Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport

1,206 views

Published on

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,206
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
11
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport

  1. 1. Energirenovering af tidstypiske 60’er parcelhuse med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Ingeniørhøjskolen i Århus Maj 2013 Afgangsprojekt B7BAC - B7BAM Gruppe B7
  2. 2. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Titelblad Teknisk rapport Antal anslag: 85.209 uden tabeller og figurer Antal normal sider: 35,5 + tabeller og figurer Antal sider: 74 Vejledere Arne FørlandLarsen afl@iha.dk Anne Svendsen asv@iha.dk Stud.nr. Navn E-mail 11184 Ann-Cathrin Lund Degn 11184@iha.dk 07846 Sigrid Mathiasen 07846@iha.dk Forside: Figur 1 – Luftfoto af Flintager parcelhus efter renoveringen Underskrift
  3. 3. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 1 Forord (ALD, SIG) Dette projekt forelægges for Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Universitet, som en opfyldelse af kravene til afgangsprojektet på diplomingeniøruddannelsen i studieretningerne bygningsteknik og bygningsdesign. Projektet i nærværende rapport er udarbejdet på 7. semester i foråret 2013 og er vejledt af Lektor Arne Førland-Larsen fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Vi vil gerne udtrykke vores tak til Arne for god og konstruktiv vejledning. Projektet indeholder nærværende rapport, bilagsrapport inkl. USB-stick, forbrugerbrochure samt en elektronisk aflevering på dvd. Vi vil sige specielt tak til Søren Gang og Ximena Caro, fra referencehuset Flintager 55, Albertslund, for deres store velvilje og hjælp til at dele deres erfaringer med os vedrørende deres omfattende energirenovering. Desuden skal lyde en tak til de mennesker, der har hjulpet os med indhentning af prisdata og tekniske specifikationer; her iblandt Morten Nysøe fra Rockwool, Karsten Bro fra Connovate og Christian Ladefoged Hedegaard og Ole Bech-Lisberg fra Danfoss. Til sidst en tak til Steffen Gandrup fra EDC i Ebeltoft for hjælp til vurdering af den forventede prisstigning på et hus ved forskellige energioptimeringer. Forord i
  4. 4. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 2 Resume (ALD, SIG) Danmark har igennem de sidste 30 år forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet for at imødekomme den menneskeskabte klimaforandring. Energien til opvarmning af parcelhuse udgør en stor del af Danmarks energiforbrug og er derved et godt begyndelsespunkt for at nedbringe Danmarks samlede energiforbrug. I 60’erne og 70’erne, hvor det store byggeboom kom, blev der opført omkring 450.000 typehuse som i dag står over for en gennemgribende energirenovering. Der er mange udfordringer for en parcelhusejer der står over for valget om huset skal energirenoveres eller ej. Det er ikke gennemskueligt at finde den rette energioptimering som både er energieffektiv og samtidig kan gøres enkelt, let og billigt. En løsning på at fremme energirenoveringer er at bruge renoveringsmetoder, der er enkle og lette, hvilket kunne gøres med nye systemløsninger i form af præfabrikerede produkter. I dette projekt er rentabiliteten i præfabrikerede produkter til renovering af et tidstypisk parcelhus fra 60’erne undersøgt. På baggrund af denne rapport er der udarbejdet en forbrugerbrochure som skal hjælpe boligejere med at danne et overblik over hvorvidt en eventuelt forestående energirenovering bør udføres med præfabrikerede metoder eller traditionelle renoveringsværktøjer. Udgangspunktet for denne rapport er et referencehus fra renoveringsforsøget Albertslund Konceptet. Desuden er der benyttet en præfabrikeret tagløsning, Solar solution, som er brugt på et andet hus i Albertslund Konceptet. Solar solution bliver sammenlignet med en traditionel renoveringsmetode ved at holde alle de aktive og passive tiltag brugt i Solar solution op mod en renovering på traditionel vis med samme tiltag. Disse tiltag er merisolering, tagudskiftning, mekanisk ventilation, solceller, solfanger og evt. en varmepumpe. Desuden er et præfabrikeret facadeprodukt fra Connovate undersøgt og sammenlignet med en traditionel renoveringsmetode fra Rockwool. Rapporten sluttes af med, at kombinere de forskellige tiltag og sammenligne den præfabrikerede metode med de traditionelle løsninger ved brug af et vægtningssystem. For at undersøge kvaliteten i de forskellige løsninger er BE101 brugt til beregninger af energibesparelser og BSim2 er brugt til at sikre et godt indeklima efter en energioptimering. På det økonomiske er der brugt to modeller til sammenligning af tiltagene; simpel tilbagebetalingstid og NU-værdi. Konklusionen blev, at hvis man har installeret fjernvarme som varmekilde, er der ikke mange energirenoveringstiltag der er økonomisk rentable, da prisen på fjernvarme ikke kan opvejes af vedvarende energimetoder. I disse tilfælde er det indeklimaet og slid på bygningen der som oftest bestemmer om der skal renoveres eller ej. Hvis man derimod har installeret en oliekedel, kan der være store økonomiske gevinster ved at energirenovere og skifte til mere vedvarende energikilder såsom en varmepumpe. 1 2 Bygningers Energibehov, Version 5, 11, 3, 4 Building simulation, Version 7.12.9.4 Resume ii
  5. 5. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 3 Abstract (ALD, SIG) Over the past 30 years, Denmark has been committed to reducing CO2 emissions in response to human induced climate change. The energy used for heating a single domestic dwelling constitutes a significant proportion of the total energy used in Denmark (31 %). This paper examines viable options for reducing domestic energy consumption. The building boom of the 1960s and 1970s saw around 450,000 standard domestic dwellings erected. These dwellings now need a major energy retrofit to make them more energy efficient, but there are many factors an owner must consider before undertaking an energy renovation. For example, which type of energy retrofit is the most efficient, the least expensive, and the simplest and easiest to install? A way to promote energy retrofit is to address these issues through the development of new system solutions such as prefabricated products. This project examines the cost effectiveness of prefabricated products used in the renovation of a single domestic dwelling from the 1960s. On the basis of this report, a consumer booklet has been prepared to help homeowners decide whether or not to embark on a retrofit using prefabricated methods or traditional renovation tools. The report is based on a reference house in “Albertslund Konceptet” that has been part of a renovation trial. A prefabricated roof solution (solar solution) used on another house in “Albertslund Konceptet” is also examined for comparison. The solar solution method is compared with a traditional renovation method by evaluating both active and passive measures. These measures include the use of additional insulation, renewal of the roof, mechanical ventilation, solar cells, solar panels and possibly a heat pump. Furthermore, a prefabricated façade element from Connovate has been evaluated and compared with a traditional renovation method from Rockwool. At the end of the report, a ranking system is used that enables comparisons to be made between the prefabricated method and the traditional solutions. To determine the energy efficiency of the different solutions, the programs BE103, calculates energy savings, and BSim4, checks the indoor temperature, were used. To determine the cost effectiveness of the initiatives, two models were used: simple payback and present value. The report concludes that if district heating is the heat source supplied to the domestic dwelling, energy retrofitting is not very cost effective due to the low price of district heating. In such dwellings, it is the indoor climate and the wear and tear on the building that generally determines whether or not a retrofit is necessary. On the other hand, if an oil boiler is the dwelling’s main heat source, there may be significant economic benefits from energy retrofitting, as well as switching to more renewable energy sources, such as solar solutions and heat pumps. 3 4 Bygningers Energibehov, Version 5, 11, 3, 4 Building simulation, Version 7.12.9.4 Abstract iii
  6. 6. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Indholdsfortegnelse 1 Forord i 2 Resume ii 3 Abstract iii 4 Indledning ..................................................................................................................................... 1 4.1 Baggrund ................................................................................................................................ 1 4.1.1 Dansk klima- og energipolitik ........................................................................................... 1 4.1.2 Byggeriet ............................................................................................................................2 4.1.3 Udfordringer ved renovering ............................................................................................3 4.2 Problemformulering ..............................................................................................................4 4.3 Afgrænsning ........................................................................................................................... 5 4.4 Vægtning ................................................................................................................................ 5 4.5 Læsevejledning.......................................................................................................................6 4.5.1 5 Rapportens opbygning ......................................................................................................6 Renoveringsstrategier ................................................................................................................... 7 5.1 5.2 6 Renovering med præfabrikerede elementer ......................................................................... 8 Renovering med traditionelle metoder ................................................................................. 8 Hvad er "Albertslund konceptet" ..................................................................................................9 6.1 7 Flintager .................................................................................................................................9 Bygningsreglementet .................................................................................................................. 10 7.1 Lavenergibyggeri 2015 ......................................................................................................... 10 7.2 Lavenergibyggeri 2020 ........................................................................................................ 10 7.3 Enkeltforanstaltninger ved renovering ................................................................................ 11 7.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 11 8 Grundmodeller............................................................................................................................ 12 9 Teoretiske beregninger ............................................................................................................... 13 9.1 Solfangere ............................................................................................................................ 13 9.1.1 Flintager (referencehus) .................................................................................................. 13 9.1.2 Solfangere til brugsvandsopvarmning ............................................................................ 13 9.1.3 Solfangere til brugsvandsopvarmning og varme ............................................................ 14 9.2 Varmepumpe........................................................................................................................ 14 9.2.1 Effektfaktorer .................................................................................................................. 14 9.2.2 Dimensionerende varmebehov ....................................................................................... 15 Indholdsfortegnelse iv
