Dansk
litteraturs
  KANON
  Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11 - 2004
Dansk litteraturs kanon
Rapport fra Kanonudvalget
Dansk litteraturs kanon
Rapport fra Kanonudvalget




Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11 - 2004
Undervisningsmini...
Dansk litteraturs kanon                                                    Bestilles (UVM 6-295) hos:
                    ...
Indhold




 7   1. Indledning


12   2. Fra 1994 til 2004


15   3. Tidsafgrænsning


17   4. Læselyst og læsefærdigheder...
Indledning
1




    Kanonudvalget fremlægger med denne rapport tre             samlet forfatterskab eller særlige værker,...
Indledning



                                                                            for danskere end for nordmænd, o...
Indledning



personlige udvikling. I senere afsnit vil vi beskæftige    fælles for de europæiske kulturer, om end der kan...
Indledning



                                                                          det fremgår af de aftrykte lister ...
Indledning



Kanonudvalget vil gerne medvirke til at indkredse de      pen, og man har haft mange hensyn at afveje, men
f...
Fra 1994 til 2004
     2




         Ordet kanon kan følges langt tilbage i tiden. Det er        krete anbefalinger til s...
Fra 1994 til 2004



tekst, der formår at fange og fængsle læsere ud over     adskille begrebet klassiker fra begrebet kan...
Fra 1994 til 2004



                    indlevelse og overskridende forståelse. Opfattet på        tilkendegivelser, skal...
Tidsafgrænsning
3




    Der er forfattere, der synes skabt til at blive deres      end den tidsånd, han blev udtryk for,...
Tidsafgrænsning



                  få år skulle kunne forekomme helt løjerlige, har vi
                  besluttet at ud...
Læselyst og læsefærdigheder
4
    i folkeskolen


    Dansk skole har en smuk tradition for at lade lysten                ...
Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen



                          stå indholdet af ældre litterære tekster, skyldes d...
Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen




Danske elevers afkodningsfærdigheder


•   25% af eleverne er usikre læsere ...
Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen



                          Hvis afkodningen ikke er automatiseret, beslaglægge...
Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen



dem på skærmen og høre en digital højtlæsning.               ter for arbejdet...
Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen




                                            Asger Jorn: Ørnens ret. 1951
   ...
Kanonpædagogik
5




                                                                              blot harmonisk overleve...
Kanonpædagogik



                 nisk nok til den eneste forfatter, der er nævnt med                  siepædagogik indgi...
Kanonpædagogik




Anna Ancher: Fru Ane Brøndum i den blå stue. 1913
                        Tilhører Skagens Museum
    ©...
Kanonpædagogik



                 legiet selv at have både det litteraturhistoriske stillads   faget skulle “tage udgangs...
Kanonpædagogik



                                                          om 1700-tallets astronomi. Bagefter er der en ...
Kanonpædagogik



                 sigtighed lægges på skolens hjemmeside, så alle kan           Førlæsning -
            ...
Kanonpædagogik



tekstens kanonstatus og gør den tydelig for eleverne.     modtagelige for tekstens måske fremmede udtryk...
Kanonpædagogik



                 skuespillere osv. Alle kneb gælder i kampen mod           man går en omvej ad det moder...
Kanonpædagogik



ændrer sig, når værket fremføres på en bestemt            Det empatisk meddigtende kan udvides til andre...
Kanonpædagogik



                 indtryk, men kun hvis eleverne mærker ægte engage-
                 ment og læseglæde h...
Den fælles kanon
6




    Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber,    Folkeviser
    som udvalget mener, at ...
Den fælles kanon




             Kalkmaleri i Skibby kirke
                   © Nationalmuseet



34
Den fælles kanon



genkendelig verden, som fx i ridderviserne. Universet      og lærere siger, man skal, har man truffet ...
Den fælles kanon



                   Og så var Holberg kunstner. Han levede og åndede i        med faste vendinger som “...
Den fælles kanon




                C.W. Eckersberg: Madam Schmidt. 1818
                        Olie på lærred, 157,5 x ...
Den fælles kanon



                   Danske teenagere deler stadig den unge Oehlen-             land”, “Den signede dag ...
Den fælles kanon



grundprincipper for folkeskolen, der har haft               Med En Landsbydegns Dagbog fra 1824 og det...
Den fælles kanon



                   bryder så op igen. Tilfældets poesi rykker læserne ud      heder), men også hele væ...
Den fælles kanon




Carl Christian Constantin Hansen: Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på ...
Den fælles kanon



                   Overgangen fra statisk bondesamfund til moderne             Henrik Pontoppidan (185...
Den fælles kanon



Per (1898-1904) og De dødes Rige (1912-16). Her           Danmark. Han beskriver i noveller, romaner o...
Den fælles kanon



                                                                              ikke. Med sine modige og...
Den fælles kanon




                            Jais Nielsen: Afgang! 1918
                     Tilhører Storstrøms Kunst...
Den fælles kanon



                   med sin beslutning om at gå i hundene lægger sit            har dannet model for fo...
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Dansk Litteraturs Kanon
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Dansk Litteraturs Kanon

4,489 views
4,223 views

Published on

0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total views
4,489
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
30
Actions
Shares
0
Downloads
16
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Dansk Litteraturs Kanon

