• Like

Loading…

Flash Player 9 (or above) is needed to view presentations.
We have detected that you do not have it on your computer. To install it, go here.

Uploaded on

Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan …

Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed.
Undersøgelsen danner baggrund
for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010.

Rapporten er opdelt i 2 dele:
I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der
beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier.

1 DEL
Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den
påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved
brug af megatrend.

Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende
hovedafsnit:
• • • • •
Sektoranalyse
Transport
Byggeri
Elektricitetsproduktion
Fornybar energi

2 DEL
I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter, energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind I beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet.

Analysen
Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser, der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket.

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
4,476
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0

Actions

Shares
Downloads
12
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. 2040 : Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion En analyse af den fremtidige energisituation Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning
  • 2. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 2040 : Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion En analyse af den fremtidige energisituation 79
  • 3. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning      About CIFS    The Copenhagen Institute for Futures Studies is a private, non‐profit research & innovation centre, settled  in Copenhagen, Denmark with more than 35 years of experience in supporting enterprises and  administration bodies in their research, strategic planning, and innovation needs.     CIFS was founded in 1970 by Professor Thorkil Kristensen, former Secretary‐General of the OECD. It was set  up in co‐operation with a number of visionary organizations wanting to qualify their basis for making  strategic decisions through futures studies.    Since its foundation, CIFS has been an independent membership organisation and it now has approximately  85 membership companies and organisations. Among its members are multinational companies such as  Statoil, Nokia and IKEA as well as public institutions such as Malmoe City and the Ministry of Economic &  Business Affairs Denmark.     CIFS contributes with knowledge, inspiration and supports decision‐making. We identify and analyze trends  that influence the future nationally and internationally. Through research, analyses, seminars,  presentations, reports, and newsletters, we give advice on possible futures.    The work of the Institute is interdisciplinary. The staff represents various fields of academic and  professional backgrounds such as economics, political science, ethnography, psychology, physics, and  sociology.     The Copenhagen Institute for Futures Studies is member of a number of global networks and regularly  participates in conferences and round tables. These exchanges of new ideas and visions provide the  Institute with a global perspective and a strong basis for multinational projects.     CIFS is Danish Partner of the Euroconstruct network (a network of 19 European research institutes that  provides analysis and forecasts of construction in 19 West and Central Eastern European countries) and  principal partner of the ISN (International Relations and Security Network), the world’s foremost open  access information service for international relations and security professionals, founded by the Swiss  government, in order to manage and share specialized information for the international relations and  security community.    Visit CIFS at www.cifs.dk/en.    2  
  • 4. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Indholdsfortegnelse      ABOUT CIFS ..................................................................................................................................................... 2 FORKORTELSER .................................................................................................................................................. 6 EXECUTIVE SUMMARY  ........................................................................................................................................ 4 . INDLEDNING ..................................................................................................................................................... 7 METODE .......................................................................................................................................................... 8 ANALYSE ............................................................................................................................................... 9 NORGE: KORT HISTORISK GENNEMGANG ............................................................................................................... 9 NORGES FREMTIDIGE UDFORDRINGER ................................................................................................................. 11 Globalisering ........................................................................................................................................... 12 Befolkningsudvikling ............................................................................................................................... 13 Urbanisering ........................................................................................................................................... 15 Klima‐ og ressourcer ............................................................................................................................... 15 Velstandsstigning .................................................................................................................................... 16 Vidensamfund ......................................................................................................................................... 18 ENERGI UNDER FORANDRING ............................................................................................................................. 20 Olie og Gas .............................................................................................................................................. 23 SEKTORER ....................................................................................................................................................... 27 Transport................................................................................................................................................. 27 Bolig og byggeri ...................................................................................................................................... 32 Elektricitetsproduktion ............................................................................................................................ 37 FORNYBAR ENERGI OG ATOMRAFT ...................................................................................................................... 42 Biobrændsel ............................................................................................................................................ 42 Vind ......................................................................................................................................................... 44 Sol............................................................................................................................................................ 45 Geotermi ................................................................................................................................................. 46 Atomkraft ................................................................................................................................................ 46 FIRE SCENARIER FOR 2040 ............................................................................................................ 49 SCENARIE 1. VERDEN SOM NU – (ET SCENARIE SET FRA 2040) ................................................................................ 53 SCENARIE 2. RIGELIG MED ENERGI ( ET SCENARIE SET FRA 2040) ............................................................................. 59 SCENARIE 3. OMVÆLTNING ( ET SCENARIE SET FRA 2040) ...................................................................................... 65 SCENARIE 4. KLIMAAFTALE (ET SCENARIE SET FRA 2040) ....................................................................................... 69 BILAG ...................................................................................................................................................... 74 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 74 Yderligere information om projektet og rapporten ................................................................................ 76      3
  • 5. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Executive summary    Commissioner: The Norwegian Oil Industry Association (OLF)    Study Research: An analysis of how the future of energy demand and production will change in the next 30  years and affect the  Norwegian petroleum industry and society at large.     Presentation forum: OLFs annual Conference on 21st of October 2010.    Key findings:   The Norwegian economy is closely tied to oils and gas, with 27% of state revenue coming from the oil  sector and the petroleum industry responsible for 22% of GDP in 2010. Norway, unlike many resource‐ endowed countries, has not been subject to the NRC1. Rather, the management of Norway’s oil resources,  through financial discipline and a central wage‐setting structure, has been exemplary. Still Norway is not  immune to a future economic setback.     Norway’s challenges include an ageing population, increasing pressure for regulatory reform aimed at  improving efficiency of the public sector (currently one of the largest in Europe), and a weakening of the  effectiveness of mainland economy. Norway’s investment to transform into a knowledge society has been  low compared to the rest of the Scandinavian countries. Norway’s investment into R&D (% of BNP) is equal  to that of the Czech Republic, and on average half that of it Scandinavian neighbors.     The Norwegian economy is to some extent being hindered by the slow pace of reforms to the pensions  system. Norway’s outer regions are on a trajectory of increasing support and becoming non‐competitive in  industries like agriculture.    Energy development   Significant uncertainty exists as to the long‐term structure of the energy industry and the rate at which  energy technologies will penetrate the market.     Climate change is a key driver changing the world energy scene. Non‐OECD countries will see the greatest  increase in energy consumption with a rise in demand of 90% towards 2050; therefore regulatory actions  are needed on a global scale.    Electricity generation  Electricity generation accounts for 32% of total world consumption of fossil fuels, and for 41% of global  energy‐related emissions. From 1990 to 2007, global electricity production grew by 67%. Coal is the largest  contributor to growth in electricity production worldwide and is a primary target area for regulation to  reduce CO2.    Towards 2040, coal for electricity generation will increasingly be substituted for nuclear power, gas and  renewable energies.     Transportation  The Chinese car market overtook the U.S. in the number of vehicle sales in 2009. The increase in oil  consumption and CO2 emissions as a result is dramatic. Coal to liquid is cheaper compared with traditional  gasoline, but 230% more CO2 intensive. Therefore, natural gas is a very attractive option because it is the  only fuel that can compete with coal to liquid in the short‐term. It is likely that we will see a substantial shift                                                               1  NRC= Natural Resource Curse  4  
  • 6. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  to alternative fuels as of 2040, foremost among these electric vehicles.     Building and housing  Building and housing is an area where there is significant potential for energy savings at negative  abatement cost. Solar energy in various forms will be an important step towards increasing the amount of  0‐energy housings. If intelligent energy systems are expanded in Europe, buildings with net surplus energy  production will come online. This will affect energy consumption for houses and the need for gas  particularly in OECD countries. Among the many technologies to reduce CO2 insulation (low tech.) will have  the greatest effect.    Oil and gas  Natural Gas: Gas is both in electricity generation and as a substitute for coal to liquid a green alternative as  we advance towards a further greening of society, especially in non OECD countries. Gas, in many cases, is  the best practical substitute for coal both in electricity generation and in transport.  Shale gas and other non‐conventional sources can have potential major impact on gas prices in the future.      Oil: most of the oil used in the world is used in the transport sector. Any major changes to this sector will  consequently have a large impact on oil demand. With further investment in oil discovery and EOR oil could  be in ample supply, however prices will increase, thereby strengthening the demand for renewable energy  sources and their competitiveness.     Renewable energy  There  is  great  uncertainty  regarding  the  prices  of  renewable  energy  in  2040,  but  the  most  efficient  renewable  energy  sources  are  expected  to  be  lower  than  coal  and  gas.  With  regulations  in  force  and  mandatory  CCS,  CCS  gas  and  CCS  coal  will  be  more  expensive  than  many  types  of  renewable  energy  sources.        5
  • 7. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Forkortelser    BRIK   Brasilien, Rusland, Indien, Kina  CSP  Concentrated solar power  CIFS  Copenhagen Institute for Futures Studies   EIA  Energy Information Administration  EOR  Enhanced oil recovery  EU‐ETS  European Union Emission Trading Scheme   EV  Electric Vehicle  ETP  Energy Technology Perspectives (IEA)  F&U  Forskning og udvikling  GDP  Gross Domestic Product   ICE  Internal combustion engine  IMF  International Monetary Fund   IPCC  Intergovernmental Panel on Climate Change  MENA  Middle East & North Africa  NON‐OECD  Alle lande udenfor OECD (se nedenfor)  OECD  Organization for Economic Co‐operation and Development  OLF  The Norwegian Oil Industry Association  OPEC  Organization of the Petroleum Exporting Countries  PV  Photovoltaic  UN  United Nations     6  
  • 8. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Indledning  Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige  energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse  ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed. Undersøgelsen danner baggrund  for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010.    Rapporten er opdelt i 2 dele:     I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der  beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier.     1 DEL  Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den  påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved  brug af megatrend.    Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende  hovedafsnit:    • Sektoranalyse  • Transport   • Byggeri  • Elektricitetsproduktion  • Fornybar energi  2 DEL  I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter,  energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser  tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind i  beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke  alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere  udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet.  Analysen  Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser,  der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation  scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket.      7
  • 9. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Metode    CIFS’ scenariemetode – den dialogbaserede scenarieproces   Grundprincippet i metoden er at udvikle et antal mulige scenarier for fremtidens omverden, det vil sige  billeder af hvordan samfundet kan udvikle sig på længere sigt omkring den organisation, som scenarierne  udvikles for. Detaljerne afhænger af den problemstilling og de beslutninger, processen skal bidrage til at  støtte. Denne korte beskrivelse udelader en række variationsmuligheder.    For at stimulere nye indsigter skal scenarierne være væsentligt forskellige fra nutiden og fra hinanden.  Samtidig skal de være så troværdige at de tages alvorligt i en videre analyse og idégenereringsproces.     CIFS arbejder typisk med fire markant forskellige scenarier. Dette antal tillader at man anvender hvert  scenarie som udgangspunkt for en videre analyse. Man kan selvfølgeligt udvikle langt flere scenarier, men  det koster flere ressourcer i anvendelsen og marginalnytten aftager stærkt.    Scenarierne udvikles i en dialogbaseret proces, hvor man kombinerer viden om metoden, viden om  eksisterende langsigtede tendenser og udviklingsmuligheder og viden om sektorspecifikke forhold.    I praksis starter man med at se på ”det relativt sikre”, det vil sige kendte tendenser, langsigtede  megatrends, planlagte ændringer og strukturelle forhold i samfundet. Man udbygger med analyser og  vurderinger af det usikre; alle vurderinger bliver mindre sikre når man går længere frem i tiden.     Dernæst vurderer man betydningen af de forskellige usikkerheder i forhold til den problemstilling, der skal  analyseres (fx fremtidig strategi for organisationen) og fokuserer på de vigtigste.    Denne proces, med afklaring af hvad der er relativt sikre tendenser i omverdenen og hvor der er store  usikkerheder med væsentlig betydning danner fundament for at beskrive et antal scenarier for fremtidens  omverden.     Det relativt sikre (konsekvenser af megatrends og lignende) indgår i alle scenarierne. De vigtigste  usikkerheder giver til gengæld forskellene mellem scenarierne: Hvis usikkerhed ”A” udvikler sig sådan og  usikkerhed ”B” udvikler sig sådan, så vil verden være præget af megatrends plus dette udfald af  usikkerhederne.     Beskrivelsen af det enkelte scenarie er til dels en kunstart: Det kan ikke beregnes, man må arbejde kreativt  og forestille sig hvordan verden kan blive, givet disse forhold. I nogle sammenhænge arbejder man med  fortsat mere detaljerede beskrivelser i scenarierne – for eksempel: 1) Overordnet verdensbeskrivelse, 2)  Målgruppens liv og ønsker, 3) Det strategiske miljø for vort felt.   Efterfølgende vurderer man hvordan alternative strategier for ens egen organisation (eller ens eget land)  kan spille sammen med de alternative scenarier for fremtidens omverden. Hvilke trusler og hvilke  muligheder er særligt relevante for os hvis verden udvikler sig som i scenarie X? Og hvordan i scenarie Y?  Og siden, hvilken strategi vil fungere godt i alle de betragtede scenarier? 8  