  7. 7. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 9.3 Ventilationsanlæg ................................................................................................................ 17 9.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 17 10 BE10 beregninger........................................................................................................................ 19 10.1 Energiberegning eksisterende 60’er parcelhus ................................................................... 19 10.2 Energiberegning af Flintager før renovering ....................................................................... 19 11 Indeklimasimulering – BSim...................................................................................................... 21 11.1 Grundmodellen - Flintager og 60'er parcelhus ................................................................... 21 12 Parametervariationer ..................................................................................................................23 12.1 Traditionel facaderenovering.............................................................................................. 24 12.1.1 Levetid .............................................................................................................................25 12.1.2 Montage ...........................................................................................................................25 12.1.3 Vedligeholdelse ...............................................................................................................25 12.1.4 Merværdi .........................................................................................................................25 12.1.5 Energimærke .................................................................................................................. 26 12.1.6 Totaløkonomi ................................................................................................................. 26 12.2 Præfabrikeret facaderenovering ......................................................................................... 28 12.2.1 Levetid ............................................................................................................................ 29 12.2.2 Montage .......................................................................................................................... 29 12.2.3 Vedligeholdelse .............................................................................................................. 29 12.2.4 Merværdi ........................................................................................................................ 30 12.2.5 Energimærke .................................................................................................................. 30 12.2.6 Totaløkonomi ................................................................................................................. 30 12.3 Solfanger .............................................................................................................................. 31 12.3.1 Levetid ............................................................................................................................. 31 12.3.2 Montage ........................................................................................................................... 31 12.3.3 Vedligeholdelse ...............................................................................................................32 12.3.4 Merværdi .........................................................................................................................32 12.3.5 Energibesparelse og energimærke ..................................................................................32 12.3.6 Totaløkonomi ..................................................................................................................33 12.4 Varmepumpe........................................................................................................................33 12.4.1 Levetid .............................................................................................................................33 12.4.2 Valg af varmepumpe........................................................................................................33 12.4.3 Montage ...........................................................................................................................34 12.4.4 Vedligeholdelse ...............................................................................................................34 12.4.5 Merværdi .........................................................................................................................34 Indholdsfortegnelse v
  8. 8. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12.4.6 Energibesparelse og energimærke .................................................................................. 35 12.4.7 Totaløkonomi .................................................................................................................. 35 12.5 Ventilationsanlæg ................................................................................................................36 12.5.1 Levetid .............................................................................................................................36 12.5.2 Montage ...........................................................................................................................36 12.5.3 Vedligeholdelse ............................................................................................................... 37 12.5.4 Merværdi ......................................................................................................................... 37 12.5.5 Energimærke ................................................................................................................... 37 12.5.6 Totaløkonomi .................................................................................................................. 37 12.6 Solceller ............................................................................................................................... 38 12.6.1 Levetid ............................................................................................................................ 38 12.6.2 Montage .......................................................................................................................... 38 12.6.3 Vedligeholdelse .............................................................................................................. 38 12.6.4 Merværdi .........................................................................................................................39 12.6.5 Energimærke ...................................................................................................................39 12.6.6 Totaløkonomi ..................................................................................................................39 12.7 Traditionel tagrenovering .................................................................................................... 41 12.7.1 Levetid ............................................................................................................................. 41 12.7.2 Montage ........................................................................................................................... 41 12.7.3 Vedligeholdelse .............................................................................................................. 42 12.7.4 Merværdi ........................................................................................................................ 42 12.7.5 Energibesparelse og energimærke ................................................................................. 42 12.7.6 Nedrivning af eksisterende tag ........................................................................................43 12.7.7 Totaløkonomi ..................................................................................................................43 12.8 Solar Solution ...................................................................................................................... 44 12.8.1 Levetid ............................................................................................................................ 44 12.8.2 Montage ...........................................................................................................................45 12.8.3 Vedligeholdelse ...............................................................................................................45 12.8.4 Merværdi .........................................................................................................................45 12.8.5 Energibesparelse og energimærke ..................................................................................45 12.8.6 Nedrivning af eksisterende tag ....................................................................................... 46 12.8.7 Totaløkonomi ................................................................................................................. 46 12.9 Delkonklusion ...................................................................................................................... 47 12.9.1 Sammenligning af præfabrikerede elementer med traditionelle renoveringsmetoder . 48 13 Renoveringskombinationer ....................................................................................................... 50 Indholdsfortegnelse vi
  9. 9. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 13.1 Grundlag for vægtning ........................................................................................................ 50 13.2 Renovering af oprindeligt 60’er parcelhus ......................................................................... 50 13.2.1 Facade............................................................................................................................. 50 13.2.2 Tagrenovering ................................................................................................................. 51 13.2.3 Kombination - Facade / tagrenovering ........................................................................... 51 13.3 Renovering af Flintager .......................................................................................................54 13.3.1 Facade..............................................................................................................................54 13.3.2 Tagrenovering .................................................................................................................54 13.3.3 Facade / tagrenovering ...................................................................................................54 13.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 57 14 Konklusion ................................................................................................................................. 58 15 Referenceliste..............................................................................................................................59 16 Figurliste .................................................................................................................................... 62 17 Programliste ............................................................................................................................... 62 18 Tabelliste .....................................................................................................................................63 19 Bilag ............................................................................................................................................65 Indholdsfortegnelse vii