  1. 1. Dansk litteraturs KANON Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11 - 2004
  2. 2. Dansk litteraturs kanon Rapport fra Kanonudvalget
  3. 3. Dansk litteraturs kanon Rapport fra Kanonudvalget Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11 - 2004 Undervisningsministeriet 2004
  4. 4. Dansk litteraturs kanon Bestilles (UVM 6-295) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som 1401 København K nr. 11 - 2004 og under generelle tværgående temaer, herunder værdier E-mail: forlag@uvm.dk og indhold Fax nr. 3392 5219 Tlf. nr. 3392 5220 Oplysninger om ophavsret fremgår af de respektive billedtekster eller hos boghandlere Forfattere: Kanonudvalget. Udvalgets sekretærer har været Steen Harbild, Stefan Hermann og Steen Lassen, Uddannelsesstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse og repro: Malchow A/S, Ringsted Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard Illustrationer: Kunstnernes navne fremgår af de respektive billedtekster Fotos: Fotografernes navne fremgår af de respektive billedtekster 145 834 gaskyrT Trykt med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af svanemærket Omslag: Grafisk Himmel Forsidefoto: Jakob Carlsen/Polfoto: Udsnit af Per Kirkebys maleri Uden Printed in Denmark 2004 titel i gangbroloftet, der forbinder Diamanten med det gamle bibliotek hen over Christians Brygge 1. udgave, 1. oplag, oktober 2004: 11.000 stk. ISBN 87-603-2401-5 ISBN (WWW) 87-603-2403-1 ISSN 1399-2279 Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) ISSN 1399-7386 Internetadresse: pub.uvm.dk/2004/kanon Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen
  5. 5. Indhold 7 1. Indledning 12 2. Fra 1994 til 2004 15 3. Tidsafgrænsning 17 4. Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen 23 5. Kanonpædagogik 33 6. Den fælles kanon 52 7. Tillæg til folkeskolen 60 8. Tillæg til de gymnasiale uddannelser 68 9. Afsluttende bemærkninger 69 10. Resumé 72 Bilag: Hvad læser de i dag? 5
  6. 6. Indledning 1 Kanonudvalget fremlægger med denne rapport tre samlet forfatterskab eller særlige værker, men til lister over forfatterskaber til anvendelse i folkesko- minimum én tekst af de anførte forfattere. lens og de gymnasiale uddannelsers danskundervis- ning. Endvidere karakteriserer udvalget, således som Vi skelner altså mellem forfatterskaber, som efter kommissoriet beder om, i kort form de udvalgte udvalgets opfattelse skal læses, og forfatterskaber, forfatterskaber, ligesom rapporten bringer afsnit om som vi mener er så vigtige at læse, at vi varmt kan litteraturlæsningen og dens vilkår. anbefale dem. Hensigten med denne skelnen er på den ene side at sikre fælles litterære referencer for Vi har arbejdet os frem til en obligatorisk liste til eleverne, på den anden side at undgå en gennemført brug i såvel folkeskole som i de gymnasiale uddan- stram binding af tekstvalget. nelser. Denne liste kalder vi “Den fælles kanon”. Herudover fremlægger vi sektorspecifikke vejledende Kommissoriet taler om danske forfatterskaber. Udval- lister med forslag til læsning i henholdsvis folkeskole get har udvidet feltet ved at medtage sagaerne og og de gymnasiale uddannelser, idet vi gør opmærk- Henrik Ibsen på listerne. Det er der stærke grunde som på, at flere af de forfatterskaber, der læses i fol- til. Sagalitteraturen betragtes som en fælles nordisk keskolen, med lige så stor ret kan læses i de gymnasi- kulturarv, der i dansk litteratur har sat sig mærkbart ale uddannelser, ligesom man kan gå den anden vej præg også på langt senere litterære strømninger. og undertiden introducere tekster fra gymnasielisten Henrik Ibsen betjente sig, navnlig i den tidlige del tidligere i forløbet. I begge tilfælde gælder, at der af forfatterskabet, af et skriftsprog, det daværende med forfatterskaber ikke henvises til læsningen af et dansk-norske fællessprog, som i dag er lettere at læse 7
  7. 7. Indledning for danskere end for nordmænd, og han indgik i et Udvalgets kommissorium nordisk kredsløb, som ikke er videreført i nyere tid. Hans tilhørsforhold til den danske scene og den Det er udvalgets opgave at komme med forslag til, hvilke centrale danske kulturdebat var lige så stærk som til norsk danske forfatterskaber gennem tiden eleverne i henholdsvis folke- kultur og teater. skolen og de gymnasiale uddannelser bør stifte bekendtskab med gennem danskundervisningen. Litterære værker fødes ikke som klassikere; et fåtal af dem viser sig at blive det. Udvalget har besluttet, at De anbefalede forfatterskaber skal kort karakteriseres, og der skal forfatterskaber, der først udfolder sig efter 1965, ikke sikres en sammenhæng for de elever, der vælger at tage en gymnasial medtages på listerne. Det indebærer naturligvis ikke uddannelse efter folkeskolen. nogen despekt for nyere litteratur, som selvfølgelig skal indgå i undervisningen under alle omstændighe- Udvalgets anbefalinger kan, i det omfang det skønnes formålstjenligt, der. Der er forskel på en læreplan og en kanon. også være ledsaget af anbefalinger om, hvornår i forløbene det Senere afsnit vil behandle tidsafgrænsningen og klas- vurderes mest oplagt at inddrage de foreslåede forfatterskaber. sikerbegrebet – i forlængelse af det tidligere kanon- udvalgs betænkning. Udvalgets arbejde skal ses i forlængelse af “Dansk litteraturs kanon” (Undervisningsministeriet, 1994), og anbefalingerne forudsættes at Den obligatoriske liste rummer som nævnt forfatter- være i overensstemmelse med Fælles Mål for faget dansk. skaber, som mange elever vil møde to eller flere gange i deres skoletid. De anførte forfattere læses altså både Udvalgets rapport forventes at have et omfang på 15-25 sider og af de mindre og de større elever, og mange vil erfare, forventes afleveret til undervisningsministeren 1. oktober 2004. at læsningen antager nye former i takt med elevernes 8
  8. 8. Indledning personlige udvikling. I senere afsnit vil vi beskæftige fælles for de europæiske kulturer, om end der kan os med litteratur- og kanonlæsningens muligheder, være betragtelige forskelle mht. fremtrædelsesform, ligesom der til inspiration bringes en række konkrete gennemslagskraft og kronologi. ideer, typografisk markeret i rammer. Meget i de moderne livsformer modarbejder den for- Faget dansk er ligesom de øvrige skolefag kultur- dybelse og indlevelse, litteraturlæsningen stiller krav bærende. I dansk er det en væsentlig opgave at gøre om, og læsefærdigheden er ikke tilfredsstillende. Op både den samtidige og den ældre litteratur til en del mod 20 procent udvikler ikke en tilfredsstillende sik- af elevernes bagage. Møder de ikke de litterære klas- kerhed i læsning i løbet af skoletiden, og helt op i sikere i skolen, er mulighederne senere hen begræn- ungdomsuddannelserne kan det være problematisk sede. Vi har biblioteker og netbaserede tekstbaser af at bede elever læse længere tekster, specielt hvis tek- høj kvalitet, men smagen for litteratur skal udvikles i sterne er af ældre dato. Mange elever har fravalgt skolen; de elektroniske medier har i den henseende læsningen som hovedkilde til information, og det ikke meget at byde på. kan naturligvis sætte begrænsninger for lysten til også at bruge læsning til oplevelse og perspektivud- Læsning af litterære klassikere kan ved siden af sit videlse, hvad der er afgørende i danskundervisnin- hovedformål medvirke til at udvikle elevernes gen. Der er opstået en ond cirkel: Ikke så få lærere omverdensforståelse og især deres kendskab til men- begrænser tekstlæsningen for overhovedet at komme neskers vilkår op gennem historien, både her og i i dialog med eleverne, hvilket indebærer, at eleverne andre kulturer. Kommissoriet taler alene om dansk læser mindre end før og dermed bliver endnu ringere litteratur, og deri ligger naturligvis ikke en forestil- til at læse litteratur. Og det ser heller ikke ud til, at ling om, at den kan stå alene. Den nye gymnasie- avislæsning er videre udbredt blandt skoleelever. reform lægger da også op til et styrket samarbejde mellem fagene, og litteraturlæsning egner sig glim- Mange lærere udfører et stort og fortjenstfuldt arbej- rende dertil. De fleste store kulturelle bevægelser er de for at fremme læsefærdighed og læselyst, og som 9
  9. 9. Indledning det fremgår af de aftrykte lister over prøve- og eksa- Udvalget har haft følgende sammensætning mensopgivelser, er mange klassiske forfatterskaber stærkt repræsenteret. Ikke desto mindre kan der være Jørn Lund (fmd.), dir., Det Danske Sprog- og Litteraturselskab grund til med jævne mellemrum at drøfte, hvad der Johannes Riis, dir., Gyldendal er vigtigere end andet. I disse årtier har udviklingen Lene Møller, seminarielektor, Frederiksberg Seminarium på nationalt, europæisk og internationalt plan ført til Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen, folkeskolen et intensiveret kulturmøde; indflydelsen fra ikke Joakim Garff, lektor, Søren Kierkegaard Forskningscenteret mindst amerikansk kultur er ikke til at ignorere. I Kirsten Skov, lektor, Tørring Amtsgymnasium den situation er det naturligt, at vi her i landet, som Dorte Heurlin, lektor, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg det er tilfældet i andre lande, må spørge os selv: Morten Hesseldahl, dir., Bonnier Forlagene Hvad har vi at byde på, på hvilken måde har vi for- Bodil Fogh, adjunkt, Hillerød Handelsskole valtet den europæiske og nordiske kulturarv, og hvad Marianne Zibrandtsen, rektor, Aurehøj Amtsgymnasium er det særlige ved dansk kultur? Hvorfor skal vi fast- Thomas Bredsdorff, professor, Københavns Universitet holde vores sprog, hvis vi ikke kan se værdien af den Jens Smærup Sørensen, forfatter kultur, der er formet på dansk? Hvad har vi at bidra- Klaus P. Mortensen, professor, Det Danske Sprog- og Litteratursel- ge med i en europæisk virkelighed, der ikke blot vil skab. repræsentere forskellige manifestationer af ameri- kansk påvirkning? Den gode litteratur kan være med Udvalget har fået bistand fra: til at besvare de spørgsmål og er i sig selv udtryk for Steen Harbild, undervisningskonsulent, Undervisningsministeriet dansk kultur og sprog. Kan vi stiltiende se på, at ele- Steen Lassen, studielektor, Undervisningsministeriet verne ikke sikres et kvalificeret møde med de vigtig- Stefan Hermann, chefkonsulent, Undervisningsministeriet ste danske forfatterskaber? 10
