Serendipitet i OPAC'en
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Serendipitet i OPAC'en

on

  • 2,570 views

De fleste bibliotekers OPAC's er noget skrammel. Hvordan gør man OPAC'en interessant for slutbrugerne? Her er et par bud.

De fleste bibliotekers OPAC's er noget skrammel. Hvordan gør man OPAC'en interessant for slutbrugerne? Her er et par bud.

Statistics

Views

Total Views
2,570
Views on SlideShare
2,570
Embed Views
0

Actions

Likes
1
Downloads
39
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Serendipitet i OPAC'en Serendipitet i OPAC'en Presentation Transcript

  • Serendipitet i OPAC’en Gå på opdagelse i biblioteksbasen v. Morten Brunbjerg Bech, INEO designlab a/s. 8. maj 2007, Middelfart
  • Indhold
    • Status på OPAC’en - Hvad er der galt?
    • Søgeadfærd og Serendipitet
    • Web 2.0 – Brugerne tager kontrollen
    • Den social OPAC - en ide
    • Den centrale, distribuerede katalog
    • Webdesign og brugervenlighed
    • Søgemaskineoptimering
  • Status på OPAC’en
    • Kortkatalog!
    • Kortkatalog?
    View slide
  • Status på OPAC’en
    • OPAC = lagerstyringssystem
    • Kan bruges til verifikative søgninger – dvs. at finde på forhånd kendt materiale.
    • Dataformatet - DanMARC2 kan næppe gøre det ikke alene, hvis OPAC’en skal kunne formidle.
    View slide
  • Status på OPAC’en
    • OPAC’en mangler især:
    • Relevansrankering – resultatet ordnes efter accessionsdato.
    • Feltvægtning – mystiske søgeresultater er ikke ualmindelige.
    • Stavekontrol – en lille stavefejl giver for nemt 0 hits
    • Facetteret sortering – søgningen går tabt, hvis man klikker på faneblade.
  • Status på OPAC’en
    • Dårlig integration med øvrige websider:
    • Svær at re-designe – præsentation og indhold er ikke adskilt.
    • Evt. rettelser går tabt med installation af næste opdatering.
    • Resultat:
    • Biblioteket har 2 websites med 2 søgefelter.
    • Skidt for kommunikationen.
  • Status på OPAC’en
    • Ringe brugervenlighed
    • Usynlig på Internettet – repræsenterer biblioteket i ”Det usynlige web”.
    • Misforstået sikkerhed.
    • Etc.
    • Etc.
  • Serendipitet Den effekt, hvorved man tilfældigt opdager noget heldigt, især mens man ledte efter noget helt andet. OPAC’en mangler serendipitet.
  • Information Retrieval (IR)
    • OPAC’en repræsenterer typisk den klassiske IR model:
    Dokument Dokument repræsentation Forespørgsel Informations-behov Match
  • Berrypicking
    • Marcia Bates, 1989
    • Informationssøgning er en iterativ og interaktiv proces.
    • Informationsbehov og forespørgsel udvikler sig, efterhånden som brugeren interagerer med dokumenter og søgesystemer.
  • Web 2.0 – Når brugerne tager kontrollen
    • Paradigmeskifte i måden at tænke information og medier.
    • Demokratisering af nettet.
    • Mere ide end teknik
  • Demokratisering af nettet
    • Demokratisering af medieproduktionsmidler.
    • Alle kan publicere alt til alle.
    • Nye ”sociale” nettjenester skyder op. Social software.
  • Forslag til en social OPAC
    • OPAC’en er bibliotekets guldgrube.
    • Personalisering. Social software indeholder per definition en grad af personalisering.
    • Én bruger, én profil.
    • Indbygning i Content Management System (CMS) med sociale lag.
  • Forslag til en social OPAC
    • En (meget uteknisk) model:
  • Biblioteksdatabasen (Orange)
    • Biblioteksdatabasen er kernen i CMS’et.
    • Bibliografiske data og brugerdata skal kunne håndteres på lige fod med øvrigt indhold i CMS’et.
  • Social software (Blå)
    • Web 2.0 funktioner: Brugerprofiler med ”social” funktionalitet.
    • Lånerhistorik.
    • Huskeliste.
    • Kommentarfunktioner.
    • Folksonomi/tagging.
    • Karaktergivning/rating fra f.eks. 1-5 stjerner.
  • Lånerhistorik
    • Oversigt over tidligere hjemlån.
    • Brugeren kan publicere lånerhistorikken.
    • F.eks. 3 publikationsniveauer: (a la Blogger)
  • Huskeliste
    • Personlig liste, hvor brugeren kan gemme oplysninger om bibliografiske poster.
    • Kan f.eks. deles i tre publikationsniveauer som lånerhistorikken. (a la Blogger)
  • Kommentarer
    • Mulighed for at knytte kommentarer til bibliografiske poster. (A la Amazon.com)
  • Kommentarer
    • Mulighed for at knytte kommentarer til:
      • Oplysninger om et lån i den personlige lånerhistorik.
      • Oplysninger om et lån i andres offentlige lånerhistorik.
      • Oplysninger om en bibliografisk post i den personlige huskeliste.
