Æstetik og funktionalitet — webdesigns historiske udvikling

1,108 views

Published on

Published in: Design
0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total views
1,108
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
5
Actions
Shares
0
Downloads
5
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Æstetik og funktionalitet — webdesigns historiske udvikling

  1. 1. Æstetik og funktionalitet – websiders udvikling historisk set Andreas Johannsen • Socialsquare 16. november 2009 Organisationen Danske Museer
  2. 2. Hej, jeg er Andreas Johannsen • Direktør og konsulent i Socialsquare • Ekspert i sociale medier • Dunkel fortid i CMS-branchen • www.socialsquare.dk • twitter.com/andjohan • andreas.johannsen@socialsquare.dk • +45 2620 3221 2
  3. 3. 3
  4. 4. Hvad er et website? 4
  5. 5. Vores opfattelse 5
  6. 6. Internettet som en motorvej 6
  7. 7. Internettet som et bibliotek 7
  8. 8. Hjemmesiden som et domicil 8
  9. 9. Deres opfattelse 9
  10. 10. Internettet som et (parallelt) sted 10
  11. 11. Internettet som marked 11
  12. 12. Sitet som en begivenhed 12
  13. 13. Hvad er design? 13
  14. 14. Typer af design for websider • Grafisk design • Informationsdesign • Systemdesign • Oplevelsesdesign • Socialt design 14
  15. 15. Grafisk design 15
  16. 16. Informationsdesign 16
  17. 17. Systemdesign 17
  18. 18. Brugeroplevelsesdesign 18
  19. 19. Socialt design 19
  20. 20. 20
  21. 21. Designhistorien kort og æstetisk 21
  22. 22. 22
  23. 23. • Fra tekst til grafik • Det kommercielle indtog • Dotcom-krise • Mediekonvergens • Web 2.0
  24. 24. Tekst 24
  25. 25. I begyndelsen var nørden... Begyndelsen -> midt 90'erne • Lavet af autodidakte entusiaster, der ikke mødte forståelse eller opmærksomhed • Ren tekst eller med meget simpel grafik • Nærmest ingen formateringsmuligheder • Ingen værktøjer andre end rå teksteditor 25
  26. 26. 26
  27. 27. Kommercialisering 27
  28. 28. Dotcom 28
  29. 29. Dotcom 28
  30. 30. Dotcom 28
  31. 31. Der er penge i det! Midt 90'erne -> 2000 • Laves af ny branche: Webbureauer og reklamebureauers interaktive afdelinger • Alt udfordres: Det er et nye medie, hvor ingen af de gamle regler gælder • Der eksperimenteres med alt ofte på bekostning af brugerne • Alle skal have det. Ingen ved hvorfor. • Visuelle værktøjer og CMS vinder frem 29
  32. 32. 30
  33. 33. 31
  34. 34. Mediekonvergens 32
  35. 35. Mediekonvergens 32
  36. 36. Mediekonvergens 32
  37. 37. Mediekonvergens Post dotcom -> ... • Eksisterende designere overtager web • Medievirksomhederne kommer • Eksisterende medier bruger web som en ny kanal for eksisterende indhold, der bare reformateres • Indholdet bliver ofte vigtigere end designet 33
  38. 38. Web 2.0 34
  39. 39. Web 2.0 34
  40. 40. Web 2.0 34
  41. 41. Web 2.0 34
  42. 42. Web 2.0 34
  43. 43. Web 2.0/det sociale web 2004 -> ... • Web designes (æstetisk) af eksisterende designere/grafikere • Bestilles af eksisterende forretning • Æstetisk nær sammenhæng med øvrige kommunikation • Brugerne kommer • Nettet faciliterer mødet mellem mennesker • Den sociale oplevelse bliver den vigtigste • Værktøjerne demokratiseres og gøres enkle 35
  44. 44. 36
  45. 45. Hvem? 37
  46. 46. I begyndelsen var nørden De tidlige sites var lavet af glade amatører i hånden.
  47. 47. Så opdagede nogen, at der var penge i det Sites blev lavet af de nye webbureauer og reklamebureauernes interaktive afdelinger. Visuelle og mere avancerede værktøjer. Siden CMS.
  48. 48. Nu er vi tilbage ved amatørerne Internettet designes i dag af dig og mig. De mest udbredte værktøjer er blogs og simple CMS'er, som alle kan bruge.
  49. 49. Gerry McGovern (2003): "The hippie period is over" 41
  50. 50. 42
  51. 51. 43
  52. 52. Hippiernes "power to the people" er gået i opfyldelse 1971 2006 44
  53. 53. Modtageren er også designer 45
  54. 54. XML/RSS (og det semantiske web)
  55. 55. 47
  56. 56. 48
  57. 57. Brugeren som informations-DJ 51
  58. 58. Og når afsenderen prøver at styre modtagerens teknologi...
  59. 59. 61
  60. 60. Betyder design reelt noget i dag? Æstetisk design nok mindre — men design for deltagelse og for deling er altafgørende!
  61. 61. Et veldesignet site? 63
  62. 62. Eller kan man tænke sig, at beslutningen tages et andet sted? Brugere spørger deres venner, hvad der er interessant, hvad der sker, hvor man skal gå hen, hvad man skal købe etc
  63. 63. 65
  64. 64. Hvad driver udviklingen? 66
  65. 65. Drivkræfter • Opmarkeringsstandarder • HTML/CSS-specifikationer, browseres fortolkning • Båndbredde • Omfanget af data der kan overføres • Nærheden til forretningen • Mode, trends • Medieforståelsen 67
  66. 66. Hvorfor er nettet anderledes end tidligere medier? 68
  67. 67. Nye medier i gamle klæder... Vi er bagud med forståelsen og forud med anvendelsen af nye medier og teknologier.
  68. 68. Vi har set nettet som... • En tryksag med strøm • Radio og TV med lav båndredde • Afløseren for brev (mail) og telefon (IM og Skype) • ...og vi er først nu ved at se det som et selvstændigt medium 70
  69. 69. Gartner Hype Cycle for Emerging Technologies 2006 71
  70. 70. Brugerens medium Web er mere brugernes medium end afsenderens. De største sites i dag findes slet ikke, hvis der ikke var brugere. For at involvere brugerne, må de inddrages i designet.
  71. 71. Kommunikationen er ikke længere et produkt Det er en proces (som i o ine kommunikation), og derfor er designet til stadighed til forhandling.
  72. 72. Webmediet er alle medier For første gang har få fået et medium, der simulerer alle andre medier. Hvordan designer man efter det?
  73. 73. Designet skal... • Hænge sammen med øvrige trykte kommunikation • Hænge sammen med audio/visuelle kommunikation • Kunne adskille formen fra indholdet • Rumme deltagelsen • Gøre indholdet delbart, flytbart • Invitere til samtale, tilstedeværelse 75
  74. 74. Tak

×