  • 10. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Analyse   Norge: Kort historisk gennemgang  Norsk BNP/cap er Baggrunden for Norges nuværende velstandsniveau er i høj grad produktionen af olie og  næsten det  gas på norsk kontinentalsokkel. Det første enorme oliefund i 1969 ved Ekofisk i Nordsøen  dobbelte af EU  blev et historisk vendepunkt for norsk samfundsudvikling. På én generation gik Norge fra  gennemsnit  en placering i den fattige halvdel af OECD, til på rekordtid at blive et af verdens rigeste  lande med et BNP per capita, der ligger 84% over EU‐gennemsnittet. I dag er Norge den  femtestørste olieeksportør på verdensplan og verdens andenstørste gas eksportør, kun  overgået af Ruslands Gazprom. Hvor de primære eksportbrancher tidligere var skovbrug,  fiskeri og skibsfart, udgør olie og gas i dag 22% af Norges samlede BNP.2 I 2009  eksporterede Norge 2,13 millioner tønder olie om dagen og totalt 99,4 milliarder  kubikmeter gas3.       Norsk BNP vækst  Den store eksport af olie og gas sikrer Norge betragtelige overskud på statsbudgettet og  pga. olien  betalingsbalancen og har bidraget betydeligt til udviklingen af velfærden. Olien har  yderligere givet anledning til en markant opblomstring i beskæftigelsen såvel som i  teknologisk udvikling og fremkomsten af nye erhvervssektorer. Olieindtægterne har  betydet en stærk vækst i den offentlige økonomi og har givet Norge muligheden for på  samme tid at styrke velfærden betragteligt og beskytte de traditionelle erhverv.     BNP per Capita,  målt i PPP (købekrafts‐justeret): I$ i 2010 priser 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 0 4 8 2 6 0 4 8 2 6 0 4 8 2 6 5 5 5 6 6 7 7 7 8 8 9 9 9 0 0 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 20 20 DK FI NO SV                  Kilde: Penn World Tables      Men Norges økonomi er på grund af olien også blevet mere sårbar. Da størstedelen af  norsk eksport er baseret på naturressourcer, er Norges økonomi meget afhængig af  råvarepriserne på verdensmarkedet, hvilke kan give store udsving. Således er 30% af den  norske værditilvækst siden midt‐1960erne foregået i sektorer, der er udsat for  konkurrence på verdensmarkedet4. Men denne udvikling skyldes ikke olien alene. Mens  nabolandet Sverige eksempelvis har satset på produktion af teknologi, er størstedelen af  Norges fastlandsøkonomi endnu drevet af naturressourcer som metaller og fisk.        I 1990 stiftede man ’Statens Petroleumsfond’, nu ’Statens Pensjonsfond utland’, for at  sikre at statens olieformue omdannedes til en mere langtidssikret finansiel formue. For at                                                               2  CIFS MR Scandinavian way 2006   3  http://www.bestgrowthstock.com/stock‐market‐news/2010/07/29/factbox‐norways‐oil‐vs‐environment‐battles/  4  http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=75493    9
  • 11. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  undgå en overophedning af den nationale økonomi, er fondens midler placeret i  udenlandske aktiver. Fondens midler blev i 2008 opgjort til samlet 2,279 milliarder norske  kroner og anslås at nå 2,966 mia. kroner i 2010. Dertil kommer, at Fonden ejer ca. 1,25%  af det samlede antal børsnoterede aktier i Europa. I 2001, mens olieindtægterne til den  norske stat var på sit højeste, indførtes den såkaldte ’handlingsregel’, der betyder, at  statens forbrug af olieindtægterne på årsbasis ikke må overstige det forventede realafkast  af kapitalen, fastlagt til 4%5. Det betyder i bund og grund, at så længe der er (statslig)  indtægt ved olieproduktion i Norge vil fondens midler øges.    Distrikts‐Norge  Olieindtægterne spiller dog stadig en stor rolle i de offentlige budgetter og bidrager til at  betalt af olien  den norske stat kan gøre brug af store bloktilskud og subsidieringsordninger til sektorer,  der ellers ikke ville kunne bibeholdes i samme grad. Mens man i nabolandene Sverige og  Danmark gradvist har måttet omlægge produktionen i eksempelvis landbruget for at være  mere konkurrencedygtige, har Norge ved brug af store subsidier til landbruget og  fiskerisektoren kunnet undgå omlægninger eller nedskæringer. Det betyder, at Norge i dag  har en landbrugs‐ og fiskerisektor, der hverken er særlig konkurrencedygtig eller rentabel  og som primært holdes i live af subsidier finansieret af olie‐ og gaseksport.      Distrikts‐Norge  Videre har man i Norge gennem de seneste årtier oplevet en stærk urbanisering, hvor folk  affolkes  forlader landområderne, særligt de svært tilgængelige regioner i Nordnorge, og flytter  mod byerne – i særdeleshed Oslo. En af forklaringerne på den stigende urbanisering  tillægges de strukturelle forandringer, der er foregået i de norske erhvervssektorer, hvor  flere og flere nordmænd i dag er beskæftiget i den offentlige sektor frem for som tidligere,  i de primære industrielle erhverv, som fx landbrug.    Norge bedre  Men omfordeling og store subsidieordninger til trods, viser Norge positive takter i forhold  rustet imod  til økonomi og konkurrenceevne. I 2002 havde Norge den højeste produktivitet i OECD6 og  kriser  i det seneste årti har Norge haft en imponerende høj vækst. Som alle øvrige økonomier  blev Norge ramt af den finansielle krise i 2008, men var dog til sammenligning bedre rustet  til at klare sig igennem og genetablere balance i økonomien.      Upopulære  Flere økonomer mener, at Norge selv uden olien ville have en fornuftig økonomi og et højt  politiske  velstandsniveau – meget på linje med sine nabolande.7 Dog er der nogle enkelte områder,  beslutninger  hvor Norge viser tegn på den såkaldte ’hollandske syge’, der refererer til en stor, uventet  udskydes som  og midlertidig indtægtskilde, som kan friste til at leve over evne, frem for at investere i  konsekvens af  fremtiden. Eksempelvis er eksportraterne for produkter, der ikke omhandler olie eller  det norske  naturressourcer næsten stagneret, og Norge har ikke, som sine nabolande, en stærk  overskud  branche inden for teknologiprodukter. Endelig har Norge i langt mindre grad end sine  nabolande investeret i forskning og research,8 også inden for de områder, der på sigt skal  understøtte olie‐ og gasindustrien. De samme tendenser gør sig gældende i den offentlige  sektor, hvor upopulære politiske beslutninger har kunnet udskydes som følge af det  offentlige overskud. Mens man i næsten alle vestlige lande har måttet erkende, at  nedskæringer, effektiviseringer og reformer er blevet en nødvendighed, har man i Norge  ikke taget hul på presserende reformer af eksempelvis sundheds‐ og uddannelses‐                                                              5  http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaNorge    6  http://www.business.dk/diverse/norsk‐oekonomi‐gaar‐som‐smurt‐ogsaa‐uden‐olien  7  http://www.voxeu.org/index.php?q=node/1199  8  http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/themes  10    
  • 12. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  systemet.9    Norges fremtidige udfordringer      Megatrends er  Der en række af brede langtrækkende trends kaldet Megatrends, som vil have  drivkræfter for  en påvirkning på, hvordan verden i bred forstand og Norge vil se ud i fremtiden.  udvikling  Disse trends og deres konsekvenser for Norge vil blive gennemgået i dette  afsnit. Megatrends hjælper med at strukturere vores viden om de mest  sandsynlige forandringer I fremtiden. Fremtidsforskere er af den opfattelse, at  fremtiden ikke kan forudsiges. Der er for mange usikkerheder, og deres relation  er for kompleks. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan sige noget om  fremtiden. Der er mange udviklinger, som har påvirket den verden, der omgiver  os i dag, som vi med stor sandsynlighed kan sige, stadig vil påvirke vores  fremtid om 30 år.         Denne rapport vil indledningsvis benytte disse megatrends til at skitsere nogle  af de udfordringer, som Norge sandsynligvis vil være vidne til, i årene der  kommer. Disse vil sammen med analysen af energisystemets øvrige udvikling  blive anvendt som baggrund for scenarierne.             Megatrends     1. Globalisering   2. Befolkningsudvikling   3. Urbanisering   4. Klima, miljø og ressourcer   5. Velstandsudvikling   6. Vidensamfund     Kilde: Strategic Futures Studies (CIFS, 2008).                 Norge har frem mod 2040 en række udfordringer, hvoraf nogle er globale og dermed  fælles for alle lande i verden, andre er regionale og dermed nogle som man har fælles  med andre rige vestlige lande, og andre igen er specifikke for Norge.     Disse udfordringer kan henføres til en række megatrends, der er overordnede  drivkræfter for forandring, som gælder over længere tid og påvirker alle sektorer.                                                                        9  http://www.oecdobserver.org/news/categoryfront.php/id/1095/Norway.html      11
  • 13. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning          Globalisering        Globaliseringen rammer i følge sagens natur det meste af kloden. For nogle er det en  mulighed (bl.a. lavtlønslande) og for andre måske en trussel (typisk højtlønslande).  Norge har ikke en stor industrisektor, som rammes af konkurrence fra lavtlønslande, og  landbrug og fiskeri er i et vist omfang beskyttet mod globalisering/internationalisering  ved at stå uden for EU.       I BRIK landene er  Globaliseringen præges ikke mindst af den kraftige vækst i de nye vækstøkonomier,  væksten 3 gange  herunder BRIK‐landene10, hvor vækstraterne er 6‐8% mod 1,5‐2,5% i den vestlige  så høj som i  verden. Væksten i disse lande er meget ressourcekrævende i denne industrialiserings‐ Vesten  fase og udgør derfor et stort opadgående pres både på priser og CO2‐udledning.  Løsninger på disse områder bliver derfor stadigt mere efterspurgte.   Væksten i disse lande betyder også en stigende efterspørgsel efter fødevarer, herunder  også fiskeprodukter, samt transportløsninger. Den nye stærkt voksende middelklasse  efterspørger i stigende omfang livsstilsprodukter og oplevelser, herunder turisme, som  ikke mindst Europa er leveringsdygtig i som følge af en mangfoldig natur og kultur.        Globaliseringen betyder også, at økonomien på den ene side præges af stadigt færre,  meget store norske virksomheder med globalt virke (flere ansatte i udlandet end i  Norge) og på den anden side af, at flere mindre og mellemstore norske virksomheder  bliver filialer af udenlandske multinationale virksomheder.        Meget tyder på, at EU er ved at have nået en øvre grænse med hensyn til medlemmer.  Nabolande som Tyrkiet, Ukraine, Rusland, Schweiz og Norge vil formentligt blive knyttet  tættere gennem associeringsaftaler, som indebærer frihandel og øget samarbejde om  miljø og terrorbekæmpelse m.v. Det er også sandsynligt at medlemstallet stiger, ved at  nuværende nationer brydes op i flere. Sådanne tendenser ses tydeligst i Belgien,  Spanien, England og Italien.     EU samarbejdet sker i bølger. Ligesom i begyndelsen af 1980erne, hvor man talte om  ”Eurosclerosis” har EU de seneste år været i en form for krise på grund af manglende  opslutning til unionstraktaten, uenighed om fortsat udvidelse og problemer med at  rumme den stadigt større forskellighed landene imellem med hensyn til konkurrence‐ evne m.v., særligt inden for Euroen, hvor finanskrisen har skærpet problemerne og  modsætningerne. Sandsynligheden for, at Euroen eller Eurosamarbejdet falder fra  hinanden eller svækkes voldsomt, er dog ikke særligt stor. Krisen og de øvrige  udfordringer som klima, aldring, globalisering og migration m.v. gør det sværere, men  samtidig også mere nødvendigt at arbejde sammen og støtte hinanden. Således søger  Island om medlemskab af EU og Estland om medlemskab af Euroen.    Finanskrisen kan muligvis være den faktor, der fremtvinder et nyt spring fremad i EU‐ samarbejdet, ligesom det skete fra midten af 1980erne og frem med etableringen af  Det Indre Marked, udvidelser fra 10 til 27 medlemmer og indførslen af Euroen. Denne  gang handler det om at etablere noget, der ligner en europæisk regering, i hvert fald på  det økonomiske område. Den store pakke på 750 mia. Euro til imødegåelse af                                                               10  Brasilien, Rusland, Indien og Kina  12    
  • 14. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  fremtidige gældskriser i medlemsstaterne, foranlediget af gældskrisen i Grækenland,  betyder, at den økonomiske disciplin i EU‐landene skal styrkes, for at undgå ”moral  hazard”. Det kræver overvågning af sanktionsmuligheder fra centralt EU hold.    I Europe2020, EU‐kommissionens strategioplæg til at tackle de mange strukturelle  udfordringer, som finanskrisen har eksponeret, opregnes der 3 prioriterede temaer, 1)  Smart vækst (innovation og viden), 2) Bæredygtig vækst (klima, ressourcer og  konkurrenceevne) og 3) Inkluderende vækst (indsats mod arbejdsløshed og fattigdom).  Der opregnes 5 hovedmål og 7 flagskibs initiativer til at må disse mål. Det er EUs hensigt  både at følge tæt op på den finanspolitiske genopretning og på de enkelte landes bidrag  til de strukturelle reformer. Der planlægges også en relancering af Det Indre Marked, nu  med fokus på serviceydelser, digitalisering og konkurrencekraft overfor de nye vækst‐ økonomier, temaer, som ikke spillede så stor en rolle i 1985, da det Indre Marked  oprindeligt blev lanceret.          Befolkningsudvikling      OECD population  Befolkningsstagnation og aldring har Norge til fælles med store dele af den øvrige  er aldrende   verden. Det er mere et spørgsmål om tid, hvornår ”bølgen” rammer de enkelte lande. I  Japan er det allerede sket. I disse år sker det i Rusland og en række østeuropæiske  lande. I de næste 20 år rammer denne udvikling en række vestlige lande, først Tyskland,  siden Norden og endelig USA. Om 20‐30 år vil aldringen begynde at kunne mærkes i  lande i Asien og Latinamerika, først i Kina som følge af etbarnspolitikken. I lande med  vedvarende økonomisk vækst og urbanisering falder fødselstallet hurtigt, og leve‐ alderen stiger markant som følge bedre sundhed.        I første omgang (2010‐2020) betyder aldringen i Skandinavien flere ”unge ældre”, og  dermed stigende afgang fra arbejdsstyrken, lavere skatteindtægter og flere indkomst‐ overførsler. I anden omgang (2020‐2035) betyder aldringen flere ældre med behov for  ældreservice, sundhedsydelser og pleje. Faldende fødselstal betyder i første omgang  (1975‐1995) faldende udgifter til børneomsorg og uddannelse, men efter 20‐30 år også  faldende tilgang til arbejdsstyrken (2000‐2020)     Norge og de øvrige nordiske lande er relativt mindre ramt af aldring og faldende  fødselstal end mange andre lande i Øst‐ og Vesteuropa som følge af gode vilkår for  børnefamilier og indvandring.                13
  • 15. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Antal børn&unge (0‐24) og ældre (65+) personer  pr. 100 personer mellem 25 og 64 år 120 100 80 60 40 20 0 2010 2020 2030 2040 Børn & unge kvote Ældrekvote Forsørgerkvote Kilde: Statistisk Sentralbyrå, middel       Selvom fødselstallet falder, vil befolkningsantallet fortsætte med at stige i en periode,  fordi der dør færre som følge af øget levealder, og fordi det er små årgange, som dør.  Senere begynder dødstallet imidlertid at overhale fødselstallet, og befolkningen stagnerer.       Gennemsnitlig fratrædelsesalder fra arbejdsmarked       (2008 eller seneste år)                                         Kilde: Eurostat   Norge hører til  Stagnerende befolkningsudvikling øger behovet for tiltag, der kan øge arbejdsstyrken.  landene med  Vigtigst er en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Norge hører til de  senest  lande med senest tilbagetrækning. Gennemsnitsalderen for fratrædelse er 64 år i  tilbagetrækning  Norge, kun overgået af Irland og Island.    14    
