• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Deff konference-230511
 

Deff konference-230511

on

  • 661 views

Referat fra

Referat fra
Konference om digital dannelse og studieforberedelse
23. maj 2011 på KU-LIFE
Af Janne Hansen, journalist

Statistics

Views

Total Views
661
Views on SlideShare
661
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
8
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Deff konference-230511 Deff konference-230511 Document Transcript

    • Referat fraKonference om digital dannelse og studieforberedelse23. maj 2011 på KU-LIFEAf Janne Hansen, journalistMødet var arrangeret af DEFF/Nye Institutioner i samarbejde med GymnasieskolernesLærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Styrelsen for Bibliotek og Medier,Bibliotekarforbundet og Dansk Industri.Til stede var cirka 60 deltagere fra gymnasieskolen i bredeste forstand, brancheforeninger ogmedlemsorganisationer, biblioteker og erhvervslivet.Danmarks position på verdensmarkedetDen første af de indbudte talere, direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier,fortalte, at det er vigtigt at opbygge informationskompetence i gymnasiet for at: - fastholde Danmarks position på verdensmarkedet - bevare det demokratiske velfærds- og innovationssamfund - sikre gymnasiernes kvalitet som ægte almen uddannende og studieforberedende institutioner - understøtte den enkelte elevs orienteringsevne og udvikling til myndig bruger i et forførende medielandskab, dvs. at give en digital dannelseHvor undervisning og forskning før i tiden foregik ved skrivebordet, foregår det nu om dage igruppearbejde og via netværking, og det er mere problemorienteret og tværfagligt. Eleverne skalselvstændigt kunne søge, finde og bruge information.En undersøgelse viser, at 2/3 af studerende bruger biblioteket. På nettet er Google foretrukket tilsøgning af information, mens 40 procent af gymnasiestuderende bruger bibliotek.dk, som ernummer to efter Google. 1
    • Det er en myte, at unge mennesker er ”født” til at søge information. Faktisk er de ukritiske oguanalytiske, når de søger og bruger information.Eleverne skal kvalificeres til at søge information, de skal sikres adgang til information, ogbiblioteket skal ændres fra at være et lager til at være et sted, hvorfra man kan søge digitalt.For at få skred i den digitale dannelse skal der være politisk opmærksomhed om den, man skal fåalle gymnasierne med på vognen, og man skal demonstrere effekten af informationskompetence ipraksis.Alme ndannelsen og nye digitale kompetencerDen næste indleder var professor, dr.phil. Harry Haue, Institut for Filosofi, Pædagogik ogReligionsstudier ved Syddansk Universitet. Han sagde, at alle studerende har en pc’er med iundervisningen, men de bruger den fortrinsvis til at surfe, chatte og spille og ikke så meget til detfaglige. En undersøgelse har vist, at adgang til pc i timen er omvendt proportionalt med læringen.Før i tiden tørstede de studerende efter at skaffe information. Nutidens elever risikerer at drukne iovervældende mængder af information, som de skal sortere i.Almendannelsen indeholder den viden, som samfundet har brug for og har adgang til. Den skalbruges til at udvikle, undre og reflektere over ens eget forhold til sine medmennesker, naturen ogsamfundet. Almendannelse er selve fundamentet under den danske (og tyske) gymnasietradition ogstår i modsætning til den angelsaksiske curriculum-tænkning. Almendannelse udvikles ifølge HH ”ien undervisning, der omfatter de almene dele af videnskaber og fag, som samfundet har brug formed henblik på at udvikle elevernes personlige myndighed…”. Almendannelse er dermed ogsånoget fremadrettet, der er i stand til at indoptage nye stømninger og krav i samfundet. Derfor skaldigital dannelses ses som et ”underbegreb” i forhold til den almene dannelse, og kan vel opfattessom en udbygning, der svarer på en ny tids udfordring.I det hyperkomplekse samfund er der tre slags viden:1. faktuel, hvor man får kvalifikationer2. situeret, hvor man får kompetencer3. systemisk, hvor man får almendannelseDet hyperkomplekse samfund er karakteriseret ved brug af digitale informationskanaler, som harnye relationer til tid og sted. Man kan hente information uanset hvorfra, man befinder sig, og detkan gøres 24/7.Den almene dannelse har rummet skiftet idet udviklingen er gået fra statskontrollerede lærebøger tilfotokopier og kompendier til nettet, hvor alt er frit og ukontrolleret. Der er opstået et nyt forholdmellem viden og kontrol af den.Man kan lære elever at bruge nettet i faglige og interdisciplinære sammenhænge og lære dem atsætte fornuftens stempel på informationer fra nettet.Digital dannelse 2
