LÆRING OGDIGITALEMEDIERom læring i et kursistaktiverendeog medproducerende perspektivFU-seminar v. HF & VUC FYN
KORT OM MIG Kirsten Lund, Formidlingchef v. Koldingbibliotekerne Cand.Scient. og Master i IT m. Speciale i ”Web 2.0 og F...
OPLÆGGETS FOKUS  digitale mediers potentiale som vidensmedier  forskellige læringsforståelser  implicitte egenskaber i ...
FØRST KORT OM UDBREDELSEN AFDIGITALE MEDIER I DK
MEDIEBRUG FORDELT PÅ KØN OGALDER
UDVIKLING PÅ NETTETFRAWEB 1.0 TIL WEB 2.0…..
ANYTHING                                                 CAN LINK TO                                                 WEB 1...
User                                                   Web 2.0:                                                 participat...
VIDENSMEDIER OG LÆRINGSTEORIERVidensmedier   Forstås som en optik på medier   Dvs ikke en bestemt slags medier…    men ...
ÉN POL I LÆRINGSFORSTÅELSER Kognitivistisk :    Viden eksisterer i eksterne videns-objekter    Læring sker isoleret fra...
EN ANDEN POL I  LÆRINGSFORSTÅELSER Sociokulturel:    Viden opstår i kursistens aktive egen konstruktion    Læring sker ...
PRAKSIS - FÆLLESSKABER Lave og Wenger:    Har et særligt fokus på betydningen af     praksis-fællesskaber    Som social...
DELTAGELSE VERSUS    TILEGNELSE Sfard har introduceret to metaforer, der favner forskellige forståelser  af læring:    T...
OPSUMMERENDE OM ENSOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE Indebærer at:   Tilrettelse af vidensmedier skal fokusere på kursisten...
MERE OM LÆRINGSMILJØER…Learning Management Systemer (LMS)Vs.Personal Learning Environment (PLE)
LMS’ERNES ÆRA…. Learning Management Systemer (IT-læringsplatform) afspejler langt  hen ad vejen en kognitivistisk tilgang...
PLE’ERNE VINDER FREM…Personal Learning Environment   Det personlige læringsmiljø   Kursistens i centrum   Trækker selv...
Ramme for læringsprocesser …Individuel                               - Et forsøg på at lave et PLE:samling aftjenester:   ...
PLE”Det personlige læringsmiljø er det konceptuellesystem, der kan danne rammen om en nylæringsteoretisk forståelse af lær...
KURSISTENS SELV-STYREDE AKTIVITETER…I en sociokulturel optik vægtes kursistens selv- valgte og selv-styrede aktiviteter h...
ÅBNE LÆRINGSRESSOURCER OER – Open Educational Ressources    Åbne Læringsressourcer Som konsekvens af at man skal unders...
ELEMENTER I LÆREPROCES                                                   • Elementer i en læreproces, som                 ...
LÆRINGSPRAKSISSER IFT. SAMFUNDSUDVIKLING       Læreren som instruktør                                                    ...
Læring og Viden 1.0                         Læring og Viden 2.0Kognitivistisk                             Socialkonstrukti...
REFLEKSIONER… Er Facebook et PLE ?? Andre kendte PLE –lignende miljøer? Hvilke muligheder giver PLE’er for at binde det ...
LAD OS SE PÅ NOGLEEKSEMPLER…!Facebook, , Youtube og mobilen i :   Fremmedsprog, Samfundsfag og NaturfagDet enkle – en L...
POD- OG VODCASTS PÅ RØDKILDE GYM   - PÅ FACEBOOK, YOUTUBE OG MOBILENhttp://www.facebook.com/pages/Pod-og-Vodcast-på-
Vod- og podcast på                    RødkildeI SPROG-UNDERVISNING…
Vod- og podcast påVUPTI !                                                 Rødkilde Elevers egne video-/foto-/lyd- optagels...
Fra én gruppe medforskellige fag sombegivenhedertilÉn gruppe pr. fag= flere mulighederLink til aktuel, lukketgruppe tilspa...