      • Oplysninger om en bibliografisk post i andres offentlige huskeliste.
  • Karaktergivning/rating
    • Tildeling af karakter/vurdering, f.eks. vha. stjerner, til bibliografiske poster hvor som helst i biblioteksbasen, inkl. egen lånerhistorik og huskeliste. (A la Amazon)
  • Folksonomi/tagging
    • Tildeling af tags til bibliografiske poster (a la del.icio.us og Flickr )
      • I den personlige lånerhistorik.
      • I den personlige huskeliste.
      • I en given søgning i biblioteksbasen.
  • Et par nye begreber i Informationsordbogen
    • Tagging Brugertildelte, ukontrollerede emneord.
  • Et par nye begreber i Informationsordbogen
    • Folksonomier (tagclouds) Samling af tags.
    • En taksonomi er hierarkisk og sammensat af få personer.
    • En folksonomi er lineær og sammensat af brugerne (af folk, deraf navnet).
  • Et par nye begreber i Informationsordbogen
    • Tagcloud over mest populære tags i Flickr
    • Det samlede antal tags i Flickr er en folksonomi.
  • Content Management System (Grøn)
    • CMS trækker på data hvor som helst i systemet.
    • Eks. på forsideindhold:
      • Brugernes seneste kommentarer.
      • Mest populære tags.
      • Nye brugere.
      • De højest vurderede bibliografiske poster.
      • Etc.
  • At dele med eksterne sites
    • JavaScript eller Flash widget. ( eks. YouTube )
    • Kan trække data ind på eksterne sites/blogs.
    • Kan f.eks. vise:
      • Brugerens offentliggjorte lånerhistorik.
      • Brugerens offentliggjorte huskeliste.
      • Brugerens tag-cloud.
      • Brugerens senest/højest/lavest vurderede bibliografiske poster.
  • Bibliotek 2.0 – bottom up indhold
    • Bibliotekarprofiler – på linie med brugerprofiler.
    • Indhold kan trækkes fra ansattes profiler.
    • Stadsbibliotekaren/ udv. chefen/ musikbibliotekaren har klumme på forsiden.
    • Redaktionskoncept: Alle ansatte deltager med kommentarer, vurderinger, tags osv.
  • Serendipitet gennem eksternt indhold
    • Masser af redaktionelt stof i netbiblioteker.
      • Anmeldelser m.m.fra Litteratursiden.
      • Lydklip og downloads fra Netmusik.dk.
      • Artikler og anmeldelser fra Musikbibliotek.dk.
      • Anmeldelser fra Dotbot.
      • Osv.
    • Trække på data fra netbibliotekerne.
    • Projekt Mit Bibliotek gjorde forarbejdet.
  • Projekt Mit Bibliotek
    • Projektet handlede om:
      • Integrering af biblioteksrelevante nettjenester og ressourcer
      • Personlig, sømløs adgang
      • Brugerrettigheder
      • National IT infrastruktur
    • Perspektivet: Den tynde portal.
    Prototype på Mit Bibliotek
  • Den centrale, distribuerede katalog
    • Bibliografiske data og brugerdata lagres centralt. (Bibliotek.dk? / Danbib?)
    • Data kan f.eks distribueres som webservices og anvendes lokalt.
    • Pointen:
      • Fordel i mindre vedligehold.
      • Bedre muligheder for datamining.
  • Serendipitet vha. datamining
    • Datamining kan anvendes til at give relevante forslag på baggrund af statistiske data og click streams.
    • Det lokale datagrundlag er for lille, men er anvendeligt på landsplan.
    • Forskellige former for kollaborativ filtrering: ”Brugere, der har lånt denne titel, har også lånt…”
    • Click stream analyser: ”Hvad ender folk med at reservere, når de har kigget på denne titel?” ( Eksempel hos Amazon.com )
  • Webdesign og brugervenlighed
    • OPAC’s bærer præg af at være udformet af programmører/teknikere.
    • Webdesign er mere end æstetik.
    • Godt webdesign bygger på viden om brugeradfærd.
    • ” Don’t make me think!” (Steve Krug)
      • Brugergrænsefladen skal være indlysende.
      • Brugerens mentale kapacitet skal bruges på løsning af brugerens opgave, ikke på undren over grænsefladen.
  • Aleph – et par spørgsmålstegn
    • Visuelt hierarki. Hvad er vigtigst? ( Eksempel )
    • Fagsprog, forkortelser og mysterier:
      • ” Du søger i ROSA ”
      • ” Brug ? som trunkering ”
      • ” Kviksøgning ”
    • Faneblade
      • Ved søgning i ”Musik” returnerer resultatet til ”Alt”.
      • Sortering af søgeresultat: Hvor blev min søgning af?
    • Søg gode webdesignere, når Aleph skal re-designes.
  • Søgemaskineoptimering
    • Hvorfor finder man ikke poster i OPAC’en ved søgning i Google?
      • Frames
      • HTML – h1 er vigtigere end h2 osv.
      • Sigende URL’er
      • Time out
    • Åbent spørgsmål: Hvorfor er OPAC’s hermetisk lukkede for søgning fra andre søgemaskiner?
  • Tak! Min blog: Bechs Webbrok http://bech.rephlex.dk/