  10. 10. Indledning Kanonudvalget vil gerne medvirke til at indkredse de pen, og man har haft mange hensyn at afveje, men forfatterskaber, som kan være særlig vigtige og udvik- vi har undladt at insistere med henblik på at kunne lende – i respektfuld dialog med skolen; vi vil gerne levere et indspil, som ikke stritter i alle retninger. En understrege, at de anlagte kvalitetsvurderinger natur- kanon er jo en rettesnor. ligvis kan anfægtes, og at der også er store udsving i kvaliteten af de tekster, de kanoniske forfattere har skrevet. Hvor en værkkanon kan pege mod bestemte På udvalgets vegne tekster, vil en forfatterkanon stille lærerne friere i deres tekstvalg. Kvalitet giver sig da heller ikke her Jørn Lund ud for at være en objektiv størrelse, og et udvalg, der Formand skal give anbefalinger til brug i skolen, kan natur- ligvis ikke se bort fra den pædagogiske sammen- hæng, de udvalgte forfatterskaber skal indgå i. Udvalget har hen over foråret og sensommeren arbejdet for lukkede døre, men har med interesse fulgt den engagerede debat om en kanon i folkesko- len og de gymnasiale uddannelser, som blev igangsat af særligt professor Torben Weinreich. Udvalget afgiver sine anbefalinger i enighed. Der har naturligvis været divergerende synspunkter i grup- 11
  11. 11. Fra 1994 til 2004 2 Ordet kanon kan følges langt tilbage i tiden. Det er krete anbefalinger til skolerne, men indkredser klas- overleveret fra græsk, og det kendes også fra hebra- sikerbegrebet og fremlægger centrale synspunkter på isk. Det betegner en rettesnor, en forskrift, en forteg- danskundervisningen og dens vilkår. Rapporten hvi- nelse over tekster eller forfatterskaber, som skal læses. ler på den grundpræmis, at litteraturen er en værdi i En kanon kan være fastlagt ud fra kulturelle eller sig selv og afviser kategorisk enhver form for instru- religiøse kriterier; den ret, der gælder for den katol- mentalisering af litteraturundervisningen. Der skal ske kirke, kaldes eksempelvis kanonisk ret. undervises i litteratur, ikke med. Det anses for væ- sentligt, at eleverne møder højtkvalificerede eksem- Der kan altså være tale om et obligatorisk udvalg af pler på dansk sprog fra tidligere perioder og fra nyere retsregler, hellige skrifter, bønner – eller kunstværker. tid. Et sådant læserepertoire kan undertiden inde- Og denne brug af ordet er ældre end den aktuelle – bære en udfordring af den sproglige bevidsthed og et om danske litterære forfatterskaber eller tekster. incitament til sproglig udvikling. Men 1994-rappor- Ordet er historisk set det samme som skytset en ten finder ikke, at det mest centrale synspunkt på lit- kanon. Grundbetydningen er “rør” – og derfra udgår teraturen kan hentes i sprogundervisningens begre- betydningen “målestang”, “rettesnor”, “forskrift”. ber og kategorier. I den danske debat om tekstvalget i skolens littera- Grundpræmissen for rapporten udspringer af det turundervisning placerede begrebet sig magtfuldt, da daværende udvalgs opfattelse af, hvad der udmærker der først i 1990’erne blev nedsat et kanonudvalg af den litteratur, som alle bør møde på et eller andet undervisningsministeren. I 1994 kunne det frem- tidspunkt i deres liv, og som betegnes med begrebet lægge en betænkning. Den munder ikke ud i kon- klassiker. En klassiker er den lille eller store litterære 12
  12. 12. Fra 1994 til 2004 tekst, der formår at fange og fængsle læsere ud over adskille begrebet klassiker fra begrebet kanon: “For sin umiddelbare samtid. I kraft af sin universalitet, kanon findes allerede inde i klassikerne som en sam- der berører både det fælles og det personlige i læse- mensat bagage af kulturelle forudsætninger”. Der- rens erfaringsverden, har klassikeren også en række- med hævdede udvalget også, at en kanon ikke er en vidde hen over de historiske perioder; den vedbliver for evigt fikseret størrelse, men under stadig forvand- at kalde på meningsfulde læsninger hos både læg og ling og forhandling. En kanon må nødvendigvis lærd. Denne flertydighed er nøje forbundet med dis- være udtryk for en selektion, en prioritering. Men se teksters på én gang komplekse og sluttede, stilise- den er ikke en eksklusion. Den er derimod en invita- rede form, der afviser enhver form for autoriseret tion til en diskussion og afklaring af, hvad der på et definitiv tydning og betydning, men tværtimod kon- givet tidspunkt forekommer særlig værdifuldt – ikke stant opfordrer læsere til genlæsning og genfortolk- en afvisning af, at der findes andet, som også er vær- ning. difuldt. Klassikeren bliver på den måde et værk, der igen og En seriøs beskæftigelse med dansksprogede klassikere igen griber læsere og dermed samtidig også en for- vil således være ikke blot et vidnesbyrd om dansk midlende instans, der overleverer indsigter og ansku- litteraturs mangfoldighed, men også om kulturens, elsesformer til nye generationer, som på denne måde “traditionens” foranderlighed og sammensathed. kan træde i dialog med et stykke kulturel fortid som Som et udtryk for en særlig dansk kulturarv er den menige læsere, som udøvende forfattere eller som samtidig en besindelse på, hvordan arvegodset indgår forskere. Hver enkelt tekst er en boreprøve fra lag i i en langt større sammenhæng end den rent lokale. kulturens komplekse formationer. Alene i kraft af, at man i mødet med fortidige, anderledes tekster bliver konfronteret med det frem- Denne egenskab ved klassikeren betragtet i både medartede, ikke umiddelbart forståelige, som kræver, ental og flertal måtte for det daværende udvalg få at man træder ud af den selvspejlende læsning, er lit- den logiske konsekvens, at det ikke er muligt at teraturundervisningen – ideelt set – en indøvelse i 13
  13. 13. Fra 1994 til 2004 indlevelse og overskridende forståelse. Opfattet på tilkendegivelser, skal 2004-udvalget arbejde sig frem den måde er litteraturundervisning ikke anledning mod konkrete anbefalinger. til, at man lukker sig selvtilstrækkeligt om det egne, hverken i personlig eller kulturel forstand. I kraft af deres kompleksitet og deres evne til at tale til men- nesker på tværs af tid og rum er de kanoniske tekster tværtimod altid en udfordring til og en perspektive- rende udvidelse af den forståelse, man på et senere tidspunkt har af de aktuelle kulturelle og eksistenti- elle vilkår. Den litteratur, der er skrevet på det danske sprog, har de dansksprogede læsere særlige forudsætninger for at forstå; den rummer en bred vifte af herlige læsemuligheder, som bør stå til fri disposition for alle i det danske samfund. En kanons opgave er at pege på de vigtigste af disse muligheder og dermed samti- dig rejse en løbende diskussion, som inddrager man- ge andre værdifulde tekster. Vi kan tilslutte os hovedlinjerne i disse synspunkter og ser det som en styrke, at der nok er etableret en kontinuitet, men også er klare forskelle mellem de to udvalgs arbejdsopgaver. Hvor 1994-udvalget lægger hovedvægten på analyse, teori og kulturpolitiske 14
  14. 14. Tidsafgrænsning 3 Der er forfattere, der synes skabt til at blive deres end den tidsånd, han blev udtryk for, den anden at tids fortolkere. De kan have tilknytning til sam- forblive et kuriøst tilfælde. Eller friskheden kan hos fundsbærende befolkningslag, og de kan have tempe- den første efterhånden støve til, afsløre sig som rament til på én gang at være indforståede med og sproglig tæft og intet mere, mens den hos den anden kritiske over for det i tiden fremherskende, politisk kan opdages igen og igen som en grundlæggende og kulturelt, og deres litterære holdning kan udvikle kunstnerisk egenskab. sig måske blot en smule mere avanceret, end den gør hos dén dannede almenhed, der vil fejre dem som De forfattere, der overlever flere århundreder, er som dens store digtere. Og der er anderledes forfattere, bekendt ganske få – nogle har endda kunnet leve i der vil forekomme at skrive i og om en anden ver- meget lange tider, men så pludselig ikke længere. den, end den folk i almindelighed mener, de lever i. Når vi i dag opstiller en liste over de vigtigste forfat- Hvis de overhovedet er kommet ind i deres tid, er tere i vores litteratur, vil man altså kunne savne nav- det aldeles skævt, de kan ikke få dens foretrukne ide- ne, der for et halvt hundrede år siden endnu med er og synsvinkler ind i hovedet, og de vil måske se så stor selvfølgelighed hørte hjemme på den. En eller to uvante sammenhænge, at mulighederne for dialog af dem kan måske engang igen vende tilbage, men selv med andre særlinge må tynde ud. Og der er en generelt er usikkerheden, vilkårligheden i vores valg, tredje slags forfattere, og en fjerde, og der er hyppige naturligvis stærkt tiltagende, jo yngre forfatterskaber kombinationer af dem alle, men om ingen af dem vi har taget stilling til. Der vil, med andre ord, om har man i nogen tid kunnet forudsige, om de ville nogle årtier være adskilligt flere navne at skifte ud på “holde”: blive læst med vital interesse af kommende listens anden halvdel end på dens første. Men for at generationer. Den ene kan vise sig at rumme mere heller ikke de sidste navne på listen om bare ganske 15
  15. 15. Tidsafgrænsning få år skulle kunne forekomme helt løjerlige, har vi besluttet at udelade enhver forfatter, der har haft sin litterære debut senere end 1965. Vi har i vores “fæl- les kanon” kun en enkelt nulevende forfatter med, og vel at mærke en forfatter til værker, der allerede har holdt sig det første halve århundrede. Dermed fraråder udvalget selvsagt ikke læsning af en lang række yngre og meget yngre forfattere. Tværtimod kan vi i denne omgang lade dem være unævnte i sik- ker forvisning om, at de – også i kraft af andre fagli- ge bestemmelser og en livlig udgivelsesaktivitet – fortsat vil blive læst med samme eller endnu større ildhu, end der kan komme selv den allermest kano- niske af alle klassiker-kanoner til del. 16