  10. 10. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 4 Indledning (ALD, SIG) I dette afsnit beskrives problemstillingen som ligger til grund for problemformuleringen og afgrænsningen samt en læsevejledning. 4.1 4.1.1 Baggrund Dansk klima- og energipolitik (ALD, SIG) Danmark har igennem de sidste 30 år forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet for at imødekomme den menneskeskabte klimaforandring. I energiaftalen, som regeringen og flere oppositionspartier vedtog i 2012, er et af målene, at vedvarende energi skal dække 100 % af energibehovet i 2050 5. I 2030 skal København og Aarhus desuden være CO2 neutrale. For at opfylde disse ambitiøse mål, er det, ud over fokus på vedvarende energi, nødvendigt at reducere vores energiforbrug markant. I Danmark udgør parcelhusenes energiforbrug 31 % af det samlede energiforbrug6. Ud af dette energiforbrug udgør varmeforbruget 83 %. Inden for parcelhusene er der derfor et stort potentiale i at nedbringe Danmarks samlede energiforbrug. I 1970’erne kom energikrisen, hvilket medførte fald i opførelsen af bygninger, se Figur 2, samt en bedre energioptimering for at minimere forbruget efterfølgende. Bygningsbestandens areal 1904-2012 mio. kvadratmeter 70 60 50 40 30 20 10 1904 1909 1914 1919 1924 1929 1934 1939 1944 1949 1954 1959 1964 1969 1974 1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009 2010- 0 Areal af parcelhusbestanden Areal af bygningsbestanden Figur 2 – Bygningsbestandens udvikling fra 1904 til 20127 Klima- Energi- og Bygningsministeriet. Energiaftalen i korte træk Energistyrelsen. Energistatistik 2011 7 JENSEN, Dan V. BYG33: Bygningsbestandens areal efter område, anvendelse, areal og opførelsesår (5 års intervaller) 5 6 Indledning 1
  11. 11. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Dermed findes der et stort potentiale for energibesparelser ved renovering af parcelhuse bygget i 60’erne og 70’erne. Her steg bygningsbestanden meget og energiforbruget var, som det ses på Figur 3, markant højere end ved nyere byggerier. Forbrug i kWh pr. m2 Energiforbrugets udvikling 300 250 200 150 100 50 0 Figur 3 – Energiforbrugets udvikling8 Desuden har folketinget besluttet at indføre et håndværkerfradrag9 på op til 15.000 kr. pr. person i 2013 og 2014. Det kan blandt andet bruges på vedligeholdelse og reparation af eksisterende ejendomme. Dette tiltag giver forhåbentlig et økonomisk incitament for parcelhusejerne til at gå i gang med en energirenovering. 4.1.2 Byggeriet (ALD) Blandt parcelhusene, der blev bygget i 60’erne og 70’erne, tegner typehusene sig for en væsentlig andel. I denne periode blev der opført omkring 450.000 typehuse, der stadig udgør en stor del af de eksisterende parcelhuse. Et typehus fra 60’erne er ofte et længehus eller et vinkelhus i ét plan, uden kælder med lavt sadeltag i tegl eller eternit10. Et typehus fra 70’erne er typisk et 1½ plans hus med stort tag og udhæng. Som ordet ”typehus” hentyder, var husene af denne type ikke specielt designet efter bygherrens ønsker eller til placeringen. Der var tale om huse, som blev opført alle steder over hele landet. Til disse huse begyndte man at bruge præfabrikerede og fabriksfremstillede elementer som f.eks. letbetonvægge og færdige gitterspær. Disse tiltag blev lavet for at få byggeriet til at gå hurtigere og være billigere. Udefra kan et typehus fra denne periode kendes på at have store flader, enten med et fladt tag eller med store facader og gavle uden mange vinduer til at bryde den. Husene skulle, i modsætning til tidligere parcelhus-byggerier, ikke vises frem, men derimod gemmes væk, så der var bedre Spar nord. Energiklasser og ældre boliger SKAT. Håndværkerfradrag 10 CLASEN, Gusta. Typehuset fra 1960 til 1980 8 9 Indledning 2
  12. 12. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport mulighed for privatliv. Indgangspartier blev ofte flyttet fra forsiden af huset til siden af huset, så indgangen ikke var synlig fra vejen. Indretningen af typehusene afspejler en typisk kernefamilie med mor, far og 2 børn. Husene består derfor af tre værelser, opholdsstue, køkken, badeværelse samt gæstetoilet. Ydermurene er typisk opbygget som hulmure med ingen eller meget sparsom isolering. Inderdelen af væggen er typisk ikke bærende og tagkonstruktionen har et sparsomt lag af isolering. Vinduerne er typisk 2-lags termoruder. Mange af typehusene fra 60’erne og 70’erne er nået den alder og tilstand, hvor de trænger til en gennemgribende renovering. Da der, som tidligere nævnt, er mange parcelhuse fra denne periode, vil det være en fordel for samfundet, hvis det kan gøres mere eftertragtet at energirenovere husene frem for at lave lappeløsninger. 4.1.3 Udfordringer ved renovering (ALD) Der findes mange udfordringer ved en energirenovering; planlægning, økonomi og ikke mindst hvilken rækkefølge renoveringstiltagene skal udføres i, for at opnå det bedste totaløkonomiske resultat. Bygherreforeningen har udarbejdet analyserapporten ”Renovering på dagsordnen”11, som belyser nogle af de udfordringer der findes for en husejer. Rapporten skal være med til at skabe opmærksomhed på renoveringsområdet og har opsat en række af de barrierer, der opstår via en behovsanalyse. Nogle af punkterne i rapporten ”Renovering på dagsordnen” er: 1. Politisk bevidsthed og vilje til at handle: Politisk prioritering og klare politiske målsætninger på sektorer eller andel af boligmasse. 2. Økonomiske incitamenter kan starte kædereaktion: Initiativer der gør det attraktivt at renovere. Det totaløkonomiske perspektiv skal fremmes: Energirenovering medfører både besparelser og en bygning/bolig af højere værdi. 3. Produktivitetsudvikling. Renovering skal gøres enklere, lettere og billigere med nye materialer, standard/systemløsninger på forskellige bygningstyper. En måde at imødekomme produktivitetsudviklingen, er ved systemløsninger i form af præfabrikerede elementer. Disse giver en simpel og let udførelse og er en nytænkning af de traditionelle renoveringsprocesser. I Danmark er der få produkter på markedet, hvor Connovate, med facadeelementer, og Velux og Danfoss, med tagløsningen Solprism, er førende på markedet. 11 TROELSGAARD, Martin. Renovering på dagsordenen: Interessentanalyse Indledning 3
  13. 13. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 4.2 Problemformulering (ALD, SIG) Fagområde: Energirenovering af tidstypiske 60’er parcelhuse med præfabrikerede elementer. Er der potentiale i energirenovering af 60’er parcelhuse med præfabrikerede elementer kontra traditionelle renoveringsmetoder? Når en ejer af et 60’er parcelhus har besluttet sig til at renovere, hvad kan så betale sig, både økonomisk i forhold til besparelsen og fortjenesten, men også tidsmæssigt? Hvor skal der begyndes? Kan indeklimaet forbedres som en bieffekt af at bruge præfabrikerede elementer frem for traditionel renovering? I forhold til ovenstående kriterier, kan det så for en parcelhusejer betale sig totaløkonomisk og indeklimamæssigt at bruge produktet Solprism i forhold til en standard renoveringsmetoder, når taget skal renoveres? Ud fra de samme kriterier, er det så en fordel at renovere facaden med præfabrikerede elementer, eller kan det bedre svare sig at renovere på traditionel vis? Med udgangspunkt i et tidstypisk parcelhus, Flintager bygget i 1966, fra Albertslund Konceptet12, vil to forskellige produkter af præfabrikerede elementer blive holdt op imod standard renoveringsmetoder. Ud fra dette repræsentative hus vil rentabiliteten i de forskellige tiltag i forhold til hinanden blive undersøgt. Det totaløkonomiske aspekt vil blive undersøgt for at kunne udarbejde en forbrugerbrochure, som skal hjælpe husejere med, hvor de skal gribe ind, hvis de vil energirenovere med præfabrikerede elementer i fremtiden. For at give et overblik til forbrugeren udarbejdes et groft udkast til en tidsplan for en foreslået energirenovering med den fundne optimale løsning for et tidstypisk 60’er hus, med udgangspunkt i Flintager. Denne tidsplan skal skitsere i hvilken prioriteret rækkefølge, renoveringstiltagene skal udføres i. Parametre der ønskes undersøgt er:  Solceller  Solfangere  Varmepumpe  Solprism/Solar Solution (tagløsning)  Facaderenovering Endvidere undersøges det, om en renovering skal holdes til passive virkemidler eller, om der også skal installeres aktive virkemidler? Er det rentabelt at montere solceller med de nuværende regler? Kan det betale sig at bruge en varmepumpe frem for traditionelle opvarmningsmetoder? 12 Se afsnit 6 – Hvad er "Albertslund konceptet" Indledning 4
  14. 14. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 4.3 Afgrænsning (ALD, SIG) Som nævnt tidligere tages der udgangspunkt i et ud af ni huse i Albertslund Konceptet. Den udvalgte bolig er: Parcelhuset Flintager med saddeltag. Ved indeklimasimulering tages i boligen udgangspunkt i stuen og køkken-alrummet. Der arbejdes videre på de energirenoveringsløsninger, der er valgt i Albertslund Konceptet 12 samt vurderingen af, om det kan betale sig at skifte nogen af de valgte løsninger ud med andre og nyere løsninger såsom præfabrikerede elementer. Det anses som en forudsætning, at der i Albertslund konceptet er benyttet den mest optimale isoleringstykkelse i facaden og i taget. Det forudsættes at det allerede opnåede indeklima er det optimale, hvorved vi tilstræber os at simuleringerne lever op til dette. F.eks. betyder det at indetemperaturen for parcelhuset Flintager skal ligge på 21 °C. Ved mekanisk ventilation skal luftskiftet ligge på 0,5 gang i timen og denne skal være med varmeveksler. Der kigges ikke nærmere på samlingsdetaljer og samlingsmetoder i denne rapport. Rapporten er udelukkende til for at sammenholde energiforbruget og i mindre grad indeklimaet med totaløkonomien for renoveringen. 4.4 Vægtning (ALD, SIG) Der er blevet lagt særligt vægt på indsamling af videnskabelige forskningsresultater og teknisk viden til løsning af tekniske problemstillinger i forbindelse med energirenovering med præfabrikerede elementer. Der er desuden blevet indhentet materiale vedrørende energirammen og totaløkonomien, som er vurderet og analyseret og til sidst sammenholdt. Integrering af økonomiske konsekvenser er blevet vægtet moderat når præfabrikerede og traditionelle løsninger til energirenovering sammenlignes. Derudover er de sociale, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser blevet vægtet meget lavt. Rutinearbejde, som simulering i BSim og inddatering af data i BE10, er blevet vægtet moderat til højt, da det er disse modeller, der ligger til grund for energibesparelser og indeklimavurderinger i rapporten. Som afsluttende produkt har det været vigtigt, at resultater fra projektet er kommunikeret ud skriftligt til fagfolk såvel som boligejere, da det er vigtigt, at alle forstår konsekvenserne af de forskellige renoveringsmetoder, selv boligejere med ringe teknisk viden. Indledning 5
