Identitet og iscenesættelse p.p
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Like this? Share it with your network

Share
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
1,403
On Slideshare
1,401
From Embeds
2
Number of Embeds
1

Actions

Shares
Downloads
3
Comments
0
Likes
0

Embeds 2

https://twitter.com 2

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. Identitet ogiscenesættelse Emne i billedkunst
  • 2. IndledningI vores senmoderne og hyperkomplekse samfund, lever vi i blandt mangeforskellige former medier. De senmoderne børn får, via de digitale medier, konstantmange informationer og lever i mange forskellige virkeligheder på samme tid.Legen og de sociale relationer er vandret fra legeværelset til www. og derigennemudveksler børn deres erfaringer med hinanden, søger viden samt iscenesætter sigselv. Deres identitet udvikles parallelt med medierne, og det vil være interessant atse på, hvordan man kan udnytte børns mediekompetencer i forhold til identitet ogiscenesættelsesproblematikken i billedkunstfaget.ProblemstillingPå hvilken måde kan en identitets-/iscenesættelsesproblematik undersøges ogeksperimenteres med inden for faget billedkunstfagets rammer(Fælles mål og CKF)med udgangspunkt i børn og unges mediekultur og deres brug af digitale medier?
  • 3. MetodeFor at belyse denne problemstilling så bredt muligt vil vi se på, hvordansamfundet har udviklet sig gennem tiderne og bruge Luhman`s teori om,hvordan individet indgår i socialiseringen.Endvidere vil vi undersøge børns mediekultur og holde det op i mod faghæfte48, som beskriver anvendelsen af it i folkeskolen, og hvordan eleverne udviklerdigitaldannelse.Identitetsdannelsen vil være relevant at se på, i relation til, hvordan identitetenudvikles hos de unge i dag i forhold til mediekulturen, og her inddrage Ziehe`ssyn på, hvordan unge opfatter og organisere deres verden. Det vil i dennesammenhæng endvidere være relevant at diskutere, hvad æstetiskdannelse er,og se på Suzanne Ringsteds model for Æstetisk virksomhed, som kunne væreen oplagt model at inddrage i billedkunstfaget.Vi vil lave et undervisningsforløb, som forbinder de mange arenaer, som børnfærdes i, i deres hverdag. De skal kunne reflektere over, hvad det vil sige atkonstruere en skiftende identitet, og hvordan de iscenesætter det i deresdagligdag, alt efter hvem de er sammen med.Afslutningsvis vil vi perspektiver ud fra emnet i forhold til relevanteproblematikker, bl.a. de overvejelser man skal gøre sig i forhold til de kulturelleforskelle, der måtte være i en klasse.
  • 4. SamfundsopfattelseFor at forstå hvilket samfund vi befinder os i, bliver vi nødt til at se på, hvilketsamfund vi havde før.Samfundet var, ifølge Luhman#, præget af de fortællinger hver klasse isamfundet havde omkring ”det gode liv”. Arbejderklassen var f. eks stor og allehavde det fælles syn at kapitalisten var ond og arbejderen godt oghårdtarbejdende. På samme måde fungerede andre klasser i samfundet. Fortidenfælles betydning er med globalisering, massemedier og den store tilgængeligeinformationsmængde er blevet skrinlagt. I stedet lever mennesket nu i mangevirkeligheder på samme tid. Det betegner Luhmann som et hyper-komplekstsamfund. For Luhman starter socialiseringen med individet, og dette skyldes, athvert individ har sin egen opfattelse af verden. De sociale sammenhængeindividet er med i, præger derfor opfattelsen af de sociale sammenhænge. Derfraudvikler individerne deres identitet.
  • 5. Børns mediekulturDe senmoderne børn er omgivet af medier i deres hverdag, som indgår i ennaturlig del af både skoletiden og i fritiden. En undersøgelse viser at 56 % af børnmellem 9 og 16 år bruger internettet hver dag. Men og så mobiltelefonen vindermere og mere indpas i børns sociale liv. Det er et medie der er brugbart påmange områder, som spil, internet, sms, foto og film. Et medie der er lettilgængeligt og som kan følge barnet og den unge over alt. Computeren oginternettet bruger børn og unge som et medie til leg, spil, skabende aktiviteter,informationssøgning og ikke mindst sociale relationer. En væsentlig ændring, derer sket de senere år er, at børns sociale relationer og legen med lege tøj er bleveterstattet af spil og kontakt gennem et medie. Før var barnets legetøjomdrejningspunktet for at iscenesættelse med dukker, hvor man i dag, ser børniscenesætte sig selv mere centralt på blandt andet facebook, Arto og youtube. Dehar allerede i en tidlig alder kompetencer i at optage film og ligge dem påyoutube, og iscenesætte sig selv med billedlige effekter. Disse kompetencer skalvi udnytte i undervisningen, og inddrage i alle fag. Vi skal tage udgangspunkt i detde kan og lade det vinde indpas i undervisningen. Deres mediekompetancer erkomplekse, og indgår integreret i deres hverdag. Det er derfor meget relevant atde skal udvikle kritiske og analytiske redskaber til at kunne vurdere de mangeinput de støder på i billede og medieverden.
