Velfærdsteknologi set med it-briller – et kønt syn?

855 views
725 views

Published on

Hvilke konsekvenser vil velfærdsteknologien have for vores it-arkitektur og infrastruktur? Dette indlæg blev holdt på HK Kommunals Fag og Fremtid konference 2012.

Published in: Technology
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
855
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
8
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Velfærdsteknologi set med it-briller – et kønt syn?

  1. 1. Velfærdsteknologi set med it-briller– et kønt syn?!!Et it-roadmap for velfærdsteknologi Bent Bilstrup | Lakeside A/S | btb@lakeside.dk | +45 2326 2229
  2. 2. Hvad er det for en it-mæssigudfordring vi står overfor iforhold til velfærdsteknologi?
  3. 3. Anbefalinger – gør din it-funktion og arkitektur klar •  Se  i  retning  af  intelligent  anvendelse  af  it  og  ikke  udvikling  i  jeres  velfærdteknologier.  Tendensen  er  klart  mod  at   forbruger-­‐teknologier  9lbyder  en  stor  del  af  den  teknologipla<orm,  som  frem9dens  velfærdsløsninger  vi  basere  sig  på.   Fx  brug  af  spillekonsoller  9l  egen-­‐  og  genoptræning.  Det  vil  udfordre  din  tradi9onelle  teknologi-­‐portefølje.     •  Få  styr  på  den  tekniske  gæld  i  din  it-­‐arkitektur.  Det  er  vig9gt  din  it-­‐arkitektur  og  øvrige  infrastruktur  er  klar  eller   forberedt  9l  at  blive  udfordret  af  nye  elementer.  Fx  vil  velfærdsteknologiske  løsninger  i  vid  udstrækning  gå  på  tværs  af   sektorer  og  nå  langt  ud  i  borgernes  hjem.  Det  vil  udfordre  din  arkitektur.     •  Styrk  din  arkitekturs  interoperabilitet.  Systemintegra9on  er  eet  af  de  klassiske  it-­‐dyder,  som  velfærdsteknologiske   løsninger  kommer  9l  at  udfordre.  Vær  derfor  proak9v  i  forhold  9l  at  sikre  interoperabiliteten  -­‐  altså  det  at  systemer  kan   kommunikere  effek9vt  med  hinanden  -­‐  når  I  planlægger  løsninger  og  projekter.  Det  kan  fx  gøres  med  enkle  checklister   der  sikrer  interoperabiliteten  på  3  niveauer:     •  Organisatorisk  interoperabilitet:  er  de  fornødne  aKaler  og  governance-­‐forhold  på  plads?  Fx  omkring  dataejer-­‐ forhold.   •  Data-­‐interoperabilitet:  er  informa9onsmodeller  afstemte  så  dataudveksling  og  genbrug  af  informa9on  kan  ske   uden  tab  og  forvanskning.   •  Teknisk  interoperabilitet:  den  klassiske.  Kan  systemerne  kommunikere  indenfor  den  infrastruktur  og  topologi   der  er  sat  i?  Kan  vi  fx  kommunikere  med  den  løsning,  som  borgeren  har  i  sit  eget  hjem  9l  selv-­‐træning  eller   pleje?     •  Gør  it-­‐funk9onen  9l  en  ak9v  og  proak9v  del  af  projekterne  omkring  velfærdsteknologi.  It  er  et  gennemgående  element  i   de  velfærdsteknologiske  løsninger.  Det  er  derfor  vig9gt  at  it-­‐funk9onen  -­‐  inklusive  driKen  -­‐  kommer  på  banen  som  en   ak9v  medspiller  i  planlægningen  og  udvikling  af  projekterne.  It-­‐funk9onen  skal  fungere  som  rådgiver  og   sparringspartner  og  bidrage  med  at  anvise  løsninger.  Undgå  rollen  som  leverandør  af  infrastruktur,  der  "bare  må  se  at   få  det  der  it  9l  at  fungere"  der  bliver  inddraget  for  sent,  hvor  væsentlige  beslutninger  allerede  er  taget  og  ikke  kan  gøres   om.  Beslutninger  der  helt  sikkert  bidrager  9l  at  øge  den  tekniske  gæld  i  jeres  infrastruktur  og  arkitektur.  
  4. 4. ”Vi ser...” - ”Vi kan…” - ”Vi må gøre...” - ”Vi handler...” - Fokus er på: Fokus er på: Fokus er på: Fokus er på:Prognose, trends og vision – Nuværende situation - Kritiske faktorer for at Anbefalinger ogTo-be - indenfor det As-is - og afdækning af opnå de ønskede vejen frem.velfærdsteknologiske felt samt fokusområder for resultaterudpegning af de væsentligste velfærdsteknologitendenser
  5. 5. ”Vi ser...” - ”Vi kan…” - ”Vi må gøre...” - ”Vi handler...” - Fokus er på: Fokus er på: Fokus er på: Fokus er på:Prognose, trends og vision – Nuværende situation - Kritiske faktorer for at Anbefalinger ogTo-be - indenfor det As-is - og afdækning af opnå de ønskede vejen frem.velfærdsteknologiske felt samt fokusområder for resultaterudpegning af de væsentligste velfærdsteknologitendenser
  6. 6. Den velfærdsteknologiske vision – med it-brillerAt der kan innoveres, udvikles og anvendesløsninger, der opleves værdifulde og værdiskabendefor anvenderne – brugere såvel som personale. Løsningerne skal gøre brugerne mere trygge,selvhjulpne og afhjælpe en fysisk eller socialfunktionsnedsættelse.At løsningerne frembringes på en fleksibel teknologi-platform, der udnytter ikt’ens muligheder til at laveinteroperable, billige, robuste og sikre systemer.