  15. 15. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 4.5 Læsevejledning (ALD) Denne tekniske rapport danner baggrund for udarbejdelsen af en brochure til den almindelige ejer af et 60’er parcelhus. Arbejdet er udført som det afsluttende projekt på bygningsingeniør og bygningsdesign studiet ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Projektet er udført med vejledning fra lærere på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Rapporten er 1 ud af 3 skriftlige dokumenter; Teknisk rapport, Bilagsrapport og en forbrugerbrochure til parcelhusejeren. Denne tekniske rapport er ikke skrevet med henblik på at blive læst fortløbende, men i stedet støtter de enkelte kapitler op om områder, som er præsenteret i den mere kortfattede brochure. Den tekniske rapport beskriver den nødvendige teoretiske baggrund såvel som antagelser og fremstiller resultater af simuleringer og sammenligninger. I Bilagsrapporten findes alle bilagene til den Tekniske rapport. Enkelte bilag er repræsenteret med et udvalgt eksemplar, mens alle eksemplarer er vedlagt på en USB. Rapporten er skrevet og kvalitetssikret i fællesskab. Forkortelserne, angivet i parentes i starten af hvert enkelt afsnit, angiver den hovedansvarlige person for afsnittet. I forhold til de angivne ETCS point har Sigrid udarbejdet en mængde der svarer til 15 point, mens Ann-Cathrin har udarbejdet en mængde svarende til 20 point. Nogen af de ekstra 5 point som Ann-Cathrin har haft, ligger i litteratursøgning og kildekritik i starten af projektforløbet og i de indledende betragtninger. 4.5.1 Rapportens opbygning Baggrund: Kapitel 4, 5 og 6 uddyber baggrunden for projektet. Bygningsreglement: Kapitel 7 redegøre for reglementet for BR10, energiklasse 2015 og energiklasse 2020 Grundmodeller: Kapitel 8 giver kortfattet en beskrivelse af grundmodellerne brugt gennem hele rapporten. Teori: Kapitel 9 behandler de teoretiske beregninger for henholdsvis solfangere, varmepumpe og ventilationsanlæg. BE10 beregninger: BE10 beregninger klarlægges i kapitel 10 med selve BE10 udskrifterne fundet i Bilag E og Bilag F samt på en USB. BSim: Kapitel 11 redegøre for dataoutput fra BSim for hver af de to grundmodeller. Parametervariation: I kapitel 12 redegøres for de renoveringstiltag, der kan foretages, når præfabrikerede metoder skal sammenlignes med traditionelle renoveringsmetoder. Renoveringskombinationer: I kapitel 13 behandles kombinationer af tiltag der er mulige og vægtningen i forhold til hinanden samt rækkefølgen af renoveringstiltagene. Bilag: Her findes længere beregninger, relevante produktkataloger, korrespondancer samt tegninger. Kontrolrapporter, nøgletal og resultater fra BE10, kontrolrapporter og energimærker fra Energy10 samt resultatrapport og spørgsmål til vægtningsskemaerne findes kun af en udvalgt parametervariation. De resterende findes på vedlagte USB. USB: Her findes alle bilagene tilhørende den Tekniske rapport. Indledning 6
  16. 16. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 5 Renoveringsstrategier (SIG) Inden for renovering af eksisterende boliger er der mange muligheder for at mindske bygningens totale energiforbrug og der er mange måder at komme frem til det ønskede design. En fremgangsmåde, for at designe den mest fordelagtige løsning for et projekt13, er at opdele projektet i 5 faser som er beskrevet nedenfor.  Fase 1: Fastlæggelse af mål og rammer samt eventuel fastlæggelse af budget og omfang.  Fase 2: Forundersøgelser af boligen for at fastlægge energiforbrug og brugergener.  Fase 3: Klarlæggelse af renoveringsmuligheder ved brug af simulerings- og økonomiske modeller. Herefter kan renoveringstiltagene prioriteres efter økonomiske og ikke økonomiske faktorer.  Fase 4: Implementering af valgte løsning.  Fase 5: Verificering af energibesparelse. I denne rapport er fase 1 til 3 behandlet. Fase 1 er behandlet i afsnit 0 imens fase 2 er behandlet ved at besøge det udvalgt referencehus beliggende Flintager 55, Albertslund. Fase 3 er behandlet fra afsnit 8 og frem. Hvorvidt et renoveringsprojekt bliver en succes afhænger af flere faktorer, som er angivet i Figur 4. Figur 4 – Elementer med indflydelse på en energirenovering13 I det efterfølgende sammenlignes traditionel renovering med renovering ved brug af præfabrikerede elementer. 13 MA, Zhenjun, et al. Existing building retrofits: Methodology and state-of-the-art. p. 889-902 Renoveringsstrategier 7
  17. 17. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 5.1 Renovering med præfabrikerede elementer (SIG) Brugen af præfabrikerede elementer har både fordele og ulemper i forhold til traditionelle renoveringsmetoder. En af de store ulemper ved præfabrikerede elementer til renovering er deres lille grad af tolerance. Derfor er det nødvendigt med en høj grad af dokumentation af bygningens forhold inden produktion af elementerne. Hvis dette gøres, viser erfaringer, at der kan opnås besparelser på mellem 2 % og 5 % af de totale projektomkostninger14. Fordele ved brug af præfabrikerede elementer til renovering er bl.a.14: - 5.2 Høj produktionskvalitet, da dette udføres på en fabrik Mindre affald, da der er behov for mindre tilpasning Lavere omkostninger til montering på byggepladsen Kort anlægstid Vejruafhængig opførsel Renovering med traditionelle metoder (SIG) Ved traditionel renovering foregår tilpasning og montering af hvert enkelt produkt på byggepladsen, da materialerne ikke er bygget sammen på forhånd. Der kræves derfor stor koordination håndværkerne imellem og arbejdet er meget vejrafhængigt. Til gengæld er det muligt at lave en direkte tilpasning af hvert enkelt produkt onsite og materialeudgifterne vil være lavere end ved præfabrikerede produkter. I de senere år er styring og regulering af mekaniske systemer blevet inkorporeret i traditionelle renoveringsmetoder, og et eksempel på hvor det er forsøgt udført på et parcelhus, er i Albertslund konceptet som beskrives i næste afsnit. Ud fra denne allerede udførte renovering, er det muligt at undersøge om styringen og reguleringen af systemerne har fungeret efter hensigten, og om de sammen med de andre forbedringer som er foretaget, har givet de forventede energibesparelser. Det har desværre ikke vist sig muligt at bruge målinger og registreringer efter renoveringen grundet forkert indregulering af systemerne og andre opstartsproblemer. LARSEN, Knut E., et al. Surveying and digital workflow in energy performance retrofit projects using prefabricated elements. p. 999-1011 14 Renoveringsstrategier 8
  18. 18. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 6 Hvad er "Albertslund konceptet" (ALD) Albertslund kommune er en kommune, der er blevet bygget op i 1960’erne og 70’erne, hvor alting skulle ske hurtigt og billigt. Det betyder, at hovedparten af bygningerne er bygget op af præfabrikerede betonelementer. Desuden var kommunen begyndt at eksperimentere med nye bebyggelsesformer, såsom gårdhuse inspireret af middelhavsområdet. Bebyggelsen i Albertslund kommune har dermed en alder på 40-50 år og har derfor et stort behov for en gennemgribende renovering. Ud af dette behov opstod projektet ”Albertslund Konceptet”, som skulle klarlægge en række energiløsninger, hvor energi- og omkostningseffektive teknologier blev kombineret med rationelle byggemetoder. Udover økonomien og energien har der været fokus på indeklima og øget komfort efterfølgende. Målet har været at få energirammen i bygningerne ned til Lavenergiklasse 1 eller 2015, som det hedder fremadrettet. Projektet omfatter 9 boliger; 3 forskellige parcelhuse og 6 rækkehuse, som er energirenoveret til forskellige energiklasser. I det følgende er parcelhuset ”Flintager” benyttet som typehus og er udgangspunktet for alle beregninger og simuleringer. 6.1 Flintager (ALD) Flintager er et parcelhus fra 1966 og er bygget efter BR196415. Huset går under betegnelsen typehus fra 1960’erne. Der er i alt 156 m2 opvarmet bolig med 25 m2 garage/skur beliggende på en 719 m2 grund16. Der er udført følgende tiltag under renoveringen:       Tagudskiftning med indblæsning af 300 mm granulat Ydervægge er efterisoleret med 200 mm batts Vinduer er oprindelige, da de var skiftet nogen få år forinden til 2-lags energiruder Installation af ventilationssystem med varmegenvinding samt naturlig ventilation via nye ovenlysvinduer. Vedvarende energi: Der er installeret ca. 33 m2 solceller på taget, henholdsvis mod øst og vest. Styring: Danfoss intelligent styring af varme og styring af Velux ovenlysvinduer Huset vil blive brugt som reference hus ved indtastning i BE10 (energiberegning) og BSim17 (Building Simulation). Det antages at mængden af isolering brugt i henholdsvis facader og loft er det mest optimale. Dvs. at der i facaderne vil blive lagt 200 mm isolering på til i alt 300 mm og på loftet vil der blive lagt 300 mm på til i alt 400 mm. Varmeforbruget, der bliver brugt til videre beregninger af solfangerareal og varmepumpestørrelse, er desuden beregnet ud fra BE10 beregningerne af Flintager. Albertslund-Kommune. Albertslund konceptet - energirenovering til en fremtid uden fossile brændsler Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter. Www.OIS.dk - din genvej til ejendomsdata. Input: Albertslund kommune, flintager, 55 17 BSim, Version 7.12.9.4 15 16 Hvad er "Albertslund konceptet" 9
  19. 19. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 7 Bygningsreglementet (ALD, SIG) En bygning lever op til bygningsreglementet 2010 ved at overholde energirammen på18: Energirammen dækker over bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. 7.1 Lavenergibyggeri 2015 (ALD) En bygning kan klassificeres som 2015 lavenergibyggeri ved at overholde energirammen på19: Ifølge bekendtgørelse BEK 690 af 21/06/201120 kan der ikke pålægges forblivelsespligt for en eksisterende lavenergibygning, hvis det kan påvises, at der i bygningen er installeret vedvarende energianlæg, som tilsammen har en kapacitet på mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning af varmt vand. 7.2 Lavenergibyggeri 2020 (ALD) En bygning kan klassificeres som 2020 lavenergibyggeri, når det samlede behov for tilført energi ikke overstiger 20 kWh/m2 pr. år21. Udover dette må det dimensionerende transmissionstab ikke overstige . Dette er eksklusiv transmissionstabet gennem vinduer og døre samt arealet af disse. Energitilskuddet i opvarmningsperioden gennem vinduerne med en hældning på 90°, må ikke være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. For vinduer med en mindre hældning må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kWh/m2. For yderdøre og lemme gælder at U-værdien skal være lavere end 0,8 W/m2K, 1 W/m2K, hvis de er med glas, samt at energitilskuddet i opvarmningsperioden ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. Rudearealet skal svare til mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Ovenlysvinduer indregnes med en faktor 1,4. Infiltrationen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning på 50 Pa. Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.2 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.4.1 20 Klima- Energi- og Bygningsministeriet. BEK nr 690 af 21/06/2011 gældende tilslutningsbekendtgørelsen, § 15 stk. 2 21 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.5.2 18 19 Bygningsreglementet 10
  20. 20. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Ventilation skal foregå med varmegenvinding med en tør virkningsgrad på mindst 85 %. Det specifikke elforbrug til dette må ikke overstige 800 J/m3. Luftvarme må ikke udgøre bygningens eneste opvarmningskilde. 7.3 Enkeltforanstaltninger ved renovering (SIG) Ved ændringer i klimaskærmen på en eksisterende ejendom, stiller bygningsreglementet krav til isolering og linjetab22. Enkeltforanstaltningerne er kun gældende for den del af klimaskærmen der er omfattet af ændringerne. Relevante forhold for denne rapport er angivet i Tabel 1. Bygningsdel U-værdi Linjetab [W/m2K] [W/mK] Ydervægge 0,2 Loft- og tagkonstruktioner 0,15 Yderdøre og vinduer 1,65 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer 0,10 Tabel 1 – Krav til U-værdier og linjetab ved ændringer i klimaskærmen Byggetekniske forhold kan indebære, at de i Tabel 1 angivne krav ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. I disse tilfælde nedbringes energibehovet mest muligt. 7.4 Delkonklusion (ALD, SIG) Ud over de gældende regler for nybyggeri, er der i bygningsreglementet defineret to lavenergiklasser; lavenergibyggeri 2015 og lavenergibyggeri 2020. I Albertslund Konceptet er bygningerne renoveret så de lever op til lavenergibyggeri 2015. I denne rapport er det ikke en bestemt energiklasse der er målet for renoveringen, men klassen bestemmes for at give et indtryk af husets forbedringer grundet renovering samt for at have et sammenligningsgrundlag med nye byggerier. Det vurderes desuden, at det ikke er rentabelt for en almindelig parcelhusejer at renovere huset til lavenergiklasse 2020. Dette ville medføre en total renovering af alle bygningens flader samt installation af energiproducerende medier i et omfang hvor det ikke nødvendigvis kan svare sig for den enkelte ejer. Ved renoveringstiltagene overholdes enkeltforanstaltninger som er angivet i bygningsreglementet. 22 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.4.2 Bygningsreglementet 11