  • 6. I faghæftet 48 beskrives fire områder der tager udgangspunkt i elevernesrolle som brugere af it. Ifølge web 2.0, skal nedenstående fire punkterinddrages i den faglige og tværfaglige undervisning.1. Informationssøgning og -indsamling2. Produktion og formidling3. Analyse4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.De fire temaer inddrages med henblik på at udvikle eleverneslæreprocesser og skabe bedre læringsresultater, samt at eleverne tilegnersig digital dannelse. Temaerne optræder i forskellige former foranvendelsen af it i de enkelte fag.Når man arbejder med identitet og iscenesættelsesproblematikken i fagetbilledkunst, kan medie være med til at understøtte emnet i densammenhæng at man inddrager elevernes allerede erhvervetmediekompetencer fra deres i fritiden.
  • 7. Identitet - kort fortaltBegrebet identitet stammer fra Latin og kan oversættes til enshed. Begrebet kan kortbeskrives som de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænserpersonen som forskellig fra andre(s.251 PSYK TEM).Erikson var meget optaget af udviklingen af identitet, og hans teori er envidereudvikling af Freuds teori. Ifølge Erikson, udvikles mennesket via ottekarakteristiske livsstadier. I hvert stadie konfronteres individet med en bestemtproblematik - en eksistenskrise. Hver krise udgør et vigtigt område i en aktiv ognødvendig tilpasningsfunktion til samfundet. Derved skabes identiteten via enlæreproces(Jerlang, 2008; 78)Ser vi på begrebet identitet, kan vi bl.a. tale om den personlige identitet og den socialeidentitet.Den personlige identitet; handler om at være bevidst om, at jeg er i overensstemmelsemed mig selv, og samtidig forskellig fra mig selv i forhold til tidligere tidsperioder.Man forholder sig til sig selv ud fra den tidsperiode man befinder sig i.Den sociale identitet; her sammenligner jeg mig selv i forhold til min omverden -hvordan ligner jeg dem der omgiver mig, og hvordan adskiller jeg mig fra dem.Disse to identiteter er ikke nødvendigvis de samme. Den sociale identitet kan oftevære konstrueret for at “passe ind“. Dette skyldes de muligheder vores kultur byderpå - der er ikke længere tale om en enhedskultur. Disse kulturelle påvirkningerbevirker, at den enkelte skal vælge mellem mange “tilbud”, ud fra hvad der erpersonlig relevant, eller relevant i forhold til ens omverden.Det er den konstruerede sociale identitet vi vil se nærmere på de følgende afsnit.
  • 8. Identitet og selviscenesættelse gennem kommunikation på platformeIdentitetsdannelsen hos unge i dag er altid i proces. Hvad enten det er ifællesskaber i skolen eller på deres digitale platforme på nettet i form af Twitter,Youtube og Facebook eksempelvis. Som Luhmann[1] siger, så er den entydigefælles virkelighed afskaffet, og i stedet lever vi i mange virkeligheder på samme tid,i en hyperkompleks verden. Dette betyder, kort sagt, at den enkelte opbygger siteget virkelighedsbillede som det så organiserer sin verden ud fra ifølge Ziehe.[2]Dette gør, at eleverne hele tiden skal forholde sig til sig selv og deres betragtning afderes ansigt udad til, og stadig forholde sig til, hvordan verden ser dem. Dennerefleksion findes i deres profiltekster, blogs der kan kommenteres, og chatrooms,hvor der er tid til at tænke over et svar. Som i Luhmans hyberkomplekse verden,skal de unge i dag både forholde sig til de virtuelle venner de måske aldrig har set ifysisk form såvel som de venner de ser dagligt.Eleverne i dag har desuden adgang til meget information de var forskånet fortidligere igennem de digitale medier såsom vold og porno, og er dervedtematiserede som T. Ziehe ville sige. [1] Børnenes nye læringsforudsætninger. Sørensen, Birgitte Holm. 2002 [2] Sociologi, Brejnrod, Poul. Side 154
  • 9. UndervisningsforløbBørn og unge skal forholde sig til mange forskellige arenaer i løbet af dereshverdag. Skolen, hjemmet og fritidsaktiviteterne er nogle af de arenaer hvorbørnene skal agere, og det kræver ofte, at de skal skifte identitet. Dekonstruerer således identiteter der passer til den arena de befinder sig i, ogdet er med dette udgangspunkt, at vi vil lave et forløb om vekslendeidentiteter.Det overordnede formål med forløbet er, at give eleverne indsigt i, hvad det vilsige at konstruere en identitet, og hvordan de iscenesætter dette i deresdagligdag.
