Your SlideShare is downloading. ×

Skifergas i danmark

336

Published on

Presentation af ja og nej argumenter til Skifergas i Danmark. Presentation of pro and counter arguments for shale gas development in Denmark. Presented April 7, 2013.

Presentation af ja og nej argumenter til Skifergas i Danmark. Presentation of pro and counter arguments for shale gas development in Denmark. Presented April 7, 2013.

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
336
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Skifergas – et attraktivt CO2-venligt alternativ til kulHerunder uddrag af rapporterne:”Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne” (Den Internationale Gasunion) ”Skifergas – en gevinst for klimaet?” (CONCITO)Hjemmesiden www.skifergas.dk Total E&P + Nordsø Fonden.v. Thomas Meinert Larsen, KlimabevægelsenDisclaimer: Præsentationen er ikke et udtryk for Klimabevægelsens elleregne holdninger, men er et forsøg på at fremføre de væsentligsteargumenter for udvinding af skifergas som det er blevet formuleret af enrække relevante aktører i Danmark.
  • 2. Skifergas – ja tak fordi det:1. sænker udledningen af CO2 ved at erstatte kul2. øger Danmarks energiforsyningssikkerhed3. medfører nye arbejdspladser4. medfører ekstra skatteindtægter til den danske stat5. er miljø- og sundhedsmæssigt sikkert6. er naturmæssigt og landskabsarkitektonisk forsvarligt
  • 3. Import fra 2021
  • 4. I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren to efterforskningslicenser til Total E&PDenmark B.V. og Nordsøfonden, så de kan begynde at søge efter olie og naturgasi Nordjylland og Nordsjælland med henblik på efterfølgende produktion. Licensernestarter med en seksårig periode, hvor undergrunden skal undersøges.Frem til 2016 vil Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden gennemføre en rækkeindledende undersøgelser for at finde ud af, om der findes naturgas iskiferformationerne i den danske undergrund.
  • 5. Hvis det giver god mening at starte produktion, vil Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden sende en ansøgningtil Energistyrelsen for at indhente en produktionstilladelse til udvinding af naturgas fra skiferlagene i Danmark. Produktionen vil i givet fald starte omkring 2020.
  • 6. Indtægter til staten1.Den danske stat har gennem Nordsøfonden en 20 % andel af alle olie-og gaslicenser, der er udstedt i Danmark2.Total E&P Danmark B.V. finansierer størstedelen (80 %) af denødvendige investeringer til efterforskningen og udviklingsfasen, ogNordsøfonden finansierer de resterende 20 %.3.Ved produktion vil Total E&P Danmark B.V. betale 64 % i skat afprovenuet (baseret på de aktuelle danske skattesatser) af sin 80 %andel af gasproduktionen, mens den danske stat vil få indtægter gennemandelen på 20 %, som ejes af Nordsøfonden.4.Baseret på nuværende skøn, vil det generere en årlig indtægt imilliardklassen til den danske stat.5.Desuden vil det have en positiv indvirkning på valutabalancen grundetmindre behov for import af naturgas.
  • 7. Jobskabelse1. Erfaringer fra andre lande siger, at skifergasproduktiondirekte skaber job hos specialiserede underleverandører afydelser som ingeniørarbejde, logistik, offentligeanlægsarbejder og produktionsydelser. Det anslås, at 50 % afde job, der skabes i forbindelse med et stort industriprojekt,skyldes ansættelser i sektorer som alment erhverv,uddannelse og personaleydelser.2.Allerede i den indledende fase af efterforskningsperiodenarbejder flere danske virksomheder på vores projekt påforskellige områder, f.eks.: ingeniørvirksomhed, rådgivning,jura, logistik (hoteller, restauranter osv.), kommunikation m.v.
  • 8. Brug af kemikalier og beskyttelse af grundvandet•Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden vil offentliggøre en oversigtover de tilsætningsstoffer, der vil blive anvendt.•Totals boreprocedurer indeholder også en effektiv test af den øverste delaf brønden (grundvandsområdet) og omhyggelig beskyttelse afgrundvandet, bl.a. ved at installere en membran til at forhindrenedsivning og sikre vandafledningsdræn og opsamlingsbassiner tilafløbsvand og overløbsvand.•Under fraktureringen udgør tilsætningsstofferne ikke nogen risiko iundergrunden. De kan være skadelige, hvis de spildes på jordoverfladen,men der er en række sikkerhedsforanstaltninger på plads for atforhindre denne form for ulykker. Desuden er der ved at blive udvikletmiljøvenlige tilsætningsstoffer, som kan anvendes i stedet.