  21. 21. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 8 Grundmodeller (SIG) Til brug for energiberegningerne og indeklimasimuleringerne er der opstillet to modeller for referencehuset Flintager. Modellerne bruges til at udføre de forskellige renoveringstiltag enkeltvis og samlet. Det er valgt at udføre alle tiltag på to modeller, da dette giver et bedre sammenligningsgrundlag for flere boligejere, end hvis kun en grundmodel var valgt. Den ene model, oprindeligt 60’er parcelhus, er opbygget ud fra referencehuset Flintager, men med forhold der svarer til tilstanden af et traditionelt 60’er parcelhus uden løbende energirenoveringstiltag. Flintager huset har altid været tilkoblet fjernvarme, men den generelle udbredelse af fjernvarme kom først i 80’erne efter den første energiplan blev vedtaget. Derfor er modellen, af et oprindeligt 60’er parcelhus, udført med et oliefyr. Desuden er de oprindelige vinduer, 2-lags termoruder, valgt bevaret. Facader, loft med mere er udført som referencehuset Flintager før den gennemgribende renovering ved Albertslund Konceptet, og er dermed bestemt ud fra tegningsmaterialet. Den anden model, Flintager før renovering, er opbygget som referencehuset Flintager var inden renoveringen ved Albertslund Konceptet. Denne opbygning svarer til den nuværende tilstand mange 60’er parcelhuse har i dag. Huset er tilsluttet fjernvarme og varmt brugsvand opvarmes via fjernvarmeveksler. Vinduer og døre er udskiftet til 2-lags energiruder. Grundmodeller 12
  22. 22. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 9 Teoretiske beregninger (ALD, SIG) Dette afsnit vil omhandle de teoretiske beregninger for solfangere, varmepumper og mekanisk ventilation. Beregningerne benyttes ved inddatering i BE10, BSim, Energy10 samt til totaløkonomiberegninger for traditionel renovering af taget. 9.1 Solfangere (ALD) Der er foretaget beregninger ud fra, at solfangerne skal bruges til brugsvandsopvarmning, hvor dækningsgraden er på 65 %, samt ud fra at solfangerne skal bruges både til brugsvandsopvarmning og varme hvor dækningsgraden er på 30 %. I begge scenarier er det årlige brugsvandsforbrug23 på . Dette svarer til . Alle beregninger findes i Bilag B - Dimensionering af solfanger. 9.1.1 Flintager (referencehus) Parcelhuset Flintager er orienteret med tagfladerne mod henholdsvis øst og vest. Dette er den mest ugunstige orientering i forhold til brug af solfangere, så det beregnede solfangerareal vil afspejle det maksimale areal, der skal bruges ved installering af solfangere. Der vil desuden blive beregnet hvor stort et areal, der skal installeres, hvis man har en tagflade, der vender mod syd, som er den mest optimale orientering. 9.1.2 Solfangere til brugsvandsopvarmning Med en dækningsgrad på 65 % skal solfangerne dække et energiforbrug på 2331 kWh. Dette er det samme for begge grundmodeller samt alle parametervariationer, da varmtvandsforbruget ikke vil ændre sig. Orientering Flintager Solfangerareal [m2] Øst/vest 6,5 Syd 4,7 Tabel 2 – Areal af solfangere ved 65 % dækningsgrad HVIID PEJTERSEN, Børge and MICHEELSEN, Charlotte. Vand og afløb ståbi, p. 508 sider, ill. (nogle i farver), Tabel 8.6 23 Teoretiske beregninger 13
  23. 23. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Ifølge Batec solvarme24 skal der bruges et solfangeranlæg på 2,2 m2 eller 3 m2 for at dække varmtvandsforbruget for en familie på 2 voksne og 2 børn. Dette areal er meget lavt i forhold til de teoretisk beregnede arealer. Dette kan skyldes at Batec Solvarme bruger et varmtvandsforbrug der er væsentligt lavere, et andet temperaturset og ikke tager højde for korrektionsfaktorerne. Til de efterfølgende beregninger og vurderinger vil det teoretisk beregnede resultat bliver brugt. 9.1.3 Solfangere til brugsvandsopvarmning og varme Med en dækningsgrad på 30 % skal solfangerne dække et energiforbrug på henholdsvis 8461 kWh i Flintager og 9317 kWh i 60'er parcelhuset. Orientering Flintager 60'er Solfangerareal Solfangerareal [m2] [m2] Øst/vest 28,3 m2 31,2 m2 Syd 18,1 m2 19,9 m2 Tabel 3 – Areal af solfangere ved 30 % dækningsgrad 9.2 Varmepumpe (ALD) Varmepumperne er dimensioneret ud fra to scenarier. Ved scenarie 1 skal varmepumpen klare hele opvarmningen, dvs. med en udetemperatur ned til og ved scenarie 2 skal et fyr supplere varmepumpen og tage spidsbelastningerne fra og ned. Fyret vil ikke blive dimensioneret. Da renoveringen på traditionel vis skal sammenlignes med Solprism vil varmepumpen ikke bliver dimensioneret med henblik på brugsvandsopvarmning, da Solprism har indbyggede solfangere til dette formål. Rentabiliteten i at udskifte radiatorsystemet ved installering af en varmepumpe vil ikke blive kalkuleret, da dette ikke direkte har noget at gøre med præfabrikerede renoveringselementer. 9.2.1 Effektfaktorer Følgende litteratur er brugt til at finde effektfaktorerne: STENE, J. Varmepumper: Grunnleggende varmepumpeteknikk, p. 1 bd. (flere pagineringer) afsnit 2.2.3. Cannot effekten: Grundet temperaturfald i processen beregnes den teoretiske COP: Kompressoren kan ikke laves 100 % effektiv. I virkeligheden er den kun ca. 55 %: 24 Batec Solvarme. Prisliste Teoretiske beregninger 14
  24. 24. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport For at tage højde for elforbrug til brine- og cirkulationspumper samt start/stop af varmepumpen, som alle reducere reduceres den med 10 % 25. 9.2.2 Dimensionerende varmebehov Varmebehovet og elforbruget er bestemt ud fra DRY-data, varmetabsberegninger fra BE10 samt fundet i forrige afsnit, se Tabel 4 og Tabel 5. 60'er 60'er - ny facade 60'er - nyt tag 60'er - fuld renov. Flintager Flintager - ny facade Flintager - nyt tag Flintager - fuld renov. φdim,-5gr [kW] 9,46 6,87 8,02 5,92 8,67 7,40 7,23 6,34 % af opvarm. 62 % 62 % 62 % 62 % 62 % 62 % 62 % 62 % φfyr [kW] 5,86 4,25 4,96 3,67 5,37 4,58 4,48 3,93 φel [kW] 3,63 2,64 3,08 2,27 3,33 2,84 2,78 2,44 Tabel 4 – Dimensionerende varmebehov samt varmepumpetype for dimensionering ned til -5 °C 60'er 60'er - ny facade 60'er - nyt tag 60'er - fuld renov. Flintager Flintager - ny facade Flintager - nyt tag Flintager - fuld renov. φdim,-21gr 15,31 11,12 12,98 9,59 14,04 11,98 11,71 10,27 φel 5,88 4,27 4,99 3,68 5,39 4,60 4,50 3,94 Tabel 5 – Dimensionerende varmebehov og varmepumpetype ved dimensionering ned til -21 °C Ud fra varighedskurverne for henholdsvis 60’er parcelhuset og Flintager, inklusiv de forskellige renoveringstiltag ses det, at antallet af timer, hvor fyret skal træde til, ikke er ret stort. Det drejer sig om ca. 260 timer om året, se Figur 5 og Figur 6. KRAMER, Steen. Hvad betyder COP, hvordan måler vi den, og hvorfor er den lavere end den fabrikanten oplyser? 25 Teoretiske beregninger 15
  25. 25. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Varighedskurve - 60’er parcelhus 15 13 11 Effekt 9 Ny facade 7 Nyt tag 5 Fuld renovering 3 1 Før renovering -5 °C -1 0 2000 4000 6000 8000 -3 -5 Timer Figur 5 – Varmeforbruget for 60’er parcelhus, inklusiv renoveringstiltagene Varighedskurve - Flintager 15 13 11 9 Effekt 7 Ny facade 5 Nyt tag Fuld renovering 3 1 -1 0 Før renovering -5 °C 2000 4000 6000 8000 -3 -5 Timer Figur 6 – Varmeforbruget for Flintager, inklusiv renoveringstiltagene Teoretiske beregninger 16
  26. 26. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 9.3 Ventilationsanlæg (SIG) For detaljerede udregninger se Bilag D - Udregning af energiforbrug til ventilator. Beregninger udføres på baggrund af referencehuset Flintager. Centralaggregatet til ventilationssystemet vælges til det samme anlæg, som er monteret i referencehuset Flintager, da dette ifølge beboerne fungerer problemfrit og er nemt for dem at styre. Typen er et Danfoss Air a2 med krydsveksler med en virkningsgrad på 85 % og ingen varmeflade26. Det forudsættes at varmeanlægget for bygningen kan opvarme rummet til den ønskede temperatur. Minimumsventilationsskiftet sættes til 0,3 l/s pr. m2, der er mindstekravet fra bygningsreglementet27. For Danfoss Air a2 vælges styringsprofil 2 28, svarende til en familie med børn og en hjemmearbejdende voksen. Her angives at det laveste ventilatortrin er 60 % af maksimalt flow. Det maksimale ventilationsskifte bliver 0,5 l/s pr. m2. Ud fra maksimalt flow og anlægstype bestemmes ventilationsluftens minimale indblæsningstemperatur til 16,1 °C og den øgede effekt, som varmeanlægget i bygningen skal dimensioneres til, bliver 0,484 kW. Det årlige energiforbrug for ventilatoren bestemmes ud fra en SEL-værdi29 på 1000 J/m3 og samme styringsprofil som tidligere nævnt. Det årlige energiforbrug bliver E = 572 kWh. For at sikre at energiforbruget i energirammeberegninger, der senere i rapporten udføres i BE10, kan sammenlignes, bestemmes energiforbrug per kvadratmeter. 9.4 Delkonklusion (ALD, SIG) Solfangerarealet, som skal dække brugsvandsopvarmning og varme, er relativt stort i forhold til det areal der ofte er til rådighed på et typehustag. I de efterfølgende kapitler vil der derfor kun være fokus på solfangerarealet til dækning af brugsvandsopvarmning. Dette areal skal være mindst 4,7 m2 på Flintager og mindst 6,5 m2 på 60'er parcelhuset. Orientering Øst/vest Syd Areal af solpanel Antal solpaneler Solfangerareal 3 m2 2 6,0 3 6,6 2,2 m 2 [m2] Tabel 6 – Areal af solfangere ved 65 % dækningsgrad Hvis varmepumpen skal kunne klare opvarmningen ned til en udetemperatur på , vil prisen for driften blive stor samt vil blive meget lav. Desuden er anlægsprisen høj. Derfor vælges det at fortsætte med modellen, hvor varmepumpen varmer 100 % ned til en udetemperatur på Danfoss. Teknisk katalog for danfoss air ventilation Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 6.3.1.2 28Danfoss heating. Danfoss air - brugermanual til danfoss air a2, s. 10 og 11 29 AAGESEN, Vickie. Flintager 55, albertslund - BE10 beregninger, side 2 26 27 Teoretiske beregninger 17
  27. 27. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport . Når temperaturen udenfor er under skal det eksisterende fyr klare spidsbelastningen. Desuden gælder der for grundmodellen Flintager, at denne bliver forsynet med fjernvarme, hvilket medfører, at det ikke er rentabelt at installere en varmepumpe til opvarmning. Ved indførelse af mekanisk ventilation fastholdes brug af Danfoss Air a2 som allerede er brugt og testet i referencehuset Flintager. Denne har en god virkningsgrad, en lav SEL-værdi samt en høj grad af brugervenlighed. Teoretiske beregninger 18
  28. 28. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 10 BE10 beregninger (SIG) Til bestemmelse af det sparede energiforbrug, ved forskellige renoveringstiltag, opbygges to grundmodeller i BE10. På hver af disse tilføjes hvert enkelt renoveringstiltag et af gangen og energibesparelsen findes heraf. Energibesparelsen bruges derefter til en totaløkonomisk beregning, der belyser lønsomheden er et energibesparende tiltag. BE10 modellerne bruges desuden til at belyse energibehovet i forhold til energiramme BR2010 og Lavenergi 2015. Det giver et billede af, hvordan bygningens energiforbrug er i forhold til nybyggeri. 10.1 Energiberegning eksisterende 60’er parcelhus (SIG) Modellen er opbygget ud fra referencehuset Flintager, men med forhold der svarer til tilstanden af et traditionelt 60’er parcelhus uden løbende energirenoveringstiltag. Gældende for huset er:      Vinduer: 2-lags termoruder med kold kant: U-værdi på 2,8 W/m2K (inkl. linjetab) og en gværdi på 0,7530 Opvarmet ved oliefyr Ydervægge med U-værdi på 0,39 W/m2K for oprindelig væg og 0,28 W/m2K for tilbygningsvæggen Loft med en U-værdi på 0,37 W/m2K Terrændæk med en U-værdi på 0,39 W/m2K Indtastningsværdier kan ses i Bilag E - BE10 beregning – oprindelig 60’er parcelhus. Energirammerne for BR10 og lavenergi 2015 bliver i dette tilfælde 305,9 kWh/m2 pr. år. Det samlede varmeforbrug for bygningen bliver 46,87 MWh pr. år. 10.2 Energiberegning af Flintager før renovering (SIG) Modellen er opbygget som referencehuset Flintager var før renoveringen ved Albertslund Konceptet. Parcelhuset er tilsluttet fjernvarme og vinduer og døre er blevet udskiftet. Gældende for huset er:       Vinduer: U-værdi på 1,8 W/m2K (ekskl. linjetab) og en g-værdi på 0,75 Opvarmet ved indirekte fjernvarme Varmt brugsvand opvarmet ved veksler Ydervægge med U-værdi på 0,39 W/m2K for oprindelig væg og 0,28 W/m2K for tilbygningsvæggen Loft med en U-værdi på 0,37 W/m2K Terrændæk med en U-værdi på 0,39 W/m2K Sekretariatet for Energieffektive Bygninger. HÅNDBOG FOR ENERGIKONSULENTER ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug 2012, s. 20 30 Indeklimasimulering – BSim 19