  16. 16. Læselyst og læsefærdigheder 4 i folkeskolen Dansk skole har en smuk tradition for at lade lysten glide ud af børns bevidsthed. Sådan lyder budskabet drive værket: “Vi har derfor søgt at gøre Bogens igen og igen. Hertil kommer, at mange danske elever Stykker ganske lette at læse (…). Hvad Indholdet har så utilstrækkelige læsefærdigheder, at man ikke angaar, har vi hovedsagelig holdt os til det Stof, der i kan forvente, at et flertal er i stand til at læse så sig selv er fængslende for Smaabørn”, skriver forfat- sprogligt krævende tekster som kanonlitteratur uden terne til Børnenes danske Læsebog i 19031, og dette hjælp. princip for tekstvalg har præget litteraturundervis- ningen i mere end 100 år. Dansk skole har med Mange lærere bliver derfor bekymrede, når talen fal- andre ord i høj grad arbejdet for at styrke den enkel- der på især ældre litteratur. De frygter, at flere af te elevs læseinteresse og gode læsevaner i fritiden. Og værkerne sprogligt og indholdsmæssigt ligger på et det er helt afgørende, at denne tradition fortsætter, niveau, der afskærer en stor del af eleverne fra at for- måske endda i endnu højere grad. stå og senere indgå i samtale om bogen, og at det vil ødelægge deres elevers læseglæde. Lærerne ser Alligevel opstår der med jævne mellemrum bekym- dansktimer for sig, hvor eleverne reagerer med mod- ring for, at danske børn og unge læser for lidt i deres vilje, apati og mindreværd, og at endnu flere elever fritid. Det hævdes, at tv, video og computere har vil opleve, at læsning og litteratur ikke er noget for overtaget bogens plads som de foretrukne medier og dem. Er dette blot en fordom, eller er det en reel det i en sådan grad, at bogen står i fare for helt at risiko? Dette spørgsmål må være vitalt for enhver, der arbejder for at indføre en litterær kanon i skolen. 1) A.P. Andersen, N. Skaarvig og A. Sørensen (1903): Børnenes danske Læsebog, første Del. Her citeret efter: V. Skovgaard-Petersen (red.) Når mange elever oplever, at de har svært ved at for- (1970): Skolebøger i 200 år, s. 120. Gyldendal 17
  17. 17. Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen stå indholdet af ældre litterære tekster, skyldes det Man bruger betegnelsen forestillingsbilleder om de ofte, at deres litterære forudsætninger ikke slår til. mentale scenarier, der udløses af sproget. Disse men- Hvis undervisning i kanonlitteratur skal have nogen tale billeder er ikke identiske med todimensionale værdi, indebærer det derfor ofte et indgående arbejde filmbilleder, og det at opleve en roman er ikke det med teksten i undervisningen. Se eksemplerne i samme som at opleve en film. Helt fra antikken har kapitel 5 Kanonpædagogik. man værdsat billedsprog – og især metaforen – for dens æstetiske virknings skyld. Billedsprog er nemlig særlig velegnet til at fremkalde strømme af visuelle, Læseglæde Hvis børn gennem deres opvækst har haft voksne emotionelle, æstetiske forestillinger og til at fremkal- lyst- og højtlæsere omkring sig, får de store læseople- de følelser. Dermed kan forestillinger og begreber, velser, længe inden de selv kan læse sig til dem. Snart som før var fjerne og vage, blive anskuelige og frem- vil de selv begynde at læse bøger. De vil haste gen- træde som nære. “Hvad sker der, når vi læser? Øjet nem bogens sider for at finde ud af, hvordan det går følger sorte bogstavtegn på det hvide papir fra ven- for personerne i romanen. Så snart bogen er læst til stre til højre, igen og igen. Og væsener, natur eller ende, vil de begærligt gribe efter den næste. “Bogslu- tanker, som en anden har tænkt, for nylig eller for geralderen” kalder læsepædagoger det. Og den ser i tusind år siden, træder frem i vor fantasi.” Så ram- disse år ud til at blive kortere og kortere. mende beskriver Olof Lagercrantz læseprocessen i hans lille bog Om kunsten at læse og skrive fra 1988. “At læse er at opfatte indholdet i skrevne og trykte tekster, idet et forestillingsindhold genskabes på basis Kvalificeret tekstlæsning og umiddelbar oplevelses- af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab læsning bygger på to elementer: præcis afkodning og til tekstens begrebsverden” hedder det i Den Store umiddelbar forståelse. Præcis afkodning er sikker, Danske Encyklopædi. Vores læseoplevelser udspringer automatiseret identifikation af de enkelte ord i tek- af og ledsager litteraturlæsningens genskabte forestil- sten. Hvis den er usikker, bliver forståelsen selvfølge- lingsindhold. lig mere overfladisk. 18
  18. 18. Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen Danske elevers afkodningsfærdigheder • 25% af eleverne er usikre læsere sidst i 1. klasse, dvs. at de ikke er i stand til at identificere lette ord, så de kan læse lette tekster uden hjælp. Vurderet med OS64 i maj 1. klasse, DPU 2003. Repræsentativiteten er dog usikker pga. for stort frafald. • De fleste af disse 25% indhenter aldrig deres jævnaldrende. 18% af de 15-årige, der afsluttede deres skolegang i 2000, havde ikke opnået en funktionel læsefærdighed, de kunne bruge som redskab i deres fortsatte uddannelse. (Jf. J. Mei- ding (2000): PISA 2000 – Læsning. Kommentarer fra seniorforsker Jan Meiding, Danmarks Pædagogiske Universitet på www.uvm.dk) • I begyndelsen af 6. klasse havde 49% af eleverne i 1997 afkodningsvanskeligheder ved læsning af almindelige danske ord. (Jf. J. Chr. Nielsen, L. Møller og G. Gramby (1998): TL-håndbog, s. 205. Psykologisk Forlag.) • I 2000 var danske elevers tekstlæsning i 8. klasse ikke så god, som den var i 1991. Det gjaldt såvel læsehastigheden som læseforståelsen. (Jf. J. Meiding og P. Allerup (2001): Evaluering af Folkeskolen år 2000. Færdigheder i læsning og mate- matik. DPU og Undervisningsministeriet.) • Op mod halvdelen af eleverne i 6.-10. klasse svarede i 1997 ja til spørgsmålet: Er det svært at forstå meningen, når du læser?, når det drejede sig om faglitteratur eller sprogligt mere krævende litteratur. 52% oplyste, at de læste mindre end 2 timer om ugen inkl. lektielæsning. (Jf. J. Chr. Nielsen, L. Møller og G. Gamby (1998): TL-håndbog, s. 177-179. Psykologisk Forlag). • Der er store forskelle i læsestandpunkt mellem skolerne. (Jf. J. Chr. Nielsen (1999): Projekt Danlæs. Delrapport 1, s. 56-60. Danmarks Pædagogiske Institut.) • Nogle kommuner har gennem en målrettet indsats forbedret deres læseresultater markant, fx Lyngby-Taarbæk Kommune, der i 2003 havde nedbragt andelen af usikre læsere i maj 1. klasse til 4,5%. • Nogle skoler, hvor et stort flertal af elever er socialt udsatte eller skal lære dansk som fremmedsprog, har været i stand til at opnå meget gode læseresultater. Det gælder fx i Ballerup Kommune i 2003: 7% usikre læsere i maj 1. klasse. (Jf. M. Thougaard (2003): Orientering om læseudvikling i 1. og 2. klasse i Ballerup Kommune. PPR Ballerup.) 19
  19. 19. Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen Hvis afkodningen ikke er automatiseret, beslaglægger Litteraturlæsningens den læserens opmærksomhed i en grad, der hindrer muligheder umiddelbar forståelse. I nogle læsevaneundersøgelser2 Meget tyder altså på, at sprogligt krævende litteratur oplyser eleverne, at de ikke har lyst til at læse i friti- vil være vanskelig at læse for mange elever, især i fol- den, selvom de betragter sig selv som gode læsere. keskolen. Derfor skal der gøres en særlig indsats over Imidlertid er det en almindelig erfaring, at selvom for dem, hvad enten deres vanskeligheder skyldes mange elever anser sig selv for at være gode til at læsetekniske problemer eller fremmedsproglig bag- læse, så viser deres læseprøveresultater, at de ikke læ- grund. Tages de rette hensyn, viser rigelig tid til ser godt nok. Mange elever har ikke en tilstrækkelig intensiv og omhyggelig læsning hurtigt sin værdi i viden og bevidsthed om egen læsning til at kunne elevernes forbedrede læsefærdigheder, i deres større gennemskue sammenhængen. Spørgsmålet er, om forståelse af teksten og i deres engagement under lit- danske elevers mangelfulde læsefærdigheder spiller teratursamtalen samt i det øvrige litteraturarbejde. en langt større rolle for deres manglende læselyst end Det er vigtigt, at klassens svageste læsere deltager i hidtil antaget. litteraturarbejdet med klassens fælles tekster, også selvom de udelukkende lytter til oplæsning af tek- Det mest udbredte læseproblem både på 3. og 8. sten. I modsat fald risikerer svage læsere, at når de klassetrin er mangelfuld automatisering, og det hæn- endelig er blevet i stand til at afkode klassens fælles ger sammen med for lidt læsning. Derfor er det helt tekster, så er de gået glip af så meget af den litteratur, afgørende, at skolen fortsat arbejder intenst med at de nu selv kan gå videre med. tilskynde eleverne til at læse, og at man afsætter mere tid til den enkelte elevs læsning i skoletiden. Arbejdet med kanonlitteratur kan undertiden med fordel suppleres både med bog, bånd eller cd, hvor teksterne er indlæst i langsomt tempo, så usikre læse- re kan høre teksten, mens de følger med i bogen, eller man må scanne teksterne, så eleverne kan se 2) jf. T. Weinreich (1996): Bøger kan brænde. Danmarks Lærerhøjskole. 20
  20. 20. Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen dem på skærmen og høre en digital højtlæsning. ter for arbejdet, ikke blot i de yngste klasser, men i Sådanne og lignende fremgangsmåder har vist sig hele skoleforløbet. at gøre det muligt for mange klasser og elever at læse de bedste litterære kunstværker med stort udbytte. Heldigvis har mange dansklærere erfaret, at vidt for- skellige skoleklasser uanset social baggrund med begejstring både læser og samtaler om den bedste – også ældre – litterære kunst med stort udbytte. Så måske er årsagen til de utilstrækkelige læsefærdighe- der og den manglende læselyst en helt anden, end den vi sædvanligvis forestiller os. Måske har vi i dansk skole i årevis læst for let og for lidt litteratur i skolen, således at resultatet er mangelfuldt kendskab til det sprog og den litteratur, der er forudsætningen for at kunne læse stor fortællekunst. Måske har vi netop brug for en litterær kanon for at kunne kom- me til at undervise vores elever, så de får chancen for at blive i stand til at kunne læse den allerbedste litte- ratur. Det er vigtigt, at dansklæreren i folkeskolen er engageret i et sådant arbejde og er uddannet til at kunne formidle litterære kunstværker både læse- og litteraturpædagogisk. Og uddannelsessystemet, hjemmene og den enkelte skole udgør centrale støt- 21
  21. 21. Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen Asger Jorn: Ørnens ret. 1951 Olie på masonit, 74,5 x 60 cm Tilhører Silkeborg Kunstmuseum © Silkeborg Kunstmuseum. Fotograf: Lars Bay 22