  • 16. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Også bestræbelser på at undgå udstødelse eller marginalisering fra arbejdsmarkedet  som følge af fysiske, psykiske, sociale eller kompetencemæssige handicaps er vigtige.        Det samme gælder en immigrationspolitik, som er målrettet mod at tiltrække de typer  af arbejdskraft, som der særligt er mangel på, herunder især højtuddannede inden for  naturvidenskab og teknologi, samt folk til sundhedsvæsenet. Da den norske løn‐ struktur er mere sammenpresset end i mange andre lande, er det lettere at tiltrække  lavtuddannede til Norge end højtudannede.             Urbanisering        Urbaniseringen foregår ligeledes over hele verden, hurtigst i de nye vækstøkonomier,  hvor industri erstatter landbrug, men også i de rigeste lande, hvor viden‐ og  oplevelsesøkonomi trækker væksten.Kun større byområder har kritisk masse til at  tilbyde uddannelse, jobs og oplevelsesforbrug til en stadigt mere specialiseret  arbejdskraft og stadig mere individuelle forbrugere. Fremvæksten og understøttelsen  af (ofte specialiserede) kreative miljøer forudsætter også kritisk masse.      Globale talenter  På globalt plan tiltrækkes talenter og kreative af globale og kosmopolitiske storbyer  tiltrækkes af  (hotspots) og på nationalt plan ses en vækst i metropolen og i de større regionale byer.  storbyer  Norge er på grund af sin store geografiske udstrækning set i forhold til befolkningen  særlig stærkt påvirket heraf, og det er på længere sigt overvejende sandsynligt, at der i  Norge kun vil være plads til én erhvervs‐ og befolkningsmagnet (Stor‐Oslo) med  tilstrækkelig infrastruktur og kritisk masse til at understøtte erhverv inden for viden og  i et vist omfang også inden for oplevelse og til at tilfredsstille befolkningens  efterspørgsel efter jobs, uddannelse, sundhed, underholdning m.v. Såfremt der skal  opholdes vækstcentre i Nord, er det formentlig en forudsætning, at det understøttes af  andet end fiskeri og turisme, da sådanne aktiviteter er spredte og sæsonbetonede i  deres natur og derfor har svært ved at bære traditionel infrastruktur i form af  transport, uddannelse sundhed og services m.v.             Klima og ressourcer      Norge kan  Klimaforværring og ressource problematikkerne er både en mulighed og en trussel for  bibeholde gode  Norge. Generelt er nettoeffekten af temperaturstigningen som følge af klima‐ forhold til  forværring snarere positiv end negativ, når man ser på Norge. Man kan se frem til et  skisport  lidt mildere klima og begrænsede risici i forbindelse med oversvømmelser som følge af  havvandsstigningen, da der sker en parallel hævning af landmasser som følgevirkning  af sidste istid. Norge kan i større omfang end lande i Alperne mv. bibeholde gode  forhold for skisport. Samtidig bedres mulighederne for erhverv i de arktiske egne inden  for skibstransport (Nordøstpassagen), fiskeri, turisme og ressourceudvinding.    Klimaproblematikken har dog også potentiale til at ramme Norge som følge af  økonomiens store afhængighed af udvinding og salg af fossile brændstoffer, idet ca.  25% af BNP kan henføres til denne industri. Højere carbonskatter på globalt plan,  klimaaktivisme etc. kan skabe usikkerhed om fremtiden.        15
  • 17. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning      Der er i Norge et udbredt ønske om at benytte deres oliepenge på en måde, der ikke  kun styrker Norge for fremtidige generationer økonomisk, men også efterlader en  verden der i miljømæssig henseende er værd at overtage. Ønsket om at gøre Norge  CO2‐neutralt inden 2030 udtrykker dette.     Ting skal ses i  Den gennemsnitlige stigning i CO2‐udledning fra Norge har i perioden 2000‐2007 været  sammenhæng  positiv med ca. 0,5 mio. tons årlig. Det kan betragtes som beklageligt givet ønsket om  at reducere CO2‐udslip. Imidlertid skal dette ses i lyset af at Kinas vækst i CO2‐udslip i  samme periode var 442,85 mio. tons årligt.11      Norge er en lille  CO2 er et globalt problem, derfor er der risiko for, at man i Norge i for høj grad  brik i verden  fokuserer på at reducere CO2 i Norge, uden øje for at disse reduktioner er så  ubetydelige, at de i den store sammenhæng har meget begrænset betydning. Dertil  kommer, at petroleumsindustrien, som bidrager med et betydelig CO2‐udslip, kan blive  taget som gidsel i den offentlige debat. Her skal man imidlertid være opmærksom på,  at man på norsk sokkel har formået at reducere CO2‐udslip betydeligt og at en  reduktion af norsk gas eksport let kan få den modsatte effekt af, hvad der er tilsigtet.       Misforstået grøn  Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den russiske regerings strategi, at  politik kan  øge salget af gas til Europa. Den øgede gasmængde til eksport indebærer et fald i  fordoble norsk  produktionen til hjemmemarkedet, som forventes erstattet med kulkraft, der er  indirekte   dobbelt så CO2‐intensivt som gas.   CO2 ‐udslip      “The Russian government’s strategy to increase coal production and build more coal‐ fired plants will help reduce demand for natural gas, thus allowing for more natural gas  exports”12     Ved en reduktion på 1/3 af norsk gas eksport vil man i realiteten have forårsaget en  fordobling af Norges indirekte CO2‐udslip.      Hvis Norge skulle forfølge en politik med henblik på at reducere CO2, så må denne  reduktion gå hånd i hånd med et europæisk skift til mere grøn energi, ellers vil Norge  blot medvirke til at øge verdens CO2‐udslip. Det har paralleller til outsourcing af  industrielle produktions opgaver til Kina for at få et bedre CO2‐aftryk i Norge, uden  skelen til at Kinas CO2‐udslip per kWh er væsentlig højere end den vestlige.            Velstandsstigning      Norge ligger på   Norges høje velstandniveau rummer også risiko for overophedning som følge af  niendepladsen i  arbejdskraftmangel og prisbobler på aktier og fast ejendom. Det høje velstandsniveau  IMD’s World  mindsker alt andet lige også det økonomiske og politiske pres for at foretage struktur‐ Competitiveness  reformer, for at øge effektiviteten i den offentlige og private økonomi og for at skabe  Yearbook   nye og innovative virksomheder. Det medfører også et højt omkostningsniveau, som  kan belaste konkurrenceevnen, hvis økonomien ikke er innovativ og hele tiden fornyr  sig.                                                               11  Kilde: SSB/EIA IE0 2010  12  EIA: http://www.eia.doe.gov/cabs/Russia/Coal.html  16    
  • 18. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Ikke desto mindre er Norge på niendepladsen i IMD’s World Competitiveness Yearbook  Rankings for 2010. Norge er endda rykket op på denne liste i perioden 2002‐2010.    Norges plads i IMD’s World Competitiveness Yearbook år for år (1=max)  År  2002  2003  2004  2005  2006  2007  2008  2009  2010  Placering  14  15  17  15  12  13  11  11  9    Norges styrkepositioner er følgende:  Økonomisk  BNP pr. capita, bytteforhold i udenrigshandel,  præstation  betalingsbalance, langtidsarbejdsløshed   Offentlig  Sunde offentlige finanser, social sammenhængskraft, høje  effektivitet  credit‐rating og begrænset uformel økonomi  Erhvervseffektivitet  Inddragelse af medarbejderværdier, effektivt aktiemarked,  bæredygtighed og CSR er veludviklet i virksomheder  Infrastruktur  Human development index (økonomisk, socialt og  uddannelsesmæssigt, udbredelse af IT, el‐omkostninger for  industrien)     Et højt bytteforhold i udenrigshandelen peger på, at Norge i højere grad eksporterer  end importerer højværdiprodukter.     Norges svagheder er følgende    Økonomisk  Omkostningsniveau, direkte investering ind i Norge, lav vækst i  præstation  BNP  Offentlig  Skattetryk, offentlige subsidier   effektivitet  Erhvervseffektivitet  Lønniveau, arbejdstid, lederes internationale erfaringer,  fleksibilitet og omstillingsevne  Infrastruktur  Omkostninger ved IT og mobiltelefoni, naturvidenskab i  uddannelsessystemet,   Forsørgerbyrde (børn + ældre), kvalificerede ingeniører    Svaghederne er ikke mindst omkostningsniveau og skattetryk. Det er i vidt omfang en  indirekte følge af høj velstand og en aldrende befolkning og ikke specifikt for Norge,  men måske er velfærdsordningerne lidt mere veludviklede og effektiviteten i den  offentlige service lidt mindre end i sammenlignelige lande på grund af olieindtægterne.       Lav vækst i BNP er et forhold, som Norge har tilfælles med de fleste avancerede  økonomier, hvor befolkningen ikke vokser så meget og hvor offentlig og privat service,  hvor produktivitetsudviklingen er lavere end i fremstillingserhverv, udgør trefjerdele af  økonomien. Også her er det dog muligt at styrke produktiviteten gennem øget  konkurrence og fokus på innovation.        Lav fleksibilitet og omstillingsevne er ikke et generelt kendetegn i de nordeuropæiske  lande, som tværtimod på forskellige områder er kendetegnet ved fleksible arbejds‐ markeder, begrænset regulering og statsintervention i økonomien. Det kan hænge  sammen med et oplevet mindre pres for forandring, som følge af olieformuen og  betyde, at kortsigtet tryghedspolitik står i vejen for langsigtet forandringspolitik.     17
  • 19. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning              Vidensamfund         En faldende andel af værditilvækst og beskæftigelse i de rige lande finder sted inden  for primære erhverv og industri, og mere bliver viden‐ og oplevelsesbaseret.        Generelt ligger Norge på 8. pladsen ud af knap 200 lande, hvad angår uddannelse iflg.  FN’s Human Development Index. I det samlede indeks, som også omfatter levevilkår og  sundhed m.v., ligger Norge på en 1. plads        Relativ lav vægt på naturvidenskab i uddannelsessystemet og manglen på kvalificerede  ingeniører har Norge også tilfælles med en række rige lande, hvor oplevelses‐ økonomien ”fortrænger” industri‐ og vidensamfund, og ”feminine” værdier tager over i  uddannelsesvæsenet. Undersøgelser (PISA og TIMMS) dokumenterer, at norske elever  står svagt i naturvidenskab m.v.        Det er dog ikke en uomgængelig udvikling. Sverige, Finland og Tyskland har satset mere  på industri og på tekniske uddannelser og naturvidenskab, både udannelsesmæssigt og  erhvervsmæssigt, og det er muligt gennem incitamenter at påvirke de unges valg og  uddannelsesvæsenets prioriteringer. Ligeledes er det muligt at påvirke immigrations‐ mønstret med henblik på at tiltrække naturvidenskabelige talenter.      Norge satser  Norge satser også mindre på forsknings‐ og udvikling end sammenlignelige lande.  relativt  Norge anvendte i 2006 kun 1,5% af BNP herpå, mens lande som Finland, Sverige og  begrænset på  Japan anvendte det dobbelte. I EU har man sat en målsætning om, at hvert land skal  F&U  bruge mindst 3% af BNP på F&U inden 2010, et mål som Finland opnåede allerede i  2004.13 Norges satsning er i dag på niveau med Tjekkiets.                                                                                            13  CIFS: Medlemsrapport:   Scandinavian Way (2006)  18    
  • 20. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Hvis Norge ønsker at følge med de øvrige skandinaviske landes satsning på viden‐ produktion, og integrere Distrikts‐Norge i denne satsning, bør der ske en udrulning af  high speed IT i Norge, men også her står Norge tilbage i forhold til sine naboer.      Også med hensyn til fornyelsesraten af produkter ligger Norge lavt. Salg fra nyudviklede  produkter udgør kun 5% af virksomhedernes omsætning, mens de udgør over 15% i  Finland, Sverige og Tyskland.        Ser man på Insead’s Global Innovation Index, ser det lidt bedre ud. Her ligger Norge på  en 9. plads, ud af 132, når det gælder Innovation Inputs og på en 10. plads, når det  gælder Innovation Output. Her er det de generelle og overordnede samfundsvilkår som  pressefrihed, politisk stabilitet og brug af IKT, som især trækker op, mens offentlig  regulering og vækstrate i arbejdsproduktivitet trækker ned.  De fleste mere innovations‐ specifikke områder trækker ned. Det gælder offentlige og private forskningsudgifter,  udenlandske investeringer i Norge og teknologioverførsel, omfanget af kreative  produkter og services, toldbeskyttelse og kvaliteten af uddannelse og forskning.  Sidstnævnte er også med til at trække gennemsnittet ned, selvom placeringen dog er i  top 20.     Blandt de innovationsspecifikke områder, som trækker op, er stort set kun adgangen til  venture kapital.  Turnover fra innovation Kilde: Eurostat       De fleste nye innovative virksomheder vokser ud fra eksisterende erhvervsmiljøer og  uddannelses‐ og forskermiljøer. Norge skal have nationale strategier på følgende 6  områder: maritim sektor, rejseliv, marine sektor, energi, miljø og nanoteknologi og  således at uddannelse, forskning, investeringer i infrastruktur samt privat og offentlig  kapital spiller sammen.14                                                               14  Nærings‐ og handelsminister Trond Giske i Aftenposten fra Nærings og handelsdepartementets hjemmeside:  http://:www.regjeringen.no/nb/dep/nhd/aktuelt/taler_artikler/minister/narings‐‐og‐handelsminister‐trond‐giske/2010/Hva‐skal‐vi‐leve‐av‐i‐ fremtiden.html%3Fid%3D597640+trond+giske+nanoteknologi+aftensposten&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk    19
  • 21. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning      Energi under forandring      Jorden har løbende undergået forandringer i klimaet. Varme perioder på Jorden har  typisk varet i 10.000 år, efterfulgt af en ny istid. Imidlertid er det overvejende  sandsynlig, at den sidste stigning i Jordens gennemsnitstemperatur er forårsaget delvis  af menneskelig aktivitet. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil  Jorden blive varmere og varmere. Frem mod 2030 vil disse ændringer blive oplevet  direkte gennem fx flere tilfælde af ekstremt vejr og hedebølger. På længere sigt, 2030‐ 2100, vil der forekomme stigning i havniveauet og ørkendannelse, hvilket vil påvirke  leveområder og høstudbytte.     Klimaændringer interagerer med og øger virkningen af andre tendenser f.eks. vil den  globale middelklasses fremvækst også medvirke til at reducere ressourcer, så som vand  og fødevarer.      Uenighed om  Ifølge IPCC vil et minimum reduktionsmål for CO2 for at reducere klimaforandringer til  behovet for  2‐3 °C temperatur stigning, være en CO2 reduktion på 50% i forhold til 2005. På FN  reduktion  klimatopmødet i København (COP15) i 2009, var der flere lande, der fæstede sig ved  nødvendigheden af at reducere yderligere for at sikre sig imod klimaforandringer. Ifølge  disse lande og den forskning, der ligger bagved, bør målet i stedet være 1,5 °C stigning.   Målet vil da snarere indebære en reduktion af CO2 på 80%.15     Forsigtigheds‐ Et væsentligt argument for denne sidste målsætning er at applicere et sikkerheds  princip  princip. Dette princip tager udgangspunkt i den store usikkerhed, der trods alt er  omkring klimaforandringerne. Selv hvis det lykkes at reducere drivhusgasser til 1990  niveau, så kan vi ikke være sikre på, at vi forhindrer konsekvenserne af klima‐ opvarmningen. På grund af de tidsmæssige forbindelser og tilbagekoblings‐ mekanismer, der kendetegner klimaet, kan vi eksempelvis stadig opleve en stigende  vandstand i havene lang tid efter, CO2‐målene er nået. Uventede accelererende  mekanismer kan også bidrage til at accelerere klimaforandringer ud af kontrol. Til et  punkt hvor det er for sent at gøre noget for at forhindre det.    At reducere konsekvenserne af klimaændringerne er et af det globale samfunds  primære mål, som forsøges at afvejes mod målsætningerne for økonomisk vækst og  stabilitet. En aftale på globalt plan er nødvendig. Men der er uenighed om, hvem der  skal bære omkostningerne.                                                                 15  Kilde: IEA: ETP 2010  20    
  • 22. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning        IEA’s 2  IEA har lavet to scenarier for fremtidens energiforsyning og forbrug: Baseline og Blue  hovedscenarier  Map. Førstnævnte refererer til et Business as usual scenarie uden ændrede  reguleringer, mens sidstnævnte tager udgangspunkt i, hvilke forandringer der er  nødvendige, hvis man skal nå IPCCs minimumskrav.        Udvidelsen af  Investeringerne, der skal foretages i udvidelse af energisystemet globalt som    energisystem  konsekvens af verdens vækst primært i non‐OECD landene, er betydelige. Den årlige  koster det  investering på verdensplan imellem 2010‐2015 er, hvis man ikke medregner indsatsen  dobbelte af  for at reducere CO2, mere end det dobbelte af verdens samlede militærudgifter i 2008.  verdens samlede  Den investering er omkostningsfuld, og derfor er det et signifikant incitament for  militærudgifter  verdens lande, særlig i non‐OECD, til at reducere omkostningen så meget som muligt,  både fra statslig side og fra den enkelte forbrugers side. Ønsker om at øge den  investering for at imødekomme de langsigtede problemer som klimaforandringerne kan  bidrage til kan derfor være svære at få igennem. Prisen er ca. 46 billioner for at opnå  minimumsmålet. Og det bliver svært at overbevise den fattigste del af verden om, at de  skal betale det ekstra, når OECD per capita udleder meget mere (på trods af at 90% af  CO2‐stigningen kommer til at finde sted i non‐OECD).16 Der er derfor kritik af OECD‐ landene for ikke at være mere sociale/solidariske og betale en større sum.      Gennemsnitlige årlige investering mia USD 10000 8000 6000 4000 2000 0 5 0 0 n ‐1 ‐3 ‐5 ise 10 15 30 Kr 20 20 20 Baseline Extra Blue Verdens samlede militærudgifter 2008 Verdens BNP tab mellem 2008‐09  Kilde: IEA ETP 2010         Blue Map koster  Man kan fra Vesten side vælge at betale den ekstraomkostning, som Blue Map  årligt norsk  scenariet pålægger verden. Målt relativt til andelen af verdens BNP, betyder det, at en  familie 8.508  gennemsnitlig norsk familie på 4 personer skulle betale 8.508 NOK årligt mellem 2010‐ NOK   2015. En pris der vil stige til 25.940 NOK årligt mellem 2030‐2050.17 De samlede ekstra  investeringer på 46 billioner USD, som Blue Map scenariet kræver, er betydelige, men  over tid vil brændstofbesparelsen beløbe sig til 112 billioner USD, og tjene  investeringen hjem globalt set.                                                               16  Kilde: IEA: ETP 2010  17  Kilde: IEA: ETP 2010     21