  29. 29. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Indtastningsværdier kan ses i Bilag F - BE10 beregning – Flintager før renovering. Energirammerne for BR10 bliver 258,4 kWh/m2 pr. år og energiramme for lavenergi 2015 bliver 207,7 kWh/m2 pr. år. Det samlede varmeforbrug for bygningen bliver 39,58 MWh pr. år. Indeklimasimulering – BSim 20
  30. 30. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 11 Indeklimasimulering – BSim (ALD) Det er vigtigt, at indeklimaet i et parcelhus er godt, så beboerne både har velvære ved at bo i ejendommen, samt at bygningen bruges korrekt. For eksempel kan for mange overtemperaturtimer medfører at bygningen vil blive brugt ukorrekt, da vinduer og døre vil blive åbnet uhensigtsmæssigt og medfører forkert drift af ventilation og varmeinstallationerne. Til at lave en simulering af indeklimaet, deriblandt indetemperaturen benyttes simuleringsprogrammet BSim (Building simulation). Data til grundmodellen er udtrukket fra det udleverede tegningsmateriale og en ny BE10 beregning, som er lavet på baggrund af samme tegningssæt samt en ældre BE10 beregning. BE10 beregningerne er klarlagt i kapitel 10 - BE10 beregninger. Tegningsmaterialet findes i Bilag A Tegningsliste og tegninger. Efter at grundmodellen er simuleret, er der lavet et simuleringssæt for hver parametervariation, hvor antallet af timer over 25 °C og under 19 °C vil blive klarlagt. Til hver simulering benyttes den værste dag mht. indeklimaet, hvilket er den 11. juni i referenceåret for den varmeste dag og 8. januar i referenceåret for den koldeste dag. 11.1 Grundmodellen - Flintager og 60'er parcelhus (ALD) Grundmodellen er lavet over det mest brugte rum, stue og køkken-alrum, da BSim ikke kan håndtere flere rum på en gang. BSim-modellen af stuen og køkken-alrummet er én termisk zone. På Figur 7 er opbygningen af stuen vist. Udtræk fra BSim-simuleringerne, med de indtastede data, findes i Bilag G - BSim inddatering. Det er vurderet at mange af de eksisterende typehuse ikke har skiftet til energiruder endnu. Derfor bliver der også her udarbejdet to grundmodeller; eksisterende 60’er parcelhus med termoruder og oliefyr og Flintager før renovering med fjernvarme og energiruder. Figur 7 – 3D tegning over stue/køkken Indeklimasimulering – BSim 21
  31. 31. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Varighedskurve for Flintager og 60'er parcelhus Temperatur, Ti [°C] 31 29 27 25 23 60'er 21 Flintager 19 25 °C 19 °C 17 0 348 699 1049 1400 1750 2101 2451 2802 3152 3503 3853 4204 4554 4905 5255 5605 5956 6306 6657 7007 7358 7708 8059 8409 8760 15 Antal timer Figur 8 – Varighedskurve over indetemperaturen på Flintager og 60’er parcelhuset Varighedskurven viser, at problemet mht. indetemperaturen ligger i vinterhalvåret. Dette underbygger udtalelsen fra familien fra Flintager, der fortalte at på kolde dage kunne temperaturen komme under 17 grader. For at det bliver nemmere at varme rummet op og for at varmen ikke mistes gennem konstruktionerne, skal der udføres gennemgribende renoveringstiltag. Ud fra indtastede data findes det, at antallet af timer over 25 °C, for Flintager og 60’er parcelhus, er 896 timer og antal af timer under 19 °C er henholdsvis 1681 time og 1697 timer se Figur 8. Dvs. at antallet af timer der ligger mellem 19 °C og 25 °C er 6166 timer og 6183 timer. Perioderne hvor der er problemer er midt i juni og midt i januar. I Tabel 7 vises ekstremerne for henholdsvis den varmeste dag inde og den koldeste dag inde. 11. Juni 8. Januar Indetemperatur Udetemperatur Indetemperatur Udetemperatur Flintager 35,9 29,7 16,03 -21,1 60’er 35,9 29,7 13,7 -21,1 Tabel 7 – Temperatur i °C på værste dage Indeklimasimulering – BSim 22
  32. 32. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12 Parametervariationer (ALD, SIG) Ved undersøgelse af renoveringstiltag for forbedring af bygningens energiforbrug, er der mange forskellige parametre, der kan justeres. I denne rapport fokuseres kun på de parametre, der indgår i de udvalgte præfabrikerede elementer, facade og tag. Tiltag der undersøges som traditionel løsning og som elementer i en præfabrikeret løsning er:       Mekanisk ventilation Solceller Solfanger Loftisolering / tagkonstruktion Facaderenovering Varmekilder (fjernvarme og varmepumpe) Tiltag der ikke er medtaget, men med fordel kunne have været undersøgt, såfremt det var ønsket at bestemme den optimale energioptimering:    Sokkelisolering Renovering af terrændæk Nyt tostrenget varmeanlæg For hvert af de udvalgte parametre, er undersøgt flere forhold som introduceres nedenfor. Levetid Der er angivet en forventet levetid for hvert renoveringstiltag. Ved kombination af renoveringstiltag er den gennemsnitlige levetid benyttet. Montage For hver parameter er der angivet den forventede monteringstid, og hvor omfattende eventuelle brugergener under montagen er. Vedligeholdelse For hver parameter er angivet forventede udgifter til løbende vedligeholdelse i levetiden. Der skelnes mellem vedligeholdelsesudgifter, som vil være det samme både før og efter renoveringen, og vedligeholdelsesudgifter, som er ekstra udgifter grundet renoveringstiltaget. Det sidste gør sig gældende for de aktive tiltag. Merværdi Merværdi for huset vurderes på to områder, indeklima og forventet forhøjet salgspris af huset. Indeklima vurderingen omfatter det termiske indeklima og vurderes på antal kolde timer under 19 °C og antal varme timer over 25 °C. Antal af timer er bestemt ved simulering i BSim. Den forventede forhøjede salgspris af huset er et skøn fra EDC ejendomsmægleren fra Ebeltoft. Korrespondancen kan genfindes i Bilag S - Korrespondancer, og er et groft bud, hvor der må forventes nogen usikkerhed. Parametervariationer 23
  33. 33. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Energimærker Der er oprettet energimærker i Energy10, et online program til udføresele af energimærker. Energimærket for grundmodellen 60'er parcelhus er G, mens grundmodellen Flintager er F, se Bilag H - Energimærker. Totaløkonomi Der er lavet to økonomiske betragtninger for hvert renoveringstiltag. En NU-værdi vurdering og en beregning af simpel tilbagebetalingstid. Ved NU-værdi metoden er der brugt en nominel kalkulationsrente på 4 %, en skatteprocent for renteindtægter på 34 %, en forventet prisstigningstakst for energi på 2 % og en forventet prisstigningstakst for løbende udgifter på 2 %. Se Bilag O - NU-værdi beregning. I beregningen for den simple tilbagebetalingstid er investeringen delt med besparelsen (minus vedligehold ved de aktive renoveringstiltag). Ved de aktive tiltag er de årlige vedligeholdelsesudgifter fratrukket besparelsen, da disse som tidligere angivet er ekstra udgifter grundet renoveringstiltaget. Vedligeholdelsen medtages derimod ikke i de passive tiltag, da den ikke er en ekstraudgift grundet renoveringen. Følgende energipriser er benyttet: El31 Fjernvarme32 Olie33 2 kr./kWh 0,67 kr./kWh 1,15 kr./kWh Tabel 8 – Energipriser for el, fjernvarme og olie Besparelser er bestemt på baggrund af beregninger i BE10 34 og energipriserne som er angivet i Tabel 8. Anlægspriser er bestemt på baggrund af V&S prisdata35 og priser modtaget fra producenter, se Bilag S - Korrespondancer. 12.1 Traditionel facaderenovering (SIG) Rockwool er den førende forhandler af isoleringsprodukter i Danmark. De angiver to typeprodukter til efterisolering af en murstensfacade. Den ene, Ecorock, er den benyttede systemløsning på renoveringen, der har fundet sted på Flintager, og denne vælges derfor som referencesystem for traditionel renovering af facaden. Ecorock er et facadesystem, der består af både isolering og puds. Der er mulighed for at anvende Figur 9 – Efterisolering af facaden med Ecorock før udrykning af vinduer TreFor. Specifikation af elpris TreFor. Fjernvarmepriser 33 OK Benzin. Din besparelse når du skifter fra olie 34 Bilag E - BE10 beregning – oprindelig 60’er parcelhus og Bilag F - BE10 beregning – Flintager før renovering 35 Byggecentrum. V&S prisdata 31 32 Parametervariationer 24
  34. 34. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport flere forskellige typer af puds og har dermed et varierende facadeudtryk. Systemet kan optage en stor grad af ujævnheder i facaden og er derfor særligt velegnet til renoveringsprojekter, hvor den eksisterende facade er i dårlig stand. Ud over en efterisolering af facaden bør vinduerne i grundmodellen oprindelig 60’er parcelhus, udskiftes med nye 3-lags lavenergiruder. På grundmodellen Flintager flyttes vinduerne ud, så de sidder yderst i facaden, da disse allerede er skiftet til 2-lags energiruder. Denne flytning giver de bedste dagslysbetingelser i huset. 12.1.1 Levetid Levetiden for facadesystemet er 40-60 år og vinduernes forventede levetid er 30 år. Den samlede levetid vurderes derfor at være 35 år. 12.1.2 Montage Montagetid Facadesystemet tager ifølge V&S prisdata36 281 timer at udføre på 110 m2 facade. Det vil derfor tage to håndværkere 3,5 uge at udføre denne del af renoveringen. Dertil kommer tiden for flytning/udskiftning af vinduer. I henhold til beregninger fra V&S prisdata, se Bilag N - V&S Prisdata, er arbejdstiden på udskiftning/flytning af vinduer og døre 67,35 timer. Dette svarer til en uges arbejde for to håndværkere. Beboer gener Beboerne kan bo i huset under hele renoveringen. Der vil dog være støv, træk- og kuldegener i forbindelse med vinduesudskiftningen. 12.1.3 Vedligeholdelse Vedligehold af de pudsede facader er almindelig rengøring og eftersyn37. Ifølge V&S prisdata38 bliver den årlige omkostning hertil 510 kr. Vinduer bør smøres og efterses årligt og trærammerne behandles udvendigt hvert 5. år og indvendigt hvert 10. år. Dette giver en årlig gennemsnitlig udgift på 3035 kr. Denne vedligeholdelsesudgift er dog ikke en større udgift end hvis energioptimeringen ikke blev udført og derfor medtages vedligeholdelsesudgiften ikke i NU-værdi beregningen for energioptimeringen. 12.1.4 Merværdi Indeklima Ved en renovering af facaden i form af både udskiftning af vinduer (kun i grundmodellen for 60’er parcelhus) og efterisolering af facaden vil husets tæthed og isoleringsevne øges markant. Dette vil få en betydelig effekt på indeklimaet hvor temperaturen i huset generelt bliver hævet. Dette er både gældende for de lave og de høje temperaturer og der bør derfor være særlig opmærksomhed på en eventuel overophedning i huset. 36Byggecentrum. V&S prisdata Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med connovate 38 Se Bilag N - V&S Prisdata 37 Parametervariationer 25
  35. 35. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Antal kolde og varme timer er bestemt ved simulering i BSim og resultatet vises i Tabel 9. Grundmodel Timer < 19 °C Timer > 25 °C 60’er parcelhus 127 1188 Flintager 160 1223 Tabel 9 – Kolde og varme timer Ejendomsværdi Ved renovering af facaden i form af efterisolering, ny facade og udskiftning af vinduer kan der forventes en prisstigning39 på ca. 20 %. Hvis der kun foretages udskiftning af vinduer kan der forventes en prisstigning på ca. 5 %. For efterisolering af facaden vil prisstigningen kunne forventes at være ca. 15 %. 12.1.5 Energimærke Ved en facadeoptimering af grundmodellen 60’er parcelhus (vinduer og efterisolering) og grundmodellen Flintager (efterisolering) opnås energimærkning F, se Bilag H - Energimærker. 12.1.6 Totaløkonomi Anlægspriser Ifølge mailkorrespondance med Rockwool, se Bilag S - Korrespondancer, er prisen på isoleringssystemet Ecorock 15 % billigere end deres nu udgåede isoleringssystem RockBase. Da priser på Ecorock ikke fremgår af V&S prisdata40 bruges priserne for RockBase som udgangspunkt, hvor priserne for materialer og løn er angivet inkl. moms39. Prisen for 110 m2 efterisolering af facaden med Ecorock er for materialer 143.882 kr., for løn er prisen 112.613 kr. og udgifter til leje er 10.879 kr. I alt bliver anlægsprisen 267.000 kr. Hertil kommer prisen for udrykning af vinduer og nye vinduer alt efter hvilken af de to grundmodeller der anskues. Priserne er bestemt ved brug af V&S prisdata40 og kan ses i Bilag N V&S Prisdata. Pris for udskiftning af vinduer og døre med 3-lags ruder, med en U-værdi på 1,21 W/m2K og en gværdi på 0,5: 118.000 kr. inkl. moms. Denne udskiftning foretages på grundmodellen for et oprindeligt 60’er parcelhus. I eksemplet hvor huset kun efterisoleres skal prisen for udrykning af eksisterende vinduer dog tillægges. Pris for flytning af eksisterende vinduer: 26.000 kr. inkl. moms. På grundmodellen Flintager før renovering er der allerede foretaget en energioptimering ved vinduesudskiftning og derfor flyttes vinduerne kun. 39 40 Se Bilag S - Korrespondancer Byggecentrum. V&S prisdata Parametervariationer 26