  22. 22. Kanonpædagogik 5 blot harmonisk overlevering af én bestemt tradition Opgøret med Falkenstjernetyranniet 3 Hvis ideen om en national kanon som et fælles tan- eller udtryk for én kollektiv identitet. ke- og refleksionsafsæt skal virkeliggøres, skal både elever og lærere være bevidste om, hvad de gør, når De forskellige opgørelser af det pensum, der faktisk de læser kanoniske tekster. Læreren skal skabe læses i grundskoler og i de gymnasiale ungdomsud- kanonforventninger hos eleverne og udvikle pædago- dannelser, viser, at mange elever allerede nu stifter giske metoder, der kan understøtte kanonlæsningen. bekendtskab med de forfatterskaber, der henregnes Der skal arbejdes med den overordnede betydning, til den foreslåede kanon. Men realiteterne er des- kanonens forfattere har haft både i deres tid og efter- værre, at eleverne ikke nødvendigvis ved, hvilke tid, så det kan forklares og demonstreres for elever- forfattere de har læst. Der kan være flere årsager til ne, at disse forfatterskaber har betydning ud over dette. Nærliggende er den forklaring, at det ganske deres egen, individuelle sproglige og litterære kvalitet enkelt ikke har været en del af den præsentation og ved at være særlig værdifulde vidnesbyrd om de indramning af arbejdet i klassen, læreren har givet, at historiske veje, ad hvilke vi er kommet til vores de forventningsfulde elever her mødte “en af de nutid. Her er stof, der er gået mod strømmen og største, danske forfattere”. Vi har ikke vaner for den med den. Samlet udgør de en fælles arv; de er ikke slags i Danmark. Elevernes forventninger kræser vi ikke for; de sidder ikke gysende og venter på den dag, de virkelig skal læse Holberg, Oehlenschläger eller H.C. Andersen. 3) Vagn Falkenstjerne redigerede og udsendte sammen med E. Borup Jensen i begyndelsen af 1930’erne i tre bind antologien Haandbog i Dansk Litteratur, som blev fast pensum for generationer af gymnasieele- Den form for ærefrygt reserverer en del af dem iro- ver frem til begyndelsen af 1970’erne. 23
  23. 23. Kanonpædagogik nisk nok til den eneste forfatter, der er nævnt med siepædagogik indgik et opgør med “Falkenstjernety- navn i de officielle bestemmelser om fagenes ind- ranniet” og dermed med kronologisk læsning som en hold: William Shakespeare, der læses i engelsk på A- – indtil da – helt selvfølgelig danskfaglig tilrette- niveau i det almene gymnasium. Måske kunne vi i læggelsesmetode. Nu skulle eleverne motiveres til at Danmark lære noget af den måde, man nationalt og læse, læse af interesse og lyst, og det mente man pædagogisk i England sikrer, at alle kender ham. Der bedst kunne gøres gennem temalæsning – fx om er systematisk opbygget en forventning om, stolthed familien, om kærlighed, om mad og drikke. Det vir- over og fælles forståelse for, at ham skal man kende. kede, for så vidt at eleverne blev motiverede; man Enhver elev, der undervises efter det engelske “natio- mente også, det var en hjælp for de mange nye elever nal curriculum”, kommer faktisk til en skriftlig eksa- fra gymnasiefremmede miljøer. Spændende antologi- men i et drama af Shakespeare i 14-årsalderen4. På er til undervisning bygget op over temaer så dagens denne måde opnår et flertal af eleverne i engelske lys. Alt dette gik hånd i hånd med den nykritiske skoler et kendskab til hans tekstunivers, et vist citat- litteraturteori, som satte teksten i centrum for det beredskab og en viden om hans største figurer, så de danskfaglige arbejde og skubbede de forhadte kom- forstår, hvad der menes med Hamlets tøven, Ofelias mentarhæfters viden om forfatternes privatliv og vanvid, Macbeths ambitioner osv. I Danmark har vi tidens særpræg til side. På universiteterne betød skif- ikke tradition for noget lignende, måske nærmest tet også et opgør med fagets klassiske grundlag. Her tværtimod. Vi har med en vis systematik nedbrudt gik det især ud over de studerendes grammatikalske elevernes kendskab både til de store forfattere og til studier og viden om sproget, som gled i baggrunden den litteraturhistoriske kronologi. til fordel for kommunikationsanalyse og pragmatik. Der kan – desværre – godt gives en historisk forkla- I løbet af bare et tiår tabte gymnasieeleverne fornem- ring på dette nedbrud. I 1970’ernes danske gymna- melsen af kronologi, og deres yngre lærere stod med kun sparsomme evner til at undervise i det danske sprog og dets grammatik. De ældre lærere nød privi- 4) Jf. http://www.qca.org.uk/ages3-14/downloads/ks3_en_changes.pdf 24
  24. 24. Kanonpædagogik Anna Ancher: Fru Ane Brøndum i den blå stue. 1913 Tilhører Skagens Museum © Skagens Museum. Fotograf: Svend Thomsen/ COPY-DAN Billedkunst 20040450 25
  25. 25. Kanonpædagogik legiet selv at have både det litteraturhistoriske stillads faget skulle “tage udgangspunkt i elevernes situation”, intakt og den sproglige viden som ballast i lærerger- har desværre undertiden bragt danskundervisningen ningen og tøvede måske derfor med at råbe vagt i ud i fagligt set tynde projekter, begrundet i et ønske gevær. At vise bekymring for udviklingen i faget ville om ikke at stille for store krav. Hellere læse det, de jo til forveksling ligne fagligt og pædagogisk bag- kan, end kræve, at de skal kunne noget mere. stræb. Men resultatet er, at nutidens elever, både i grundskolen og i gymnasiet, udtrykker en stærk kro- Der er altså tegn på, at der generelt er behov for en nologisk sult. De mangler forudsætninger for at pla- skærpelse af litteraturpædagogikken, således at skolen cere og perspektivere tekster og forfattere i tidsperio- kan styrke elevernes “litterære kompetence”. Bestræ- der, hvis årstal og stilistiske særtræk de ikke er fortro- belsen går ud på at lære dem at sætte ord på deres lige med. Sideløbende er der vokset en vældig inter- allerede eksisterende fornemmelse for en teksts gen- esse for forfatterliv og biografiske studier frem; i den re, stil og tone. Her stilles der særlige krav til læreren læsende offentlighed opnår romanbiografier om store om at give eleverne øjne at læse ældre tekster med. forfattere og historiske personligheder imponerende læsertal. Dansklærere ude i landets skoler arbejder naturligvis allerede lige nu under indtryk af tidsånden med Det stærke fokus på temalæsning med brug af brede pædagogisk at sikre, at eleverne bliver mere bevidste tekstudvalg, hvor elever kan opleve, at brugstekster om, hvad de læser. Udviklingen er i gang, og denne (avis, reklame, popsang) tilsyneladende læses på lige kanons dagsorden synes da også i helt overvejende fod med mere krævende digterværker, har oven i alt omfang at være blevet til i medvind, også i de faglige det andet medvirket til at sløre selve begrebet littera- miljøer. Når vi i det følgende med eksempler og illu- tur. Der undervises ofte mere “med” litteratur end “i” strationer uddyber, hvad vi mener med kanonpæda- litteratur, for litterære tekster er gode vejvisere ind i gogik, er det altså især for at konkretisere, hvad der andre tidsaldre, fremmede miljøer, nye synsvinkler på faktisk foregår i undervisningen allerede. verden. En typisk 1980’er-formulering om, at dansk- 26
  26. 26. Kanonpædagogik om 1700-tallets astronomi. Bagefter er der en elev, Kanonlæsning i praksis Det vil være vigtigt i udviklingen af en egentlig der spørger: “Det kan da godt være, at Erasmus kanonlitteraturpædagogik at medtænke den moderne Montanus er en blærerøv, men han har jo ret. Hvor- elevtype, for hvem det at læse litteratur, ja at læse i for skal han så ydmyges?” Fysiklæreren kender også det hele taget, er i hård konkurrence fra andre mere stykket, interesserer sig for videnskabshistorie og kan umiddelbart appellerende medier. Desuden må det bidrage med en perspektivrig tolkning. nye pædagogiske kompetencebegreb, der ligger til grund for læreplanerne i de gymnasiale uddannelser i Dansklærerfaggruppen på den enkelte skole må afta- den nye gymnasiereform, inddrages. Begrebet kom- le, hvordan man lokalt arbejder med kanonforfatter- petence indebærer, at det er elevernes aktive anven- skaberne, og hvordan de kan få den opmærksomhed, delse af det, de lærer, der skal stimuleres, ikke deres der er nødvendig, hvis projektet skal lykkes. Det kan passive viden. være, der skal reserveres en fællestime om året til et kanonrelevant projekt; det kan være, at man finder, Omsat til kanonlæsningen må dette betyde, at ele- at opgaven bedst løses i “almen studieforberedelse” i verne allerede i skolen lærer at aktivere deres kanon- fællesskab med andre fag, måske netop med andre viden, både når de skriver, holder mundtlige oplæg sprogfag. og diskuterer i klassen/studieretningen, fx ved at orientere sig ud fra dansk litteraturs fyrtårne også i Metadimensionen andre fag end dansk. Konkret kunne vi fx forestille En af de afgørende kvalitative forskelle mellem “før os, at eleverne udarbejder en særlig kanonmappe og efter 68-pædagogik” er, at en lærer i dag altid må med både lærerens arbejdspapirer og elevens egne være bevidst om sine valg af stof og undervisnings- noter og refleksioner fra arbejdet i dansk og evt. metoder og parat til at begrunde dem over for elever, andre fag med kanonens forfatterskaber. Et eksem- forældre og anden offentlighed. Læreplaner – og de pel: Klassen har læst Holbergs Erasmus Montanus, og resultater, de medfører i form af elevernes karakterer fysiklæreren er på gæsteoptræden med en forelæsning – skal i henhold til loven om åbenhed og gennem- 27
  27. 27. Kanonpædagogik sigtighed lægges på skolens hjemmeside, så alle kan Førlæsning - se og analysere på dem. Desuden har eleverne ifølge Glimt fra klasseværelset bestemmelserne medindflydelse på undervisningens • En Bach-fuga skærper sansen for Kingo. indhold og tilrettelæggelse. • Et billede af Edvard Weie åbner øjnene for I den nationale kanons glansperiode blev eleverne Tom Kristensens ordmalerier. • uden diskussion præsenteret for en række tekster Inden mødet med Herman Bangs frøkener med tilhørende noter og realia (jf. det ovenfor arrangeres en udstilling på katederet af omtalte “Falkenstjernetyranni”). Kriterierne for valg gammelt mellemværk og broderier. Og den af forfattere og værker i den gamle mellem- og real- modige lærerinde kunne den dag være iført skole og gymnasiet var lærernes (inden for de givne hat og handsker - og fortælle om ugifte kvin- rammer) og ikke til diskussion – ej heller, at der ders vilkår for 100 år siden. kunne være valgt nogle andre. • Et foto af Rifbjerg i sin konvertible flyder kan vække en anden slags interesse, end den en Sådan er det ikke længere. Kanonpædagogen med- tekst fra Konfrontation umiddelbart (ikke) tager altid en meta-dimension i sin undervisning og fremkalder. får eleverne til at overveje de kanoniske forfatteres status: Hvorfor har netop (nogle af ) denne forfatters tekster vist sig at være så slidstærke, at de overlever i Danmark? Hvorfor er der så få kvindelige forfattere, flere århundreder og taler på deres sære og dog gen- der er optaget i kanonklassen? kendelige dansk til mennesker, der lever under helt anderledes materielle og sociale forhold? Er der Kunsten er at vise det filter frem, som nationens lit- historiske forklaringer på, hvorfor den ene og ikke terære klassikere har passeret igennem, og dog lade den anden forfatter er blevet den, der tegner eller gør teksten komme til orde på sine egne betingelser. Et oprør mod en bestemt europæisk epoke eller -isme i bevidst pædagogisk dobbeltgreb, som medtænker 28