  • 9. Vandforbrug i produktionsfasen•Alle aktiviteter, der involverer vand - f.eks. når der tilsættes materialer ivandet under hydraulisk frakturering, og når vandet behandles efterfrakturering (tilbageløbsvand), under naturgasproduktion, og ved genbrugaf vand - udføres ved hjælp af metoder, der skåner grundvandet underboring, frakturering og produktion. Vandet renses i separate systemer,ikke på kommunale vandværker.•Vandet genbruges således til andre aktiviteter eller behandles ioverensstemmelse med den gældende miljølovgivning og retningslinjernepå miljøområdet, inden det bortledes. Det er med til at sikre, atspildevandet efter produktionen ikke forurener grundvandet ellerjordoverfladen på nogen måde.•Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden gør alt for at minimere devandmængder, der skal bruges til frakturering. Derudover er vi i gang medat undersøge mulighederne for at bruge havvand og sikre større genbrugaf vandet.
  • 10. Fremførte miljømæssige betænkeligheder:1. “Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet endkonventionel energiproduktion”.2. “Teknikken kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”.3. “Kræver enorme vandmængder”.4. “Væsken indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult foroffentligheden”.5. “Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsagerjordskælv”.6. “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.7. “Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fraforbrænding af kul”.8. “Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.
  • 11. Betænkelighed 1:“Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabetend konventionel energiproduktion”.Fakta:• Skifergasproduktion kræver et betydeligt mindre areal endkonventionel naturgasboring og andre former forenergiproduktion, som f.eks. sol- og vindenergi. (se figur A).• Normalt bores der i dag en række vandrette brønde fra énlodret brønd. Derved kan der produceres mere naturgas frahver brønd, og det kræver et mindre areal.Anbefalet bedste praksis:• Brøndanlæg skal udvælges, planlægges og drives på enmåde, der begrænser indvirkningen på nærområdet oglandskabet til et minimum.• Maksimer fortsat antallet af lodrette brønde pr. brøndanlæg forat reducere det anvendte areal.
  • 12. Betænkelighed 2:“Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet”.
  • 13. Fakta:• Lodret boring er en anerkendt metode. Der er boret millioner af brønde med stor sikkerhedgennem grundvandsreservoirer uden alvorlige problemer.• Under lodret boring er grundvandet beskyttet ved en kombination afbeskyttelsesindkapsling og cement.• I de få ekstremt sjældne tilfælde, hvor grundvandet er blevet påvirket, blev der anvendtfejlbehæftet brøndindkapsling og ikke hydraulisk frakturering. Disse problemer blevomgående løst uden væsentlig påvirkning af grundvandet.• De fleste naturgasproducerende skiferformationer findes i 3.000-4.500 m dybde.Grundvandsreservoirer til drikkevand findes typisk i 300 m dybde. Der er ingen fysiskforbindelse mellem skiferformationerne og grundvandsreservoirerne. Derfor ergrundvandsforurening som følge af hydraulisk frakturering ikke mulig.Anbefalet bedste praksis:• Undersøg de lokale geologiske forhold for at lokalisere underjordiske drikkevandskilderinden for 250 m fra boreområdet, inden boring påbegyndes.• Test vandet før, under og efter boring for at overvåge vandkvaliteten, hvis der forekommerdrikkevandskilder inden for 250 m fra boreområdet.• Indfør kvalitetssikringsprogrammer for at sikre korrekt udformning af borebrønd ogoverholdelse af konstruktionspraksis, og test brøndtilstanden i hele brøndens levetid.• Før strengt tilsyn med underleverandører, kvalitetssikringsprogrammer, kontraktbaseredeforventninger, revision og uddannelse for at sikre, at standarderne overholdes.• Fastlæg en minimumdybde for brønde.
  • 14. Betænkelighed 3:“Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder”.
  • 15. Fakta:• Skifergasproduktion kræver mindre vand end konventionel produktion afolie og andre energiformer. Vandforbruget til energiproduktion varierer lige fra5 l pr. MMBTU for skifergas til mere end 9.500 l pr. MMBTU forbiobrændstoffer.• Hydraulisk frakturering i én enkelt brønd bruger 11-19 mio. l vand afhængigtaf de geologiske forhold og fraktureringskravene.• Industrien forsøger at reducere vandforbruget ved at forbedre denhydrauliske fraktureringsproces og genbruge vand, når det er muligt.• Vandforsyning og vandforbrug er strengt reguleret.Anbefalet bedste praksis:• Indsaml og offentliggør data om vandforbrug.• Reducer, genbrug og genindvind løbende vandet for at begrænse detsamlede vandforbrug.• Invester i bæredygtige teknologiforbedringer for at minimere vandforbruget.