  36. 36. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Total anlægspris for henholdsvis de to grundmodeller er inklusiv moms: Grundmodel Efterisolering Vinduer I alt (flytning / udskiftning) (flytning / udskiftning) Oprindeligt 60’er parcelhus 267.000 kr. 26.000 kr. /118.000 kr. 293.000 kr. /385.000 kr. Flintager før renovering 267.000 kr. 26.000 kr. 293.000 kr. Tabel 10 – Anlægspriser for traditionel facaderenovering Energibesparelse Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 grundmodellerne. Grundmodel: Oprindelig 60’er parcelhus Energiforbrug Vinduer Efterisolering af facaden Samlet Energiramme BE10 272,1 kWh/m2 225,9 kWh/m2 194,2 kWh/m2 Energiramme 2015 272,1 kWh/m2 225,9 kWh/m2 194,2 kWh/m2 41,68 MWh 35,90 MWh 30,83 MWh Årligt varmeforbrug Tabel 11 – Energiforbrug i oprindeligt 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering Energibesparelse Vinduer Efterisolering af facaden Samlet Energiramme BE10 33,8 kWh/m2 80,0 kWh/m2 111,7 kWh/m2 Energiramme 2015 33,8 kWh/m2 80,0 kWh/m2 111,7 kWh/m2 5,19 MWh 10,97 MWh 16,04 MWh 5.968,50 kr. 12.615,50 kr. 18.446 kr. Årligt varmeforbrug Økonomisk besparelse Tabel 12 – Energibesparelse i oprindelig 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering Grundmodel: Flintager før renovering Energiforbrug Efterisolering af facaden Energiramme BE10 184,3 kWh/m2 Energiramme 2015 148,3 kWh/m2 Årligt varmeforbrug 29,13 MWh Tabel 13 – Energiforbrug i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering Parametervariationer 27
  37. 37. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Energibesparelse Efterisolering af facaden Energiramme BE10 74,1 kWh/m2 Energiramme 2015 59,4 kWh/m2 Årligt varmeforbrug 10,45 MWh Økonomisk besparelse 7.001,50 kr. Tabel 14 – Energibesparelse i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering Totaløkonomi For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning. Den årlige energibesparelse for grundmodellerne, oprindeligt 60’er parcelhus og Flintager parcelhus, bliver som vist i Tabel 12 og Tabel 14. Vinduesudskiftning 60’er parcelhus Årlig besparelse Efterisolering Samlet 5.968,50 kr. 12.615,50 kr. 18.446 kr. 44.749 kr. 152.049 kr. 193.016 kr. 19,8 år 23,2 år 20,9 år Årlig besparelse - 7.001,50 kr. 7.001,50 kr. NU-Værdi - -73.604 kr. -73.604 kr. Simpel tilbagebetalingstid - 41,8 år 41,8 år NU-Værdi Simpel tilbagebetalingstid Flintager parcelhus Tabel 15 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for traditionel facaderenovering 12.2 Præfabrikeret facaderenovering (SIG) Connovate producerer præfabrikerede renoveringselementer til facade- og energirenovering af eksisterende bygninger41, der er opbygget af isolering og højstyrkebeton. Elementerne er færdigproducerede fra fabrik og leveres til direkte ophængning på den eksisterende facade. Der kan vælges mellem flere typer facader og forskellige typer fuger, for at give det ønskede udseende. Den ønskede tykkelse af elementet skal vælges således, at Uværdien bliver den samme som ved den traditionelle renovering med 200 mm isolering. Varmeledningsevnen bestemmes i Bilag I - Varmeledningsevne Connovate 41 Figur 10 – Connovate renoveringspanel41 Connovate. Teknologi renoveringspaneler Parametervariationer 28
  38. 38. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport renoverings, hvor data fra Connovates egen hjemmeside benyttes. Ud fra varmeledningsevnen for renoveringspanelet og den ønskede U-værdi42 på 0,12 W/m2K bestemmes den nødvendige tykkelse af panelet. Den eksisterende væg er opbygget af 108 mm mursten og 100 mm isolering, hvilket giver varmeisolanser på henholdsvis 2,564 m2K/W og 0,177 m2K/W. W 0,12 m2K  2,564 m K  0,177 W 2 m2 K W 1 2 2  0,13 m K  0,04 m K  R connovate W W R connovate  5,42 m K W 2 Den nødvendige tykkelse af panelet bliver W s  R connovate   connovate  5,42 m K  0,036 mK  195mm W 2 12.2.1 Levetid Den forventede levetid er 100 år for Connovate renoveringspaneler43 og 30 år for vinduerne. Dette giver en gennemsnitlig levetid på 65 år. 12.2.2 Montage Panelerne ophænges på et ophængssystem som monteres på facaden. Elementerne kan optage unøjagtigheder i facaden og montagen er vejruafhængig. Montagetid Forventet montagetid af Connovate renoveringspaneler er 3 dage for et parcelhus43. I henhold til beregninger fra V&S prisdata, se Bilag N - V&S Prisdata, er arbejdstiden på udskiftning/flytning af vinduer og døre 67,35 timer. Dette svarer til en uges arbejde for to håndværkere. Beboer gener Beboerne kan bo i huset under hele renoveringen. Der vil dog være støv, træk- og kuldegener i forbindelse med vinduesudskiftningen. 12.2.3 Vedligeholdelse For vedligeholdelsespriser se Bilag N- V&S Prisdata. Vedligehold af Connovate renoveringspaneler er almindelig rengøring og eftersyn43. Ifølge V&S prisdata bliver den årlige omkostning hertil 510 kr. Vinduer bør smøres og efterses årligt og trærammerne behandles udvendigt hvert 5. år og indvendigt hvert 10. år. Dette giver en årlig gennemsnitlig udgift på 3.035 kr. Denne vedligeholdelsesudgift er dog ikke en større udgift end hvis energioptimeringen ikke blev udført og derfor medtages vedligeholdelsesudgiften ikke i NU-værdi beregningen for energioptimeringen. 42 43 AAGESEN. Flintager 55, albertslund - BE10 beregninger Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med connovate Parametervariationer 29
  39. 39. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12.2.4 Merværdi Indeklima Det har ingen betydning for indeklimaet om facaderenoveringen udføres ved præfabrikerede elementer eller traditionel renovering. Forholdene er derfor de sammen som ved traditionel renovering. Ejendomsværdi Ejendommens salgsværdi vil stige tilsvarende som ved brug af traditionelle renoveringsmetoder. 12.2.5 Energimærke Energimærkningen er tilsvarende som ved renovering ved traditionelle metoder, mærkning F for begge grundmodeller. 12.2.6 Totaløkonomi Anlægspriser Facaden leveres i moduler og prisen vil derfor blive lavere jo højere grad af repetition der findes i bygningen. I et parcelhus som Flintager er der dog en meget lav grad af repetition og prisen bliver derefter. Fra producenten er oplyst en pris på 3.000 kr./m2 inkl. montage eksklusiv moms44. Flytning og udskiftning af vinduer er som ved traditionel facaderenovering. Total anlægspris for henholdsvis de to grundmodeller bliver inklusiv moms: Grundmodel Facadeelementer Vinduer I alt Oprindeligt 60’er parcelhus 413.000 kr. 26.000 kr. /118.000 kr. 439.000 kr. /531.000 kr. Flintager før renovering 413.000 kr. 26.000 kr. 439.000 kr. Tabel 16 – Anlægspriser for præfabrikeret facaderenovering Energibesparelse Energibesparelsen vil blive den samme som ved traditionel renovering, da den opnåede U-værdi er den samme. 44 Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med connovate Parametervariationer 30
  40. 40. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport Totaløkonomi For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning Vinduesudskiftning 60’er parcelhus Årlig besparelse Efterisolering Samlet 5.968,50 kr. 12.615,50 kr. 18.446 kr. 44.749 kr. 232.677 kr. 451.106 kr. 19,8 år 34,8 år 28,8 år Årlig besparelse - 7.001,50 kr. 7.001,50 kr. NU-Værdi - -66.225 kr. -66.225 kr. Simpel tilbagebetalingstid - 62,7 år 62,7 år NU-Værdi Simpel tilbagebetalingstid Flintager parcelhus Tabel 17 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for præfabrikeret facaderenovering 12.3 Solfanger (ALD) I afsnit 9.1 - Solfangere blev det beregnet, at der, for at kunne bruge solfangere til brugsvandsopvarmning, skal installeres minimum 6,6 m2 solfangere. Dette er gældende hvis solfangerne er orienteret mod vest. Et solfangeranlæg orienteret mod syd skal kun være på minimum 6,0 m2 for at kunne dække samme behov. 12.3.1 Levetid Figur 11 – Solfangeranlæg med fyr til spidsbelastninger samt solceller til elnet45 Det skønnes at levetiden for solfangere er 30 år. 12.3.2 Montage Montagetid I følge V&S Prisdata vil det tage omkring 1,4 dage for to håndværkere at installere et solvarmeanlæg på 6.6 m2. Montagetiden for et mindre anlæg vil ikke afvige væsentligt fra denne montagetid da tiden per panel bliver udlignet med størrelsen af anlægget og derved er håndteringen af panelerne mere besværlig. Beboer gener Under installationen behøver beboerne ikke at flytte, da det en simpel installationsprocedure, hvor solfangerne monteres på det eksisterende tag. Rør og ledninger bliver trukket under tagbeklædningen, hvor de vil blive forbundet med resten af anlægget, som er placeret på loftet eller hvor den eksisterende varmtvandsbeholder er placeret. I drift giver solvarmeanlægget heller ingen gener, da der ingen støj bliver genereret. Parametervariationer 31
  41. 41. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12.3.3 Vedligeholdelse Et solvarmeanlæg skal have skiftet frostvæske i det lukkede rørsystem hvert 5. år. Desuden skal anoden i varmtvandsbeholderen efterses 1 gang om året for rustdannelse og udskiftes hvert 8. år45. Derudover skal trykket i manometret tjekkes jævnligt. Prisen for vedligeholdelse bliver 200 kr. om året. 12.3.4 Merværdi Indeklima Indeklimaet bliver ikke påvirket hverken positivt eller negativt ved at installere solfangere på boligen. Ejendomsværdi Der er delte meninger om hvorvidt placeringen af solfangere på taget giver en merværdi pga. udseendet. Ifølge EDC46 vil det dog øge ejendomsværdien med ca. 2 % at få installeret solfangere. 12.3.5 Energibesparelse og energimærke Den opnåede energiramme bestemmes i BE10, se Bilag E og Bilag F, for hver af grundmodellerne derefter bestemmes den årlige besparelse. Grundmodel: Oprindelig 60’er parcelhus Energiforbrug 60’er parcelhus Flintager parcelhus Energiramme BE10 300,6 kWh/m2 263,6 kWh/m2 Energiramme 2015 300,6 kWh/m2 214,1 kWh/m2 Årligt varmeforbrug 44,35 MWh 38,66 MWh Ekstra el ved tiltag 0,131 MWh 0,143 MWh Tabel 18 – Energiforbruget med vest vendt solfangere Energibesparelse 60’er parcelhus Flintager parcelhus Energiramme BE10 5,3 kWh/m2 -5,2 kWh/m2 Energiramme 2015 5,3 kWh/m2 -6,4 kWh/m2 2,52 MWh 0,92 MWh 2636 kr. 330 kr. Årligt varmeforbrug Årlig besparelse Tabel 19 – Energibesparelsen med vest vendt solfangere Energimærke Energimærkningen ændres ikke for hverken 60'er parcelhus eller Flintager parcelhus, da energiforbruget ikke mindskes væsentligt. 45 46 Se priser i Batec Solvarme. Prisliste Se Bilag S - Korrespondancer Parametervariationer 32
  42. 42. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12.3.6 Totaløkonomi Anlægspriser47 Vest-orienteret anlæg Et solfangeranlæg af typen ”lodret” med 3 paneler á 2,2 m2 med et total areal på 6,6 m2, inklusiv 200 liter varmtvandsbeholder samt fittings og beslag koster 45.500 kr. Syd-orienteret anlæg Et solfangeranlæg af typen ”lodret” med 2 paneler á 3 m2 med et total areal på 6,0 m2, inklusiv 200 liter varmtvandsbeholder samt fittings og beslag koster 40.000 kr. Totaløkonomi For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning Den årlige energibesparelse for grundmodellerne 60'er parcelhus og Flintager parcelhus ses i Tabel 19. Energi 60’er Flintager Årlig besparelse NU-Værdi 2.636 kr. 330 kr. 20.925 kr. -41.955 kr. 18,7 år - Simpel tilbagebetalingstid Tabel 20 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for solfangere 12.4 Varmepumpe (ALD) 12.4.1 Levetid Levetiden for en varmepumpe afhænger af dens placering og vedligeholdelse. Gennemsnittet er 20 år ved normal brug48. 12.4.2 Valg af varmepumpe Det er muligt at installere flere forskellige typer af varmepumper. I denne rapport er der kun lagt vægt på varmepumper af typen luft/vand, da det er vurderet at brine/vand ikke er rentabelt for størstedelen af parcelhusejere, grundet store omkostninger ved anlæggelse af jordslanger samt efterfølgende genopbygningen af haven. På baggrund af beregninger i kapitel 9 - Teoretiske beregninger, er det valgt, at varmepumpen skal dække opvarmning af huset og ikke brugsvandsopvarmning samt, at der skal være en 47 48 Figur 12 – Varmepumpe DHP-AQ luft/vand, Danfoss49 Batec Solvarme. Prisliste Se Bilag S - Korrespondancer Parametervariationer 33