  7. 7. Overordnet it-roadmap for velfærdsteknologiHVAD ER UDVIKLINGEN? 2011 - medio 2012 NU Borgeren Den sundhedsfaglige Teknologi / infrastruktur HVAD ER DET DRIVENDE? HVAD GØR DET MULIGT? Medio 2012 KORT SIGTE 20__ LANGT SIGTE 20__ - 20__ VISION Løsningerne skal gøre brugerne mere trygge, At løsningerne frembringes på en fleksibel selvhjulpne og afhjælpe en fysisk eller social teknologi-platform, der udnytter ikt’ens funktionsnedsættelse. muligheder til at lave interoperable, billige, robuste og sikre systemer. At der kan innoveres, udvikles og anvendes løsninger, der opleves værdifulde og værdiskabende for anvenderne – brugere såvel som personale.
  8. 8. Selv-øvelse: Visionen for velfærdsteknologi og it 1.  Brug 2 minutter til at overveje hvilken vision I evt. har eller måske burde have for velfærdsteknologi 2.  Notér den dit roadmap på sidste side
  9. 9. Den stolte husmoder – anno 1961
  10. 10. Region Syddanmark og Odense Kommune: ”(...) som teknologier eller services, der EU FP7programmet for Ambient Assisted Living: kan hjælpe og assistere brugere inden for social og sundhedsområdet og effektivisere ”Alderstilpassede systemer, som kan assistere arbejdsgange.” et sundt og uafhængigt liv” Nordens Välfärdscenter under Nordisk Ministerråd: ”(...) velfærdsteknologi er tekno- Danmarks Vækstråd: logiske hjælpemidler som kan ”Hjælpemidler eller løsnin- bruges af og støtte brugeren, hvad ger til brug i pleje og sund- enten brugeren er ældre, kronisk hedssektoren” syg, funktionshæmmet eller ansat til at varetage velfærdsydelser” Hjælpemiddelinstituttet:Ingeniørforeningen i Danmark (IDA): ”Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af bor-”Teknologier og intelligente systemer, der for- gere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, ogsyner eller assisterer borgeren med én eller som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærds-flere hverdagsfunktioner. Velfærdsteknologi teknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af ogkan understøtte og forstærke fx tryghed, sik- understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne.kerhed, sociale netværk, daglige gøremål og ... Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfunds-mobilitet i den daglige færden.” mæssigt perspektiv”
  11. 11. mer kan blokere for medar- tider oplever, at teknikken ikke altid fungerer lige hen-anvende de nye løsninger. sigtsmæssigt. Se figur 1. orberedelse af frontperso- Dorthe Kusk ser indførelsen af velfærdsteknologi somændringer i arbejdsrutiner dsteknologi vil medføre. fra Region Syddanmark. Velfærdsteknologien: Hot and notnologi, udgør selve teknolo- Sundheds- og plejepersonale udpeger god og dårlig nger, der bliver sat i gang. teknologi dsgange og organisation. Og ange gås efter og omlægges, God teknologi Dårlig teknologi e af teknologien, ellers fal- I kommunal pleje: I kommunal pleje: Gør hverdagen nemmere (f.eks ved Kan ikke rengørese gamle vaner,” siger Dorthe at aflaste tunge løft eller tungt Går ned eller er ustabil Syddanmark med ansvar arbejde, mindske fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen) Har for mange valgmuligheder ogiske satsning og initiativ- Skal være nem at bruge og nem at rengøre På sygehusene: På sygehusene: r i sundheds- og plejesekto- Fungerer i samspil med eksiste- Spilder tid ved at være langsom, le. Brugt på den rigtige rende teknologi. kompleks eller ved at kræve dob- Løser et begrundet behov for beltregistrering af samme data. langt flere patienter kan at indføre teknologien Er begrundet i andre hensyn end i or behandling i eget hjem. Er nem at bruge forståelige kliniske eller admini- strative behov. er på området og hæve kva- atienterne, der får større s eget forløb. Figur 1: Personalet tager positivt imod ny teknologi, hvis Syddanmark fokuserer på altså den virker. Dobbeltregistrering af data nævnes eksplicit som eksempel på dårlig teknologi. er i forhold til velfærdstek- derne på både hospitaler og i Kilde: Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region nødvendige færdigheder til Syddanmark / Accenture. Interviewbaseret undersøgelse, 2010. 18. oktober 2010
  12. 12. dvik- Velfærdsteknologi kan derfor blive et erhvervs- Personer, som er over 65 år, er i langt højere grad ægts- To forskellige verdener mæssigt eventyr for nordjyske virksomheder. Og brugere af velfærdsgoder sammenlignet med per-un be- efterspørgslen på velfærdsteknologii skærende kontrast til sundheds- Den sociale indsats står stiger i den soner under 65 år. vestligeområdet, hvor der deren stærk tradition for evidensbaseret verden i takt med, at er bliver flere ældre i, kan færre at ansætte, der kan er førende inden forSamtidig betyder den lavere andel af personer un- og indsats. Danmark udføre velfærdsydel- forskning i nye læ- til en Derfor er der ikke blot tale om et erhvervs- der 65 år, at arbejdsstyrken falder. Danmark vil serne. mæssigt eventyr i et nationalt perspektiv. Mulighe- r den sandsynligvis have en befolkning bestående af 25 Regningen vokser derne ligger i lige så høj grad udenfor landets pct. personer på mere end 65 i år 2060 med en posi- grænser. arbejdsstyrke på 58 pct. I dag er den tilsvarendeng. Kommunernes budgetterede udgifter tilfordeling 16 pct. personer over 65 år og 64 pct. i det Stort internationalt erhvervspotentiale 2008-2011, mia. kr. specialiserede socialområde den arbejdsdygtige alder. Det vil med andre ord 50 Den samfundsmæssige udfordring er ikke kun na- være en stigning i antallet af personer, der er overng på men et faktum som gør sig gældende i de 65 år på omkring 66 pct. tional,f kro- EU- 40 OECD-lande. Derfor vil der være en 42,6 fleste og 39,6 41,7 42,8 væsentlig eksportmulighed for virksomheder, der Driver for privat innovationt lige- 30 er i stand til at udvikle nye velfærdsteknologiske 