V. cand.mag. Rikke Gottfredsen, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet

1. StuDIY – IÆK
3. Lynoplæg - Akademisk
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
argumentation
• Toulmins argumentationsmodel
• Hele opgaven som ét argument
Dagens slides kan downloades fra:
http://bit.ly/StuDIY3

2. StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:
• Toulmins argumentmodel
• Argumentet som den røde tråd i hele opgaven
• Argumentet i det enkelte afsnit
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:
• Genrekrav til akademiske opgaver
• At skelne mellem teksttyper
• Krav til teksten
• Metakommunikation
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:
• Hele opgaven i én problemformulering
• Kom tættere på din problemformulering
• Din helt færdige problemformulering
• Opgavens konklusion
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - analyse handler bl.a. om:
• Anaysens enkeltdele
• Fortolkning i analysen
• Diskussion
• Analysestrategi
• Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:
• Applformer
• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog
• Fremførelse og manuskripthåndtering
Underviser: Helle Hvass
StuDIY - synopsis handler bl.a. om:
• Pentagon-modellen
• Mundtlig eksamen med synopsis
• Synopsens disposition
Underviser: Rikke Gottfredsen
Datoer, lokaler, til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIY
Study + Do It Yourself

3. - Akademisk argumentation
Hold fokus på det akademiske argument

4. - Typiske argumentationsproblemer
• Mangel på overordnet påstand
• Udokumenterede påstande
• Belæg hentet forkerte steder
• Metoden ekspliciteres ikke
• Mangel på kritisk stillingtagen til andres argumentation

5. - Toulmins argumentmodel
Problemformulering: ’Hvordan fungerer børns sociale fællesskaber
i forbindelse med computerspil?’
(Toulmin, Stephen E. (2003[1958]): The Uses of Argument )

6. - Påstand

7. - Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL

8. - Belæg

9. - Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)

10. - Hjemmel

11. - Grundmodellen
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Hjemmel
Den generelle forforståelse der
ligger til grund for at belægget
må godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI

12. - Gendrivelse

13. - Den udvidede model
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
• DER DELTAGER KUN
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
• JOHNSON KRITISERES
AF SMITH (2004), DAHLIN
OG JENSEN (2006)
Hjemmel
Den generelle forforståelse der
ligger til grund for at belægget
må godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI

14. - Rygdækning

15. - Den udvidede model
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
• DER DELTAGER KUN
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
• JOHNSON KRITISERES
AF SMITH (2004), DAHLIN
OG JENSEN (2006)
Hjemmel
Den generelle forforståelse der
ligger til grund for at belægget
må godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
Rygdækning
Dokumentation der understøtter hjemmel og belæg:
• FELTSTUDIET ER VURDERET
REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE
• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)

16. - Styrkemarkør

17. - Den udvidede model
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
• BØRN HAR
SOCIALE
FÆLLESSKABE
R, SOM
FUNGERER
[styrkemarkør]
NÅR DE
SPILLER
COMPUTERSPIL
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
• OBSERVATIONER AF 3
DRENGE
• JOHNSONS FORSKNING
(2003)
Styrkemarkør
Styrken af påstanden:
• I HØJ GRAD
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
• DER DELTAGER KUN
TRE DRENGE I
FELTSTUDIET
• JOHNSON KRITISERES
AF SMITH (2004), DAHLIN
OG JENSEN (2006)
Hjemmel
Den generelle forforståelse der
ligger til grund for at belægget
må godtages:
• OMHYGGELIGT UDFØRTE
FELTSTUDIER
• ANERKENDT TEORI
Rygdækning
Dokumentation der understøtter hjemmel og belæg:
• FELTSTUDIET ER VURDERET
REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE
• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)

18. - Anvendt som skitse til resumé
I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE
FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER
COMPUTERSPIL.
Denne påstand underbygges ved hjælp af OMHYGGELIGT
UDFØRTE FELTSTUDIER,
nemlig OBSERVATIONER AF 3 DRENGE
og den
ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING fra 2003
argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’.
På trods af feltstudiets
størrelse – DER DELTAGER nemlig KUN TRE DRENGE I FELTSTUDIET –
ER
FELTSTUDIET VURDERET REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I
EN SENERE UNDERSØGELSE,
ligesom den kritik SMITH (2004), DAHLIN OG
JENSEN (2006) fremfører mod Johnsons teori,
senere er modbevist af HANSEN
(2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010).

19. - Anvendt i opgaven
Overordnet optræder argumentet i dispositionen:
• Indledning
Påstand foregribes som hypotese eller problemformulering
• Metode- og teoriafsnit
Hjemmel
• Undersøgelsesafsnit (analyse)
Belæg
• Diskussionsafsnit
Belæg, Gendrivelse og Rygdækning
• Konklusion
Påstand med Styrkemarkør

20. - Her fortsætter I på jeres
instruktorhold...

21. - DIY – Akademisk argumentation
• Se de fire film (link på næste slide) (10 min)
• Udfyld – så godt du kan – Toulmins argumentationsmodel på næste
slide (10 min)
• Begynd fx med påstanden. Vær ikke bange for, som udgangspunkt i din egen
arbejdsproces, at være meget kortfattet og tydelig. Når du skriver selve opgavens
konklusion udfoldes påstanden omhyggeligt.
• Et punkt, der ofte giver problemer er ’hjemmelen’ – tænk på det som de
videnskabelige metoder du anvender og det, at dine belæg og kilder er valide
• Præsenter 2 og 2 jeres argumenter for hinanden – 2 min til hvert
argument, 2 minutter til løsningsforslag, hvor der kan være
problemer (ialt 10 min)
• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan
vil du undersøge dem. Hvordan kan du anvende modellen i din
opgave?

22. - Akademisk Argumentation
http://www.youtube.com/playlist?list=PLzvaEQt1gS5jzhdIcza5Aik1ga8dtD-4P

23. - Argumentmodel DIY
Påstand
Det standpunkt du
argumenterer for:
Belæg
Den specifikke grund til at dit
standpunkt bør godtages:
Styrkemarkør
Styrken af påstanden:
Gendrivelse
De forbehold man kan anføre
mod hjemlens generelle
gyldighed:
Hjemmel
Den generelle forforståelse der
ligger til grund for at belægget
må godtages:
Rygdækning
Dokumentation der understøtter hjemmel og belæg:

24. - Argumentation på
http://studiemetro.au.dk/

25. - Læs, se og hør mere om
akademisk argumentation
• Gottfredsen, Rikke: Akademisk argumentation (2012). Youtube-film med
udgangspunkt i Toulmins argumentmodel. Den sidste film viser hvordan argumentet
anvendes som skitse for opgavens
resuméhttp://www.youtube.com/playlist?list=PLzvaEQt1gS5jzhdIcza5Aik1ga8dtD-4P
• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i
akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag
Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.31 om den akademisk opgave som et
argument.
• Hegelund, Signe (2000): Akademisk argumentation. 4. udgave. Frederiksberg:
Forlaget Samfundslitteratur. Godt grundhæfte hvor anvendelsen af akademisk
argumentation demonstreres kort og godt.
• Jørgensen, Charlotte og Merete Onsberg (1999): Praktisk argumentation. Nyt
Teknisk Forlag, Kbh V. Hvis du vil have en dybere udfoldning af de retoriske
muligheder argumentation i forskellige situationer. Hertil mange gode niveau-delte
øvelsesopgaver og kommenterede eksempler.