Let tilgængeligkommunikationFacebook i kombi medsms:Her til aflysning af timerog videre formidling viaelevers sms beskeder:
Vod- og podcast på  EFFEKT:                                                        Rødkilde       Eleverne får talt rigti...
Vod- og podcast på      ER OGSÅ BLEVET BRUGT I                      SAMFUNDSFAG OG                                        ...
FLERE POINTER… Klasserummet udvides med Facebook – diskussioner kører  videre om aftenen – nem adgang til at linke til an...
”Nogle gange bringer eleverne diskussioner op om                                                      aktuelle samfundsfag...
En læse-AT BLOGGE …                                                     (b)log  En blog er det enkle web 2.0 medie, som k...
Refleksion og diskussion under læsning af roman:   En læse-                                                   (b)log   EN ...
En læse-                                                                          (b)log    EFFEKT :      Træner især ref...
SERVICELOVEN I SAMFUNDSFAG                           Serviceloven:                     Paragraffer som social- og         ...
ET TVÆRMEDIALT EKSEMPEL ISAMFUNDSFAG                   som historiefortællende informationsmedie   (case) for elever      ...
Tvær-medialtHISTORIE-FORTÆLLENDE WEBSIDE(CASE)Mulighed for at få læstteksten opBeskrivelser afdagligdagsscenarierog opgave...
Tvær-medialt BLOG SOM OMDREJNINGSPUNKTIndlæg fra én af grupperne tilbesvarelse af opgaven,som siden kommenteres afundervis...
EFFEKT:      Engagement i historiefortællende informationsmedie fremfor ’tørre        paragraffer’      Elevcentrerede r...
ELLER - BRUG GOOGLE MAPS TIL AT SAMARBEJDE OM ATLAVE KORT, RUTER, INFORMATION MV TIL ENUDENLANDSK KLASSE…                 ...
ELLER ET ANDET EKSEMPEL:MOVELLAS.COM :17.462 visninger      638 kommentarer      På  21 dage ….
Wiki i historie og projektopgaverHVAD BRUGES EN WIKI TIL ?   Fælles vidensopbygning   Samarbejds-, Procesværktøj i proje...
Wiki i historie og projektopgaverWIKI I HISTORIEUNDERVISNINGENhttp://2pusa.pbworks.com/w/page/30450707/Middelalder-og-kors...
WIKI TIL PROJEKTOPGAVEhttp://internettet-em.wikispaces.com/Indledning
Wiki i historie og projektopgaverEFFEKT:  Samarbejde mellem elever om elevproduceret, fælles   vidensopbygning  Lærer NP...
VI HAR SET EKSEMPLER MED FOKUS PÅ: Dialog                      Adgang til åbne Deling                       læringsress...
DRØFTELSER – I GRUPPER Á 2-4 PERSONERVælg 1-3 opgaver:                      Undervisningsforløbet skal :1.   Diskutér ford...
NOGLE UDVALGTE BLOGS OG EN FB-GRP. : http://it-torvet.dk http://it-torvet.dk 
 http://edte.ch 
                         ...
TAK FOR I DAG 
Twitter:@brohuusFacebook:facebook.com/kirsten.brohuus.lu   ndBlog:socialmedia.brohuus.dkSpeciale:issuu.com/kirstenlund
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Læring og digitale medier

721 views
589 views

Published on

Published in: Education
0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total views
721
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
8
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Læring og digitale medier

  1. 1. LÆRING OGDIGITALEMEDIERom læring i et kursistaktiverendeog medproducerende perspektivFU-seminar v. HF & VUC FYN
  2. 2. KORT OM MIG Kirsten Lund, Formidlingchef v. Koldingbibliotekerne Cand.Scient. og Master i IT m. Speciale i ”Web 2.0 og Formel læring” Medforfatter til antologien ”Sociale netværkssider – som tekst og kontekst” Arbejdet indenfor undervisning og formidling siden ca. 1995
  3. 3. OPLÆGGETS FOKUS  digitale mediers potentiale som vidensmedier  forskellige læringsforståelser  implicitte egenskaber i digitale medier  Især noget om  det sociale element  det personlige læringsmiljø  åbne læringsressourcer
  4. 4. FØRST KORT OM UDBREDELSEN AFDIGITALE MEDIER I DK
  5. 5. MEDIEBRUG FORDELT PÅ KØN OGALDER
  6. 6. UDVIKLING PÅ NETTETFRAWEB 1.0 TIL WEB 2.0…..