2008 2009 Kommuner og Regioner har et stigende fokus på 2010 2011esker. løsninger. at øge kvaliteten og effektiviteten inden for vel-svæk- Figur 2: Kommunernes udgifter til det specialiserede gennem innovation og øget brug af færdsområdetspildt Figuren socialområde en steget stigning i gruppen nedenfor viser er kraftig i de senere år. teknologi.e eller personer over 65 år i perioden frem til 2060. af visio- Kilde: KLs budgetoversigter. Figuren nedenfor viser en kraftig stigning i gruppen af personer over 65 år i perioden frem til 2060. Per- FIGUR 1 soner, som er over 65 år, er i langt højere grad brugere af velfærdsgoder sammenlignet med personer Demografisk udvikling i de nordiske lande og EU27-landene under 65 år. 100% 65+ årige 16-64 årige 80% 17% 17% 18% 15% 16% 25% 30% 25% 27% 28% 60% 40% 66% 65% 65% 64% 64% 58% 57% 56% 55% 55% 20% 0% 2010 2060 2010 2060 2010 2060 2010 2060 2010 2060 EU-27 Danmark Finland Norge Sverige Kilde: DAMVAD, 2011
  13. 13. Generelle tendenser BeskrivelseHøjere grad af teknologi-understøt- Tendensen er, at vi i stigende grad omgiver os med teknologi ogtelse og digitalisering af livsstil føjer det ind i vores dagligdag. Det er en tendens der inkluderer(Styrke: Høj, Akuthed: Høj) både arbejds- og privatliv.Den danske offentlige sektor står Den offentlige sektor er under forandring og kommer over de næ-midt i en reform-tid ste mange år til at gennemgå forandringer på både det struktu-(Styrke: Middel, Akuthed: Høj) relle og det service/borger-vendte plan.Især sundhedsvæsenet centrali- Sundhedssektoren er som én af de største – hvis ikke den størsteseres: større, mere specialiserede – enkeltsektor også udset til at gennemgå forandringer. Centrali-enheder sering i form af satsning på supersygehuse og samling / speciali-(Styrke: Middel, Akuthed: Høj) sering af behandlingstilbudMere krævende patientgrupper (fx En række patientgrupper med kroniske lidelser vokser i størrelsekronikere, personer med indlærings- og lægger en stadig større belastning på sundheds- og omsorgs-problemer etc.) funktionerne.(Styrke: Høj, Akuthed: Middel)”Consumerism” - forbrugerteknologi Denne tendens beskriver at der i disse år sker et skifte fra at detsætter den teknologiske og innova- i langt højere grad er slutbrugervendte løsninger og teknologier,tive dagsorden der driver den teknologiske udvikling og innovationen. Det er et(Styrke: Lav, Akuthed: Middel) skifte fra den traditionelle industrielle ”innovation-push” baseret på tung F&U mod et mere ”market-pull” paradigme, hvor det er masse-markedets krav og optag af produkter og tjenester, der er drivende for udviklingen.Den generelle demografiske udvik- Demografiens udvikling er klar: flere ældre og flere grupper iling i Danmark og Europa befolkningen der har et konstant og livsvarende behov for behand-(Styrke: Høj, Akuthed: Lav) ling og omsorg.En mere borger- og patientvendt of- Er en tendens, der lægger sig op ad digitaliseringen af den of-fentlig sektor fentlige service, hvor digitale adgangsveje er naturlige og ofte den(Styrke: Lav, Akuthed: Lav) primært foretrukne af begge parter. Tendensen bliver flere steder benævnt Borger 2.0 som udtryk for den ”digitalt indfødte”.Borgeren i en rolle som aktiv delta- Tendensen om, at borgeren i stigende grad skal inddrages ogger i egen situation kræver at blive inddraget i sin egen situation. Fx tage medansvar(Styrke: Middel, Akuthed, Middel) for behandling, omsorg etc.Behov og fokus på Offentlig-Privat Der er en tendens, der peger i retning af større og større sam-Innovation (OPI) arbejdsflader mellem offentlige og private aktører med fokus på(Styrke: Lav, Akuthed: Lav) udvikling af nye services og tilbud.Alternativ - privat - finansiering af Med omlægningen og reformerne på pensions- og efterlønsom-velfærdstilbud rådet peger en tendens i retningen af at der i fremtiden skal og vil(Styrke: Høj, Akuthed: Lav) blive åbnet for flere alternativer og ofte private kilder til finansie- ring af omsorgs- og velfærdsydelser.
  14. 14. Alternativ – privat – Centralisering i finansiering af sundhedssektor velfærdstilbud Brugerdrevent indhold og services ”Consumerism” Borger- og patientvendte digitale services Borger som aktiv deltager i eget forløb Reformer i den offentlige Mere krævende sektor patientgrupper OPI – offentlig- privat-innovationDigitaliseringog teknologi- Den anvendelse demografiske udvikling
  15. 15. Teknologi-kategorier på spil Teknologi-kategorier Overordnet kan man opstille 5 teknologi-kategori- er, som de velfærdsteknologiske løsninger udvikles på basis af: Sensorer Teknologier til at opsamle data alle vegne. I eller på kroppen (kropfunktioner, temperatur, etc.), i eller på apparatet (bevægel- se, forbrug, placering, etc.), i og fra det omgivende miljø (hjem- met, udendørs, transportmidler, etc.). Behandling af informationer Indsamle, sammenstille, behandle og analyse af data. Dvs. om- danne informationer til kontekst-bestemt og kvalificeret beslut- ningsstøtte på tværs af opsamlingspunkt og anvendelse. Aktuator Automatisk kontrol gennem aktuatorer. Aktuatoren kan være en teknisk mekanisme, der reagerer på dataeller sensor-input. Kommunikation og sikkerhed Sensorer og aktuatorer er forbundet via ét eller flere netværk ofte trådløst,da mange af systemerne vil være mobile og fx følge brugeren fra hjemmet, under transport, til arbejdspladsen og behandlingssted. Interaktion og brugerflader Intelligent samspil med andre personer, systemer og tjenester er centralt for velfærdsteknologi. Integration og interoperabilitet En stor del af velfærdsteknologiske løsninger handler om at få forskellige tekniskemiljøer og systemer til at kommunikere og udveksle data. Det handler således om at få hardware, software, brugerflader, netværks- og kommunikationsteknologier til at tale sammen.
