. Og dermed flere penge til kernevelfærden. Tænk bare på, at alene ved at droppe frimærker og rudekuverter lyder gevinsten på én milliard kroner hvert eneste år, når vi er helt i mål. Og med digital selvbetjening er beløbet også omkring en milliard kroner årligt. Det er ressourcer, der kan bruges på velfærd andre steder i det offentlige.
    • Sat helt på spidsen vil jeg hellere bruge en krone mere på kræftbehandling. På ældrepleje. Eller på undervisning af vores børn, end på en ekstra konvolut. [Myndighederne skal gøre en indsats for at blive klar] Men for at digitalisering bliver en fordel for slutbrugerne, så skal de konkrete løsninger også fungere. Og her skal der vist ikke mange klik til for at erkende, at vi i det offentlige er et stykke fra at nå i mål! For det første handler det om at sikre, at de enkelte myndigheder er klar til fuld digital kommunikation. Rygtet vil vide, at de offentlige myndigheder er lidt fodslæbende i forhold til at få sendt deres breve til den digitale postkasse. Her skal vi altså oppe os! Det budskab må I gerne tage med hjem i dag! At være klar til digital kommunikation handler også om at ruste de medarbejdere, der møder borgerne i det daglige. Her har lederne i de enkelte borgerservicecentre, biblioteker osv. et stort ansvar for at gå foran og sikre, at medarbejderne forstår og er klædt på til opgaven. En anden udfordring handler om brugervenlighed i de digitale løsninger. Lad os i denne intime kreds sige det, som det er: en del selvbetjeningsløsninger på offentlige hjemmesider døjer med brugervenligheden. Vi skal gøre op med uforståeligt bureaukratsprog. Løsninger, der ikke er intuitive. Og løsninger, der ikke er gjort tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser – eller noget helt fjerde. Vi skal gøre det meget bedre her. Vi kommer til at arbejde med at forbedre brugeroplevelsen de kommende i de kommende år. Her kunne man jo opfordre til, at grundige brugertests af løsningerne vinder mere frem. Og omstillingen til mobile platforme ligger naturligt i kortene de kommende år. En tredje udfordring er håndteringen af it-sikkerhed. Vi skal sikre, at borgerne kan føle sig trygge – også når de bevæger sig rundt på nettet. Det skal det offentlige sikre gennem aftalerne med leverandørerne og ved at overholde de relevante standarder. Og leverandørerne skal selvfølgelig levere bomsikre løsninger. [Digital velfærd] Nu har jeg talt en del om beregninger, blanketter og bureaukrati. Og, som jeg har for vane ved næsten enhver lejlighed, også en lidt om økonomi. Næste store skridt i den digitale omstilling af velfærdssamfundet er at bruge teknologi til at forny den måde, vi leverer selve kernevelfærden til borgerne. I september sidste år lancerede regeringen, kommunerne og regionerne i fællesskab en Strategi for digital velfærd. Strategien betyder, at vi i langt højere grad udbreder de effektive og velafprøvede løsninger. Derfor har vi nu igangsat den første nationale udbredelse af velfærdsteknologi – blandt andet vasketoiletter, spiserobotter og løftegrej i plejesektoren. Fordelene ligger lige for: Med en spiserobot kan den unge mand med spastisk lammelse i højere grad selv indtage morgenmaden i det tempo, der passer ham. Det er ikke svært at forestille sig, at det i høj grad giver større livskvalitet og frihed i hverdagen. Og et vasketoilet betyder, at flere ældre borgere kan klare det allermest private selv. Samtidig med, at hjemmehjælperen og so-su assistenten får færre arbejdsopgaver i slidsomme stillinger. Det er sund fornuft for alle involverede. Når man dertil ligger, at projekterne, når de er fuldt udbredt i 2017 vil frigøre mindst en halv milliard kroner i kommunerne. Hvert år. Ja, så er det bare med at komme i gang. [De næste skridt] Hvad er de næste skridt? Jo – de næste par år vil vi igangsætte yderligere initiativer, hvor digitale velfærdsløsninger skal afprøves i storskala. Erfaringerne fra storskala-projekterne skal give os den nødvendige viden til at hurtigt udbrede flere nye løsninger nationalt. Det er tale om en slags ’ketchup-effekt’, hvor vi forventer, at udviklingen lige pludselig vil gå meget stærkt. Et helt oplagt område er ’telemedicinsk hjemmemonitorering’, som det så mundret hedder… Det skal rykke behandling og monitorering af patienterne ud af hospitalet og hjem i trygge rammer. Det er ikke en fjern fremtid – vi er faktisk allerede i gang! I slutningen af i år vil vi have resultaterne fra to storskalaprojekter om hjemmemonitorering af forskellige lidelser med deltagelse af i alt 3.400 patienter, 18 kommuner og 3 regioner.
    • Kort fortalt får patienterne it-udstyr med hjem. Og de registrerer og indsender selv relevante sundhedsdata, fx vægt, blodtryk mv. til sundhedspersonalet. Målet er, at patienterne dermed kan undgå indlæggelser eller hyppige kontroller på hospitalet. Eksempelvis afprøver Region Nordjylland telemedicin på patienter med KOL i svær eller meget svær grad. Dermed indføres for første gang i Danmark hjemmemonitorering i den daglige drift i hele regionen. Det betyder, at alle regionens 11 kommuner, alle praktiserende læger og alle relevante patienter i målgruppen indgår. Forventningen er, at vi med erfaringerne fra de to store projekter vil udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til alle relevante patienter i hele landet. Og det vil ske hurtig: over bare 3-4 år. [Afrunding] Ja, vi har mange skibe i søen. Og jeg har langt fra været inde på alt det spændende, der sker i den offentlige sektor i disse år. Men inden min tale stritter i for mange retninger, vil jeg slutte med at opremse de ting, som jeg i særlig grad håber, I vil tage med herfra i dag. - Alle jer, der er her i dag, har på den ene eller anden måde et væsentligt ansvar for at levere til implementeringen af det offentliges it-ambitioner. Vi og I skal fokusere på at få de allerede aftalte løsninger til at virke, få tilpasset arbejdsgangene til det bedre og få høstet gevinsterne ved digitaliseringen. Jeg vil også gerne understrege, at den enkelte myndighed, der ’skifter kanal’ og overgår til at digital kommunikation, har en særlig vejledningsforpligtelse (som det så mundret hedder) over for borgerne. - I har også en vigtig rolle i at sikre hurtigere udbredelse af de gode løsninger, så vi hurtigere får taget teknologien i brug over hele landet. Når it-pionerer i kommunerne afprøver innovative velfærdsløsninger, så tænk i større skala, præcise før-målinger og grundige evalueringer – vi skal sikre os, at vi systematisk finder ud af, hvad der virker og ikke gør, så vi ved, hvad der giver mening at udbrede nationalt. - Og så vil jeg gerne slå et slag for, at I bevarer den gode energi og engagement og gerne giver mig og særligt Digitaliseringsstyrelsen endnu flere gode indspark og ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre. Og ikke mindst – og det er et vigtigt ”og” – samtidig sparer de næste milliarder! Tak for opmærksomheden.