  • 16. Betænkelighed 4:“Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, derholdes skjult for offentligheden”.Fakta:• Væsken til hydraulisk frakturering består typisk af over 99,5 % vand ogsand samt 0,5 % kemiske stoffer.• I en typisk frakturering indgår der 3-12 kemiske additiver afhængigt afvandets karakteristika og den skiferformation, der skal fraktureres.• Mange af disse kemiske stoffer findes også i den almindeligehusholdning og i almindelige handelsvarer. Nogle af stofferne, deranvendes i ekstremt lave koncentrationer, er dog giftige.• Væsken til hydraulisk frakturering kontrolleres og kommer ikke i kontaktmed drikkevandet.• Industrien forbereder sig i øjeblikket på frivilligt at offentliggøre flereoplysninger om den kemiske sammensætning af fraktureringsvæske, ogflere amerikanske stater har fastlagt obligatoriske krav til rapportering.
  • 17. Indhold af kemikalier i fraktureringsvæsken
  • 18. Betænkelighed 5:“Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv”.Fakta:• Intensiteten af den seismiske aktivitet fra hydraulisk frakturering er typisk 100.000 gangemindre end de niveauer, der kan registreres af mennesker.• Der er en ekstrem lav sandsynlighed for en relativ ubetydelig seismisk reaktion baseret påspecifik geologi.• I 2011 blev der gennemført mere end 250.000 faser af hydraulisk frakturering. Derblev rapporteret om enkelte seismiske hændelser med tilknytning til hydrauliskfrakturering:Et mindre jordskælv i Storbritannien blev knyttet sammen med hydraulisk frakturering, og totilfælde i Ohio blev knyttet sammen med en underjordisk indsprøjtning af spildevandi forbindelse med bortskaffelse. Selvom disse hændelser kunne mærkes af mennesker,opstod der ingen fysiske skader. Sammenhængen mellem de seismiske hændelser ogskifergasarbejdet er ikke videnskabeligt bevist.Anbefalet bedste praksis og regler:• Undersøg de lokale geologiske forhold for potentielle brudlinjer, inden der bores til brøndog spildevandsindsprøjtning.• Overvåg processen med meget følsomme instrumenter, så arbejdet om nødvendigt kanstoppes.
  • 19. Betænkelighed 6: “Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet”.Fakta:• Spildevand fra hydraulisk frakturering håndteres på forskellige måder, som f.eks.genanvendelse, bortskaffelse via indsprøjtning i dybtliggende underjordiskereservoirer, rensning på lokalt anlæg og oplagring i store ståltanke eller i dybe foredebassiner.• Indsprøjtning i undergrunden er den primære bortskaffelsesmetode i de flesteskifergasprojekter.• Der etableres nye anlæg til spildevandsrensning, hvis underjordisk bortskaffelseikke er mulig.• En større del af spildevandet genanvendes, efterhånden som virksomhedernebliver bedre til at håndtere spildevandet, og lokale rensningsteknologier bliver meretilgængelige.Anbefalet bedste praksis:• Brug dybtliggende injektionsbrønde, eller send vandet til et vandrensningsanlæg.• Brug lukkede systemer eller overdækkede oplagringssystemer for at minimereindvirkningen på miljøet.• Dokumentér og gennemgå reglerne for håndtering og bortskaffelse af spildevand.• Sørg for, at der forefindes fornuftige regler for bortskaffelse af spildevand, og at deoverholdes.
  • 20. Betænkelighed 7:“Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul”.Fakta:• En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret elproduktionudleder 36-47 % mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion.• Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra 2011, at udledningen afdrivhusgasser ved skifergasudvinding overstiger udledningen ved kul som følge af denflygtige og åbne udledning af methan under produktion og transport af naturgas.• Mange andre lignende undersøgelser har dog fundet frem til, at de samlede udledningeraf drivhusgasser fra skifergas til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul.Howarth undersøgelsen adskilte sig fra de fleste andre analyser på følgendeområder:1) der blev benyttet et højere potentiale for global opvarmning for methan (20 årig) end dealmindeligt accepterede værdier, der benyttes af Det Mellemstatslige Panel omKlimaændringer2) de anvendte data kom ikke fra de amerikanske miljømyndigheder,3) muligheden for lavere methanemissioner overvejes ikke.Anbefalet bedste praksis:• Reducer de flygtige udledninger ved at kræve, at operatørerne benytter miljøvenligesystemer til at optimere ressourceudnyttelsen og minimere methanudledningen til miljøet.