  16. 16. 2 teknologi-udviklinger – en lurende konflikt Skematisk kan vi opsummere de 2 teknologi-retninger således: Sundhedsteknologi Forbrugerteknologi Fokus på sikker og præcis specialiseret anvendelse Fokus på generel anvendelse især på hjælpemidler Smalle anvender-grupper med specialerfaring eller Bred anvendelse uden forudsætninger skoling Lang udviklingstid og lang levetid af produkt Kort udviklingstid og kort levetid af produkt Relativ dyr Relativ billig
  17. 17. Kommunikation Cloud services og sikkerhed Mobilitet Løsninger baseret på generelle teknologier Interaktionsdesign og brugerflader Informations-Teknologi-anvendelse behandling (vs. udvikling) Internet-baseret infrastruktur Integration oginteroperabilitet Sensorer Aktuatorer
  18. 18. Selv-øvelse: Teknologiske tendenser og relevans 1.  Notér de tendenser ned, som du vurderer generelt har relevans for jeres aktiviteter indenfor velfærdsteknologi 2.  Tag evt. udgangspunkt i de tendenser der er angivet i det foregående – supplér med dine egne 3.  Placér dem på ”radaren” i forhold til relevans og akuthed.! Relevans: hvor vigtig og hvor stor indvirkning vurderer du det vil have på jeres projekt/ situation/strategi?! Akuthed: hvornår forventer du det vil have indvirkning / effekt? 4.  Noter dem på dit roadmap på sidste side
  19. 19. Selv-øvelse: Teknologiske tendenser og relevansNotér tendenser her:
  20. 20. HVAD ER UDVIKLINGEN? Overordnet it-roadmap for velfærdsteknologi HVAD ER DET DRIVENDE? HVAD GØR DET MULIGT? 2011 - medio 2012 Borgeren Den sundhedsfaglige Teknologi / infrastrukturHøjere grad af teknologi-understøttelse ogdigitalisering af snart alle arbejdsgange(Styrke: Høj, Akuthed: Høj)Den danske offentlige sektor står midt i en reform- NUtid(Styrke: Middel, Akuthed: Høj)Især sundhedsvæsenet centraliseres: større, merespecialiserede enheder(Styrke: Middel, Akuthed: Høj)Mere krævende patientgrupper (fx kronikere,indlæringsproblemer etc.) Medio 2012(Styrke: Høj, Akuthed: Middel)"Consumerism" - forbrugerteknologi sætter denteknologiske og innovative dagsorden(Styrke: Lav, Akuthed: Middel) KORT SIGTEDen generelle demografiske udvikling i Danmark ogEuropa er klar: flere ældre og flere grupper ibefolkningen der har et konstant og livsvarendebehov for behandling og omsorg.(Styrke: Høj, Akuthed: Lav)En mere borger- og patientvendt sektor, hvordigitale adgangsveje er naturlige og ofte denprimært foretrukne af begge parter - Borger 2.0(Styrke: Lav, Akuthed: Lav) 20__Borgeren i en rolle som aktiv deltager i egensituation - tager medansvar for behandling, omsorgetc.) LANGT SIGTE(Styrke: Middel, Akuthed, Middel)Behov og fokus på Offentlig-Privat Innovation (OPI)(Styrke: Lav, Akuthed: Lav)Alternativ - privat - finansiering af velfærdstilbud(Styrke: Høj, Akuthed: Lav) 20__ - 20__ VISION Løsningerne skal gøre brugerne mere trygge, At løsningerne frembringes på en fleksibel selvhjulpne og afhjælpe en fysisk eller social teknologi-platform, der udnytter ikt’ens funktionsnedsættelse. muligheder til at lave interoperable, billige, robuste og sikre systemer. At der kan innoveres, udvikles og anvendes løsninger, der opleves værdifulde og værdiskabende for anvenderne – brugere såvel som personale.
  21. 21. ”Vi  ser...”  -­‐     ”Vi  kan…”  -­‐     ”Vi  må  gøre...”  -­‐     ”Vi  handler...”  -­‐    Fokus  er  på:     Fokus  er  på:   Fokus  er  på:     Fokus  er  på:  Prognose,  trends  og  vision  –   Nuværende  situation  -­‐   Kritiske  faktorer  for  at   Anbefalinger  og  To-­‐be  -­‐  indenfor  det   As-­‐is  -­‐  og  afdækning   opnå  de  ønskede   vejen  frem.  velfærdsteknologiske  felt   af  fokusområder  for   resultater  samt  udpegning  af  de   velfærdsteknologi  væsentligste  tendenser  
  22. 22. Hvad er det drivende – hvorfor må der forandres?