  • 23. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning      Investeringer 2010‐2050 for at opnå 1Gt årlig reduktion i CO2  udslip 2050 (mia. USD) 1200 1000 800 600 400 200 0 l om S P Pv se o nd ku Ge CC CS as e. Vi At om Bi Note: CSP: concentrated solar/e.kul: mere effektiv kul/Geo: Geotermi Kilde: IEA        For at nå målene som IPCC har sat, skal verden reducere CO2‐udslippet i 2050 med  43Gt. I IEA’s Blue Map scenarie er langt størstedelen af denne reduktion at finde på  slutbruger siden. Det indebærer incitamentsstrukturer sat i værk for at ændre  forbrugermentalitet og forbrugervaner. Det indebærer også et enormt økonomisk  vækstpotentiale. I 1990erne var indkøb og effektivisering, som følge af ITC‐ revolutionen, en afgørende faktor for verdens BNP‐vækst. Grønt forbrug har mulighed  for at have samme positive virkning på økonomien. Allerede i dag ser vi energi‐ virksomheder, der tjener flere penge på rådgivning om energibesparelse end på salg af  energi. Der er således ved at ske et skift i energibranchen.    CO2‐reduktion i 2050 43Gt Slutbruger effektivisering Slutbruger brændsels effektivisering Slutbruger brændselsskifte Elbil Brændselsceller Elprod. effektivisering & brændselsskifte Atomkraft Fornybar energi CCS industri CCS elproduktion Kilde: IEA                                   22    
  • 24. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning        Olie og Gas    Det er svært at underdrive betydningen af petroleumsproduktionen for det 20.  århundrede. Olien former rygraden i vores samfund. Uden olien havde verdens største  industri, turistindustrien, ikke eksisteret, globaliseringen havde været væsentlig  begrænset dvs., at de mange 100 millioner, der er blevet løftet ud af fattigdom, ikke  havde nået det middelklasseniveau, som i dag er en realitet. Det er let at brokke sig  over fossile brændsler i disse klimastunder, men vi må samtidig erkende, at uden dem  havde samfundet set radikalt anderledes ud. Men det er netop også derfor, at det er en  udfordring at skifte til andre typer af brændstoffer. Olien er nemlig en integreret del af  samfundet. Olien er ud over at være drivkraften bag transportsektoren også at finde i  CD’er, asfalt og i en række andre ting, som vi ikke nødvendigvis tænker på som en del af  olie/petroindustrien.     En af fordelene ved olien i forbindelse med transport er dens høje brændselsværdi. Olie  er dermed svær at erstatte fordi mange alternativer ikke har høj nok brændselsværdi.  I  det følgende vil vi se på 4 elementer, der har betydning for fremtidens olie og gas  produktion:    • Strategisk forsyningssikkerhed  • Reserve betragtningerne   • EOR   • Ukonventionel gas        Strategisk forsyningssikkerhed    Forsyningssikkerhed er et væsentligt problem for den fremtidige politiske verdens‐ situation. Lande er forpligtiget nationalt, men også internationalt som eksempelvis  landende i EU, til at kunne modstå et kortvarigt stop i forsyninger. Krisen i 1970erne  viste med alt tydelighed, hvor meget magt ressourcerige lande kan have på  ressourcesvage lande. I de seneste år har man derfor været vidne til en optrappet  retorik på området.      Carter doktrinen  Efter Ruslands afskæring af energiforsyningen, udtalte repræsentanter fra den tyske  regering meget imod tysk tradition, at Tyskland var parat til at forsvare sin  energiforsyning med magt. Tyskland signalerede dermed at være parat til at følge den  amerikanske tradition på området også kaldet Carter‐doktrinen. Da Carter var  præsident svor han, at USA ville anvende magt for at sikre den amerikanske livsstil mod  energimangel. En politik, som alle præsidenter siden har holdt i hævd. Det er en af  grundene til, at man på tværs af politiske skel, betragter denne politik, som i det  mindste en medvirkende årsag til den amerikanske invasion af Irak.                      23
  • 25. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Pct af verdens reserver i Mellemøsten 70 60 50 Kuwait Iran 40 Qatar 30 Iraq UAE 20 Saudi Arabia 10 0 Olie Gas Kilde: EIA 2008/ BP 2009   Prisstigningerne, som man var vidne til i perioden 2006‐2008, og som kulminerede med  en oliepris på 147 USD, har været en medvirkende faktor til at sætte ikke mindst  afhængigheden af Mellemøsten på dagsordenen.         Ser man på beløbet, som man fra amerikansk side har overført til Mellemøsten alene    som en konsekvens af olieprisstigningen i 2005‐2008, så beløber det sig til 100 mia.    USD. Det er mere end halvdelen af den første stimulus pakke, som i 2008 skulle få den    amerikanske økonomi på fode.18       80% af  Det er penge, som USA har interesse i at beholde i USA, ikke mindst i betragtning af, at  produktions‐ andelen af olie der kommer til at ligge på Mellemøstlige og dermed ustabile og ikke  stigningen frem  altid venligsindede hænder, i fremtiden kun vil stige. Næsten 80% af den forventede  mod 2030  stigning i produktion af både olie og gas forventes at komme fra nationale selskaber.19  kommer fra   USA har derfor stor interesse i at minimere særlig olieforsyningen fra Mellemøsten,  nationale  ligesom EU har stor interesse i at minimere energiforsyningen fra Rusland. Da man fra  selskaber  russisk side gentagne gange har vist, at Rusland er i stand til at bruge energi‐ forsyningerne som et politisk våben.       Forsyningssikkerhed spiller derfor en afgørende rolle og bliver af politikere ofte dækket  under det mere populære emne klimaforandringer.    Hensyn til miljø  Fakta er, at det er afgørende for de enkelte nationer at balancere hensynene til klima‐ og forsynings‐ forandringer og forsyningssikkerhed. Skiftet til mere miljøvenlig energi er heldigvis ofte  sikkerhed skal  også et skift til større grad af selvforsyning og dermed mindre afhængighed af import af  balanceres  energi. Imidlertid handler forsyningssikkerhed ikke kun om geopolitisk selvforsyning,  men også om forsyningssikkerhed i forhold til forbrugeren. Et skift til vindkraft ville  eksempelvis ikke skabe forsyningssikkerhed, da der ingen forsyning er, når vinden ikke                                                               18  Kilde: CIBC 2008 (http://www.manicore.com/fichiers/Rubin_Buchanan_CIBC.pdf  19  Kilde: IEA World Energy Outlook 2008  24    
  • 26. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  blæser. Med andre ord så vil et skift fra det eksisterende energisystem til et system  med større grader af grøn energi indebære et mere komplekst energi‐system, der  indeholder 3 hovedforsynings energityper, som til dels overlapper hinanden, alt efter  energisystemets beskaffenhed:     • Basisforsyning  • Grøn energi   • Variabel energi        Betydningen af en fast stabil energikilde, som i mange lande i dag er kul, men som med  tiden vil blive skiftet ud med gas, bliver i mediedebatten ofte overset, men er afgørende  for, at skiftet til grøn energi kan foretages inden for økonomiske realistiske rammer.20       Gas betragtes som den reneste fossile brændsel, man kan anvende. I takt med at olie  bliver dyrere og konsekvenserne af klimaforandringerne er begyndt at vise sig, er der  derfor et incitament til at skifte til gas, om ikke andet så som en overgangsordning til  mere CO2‐venlige alternativer, heriblandt ikke mindst atomkraft. Gas ressourcerne er  imidlertid ramt af nogle af de samme problemer, som gælder for olieforsynings‐ sikkerhed. Reserverne er primært lokaliseret i områder, som vi betragter som politisk  usikre, fremmest blandt disse Iran og Rusland.      Reserverne  Peak produktion   Afgørende for fremtidens forsyningssikkerhed og for energipriserne er usikkerheden  er nu  om verdens reserver. Peak oil er gentagne gange fremhævet i mediedebatten, som en  fremtidig katastrofal begivenhed. I realiteten er der ikke tale om en fremtidig  begivenhed, men om en udvikling, der sker i øjeblikket. Verdens konventionelle  produktion synes at have toppet og skal fremover løbende erstattes af flere non  konventionelle kilder fra dyb hav, Arktis eller EOR.     75% opskrivning i  Usikkerhederne, som bl.a. nærer debatten om peak oil, er en opskrivning, der blev  OPEC med til at  foretaget af næsten samtlige OPEC’s lande i slutningen af 1980erne, uden at nye fund  understøtte uro  var registreret. Opskrivningen fandt sted umiddelbart efter, at OPEC indførte en regel,  der dikterede, at mængden af olie, det enkelte OPEC medlem kunne afhænde på  verdensmarkedet, skulle stå i proportion til mængden af landets reserver. Efterfølgende  opskrev næsten alle landene deres reserver total set med ca. 75%. Usikkerheden ligger  i, hvor meget af denne olie der reelt er til stede i undergrunden.        EOR    Enhanced oil recovery: Recovery rate refererer til den procentdel af petroleum, man  evner at trække ud af et givet felt. "Enhanced Oil Recovery" betyder dermed større  udvinding fra et givet oliefelt. På verdensplan ligger recovery rate på 35%, mens man  nogle steder i på den norske sokkel er oppe på 50‐67% ‐ en af de højeste i verden. For  hver 1% man formår at øge den globale recovery rate med, udskyder man peak oil med  6 år.21 De investeringer der skal til at holde trit med udviklingen i verdensøkonomien  indebærer formentlig højere fremtidige oliepriser.                                                                 20  Mere om dette i afsnittet om elforsyning  21  IEA: WEO 2008    25
  • 27. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning                                          Man har fra IEA’s side påpeget behovet for flere investeringer i olie og gas. Der kan  imidlertid fra visse olienationer være et incitament til at opretholde en høj oliepris for  at finansiere statsbudgettet. Prisen for EOR er dyrest i Nordsøen og billigst i Mellem‐ østen. En voldsom vækst i olie primært fra fund, kan gøre nye norske oliefund mindre  konkurrencedygtige under særlige betingelser.   Særlig interessant er det at undersøge, hvornår olie og gas ikke længere er  konkurrencedygtig pga. for høje priser relativ til fornybare energikilder. I IEA prognoser  for 2050 er der forudsat en recovery rate på 45%.22      Ukonventionel gas  Skifergas kan  Ukonventionel gas dækker en række forskellige typer gas. Her vil vi fokusere på  have stor  skifergas. Skifergas er blevet populært i de senere år. Ikke mindst pga. af succes i  betydning for  Woodford, Barnette og Fayetteville i USA. Amerikanerne lykkedes med at benytte  fremtidige  vandrette boringer og effektiv opsprækning af de tætte skiferlag, hvilket har gjort det  gasleverancer  muligt at få gas billigt ud af bestemte skiferlag. Fra 2006 og 2008 voksede mængden af  amerikansk ”recoverable” gas således med 39%, en ganske bemærkelsesværdig  opskrivning.23 Tilsvarende opskrivninger er sket i Canada, og i Europa og Kina ser man  derfor med forøget interesse på dette område.     Der er imidlertid en vis bekymring, fordi de skadelige effekter på klimaet, som følge af  methan frigørelse ved hydraulisk opsprækning endnu ikke er bedømt.                                                                     22  Information fået gennem kontakt med IEA  23  http://www.naturalgas.org/shale/growingshare.asp  26    
  • 28. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Sektorer      Transport  Mobilitet  Mobilitet er afgørende for et samfunds velstand og fortsatte vækst. Mobilitet er bestemt  afgørende for  af letheden af transport i forhold til tid, omkostning og energi, og indbefatter både  velstand  godstransport, personlig transport og flytrafik. Flytrafik er en afgørende komponent i  verdens største industri‐ turisme, som er den vigtigste indtægtskilde for mange  udviklingslande.    Transport‐ og transportinfrastruktur omfatter veje, jernbaner, luftveje og vandveje, samt  brændstofstationer, havne, lufthavne og understøttende infrastruktur.   Siden 1950erne er der sket en voldsom udbygning i transportinfrastrukturen. En  udvikling som først for alvor er begyndt nu i Kina. For hver generation er infrastrukturen  udbygget og forbedret, og infrastrukturen har i vid udstrækning været afgørende for  bosætningsmønsteret.      Mobilitet  Effektiviteten af transportsystemer er delvis bestemt af transportformer til rådighed og  definerer  type, størrelse og vægt af biler. Transportemissioner er også påvirket af geografisk  bosætnings‐ fordeling af befolkningen og er påvirket af den økonomiske udvikling og de politiske  mønstre  beslutninger (f.eks. zoneinddeling af industri‐, handels‐ og beboelsesområder).  Emissioner er også påvirket af systemets effektivitet. Årlig overbelastning i byområder  koster EU's økonomier 1% af BNP.24 Politiske indgreb i transportsektoren er, pga. af de  vide konsekvenser det ofte har, relativt svært at få gennemført.    Transport i fokus  Transportsektoren, og dermed den globale økonomi, er primært afhængig af en enkelt  for CO2‐reduktion  energikilde. Over 95% af nationale transportsystemer er afhængige af olie i en eller  anden form, og transportsektoren lægger dermed beslag på 20% af verdens samlede  energiforbrug.25    Transport udgør 15% af CO2‐emissioner globalt. Et tal der forventes at stige til 60% mod  2030. Reduktionspotentiale er imidlertid 31% i forhold til et "business as usual"‐ scenarie,26 og reduktionsomkostningerne forventes at være negative på sigt.27 I  modsætning til mange andre områder sparer man altså penge ved at investere i en  effektivisering af bilparken og infrastrukturen.        Situationen i USA og EU    Den amerikanske transportsektor bidrager med næsten 28% af landets drivhusgas‐ emissioner ‐ kun overgået af elektricitetsproduktionssektoren. Personbiler udgør 61% af  transport energiforbrug, efterfulgt af mellemstore og tunge lastbiler (19%), fly (9%), og  skibsfart (5%).    Brændstof effektivitetsgevinster i personbiler i USA toppede i 1985 og er stagneret i  1990erne. Energiintensiteten i fly er forbedret med 1‐2% om året i samme periode,  mens godstransport med tog og skib ikke har vist nogen forbedring.28 Den 1. april 2010  bebudede EPA nye, strengere brændstofeffektivitets regler, gældende for personbiler,                                                               24  18.3.2010 Official Journal of the European Union  25  IEA: ETP 2010   26  Ibid  27  Vattenfall: http://www.vattenfall.com/climatemap/  28  Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May 2009).    27
  • 29. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  lette lastvogne, fra model år 2012.29        EU har ikke  EU's strategi er at adskille økonomisk vækst fra vækst i transport. EU har ikke været i  formået at bryde  stand til at opfylde dette politiske mål, fordi efterspørgslen efter transporttjenester har  CO2 og vækst  overhalet væksten i BNP. På trods af at være mindre energieffektivt ‐ faldt godsdelen  koblingen  transporteret med jernbane og vandveje fra 2001 til 2006 fra 74,9 til 76,7%.  Det er en del af den langsigtede strategi for EU, at eksternaliteterne forbundet med  transport, der i øjeblikket ikke bliver båret af den enkelte forbruger, skal integreres i et  eventuelt nyt afgiftssystem. Det vil have store konsekvenser for europæisk automobil  industri og for benzinforbruget.30      Non‐OECD  Ingen effekt på  Non‐OECD‐lande bliver rigere, og derved har flere af deres borgere adgang til nye, mere  klimaet uden  energiintensive former for transport. Det kinesiske bilmarked overhalede det  non‐OECD‐lande  amerikanske marked i antallet af køretøjsalg i 2009. Som en følge heraf bør efter‐ spørgsel efter energi fra udviklingslandene stige med mindst 3% årligt frem mod 2030.  Reduktion i vestlig CO2‐emission vil derfor have mindre effekt, hvis ikke denne teknologi  også anvendes i non‐OECD landene. En særlig bekymring er i denne henseende  udsigterne til, at man i non‐OECD lande som Kina og Indien vil anvende billigt kul som  erstatning for benzin eller diesel. IEA’s analyse viser, at teknologien, sammenlignet med  traditionel benzin, er ca. 230% mere CO2‐intensiv, selv med brug af CCS er kul til  bilbrændsel 40% mere CO2‐intensivt.31 Et skift til brug af kul i transportsektoren ville  derfor øge det globale udslip betragteligt.    Verdens energi forbrug passager transport      q.Btu (2007=100)    250     200     150 US   EU 100   Non OECD   50     0   2007 2015 2020 2025 2030 2035 2040   Kilde: EIA: IEO 2010           Teknologi  Nye  Der er fra europæisk side blevet stillet stadig skrappere krav til emissionsudslip fra biler.  emissionskrav i  Disse krav er blevet imødekommet fra fabrikanters side, ved et skift fra benzin til diesel.  EU  Men ellers har det været svært for fabrikanterne at nå den frivillige målsætning, som de                                                               29  Environmental Protection Agency http://www.epa.gov/otaq/climate/regulations.htm  30  http://eur‐lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0435:FIN:EN:PDF  31  IEA: ETP 2010   28    
  • 30. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  selv har sat. EU vil derfor træde ind med regulering på dette område. Det vil resultere i,  at forbrændingsmotoren forbedres i årene, der kommer.32       CO2‐reduktion  Selvom der er en stigende interesse for energibesparende biler og hybridbiler, ikke  kan ikke  mindst i kølvandet på de store olieprisstigninger i 2008, så har fabrikanterne ikke kunnet  overlades til  nå de overordnede målsætninger. Stilstanden antyder, at mere regulering er nødvendig.  markeds‐ Et blik tilbage på reduktionen af drivhusgas i europæisk biltransport bekræfter dette.  mekanismerne  Mellem 1995 og 2008 faldt mængden af udstødningsgasser fra biler (CO2 pr. km) med  alene  19,7%. De 5 år før regulering tegnede sig for 1,8% af det samlede fald, mens de 8 år efter  regulerings indførsel tegnede sig for 18,9%. Skulle man have ventet på bilindustrien, så  ville det med den reduktionshastighed, der var tale om, have taget 50 år.    Store energi‐ En effektiv traditionel forbrændingsmotor transformerer kun 25% af brændstoffets  besparelser i  energi. Ca. 60% af den resterende energi omdannes til termisk energi og går til spilde i  traditionel   form af mistet varme gennem enten motoren eller udstødningssystemer. 15‐25% af  motor  energien går til spilde under tomgang deceleration og pumpe. 10‐15% er tabt i  modstand, mens de sidste 5‐10% går tabt gennem transmission og tilbehør. Ifølge den  amerikanske National Highway Traffic Safety Administration er der gode muligheder for  at forbedre effektiviteten af køretøjer med relativt små omkostninger.33 Problemet for  fabrikanterne er, om kunderne vil betale for denne investering      Mange nye  I takt med at benzinpriserne er steget, og der er kommet større fokus på miljø og klima,  alternative  har forbrugerne i stigende grad fået øjnene op for alternativer til den traditionelle  motordesigns  forbrændingsmotor. Der er i øjeblikket mange mulige teknologier, der på sigt kan tage  over for den traditionelle forbrændingsmotor, ofte i kombination med den traditionelle  forbrændingsmotor eller som en hybrid af flere alternativer til forbrændingsmotoren.  Her skal blot gennemgås nogle enkelte.          Livstidsudslip (150.000km) fra diverse biltyper 2010   40 10   9 Liter benzin eq/100km   8 30   7 6 tCO2  eq     20 5 4   3   10 2   1   0 0   5 l   bi l as l  EU il se ku m il    b l b U5 l‐g to ie l‐ zin id se bi . d   bi l/a  E br El en ie El Ny Ad so Hy  d . b   il‐ b. .b lb  g.   g  E   ki l de ti l  ta nk v. a ks e ta nk ti l  hjul  v.a ks e brænds tof forbrug h.a ks e   Note: g.b= Gl oba l  gennems ni tl i g    Ki l de: IEA: ETP 2010                                                              32  Ibid  33  Ben Knight “Better Mileage Now” Scientific American  (February 2010), 39    29