  • 10. Æstetisk dannelseÆstetik stammer fra det græske ord aisthesis, som er et udtryk for sansning,fornemmelse og følelse. Man kan også med andre ord differere det somværende noget der angår sansning og læring om sanselig erkendelse ogskønhedens, samt kunstens væsen og forhold til virkeligheden.Til disse ideer/teorier taler man om det skønne - et begreb der problematiseres ien moderne forklaring af æstetikbegrebet”Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udviklingog æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens ogmediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer”(Fællesmål, 2009; 3)Til disse ideer/teorier taler man om det skønne - et begreb der problematiseres ien moderne forklaring af æstetikbegrebetI forhold til vores pædagogiske arbejde i folkeskolen er æstetisk virksomhed medtil at give eleverne mulighed for at få indtryk, men også at kunne udtrykke ogvære med i en skabende proces alene eller i samspil med andre (SuzanneRingsted, 1999). Igennem sansning af billeder, skulpturer eller farver giver deteleverne en æstetisk oplevelse, da de skal bearbejde indtrykkene og vurderer,hvordan disse har indvirkning på sig selv. De får en oplevelse, som er knyttet tilderes følelser og sanser. Oplevelserne bliver dernæst lageret i hukommelsen,enten bevidst eller ubevidst reflekteret. De har f. eks. erfaret noget om varme ogkolde farvernes betydning, og når de igen møder disse farver, vil de kunnefremkalde følelser, som har tilknytning til den viden de har lageret om farvernesindvirkning og stemninger. Se figur 1 af Suzanne Ringsted 1999
  • 11. Figur 1(Ringsted, 2008; 25):Æstetisk virksomhedSansning  bearbejdning  oplevelse  æstetisk erkendelse Æstetisk lærerproces PerceptionRummer en indtryksside (fx se på kunstbilleder, lytte til musik) En udtryksside (fx skabe billeder, et musikstykke)Æstetisk virksomhed er ikke altid at skabe noget. At tegne efter skabeloner erikke en æstetiskproces, kun i de situationer, hvor eleverne får mulighed for atudtrykke sig symbolsk via deres personlige udtryk i produkterne, sker der enæstetisk virksomhed. Derfor er det en vigtig viden at have med sig, når manplanlægger undervisningsforløb i billedkunst. Opgaverne skal være åbne og giveeleverne mulighed for, selv at kunne tilføje deres personlig udtryk i billedet ellerproduktet. På den måde er der også mulighed for, at elvernes ideer forandrer ogudvikler sig igennem deres arbejde med billedet. Det første penselstrøg, sættertanker i gang, som fører til det næste penselstrøg.
  • 12. Perspektivering Når man sætter fokus på identitet i undervisningen må man gøre sig klart hvilke elever man har med at gøre og hvilket alderstrin. Er der flerkulturelle elever i klassen og hvordan er de integreret? For piger opdraget i den muslimske tro kan det være svært, hvis de er strengt muslimsk opdraget og pludselig skal agere på lommefilm og især hvis de bærer tørklæde. Man skal derfor have for øje, at der skal være plads til alle identiteter når et lommefilmsprojekt bliver sat i værk. Denne form for undervisning og emnetilgang skal ses som et redskab der giver eleverne selvværd, fællesskab og udfordringer. Det er derfor lærerens tilrettelæggelser der er altafgørende, hvorledes et lommefilmsprojekt skal forløbe. Folkeskolen må tilstræbe, at give elever rammer således så de udvikler fantasi, lyst til at lære og får tillid til egne muligheder, at tage stilling og handle ud fra deres egen virkelyst. Grundtvig[1] udtrykker dette som, at inden man kan sige vi må man sige jeg, at det er et hvert menneskes ret at forstå, at individet har en enestående betydning. Dette er også beskrevet i Folkeskolens formålsparagraf[2]. Derfor er det som lærer en udfordring, idet man skal tænke på tilpassede opgaver og udfoldelsesmuligheder til alle eleverne. Samarbejde kræver fælles sprog og begreber. Det’ der sættes højt på dagsordnen er elevernes engagement, selvværd, inspiration, udfordring og fællesskab. I et projekt som dette, der er identitetsdannende for eleverne, er dette netop en mulig tilgang for at nå og udfordre alle.[1] Reinsholm, Niels og Pedersen, Hans Skadkær, ”Pædagogiske grundfortællinger”2. udgave, 2. oplag, 2003, Kvan, side 75[2] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039 15/3 2012 kl. 9.02