  28. 28. Kanonpædagogik tekstens kanonstatus og gør den tydelig for eleverne. modtagelige for tekstens måske fremmede udtryks- Dels kender meget få elever forfatternavne hjemme- form og fjerne indhold. Læreren forsøger at skabe en fra, og dels er det svært at skelne mellem teksters stemning, fange elevernes opmærksomhed dér, hvor betydningsfuldhed, når så meget af stoffet i nutidens de kan fås i tale: Fx ved at overraske dem med et danskundervisning præsenteres som fotokopier, stykke musik, vise dem en genstand eller et billede, enten i en antologi blandt meget andet ukanonisk – læse højt i stearinlysskær, give dem en gådefuld eller i form af overmalede, ældre tekstudgaver. Der skriftlig hjemmeopgave med løfte om, at forklaring må altså gøres særlig meget ud af præsentationen. En følger. Ikke nødvendigvis et forkromet show i power- simpel aktivitet ville være at undersøge, hvilke dan- point, men en markering af, at nu går vi over til ske forfattere der er så kendte i udlandet, at de er noget særligt. kommet med i svenske, tyske, franske, engelske lek- sika. Eller at finde ud af, hvor mange sprog Ander- Udgangspunkt i det kendte sen, Kierkegaard og Blixen er oversat til. Hvorfor Opgaven for litteraturlæreren er at bygge en bro til netop dem? fremmedartede og fjerne klassikere med afsæt i for- trolige nutidige udtryksformer og forestillinger. Udgangspunktet kan være en teksts genre, stil Før læsningen Inden en ny tekst læses, eller en ny forfatter præsen- og/eller tematiske univers. Fx kender alle elever en teres, må sindet altså beredes. Det gælder selvfølgelig westernfilms konventioner for tavse, handlekraftige både lærerens og elevernes sind. Der er ikke noget at mænd. Et velvalgt klip fra en af John Fords film kan sige til, at en flok 14-årige, der ankommer til dansk- skærpe sansen for en sagas komposition og fortælle- timen lige fra et tekstunivers af sms’er og nutidige stil, eller en skriftlig opgave kan bestå i at skrive dre- lyrics, kan have svært ved at zappe til en salme eller jebog til filmatisering af en folkevise. Opmærksom- en saga. Sådanne forberedelser kalder nogle læse- heden skærpes i det hele taget – også for nyere tek- pædagoger for “prælæsning”. Dvs. at læreren vækker ster – når læserindtrykkene skal omsættes i billedse- nogle forestillinger hos eleverne, så de bliver mere kvenser, klippeteknik, underlægningsmusik, valg af 29
  29. 29. Kanonpædagogik skuespillere osv. Alle kneb gælder i kampen mod man går en omvej ad det moderne: En sammenlig- overfladelæsning og hurtige afvisninger af tekster ning mellem en ny og en gammel lovsang åbner for (gamle eller nye) som uforståelige eller kedelige. iagttagelser af ligheder og forskelle i religiøse følelser til forskellig tid. En sidestilling mellem en øm Bror- Populærkulturen stjæler hæmningsløst fra klassiker- son-salme og en moderne kærlighedssang giver fx ne. Disneys udgave af “Den lille Havfrue” og andre anledning til at spørge: Hvem er kæresten? tilsvarende bearbejdninger af klassiske eventyr står i en del danske børneværelser. Eleverne kan få til Forfatterhåndværket opgave at undersøge, hvad der er gjort ved origina- Visse kanonforfatteres stil er egnet til pastiche eller len, og diskutere resultatet. ligefrem parodi. Eleverne kan fx skrive en hjemme- opgave i form af “et eventyr i H.C. Andersen’sk stil” For bare 10–20 år siden var det drøjt at få elever til eller en stump dialog, som Holberg kunne have at fatte hedebondens syn på ægteskabet i Blichers skabt den. De mest vellykkede resultater sammenlig- “Hosekræmmeren”. Det går meget lettere i dag, hvor nes med mestrene selv og diskuteres. Eller: Klassen sammenstødet mellem slægtens interesser og den skal i gang med fx “Ilum Galgebakke” af Pontoppi- unge generations moderne individualisme er blevet dan, og inden teksten præsenteres, får eleverne 10-15 et alvorligt og vedkommende tema i samfundsdebat- minutter til på papiret at beskrive et traditionelt ten. En aktuel avisartikel om emnet lukker op for dansk landskab. Hvad er det, sprogkunstneren novellen. På tilsvarende måde kan elever i klassen, Pontoppidan kan? der er indforstået med en religiøs tilværelsesforståel- se, bidrage værdifuldt til tolkningen af fx Martin A. Musikken i sproget Hansens univers, også selvom de ikke har kristne Et udvalg af Halfdan Rasmussens digte blev for nylig forudsætninger og måske knap forstår nuancerne i indspillet på en cd, læst op, tilsat musik, rappet osv. hans sprog. Salmelæsning med en elevgruppe, der er Denne og andre optagelser af litteraturoplæsning kan fremmed for kirke og kristendom, kan kræve, at bruges til at erfare, hvordan opfattelsen af en tekst 30
  30. 30. Kanonpædagogik ændrer sig, når værket fremføres på en bestemt Det empatisk meddigtende kan udvides til andre måde. “Guldhornene” læst af forskellige stemmer aktiviteter på grundlag af teksten. Når vekselvirknin- giver anledning til at diskutere, hvilken version er gen mellem tekstiagttagelse og spil er vellykket, bli- bedst. Hvorfor? Eleverne kan også selv øve sig i for- ver resultatet af og til en uforglemmelig tolkning. skellige variationer, opføre dem for hinanden og vur- dere resultaterne ud fra nogle på forhånd udarbejde- Lærerengagement og oplæsning de vurderingskriterier for poetry slam. En enkel måde for læreren at vise sin egen glæde ved litteraturen og samtidig hjælpe eleverne med at åbne teksten er at læse den højt for dem. Både unge og Frem med forfatteren Forfatterens miljø, liv og personlighed kan inddrages ældre elever kan godt lide højtlæsning, og de behø- sideløbende med tekstlæsningen. Fx vil klip fra H.C. ver ikke sidde passive imens. Opgaven kan fx være at Andersens dagbøger eller Oehlenschlägers breve til tænke over, hvilke sanser en tekst af Johs. V. Jensen sin kæreste kunne indtage læseren ved deres overra- appellerer til, eller tilhørerne kan forsøge at fange skende sproglige friskhed. Eller som en elev sagde til nogle af J.P. Jacobsens beskrivende udtryk i farten læreren ved slutningen af 3. g: “Jeg ville ønske, du og notere dem. Hvilken stemning bringer et digt af havde vist os det billede af Johannes V. på motorcy- Blicher dem i? Minder det dem om andre tekster, de kel noget før.” har læst? Dansklæreren kan tilsyneladende ikke gøre nok ud af Dramatisering og meddigtning Det kan fremme fordybelse og koncentration om at skabe forudsætninger og sammenhænge i tekstar- forfatterens virkemidler, at eleverne skal dramatisere bejdet på tværs af perioder og forfattere, og lærerens (dele af ) teksten, hvad enten forlægget er et skuespil konstante bevidsthed om dette er vigtigere, end at eller en anden tekst med et dramatisk handlingsfor- der til hver ny forfatter er lydbånd, videofilm og løb. Fx er det muligt at “opføre” “Den lille havfrue”, sjove opgaver til computerens søgemaskiner. Mere så eleverne lever sig ind i den psykologiske konflikt. beskedne midler kan gøre et dybere og mere varigt 31
  31. 31. Kanonpædagogik indtryk, men kun hvis eleverne mærker ægte engage- ment og læseglæde hos den, der repræsenterer faget og har ansvaret for undervisningen. 32
  32. 32. Den fælles kanon 6 Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, Folkeviser som udvalget mener, at alle elever i såvel folkeskolen Folkeviserne er stor kunst. De fortæller om levet liv, som de gymnasiale uddannelser skal læse mindst én om konflikter, sammenhold, troskab, skæbne, tekst af i danskundervisningen. kærlighed i et samfund af en helt anden struktur end det nuværende – og dog samme sted. Afsættet til Den fælles kanon drøftelser af det almenmenneskelige og det kulturbe- • Folkeviser stemte er oplagte. Men først og fremmest skal viser- • Ludvig Holberg ne læses og opleves umiddelbart. “Der er så mange i • Adam Oehlenschläger Danmark, som alle vil herrer være”. Denne og man- • N.F.S. Grundtvig ge andre faste vendinger skriver vi tilbage til mid- • Steen St. Blicher delalderens folkeviser. Om end ordene er nedfældet • H.C. Andersen senere, får eleverne gennem læsning af folkeviserne et • Herman Bang ganske nuanceret billede af, hvilke emner middelal- • Henrik Pontoppidan dermennesket lod sig underholde med – og var opta- • Johannes V. Jensen get af; stridigheder om ejendom og magt, konflikten • Martin Andersen Nexø mellem individuelle ønsker og slægtsinteresser, som • Tom Kristensen fx i “Ebbe Skammelsøn”. Eller, som det indledende • Karen Blixen vers fra visen om mordet på Erik Klipping; fortællin- • Martin A. Hansen gen om historiske begivenheder. I folkeviserne • Peter Seeberg møder vi både den historiefortællende digtning og • Klaus Rifbjerg den fabulerende digtning, om end den skildrer en 33
  33. 33. Den fælles kanon Kalkmaleri i Skibby kirke © Nationalmuseet 34