    • Dr.phil., professor, Kirsten Drotner fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SyddanskUniversitet er leder af det nationale tværfaglige forskningscenter Dream (Danish Research Centreon Education and Advanced Media Materials). Hun henviste til, at de grundlæggende vigtigstekompetencer i følge OECD (2005) er at kunne: 1. Anvende redskaber interaktivt 2. Samarbejde i heterogene grupper 3. Handle selvstændigtAlle borgere i Europa skal besidde disse kompetencer.Rapporten nævner, at det er ikke nok at have adgang til og viden om, hvordan man anvender etværktøj (f.eks. et sprog eller noget software); man skal også kunne skabe og tilpasse viden ogværktøjer.Det digitale grundlag er, at tegn (ord, tekst, tal, billeder, lyd) kan håndteres og kombineres. Forudenat digital dannelse skal være en grundkompetence, kan de digitale værktøjer bruges som etlæringsmiddel.I den moderne verden er globalt samarbejde både muligt og nødvendigt; man skal ud over dennationale ramme og kontekst.I forbindelse med at forvalte og arbejde med viden digitalt opereres med to begreber: 1. Informationskompetence, hvor fokus er på it. Her er fokus på den neutrale teknologi, som kan forvalte alle former for viden og gøre det nemmere og mere systematisk at søge viden. Den er effektiv og systematisk. 2. Digital dannelse, hvor fokus er på, hvilken type af viden, man kan skaffe. Den er mere indholdsfokuseret end teknologifokuseret.Digitale værktøjer, forskning og erfaringerI en rapport udført af DREAM om unges medieforbrug viste det sig, at de 13-23-årige isæranvender sms og tv. Websider bringes i mindre grad til at hente information, både i skolen og ifritiden. Der er heller ikke så mange unge, der læser aviser eller bøger, hvilket står i skærendekontrast til, at skolerne i høj grad anvender trykte medier i form af lærebøger, kompendier ogfotokopier som det mest grundlæggende redskab. It bruges kun som supplement i undervisningen.Professor Helle Mathiasen fra Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet,var den sidste af de indbudte talere inden paneldiskussionen. Hun pointerede, at fagligkommunikation ikke forbedres ved, at alle har en bærbare computer. Elever vil have variation ideres læring, f.eks. en blanding af gruppearbejde, projektarbejde mm. Processen kan styr kes ved atdet digitale sættes ind her. Gruppen kan dele dokumenter digitalt (f.eks. Dropbox), der kananvendes pod- og vodcasts eller it kan støtte ordblinde i deres læring af sprog.It i undervisningen er både et redskab og en faglighed. Teknologien inviterer til både individuellæring og samarbejde. På skolerne kan digitale værktøjer bruges til en række opgaver: - administrative rutiner - produktion (kontorpakker, simulering, podcast, mm.) - facilitering af samarbejdsprocesser (web 2,0, social software) 3
    • - facilitering af læringsprocesser (færdighedstræning, fagprogrammer) - organisering af undervisningHelle Mathiasens foreslå, at der udvikles pædagogiske og didaktiske værktøjer på grundlag afforskningsbaseret viden og praktiske erfaringer. Hun mener, at man skal gentænke begreberneskriftlighed, sproglighed og faglighed og se på, hvad de digitale medier inviterer til. Hun foreslogogså, at gymnasielærere, studerende (dvs. kommende lærere) og universitetslærere arbejdersammen flerfagligt og tværfagligt i at lave samspil, aktiviteter, netværk og studiegruppervedrørende digitale medier.Som indledning til paneldiskussionen blev ordet givet til branchedirektør Tom Togsverd, DI ITEK(et branchefællesskab under Dansk Industri). Han opfordrede til at læse brochuren DigitalDagsorden for Danmark, som DI ITEK har udgivet.Han sagde, at de unge er fremtidens medarbejdere og at digitale kompetencer grundlægges ifolkeskolen. Hvis Danmark skal klare sig på den globale scene, skal vi ikke bare være et it-brugersamfund men også et it-skabersamfund. Vi skal skabe indhold i it-løsninger, hvor det især erdet didaktiske, der gælder. Han har hørt fra producenter af digitale løsninger, at der ikke er etmarked for deres produkter i Danmark – skolerne skal tilsyneladende skubbes i gang til at brugedem. Det kunne måske føre til, at lærernes forberedelsestid kan sænkes og at lærerne derved kanbruge mere tid med eleverne.Som erhvervsmand fokuserer Tom Togsverd på faglige færdigheder, og han mener, at der skal merefaglighed ind i gymnasierne, men at der også skal være plads til at udvikle kreativitet ogselvstændighed.Paneldebat – den femte kompetenceEfter indlæggene var der paneldiskussion. Panelet bestod af indlederne Jens Thorhauge (JT), HarryHaue (HH), Kirsten Drotner (KD), Helle Mathiesen (HM) og Tom Togsverd (TT).Under selve debatten – hvor også Jens Thorhauge deltog – var af de gennemgående temaer, at mansiden 1980’erne har arbejdet med it i Gymnasieskolen, men ikke ud fra en