  • 31. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning            Elbiler    Der er en række barrierer, der skal overkommes, før elbilen når et gennembrud. I  perioden 2010 til 2050 skal der investeres mellem 6000‐9000 mia. USD, for at el og plug  in elbilen skal opnå en markedsandel på 60%.34 I IEA’s Blue Map scenarie er antallet af  nye benzin/diesel drevne biler relativt til baseline reduceret med 75%.35       Når en teknologi skal bryde igennem, er der altid en række barrierer for dette gennem‐ brud. Pris er som regel en af de vigtigste. Ny teknologi er som regel dyrere, og bør derfor  give kunden en værdi, som kunden er villig til at betale ekstra for. For de teknologier,  der rider på bølgen af et nyt teknologisk produkt, som er introduceret til markedet, som  fungerer som en isbryder, der muliggør et andet større disruptivt teknologiskift, gælder  det, at de har langt større chance for at bryde igennem. Hybridbilen er en sådan  isbryder, fordi den fungerer som innovationskuvøse for litiumbatterier og andre  teknologier, der er vigtige for og i betydelig grad øger chancen for elbilens store  gennembrud.    Fremskridt for   Den store udfordring for elbiler har været batteriet.  Der er imidlertid sket store  batteriteknologi  fremskridt de senere år, således kan et fuldt ladet 24 kWh litium‐ion batteri (ca. 200 kg)  til en mellemstor familiebil holde til ca. 160 kilometer på en enkelt opladning. 80% af  tiden en typisk bilist anvender på bilen, stiller elbilen således ikke nogen begrænsninger.  Men skal man en tur til hytten, er situationen straks en anden. Særlig i Norge vil elbilen,  trods den store el‐produktion i Norge, derfor have gennembrudsproblemer. For en  familie, der imidlertid har 2 biler, er elbilen i stigende grad et fornuftigt alternativ.36      Skift til elbil bør  Det giver ikke meget mening at skifte fra forbrændingsmotor til elbil, hvis man ikke også  gå hånd i hånd  samtidig foretager et skift i den teknologi, der producerer el til bilen. Hvis man  med et generelt  eksempelvis benytter kul til at producere el, har man i realiteten øget udslippet af CO2.  skifte til fornybar  Derfor går skiftet til elbilen nødvendigvis hånd i hånd med en udvidelse og ændring i el‐ energi  produktionen. Det skal imidlertid bemærkes, at der i skiftet fra den benzin, der  afbrændes i den enkelte motor til elbil, kan være nogle fordele, da centrale kul og  gasanlæg har mulighed for CCS.        Hydrogen og brændselsceller    Hydrogen bliver ofte refereret til som fremtidens energikilde, ret beset er det snarere en  energilagerteknologi. Hydrogen har den fordel, at det er rent og kan udvindes fra  almindelig vand. Imidlertid er det både billigere, og det leverer mere energi at benytte  eksempelvis gas i en brændselscelle. En række problemer med de teknologier, der skal  gøre hydrogen anvendelig i transport, indebærer, at det formentlig vil kræve store  teknologispring og store ressourcer, men frem for alt tid, før hydrogen ville kunne  erstatte konventionel brændsel. Det er formentlig grunden til, at mange af de store  bilfabrikanter har nedlagt deres hydrogen programmer og i stedet valgt at satse på  elbilen.                                                               34  IEA: ETP 2010  35  Ibid  36  http://danmark.betterplace.com    30    
  • 32. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Brændselsceller  Hydrogen kan enten bruges i en særlig forbrændingsmotor, eller det kan anvendes med  er alsidige  en brændselscelle. Begge teknologityper har deres udfordringer. Hydrogen bilen har ikke  en anden teknologi, der allerede er på markedet til at fungere som isbryder og som øger  investeringer og teknologikurven. CIFS vurderer derfor, at hydrogen har langt større  vanskeligheder med at få et markedsgennembrud.      Hydrogen stadig  Brændselsceller har det samme problem, som har kendetegnet solceller, at selvom  dyr  teknologierne kan have en stejl teknologikurve, så er startprisen så høj, at den selv over  tid vil være omkostningsfuld.      Mange  Dertil kommer, at hydrogen og brændselscelleteknologien endnu ikke har løst de  problemer er  udfordringer, som blokerer for, at de får et gennembrud på markedet. Disse  endnu uløst  udfordringer tæller både prisen, problemer med at fungere i lave temperaturer,  holdbarhed af brændselsceller, hydrogen lagerproblemer og dertil kommer mange af de  samme barrierer, som er kendetegnende for elbilen.37      ..men  Fordelen ved biler, der kører på brændselsceller, er imidlertid, at de kan anvende både  brændselsceller  hydrogen, biogas, samt konventionel gas. Teknologien har derved en alsidighed, der ikke  er alsidige  udelukker en større brug i fremtiden.      Naturgas er i  Naturgas til transport  praksis det  Gas er i stigende grad set på som et alternativ til benzin og diesel. På trods af at gas er et  eneste alternativ  fossilt brændsel og producer CO2,. Fordelen ved naturgas er, at gas kan benyttes i en  til coal to liquid  tilpasset forbrændingsmotor og derfor ikke er afhængig af en voldsom omlægning i  infrastruktur. Gas er derfor i en overgangsperiode til et mere grønt samfund et muligt  alternativ, ikke mindst i non‐OECD landene, hvor naturgas ud fra et økonomisk  perspektiv er det eneste brændstof, der kan konkurrere med coal to liquid, der  producerer ca. 250% mere CO2 end gas.38 Naturgas synes derfor af mangel på bedre,  som et vigtigt alternativ, hvis udbredelse særligt i Asien bør understøttes, indtil  prisbilligere og grønnere alternativer kan få et markedsgennembrud. Naturgas har  yderligere den fordel, at den baner vejen for biogas til brug i transportsektoren.                                                                    37  IEA: ETP 2010  38  IEA: ETP 2010,  under forudsætning af oliepris på 120 USD/tønde    31
  • 33. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Bolig og byggeri    I OECD landene tegner bygningerne sig for ca. 40% af energiforbruget. Derfor frembyder  sektoren betydelige muligheder for energibesparelser og reduktion af CO2‐udslip og  udgør et vigtigt element i at nå målene for CO2‐reduktion. Brug af bygningerne,  herunder opvarmning, belysning og brug af elektriske apparater udgør den vigtigste del  heraf, men også selve byggeriet og fremstilling og transport af byggematerialer  forbruger meget energi og udgør alene ca. 10% af menneskeskabt CO2‐udslip.        Ifølge IEA Baseline scenarie39 vil det globale energiforbrug i ejendomssektoren vokse  med 67% fra 2007 til 2050 ved en udvikling som hidtil, og CO2‐udslippet vil blive næsten  fordoblet fra 8,1 gigaton til 15,2 gigaton. Det skyldes en vækst i antallet af husholdninger  (+67%), en tredobling i erhvervsarealer til brug i servicesektoren og  øget brug af  energikrævende apparater i bygningerne.      Det er muligt at  Ifølge IEAs Blue Map scenarie er det muligt at reducere CO2‐udslippet med 83% i forhold  reducere   til Baseline scenariet. Det opnås for det første ved en nedgang i energiforbruget på ca.  CO2 ‐udslippet  en tredjedel i forhold til Baseline. Resten af CO2‐besparelsen kommer fra brug af mere  med 83%  klimavenlig energiteknologi. Energiforbruget i Blue Map scenariet svarer til en vækst i  energiforbruget på kun 5% fra 2007 til 2050.    Bygningssektorens energiforbrug mod 2050 5000 4000 3000 e o t M2000 1000 0 2007 Baseline 2050 BLU Map 2050 Kul Olie G as E lek tricitet Varmevæ rk Biomasse Vedva rende energi excl. biomasse Kilde: IEA ETP 2010         Godt halvdelen af CO2‐nedgangen kommer fra fjernelse af CO2 fra elektricitets‐ produktion, en tredjedel fra højere energieffektivitet og resten fra et skift til lav‐ og nul‐ carbon energikilder.     Ved en gradvis omstilling vil det selv med en rentesats på 10% give et økonomisk  overskud at foretage de nødvendige investeringer på godt 12 mia. USD i Blue Map  scenariet, som er nødvendige hertil.                                                                   39  IEA: ETP 2010  32    
  • 34. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Energirenovering  Ses der på bygningsmassen (klimaskærm m.v.) koster det mindst pr. reduceret ton CO2  tilbyder størst  at reducere emissionerne gennem nybyggeri, men da der sker en meget langsom  potentiale   fornyelse af bygningsmassen i de udviklede lande (under 1% af p.a.) ligger det største  potentiale i OECD‐landene i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Mere  end halvdelen af verdens bygninger vil stadigt stå der i 2050 og for OECD‐landene  gælder det tæt på tre fjerdele.        Klimatiltag i forbindelse med ejendomssektoren omfatter tre hovedområder:  • Tilpasning af bygningsmassen og fremtidigt byggeri til mere ekstreme  vejrforhold, herunder stormflod, større regnmængder og højere vandstand i  havene, som påvirker kravene til dimensionering af fundamenter, diger og  kloakker m.v.  • Tilpasning af bygningsmassen til lavere energiforbrug og øget brug af  vedvarende energikilder.  • Tilpasning af byggeindustrien til lavere energiforbrug og brug af vedvarende  energikilder.    Byggeriet i non‐ Nybyggeriet i den rige vestlige verden og især i Europa vil fremover være moderat på  OECD vil vokse  grund af befolkningsstagnation, lav vækst og begrænset yderligere urbanisering,  betydeligt  hvorimod byggeriet i udviklingslandene af de stik modsatte årsager vil vokse betydeligt.   CO2‐udledningen fra energiforbruget i forbindelse med den kinesiske bygningsmasse vil  vokse fra 1,1 gigatons i 2005 til 5,1 gigatons i 2030, hvis energieffektiviteten slet ikke  bliver forbedret. Et mainstream scenarie baseret på de mest sandsynlige energitiltag vil  reducere emissionerne til 3,2 mio. gigaton. Implementering af hele paletten af praktisk  mulige tiltag vil reducere emissionerne til 1,6 gigatons pr. år.40        Der er overordnet set to veje til at opnå målene om CO2‐reduktion:  • Investerings‐ og adfærdsændringer, som giver energibesparelser.  • Ny teknologi til alternativ produktion af energi og automatisk styring af  energiforbrug etc.        Teknologier nu og i fremtiden  Naturgas udgør i dag 38% af energiforbruget i OECD‐landenes boligsektor og er dermed  den mest udbredte energikilde. Forbrugsandelen er også vokset kraftigt siden 1990,  særligt i Europa, hvor det er vokset til samme høje niveau som i Nordamerika og  Rusland. I den øvrige del af verden er forbruget af gas i boligsektoren ubetydeligt. Her  spiller biomasse, kul, olie og elektricitet en større rolle. Elektricitetens andel af forbruget  er øget de fleste steder, bortset fra Europa. Elektricitet udgør 50% af energiforbruget i  servicesektorens bygninger  mod 38% i 2007.      CO2‐reduktion  CO2‐reduktionen i IEA’s Blue Map scenarie er baseret på anvendelse i stor skala af en  indebærer  række teknologier, herunder:  anvendelse af en    række forskellige  • Strammere energikrav til bolig‐ og erhvervsbyggeri i kolde egne, så det kommer  teknologier  ned på 15‐30 kWh/m2/ pr. år. Til sammenligning strammes det danske  bygningsreglement i 2010 til 61 kW/m2/pr. år mod 85 kW/m2/pr. år i det  tidligere bygningsreglement fra 2006.                                                               40  https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_green_opportunity_2364    33
  • 35. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  • Storstilet energirenovering af 60% af de nuværende boliger i OECD‐området,  svarende til 210 mio. bygninger, så de kommer ned på i gennemsnit ca. 50  kW/m2/pr. år i 2050.  • Mere energieffektive opvarmnings‐, ventilations‐ og belysningssystemer samt  mere energieffektive apparater.  • Udstrakt anvendelse af CO2‐frie teknologier, herunder;  • Varmepumper til rum og vandopvarmning,  • Solenergi til rum og vandopvarmning,  • Billige lagringssystemer for ikke‐fossile energikilder,   • Mikro‐ og mini‐kraftværker til rum og vandopvarmning og  elektricitetsproduktion, herunder baseret på brændselsceller. Efter 2020  udelukkende CO2‐frie.        Bedre klimaskærm (isolering) tegner sig for 22% af energireduktionen. 32% af  energireduktionen kommer fra besparelser på belysning og elektriske apparater,  primært i de mindre udviklede lande. Varmepumper (herunder også til nedkøling)  bidrager med 22% og solenergi bidrager med 12% af energibesparelsen. Mikro‐ og  minikraftværker bidrager med en mindre andel.        Teknologien i forbindelse med en del alternative energiformer udvikler sig relativt  hurtigt. Solenergi baseret på nyeste teknologi er fx ved at være økonomisk bæredygtigt i  lande med meget sol (fx Spanien).    Dyr løsning at  IEA påpeger i forbindelse med diskussionen af overgang til andre energiformer, at det  skifte væk fra   lave carbon‐indhold i forbindelse med anvendelse af naturgas, den høje energi‐ gas  effektivitet i gas‐kondenserende kedler og den relativt lave omkostning ved denne  etablerede teknologi gør det til en dyr løsning at skifte væk fra naturgas.    Teknologien til at renovere ældre bygninger på en omkostningseffektiv måde, så de  benytter meget mindre energi til opvarmning og nedkøling, findes allerede. Studier fra  Ecofys og Det Tekniske Universitet i Danmark viser mulighed for omkostningseffektive  energiforbedringer op til 80% af det tidligere forbrug.41 I dag kan der bygges nye  bygninger, som er så energieffektive, at alene ved at tilføje et solvarmeanlæg eller  lignende kan der opnås et CO₂ neutralt hus, som producere energi og er uafhængigt af  nettet.                                                                   41  H. Tommerup: Energy savings in Danish residential building stock, Technical University of Denmark, 2005  34    
  • 36. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Yearly primary energy use for space heating per treated floor  area 300 Existing average Typical newbuilt Passive house Primary energy use in kWh/m2 250 200 150 100 50 0 a  s nd y um d k ay UK nd an ar ri l an rw la st nm lgi r la m Fin Ire Au No Be r e Ge De th Ne Kilde: Kaan, Strom and Boonstra:  European Embedding of Passive Houses, 2006      Op til 75% af  Der er et stort potentiale forbundet med livscyklus optimering af bygninger. Up front‐ besparelsen i  udgifter til selve byggeriet udgør ca. 15% af de samlede livscyklus udgifter, mens  passivhuse ligger  driftsudgifter udgør ca. 85%. Opvarmning, air condition, varmt vand og apparater og  i designet  udstyr udgør mere end 60% heraf.     Ofte kan der opnås en meget stor effekt alene ved at designe huset rigtigt, placere det  optimalt på grunden, anbringe vinduer i forhold til solen og benytte de rigtige  materialer. Op til 75% af besparelsen i passivhuse ligger i designet. ’Intelligente’  bygninger med automatiske energistyringssystemer, sektionering, bevægelsessensorer  og lysindfaldsmåling kan styre energiforbruget til varme, lys, ventilation og diverse  maskiner mv. Grundvandskøling kan eliminere behovet for air condition i bygninger med  meget solindfald.        Frem mod 2040 vil nye teknologier i forbindelse med selve byggeriet også kunne bidrage  med energiforbedringer. Et eksempel er såkaldt ‘photo‐catalytic coating’ af bygninger  med henblik på fremstilling af energi. Et andet eksempel er en mulig type cement  baseret på magnesium silikat, som kræver langt mindre opvarmning og som tillige  absorberer op til 100 kg CO2 pr. ton i forbindelsen med hærdning, end der medgår til  opvarmning, således at nettoeffekten bliver et negativt CO2‐bidrag. 42      Hvis danske  Fortsat øget regulering   regler blev  iført i  Både husholdninger og erhvervsvirksomheder har store såvel økonomiske som etiske  EU, ville  motiver til at iværksætte CO2‐begrænsende initiativer frivilligt, men den vigtigste  energiforbruget i  drivkraft for ændringer i bygningsspecifikationer med hensyn til energiforbrug er                                                               42  http://novacem.com/technology/novacem‐technology/    35
