• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen Kompetence
 

Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen Kompetence

on

  • 2,927 views

Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole fortæller om informationskompetencebegrebet ved VidenDanmark og DEFF seminar om Informationskompetence 22.4.2009

Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole fortæller om informationskompetencebegrebet ved VidenDanmark og DEFF seminar om Informationskompetence 22.4.2009

Statistics

Views

Total Views
2,927
Views on SlideShare
2,739
Embed Views
188

Actions

Likes
0
Downloads
20
Comments
0

4 Embeds 188

http://www.videndanmark.dk 161
http://videndanmark.dk 21
http://www.slideshare.net 5
http://webcache.googleusercontent.com 1

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen Kompetence Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen Kompetence Presentation Transcript

    • Informationskompetence: Fra bibliotekar – til almen kompetence Trine Schreiber Danmarks Biblioteksskole 22.4.2009
    • Oversigt
      • HVORDAN har vi diskuteret informationskompetence?
      • HVORFOR er informationskompetence vigtig i dag?
      • HVAD GØR VI NU?
        • Vi skal gå fra at tale om informationskompeten ce til informationskompeten cer
        • Vi kan indholdsbestemme enhver informationskompetence efter
          • Kontekst
          • Overordnede videnskrav
          • Anvendte medier
    • Hvordan?
      • Informationskompetence som en opgave for folkebiblioteker – stikord: informationssøgning, -anvendelse og –formidling; livslang læring
      • Informationskompetence i virksomheder – stikord: medarbejderkompetencer afstemt efter virksomhedens systemudvikling; digitale kompetencer; videndeling
      • Informationskompetence som en opgave for uddannelsesbiblioteker - stikord: informations-søgning; studiekompetence; videndeling; viden(skabs)teori;
    • Hvordan?
      • 1989 – ALA´s definition af informationskompetence = at være i stand til at finde, evaluere og anvende information til løsning af en opgave eller beslutning. Udgør basis for livslang læring
        • At søge information
        • At evaluere -
        • At anvende -
        • Senere også:
        • At formidle -
    • Hvordan?
      • Medie- Informations-
      • kompetence kompetence
      • (netværkskompe- S tudiekompetence
      • tence)
      • Kommunikations-
      • kompetence
      • Digitale Læse- og skrive-
      • kompetencer kompetence
      • IKT redskaber Informationsindhold
    • Hvordan?
      • 1993 – McClure´s definition af netværkskompetence
      • – at være i stand til at identificere, finde og bruge elektronisk information fra netværket
    • Hvordan?
      • Mediekompetence defineret ca 2000:
      • Vide hvad der er tilgængeligt på internettet og hvordan informationsressourcerne er organiseret
      • Kunne bruge IKT, fx websøgemaskiner, for erhvervelsen af information
      • Kunne bedømme information, dvs evaluere dens kvalitet og frasortere irrelevant information
      • Kunne kommunikere, fx via nettet, om såvel informationsbehov som kendskab til information til brug for andre
    • Hvordan?
      • Personlig knowledge management defineret i 2007:
      • Vejen fra information til viden går gennem læring
      • Vidensamfundet nødvendiggør, at individet reflekterer over sin vidensproduktion og dermed over sin læring
      • Læring kan understøttes af kendskab til
        • Typer for beslutningstagning
        • Kilderne til informationen
        • Kortlægning af informationer (strukturering, visualisering)
        • Læringsstile
    • Hvorfor?
      • Samfundets krav til viden i 2009
      • Vidensmedierne i 2009
    • Hvorfor? Samfundets krav til viden i 2009
      • Viden skal være nyttig
      • Viden behøver derfor at integreres i forhold til en kontekst
      • Derfor kom kompetencebegrebet
    • Hvorfor?
      • Kompetence er summen af viden om ´what to do´ og ´how to do´
      • Kompetencer er en form for handleviden, der ikke kun udgør anvendelsen af en autoriseret, eksplicit viden men også af en erhvervet tavs viden
      • Kompetencer er kontekstafhængig
      • Kompetencer baserer sig ikke på en statisk viden men på en aktiv og dynamisk videnproces
    • Hvorfor?
        • Kontekster for hvad informationskompetence er:
          • Uddannelsesinstitutionens studieordninger, videnskabsteorier, pædagogiske syn, akkrediteringskrav m.m.
          • Virksomhedens visioner, organisationsprojekter, kompetencemål, evalueringskrav m.m.
          • Informationskompetencer får mening i forhold til den konkrete kontekst, og kan omvendt blive en vej til ny viden
    • Hvorfor?
      • Arbejdsmarkedet kræver mere fleksibel viden, og bidrager selv til videnproduktionen