samlet strategi ellerhelhedsorienteret tilgang. Som Jens Thorhauge udstrykte de t, så har vi nu en situation, hvor allegymnasieelever har ”Information at your fingertips”, og det rummer et enormt potentiale.Samtidig pointerede Kirsten Drotner, at det internationale samfund puster os i nakken og vil politiskset tvinge os til at bevæge os i den rigtige retning. Vi skal tænke i banerne nye redskaber, nyefagligheder og ny kreativitet. Det er ikke nok med ildsjæle eller nye studiegrupper, som det pt. ernormen.Helle Mathiasen pointerede, så skal vi væk fra det fastlåste og bagudskue nde begreb ”it” og i stedetbruge ”digitale medier”. Vi skal sikre, at det digitale bruges kreativt og ikke bare til at sætte rammer.I forlængelse konkluderende Harry Haue, at hvis fagliggørelsen af it skal have perspektiv, skal detind i de faglige mål. Det er i forvejen et mål at gymnasiet er intradisciplinært. Det er derfornødvendigt at arbejde med digital kompetence inden for hvert af fagene.Det handler om ’det femte kompetence’. Alle er universelt enige om, at kompetencer/færdighedersom at læse, skrive, regne og kunne engelsk er helt uomgængeligt. Men it-færdigheder – eller 4
    • digital dannelse – som sikrer fokus på adgang, anvendelse, deling, refleksion og kritisk anvendelseer en femte væsentlig kompetence.Kirsten Drotner pointerede i den forbindelse, at det er væsentligt at man gentænker undervisningenbåde på gymnasierne og universiteterne så det digitale er med til at fremme kreativiteten, og TomTogsverd supplerende at både de unge og deres forældre vil kræve, at der undervises på nye måder.Økonomiske forhold bevirker også, at tingene skal gøres mere effektivt, men selvfølgelig skalbørnene lære at være kritiske og tænke selv.Der var i panelet enighed om, at der kræves en tænkning omkring uddannelsespolitiske reformer,hvis toget ikke skal køre fra os. Kirsten Drotner henviste i den forbindelse til Norge, hvor mannetop indskriver digital knowhow som en femte kompetence, og hvor digital dannelse erimplementeret i grundskolen.Helle Mathiasen afrundede, at vi herhjemme mangler viden til at bevise, at indlæringen,kreativiteten og/eller effektiviteten bliver bedre med digitale værktøjer. I den forbindelseafrapporter hun ultimo 2011 sin følgeforskning fra 12 it-projekter i gymnasieskolen, som kaninspirere.Konferencen konkluderede, at der er stort potentiale ved en helhedsorienteret tilgang til eninformationspraksis i Gymnasieskolen, herunder at der er en uddannelsespolitisk dagsorden, samtbehovet for løbende at følge den forskning – nationalt som internationalt – der løbende sker indenfor feltet.WorkshopsWorkshop-arbejdet gav følgende stikord:Grøn gruppeOplæg til 360° eftersyn:Den digitale dannelse kan indeholde kompetencemål, dvs. hvad er det helt konkret, man skal lære.Digital tværfaglig portal til deling af viden. Der er ikke brug for flere reformer, men mere viden omde ting der virker – eksemplets magt.Didaktik 2,0. Gymnasielærer og bibliotekarer kunne lave fælles isbrydningsprojekter f.eks. fællesefteruddannelseE-portfolio, hvor man begrunder sit valg af hvad man oploader. Det gør, at den kritiske sansudvikles.”Ny skriftlighed”Lilla gruppeNationale digitale labs:Dele de gode historierForventninger og barrierer f.eks. mellem lærer og eleverLære af hinanden, f.eks. brug elever som en ressourceIdentitet/roller og kultur – man skal ændre tankegang/tankesætEMU- bliver den brugt? Kan den gøres anderledes?Politiske/juridiske krav – bekendtgørelse, ledelse, eksamenMere lokalt samarbejde mellem lærer/bibliotekar/elev i den enkelte institution 5
    • Digital dannelse er også, hvordan man opfører sig på nettet og hvilke digitale fodspor, manefterlader.Rød gruppeFælles nationale mål –> samarbejde & koordinering –> lokale løsningerBekendtgørelsen er der, men skal gøres endnu mere tydelig.Gul gruppeBarrierer: 1. Klasserummet hindrer digital dannelse. 2. Skoleledelsen skal have en holdning til digital dannelse.Nogle løsninger: 1. Adgang til tidsskrift databaser (engelsk og dansk) 2. Fra it til digital dannelse i bekendtgørelsen – rammerne manglerBlå gruppeDer er brug for: - At afklare begreberne informationskompetence og digital dannelse - Samarbejde mellem undervisere og bibliotekarer - Bekendtgørelse (f.eks. nye eksamensformer) - Formaliseret samarbejde mellem lærer og bibliotekarer på de enkelte skoler - Synliggørelse af biblioteketsservice - Kompetencekatalog – krav til eleverne udpensles - Gensidig dialog med lærerne – årshjul - Projekter og udviklingsarbejde, videndeling, landsdækkende netværkPink gruppe - lovgivning - fokus fra ledelsen - informationskompetence indtænkes i strategiplan (årshjul) - kompetenceudvikling af lærer og bibliotekarer - ressourcer ensrettes noget mere 6