  23. 23. Generelle drivkræfter 1/2 Specifikke og prioriterede trækkræfter / Beskrivelse drivere for velfærdsteknologiske løsninger Stort økonomisk pres på hele den offentlige Den offentlige sektor er under pres på flere fronter, sektor men især er der et pres på økonomien med krav om op- (Styrke: Høj, Akuthed: Høj) timering og indførelse af løsninger med et tydeliggjort besparelsespotentiale. Konkret betyder det, at velfærds- teknologi og velfærdsteknologiske løsninger med den offentlige sektor som aftager skal have et tydeligt og for- muleret besparelsespotentiale. Pres på ressourcer og optimering af produk- Både i den offentlige og private sektor er der pres på tivitet ressourcerne og fokus på at øge produktiviteten. Bedre (Styrke: Høj, Akuthed: Høj) tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og indførelse af løs- ninger til aflastning af fx sundhedsfagligt personale står højt på dagsordenen. Stærkt politisk fokus på velfærdsteknologi og Politisk set er der stor velvilje for velfærdsteknologiske alternative løsninger på udfordringer omkring løsninger og services. Især fordi man ser det som en bedre borgerservice for samme eller færre chance for at forbedre og optimere borgerens oplevede midler service og en økonomisk gevinst indenfor en række løn- (Styrke: Høj, Akuthed: Høj) og ressourcetunge sektorer. Det er usikkert hvor meget diskussionen om kvalitet af de enkelte velfærdsteknologi- ske løsninger reelt vægter. Konsekvensen er bl.a., at der er et gunstigt miljø for pro- jekter. Flere mere selvhjulpne i egne rammer En kraftig og vedvarende drivkraft er behovet for at flere (Styrke: Høj, Akuthed: Middel) bliver mere selvhjulpne i egne rammer – fx eget hjem eller på arbejdspladsen. Dels er der en række demogra- fiske faktorer, der tilsiger at presset på de eksisterende rammer for fx omsorg og pleje skal suppleres af andre tilbud for at have tilstrækkelig kapacitet. Samtidig er størrelsen af befolkningsgrupper med kroniske lidelser voksende. En gruppe der dels vil kræve flere ressourcer og som også stiller flere krav og ønsker om at kunne håndtere egen livssituation mere individuelt og med hø- jere grad af kontrol.
  24. 24. Generelle drivkræfter 2/2 Specifikke og prioriterede trækkræfter Beskrivelse / drivere for velfærdsteknologiske løs- ninger Fokus på stimulering af projektmarkedet Der er over de sidste 3-4 år kanaliseret stadig flere midler i retning af det (Styrke: Middel, Akuthed: Høj) velfærdsteknologiske felt – både nationalt og internationalt. Man forsøger på denne måde fra flere sider at stimulere projektmarkedet og dermed få aktiveret forsknings- og undervisningsinstitutioner samt virksomheder. Se oversigt over projektmidler indenfor det velfærdsteknologiske felt på de efterfølgende sider. Øget fokus på teknologi-anvendelse sna- Den teknologiske driver er især på det nationale plan svag: velfærdstek- rere end teknologi-udvikling nologi har i den danske (skandinaviske) fortolkning et udpræget fokus på (Styrke: Middel, Akuthed: Høj) anvendelse og mindre på udvikling af ny teknologi. Det sætter sig også tydeligt igennem i de projektpuljer der udbydes, at de typisk har fokus på intelligent anvendelse og tilpasning snarere end udvikling. Behov og ønske om nytækning / innova- Det er nødvendigt at inddrage nye måder at tænke og innovere omkring tion omkring velfærdsteknologi velfærdsteknologi. Dels mere bruger- og medarbejderinddragende meto- (Styrke: Middel, Akuthed: Middel) der, men også innovationsmetoder til at muliggøre og optimere offentlig- privat innovation. Opgaveglidning mellem faggrupper – især En række faggrupper – især indenfor social- og sundhedssektoren oplever indenfor den offentlige sektor. at der sker en løbende glidning mellem faggrupper og deres respektive (Styrke: Middel, Akuthed: Middel) arbejdsopgaver. Drivkraften til dette er strukturændringer og optimeringer af driften, der sætter sig igennem som omlægninger af arbejdsgange og rutiner. Offentlig-Privat Innovation (OPI) Der er et stort – især politisk – ønske om at stimulere og understøtte den (Styrke: Lav, Akuthed: Høj) offentlig-private innovation. Dels for at imødekomme et behov fra den of- fentlige part om et innovativt input og dels for at bane vejen for de private aktører mod det offentlige marked og den købekraft der er repræsenteret her i forhold til velfærdsteknologi. Mangel på arbejdskraft Demografisk set kan vi forudse mangel på arbejdskraft, hvis vi selv skal (Styrke: Lav, Akuthed: Lav) levere den og der ikke i hidtil uset grad kan indføres arbejdskraft udefra med de rette kompetencer. Det er dog en drivkraft med en lang horisont. Lige nu står vi med en offentlig sektor med ingen eller måske endda nega- tiv vækst og en privat sektor, der kun svagt er ved at kunne se slutningen på den økonomiske krise. Det betyder at på det korte sigte er der kun en ret svag drivkraft men på langt sigte (+10 år) kan ud fra det nuværende for- udse mangel og stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.
  25. 25. It-mæssige drivere •  Billiggøre og udnytte eksisterende •  Wireless og mobilitet infrastruktur – bedre (Optimering) •  Korte interaktionsvinduer (Mindre sagsbehandling – mere •  Sikre interoperabilitet transaktionsorientering •  Indtog af ”forbruger-teknologi” •  Fleksible og elastiske it-arkitekturer •  Lav pris (fx i forhold til Cloud computing og •  Kort levetid(?) nationale services) •  Fokus på enkel anvendelse (ingen uddannelse) •  Sikkerhed og privacy (Ingen gider ha’ det men vi vil alle ha’ det – bagefter…) •  Technology push: ydelse og båndbredde går op, op, op…
  26. 26. It-mæssige drivere Indtog(af(”forbruger.teknologi”( Sikring(af(interoperabilitet( Sikkerhed(og(privacy( Wireless(og(mobilitet( Fleksible(og(elas,ske(it.arkitekturer(( Fleksible)og)elas#ske)it*arkitekturer)) Sikkerhed)og)privacy) Ak#vværdi)*)på)ka.ig)påvirker)faktoren?) Korte)interak#onsvinduer) Ydelse)og)båndbredde)op,)op,)op…) Billiggøre(og(udnyBe(eksisterende(infrastruktur( Wireless)og)mobilitet) Billiggøre)og)udnyHe)eksisterende) infrastruktur) Korte(interak,onsvinduer( Indtog)af)”forbruger*teknologi”) Ydelse(og(båndbredde(op,(op,(op…( Sikring)af)interoperabilitet) 0( 0( Passivværdi)*)hvor)påvirkelig)er)faktoren?)