      • Det fælles projekt mellem offentlig og privat sektor
      • Nye videninstitutioner udvikler sig
      • Brugerne skal kunne orientere sig i det nye vidensorganisatoriske landskab
      • Informationskompetencer har mening i forhold til overordnede videnskrav
    • Hvorfor? Medierne i 2009
      • Digitale medier indebærer nye forudsætninger for informationskompetence
      • Brugerne finder informationer fra baser uden for bibliotekernes domæner
      • Remedieringen: Hvad sker der når traditionelle genrer overgår til at være digitale?
        • Fx videnskabelige artikler
        • eller opslagsværker
    • Hvorfor?
      • Udrustningen for informationens opbevaring og tilgængelighed, dokumenternes struktur og organisering, interaktionsmuligheder m.m. skaber forudsætninger for hvordan brugerne søger information
      • Kan brugeren skelne mellem egenskaberne ved tidsskriftet og egenskaberne ved søgemaskinen eller databasen?
      • Nye tidsskrifter giver link til det datamateriale, som artiklen bygger på
    • Hvorfor?
      • Hvordan bedømmes troværdigheden af fx videnskabelige artikler publiceret via digitale medier?
      • Hvad er dermed objektiv information?
      • Og hvad er så informationskompetence?
    • Fra stabile informationer til informations potentiale (Johansson, V. 2009)
      • ´Interaktionsgeneret information ´
      • ´Kontekstualiserede repræsentationer´
      • Informationen skabes af:
        • Egenskaber ved informationsressourcens applikationer (dokument- og dataopsætningen)
        • Valget af visuelle repræsentationsbaser
        • Grader af interaktionsmuligheder
      • Interaktionsgenereret information er i en vis grad uforudsigelig
    • Fra stabile informationer til informations potentiale (Johansson, V. 2009)
      • Har brugerne klare relevanskriterier i forhold til informations potentialerne ?
      • Hvordan bedømmes sådanne informationsressourcers forskelle, intentioner, målgrupper, frasortering af kilder m.m
      • Kan teksten mao ses ´udefra´ og dermed med en kritisk forståelse?
    • Hvorfor?
      • Hvad udgør en kildekritik, når kontrollen med viden ikke længere er institutionaliseret?
      • Informationskompetence angår ikke længere kun tekster men også lyd, billeder og film
      • Det handler heller ikke kun om at finde samt evaluere information i forhold til ophav, men også om at vurdere en information, som man er medproducent til og som bygger på de applikationer, der stilles til rådighed
    • Hvorfor?
      • Nødvendigt at reflektere over den viden, som informationsressourcerne er bygget op omkring
      • Nødvendigt at forstå teknikken som et interagerende redskab, som påvirker søgning og tolkning
      • Nye krav til kildekritik og kritisk tænkning
    • Hvorfor?
      • Det indhold, som vi giver informationskompetence, kan ikke på nogen måde være stabil, men skal hele tiden ses i relation til de medier, der på det aktuelle tidspunkt anvendes
      • Der vil hele tiden opstå krav om nye kompetencer
    • Hvad gør vi nu?
      • Informationskompetence skal defineres ud fra
        • Den konkrete kontekst
        • De overordnede videnskrav
        • De implicerede medier og deres anvendelse
      • Vi må nødvendigvis tale om informationskompetence r !
      • Det er dog vigtigt at se hvad andre mener er informationskompetencer og hvordan de justerer det i forhold til de tre variabler – som input til ens egen refleksion og fornyelse!
    • Hvad gør vi nu?
      • Et fag som ´Informationskompetencer´ er mao meget stort. Det enkelte kursus kan dog bygges op på baggrund af de tre variabler
      • Et kursus i informationskompetencer har altid bevidst eller ubevidst være baseret på indhold fra de tre variabler.
      • Kontekst, overordnede videnskrav og anvendte medier er begrundelserne for hvorfor kurset er vigtigt – og begrundelserne skal tydeliggøres!
    • Hvad gør vi nu?
        • Informationskompetencer kan indholdsbestemmes som
        • At søge information på baggrund af
        • At evaluere - 1. kontekst
        • At anvende - 2. overordnede videnskrav
        • At formidle - 3. anvendte medier
    • Litteratur
      • Johansson, Veronica (2009) Berättelser i gränssnittet: Kritiska kompetenser och interaktiva informationsresurser. I: Hedman, J.et al (red) Informationskompetenser . Carlssons (udkommer snart)
      • Kastberg, Schreiber m.fl. (2007) Personlig knowledge management . Forlaget Samfundslitteratur
      • McClure, C.R. (1993) Network literacy in an electronic society: an educational disconnect? The Knowledge Economy . Nashville, TN, pp.137-78
      • Sundin, O.; Francke, H. & Andersen, J. (2009) Materialitet og remediering: konsekvenser for informationskompetens. I: Henman, J. et al (red) Informationskompetenser. Carlssons (udkommer snart)