disposition   Teksterne Rousseau Rawls Bourdieu Erik Jørgen Hansen ”The spirit level”
Jean-Jaques Rousseau  En af de ”store” Franske oplysnings-Filosoffer 1712-1784     Hans ideers udgangspunkt er den frans...
Den sociale kontrakt 1762   Mennesket er ”for intelligent” til    naturtilstanden    ○ Vi bygger politiske systemer der f...
Den sociale kontrakt   ”sammenkoblingen af en sum kræfter, som    kan overvinde modstanden; via en enkelt    drivkraft og...
Den sociale kontrakt   [enhver af os lægger i fællesskab sin person og hele sin    magt under almenviljens øverste ledels...
John Rawls – En teoriom retfærdighed Amerikansk politisk filosofved Harvard (1921-2002) Hovedværk: En teori om retfærdig...
En teori om retfærdighed   Vi må tilbage til naturtilstanden     ! En hypotetisk situation! – til forklaring   I naturt...
De 2refærdighedsprincipper1) Lighed i tildelingen af grundlæggende   rettigheder og pligter2) Sociale og økonomiske ulighe...
   Differensprincippet:   Det er okay at der er ulighed i de ufortjente goder:    intelligens   Genopretningsprincippet...
Pierre Bourdieu   Fransk sociolog   Har inspieret til mange studier i    ulighedens plads i uddannelse   Syntesteteoeti...
Kapitaler              KultruelØkonomisk                Social             Symbolsk
Habitus 1   Skabes igennem vores opdragelse og    socialisering   Ubevist kropsliggørelse af værdier og    livsstil   F...
Habitus forsat   Tæt forbundet med kapitaler   Habitus strukturerer samfundet og    samtidig strukturerer aktøren habitu...
Hvorfor er der stadigvækulighed? - Symbolsk vold   Uddannelsessystemets    sorteringsmekanismer   Magt der ikke opfattes...
Bourdieu - opsamling   Ulighed har flere aspekter end økonomi   Ulighed reproduceres via symbolsk vold
Sociale klasser og socialulighedErik Jørgen Hansen
Social ulighed De forskelle mellem individer og mellem  samfundsgrupper, man finder overalt,  kaldes social ulighed, hvis...
Hvad er lighed?Forskellige lighedsbegreber: Formel lighed; når ingen diskrimineres. Reel lighed; også kaldet ressource  ...
Sociale klasser Marx: overordnet to sociale klasser:  Kapitalisterne og proletariatet Weber: enig, men mener grænsen  er...
SocialgrupperSocialforskningsinstituttets inddelingBygger på 5 socialgrupper:1. Funktionærer eller selvstændige i byerhver...
Køn og social klasse Socialgruppestrukturen kan ikke  kønsopdeles. Familie socialgrupper inddeles efter  højeste fællesn...
generationsmobilitet   Når man bevæger sig fra en socialgruppe til en andenTo typer: Inter-generationsmobilitet: Når man...
”Det gode samfund”?
Life expectancy is strongly related to                                        income within rich countries                ...
Inequality...        How much richer are the richest 20% in        each country than the poorest 20%?      Income gaps    ...
Oprationalisering af ”det godesamfund”Index Tillid Psykisk sygdom (misbrug) Forventet levealder + pludselig død Fedme...
Social mobilitet
What kind of stressful tasks raiseCortisol response (effect size)                                           stress hormone...
Nu skal vi se en film yay!http://www.ted.com/talks/richard_wilkinson.   html
SpørgsmålEr fordelingsmæssig lighed og økonomisk vækst uforenlige i    et samfund?   Skal økonomisk vækst altid være lige ...
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Ulighed
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Ulighed

540

Published on

powerpoint brugt til et kollokvium om social ulighed

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
540
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide
  • Kulturel: uddannelse og dannelse. Social: famillie, venner, arbejdskollegaer. Økonomisk: penge og ejendom. Den form for kaptial som Marx i stor stil fokuseret på i hans sociologi. Symbolsk: en ”totalkapital” . Den kaptial som de andre til sammen giver. Den symbolske kapital skal forstå som ry/prestige. Det er en central pointe i forståelse af Bourdieu i forhold til lighed er ulighed ikke kun økonomisk; den skal forstås ud fra en sammenvævning af økonomiske, sociale og kulturelle faktorer som til sammen skaber ulighed.
  • Ulighed