  7. 7. ANYTHING CAN LINK TO WEB 1.0: ANYTHINGcc Steve Wheeler, University of Plymouth, 2010
  8. 8. User Web 2.0: participationcc Steve Wheeler, University of Plymouth, 2010
  9. 9. VIDENSMEDIER OG LÆRINGSTEORIERVidensmedier  Forstås som en optik på medier  Dvs ikke en bestemt slags medier… men hvis de understøtter konstruktion af viden - og dermed læring - kan de forstås som vidensmedier
  10. 10. ÉN POL I LÆRINGSFORSTÅELSER Kognitivistisk :  Viden eksisterer i eksterne videns-objekter  Læring sker isoleret fra kontekst  Kursisten kan tilegne sig viden via disse objekter…  …på en bestemt måde og rækkefølge  Transmissions-opfattelse af hvordan læring sker
  11. 11. EN ANDEN POL I LÆRINGSFORSTÅELSER Sociokulturel:  Viden opstår i kursistens aktive egen konstruktion  Læring sker gennem kursistens egen-valgte/-styrede aktiviteter...  …for at nå et aktivitetermål/løse et problem (rettethed)  Viden er kontekst-afhængig  Viden knytter sig til en social praksis / sociokulturel praksis
  12. 12. PRAKSIS - FÆLLESSKABER Lave og Wenger:  Har et særligt fokus på betydningen af praksis-fællesskaber  Som sociale og situerede fællesskaber  Sætter fokus på  den sociale dimension i læring  Optagelse i faglige fælleskaber  og på deltagelses-perspektivet i læring
  13. 13. DELTAGELSE VERSUS TILEGNELSE Sfard har introduceret to metaforer, der favner forskellige forståelser af læring:  Tilegnelse  Læring som individuel tilegnelse af vidensobjekter  Kognitivistisk læringsforståelse  Deltagelse  Læring som deltagelse i praksisfællesskaber  Sociokulturel læringsforståelse
  14. 14. OPSUMMERENDE OM ENSOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE Indebærer at:  Tilrettelse af vidensmedier skal fokusere på kursistens aktiviteter  der skal eksistere et mål, problem el. lign., som skal løses, så kursistens aktiviteter får en rettethed  Læringsressourcer stilles til rådighed som potentielle redskaber for at understøtte kursistens selvstyrede aktiviteter for at nå målet el. løse problemet  Aktiviteterne skal indgå i en social kontekst, hvor kursisten kan deltage aktivt, kommunikere og samarbejde
  15. 15. MERE OM LÆRINGSMILJØER…Learning Management Systemer (LMS)Vs.Personal Learning Environment (PLE)
  16. 16. LMS’ERNES ÆRA…. Learning Management Systemer (IT-læringsplatform) afspejler langt hen ad vejen en kognitivistisk tilgang Og det ligger indlejret i LMS’ernes struktur og implicitte læringsforståelse Fx oftest med  Isolerede læringsobjekter som kursister tilegner sig  I bestemte strukturer og evt. rækkefølge  lukkede systemer  Isolerede fra kontekst  Individuelle kursistproduktioner  Lærerstyret undervisning
  17. 17. PLE’ERNE VINDER FREM…Personal Learning Environment  Det personlige læringsmiljø  Kursistens i centrum  Trækker selv på relevante relationer, ressourcer og redskaber  For at nå sine mål, løse sine opgaver m.v.  PLE’er er i første omgang en konceptuel forståelse af et  Personaliseret vidensmiljø ”PLE is not an application. A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning. Many of these tools will be social software.” (Atwell, 2007)
  18. 18. Ramme for læringsprocesser …Individuel - Et forsøg på at lave et PLE:samling aftjenester: Elevstyret læring Åbne, fleksible læringsprocesser Virkelighed Samarbejde Fællesskabs- fokuseret Computeren som redskab for læring Worldwide kommunikation Fremførelse vurderet af eksperter, vejled er, medstuderen de, sig selv (og ’fremmede’)