  • 37. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  bygninger kunne  lovgivning på nationalt og overnationalt niveau, herunder i EU. Disse må forventes  halveres  skærpet markant i årene fremover. Hvis Danmarks regler blev anvendt i hele EU, ville  energiforbruget i bygninger kunne mere end halveres, jf. tabel ovenfor.        Der reguleres både via grønne skatter og tilskud med henblik på at ændre investerings‐  og forbrugsadfærd og gennem direkte påbud. Cap & trade systemer som EU’s Emission  Trade System (ETS) betjener sig af markedsmekanismen. Det samme gør tilskud til  cirkulationspumper, jordvarmepumper , solvarme og isolering m.v.   Reguleringen  gennem direkte påbud kan enten være detaljeret med påbud om  isoleringstykkelse, krav til materialer og energikilder etc. eller den kan angive en  maksimumsramme, fx for energiforbrug pr. m2 og give frihed til lokalt at vælge den  mest effektive løsning. Sidstnævnte model, som åbner op for mere fleksibilitet og  innovation, ser ud til at vinde frem.        Fra 2013 skal nye  Offentlige energikrav er afgørende for udbredelsen af klimavenligt energiforbrug. Fra  huse i UK opfylde  2013 skal nye huse i UK opfylde energi effektivitetskrav svarende til standarder for et  energi  passiv hus. Et passiv hus er så vel isoleret, at solindfald, kropsvarme og varme fra  effektivitetskrav  apparater i vidt omfang er tilstrækkeligt til opvarmning. Over perioden 2013 til 2020 vil  svarende til  både UK, Frankrig, Irland og Tyskland overgå til krav, som indebærer, at nye huse skal  standarder for et  være så energieffektive, at der ikke kræves fossile energikilder, men at solpaneler eller  passiv hus  lignende er tilstrækkelig energikilde. Med overgangen til det intelligente energinet i  Europa, vil det øge incitamentet til at investere i netto energiproducerende huse.        ’Green Public Procurement’ er på agendaen i Europa, Canada og Californien m.v. og vil  højst sandsynligt vinde yderligere frem. Med henblik på at fremme høje energi‐ standarder og udvikle markedet for løsninger går det offentlige ofte foran, når de  bygger, køber og lejer fast ejendom. I denne forbindelse forventes forskellige former for  grøn bygningscertificering også at ville vinde frem.      Økonomiske drivkræfter  Energi‐ Byggeriets Evalueringscenter i Danmark har foretaget litteraturstudier af internationale  investering kan  vurderinger af totaløkonomi ved at bygge bæredygtigt43. Undersøgelser af LEED  tjenes hjem 10  certificerede kontorbygninger og skoler viser, at når man indregner alle gevinster i form  gange  af energibesparelser, driftsbesparelser og sundheds‐ og produktivitetsmæssige gevinster  over 20 år, så tjener mer‐investeringen (ca. 2% af opførelsesprisen) sig hjem 10 gange  (og i nogle tilfælde op til 20 gange) målt i nutidsværdi. Hovedparten af denne besparelse  kommer fra øget produktivitet og mindre sygelighed. Selv om man ser bort herfra og  alene ser på driftsbesparelser, er der alligevel en gevinst.                                                                 43 Byggeriets Evalueringscenter: Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri, 2010  36    
  • 38. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Elektricitetsproduktion      Voldsom stigning  El‐produktion står for 32% af verdens samlede forbrug af fossile brændsler, og for 41%  i verden  af det globale energirelaterede udslip. Andelen af elektricitetsproduktionen, der  elforbrug  stammer fra fossile brændsler, var 63% i OECD sammenlignet med 74% i non‐OECD. Fra  1990 til 2007 er global elektricitetsproduktion vokset med 67 %. I den samme periode er  kul andelen steget fra 37% til 42% og gas andelen steget fra 15% til 21%, mens atomkraft  er faldet fra 17% til 14%.44      Kinas el‐ Imellem 2010 og 2040 vil der ske mere end en fordobling af verdens forbrug af el. Denne  produktion stiger  udvikling er særlig mærkbar for non‐OECD landene, hvor Kina i særdeleshed skiller sig  årlig med mere  ud. Imellem 2007‐2008 udbyggede Kina el‐produktionskapaciteten med 25% mere end  end den samlede  hele den samlede norske produktion i 2007. Stigningen er dramatisk og har store følger  norske el‐ for verdens klima, da over 80% af Kinas el‐produktion stammer fra kul.  produktion                                                       Kilde: IEA EPT 2010                                                               44  Kilde IEA: ETP 2010    37
  • 39. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Kul  Kul dobbelt så  Kul udgør i dag en stor del af verdens el‐produktion, fordi kul er billig, og der er store  CO2‐intensivt  reserver. I de senere år er man imidlertid blevet mere bekymret over kulkraftværkerne,  som gas  fordi kul er ca. dobbelt så CO2‐intensivt som gas. Kul stod i 2007 for 73% af det samlede  CO2‐udslip fra global el‐produktion, mens gas, der leverer næsten halvt så meget  elektricitet, kun stod for 25% af det globale udslip fra el‐produktionen. Hvis det globale  samfund skal reducere CO2‐udslip, skal man enten foretage kuleffektivisering og  erstatning eller benytte CCS.    Global CO2 udslip fra kul per region, 1990-2030 (millioner tons ) 12.000 10.000 USA 8.000 OECD Europa 6.000 Rusland Kina 4.000 Indien 2.000 0 1990 2003 2004 2010 2015 2020 2025 2030 Kilde: IEA Kina bruger mere  USA har verdens største kulreserver efterfulgt af Rusland, mens Kina har verdens tredje  kul end USA,  største reserver. Kul udgør derfor en vigtig strategisk energikilde, som på trods af at den  Europa og Japan  udgør et problem i klimamæssigt henseende, altså også tjener som strategisk reserve.  tilsammen  De enkelte lande har god grund til at balancere behovet for eksempelvis gas med egen  forsyningssikkerhed fra kul. Væksten er imidlertid så voldsom i Kina, at hvis man  fortsætter det nuværende produktions niveau, så vil reserverne være udtømt om 46  år.45 Kina alene bruger mere kul end USA, Europa og Japan tilsammen46. Mange steder i  verden er der rigelige reserver af kul, men der er ofte tale om kul af en dårlig kvalitet  eller med stor fugtighedsgrad. Et skift til bedre kul vil øge effektiviteten, og muliggøre  brugen af egne kulreserver, på en mere forsvarlig måde. Derfor er det vigtigt, at der sker  en udvikling i teknologien til tørring af kul.      Avancerede  97% af verdens kulkraftværker benytter pulveriseret kul forbrænding (PCC), der typisk  kulkraftværker  har en optimal effektivitetsgrad på 39 %.47 Men en række mere avancerede  kulkraftværker har set dagens lys igennem de senere år.      IGCC  Integreret forgasning med kombineret cyklus (IGCC) er en teknologi, der omdanner kul  til gas (syngas). Man fjerner urenhederne før kulgassen forbrændes, og man forsøger at  omdanne urenhederne til anvendelige biprodukter, hvilket resulterer i lavere emission  af drivhusgasser. Effektivitetsgraden på IGCC er over 50%, hvis man anvender ren ilt i                                                               45  IEA: ETP 2010   46  Ingeniøren, Kina vil overhale USA med renere kulkraft, 13. maj 2009  47  IEA: ETP 2010  38    
  • 40. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  forbrændingen. Fordelen ved IGCC er, at den både kan producere elektricitet, hydrogen,  transportbrændsel og kemikalier. Det indebærer en alsidighed, der er attraktiv i  investeringsrisiko henseende.48    Kinesisk  Superkritiske kulkraftværker opererer ved højere temperaturer og tryk og har en  massefremstilling  effektivitetsgrad mellem 40‐45%, mens nye ultra‐superkritiske kulkraftværker opererer  mere end  med en effektivitetsgrad nærmere 48%. De har brug for mindre kul, og har dermed  halverer prisen  lavere omkostninger per kWh. Ulempen ved disse typer er de høje kapitalomkostninger.  Det har været en medvirkende årsag til deres manglende gennembrud i mange lande.  Der sker imidlertid en voldsom satsning i Kina på ultra‐superkritisk kulteknologi.  Massefremstilling af identiske kraftværker har givet stordriftsfordele og har resulteret i,  at Kina i dag evner at bygge superkritiske kulkraftværker til en tredjedel af  omkostningen af at bygge et mindre effektivt kraftværk i USA.49 60% af nybyggede  kinesiske kraftværker er avancerede kraftværker, der har højere forbrændings‐ effektivitet, og Kina er i dag verdens største marked for avanceret kulteknologi. Efter en  række år, hvor små kulkraftværker blev bygget uden central kontrol fra Beijings side, er  der nu kommet krav til industrien om at terminere små kulkraftværker med lav  effektivitet for hver gang, der bygges et nyt mere moderne kulkraftværk.        Naturgas  Gas vigtig for en  Naturgas er brugt i vid udstrækning i OECD lande, og er igennem de senere år blevet et  grøn fremtid  alt mere attraktiv brændsel i el‐produktionen. Det skyldes ikke mindst, at gas har et  lavere CO2‐udslip end kul. Gas har yderligere den fordel, at gaskraftværkerne kan sættes  i drift på minutter snare end timer, hvilket gør gas særlig attraktivt som back up supply  til variabel fornybar energi. Dertil kommer, at der er lave kapital omkostninger, og  relativ lave priser på brændsel. Udviklingen i gasteknologi betyder, at effektiviteten i dag  er tæt på 60%, mens moderne kraftvarmeværker er oppe på 90% eller mere. Gas  forventes derfor også at stige på bekostning af kul i OECD landene.50      CCS  CCS central i  CCS (carbon capture & storage) indebærer at fange CO2 i produktions‐processen, det  bevægelsen imod  være sig under el‐produktion eller industriel forbrug, og transportere CO2 i rørledninger  CO2‐reduktion  og sidst forvare CO2 i velegnede hulrum under jorden. CCS er en vigtig brik i forsøget på  at reducere CO2 i fremtiden. Uden CCS vil omkostningerne ved at halvere CO2 mod 2050  stige med 70%.51 CCS skal ikke kun anvendes i forbindelse med kulforbrænding , men  også ved forbrænding af biomasse og gas. Et særligt problem med CCS er imidlertid, at  det kræver energi, således at man er tvunget til at øge forbrændingen, hvilket i sig selv  ikke er hensigtsmæssigt.      CO2 og EU ETS  Et vigtigt skridt i retning af et gennembrud for CCS er at få restproduktet fra  energiafbrænding i form af CO2 gjort til et værdifuldt produkt, som der naturligt er et  incitament til at fange. Denne proces er der taget hul på med EU’s ETS system, som  motiverer industri og energivirksomheder til ikke at overskride deres CO2‐kvoter.   I olieindustrien anvender man CO2 nogle steder i forbindelse med EOR, hvilket har  potentiale til at øge olieproduktionen betydeligt, hvis teknologien bliver yderligere  udbredt. Olieindustrien kan dermed vise sig at blive en aftager af CO2 fra industrier og                                                               48  IEA: ETP 2010  49  New York Times China Outpaces U.S. in Cleaner Coal‐Fired Plants May 10, 2009  50  IEA: ETP 2010  51  Ibid.     39
  • 41. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  andet, givet en tilpas udbygning af rørledningsnetværk. Denne udbygning forventes i  2050 at svare til mellem 200‐600.000 km. rørledning eller ca. 5‐14 rundt om jorden.52      Fornybar energi      Pris  Fornybar energi  Prisen på mange fornybare energiløsninger er i dag for høje til at konkurrere med de  endnu for dyr  traditionelle løsninger. I figuren om produktionsprisen 2006 fortsætter omkostningerne  for de mindst effektive pv‐solcelleanlæg eksempelvis videre til 1600 USD/MW. 40 gange  mere end prisen på gas.                     ...men næsten  IPCC har imidlertid set på teknologikurverne og forsøgt at fremskrive omkostningerne  alle vil være  for fornybare energikilder i 2030. Der er betydelige usikkerheder med hensyn til  konkurrence‐ priserne, da placering, lønninger m.m. skaber store forskelle regioner imellem. Det står  dygtige i 2030  imidlertid klart, at priserne falder ned på et niveau, hvor flere af de fornybare energi‐ med et  kilder vil være i stand til at konkurrere med de fossile brændsler. De mest effektive  fungerende CCS  biomassefyrede kraftværker og vindmøller vil være i stand til at konkurrere med kul.  marked  Konkurrencesituationen forbedres betydeligt, hvis CCS medregnes. Da vil samtlige  fornybare energiløsninger med undtagelse af de mindst effektive sol‐ og havbølgeanlæg  være konkurrencedygtige. Regulering med påbud om CCS vil derfor være af afgørende  betydning for, at fornybare energikilder får et gennembrud.                                                               52  Ibid.   40    
  • 42. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning      Kina forurener   Kinas udslip af CO2 er enormt. Citysmog er udbredt, og 16 af verdens mest forurenede  enormt, men der  byer ligger i Kina. På satellitbilleder kan man se en grå sky, der bevæger hen imod Japan,  er håb forude  noget som japanerne selvfølgelig ikke er begejstret for. Problemet i Kina er til at få øje  på. Derfor har Kina måske også fået tillagt et rygte som et meget forurenende land,  hvilket journalister, der rapporterer fra Kina ikke undlader at pointere. Dette kan lede til  at folk konkluderer, at Kina står i vejen for en bevægelse imod et mere grønt samfund.  Intet kunne være mere forkert.      Kina accelererer  Kina har på få år etableret sig som en af de stærkeste kræfter bag udviklingen af  den grønne  fornybar energi. Kina er allerede i dag verdens største producent af solceller og  udvikling  vindturbiner,53 og vil formegentlig inden for 10 år overhale de europæiske og  amerikanske vindmølleproducenter også på det internationale marked. Kina har høje  ambitioner på klimaområdet og deres foreløbige resultater er imponerende. Siden 2005  er vindkapaciteten 10 doblet. Som følge af den kinesiske satsning er prisen på kinesisk  produceret avancerede kulkraftværk, atomkraftværk, solceller betragtelig reduceret.  Udviklingen i Kina fra beslutning til produktion går så hurtigt, at udenlandske  leverandører ikke kan følge med.54 Kina er derfor en af de vigtigste faktorer for at få  prisen på fornybar energi ned, og udviklingen tilsiger at dette gennembrud kan komme  et godt stykke tid før prognoserne forventer.          Eksternaliteter  CO2‐markedet  I et EU studie fra 2005 forsøgte man at udregne eksternaliteterne forbundet med  kan vokse til €2  diverse energikilder, ifølge dette studie var eksternaliteterne forbundet med samtlige  bill. stort marked  fornybare energikilder under 0,3 eurocent/kWh, mens den for diverse kulløsninger var  mellem 1,8 og 5,8 eurocent/kWh, og gasløsningerne var fra  1‐ 1,5 eurocent/kWh. 55  EU’s ETS system kan anskues som et forsøg på at få eksternaliteter introduceret.   Ifølge en McKinsey undersøgelse kan markedet for CO2‐handel vokse til et € 2 billioner  stort marked allerede i 2020, og dermed blive et større marked end de fleste råvare‐ markeder.56            Variabel energi og elnettet    El‐systemet i Europa undergår i disse år en transformation med henblik på at benytte en  større grad af fornybar energi. Man kan imidlertid ikke uden videre foretage et skift fra  stabile fossile brændsler til variabel energi, så som vindenergi, da det ville påvirke  forsyningssikkerheden. Variabel grøn energi såsom vind må derfor kombineres med en  energitype, der kan modvirke de udsving der er i variabel energi. Variabel energi kan  ikke, uden en form for lager teknologi, håndterer peak belastninger, som fx om  morgenen før folk skal på arbejde og alle sætter vandkogeren på samtidigt. Kul og gas er  begge energityper der relativt hurtigt kan øge produktionen. Derfor er de ofte en  nødvendig del af den grønne løsning ‐ og her er gas langt at fortrække.     Transformation af energisystemet må derfor ske gradvis samtidigt med, at man  indtænker hvilken type af energiløsninger, der vil blive udbudt i fremtiden.                                                                53  IEA: ETP 2010  54  Info fra CIFS kunder om problemet med at følge med udviklingen   55  Refereret fra IPCC 2007: Working Group III: 4.4.2 Cost analyses: Mitigation of Climate Change  56  Profiting from the low carbon economy: McKinsey Quarterly 2009    41
  • 43. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Det er i den henseende af stor betydning, at de etablerede el‐net i OECD og de nye el‐ net, der bliver bygget rundt omkring i verden, forberedes på et skift i retning af mere  decentral energi produktion, hvor forbrugere af energi også bliver producenter af  energi, såkaldte prosumenter. Det indebærer et intelligent energisystem, der formår at  afregne med prosumenten og konstant sørge for den billigste løsning for kunden. Det  nye intelligente europæiske elnet, giver forrang for fornybar energi, hvilket betyder, at  hvis det blæser meget i Danmark, så sættes gasblusset på halvt i Nordtyskland.57        Fornybar energi og atomkraft      Biobrændsel    Biobrændsel er brændstoffer og brændsler, der stammer fra biologisk materiale.   Biobrændsel kan for eksempel være flis, energipil, biodiesel, bioolie eller bioethanol.  Der er flere forskellige typer af biobrændsel, som i øjeblikket er i brug i rundt omkring i  verden.     Bio‐ethanol er i øjeblikket konkurrencedygtig, når olieprisen er på mellem 60‐70 USD  per tønde. Det betyder, at bio‐brændstof allerede er konkurrencedygtig med benzin i  mange lande. Der er imidlertid store forskelle verden over. Tyskproduceret biobrændsel  er ca. 3 gange så dyr som den biobrændsel, der bliver produceret i Brasilien på  sukkerrør, og som når et break even, når olieprisen er på 35 USD tønden.      Bio‐brændstoffer bliver produceret ud fra energisikkerhedsmæssige og miljømæssige    årsager, men flere analyser viser, at fordelene er beskedne. Hvis hele USA’s majs og  sojabønne produktion blev konverteret til bio‐brændstof, vil det stadig kun dække 12% af  det samlede amerikanske benzinforbrug, hvilket betyder, at biobrændstof kun kan være et  supplement til andre brændstoffer. Dertil kommer, at der er tvivl om teknologiens evne til  at reducere CO2. En rapport, som EU blev tvunget til at offentliggøre, konkluderede, at  europæisk biodiesel fremstillet af rapsfrø og bio‐ethanol produceret fra sojabønner i USA  havde et større CO2‐aftryk, end hvis man anvendte regulær benzin eller diesel. I det  amerikanske tilfælde, med biodiesel produceret af sojabønner, var det 3 gange så   CO2‐intensivt som det konventionelle alternativ.                                                                  57  se blandt andet afsnittene om sol og om bolig og byggeri  42    