  • 13. Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læreprocessen VurderingEn 5.klasse fra en *Fælles mål - Billedkunst Udvalgte slutmål efter Eleverne arbejder med Læreren starter op med at Formativ evaluering:almindelig folkeskole, *Folkeskolens 5.klasse. temaet vekslende identiteter vise et filmeksempel til Billedsamtalenca.20elever formålsparagraf Undervisningen skal lede under emnet identitet og eleverne omhandlende billedsamtalen fungerer somPersonlighedsudvikling *2 ugentlige lektioner i 6 iscenesættelse. vekslende identitet. Der en tæt dialog mellem en frem mod, at eleverne harifølge Erikson Eleverne skal producere en samtales i plenum om, hvad gruppe af elever og uger tilegnet sig kundskaberBørn i 12-18års alderen lommefilm på max. filmen handler om - eleverne læreren og i plenum i *Udstyret der anvendes i og færdigheder, der 5minutter kommer med bud.gennemgår eksistenskrisen, klassen mellem elever og forbindelse med sætter dem i stand til at… Iscenesættelse Der samtales derefter om lærerender handler om, hvorvidt produktionen Billedfremstilling: I scenografien iscenesættes identitet og iscenesættelse i For at billedsamtalen ikkebarnet udvikler identitet,identitetsforvirring eller (mobiltelefoner, *udtrykke sig i plant, en fortælling ligesom i plenum. skal være en tilfældigligefrem negativ identitet. computere osv.) rumligt og digitalt installationen, men her er Læreren giver et oplæg om samtale, bør der forekommeErikson kalder det billedarbejde hovedvægten lagt på rummet lommefilm, arbejdsmetoder forskellige kategorier afpersonlighedstræk, der Billedkundskab: som et selvstændigt og programmerne der billedsamtaler, der har fokusudvikles, for troskab, *samtale om billeder billedudtryk, hvor der anvendes i forløbet. på de relevante kategorier afforstået som en basal følelse kommunikeres forskellige Eleverne starter derefter op videns formerne, hvilket vil Visuel kommunikation:af identitet, der er tro mod oplevelser og stemninger med at brainstorme på sige: kvalifikationer, *kommunikere idéer og ved at bruge form -sproglige emnet, udformer detaljeretegne følelser og behov, kompetencer og kreativitet. betydninger i visuelle virkemidler som lys, farve, storyboard til filmen, og Summativ evaluering:samtidig med at man kan udtryk tekstur og komposition. Her laver tidsplan over projektet. Udstilling:være en del af et socialtfællesskab. Jævnaldrende *udvikle elevernes kan arbejdes med Eleverne arbejder sammen i Ved fremvisning ogkammerater er vigtige i visuelle kompetencer i udformning af rum og grupper(4elever i hver), og udstilling evalueres såledesdenne udvikling, men også samarbejde med andre. tableauer, hvor der tages filmer og redigerer på egen også på, i hvor høj gradvoksne, som har en eller (Fælles mål, 2009; 4) udgangspunkt i emner og hånd. Læreren fungerer som eleverne har formået at giveanden form for lederskab, temaer, der er væsentlige for vejleder i denne proces. deres hensigter ellerspiller en stor rolle, siger eleverne. De fysiske rammer Der samles op efter hvert budskaber visuel form.Erikson. Det vil sige, at har betydning for vores undervisningsmodul, for at I tilknytning til dette vil derpædagogen/læreren dels er velbefindende og eleverne holde eleverne op på deres foregå en del uformelidentifikationsmodel, dels kan eksperimentere med tidsplan. evaluering, idet eleverne imå give mulighed for forskellige rum, der Forløbet afsluttes med en kraft af udstilling blivereksperimenteren med befordrer forskellige fremvisning af deres medskabere af et kultureltinteresser og roller, hvilket reaktionsmønstre og produkter, hvor eleverne og kommunikativt miljø påogså kræver, at man kan følelsesmæssige tilstande reflekterer i plenum og får skolen og irumme det provokerende og (Fælles mål, 2009; 23) sat begreber på deres lokalsamfundet og dermedgrænseprøvende. produkt. får mulighed for respons fra(Ringsted, 2005; 56) andre aktører.