  19. 19. PLE”Det personlige læringsmiljø er det konceptuellesystem, der kan danne rammen om en nylæringsteoretisk forståelse af læring som deltagelse isociale netværk, hvor den enkelte er den aktivt agerendeog motiveret selekterende i forhold til at løse egneopgaver, kommunikere med egen-valgte relationer ogindgå i egen-valgte interessegrupper og mikronetværk”(Lund, K. ”Sociale netværkssider – som tekst og kontekst”, 2012)
  20. 20. KURSISTENS SELV-STYREDE AKTIVITETER…I en sociokulturel optik vægtes kursistens selv- valgte og selv-styrede aktiviteter højtDvs. der sættes et mål, men kursistens producerer selv og vælger selv redskaberne, ressourcerne og vejen til at nå i mål
  21. 21. ÅBNE LÆRINGSRESSOURCER OER – Open Educational Ressources  Åbne Læringsressourcer Som konsekvens af at man skal understøtte kursistens egen- valgte aktiviteter i en sociokulturel læringsforståelse… …så kan man stille åbne læringsressourcer til rådighed i et åbent miljø… …men kursisten kan lige så godt vælge nogle helt andre ressourcer eller redskaber for at nå i mål … !
  22. 22. ELEMENTER I LÆREPROCES • Elementer i en læreproces, som Problem kan understøttes i planlægning af undervisningsforløb (i en sociokulturel læringsforståelse) Undersøgelse • Men ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge Konstruktion Kommunikation Mediering Refleksion(Dalsgaard, C. ”Åbne læringsressourcer – mod en sociokulturel teori om
  23. 23. LÆRINGSPRAKSISSER IFT. SAMFUNDSUDVIKLING  Læreren som instruktør , guide og konsulent  Læreren som vidensressource  Læreren som medlærer  Curriculumstyret læring  Time-/Skemaorganiseret læring  Primært fact-baseret læring  Primært  Abstrakte principper og oversigter  Rutiner og øvelser  Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner  Regler og procedurer  Spørgsmål og konstruktion  Konkurrence  Klasserumsfokuseret  Rigtige resultater  Gruppe/fællesskabsfokuseret  I overensstemmelse med norm  Åbne resultater  Computeren som objekt for læring  Statiske mediepræsentationer  Klasserumsbundet kommunikation  Dynamiske multimedieinteraktioner  Tekstvurdering ud fra normerTrolling og Hood, gengivet i:Sørensen, B.H.; Audon, L.; Levinsen, K.T. 2010. ”Skole 2.0”. Forlaget Klim: s. 23.
  24. 24. Læring og Viden 1.0 Læring og Viden 2.0Kognitivistisk SocialkonstruktivistiskLæring som tilegnelse Læring som deltagelseLearning Management System Personal Learning EnvironmentLukkede systemer Åbne netværkWeb 1.0 Web 2.0 (inkl. sociale netværkssider)Broadcasting af læringsobjekter Åbne læringsressourcer stilles til rådighedEleven tilegner sig vidensobjekter Eleven lærer gennem deltagelse i sociale inte- resse-/praksisfællesskaberEleven lærer gennem tilegnelse af Eleven lærer gennem selvstyrede, problemba-eksterne vidensobjekter serede og kollaborative aktiviteterEleven tilgår fast-organiserede læringsob- Eleven organiserer selv gennem personalise-jekter rede medierEleven udarbejder egne materialer Sociale netværk understøtter sociokulturel praksis om deling af og indsigt i andres mate- rialer og aktiviteterVidensmedier som fast organiserede mate- Vidensmedier som redskaber til at understøt-rialer/læringsobjekter te elevers selvstyrede aktiviteter
  25. 25. REFLEKSIONER… Er Facebook et PLE ?? Andre kendte PLE –lignende miljøer? Hvilke muligheder giver PLE’er for at binde det formelle (studie) og det uformelle læringsmiljø (fritid) sammen?  Fordel eller ulempe? Understøtte kursistens selvstyrede aktiviteter…. - hvilken rolle giver det dig som underviser? Er det her ”ansvar for egen læring” i nye klæder eller hva’? Bliver det her alt for løst og usikkert – for lidt styring? Får de nu lært det de skal?