  27. 27. Selv-øvelse: Drivere på it-infrastruktur 1.  Sæt faktorerne op i et matrix, som illustreret til højre Mobilitet   Sikkerhed   og  privacy   Cloud   compu9ng   Standarder   Forbruger-­‐ teknologi   Sum  (ak(v   score)   2.  For hver faktor i den grønne række Mobilitet   3   1   0   2   6   spørger du dig selv: ”hvor meget Sikkerhed   vurderer vi den vil påvirke eller have og  privacy   2   3   1   2   7   indflydelse på de røde faktorer?” Cloud   1   3   1   0   5   compu9ng   3.  Sæt en værdi fra 0 (= ingen indflydelse) til 3 (= meget stor Standarder   0   2   0   0   2   indflydelse) Forbruger-­‐ 3   3   0   0   6   teknologi   4.  Tæl scoren sammen for hver faktor Sum  (Passiv   6   11   4   2   4   score)   vandret og lodret. Derved får hver faktor en passiv og aktiv-score, der kan illustreres i diagrammet på næste side 5.  Føj driverne ind på dit roadmap på sidste side
  28. 28. Selv-øvelse: Drivere på it-infrastruktur Sum  (ak9v     score)   15 Aktiv-score – hvor meget påvirker faktoren? Flek Sikk Ak#vværdi)*)på)ka.ig)påvirker)faktoren?)Sum  (Passiv   Kort score)   Yde Wir Billi infra Indt 0" 0 0" Passivværdi)*)hvor)påvirkelig)er)faktoren?) 15 Passiv-score – hvor påvirkelig er faktoren?
  29. 29. Overordnet it-roadmap for velfærdsteknologi HVAD ER DET DRIVENDE? HVAD GØR DET MULIGT? HVAD ER UDVIKLINGEN? 2011 - medio 2012 Borgeren Den sundhedsfaglige Teknologi / infrastrukturHøjere grad af teknologi-understøttelse ogdigitalisering af snart alle arbejdsgange Stort økonomisk pres på hele den offentlige(Styrke: Høj, Akuthed: Høj) sektor (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)Den danske offentlige sektor står midt i en reform- NUtid(Styrke: Middel, Akuthed: Høj) Pres på ressourcer og optimering af produktivitetIsær sundhedsvæsenet centraliseres: større, mere (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)specialiserede enheder(Styrke: Middel, Akuthed: Høj) Stærkt politisk fokus på velfærdsteknologi ogMere krævende patientgrupper (fx kronikere, alternative løsninger på udfordringer omkringindlæringsproblemer etc.) Medio 2012 bedre borgerservice for samme eller færre(Styrke: Høj, Akuthed: Middel) midler (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)"Consumerism" - forbrugerteknologi sætter denteknologiske og innovative dagsorden(Styrke: Lav, Akuthed: Middel) Fokus på stimulering af projektmarkedet KORT SIGTE (Styrke: Middel, Akuthed: Høj)Den generelle demografiske udvikling i Danmark ogEuropa er klar: flere ældre og flere grupper ibefolkningen der har et konstant og livsvarende Øget fokus på teknologi-anvendelse snarerebehov for behandling og omsorg. end teknologi-udvikling(Styrke: Høj, Akuthed: Lav) (Styrke: Middel, Akuthed: Høj)En mere borger- og patientvendt sektor, hvordigitale adgangsveje er naturlige og ofte den Offentlig-Privat Innovation (OPI)primært foretrukne af begge parter - Borger 2.0 (Styrke: Lav, Akuthed: Høj)(Styrke: Lav, Akuthed: Lav) 20__Borgeren i en rolle som aktiv deltager i egen Behov og ønske om nytækning / innovationsituation - tager medansvar for behandling, omsorg omkring velfærdsteknologietc.) (Styrke: Middel, Akuthed: Middel) LANGT SIGTE(Styrke: Middel, Akuthed, Middel)Behov og fokus på Offentlig-Privat Innovation (OPI) Flere mere selvhjulpne i egne rammer(Styrke: Lav, Akuthed: Lav) (Styrke: Høj, Akuthed: Middel)Alternativ - privat - finansiering af velfærdstilbud(Styrke: Høj, Akuthed: Lav) Opgaveglidning mellem faggrupper (Styrke: Middel, Akuthed: Middel) Mangel på arbejdskraft 20__ - 20__ (Styrke: Lav, Akuthed: Lav) VISION Løsningerne skal gøre brugerne mere trygge, At løsningerne frembringes på en fleksibel selvhjulpne og afhjælpe en fysisk eller social teknologi-platform, der udnytter ikt’ens funktionsnedsættelse. muligheder til at lave interoperable, billige, robuste og sikre systemer. At der kan innoveres, udvikles og anvendes løsninger, der opleves værdifulde og værdiskabende for anvenderne – brugere såvel som personale.
  30. 30. ”Vi  ser...”  -­‐     ”Vi  kan…”  -­‐     ”Vi  må  gøre...”  -­‐     ”Vi  handler...”  -­‐    Fokus  er  på:     Fokus  er  på:  Nuværende   Fokus  er  på:     Fokus  er  på:  Prognose,  trends  og  vision  –   situation  -­‐  As-­‐is  -­‐  og   Kritiske  faktorer  for  at   Anbefalinger  og  To-­‐be  -­‐  indenfor  det   afdækning  af   opnå  de  ønskede   vejen  frem.  velfærdsteknologiske  felt   fokusområder  for   resultater  samt  udpegning  af  de   velfærdsteknologi  væsentligste  tendenser  
  31. 31. Kritiske succes faktorer for velfærds (it)-projekter •  Lige nu eksperimenterer vi – men •  Teknologierne kommer til at det bliver snart alvor...! udfordre os! ! ! …så hvordan modner vi …de er anderledes og kravene projekterne / organisationen / til interoperabilitet er høje. teknologierne? Hvordan sikrer vi det? •  Hvem er løsningen rettet imod?! •  Vores infrastruktur og it- ! arkitekturer kommer under …har vi (og kan vi) inddraget pres! borgeren og brugeren i løsningen? ! …kan vi gøre os klar? Hvor lang tid har vi?