  • 21. Betænkelighed 8: ”Skifergasudvinding er ikke lovreguleret”.Fakta:• I Nordamerika er man ved at udvikle specifik og dedikeret lovgivning omudvinding af skifergas. Et omfattende regelsæt regulerer imidlertid deforskellige aspekter af skifergasudvindingen gennem mange forskellige ogofte samarbejdende myndigheder. I USA er udvindingen underlagt NationalEnvironmental Policy Act, Clean Water Act, Clean Air Act og Safe DrinkingWater Act.• I alle andre lande, hvor skifergas produceres, eller hvor man planlæggerproduktion heraf, gælder tilsvarende regler.Anbefalet bedste praksis:• Støt udviklingen af en fornuftig skifergaslovgivning, der beskytter både miljøetog befolkningens sundhed og sikkerhed, og som samtidig muliggør fuldudnyttelse af de økonomiske og miljømæssige fordele ved øgetskifergasudvinding.• Anvend optimal borepraksis, og støt forskning og investering i nye teknologier.• Oprethold en relevant kontrol og inspektion, og overhold alle gældende regler.
  • 22. CONCITOs konklusioner:• Teknisk set kan udledning af metan holdes på et meget lavt niveau.• Der er ikke risiko for kontaminering af grundvand gennem jordlagene.• Skifergas kan substituere kul, og give signifikant CO2 reduktion på kort sigt i EU og globalt (kræver dog høj CO2 pris)• Skifergas i EU vil næppe føre til nedgang i CO2 udledning (substituerer blot importeret naturgas)• Udvinding i EU og DK er primært er spørgsmål om selvforsyning og skatteindtægter, da det ikke vil føre til klimamæssige fordele
  • 23. Herefter følger en række noter og relevantediskussionspunkter til debat-sessionen
  • 24. Tilmelding: https://mit.ida.dk/ArrNr/Sider/Moedetilmelding.aspx?eid=996442
  • 25. Fortrænger skifergas vedvarende energi?• Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt skifergas vil blokere for udviklingen af vedvarende energi, så konkluderer Concito med en forunderligt kort redegørelse: Hvis der ikke er nogen væsentlig pris på CO2, så er rentabiliteten i vedvarende energi som vind og sol vanskelig at dokumentere ud fra en ren prisbetragtning, da de fossile brændsler er for rigelige og for billige til at VE i sig selv er en god forretning.• Investeringer i VE kan derfor kun opretholdes gennem politiske beslutninger herom, hvor man enten internaliserer klimaomkostningen i prisen på fossile brændsler i form af en CO2- pris, eller subsidierer udbygningen med vedvarende energi.• Skifergas vil således ikke i sig selv fortrænge vedvarende energi mere end andre former for fossile brændsler, da VE alene fremmes gennem politisk vilje hertil. Er det rimeligt at anføre følgende indvendinger: 1) Når Concito konkluderer at "...skifergas ikke vil fortrænge VE mere end andre former for fossile brændsler", har man da ikke allerede kortsluttet hele præmissen med denne undersøgelse? Formålet er vel ikke at sammenligne skifergas med andre fossiler, men at sammenligne med hvad man for nogenlunde de samme investeringer kunne få af løsninger til at indfase 100% VE, og ad den vej undgå at udskyde overgangen til 100% VE! 2) Hvis man antager at TOTAL vil starte indvinding af skifergas i 2020, og at de vil producere i fx. 10 år, så må man antage, at CONCITO regner med at al VE fortsat vil være dyrere at producere end skifergas frem til (mindst) år 2030. Holder den antagelse?
  • 26. Samfundsomkostninger?3) Hvis der skal afsættes skifergas i den danske energiforsyning, brugerman da ikke ganske store (offentligt betalte) investeringer i at udbyggeden infrastruktur (rør osv.) der skal til for at sikre at gassen kantransporteres over længere afstande og afsættes hos forbrugerne. Kunneman alternativt tænke, at disse midler kunne anvendes til etablering afmere vedvarende energi?4) Når Staten (vis NordsøFonden) medfinansierer med 20% afomkostningerne til eftersøgning samt efterfølgende udvinding afSkifergas, kunne man da ikke antage at disse midler alternativt kunnevære anvendt til vedvarende energi?5) Når man med skifergas-udvindingen beslutter sig for, at gas fortsat skaludgøre en væsentlig energikilde over de næste mange år, har man da ikkeogså besluttet at der skal investeres penge (private penge) i de kedler oggasbrændere som skal anvende gassen? Kunne man antage at de sammepenge kunne anvendes til at opsætte infrastruktur til langsigtedeløsninger med brug af vedvarende energi (samt løsninger til sikring afindfasning af 100% VE)?