  26. 26. LAD OS SE PÅ NOGLEEKSEMPLER…!Facebook, , Youtube og mobilen i :  Fremmedsprog, Samfundsfag og NaturfagDet enkle – en Læse-(b)logTværmedialt eksempel i samfundsfagEvt.: Movelles, Google maps og Wiki’er
  27. 27. POD- OG VODCASTS PÅ RØDKILDE GYM - PÅ FACEBOOK, YOUTUBE OG MOBILENhttp://www.facebook.com/pages/Pod-og-Vodcast-på-
  28. 28. Vod- og podcast på RødkildeI SPROG-UNDERVISNING…
  29. 29. Vod- og podcast påVUPTI ! Rødkilde Elevers egne video-/foto-/lyd- optagelser (m. mobil) Med indtalt speak Uploadet til Youtube Linket til i Facebookgruppe Til kommentering af andre elever og underviserhttp://www.facebook.com/event.php?eid=189206941121403
  30. 30. Fra én gruppe medforskellige fag sombegivenhedertilÉn gruppe pr. fag= flere mulighederLink til aktuel, lukketgruppe tilspanskundervisning:
  31. 31. Let tilgængeligkommunikationFacebook i kombi medsms:Her til aflysning af timerog videre formidling viaelevers sms beskeder:
  32. 32. Vod- og podcast på EFFEKT: Rødkilde  Eleverne får talt rigtig meget på fremmedssproget  Samarbejde om elevcentrerede produktioner  Uformelt, socialt miljø (FB) => Flere kommer til orde og tør… !  Det er sjovere for eleverne => øget engagement  Fokus på det visuelle og det mundtlige – ikke alene på tekstbøger  Giver et godt overblik over elevernes sproglige niveau  Flere kan have glæde af at høre hinandens sprog (og rettelser)  Mere fortrolige med medier til produktioner – varierende niveauer blandt elever  Elever (og underviser) lærer af hinandenLink til en anden spansk FB-grp.:http://www.facebook.com/groups/213339398722260/
  33. 33. Vod- og podcast på ER OGSÅ BLEVET BRUGT I SAMFUNDSFAG OG Rødkilde NATURFAG:Link til en anden samfundsfag FB-grp.:http://www.facebook.com/groups/232977770085597/
  34. 34. FLERE POINTER… Klasserummet udvides med Facebook – diskussioner kører videre om aftenen – nem adgang til at linke til andre ressourcer på nettet Flere elever kan komme til orde, når de lige har tænkt lidt over tingene og andre kan føre deres bidrag op på et højere niveau Elever lærer af at se andre elevers spørgsmål og svar, men også læreres svar i gruppen Elevers FB aktivitet tæller også i bedømmelser / karaktergivning Tidsbesparende for underviser – billeder, links, elev- afleveringer, opgaver m.m. direkte på ”Nogle gange – og er Facebook er jeg måske ikke så god til umiddelbart tilgængelig for alle at sige noget i timerne. Men Facebook giver mig mulighed for at bidrage med mere, når jeg har haft tid til at tænke over det” (2.g elev, Rødkilde Gym.)