  34. 34. Den fælles kanon genkendelig verden, som fx i ridderviserne. Universet og lærere siger, man skal, har man truffet et højst i middelalderens trylleviser er os ikke fremmed. Vi uholbergsk valg. Selv mente Holberg, i sit Første Lev- kender mange af historierne fra gendigtninger i bl.a. nedsbrev (1728), at man tværtimod bør “undersøge H.C. Andersens eventyr, og de er nøgler til senere de fra vore fædre nedarvede trosforestillinger, læse de litteratur, ikke mindst hos Ewald, Baggesen, Oeh- forbudte bøger og tvivle på alt”. Bag denne opfor- lenschläger og andre i 1800-tallets litteratur. I folke- dring til at se på autoriteter med et skævt blik ligger viserne møder vi bag den genkendelige verden et den europæiske oplysningstids grundlæggende ind- andet univers befolket af elverpiger, havmænd og stilling: At man skal bruge sin egen fornuft, ikke forvandlede kongebørn. Den moderne eventyrver- andres, at mennesker af naturen er lige, at “Træl- den, som den i dag udfolder sig i bl.a. litteratur, doms stand” er unaturlig, og at det er menneskers legetøj og tegnefilm, henter i rigt mål næring fra pligt at nære “Tolerance udi Religion”. Denne ind- tryllevisernes dæmoniske dramaer, figurer og gåder, stilling udmøntede han i et mægtigt forfatterskab, som til stadighed har vist deres aktualitet og slid- der er krumtappen i de skandinaviske landes civilisa- styrke. toriske udvikling. At jøder og kvinder skal have lige- ret med kristne mænd, at pædagogik skal tage Folkevisernes form gjorde dem lette at huske, men udgangspunkt i eleven, at projektmagere skal måles stiller store krav til en nutidig læser, for hvem de på deres handlinger og ikke på deres ord, er eksem- faste vendinger og begreber er fremmedartede. Dette pler på opfattelser, som i dag er selvfølgelige, men bør tages som en udfordring, for læsning af folkevi- kun er blevet det, fordi folk som Holberg havde ser tvinger til indlevelse og fantasi – de gør eleverne mod til at tvivle på det modsatte. Det er først og til meddigtere i en form, hvor handling og replikker fremmest i hans essays – 64 Moralske Tanker (1744) taler for sig selv. og 539 Epistler (1748-54) – man ser ham lege tan- kerne frem. De er en guldgrube, man for alvor vil kunne finde rundt i, når en elektronisk udgave Ludvig Holberg (1684-1754) Vælger man at læse Ludvig Holberg, fordi forældre engang foreligger. 35
  35. 35. Den fælles kanon Og så var Holberg kunstner. Han levede og åndede i med faste vendinger som “Hassan med de skæve sproget, læste altid, skrev dagligt. Mest opslugt af, ben”, “en appelsin i turbanen”, og “de higer og hvad man kan med sprog, var han i de få år, hvor søger/i gamle bøger”. Hans eksperimenter med lyri- han skrev de bedste af sine 33 komedier. Det mærke- ske og dramatiske udtryksformer fik det digteriske lige ved dem er, at de hele tiden åbner nye sider. Tag sprog til at klinge med “en lys kraft og en jævn Erasmus Montanus, komedien om bondestudenten, tone”, da den tyske universalromantik med hans der kommer fra universitetet hjem til landsbyen med Digte (1803) antog et nyt, dansk design. ny viden og ny foragt. Han ved, at jorden er rund og bliver tævet til at sige, den er flad som en pandekage. Men Oehlenschlägers bidrag til dansk sprog og selv- Er Erasmus en komisk nar eller sandhedens tragiske opfattelse når langt dybere end nogle løsrevne udtryk ridder? Læsere og skuespillere har delt snart den ene, og litteraturhistoriske kategorier. Hver gang tv sen- snart den anden opfattelse. Hvilket viser, at komedi- der fodboldkamp fra Parken med afsyngelse af natio- en er en klassiker efter den eneste objektive måle- nalsangen, bliver eleverne mindet om, hvorfor de stok: En tekst, der stadig bliver nytolket, aldrig lagt altid har syntes, at synet af et fjordlandskab med fast på en bestemt betydning. Noget lignende gælder lysegrønne bøgekroner bare er så flot. Og modsæt- Jeppe på Bjerget, Den politiske Kandestøber og Jean de ningen mellem den begavede, instinktivt handlende France. Hos Holberg kan man følge en civiliserende Aladdin-figur og den onde nørd Noureddin lever tankegang åbne sig. Hos Holberg kan man møde videre i dansk litteratur – og i dansk kultur-, skole- komediefigurer, der aldrig lukkes. og kanondebat. Sanct Hansaften-Spil giver nutidens elever adgang til livet i København for 200 år siden; med lidt vejledning kan de her læse, hvordan dati- Adam Oehlenschläger dens københavnere var på vej til at blive moderne (1779-1850) Oehlenschläger omstemte det danske litteratursprog. storby-individer, frigjort fra, hvad den unge digter Hans stil var på én gang disciplineret og normbry- opfattede som moralisme, nyttetænkning og over- dende, og han har sat sig spor i det danske sprog flødige sociale hierarkier. 36
  36. 36. Den fælles kanon C.W. Eckersberg: Madam Schmidt. 1818 Olie på lærred, 157,5 x 97,5 cm. Tilhører Den Hirschsprungske Samling © Den Hirschsprungske Samling. Fotograf: Hans Petersen 37
  37. 37. Den fælles kanon Danske teenagere deler stadig den unge Oehlen- land”, “Den signede dag med fryd vi ser”, “Dejlig er schlägers forestillingsverden på afgørende punkter: den himmel blå” og “Vær velkommen, Herrens år” Kærlighedens omvæltende kraft, digteren (læs: rock- er blot et beskedent udsnit af det salme- og sang- poeten) som en inspireret visionær og sproglig forny- værk, som Grundtvig har betroet eftertiden. er og (by)menneskets forhold til naturen. Han har været med til at forme deres sprog og gøre dem til Efter sin såkaldt “mageløse Opdagelse” i 1825 var det, de er. Grundtvig overbevist om, at Guds henvendelse til mennesket ikke skulle opledes i de bibelske skrifter og derved administreres af et “exegetisk Pavedøm- N.F.S. Grundtvig (1783-1872) Digteren, præsten, historikeren, filologen, oversætte- me”, men derimod udsprang af “det levende Ord”, ren, tidsskriftredaktøren, pædagogen og politikeren det vil sige Trosbekendelsen og Fadervor, der sam- Nikolai Frederik Severin Grundtvig har takket være men med dåb og nadver udgør kristendommens og en næsten naturstridig utrættelighed – hele 74 år var dermed kirkens urokkelige undergrund. Med det han aktiv som skribent – påvirket dansk ånds- og berømte og berygtede diktum “Menneske først og kirkeliv og uden sidestykke i sit århundrede bidraget Christen saa” slår Grundtvig til lyd for den tanke, at til at udvikle sansen for det folkelige fællesskab, fri- menneskelivet i sig selv har guddommelig karakter, hedens nødvendighed og respekten for samtalen. hvorfor også den nordiske mytologi og verdenshisto- Mærket og formet af et dramatisk liv udfolder han i rien kan bidrage til at afdække dybderne i menne- sin tumultuariske og til dels uoverskuelige produkti- skets væsen. on en bred og broget vifte af både verdslige og kri- stelige emner, der snart håndteres visionært i en På denne baggrund kunne Grundtvig pædagogisk kompliceret symbolstil, snart slippes løs i et over- fremsynet udforme sine tanker om “Skolen for rumplende billedsprog, snart nynner sig ind i den Livet”, der bygger på forestillingen om en fordomsfri barnligt klare hjertelighed, som de fleste har mødt i folkeoplysning, der siden forgrenede sig ud i en lang Grundtvigs salmer. “Nu falmer skoven trindt om række friskoler og blev pædagogiske og didaktiske 38
  38. 38. Den fælles kanon grundprincipper for folkeskolen, der har haft Med En Landsbydegns Dagbog fra 1824 og det fort- afgørende betydning for det danske samfund. satte novelleforfatterskab fornyer Blicher den danske prosa på afgørende punkter. Han rendyrker novelle- genren med den tragiske begivenhed i centrum, og Steen Steensen Blicher (1782-1848) Blicher var på mange måder en udgrænset figur i sin han anfægter den autoritative fortæller, der dermed samtid: Geografisk langt fra parnasset i København, for altid mister sin uskyld i dansk litteratur. I de socialt på deroute, politisk og intellektuelt uden fæl- bedste noveller udstilles fortælleren som en person lesskaber med sine samtidige. Hans visionære folke- med interesser i begivenhederne og i, at hans tolk- lige virke med fx landøkonomiske initiativer, kamp ning af disse vinder, og udstilles derfor som utrovær- for folkesundhed og Himmelbjergfester gav ham dig – læseren gennemskuer fortællerens skjulte moti- ingen personlig succes, ligesom hans private liv var ver. At fortællerens autoritet falder, understreger for ulykkeligt. Netop dette kunstneriske og personlige læseren den virkelighedens uigennemskuelighed, som eksil giver Blicher erfaringer, der sætter ham i stand Blichers personer på anden vis erfarer i novellerne. til om nogen i dansk litteratur at formulere menne- Samtidig fremstår Blicher som den første store realist skets tragiske eksistentielle vilkår. I de bedste af hans i dansk prosa. Hans beskrivelser af borgere og små- tekster ligger forgængeligheden, den pludselige for- kårsfolk i Jylland bliver en afgørende forløber for andring, katastrofen, ophøret som en konstant trus- realismen i slutningen af århundredet. sel i personernes liv; de bliver ofre for historiens – den store og den lille histories – nådesløse kræfter. H.C. Andersen (1805-75) Fornemmelsen for det tragiske hænger sammen med På sine ældre dage karakteriserede H.C. Andersen afhængigheden af biedermeiermoralens tryghed og sin kunst som båret af “Tilfældets Poesie” og sig selv på samme tid indsigten i den som illusion, men som et menneske født i perpendikelens, rastløshe- samtidig rækker den langt ud over en bestemt sam- dens, tegn. Denne evigt søgende fortællernomade fundsform og en bestemt moral og bliver eksisten- finder sine motiver overalt i naturen og den menne- tiel. skelige verden. For en kort stund slår han sig ned og 39
  39. 39. Den fælles kanon bryder så op igen. Tilfældets poesi rykker læserne ud heder), men også hele værker som Fodreise (1829) og af tilvante forestillinger og synsmåder. På tværs af tid Billedbog uden Billeder (1848) byder sig til sammen og sted. For selvom H.C. Andersen bærer sin tids med hans digte, der rækker fra det bredt fortællende mærke, så taler meget stadig forbløffende direkte til til det intense lyriske billede. nutidslæseren. Hans motivverden og hans særlige sprogtone er forlængst blevet dansk almeneje, og Herman Bang (1857-1912) hans betydning for den måde, der skrives litteratur Bang blev ikke mødt med udelt anerkendelse af sine på den dag i dag, er umådelig. samtidige, men har siden hen indtaget pladsen som en af det moderne gennembruds store romankunst- Forfatterskabet forgrener sig ud i mange stemnings- nere. Herman Bang var journalist og skrev originalt lejer fra det tragiske til det komiske, fra det indfø- og nyskabende i en række af tidens aviser og magasi- lende til den forsonlige humor, men også den ætsen- ner, både som causerende reporter og som kritisk de ironi. Og det spænder over en vifte af genrer: kulturskribent. Den journalistiske tilgang til stoffet Eventyr, fortællinger, noveller, prosaskitser, romaner, satte også sit præg på hans fiktionsskrivning. Hans skuespil, digte, rejseskildringer, selvbiografier. Gang personer og miljøer er opdigtede, men hans iagtta- på gang overskrider han genregrænser og skaber nye gelser, vinklinger og beskrivelser er præget af journa- former. listens nysgerrighed og åbenhed over for samtiden, dens mennesker og deres liv og udtryk. Han har en I denne mangfoldighed kan man finde tekster til særdeles udviklet evne til at sanse og beskrive situati- alle livsaldre, og mange af teksterne åbner for nye oner, så en enkelt bevægelse, en speciel mimik eller dimensioner, når man genlæser dem. Og selvom en særlig replik kan skabe en intens scene, som åbner eventyrene er den ubetvivlede kerne i forfatterskabet, sig for læserens fortolkning. I en vis forstand kan ville det være synd og skam, hvis eleverne ikke mød- man sige, at Herman Bangs romaner og noveller er te andet. Uddrag af hele værker (både romaner, rejse- skrevne film. skildringer og selvbiografier rummer oplagte mulig- 40