  • 27. Udgifter for det offentlige?Bortskaffelse af spildevand?Spørgsmål: hvilken borevæske anvendes og hvilken sammensætning har den, hvilkensammensætning har væsken efter brug (er der nogen sundhedsskadelige stoffer i), oghvordan behandles denne væske og af hvem, og hvor meget væske skalbehandles. Er der nogen omkostninger for samfundet i denne sammenhæng (hvisja, hvilke?)Etablering af infrastruktur til transport af gassen:Energistyrelsen skriver på deres hjemmeside at:”Nordjylland og Nordsjælland er også de yderste punkter i transmissionsnettet og dermedde dele af nettet, som har den mindste kapacitet”” Hvis det bliver besluttet at etablere skifergasproduktion i Danmark, vil det værenødvendigt med nye tilslutningspunkter til det danske gasnet. Hvis produktionen bliverbetydelig, kan det blive nødvendigt at forstærke transmissionsnettet på udvalgtestrækninger for at kunne transportere og eksportere gassen. Det kan blive nødvendigtat anlægge op til 300-400 km transmissionsledninger. Det danske transmissionsnet eri dag ca. 930 km langt.http://www.energinet.dk/DA/GAS/Aktuelle-temaer/Skifergaspotentiale-i-Danmark/Sider/default.aspx
  • 28. TOTAL er meget andet end ”skifergas”.Hvorfor satser TOTAL ikke på Sol-celler i DK?
  • 29. Energistyrelsen i Danmark:Behov for tæt kontrol af skifergasproduktionenDebatten om skifergasproduktionen har betydet, at den danske klima-,energi- og bygningsminister har stoppet nye tilladelser tilefterforskningsboringer, indtil de miljømæssige konsekvenser er afdækket.I de øvrige EU-lande er denne problemstilling håndteret forskelligt. I Frankrighar man nedlagt et forbud mod efterforskning af skifergas, mens Polen erlangt fremme i etableringen af en faktisk skifergasproduktion.I EU-regi har debatten medført et direktivforslag, som tillader udvinding afskifergas under visse betingelser. En af pointerne er, at udvindingen skal skemed den bedst mulige teknologi og med den nødvendige skærpede kontrol,således at den foregår på en miljø- og samfundsmæssigt forsvarlig måde.Forslaget skal først behandles af Parlamentet og Ministerrådet, før det kantræde i kraft. Det vil dog være op til de enkelte lande, om de vil give enkonkret tilladelse til at udvinde skifergas.http://www.energinet.dk/DA/GAS/Aktuelle-temaer/Skifergaspotentiale-i-Danmark/Sider/default.aspx
  • 30. Amerikanske erfaringer med skifergasPost Carbon Institute har for nylig udgivet en rapport ”Drill baby, Drill”,som dokumenterer at skifergas boringerne løber tør meget hurtigt, og atman hele tiden skal lave nye boringer for at kunne fastholde produktionen.Rapporten (28 MB) kan findes på linket her:http://www.postcarbon.org/blog-post/1550091-telling-the-real-fracking-storyHvis det viser sig, at mængderne af skifergas er overdrevet, og atindvindingen derfor vil foregå over en relativ kort årrække (fx 10-15 år), oghvis selve indvindingen af skifergas er meget mere omkostningstung pga.de mange flere boringer (ift. almindelig naturgas), og hvis staten skalbekoste ganske store investeringer i infrastruktur, så er det væsentligeargumenter IMOD skifergas.
  • 31. http://shalebubble.org/drill-baby-drill/
  • 32. Eksempler fra USA påoverflade reservoir med deponering af fraktueringsvæske 39
  • 33. Video & TV om SkifergasYoutube kanalen ”Qtube” (Dansk) er gået helhjertet ind i kampen modfracking og boringer efter skifergas. Herunder horisontal boring oghydraulisk (Slickwater) frakturering til udvinding af skifergas.http://www.youtube.com/user/Jandaman1977Video med ”3D animering” af Skifergashttp://www.youtube.com/watch?v=fFUxq9UolN4Facebook side ”Nej Tak til Fracking”http://www.facebook.com/#!/groups/FrackingDK/Møde i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget om Skifergas 29. Marts 2012http://www.youtube.com/watch?v=-yqGufM5Z38DR1-udsendelse: ”Jysk gas eventyr truer drikkevandet”.http://www.youtube.com/watch?v=i9CvlP1p7uk

×