    1. 1. disposition Teksterne Rousseau Rawls Bourdieu Erik Jørgen Hansen ”The spirit level”
    2. 2. Jean-Jaques Rousseau En af de ”store” Franske oplysnings-Filosoffer 1712-1784  Hans ideers udgangspunkt er den franske revolution  Musiker, komponist, politisk filosof og pædagogisk filosof Politisk hovedværk: Den sociale kontrakt 1762
    3. 3. Den sociale kontrakt 1762 Mennesket er ”for intelligent” til naturtilstanden ○ Vi bygger politiske systemer der forhindre os i at være frie ”Hvordan kan det da binde disse uden at skade sig selv og uden at fordømme sig selv.”  Hvordan kan vi bygge (moderne) systemer der sikre friheden?
    4. 4. Den sociale kontrakt ”sammenkoblingen af en sum kræfter, som kan overvinde modstanden; via en enkelt drivkraft og får dem til at handle i fællesskab” Den sociale kontrakt: Afgivelse af egen vilje til fællesviljen eller almenviljen Almenviljen gjorde dermed folkets vilje til den øverste ”lov”  modsvar til Hobbes ”Thi det er først når alle giver sig selv fuldstændigt, er betingelserne de samme for alle(..) intet medlem har mere noget at klage over”
    5. 5. Den sociale kontrakt [enhver af os lægger i fællesskab sin person og hele sin magt under almenviljens øverste ledelse; og vi optager ethvert medlem i fællesskabet som en uadskillelig del af helheden] –  Nancy Freser og Honneth om arbejde og anerkendelse Medlemmerne er altså altid parthavere i suverænen ”Man kan ikke fornærme et af medlemmerne uden også at angribe fællesskabet; Endnu mindre kan man fornærme fællesskabet uden af medlemmerne bliver stærkt berørte af det – Således binder pligt og interesser i lige høj grad de to kontraherende parter til at hjælpe hinanden indbyrdes og de samme mennesker må i dette dobbelte forhold forsøge at forene og fordele, som afhænger heraf”
    6. 6. John Rawls – En teoriom retfærdighed Amerikansk politisk filosofved Harvard (1921-2002) Hovedværk: En teori om retfærdighed 1971  Tager udgangspunkt i Rousseau , Locke og Kant  - Hvad er det retfærdige samfund ○ Et modsvar til utilitarisme
    7. 7. En teori om retfærdighed Vi må tilbage til naturtilstanden  ! En hypotetisk situation! – til forklaring I naturtilstanden er vi ”gemt” bag et slør af uvidenhed  ingen forudsætninger - Man kender ikke til noget Rationelle valg…  Hvordan får jeg selv de bedste muligheder??= Alle får de bedste muligheder, hvis goderdeles lige Det er en fair aftale = retfærdighed som fairness
    8. 8. De 2refærdighedsprincipper1) Lighed i tildelingen af grundlæggende rettigheder og pligter2) Sociale og økonomiske uligheder er kun retfærdige hvis de fører til kompenserende fordele for alle  deles i flere principper
    9. 9.  Differensprincippet: Det er okay at der er ulighed i de ufortjente goder: intelligens Genopretningsprincippet: - De dårligst stillede skal have bedre muligheder end de bedst stillede - Det handler om omfordeling• Kombination: Har man mere end andre, skal de overskud komme de andre til gavn, hvis det skal være retfærdigt. Frihed, lighed og broderskab er den essentielle parole til indretningen af et retfærdigt samfund
    10. 10. Pierre Bourdieu Fransk sociolog Har inspieret til mange studier i ulighedens plads i uddannelse Syntesteteoetiker
    11. 11. Kapitaler KultruelØkonomisk Social Symbolsk
    12. 12. Habitus 1 Skabes igennem vores opdragelse og socialisering Ubevist kropsliggørelse af værdier og livsstil Forbindelsen imellem indvidets mentale stukturer og samfundets ydere objektive realitet.
    13. 13. Habitus forsat Tæt forbundet med kapitaler Habitus strukturerer samfundet og samtidig strukturerer aktøren habitus Forsøg på at overkomme modsætningen imellem Aktør og Sturktur
    14. 14. Hvorfor er der stadigvækulighed? - Symbolsk vold Uddannelsessystemets sorteringsmekanismer Magt der ikke opfattes som magt Sker i det skujte
    15. 15. Bourdieu - opsamling Ulighed har flere aspekter end økonomi Ulighed reproduceres via symbolsk vold
    16. 16. Sociale klasser og socialulighedErik Jørgen Hansen