  40. 40. Den fælles kanon Carl Christian Constantin Hansen: Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på Christiansborg Slot den 23. oktober 1948. 1860 © Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Fotograf: Frederiksborgmuseet/ Lennart Larsen 41
  41. 41. Den fælles kanon Overgangen fra statisk bondesamfund til moderne Henrik Pontoppidan (1857-1943) industrisamfund gav det opbrud i livsvilkår og værdi- Pontoppidan, der fik halvdelen af Nobelprisen i er, som kom til at præge hans forfatterskab, både i 1917, er en af det moderne gennembruds tre vigtig- form og indhold. Den opløste samfundsorden måtte ste forfattere, og han er dansk litteraturs store, kriti- finde sit spejl i romanen. Herman Bang søger ikke at ske realist. Han kunne skildre alle samfundslag, og skabe orden gennem store fortællinger og lange, pej- han gjorde det i et sprog, der på én gang er smukt lende sætninger, men lader i stedet sit journalistiske og lige ud ad landevejen. Han var søn af en fattig og flueøje spotte og sammenstille en række situationer, puritansk præst i Randers, men blev tidligt påvirket som læseren må spille sammen gennem sin fortol- af de moderne, naturvidenskabelige strømninger og kende læsning. I god overensstemmelse med perso- uddannede sig til ingeniør. Han valgte dog at blive nernes bundethed til rækken af enkeltstående situati- forfatter. oner er den bangske grundtone “det ensomme men- neske”, som får sit mest raffinerede portræt i forfat- Han skrev en række skelsættende novellesamlinger, terens interesse for den stille eksistens, og som får sit bl.a. Fra Hytterne (1887), hvor den romantiske natur kritiske perspektiv i hans demaskeringer af småbor- og bondeidyl brydes af en kompromisløs kritisk real- gerens facadeliv. isme i skildringen af forholdene for husmænd og landproletariat. Han mestrede fra starten en episk Sprogligt forekommer Herman Bang at stå i stor form, som klipper mellem miljøer, sidehandlinger, gæld til H.C. Andersen. Stilistisk bringer han den hoved- og bifigurer, så livet på landet får kød og franske impressionisme ind i dansk litteratur. Men blod i et forrygende samfundspanorama. Ofte væk- som romankunstner er han tillige den originale og kes et håb om fremgang og lykke, som eftertrykke- æstetisk konsekvente fortolker af den tid i opløsning ligt slukkes igen. og fremdrift, som har afstukket mange af pejlemær- kerne for den tid, vi lever i. Senere i sit forfatterskab skrev Pontoppidan sine tre store romaner, Det forjættede Land (1892-95), Lykke- 42
  42. 42. Den fælles kanon Per (1898-1904) og De dødes Rige (1912-16). Her Danmark. Han beskriver i noveller, romaner og erin- møder vi Pontoppidans karakteristiske livskraftige dringer både by- og landproletariatets barske sociale unge mænd, der ender i tvivl og splittelse. Men her vilkår på baggrund af sin egen opvækst på samfundets møder vi også en af dansk litteraturs allerdejligste bund i København og på Bornholm. Med sin roman kvindeskikkelser, Jakobe i Lykke-Per. I den store Pelle Erobreren (1906-10), en dannelsesroman om romanform udspilles hovedpersonens livtag med de arbejderklassedrengen Pelle, grundlægger han arbej- store eksistentielle spørgsmål og kærligheden i et derlitteraturen, han giver det nye byproletariat stem- moderne samfund, og her kommer den ny tids stor- me. Romanen rummer en socialistisk utopi, og Pelle by for alvor ind i dansk litteratur. Samfundets myre- bliver den første figur i dansk litteratur, der agiterer tue af politik, økonomi, kunst, livsholdninger og for proletariatets frigørelse og giver håb om, at dette er privatliv skildres under ét. Igen spiddes den danske en mulighed. I starten af århundredet støtter Nexø det smålighed, ikke mindst hos dobbeltmoralske præster, nye socialdemokratiske parti, men efter Første Ver- og Pontoppidans rødglødende indignation over de denskrig og den russiske revolution bliver han mere voksnes nedgøring af børn på grund af små forsyn- pessimistisk på det revisionistiske arbejdes vegne, hvil- delser som æblerov og hemmelige ture efter sengetid ket kommer til udtryk i skildringen af Ditte Menne- lyser lige klart og friskt den dag i dag. I de store skebarns tragiske skæbne. I Ditte Menneskebarn (1917- romaner blandes mange stemmer og synsvinkler, 21) er der ikke plads til handling, hun får ikke mulig- ligesom fortælleren er i dialog med sig selv. Personer- hed for at forandre verden, og romanen står som en ne ses både ude- og indefra, og de sammensatte per- hård social anklage mod et samfund, der ikke tager sonligheder spejles i fortællerens komplicerede ironi, ansvar. Hans fire bind erindringer (1932-38) skildrer som ustandseligt bringer os læsere i den tvivl, der er denne psykologiske og ideologiske udvikling i et tæt så afgørende for eftertanken. samspil med beskrivelser af samfundets økonomiske udvikling. Nexøs litteratur rummer en skarp sam- fundsmæssig kritik, men også i høj grad mærket af Martin Andersen Nexø (1869-1954) Nexø er med til at forme det folkelige gennembrud i æstetisk bevidsthed, psykologisk indlevelse og humor. 43
  43. 43. Den fælles kanon ikke. Med sine modige og skarpe iagttagelser og sik- Johannes V. Jensen (1873-1950) Johannes Vilhelm Jensen modtog Nobelprisen i litte- re, frodige og ofte ironiske skrivestil har Johannes V. ratur i 1944. Hans placering i danskernes bevidsthed Jensen skabt et forfatterskab, der for hovedpartens er stærk og usvækket. Da to danske dagblade for få vedkommende uformidlet kan læses af enhver nuti- år siden spurgte læserne om århundredets vigtigste, dig læser. danske roman, faldt valget begge steder på Kongens Fald (1900-01). Forfatterskabet i øvrigt er alsidigt og Tom Kristensen (1893-1974) omfattende. 75 værker, skrevet på 57 år, spændende Med sine digte, romaner og noveller satte Tom Kri- fra digte og kortprosa over journalistik og dramatik stensen ord på rådvildheden og desillusionen, værdi- til romaner og myter. Den vidtfavnende produktion sammenbruddet og opbrudsstemningen efter Første er kendetegnet ved et virtuost skrivetalent og en stili- Verdenskrig og formulerede den sjælens splittelse og stisk bredde, der savner sit sidestykke herhjemme. den søgen efter nye holdepunkter, det være sig i reli- Fra rene kioskbaskere til skelsættende storværker. gion, politik eller psykoanalyse, der kom til at karak- terisere hele det tyvende århundrede – og lagde Forfatteren var præget af indtrykkene fra sine mange aldrig skjul på, at der ikke sjældent lå selverhvervede rejser og af tidens voldsomme videnskabelige ny- erfaringer bag det, der kom til udtryk i hans kunst. brud, der rejste nye og påtrængende spørgsmål til det at være menneske. Og dansker. Med shake- Tom Kristensens sprog er ekspressivt, voldsomt, far- spearesk sensibilitet fremstillede han den danske verigt, musikalsk, suggestivt, i hans lyrik (fx debuten tvivl og manglende fornemmelse for det storladne. Fribytterdrømme (1920), Verdslige Sange (1927)) som Forfatterskabet fremstår som det væsentligste kryds- oftest bundet i metriske former præget af en eminent felt mellem det historiske Danmark og det moderne, sikker brug af rim og rytme. Hans hovedværk, roma- der med vældig kraft udfordrede traditionen og det nen Hærværk fra 1930, der også blev hans sidste, givne. Et mere præcist og vedkommende portræt af er en tour de force, en nådesløs fremstilling af en landet og dets “folkesjæl” foreligger ganske enkelt mand, den københavnske journalist Ole Jastrau, der 44
  44. 44. Den fælles kanon Jais Nielsen: Afgang! 1918 Tilhører Storstrøms Kunstmuseum © Storstrøms Kunstmuseum. Fotograf Hans Petersen/ COPY-DAN Billedkunst 20040450 45
  45. 45. Den fælles kanon med sin beslutning om at gå i hundene lægger sit har dannet model for forfattere i og uden for Dan- borgerlige liv bag sig i en rus af alkohol og erotik og mark. når ned til et nulpunkt, hvorfra en ny virkelighed måske kan begynde for ham. Blixens eget liv kom især til at blive bestemt af, at hun valgte at bosætte sig i Afrika (1913); få år efter Tom Kristensen skrev børnebogen Bokserdrengen blev hun smittet med syfilis. “Hvem er jeg?” er det (1925), men også rejseskildringer (hovedværket er tilbagevendende spørgsmål for alle hendes figurer, og her den uhyre intense En Kavaler i Spanien (1926), Blixens bevidst gammeldags, alvidende fortæller langt senere fulgte den mere svale, “afklarede” Rejse lader dem kæmpe med spørgsmålet, driller dem og i Italien (1950)), han virkede som oversætter fra narrer dem, ligesom Gud i virkeligheden efter hen- engelsk, og han var i årtier en toneangivende og sær- des opfattelse gør med mennesker. Således er hendes deles indflydelsesrig kritiker på Politiken. forfatterskab en opfordring, ja nærmest et krav til læseren om selv at tænke sin historie igennem, eksi- stentielt at overveje sine valg, sine opgør med kon- Karen Blixen (1885-1962) Der er et tæt væv i forfatterskabet mellem liv og ventionerne og sin skæbne. digt, måske fordi Karen Blixen selv ønskede det og tilrettelagde det sådan, måske fordi Blixens samtid Hun debuterede på engelsk med Seven Gothic Tales i og eftertid fandt og stadig finder, at det var den bed- 1934, på dansk kom Syv fantastiske Fortællinger året ste måde at komme omkring denne dominerende, efter. Blixen er en mageløs fortæller, hendes historier provokerende og på alle måder anderledes kvindelige er fantastiske konstruktioner, indviklede rammehi- kunstner. Men hendes fortællinger, oftest forankret i storier, der gerne trækker på verdenslitteraturens sto- en svunden tid, er i både deres struktur og fantasti- re navne og traditioner og på Biblen, som hun havde ske indhold, en stærk, udfordrende og givende ople- et både fortroligt og frimodigt forhold til. I 1937 velse for læsere til alle tider. Hendes fortællestil, som kom Den afrikanske Farm, den store bog om Blixens trækker på solide traditioner i verdenslitteraturen, liv på kaffefarmen i Kenya, om farmens og hendes 46

×