  • 44. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Disse og andre rapporter antyder, at miljøet ikke er den eneste grund til, at man vælger at  fokusere på biobrændstoffer, men at det kan være en måde at få landbrugstilskud, som  eksempelvis i EU er stærkt omdiskuterede, ind ad bagdøren.  Indirekte CO2 fodaftryk (kg CO2 per gigajoule) Diesel/gasoline  Europæisk sukkerroer   Konventionel  Europæisk rapsolie Biodiesel  Amerikansk soya  Bioethanol Asiatisk palme olie   Latin Amerikansk sukkerrør  0 100 200 300 400 Kilde: Reuters ‐Once‐hidden EU report reveals damage from biodiesel Wed Apr 21, 2010          Fremtiden  På trods af at første generation biobrændstoffer er omfattet af en del kontroverser i  Europa og USA, er der grund til at tro, at anden og tredje generation kan være mere  lovende alternativer.     Anden generation biobrændstof er potentielt revolutionerende. Teknologien går ud på at  nedbryde biomasse og omdanne cellulosen til glukose, der kan anvendes til brændstof.    Fordelen ved teknologien er, at den ikke benytter sig af biologisk materiale, som kan  anvendes til fødevarer, men kan benytte en bred vifte af biologisk materiale. Biologiske  restprodukter, der ellers ville afbrændes eller ville gennemgå en forrådnelse, kan da ved  brug af enzymer nedbrydes og genanvendes til brændstof.      30 gange så  Tredje generation biobrændsel kommer fra alger. Fordelen med alger er, at de vokser  meget energi fra  betydelig hurtigere end andre biologiske vækster og derved synes at være oplagt til at  alger  kultivere med henblik på biobrændsel.  Ifølge EIA er alger så effektive, at alger teoretisk  kunne levere 30 gange så meget energi per hektar som sojabønner. 58     På trods af at bio‐olieproduktionen fra alger kan levere 26 tons per hektar/per år,  sammenlignet med 1,3 tons for rapsolie, så er processen stadig så omkostningsfuld og  nettoenergibesparelsen negativ, at der skal betydelige teknologiske spring til, før alger  bliver et relevant alternativ.59     Fordelen ved algevækst er imidlertid, at CO2 accelererer deres vækst; derfor kan de  integreres i industriel CO2‐rensning samt spildevandsrensning, forudsat at spildevandet og  luftudslippet er renset for andre kemiske substanser.                                                               58  Refereret i Washington Post  A Promising Oil Alternative: Algae Energy Sunday, January 6, 2008  59  L Lardon, A Helias, B Sialve, J‐P Steyer, and O Bernard, “Life‐Cycle Assessment of Biodiesel Production from Microalgae”, Environ. Sci. and Tech.,  July 2009    43
  • 45. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning      Vind        Vindkraft er en af de hastigst voksende fornybare energikilder i verden med en  fordobling hvert 3 år. Alene i Europa bliver der rejst 20 møller dagligt. Vindkraft vil i  IEA’s baseline‐scenarie mod 2050 stige til 5% op fra 1% i 2007, men vil i Blue Map‐ scenariet fylde så meget som 12%.60      NIMBY  Problemet med vind er, at det lider under NIMBY problemet. Folk er generelt positive,  men (NIMBY: Not In My Back Yard) Støjgener og udsigten til en 2 MW mølle med en  vingelængde på 40 meter er noget, de fleste mennesker betakker sig for. Man har i  Danmark, der har verdens største andel vindenergi på 20%, haft stor succes med at  involvere lokalbefolkningen for at skabe ejerskab over møllerne, og der er da også sket  et skift i folks opfattelse af møllerne. I dag er møllerne snarere en kilde til stolthed, når  man ser ud over havet eller lander i Københavns Lufthavn, og mange danskere synes i  dag, at møllerne er smukke og bidrager positivt, lige som de gamle møller. NIMBY kan  derfor være et problem, der lader sig løse.       Vindmøllerne  Løsningen til NIMBY kommer ikke mindst fra at opsætte møller på havet i stedet for på  rykker ud på  land. Ud over at det reducerer de eventuelle gener, det måtte have for naboer, så  havet  blæser det mere og mere stabilt ude på havet.  Som hovedregel kan en havvindmølle  levere 50% mere strøm end en landvindmølle. Det er ikke uden problemer at bygge  havvindmøller, men til gengæld kan man trække på olieindustriens mange års erfaring,  bl.a. med vedligehold og reparation. Det gælder i særdeleshed den norske off shore  industri.      Norges offshore  Havvindmøllerne er i dag begrænset af vanddybden. De kan ikke stå i vand, der er  kompetencer kan  meget dybere end 40 meter. Men Statoil har i samarbejde med Siemens og en række  bruges til  norske underleverandører opstillet en flydende vindmølle‐Hywind. Hywind er placeret  havvindmøller  ud for Karmøy og kan være begyndelsen på et norsk vindmølle eventyr. Statoil og den  norske leverandør industri har både den finansielle styrke og ekspertisen til at sætte  dette projekt i søen, hvis det viser sig at være rentabelt. Det kan blive starten på  vindmøller, der kan stå i dybder på 700 meter, hvilket vil udvide mulighederne for  vindmølle placering signifikant. Havvindmøller har yderligere den fordel, at de kan  kombineres med bølgeanlæg og dele kabelforbindelse til land.       Mulig fremtid   Møller på 20 MW  I 2006 startede et fælles europæisk forskningsprojekt, som har visioner om at  konstruere 8‐10MW vindmøller med vingefang på op til 120 meter, 61 og en videre  ambition om 20MW vindmøller. Jo højere man kommer op, jo mere blæser det. Ved en  fordobling af vindhastighed kan der trækkes 8 gange mere energi ud af møllen. Derfor  er målet at bygge så højt som muligt, og med en 10 MW vindmølle vil højden  formentlig være ca. 140 meter.    Vind og elbiler  Vind er en af de variable energikilder. Det betyder, at ved høj vindstyrke om natten,  går sammen  hvor der er lavt forbrug, er der et stort strømoverskud. Variabel energi har derfor brug  for lagerkapacitet til at opbevare strømmen. Elbiler kan for fremtiden fungere som                                                               60  IEA: ETP 2010  61  http://www.ewea.org/index.php?id=47  44    
  • 46. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  lagerkapacitet. De fleste biler står stille 90% af døgnet. Når vinden løjer af, kan  elbilerne levere strøm tilbage til nettet.             Sol    Den mængde energi, der rammer jorden i form af sollys, svarer til 14.000 gange det  samlede globale energiforbrug. Alene på en dansk kvadratmeter rammer der årligt en  energimængde, der svarer til 100 liter olie. Solenergi er næsten en uudtømmelig  ressource, og vil for fremtiden være en vigtig energikilde. I IEA’s Blue Map scenarie står  sol sammenlangt for 15% af den totale CO2‐reduktion fra el‐produktion i 2050, mens sol  i baseline scenariet kun står for 2%. Solenergi indbefatter generelt solvarme og  solceller.62      Der er  Solvarme kan anvendes lokalt i form af opvarmning af vand til hytten, eller det kan  ubegrænset  være store solvarmeanlæg, der laver fjernvarme til et boligkvarter. Solvarme er en  sol  gammel teknologi, men de senere år er både effektiviteten steget, og prisen faldet på  solvarmeanlæg, hvilket betyder, at man i stigende grad ser det som en erstatning for  olie. I Danmark er solvarme central placeret i den nye fjernvarmeplan 2010. I løbet af  det næste års tid opføres verdens største solvarmeanlæg i Dronninglund i Danmark.  Med udgangen af næste år vil man således have 3 doblet arealet i Danmark, og arealet  tænkes at være 40 gange så stort om 10 år. Årsagen til den store udvidelse er  forventningerne om højere og mere volatile priser på gas og olie.63      Solvarme vigtig i  Solvarme har som nævnt også den fordel, at den kan anvendes decentralt. Solvarme  skiftet til 0‐ bliver derfor et afgørende argument i skiftet til 0‐energihuse på den nordlige halvkugle.   energi‐  I dag benyttes ofte en kombination af solvarme anlæg og varmepumpeanlæg til  huse  forsyning af energi til 0‐energihuse i vinterperioden. En videre udvikling på dette  område kan indebære, at gas i stigende grad fortrænges som opvarmningsmetode.    CSP  CSP indebærer, at en række reflektorskærme centrerer sollys på samme punkt, hvor  (Concentrated  der typisk vil være en tank med et fordampningsmateriale, der kan skabe strøm. CSP  solar power)  har brug for klar himmel og stærk sol, og er derfor bedst velegnet i tørre solrige  områder, hvor imidlertid flyvesand kan være et problem, og dertil kommer store  anlægsomkostninger.       PV Wafer based  Årsagen til dets begrænsede udbredelse skal findes i den relative høje pris. Solceller  crystaline silicon  har været igennem en stor udvikling, med en teknologikurve der minder om den, vi  har set fra harddiskindustrien, men prisen er stadig relativ høj fordi startprisen  begyndte så højt. Igennem de senere par år er prisen på solceller imidlertid kommet  nærmere den, som skal til for at konkurrere på markedet ikke mindst i kraft af  fordelagtige reguleringsordninger.  Gennembruddet for solceller er imidlertid ikke  kommet fra central elektricitetsproduktion, men fra forbrugeres anvendelse af  solceller. Fra lavtydende billige solceller, der benyttes i regnemaskiner, til solceller  der leverer strøm til hytten i Norge.     Fordelen ved solceller er deres store spektrum af anvendelighed. Solceller er derfor  særlig interessant som integreret i konsumentvarer og som energiforsyning i boliger.                                                               62  IEA: ETP 2010  63  Varmeplan Danmark 2010 Rambøll 2010    45
  • 47. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  De senere år er en række nye byggereglementer i EU blevet lanceret, der påkræver  brug af solceller eller solvarme i nybyg. Dette gælder særlig i Sydeuropa.        Fremtid    Nye typer af solceller kaldet thin film solceller er gennemsigtige og kan integreres i  vinduer eller lægges ud på hustage og andre overflader. De har i øjeblikket en lavere  effektivitet end PV og en lav holdbarhed, men problemerne forventes at blive løst  med tiden, og man forventer, at deres effektivitet kommer op på det samme niveau,  som kendetegner PV i dag. Thin film har et stort potentiale og kan være med til at  accelerere tendensen imod ikke kun 0‐energihuse, men netto energiproducerende  huse. Længere ude i fremtiden kan man forestille sig biologiske solceller. I dag er  effektiviteten meget lav på dem, der eksperimenteres med, men med tiden kan de få  en betydning.          Geotermi  Fremtid  I takt med at der sker en transitions fra olie til naturgas, kan gaspriserne stige, hvilket vil  øge incitamentet til at substituere gas med alternative energikilder. Disse alternativer  rummer forskellige mulige løsninger, som vil være forskellige fra land til land.     Geotermi er en alternativ energikilde, som er kendt fra bl.a. Island, men som ikke fylder  meget på verdensplan. I de områder i verden, hvor der er vulkansk aktivitet, er der  åbenlyse muligheder for at udnytte geotermisk energi, men givet de rette under‐ jordiske forhold er disse muligheder ofte til stede mange andre steder i verden inklusiv i  Europa, hvor der i dag findes produktion af geotermi i både Tyskland, Frankrig,  Danmark. Geotermi drejer sig grundlæggende om at udnytte jordklodens naturlige  varme. I jordens øvre lag opvarmes de vandlag, der ligger gemt her. Ved at pumpe  dette vand op eller ved at pumpe vand ned og siden hente det opvarmede vand op, er  det muligt at udnytte denne energi. Geotermi bruger energi til oppumpning, men har et  CO2‐udslip på ca. 1/40 af et kulkraftværk.     Geotermi kan  Geotermi er primært anvendelig som alternativ til eksempelvis gas i opvarmning, da    supplere  geotermi er en relativ prisbillig erstatning for fjernvarme. I den udstrækning at geotermi  naturgas  skal anvendes til elektricitetsproduktion, skal temperaturerne være tættere på 100  grader, i eksempelvis Danmark er de ofte på 70C. Ved udskiftninger eller udbygninger af  det eksisterende forsyningsnet kan det være hensigtsmæssigt at skifte over til  geotermi.          Atomkraft  I 70’erne skete der en voldsom udbygning af det, man da troende skulle blive  fremtidens el‐produktion. Ulykken på 3 Mile Islands som indtraf inden for 14 dage af  premieren på The China Syndrome, en film, der viste de katastrofale konsekvenser af  en nedsmeltning, vendte op og ned på folk opfattelse af den nye teknologi. Da  Tjernobyl ulykken indtraf, stoppede det stort set udvidelse af atomkraftsudbygningen i  USA og Europa. De reaktorer der er i drift i dag, er 2 generations reaktorer bygget i  70’erne og 80’erne. Mange af disse har passeret deres udløbstid, men er blevet  løbende effektiviseret og forbedret således, at de har kunnet køre videre. I takt med at  klimaforandringerne har fået en større betydning, opfatter folk i stigende grad  atomkraft som et valg mellem atomkraft eller kul. Der er derfor stigende accept af  46    
  • 48. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  atomkraft i Europa og det må forventes, at der sker en udbygning af atomkraft i årene,  der kommer.      I Europa, er det særlig Frankrig, der skiller sig ud med 78% af deres el‐produktion  baseret på ikke fossile energikilder‐primært atomkraft. Teknologisk er der sket en stor  udvikling inden for atomkraft. 3 generations reaktorer er blevet taget i brug primært i  Asien.     Omkostninger til en first of a kind reaktor er betydelige, der er derfor betydelige  stordriftsfordele, som ikke mindst Kina kan kapitalisere på. Atomkraftens andel af  elektricitetsproduktionen i 2050 i IEA’s Blue Map scenariet er steget til 24% fra 14% i  dag, mens der i Baseline scenariet vil ses et fald til 10%. Der er imidlertid mulighed for,  at atomkraft kan fylde så meget som 39% af el‐produktionen under de rette vilkår.  Atomkraft er derved en af de største usikkerhedsfaktorer, når det gælder fremtidens  energiproduktion.  Det store problem med atomkraft i dag er de store anlægsudgifter. Prisen er i dag  mellem 30‐57 USD/ MWh.64 En høj pris på CO2 ville være med til at fremskynde et skift  imod større andel af atomkraft.       Mulig fremtid  Det internationale samfund arbejder nu sammen om at udvikle 4. generations  reaktorer, der har potentiale til at revolutionere atomkraft.      De nye typer af reaktor design har en række fordele frem for de gamle. Afhængig af  reaktortype har de evnen til:   • At afbrænde atomaffald, hvilket reducerer eller eliminerer affaldsproblemet.   • Anvende thorium som er mere udbredt i verden end uran.  • Mindske risiko for ulykker.  • Mindske eller eliminere risikoen for spredning af affald til våbenbrug.    Det forventes, at 4. generations reaktorer vil bidrage kommercielt fra 2030.    Fusion    Fusionsenergi har igennem generationer været en drøm om ren energi. Det i en sådan  grad at mange nok vil trække på skuldrene af denne teknologi. Som det typisk sker med  en teknologi, der hypes langt tid før et kommercielt gennembrud, vil der opstå en  udbredt mistro til, om det nogensinde bliver en realitet. Fusions energi har stadig lang  vej at gå, men flere af de store teknologiske springpunkter, som udgjorde barriererne  for fusionskraft, er i dag passeret.  Det betyder, at man teknologisk er kommet  væsentlig tættere på et gennembrud for fusionskraft. Forventningerne til fusionskrafts  kommercielle gennembrud er forskellige, men et blik på, hvor verdens forsknings‐ udviklingsmidler til energiteknologi bevæger sig hen, giver et indtryk af hvor seriøst  man tager dette område, men også atomkraft generelt. Et stort fusionskraft  forsøgsanlæg er under konstruktion som led i et internationalt samarbejde, og en  demonstrationstype forventes færdig tidligt i 2030’erne, mens et egentligt kommercielt  bidrag først forventes 2050.65                                                                 64  IEA: Energy Technology Essentials Nuclear essentials 2007  65  IEA: ETP 2010    47
  • 49. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    F&U budget 2008 mio USD   Hydrogen Atom Fusion 3000 Atom Fission 2500 Andet fornybar 2000 Hydro 1500 Geo 1000 Bio 500 Bølge 0 Vind USA Japan EU 12 Sol Kilde: IEA database  Kul Olie& Gas     48    
  • 50. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Hurtig teknologiudvikling Rigelig med Omvæltning energi Hvert land for sig Global enhed Verden som nu Globale klimaaftaler Forventet teknologiudvikling Fire scenarier for 2040 49 79
  • 51. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Scenarier er et strategisk planlægningsværktøj som har sin oprindelse i militærstrategi. Herfra blev det  introduceret til forretningslivet af Pierre Wack fra Shell, og har siden spredt sig globalt.     Scenarier er forskellige afhængig af hvad de skal anvendes til. Fremtidsforskere benytter ofte scenarier til at  undersøge alternative fremtider til et mainstream billede. Hensigten er dels at bryde ud af vante  forestillinger om fremtiden, som ofte blot er en fremskrivning af nutiden, dels at foretage en  følsomhedsanalyse i forbindelse med risikovurdering.     De 4 ovenstående scenarier er ikke lige sandsynlig set fra nutidens ståsted. Nogle vil virke utrolige, men det  er netop meningen med scenarier. Historien viser os netop, at det utrolige sker hele tiden, men ”Chance  favours the prepared mind” som Louis Pasteur er citeret for, og derfor bruger man scenarier.     Om scenarierne   Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil jorden blive varmere, og varmere og det meste  af den observerede stigning i temperaturer siden midten af det 20. århundrede er formentlig pga.  menneskeskabte drivhusgaskoncentrationerne. Klimaforandringerne må derfor betragtes som det 21.  århundredes største udfordring. Hvordan vi sammen takler dette problem, vil determinere vores fælles  fremtid. Der er imidlertid stor usikkerhed om hvordan vi takler denne udfordring. Usikkerhederne som er  udvalgt i dette scenariekryds, er usikkerheder som vi har anset som centrale for fremtidens udvikling inden  for energi.    Usikkerhed 1. Vertikal akse: Global enhed vs. Hvert land for sig  Udfordringen som klimaet stiller menneskeheden overfor kan blive mødt med internationalt samarbejde og  forpligtende aftaler eller der kan være for stor splittelse i det internationale samfund.    Usikkerhed 2. Horisontalakse: Forventet teknologiudvikling vs. Hurtig teknologi udvikling   En anden vigtig faktor som til dels hænger sammen med ovenstående er hastigheden af teknologiens  udvikling. Denne hastighed bliver delvis bestemt af regulering og støtte ordninger, men markedet kan også  tage over, hvilket er tilfældet med scenariet: ”Rigelig med energi”. I det scenarie er der mangel på  internationalt samarbejde, men en række teknologiske gennembrud gør det stadig attraktivt for forbrugere  at investere i grønne produkter, fordi det er økonomisk.    De to usikkerheder tillader at spænde akserne ud, tilpas langt nok væk fra hinanden, til at give væsentlig  forskellige scenarier, der måske ingen af dem kommer til at blive realiseret, men som netop i kraft af deres  bredde har stor chance for at rumme det som bliver realiseret. Det vil sige at scenarierne beskriver en  væsentlig del af mulighedsrummet uden at være præcise i alle detaljer. For at bruge et nutidigt kortsigtet  eksempel, så er det ikke nødvendigvis vigtigst at vide om der kommer et dobbelt dip som følge af et  kinesiske boligkrak eller flugt fra dollaren. Til gengæld er det meget vigtig at forberede sig på hvad der ville  ske, hvis et dobbelt dip faktisk skete.       Baggrund og præmisser for scenarierne    Rigelig med olie   Scenariet stiller spørgsmålet, hvad skal der til før nye norske fund ikke er rentable at udvinde? Hvordan ville  det påvirke det norske samfund, hvis prisen på energi faldt betragtelig. Her skal man huske på at  gennemsnittet i mange år har været ca. 25 USD/tønde, og at oliepriser over 50 USD med visse undtagelser  er et ny fænomen. Vi har i scenariet brugt U.S. EIA’s low oil price scenarie på 52 USD som udgangspunkt.66                                                                66  U.S. EIA: IEO 2010. Scenariet viser oliepris på 52 USD/tønde i 2015‐2030 og 51 USD i 2035  50    