  35. 35. ”Nogle gange bringer eleverne diskussioner op om aktuelle samfundsfaglige emner, som jeg ikke har fundet på. Og de finder artikler, som jeg ikke havde opdaget. Det er i den grad induktiv elevstyret undervisning, som vi som lærere bør efterleve.” Anne Lise Bennedsen, Rødkilde Gym.RÅD FRA UNDERVISER*: Klare mål: Sæt klare rammer for hver Facebook-gruppes faglige og tværfaglige mål. Her diskuterer man på et fagligt eller tværfagligt plan, og man undgår subjektive kommentarer. Giv slip: Som lærer må man acceptere, at man ikke kan nå at læse alt, hvad de skriver i Facebook-grupperne. Nogle debatter tager jeg op i klassen. Andre diskussioner får de selv lov til at køre videre derinde, og så følger jeg med på sidelinjen, hvis jeg har tid. Fokuseret retning: Nogle gange retter jeg i dybden i vores spanske Facebook-grupper, og andre gange nøjes jeg med fokuseret retning. Det vil sige fokus på to til tre grammatiske fejltyper, som går igen hos de fleste. Styr på indstillingerne: Som lærer kan man sagtens være venner på Facebook med sine elever og stadig have sit privatliv i fred. Man skal bare have styr på sine Facebook- indstillinger, så man sikrer sig, Kan mankun ser, hvad man med sine elever på Facebook ??? at eleverne være venner har lyst til at give dem lov til.Mere om brug af Facebook I undervisningen på Rødkilde Gymnasium:* http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=25740
  36. 36. En læse-AT BLOGGE … (b)log  En blog er det enkle web 2.0 medie, som kan være den enkeltes egen eller en fælles blog  Et meget enkelt eksempel : En Læse-(B)log …  Elever bruger bloggen til refleksion og diskussion undervejs, mens de læser den samme roman / novelle  Uformel kommunikation  Ikke fokus på formel korrekthed, men på…  Indhold, Refleksion, Diskussion, Kommentering, Holdninger …  Lynhurtige at oprette på fx blogger.com
  37. 37. Refleksion og diskussion under læsning af roman: En læse- (b)log EN LÆSE(B)LOG …
  38. 38. En læse- (b)log EFFEKT :  Træner især refleksions- og relationskompetence og at kunne formulere og diskutere holdninger og at forholde sig til andres  Portfolio for eleven  Udvidelsesmuligheder: Mulighed for at ’blogge sig ud af klasseværelset’ ved involvering med andre udenfor klasserummet – fx samarbejde med andre klasser eller bare andre bloggere fra ’det virkelige liv’ – evt. fra et andet land => yderligere træning af ’menings-kompetence’ – dvs. (bl.a.) at forstå andres, kulturbaggrund og kommunikerePS: refleksions-, relations- og meningskompetence er de tre vigtigste kompetencer atlære
  39. 39. SERVICELOVEN I SAMFUNDSFAG Serviceloven: Paragraffer som social- og sundhedselever skulle lære… Hvordan kunne man tilrettelægge denne undervisning ??
  40. 40. ET TVÆRMEDIALT EKSEMPEL ISAMFUNDSFAG som historiefortællende informationsmedie (case) for elever som samlingspunkt for refleksion og diskussion af case som tematiske samlinger af eksterne praktikere mellem praktikere og underviser før, under og efter læringsforløb
  41. 41. Tvær-medialtHISTORIE-FORTÆLLENDE WEBSIDE(CASE)Mulighed for at få læstteksten opBeskrivelser afdagligdagsscenarierog opgave-spørgsmåltil eleverLinks til eksterne .ressourcer – fxserviceloven, borger.dkHjælp til navigation påsiden m.m.Beskrivelse af opgaven
  42. 42. Tvær-medialt BLOG SOM OMDREJNINGSPUNKTIndlæg fra én af grupperne tilbesvarelse af opgaven,som siden kommenteres afunderviser og eksternefagpersonerLinks til eksterne .læringsressourcer
  43. 43. EFFEKT:  Engagement i historiefortællende informationsmedie fremfor ’tørre paragraffer’  Elevcentrerede refleksioner og diskussioner på bloggen  Fokus på praksisnære situationer  Direkte og nem adgang til yderligere informationsressourcer  Direkte kommunikation og videndeling med ’rigtige’ praksisfolk (praksisfælleskab)  Læring på flere planer:  blandt elever på blog  blandt praksisfolk og underviser i lukket FB-gruppe ift. at give elev-feedback ” Praksis skal ind over for at hjælpe  Undervisers egen blog til refleksion og videndeling over forløbet eleverne med at skabe sammenhæng, og for at de kan fornemme at deres viden kan bruges i praksis, og at praksis er åben for atMere om det tværmediale eksempel: diskutere deres viden”http://brohuus.wikispaces.com/Case+1+-+blog+og+facebook Undervisers refleksion
  44. 44. ELLER - BRUG GOOGLE MAPS TIL AT SAMARBEJDE OM ATLAVE KORT, RUTER, INFORMATION MV TIL ENUDENLANDSK KLASSE… Samarbejde og Autencitet
  45. 45. ELLER ET ANDET EKSEMPEL:MOVELLAS.COM :17.462 visninger 638 kommentarer På 21 dage ….