  43. 43. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport supplerende varmekilde i form af det eksisterende oliefyr til merproduktion af varme under spidsbelastningerne. Dette betyder at der bruges tre forskellige varmepumpetyper49, DHP-AQ 6, DHP-AQ 9 og DHP-AQ 11, se Tabel 24. Grundmodellen Flintager og parametervariationerne over denne vil ikke blive undersøgt med en varmepumpe, da huset er forsynet med fjernvarme og har tilslutningspligt med mindre lavenergiklasse 2015 opnås ved renovering50. Det er desuden vurderet, at en varmepumpe ikke er rentabel til opvarmning i forhold til fjernvarme. 12.4.3 Montage Montagetid Montagetiden afhænger af hvordan de fysiske rammer og afstandene er. Normalt kan montage af en varmepumpe færdiggøres på 2 arbejdsdage. Ønskes et nyt rørføringssystem må der påregnes 2 dage ekstra. Beboer gener Under installationen behøver beboerne ikke at flytte, da det en simpel installationsprocedure, hvor varmepumpen installeres i loftsrummet. Rør og ledninger bliver trukket på loftet og frem til tilslutningen af det eksisterende varmesystem og kun gennembrydningen af loftet kan genere beboerne. I normal drift giver varmepumpen meget lidt støj, hvilket ikke vil genere i opholdsrummene. 12.4.4 Vedligeholdelse Ifølge bekendtgørelsen50 skal en varmepumpe have et årligt eftersyn. Salæret for et årligt eftersyn af en varmepumpe er 2.700 kr.51. Derudover kommer der udgiften til reparationer, men disse er ikke medtaget, da de anses for at være meget lave i varmepumpens levetid. 12.4.5 Merværdi Indeklima Indeklimaet bliver ikke påvirket hverken positivt eller negativt ved at installere en varmepumpe til boligopvarmning, da det er den samme varme, som produceres til boligen som ved et oliefyr. Ejendomsværdi Ved installation af en luft/vand varmepumpe stiger ejendomsværdien med ca. 10 %, se Bilag S Korrespondancer. Danfoss. Danfoss DHP-AQ luft/vand varmepumpe Klima- Energi- og Bygningsministeriet. BEK nr 690 af 21/06/2011 gældende tilslutningsbekendtgørelsen, § 15 stk. 2 51Byggecentrum. V&S prisdata, ”Årligt service, varmepumpeanlæg, < 18 kW” 49 50 Parametervariationer 34
  44. 44. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12.4.6 Energibesparelse og energimærke Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 for grundmodellen 60'er parcelhus. 60'er Energiforbrug Energiramme BE10 157,5 kWh/m2 Energiramme 2015 157,5 kWh/m2 Årligt varmeforbrug 13,03 MWh Ekstra el ved tiltag 3,733 MWh Tabel 21 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med varmepumpe 60'er Energibesparelse Energiramme BE10 148,4 kWh/m2 Energiramme 2015 148,4 kWh/m2 Årligt varmeforbrug 33,84 MWh Årlig besparelse 31.450 kr. Tabel 22 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus ved varmepumpe Energimærke Energimærket for 60’er parcelhuset er ved montage af en varmepumpe optimeret til: Grundmodel 60'er Oprindelig 60’er parcelhus D Tabel 23 – Energimærker for 60'er parcelhus med varmepumpe. 12.4.7 Totaløkonomi Anlægspris Anlægsprisen52 samt salæret for et anlæg af typen DHP-AQ med nedenstående udstyr er vist i Tabel 24. Udstyr inkluderet i anlægsprisen er:       52 DHP-AQ varmepumpe Styring m 180 l VVB Flexrør Ø28 Buffertank Følere Alpha2 pumpe Danfoss. DKSC-varme Parametervariationer 35
  45. 45. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 60'er 60'er - fuld renov. 11 Type 60'er - nyt tag 9 6 Pris 88.075 kr. 84.089 kr. 78.870 kr. Salær 20.000 kr. 20.000 kr. 20.000 kr. Anlægspris 108.075 kr. 104.089 kr. 98.870 kr. Tabel 24 – Valgte varmepumpetype ved dimensionering ned til -5 °C Totaløkonomi For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning Den årlige energibesparelse for grundmodellen 60'er parcelhuset ses i Tabel 22. 60'er Energi Årlig besparelse NU-Værdi 31.450 kr. 430.700 kr. Simpel tilbagebetalingstid 3,8 år Tabel 25– NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for varmepumpe 12.5 Ventilationsanlæg (SIG) Der er i grundmodellerne ikke behov for installering af mekanisk ventilation, men ventilationen kan være nødvendig for at opretholde en tilpas indetemperatur i huset ved renoveringer, der omfatter tætning. Det benyttede centralaggregat er af typen Danfoss Air a2 med krydsveksler og styring og ingen varmeflade. 12.5.1 Levetid Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53 vurderes levetiden til 20 år. 12.5.2 Montage Figur 13 – Ventilationsanlæg, Danfoss Air a2, hos referencehuset Flintager Montagetid Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53 vurderes montagetiden at være en uge for to håndværkere. Beboergener Man kan bo i huset under hele montagen, men må påregne trækgener i perioder under montering. 53 Byggecentrum. V&S prisdata Parametervariationer 36
  46. 46. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12.5.3 Vedligeholdelse Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53 vurderes den årlige vedligeholdelsesudgiften til 2 % af anlægsprisen, og er dermed 1.920 kr. om året. 12.5.4 Merværdi Indeklima Da der i grundmodellerne ikke er behov for ekstra ventilation grundet en stor utæthed i ejendommen, vil det ikke være aktuelt at installere mekanisk ventilation her. Derfor undersøges ændringer på indeklimaet kun i sammenhæng med en tætning af bygningen. Ejendomsværdi Der forventes ingen forhøjet salgspris for huset grundet installering af mekanisk ventilation alene. 12.5.5 Energimærke Ved installering af mekanisk ventilation alene ændres energimærkningen ikke. 12.5.6 Totaløkonomi Anlægspris Den totale anlægspris for levering og montering af ventilationsanlægget inklusiv styring er erfaringsmæssigt 96.000 kr., se Bilag M - Priseksempel Flintager. Totaløkonomi Energibesparelsen vil for ventilationsanlægget alene være negativ, da der bruges ekstra energi på el. Det er derfor ikke relevant at anskue den simple tilbagebetalingstid og NU-værdien anføres derfor alene. Energiforbrug 60’er parcelhus Flintager parcelhus Energiramme BE10 325,4 kWh/m2 276,2 kWh/m2 Energiramme 2015 325,4 kWh/m2 223,7 kWh/m2 48,53 MWh 40,99 MWh 547 kWh 547 kWh Årligt varmeforbrug Ekstra el ved tiltag Tabel 26 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation Energibesparelse 60’er parcelhus Flintager parcelhus Energiramme BE10 -19,5 kWh/m2 -18,2 kWh/m2 Energiramme 2015 -19,5 kWh/m2 -16,0 kWh/m2 -1,66 MWh -1,41 MWh -3003 kr. -2039 kr. Årligt varmeforbrug Årlig besparelse Tabel 27 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning. Den årlige energibesparelse for grundmodellerne ses i Tabel 27. Parametervariationer 37
  47. 47. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport NU-værdien for kombinationerne ses i Tabel 28. 60’er Årlig besparelse NU-Værdi Flintager -3.003 kr. -2.039 kr. -188.261 kr. -170.195 kr. Tabel 28 – NU-Værdier for ventilationsanlæg 12.6 Solceller (SIG) Den 15. november 2012 blev der vedtaget en ny strategi for solcelleanlæg54. Denne har været gældende fra december 2012. Her gøres der op med den årsbaserede nettomålerordning og i stedet indføres en timebaseret nettomålerordning. Begrænsningen for solcelleanlæg på maksimalt 6kW installeret effekt ophæves desuden. Overskudsel fra solceller sælges til nettet for en forhøjet pris de første 10 år, hvis solcelleanlægget opføres i 2013 er prisen 130 øre/kWh og etableres anlægget i 2014 er prisen 116 øre/kWh. Efter de 10 år kan overskudsel sælges til markedspris. 12.6.1 Figur 14 – Solceller monteret på hustag i Ballerup. Levetid Den forventede levetiden for solceller er 20-25 år. 12.6.2 Montage Montagetid Ifølge V&S prisdata55 tager det 18,7 timer at udføre montage af 9 m2 solceller. Det vil derfor tage to håndværkere 1,5 dag at montere. Beboergener Under installationen behøver beboerne ikke at flytte da det en simpel installationsprocedure hvor solcellerne monteres på det eksisterende tag. I drift giver solcelleanlægget ingen gener fra støj eller andet. 12.6.3 Vedligeholdelse Ifølge V&S prisdata55 er der vedligeholdelsesudgifter på ca. 1 % af anlægsudgiften. Dette svarer til 376 kr. Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 55 Byggecentrum. V&S prisdata 54 Parametervariationer 38
  48. 48. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport 12.6.4 Merværdi Indeklima Montering af solceller har ingen indflydelse på indeklimaet i huset. Ejendomsværdi Den forventede prisstigning56 for huset efter montering af solceller er 5 %. 12.6.5 Energimærke Ved en montering af 9 m2 solceller på grundmodellen 60’er parcelhus opnås ingen ændring i energimærkningen som derved bibeholdes til G, og ligeledes er der ingen ændring ved grundmodellen Flintager, hvor energimærkning F stadig er gældende. 12.6.6 Totaløkonomi Større husanlæg Til brug for beregning af tilbagebetalingstiden for forskellige anlægskombinationer, bruges en Excel regnearksmodel fra Videnscenter for energibesparelser57. Her medtages forhold vedrørende orientering, finansiering andel af el solgt til elnettet med mere. Regnearket er baseret på de regler, der blev vedtaget i november 2012. Anlægspriser er anslået ud fra V&S prisdata inklusiv montage og er angivet i Bilag N - V&S Prisdata. Anlæggets størrelse Orientering Andel af elproduktion som forbruges direkte Tilbagebetalingstid – finansieret investering/kontant investering 33 m2 Syd 30% > 25 år / > 25 år 33 m2 Øst/Vest 50% > 25 år / 21 år 50 m2 Syd 20% > 25 år / > 25 år 50 m2 Øst/Vest 50% > 25 år / 24 år Tabel 29 – Tilbagebetalingstid for solceller For indtastningsdata i regnearket se Bilag K - Beregning af tilbagebetalingstid for solcelleanlæg. I beregningerne ses, at den laveste opnåede tilbagebetalingstid er på 21 år og det vurderes, at for en almindelig familie er det ikke rentabelt at udføre renoveringstiltag med en så høj tilbagebetalingstid med mindre, der er andre fordele såsom bedre indeklima eller forhøjet salgsværdi af huset. Husanlæg på 9 m2 Resultaterne i Tabel 29 indikerer, at det bedste resultat ved brug af solceller opnås ved, at en høj andel af elproduktionen benyttes direkte i husstanden. Derfor er det oplagt at undersøge mulighederne for at montere et mindre anlæg, som er dimensioneret primært til bygningsdrift. De økonomiske konsekvenser undersøges derfor for et solcelleanlæg på 9 m2, og det er dette areal af 56 57 Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med EDC Deloitte & Videnscenter for energibesparelser i bygninger. Parametervariationer 39
  49. 49. Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport solceller, der bruges til sammenligning mellem traditionel renovering og præfabrikerede produkter som Solprism. Anlægsprisen for et 9 m2 solcelleanlæg er ifølge V&S prisdata 37.600 kr. inklusiv montage. Ved beregninger af besparelsen på el benyttes en pris på 2 kr./kWh for el brugt direkte i husstanden og 1 kr./kWh (gennemsnit af forhøjet pris de første ti år og efterfølgende markedspris) for el solgt til elnettet. Grundmodel 60’er parcelhus El til bygningsdrift omfatter varmepumpen, solfanger, ventilation og drift af kedel. Forholdet mellem el der bruges i bygningsdrift og el produceret er illustreret i Figur 15. El [kWh] Elforbrug og produktion 1200 1000 800 600 400 200 0 Samlet el behov til bygningsdrift Solcelle produktion 0 5 10 15 Måned Figur 15 – Elforbrug og produktion for solceller på 60'er parcelhus I Bilag L - Solcellebesparelse er den årlige besparelse bestemt til 1.799 kr. for solceller orienteret mod vest, men placeres solcellerne derimod orienteret mod syd, stiger solcelleproduktionen og besparelsen bliver 2.189 kr. Grundmodel Flintager El til bygningsdrift omfatter pumpe til fjernvarme, solfanger og ventilation. Forholdet mellem el der bruges i bygningsdrift og el produceret er illustreret i Figur 16. Elforbrug og produktion El [kWh] 200 150 100 Samlet el behov til bygningsdrift 50 Solcelle produktion 0 0 5 10 15 Måned Figur 16 – Elforbrug og produktion for solceller på Flintager Parametervariationer 40

×