  32. 32. Eksempel: Brug af værktøj til karakteristik af løsning / projekt 5 4 3 2 1 Vurdering.(105) Livskvalitet.og.autonomi. Markantforbedring Betydeligeforbedringer Enkelteforbedringer Begrænsetforbedring Ingenforbedring (Tilfredshed,etikog 3 selvhjulpenhed) Anvendelighed Betjeningsvenligforbruger Relativtbetjeningsvenlig Betjeningstung Kræverbetydeligindsats Kanikkebetjenes (Borgertilfredshedog 5 anvendelighedihverdagen) Arbejdsmiljø Storegevinster Betydeligegevinster Enkeltegevinster Begrænsedegevinster Ingengevinster (Afhjælpningafnedslidning, 2 stress) Ingenproblemermed Fåproblemermedindpasning Betydeligeproblemermed Storeudfordringermed Kanikkeindpasses Arbejdsprocesser.og.kontekst (Omlægningogtilpasning) indpasning indpasning indpasning 4 Markedsmodent@klartil Eksisterendeværdikæderog Nogenforretnings@og Uafprøvetforretnings@og Intetmarkedidentificeret Markedsmodenhed (Time@to@market) marked afsætningskanalerfindes markedsudviklingkrævet markedsmodel 4 Innovation Højinnovationsgrad@nye Nyanvendelsepåkendt Moderatinnovationsgrad Lavinnovationsgrad Ingeninnovation(gentagelse) (Baseretpåkendtellerny anvendelserognye teknologielleromvendt innovationsodel/teknologi/platf teknologier 2 orm/værdikæde) Markantbedreydeevne Bedreydeevne Marginalbedreydeevne Ingenforbedretydeevne Forhindrerellerforværrer Funktion.ydeevne (Opgaveløsning) ydeevne 4 Stabilitet.og.support Stabilogdriftsikkermedgod Velfungerendemedsupport Tilstrækkeligstabilog Problemermedkvalitetog Ustabilogofteudeafdrift/ support driftsikker stabilitet funktionsdygtig (Driftssikkerhedogkendt 3 support@niveau) Livskvalitet"og"autonomi" (Tilfredshed,"e=k"og" selvhjulpenhed)" 5" Bor ger 4,5" en" Stabilitet"og"support" 4" Anvendelighed"(DriSssikkerhed"og"kendt"supportJ 3,5" (Borger=lfredshed"og" niveau)" anvendelighed"i"hverdagen)" 3" gi" 2,5" nolo 2" Tek 1,5" 1" 0,5" Arbejdsmiljø" Funk=on"ydeevne" 0" (AEjælpning"af"nedslidning," (Opgaveløsning)" stress)" Me ofessio Pr dar bejd n"/" ere Innova=on" n" (Baseret"på"kendt"eller"ny" Arbejdsprocesser"og"kontekst" Modellen er tilvirket med udgangspunkt i Teknologisk Instituts model til innova=onsodel/teknologi/ " (Omlægning"og"=lpasning)" VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) i forbindelse med University College plaOorm/værdikæde)" ked " Nordjyllands roadmap for velfærdsteknologi mar =on"& a In n ov Markedsmodenhed" (TimeJtoJmarket)"
  33. 33. Eksempel: Interoperabilitet… – hva’ for en fisk? Checkliste-opbygning (Se bilag for den egentlige checkliste) 1Teknisk interoperabilitet Generel del Henvendt til Aftagere og udbydere af løsningerDet der rent teknisk gør at forbinder systemer Fokus 1. Er den overordnede arkitektur åben? Dvs. dokumenteret ogkan fungere sammen. Lige fra fysiske forberedt for integration og indførelse af elementer og komponenter fra 3. Part.forbindelser til lav-niveau protokoller, der 2. Er snitflader og kommunikationsinterfaces veldefinerede og dokumenterede?tilvejebringer den basale kommunikation. 3. Benytter og inddrager arkitekturen i tilstrækkelig grad anerkendte standarder? Hvis ikke: hvorfor? 4. Er der taget stilling til håndtering af sikkerhed og sikring af personlige data? Dette er primært af hensyn til interoperabilitet og udveksling af data/informationer. 5. Er der gjort overvejelser omkring levetidshåndtering?Informations- eller data-interoperabilitet 6. Er der gjort overvejelser om hvordan man kan undgå stærke bindinger i forhold til specifikke teknologier eller leverandører?Sikring af at dataindhold, dataformater, 7. Er der gjort overvejelser omkring, hvorledes elementerne kan kommunikere og interagere med nye elementer, som først tilføjes iinformationsmodeller og aftaler, der skal fremtiden? (eller ikke er kendte på designtidspunktet) Typisk anvendelse Checklisten kan til evaluering af projektoplæg eller løsningsforslag ogetableres for at fx dataudveksling og genbrug af have en generel vurdering af alle tre aspekter af interoperabilitet: deninformation kan finde sted uden risiko for tab og organisatoriske, tekniske og informations-interoperabilitet. Tillæg til aftagere / kunderforvanskning Henvendt til Aftagere af løsninger. Fokus 8. Sektorielle krav til – organisatorisk – interoperabilitet. 9. Standarder og håndtering af indførsel ad disse. 10. Leverandør- og løsningsstrategi til sikring mod lock-in. Typisk anvendelse 11. Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet. Checklisten kan bidrage kunde-siden med at få belyst og vurderet hvadOrganisatorisk interoperabilitet der, i forhold til en given leverance eller leverandør, er blevet iværksat eller overvejet for at sikre interoperabilitet.Er aftaler sikret en passende regulering eller Tillæg til udbydere / leverandører Henvendt til Udbydere og leverandører af løsninger.governance. Dvs. forhold omkring jura, licenser, Fokus 12. Sektorielle krav til – især informationsmæssig - interoperabilitet 13. Standarder og håndtering af indførsel ad dissefysisk og intellektuelt ejerskab, dataansvar og 14. Åbenhed og sikring af interoperabilitetøkonomi. Typisk anvendelse 15. Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet Checklisten kan bidrage med at få belyst og kvalificeret hvordan aftagersiden er forberedt og evt. har af forventninger til interoperabilitet. Fra Digitaliseringsstyrelsens notat om Internet-of-Things-løsninger: http://digitaliser.dk/resource/2301914 1"Checklisten"er"tilvirket"og"generaliseret"med"afsæt"i:"GridWise"Architecture"Council"
  34. 34. Overordnet it-roadmap for velfærdsteknologi HVAD ER DET DRIVENDE? HVAD GØR DET MULIGT? HVAD ER UDVIKLINGEN? 2011 - medio 2012 Borgeren Den sundhedsfaglige Teknologi / infrastrukturHøjere grad af teknologi-understøttelse ogdigitalisering af snart alle arbejdsgange Stort økonomisk pres på hele den offentlige(Styrke: Høj, Akuthed: Høj) sektor (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)Den danske offentlige sektor står midt i en reform- NU Juridiske forhold og rammer skal afklarestid (Persondatalov, Sundhedslov, Servicelov, EU-(Styrke: Middel, Akuthed: Høj) Pres på ressourcer og optimering af direktiv om privacy... produktivitetIsær sundhedsvæsenet centraliseres: større, mere (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)specialiserede enheder Bedre beredskab til at vurdere(Styrke: Middel, Akuthed: Høj) velfærdsteknologiske løsningers indvirkning Stærkt politisk fokus på velfærdsteknologi og på it-arkitekturen og infrastrukturen. HvadMere krævende patientgrupper (fx kronikere, alternative løsninger på udfordringer omkring kræver de? Hvad kan vi tilbyde?indlæringsproblemer etc.) Medio 2012 bedre borgerservice for samme eller færre(Styrke: Høj, Akuthed: Middel) midler (Styrke: Høj, Akuthed: Høj) En "adoptiv" infrastruktur - vi kommer til at"Consumerism" - forbrugerteknologi sætter den være fleksible...teknologiske og innovative dagsorden(Styrke: Lav, Akuthed: Middel) Fokus på stimulering af projektmarkedet KORT SIGTE (Styrke: Middel, Akuthed: Høj) Sikring af interoperabilitet - både teknisk,Den generelle demografiske udvikling i Danmark og data-mæssigt og organisatoriskEuropa er klar: flere ældre og flere grupper ibefolkningen der har et konstant og livsvarende Øget fokus på teknologi-anvendelse snarerebehov for behandling og omsorg. end teknologi-udvikling En it-arkitektur og infrastruktur, der kan gå på(Styrke: Høj, Akuthed: Lav) (Styrke: Middel, Akuthed: Høj) tværs af sektorer og aktørerEn mere borger- og patientvendt sektor, hvordigitale adgangsveje er naturlige og ofte den Offentlig-Privat Innovation (OPI) Sikkerhedsmodeller der arbejder anderledesprimært foretrukne af begge parter - Borger 2.0 (Styrke: Lav, Akuthed: Høj) - fx med en rollebaseret tilgang(Styrke: Lav, Akuthed: Lav) 20__Borgeren i en rolle som aktiv deltager i egen Behov og ønske om nytækning / innovation En "adoptiv" infrastruktur og sikring afsituation - tager medansvar for behandling, omsorg omkring velfærdsteknologi interoperabilitet - men vi kommer til at væreetc.) (Styrke: Middel, Akuthed: Middel) fleksible... LANGT SIGTE(Styrke: Middel, Akuthed, Middel)Behov og fokus på Offentlig-Privat Innovation (OPI) Flere mere selvhjulpne i egne rammer Innovationsformer der inddrager brugere og(Styrke: Lav, Akuthed: Lav) (Styrke: Høj, Akuthed: Middel) især medarbejdereAlternativ - privat - finansiering af velfærdstilbud(Styrke: Høj, Akuthed: Lav) Opgaveglidning mellem faggrupper (Styrke: Middel, Akuthed: Middel) Mangel på arbejdskraft 20__ - 20__ (Styrke: Lav, Akuthed: Lav) VISION Løsningerne skal gøre brugerne mere trygge, At løsningerne frembringes på en fleksibel selvhjulpne og afhjælpe en fysisk eller social teknologi-platform, der udnytter ikt’ens funktionsnedsættelse. muligheder til at lave interoperable, billige, robuste og sikre systemer. At der kan innoveres, udvikles og anvendes løsninger, der opleves værdifulde og værdiskabende for anvenderne – brugere såvel som personale.
  35. 35. ”Vi  ser...”  -­‐     ”Vi  kan…”  -­‐     ”Vi  må  gøre...”  -­‐     ”Vi  handler...”  -­‐    Fokus  er  på:   Fokus  er  på:  Nuværende   Fokus  er  på:   Fokus  er  på:  Prognose,  trends  og  vision  –   situation  -­‐  As-­‐is  -­‐  og   Kritiske  faktorer  for  at   Anbefalinger  og  To-­‐be  -­‐  indenfor  det   afdækning  af   opnå  de  ønskede   vejen  frem.  velfærdsteknologiske  felt   fokusområder  for   resultater  samt  udpegning  af  de   velfærdsteknologi  væsentligste  tendenser  

×