  46. 46. Wiki i historie og projektopgaverHVAD BRUGES EN WIKI TIL ?  Fælles vidensopbygning  Samarbejds-, Procesværktøj i projektarbejde  Oprettelse af sider/artikler som kan bygges videre på af andre  Diskussions-/kommenteringsmulighed og historik  På tværs af klasser, skoler og landegrænser  Mindre kendt af børn og unge… (bortset fra Wikipedia)  Anbefaler Wikispaces (gratis og ’nemt’)
  47. 47. Wiki i historie og projektopgaverWIKI I HISTORIEUNDERVISNINGENhttp://2pusa.pbworks.com/w/page/30450707/Middelalder-og-korstog
  48. 48. WIKI TIL PROJEKTOPGAVEhttp://internettet-em.wikispaces.com/Indledning
  49. 49. Wiki i historie og projektopgaverEFFEKT:  Samarbejde mellem elever om elevproduceret, fælles vidensopbygning  Lærer NPOV (Neutral Point Of View)  Lærer Remix kompetence (sammensætte viden i nye kontekster)  Kildekritik og ’elev-kollega-kritik’ (alle kan redigere hinandens og se revisioner)  Lærer at blive mere fortrolige med wiki-mediet  Elever (og underviser) lærer af hinanden  Portfolio for elever
  50. 50. VI HAR SET EKSEMPLER MED FOKUS PÅ: Dialog  Adgang til åbne Deling læringsressourcer på nettet Samarbejde  Ressourcedeling  Portfolio Reflektere Kommunikere  Udvide klasseværelset Remix i nye kontekster  Personlige læringsmiljøer og sociale læringsfora – samtidigt Elevcentreret arbejde Flere forskellige  Digital Dannelse: læringstilgange i spil – Vi bliver også trænede i at begå flerstemmigt os på nettet og læse, skrive og Kobling til eksterne forstå praksisfællesskaber relationer, kommunikationsformer , tekster, medier mv.
  51. 51. DRØFTELSER – I GRUPPER Á 2-4 PERSONERVælg 1-3 opgaver: Undervisningsforløbet skal :1. Diskutér fordele og ulemper  tage udgangspunkt i didaktiske ved at bruge sociale medier overvejelser – begrund jeres i undervisningen valg !2. Pitch 10 hurtige forslag til at  angive retning og/eller mål for bruge sociale medier i eleverne undervisningen  være elevcentreret/-3. Planlæg mindst ét producerende undervisningsforløb med inddragelse af sociale  gerne med samspil af flere medier medier  Understøt social interaktion
  52. 52. NOGLE UDVALGTE BLOGS OG EN FB-GRP. : http://it-torvet.dk http://it-torvet.dk 
 http://edte.ch 
 
 http://socialmedia.brohuus.dk
  53. 53. TAK FOR I DAG 
  54. 54. Twitter:@brohuusFacebook:facebook.com/kirsten.brohuus.lu ndBlog:socialmedia.brohuus.dkSpeciale:issuu.com/kirstenlund

×