    17. 17. Social ulighed De forskelle mellem individer og mellem samfundsgrupper, man finder overalt, kaldes social ulighed, hvis forskellene har en tydelig sammenhæng med individernes og samfundsgruppernes positioner i samfundsstrukturen, og hvis de giver sig udslag i forskelle i levevilkår og livschancer. Traditionelt opgjort som forskelle i indkomst og formue, men kan også dække over ulighed i helbred, levealder, arbejdsmiljø, boligforhold og opvækstvilkår m.m.
    18. 18. Hvad er lighed?Forskellige lighedsbegreber: Formel lighed; når ingen diskrimineres. Reel lighed; også kaldet ressource lighed, hvor alle tildeles samme mængde ressourcer, f.eks. samme antal skoleår. Resultat lighed; ved at fordele ressourcerne forskelligt, så dem der trænger mest, får mest. F.eks. de mest syge bliver behandlet først.
    19. 19. Sociale klasser Marx: overordnet to sociale klasser: Kapitalisterne og proletariatet Weber: enig, men mener grænsen er mere flydende og man placerer sig i den klasse man føler samhørighed med.
    20. 20. SocialgrupperSocialforskningsinstituttets inddelingBygger på 5 socialgrupper:1. Funktionærer eller selvstændige i byerhverv med lang, videregående uddannelse, funktionærer med 51 underordnede eller derover samt selvstændige i byerhverv med 21 ansatte eller derover.2. Funktionærer eller selvstændige i byerhverv med mellemlang, videregående uddannelse, funktionærer med 11-50 underordnede samt selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte.3. Funktionærer med 1-10 underordnede, selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte samt gårdejere.4. Funktionærer med 0 underordnede og faglærte arbejdere samt husmænd.5. Ikke faglærte arbejdere.
    21. 21. Køn og social klasse Socialgruppestrukturen kan ikke kønsopdeles. Familie socialgrupper inddeles efter højeste fællesnævner.
    22. 22. generationsmobilitet Når man bevæger sig fra en socialgruppe til en andenTo typer: Inter-generationsmobilitet: Når man som voksen er bevæget sig væk fra den socialgruppe ens forældre tilhører. Intra-generationsmobilitet: Personers skift fra social placering igennem voksenlivet. Derudover finde opadgåede mobilitet, hvor folk bevæger sig op i hierarkiet og nedadgående hvor det omvendte finder sted.
    23. 23. ”Det gode samfund”?
    24. 24. Life expectancy is strongly related to income within rich countries 80 79 Life expectancy (years) 78 77 76 75 74 73 72 71 70 Richest Poorest Local Neighbourhoods (in England & Wales)Wilkinson & Pickett, The Spirit Level www.equalitytrust.org.uk
    25. 25. Inequality... How much richer are the richest 20% in each country than the poorest 20%? Income gaps How many times richer 9.7 are the richest fifth than the poorest fifth? 8.5 8.0 7.2 6.7 6.8 6.8 7.0 6.1 6.2 5.6 5.6 5.6 5.7 5.2 5.3 4.8 4.3 4.6 3.4 3.7 3.9 4.0 ly a ia l e um d ce ar k y nd UK d A ai n l d n en s re ay da ae ga an ali nc nd lan pa lan an US st r It a po ee rw ala ed na Isr r tu l gi Sp nm st r rm Fra Ja erl r la Au Ir e Fin ga Gr No Sw Ca Ze Be Po Au Ge De t he izt Sin w Sw Ne NeWilkinson & Pickett, The Spirit Level www.equalitytrust.org.uk
    26. 26. Oprationalisering af ”det godesamfund”Index Tillid Psykisk sygdom (misbrug) Forventet levealder + pludselig død Fedme Analfabetisme / børns udd. Præstation Teenage fødsler Selvmord Fængslings Rate Socialmobilitet
    27. 27. Social mobilitet
    28. 28. What kind of stressful tasks raiseCortisol response (effect size) stress hormones most? 1 0.8 0.6 0.4 0.2 0 Tasks with ‘social Other evaluative threat’ tasks (uncontrollable) Dickerson SS, Kemeny ME. Acute stressors and cortisol responses. Psychological Bulletin 2004; 130(3): 355-91.
    29. 29. Nu skal vi se en film yay!http://www.ted.com/talks/richard_wilkinson. html
    30. 30. SpørgsmålEr fordelingsmæssig lighed og økonomisk vækst uforenlige i et samfund? Skal økonomisk vækst altid være lige fordelt i et samfund. Hvem bør de økonomiske goder tilfalde, skal det fordeles lige, eller er det ok hvis det kun er de rige der bliver rigere eller de fattige der bliver rigere? Diskuter med udgangspunk i Fraiser, Honneth og Rousseau i hvor høj grad og hvordan individer er en del af samfundet. Diskuter med udgangspunkt i Rawls og Bourdieu om det er mennesket eller samfundet der er herre over sin egen skæbne?
    1. A particular slide catching your eye?

      Clipping is a handy way to collect important slides you want to go back to later.

    ×