  • 52. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Omvæltning   Scenariet Omvæltning stiller spørgsmålet, hvad ville der ske, hvis ekstreme vejrsituationer skabte et policy  window. I IPCC assessment report fra 2007 beskrives betydningen af et policy window. Et policy window er  når en situation opstår, der muliggør politiske tiltag og reel forandring. Et sådan policy window sås  umiddelbart efter orkanen Katrina i USA. Mængden af amerikanere der efter orkanen responderede, at de  var urolige for klimaforandringer har aldrig været højere ‐ den er faldet igen siden. I dette scenarie tager vi  udgangspunkt i en serie hændelser, der kunne få verden til hurtigt til at skifte i retning af mere grøn politik.  Den særlige situation og hastigheden af skiftet medfører regulering på udvalgte områder og teknologiske  spring. Vi har i scenariet anvendt 2 variations scenarier IEA’s High Nuclear og Blue EV succes som baggrund.    Globale klimaaftaler  Scenariet beskriver en verden, som den kunne have tegnet sig, hvis der ikke havde været nogen finanskrise  og hvis COP 15, og en serie af efterfølgende bindende aftaler, var blevet en realitet. Dette er scenariet IPCC  advokerer for og som stadigvæk kan blive realiseret. Vi har brugt IEA’s Blue Map som baggrund.      Verden som nu  Scenariet lægger sig stort set op af IEA’s scenarie baseline og beskriver en virkelighed, hvor den  teknologiske udvikling hverken er presset frem af regulering eller af forbruger bevidsthed. Verdens‐ samfundet er for splittet til at blive enige om bindende klimaaftaler og der er ikke store teknologiske spring.          51
  • 53. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    52    
  • 54. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 1 Verden som nu Moderat teknologiudvikling Hvert land for sig 53 79
  • 55. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Den finansielle krise, der ramte i 2008, trak lange spor efter sig og var stadig at mærke i 2030. I takt med at  globaliseringens konsekvenser blev tydeligere, skiftede fokus fra klimaforandringer til jobskabelse, og  hvordan man kunne bibeholde velstandsniveauet i Europa og USA under stadig stigende konkurrence. Den  megen snak om klimaforandringer havde skabt klimaovereksponering og gjort, at folk i vid udstrækning var  blevet immune. Klimaet var blot endnu en risiko her i livet. Det har samtidig bevirket, at grønt forbrug mere  er at finde i segmenter i samfundet og ikke understøttes af massen.    Størst var konsekvenserne af klimaforandringerne for det afrikanske kontinent, hvor krige67 om de  tilbageværende ressourcer eskalerede. Klimaflygtninge blev en konsekvens og optog i stigende grad  debatten. For hvordan kunne den vestlige verden, som i vid udtrækning var skyld i den menneskeskabte  opvarmning, undlade at absorbere de mange millioner, der stred under konsekvenserne af klima‐ forandringer; men på den anden side, hvordan kunne de, når OECD landene selv stred med egne  problemer, så som reduceret konkurrenceevne?                                                                  67  www.cia.gov/news‐information/press‐releases‐statements/center‐on‐climate‐change‐and‐national‐security.html  54    
  • 56. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Energi  OPEC har været tilbageholdende med nye investeringer og det medvirkede til det opadgående prispres.  Den voldsomme BNP vækst i non‐OECD lande og manglen på billig ren energi bevirkede derfor, at energi‐ produktionen fra kul eksploderede.     Denne udvikling accelererede, fordi man i en række non‐OECD lande begyndte at benytte ”coal to liquid”,  særlig i transportsektoren. Man var i stigende grad bekymret for konsekvenserne heraf, men det var ikke  mulig at finde fælles fodslag med hensyn til, hvem der skulle betale omkostningerne ved en teknologi‐ Verden som nu Global efterspørgsel efter energi  20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2006 2020 2030 2040 Kul olie gas atom Bio Hydro Other renew omlægning. Derfor har CCS projekter og investeringerne i alternativ energi været små. Manglen på  internationalt samarbejde har betydet, at der ikke har været et koordineret samarbejdet for at nedbringe  CO2. Der var et vist politisk pres i OECD landene, for at nedbringe CO2, men uden non‐OECD, som har stået  for over 90% af væksten, har mange i vid udstrækning fundet det formålsløst at indføre skrappere  reguleringer i EU, da det blot ville reducere den i forvejen pressede konkurrenceevne.     Den større uro i særlig Afrika førte til volatile oliepriser, der yderligere medvirkede til at skubbe priserne i  vejret. Der skete i udpræget grad en magt‐ og energipolitisk deling af verden ind i interessezoner, som ikke  mindst var synlig i Afrika og EuroAsia.     Kina havde igennem samarbejde med Rusland og Iran sat sig på store faste gasleverancer, og formåede i  stigende grad at skubbe USA ud af regioner, som tidligere var anset som amerikanske højborge. De højere  oliepriser har medført, at avancerede forbrændingsmotorer i vid udstrækning har overtaget fra  traditionelle forbrændingsmotorer, ligesom hybridbiler har haft en vis succes. Kulkraft står for ca. 50% af    55
  • 57. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  verdens el‐produktion. I Kina er tallet her i 2040 ca. 75% med den resterende del baseret på hydro,  atomkraft og gas.     Norge  De stigende energipriser har gjort nordmændene mere opmærksomme på at spare på energien. Mange har  investeret i isolering, da det reducerer livstidsomkostningerne betragtelig på huset. Investeringer i  modernisering af huse har generelt en bedre tilbagebetaling end bankerne. Det er penge lige ned i lommen  og er blevet en nationalsport.     Transportmæssig har der ikke været det store skift til hydrogen og elbiler, som man snakkede om tilbage i  begyndelsen af årtusindskiftet. Brændselscellerne og hydrogen bilerne er aldrig rigtig slået igennem, og  elbilen har haft begrænset gennembrud i Norge, på grund af de store strækninger og dermed en begrænset  udbygning af el‐ladestationer. Imidlertid er der en stor brug af ICE og hybrid, hvor el‐motorens ekstra  kapacitet bliver brugt til overhaling, eller når man skal køre i fjeldet.     Fornybar energi i forskellige afskygninger har fundet stor anvendelse. Højtydende solceller bliver brugt på  hytten som den primære elleverance, og 2. generations biofuels bliver produceret ved hjælp af enzymer og  ved biogas fra septiktank.     Norge er blevet er et interessant marked for internationale virksomheder, der ønsker at teste markeds‐ mulighederne for el‐artikler med lavt forbrug, fordi hyttefolket i Norge vid udstrækning har taget denne  tendens til sig.     Økonomi og beskæftigelse  Der skete i perioden ikke markante skift i overordnet norsk industrisammensætning. Petroleumsindustrien  er stadig i 2040 Norges største industri og en stor arbejdsgiver i Norge, der også lægger beslag på stor  arbejdsimport. Pga. de stigende olie/gas priser, voksede den Norske Pensionsfond sig stadig større, og man  formåede at bibeholde et Norge, som man kender det fra tidligere med en af verdens højeste BNP/cap.   Som verdens største offshore‐selskab er Statoils kompetencer efterspurgte, hvilket blev tydeligt da  virksomheden i 2012 sikrede sig adgang til store ressourcer i Grønland, som yderligere er kommet den  norske statskasse til gode. Den positive økonomiske udvikling i Norge har i det store hele fungeret som en  stødpude i forhold til aldringsproblemerne i samfundet.    56    
  • 58. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Der blev åbnet for nye udvindingsområder i det omkringliggende norske hav, hvilket øgede de norske  reserver betydeligt. Med de højere olie‐ og gaspriser betød det, at også små fund var rentable, særlig fordi  man fra norsk side evnede at nedsætte tiden fra fund til produktion. Store fund blev gjort i Nordland og i  Barentshavet. Norge har derved været i stand til at bibeholde en konstant produktions volumen siden  2010.     Norsk bidrag til OECD Europa’s gasforsyning ved  opretholdelse af samme eksport som i 2007 100% 80% 60% Andre  40% Norge 20% 0% 2007 2030 2040 Kilde: OLF, IEA, CIFS Udbygningen af olie‐ og gasanlæggene i Nordnorge har skabt vækst i regionen med en stigning på 1200  arbejdsplader til følge.68 Den øgede aktivitet har været med til at nedbringe omkostninger på opretholdelse  af bl.a. fly til områderne og har været med til at understøtte større turisme.    Større beskæftigelsesgrundlag i nord har medført øget tilflytning, større skatteindtægter og en stigning  både i offentlige tjenesteudbud og privat service, som har sat gang i en positiv spiral for områderne. Den  større aktivitet har også haft stor betydning for de traditionelle fag, så som fiskeri som i en årrække var på  retræte, men som nu ikke kun klarer sig godt, men også tiltrækker arbejdskraft fra andre steder i landet.                                                                68  Konkraft 6    57
  • 59. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Verden som nu Norsk BNP vækst frem mod 2050 BNP/cap ( PPP: I$ in Current Prices) 500000 450000 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 Kilde: Penn world tables   58    
  • 60. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 2 Rigelig med energi Uventet hurtig teknologiudvikling Hvert land for sig 59 79
  • 61. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Ligesom det 20. århundrede blev det 21. århundrede også ramt af en alvorlig krise, der skulle vise sig at  have langtrækkende konsekvenser. Perioden fra 2010 til 2015 var imidlertid præget af genvundet tillid til  verdensøkonomien, der hurtigt bevægede sig ud af krisen og genfandt tidligere tiders vækstrater. Det  medførte olieprisstigninger og som følge heraf både store investeringer i olieteknologi, øgede søge‐ aktiviteter og fornybar energi. De grundlæggende problemer, der havde forårsaget krisen, var imidlertid  ikke blevet løst, og i 2020 og årene frem blev verden ramt af en serie af mindre kriser, der betød, at  perioden mellem 2020 til 2040 blev afløst af mere moderat vækst og lavere forventninger til fremtiden.  Gældsbyrder og især EU’s problemer med at overkomme den strukturelle arbejdsløshed og aldringen  reducerede USA’s og EU’s økonomiske formåen, hvilket igen påvirkede non‐OECD landenes eksport.  Konsekvenserne var lavere olie‐ og gaspriser. Fornybar energi fik efterhånden større og større betydning,  ikke mindst forårsaget af en række teknologiske gennembrud, Men også inden for olie og gas havde de  store investeringer medført flere store fund, hvilket reducerede det opadgående pres, der havde været på  olie og gaspriserne. Oliepriserne bevægede sig mellem 40‐55 USD per tønde.    Energi  IEA havde i en årrække i begyndelsen af årtusindet pointeret nødvendigheden af øgede investeringer i  oliesektoren for at imødekomme forbrugsvæksten på verdensplan. Disse investeringer lod imidlertid vente  på sig eftersom en række medlemmer af OPEC ikke kunne få deres statsbudgetter til at løbe rundt  medmindre olieprisen var over 80 USD / tønde. De havde således større interesse i at lade olien ligge i  sandet end at pumpe den op. Med truslen om at en større andel af verdens reserver skulle være  kontrolleret af OPEC, særlig Mellemøsten, med de strategiske problemer det ville medføre, var der  efterhånden en bred enighed om at investere i fornybar energi. I takt med at olieprisen steg, steg  spekulationen i olie, der yderligere medførte accelererede olieprisstigninger.69     Dette øgede incitamentet til investeringer i fornybar energi, både fra privat og nationalt hold.   De ikke‐nationale olieselskaber fulgte trop med udvikling af bl. a. EOR70 og andre teknikker, hvilket  medførte en højere udvindingsrate på olie på verdensplan. Nye teknologier til at udvinde især skifergas,  skabte en jagt på denne, særlig i Europa, USA og Kina. Den kinesiske udvikling blev understøttet af vestlig  teknologioverførsel. Allerede i 2009 lovede man fra amerikansk hold at dele sin skifergasteknologi med  Kina. 71 De store investeringer, der var blevet foretaget under perioden med høje oliepriser, resulterede i  flere store fund i non–OPEC områderne Brasilien, Afrika, og Rusland. Med truslen om lavere priser på både                                                               69  A. Jaffe& B. Medlock: Who is in the oil future market, Rice Uni. 2009  70  Enhanced oil recovery  71  White House Blog, The US and China: towards a clean energy economy, 17 November 2009.  60    
  • 62. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  fornybar energi og de øgede reserver opstod der en splittelse i OPEC mellem Saudi Arabien, der med deres  enorme reserver havde behov for stabile oliepriser og en høj volumen, og en række andre medlemmer i  OPEC, der havde en lav volumen og behov for højere oliepriser.      Masser af olie Global efterspørgsel efter energi    20000   18000 16000   14000 12000   10000 8000 6000   4000 2000   0 2006 2020 2030 2040     Kul olie gas atom Bio Hydro Other renew   Der opstod derfor en situation, hvor store investeringer både førte til teknologispring i olie og gasteknologi  og inden for fornybar energi. Resultatet var, at energi, efter i en årrække at have været en mangelvare, var  blevet billigere, ikke mindst pga. den lavere globale vækst og en større implementering af fornybar energi.  Efter 2030 var fornybar energi til elektricitetsproduktion i vid udstrækning konkurrencedygtig.     Den rivende udvikling i skifergasteknologi siden succesen i starten af årtusindet med Barnett, Fayetteville  og Woodford i USA, gjorde skifergas til et seriøst alternativ til konventionel gas, hvilket har reduceret  behovet for konventionel gaseksploration og ‐udvikling. Dette skyldes ikke mindst de store fund, der blev  gjort i Polen og Kina. Ligesom der også blev gjort store fund af konventionel gas i Rusland fra ca.2020.    Norge  E.U. Kommissionen startede i begyndelse af årtusindet en række forskningsprojekter, som havde til hensigt  at mindske antallet af tilskadekomne i trafikken.72 Dette fokus har, sammen med bilfabrikanternes egen  udvikling i retning af at øge sikkerheden, været med til at skabe biler i 2040, der for en stor del af tiden er  semiautomatiske og selv kontrollerer meget af kørslen. Det har nedbragt ikke kun skader, men også unødig  acceleration, og dermed nedbragt energiforbruget. Bilerne, der kører til arbejde i Oslo fra omegnen, ligner  mere rækker af tog. Bilerne er primært hybrider, der enten tankes op med benzin eller med el afhængig af  om solen skinner og vinden blæser.                                                                72  PROTECTOR (“Preventive Safety for Unprotected Road User”, 2000‐2003)   SAVE‐U (“Sensors and System Architecture for Vulnerable road Users protection”, 2002‐2005 [9])    61
  • 63. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Også i den norske industri benytter man fornybar energi: alger anvendes til at rense CO2 væk fra røg.   Algerne benyttes til biobrændstof, der leverer dele af energien til den industrielle produktion, som blandt  andet bliver suppleret med solenergi fra thin film solceller.     I takt med at søgeomkostningerne steg og ressourcetilvæksten faldt per undersøgelsesbrønd på norsk  sokkel, og der samtidigt var sket store investeringer i LNG kapacitet på verdensplan, har man fra norsk side  ikke anset det som lønsomt (med de faldende energipriser) at producere gas fra flere af de nye fund pga.  fundenes manglende størrelse og deres placering og dermed et relativt højere break even. Man har derfor  ønskede derfor at se tiden an med hensyn til nye gasinvesteringer. Den manglende succes i områderne i  Nordland VI og Nordland VII medvirkede til denne beslutning.    Norsk økonomi  Norge har bevæget sig ind på en forvitringskurve på olie og gas, hvilket har reduceret statens indtægter og  muligheder for at besvare udfordringerne, som ældrebølgen stiller. Som konsekvens er skatten steget, og  der er indført større grad af brugerbetaling, privatisering.73 I områder hvor petroleumsindustrien står  stærkt, har det medført reducerede indtægts‐ og skattegrundlag og betydet reduceret offentlig tjeneste‐ udbud, og reduceret beskæftigelse i den offentlige sektor. Hvilket ydermere har forværret, hvordan  Velfærds‐Norge opleves.   De større omkostninger og lavere indtægter, som tilfalder den enkelte norske borger, har medført  reduktion i varehandel og personlige tjenesteydelser og forringet beskæftigelsesmulighederne, som er  forringet yderligere af automatiseringens fremmarch.      Konsekvensen har været reduktion i tilflytningsaktiviteten, og øget behov for skattemæssig udligning  mellem storbyerne og Distrikts‐Norge.  Pga. af den reducerede tilflytningsaktivitet træder aldrings‐ problematikken tydeligere frem i Nordnorge, der er ved at blive reduceret til ”rollator kommuner”.      Norge faldt efter en årrække med krise ned på samme BNP vækst som de øvrige Nordiske lande.                                                                73  jævnfør professor Alf Erling Risa’s analyser  62    
  • 64. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Perioden Norge gik igennem, kunne sammenlignes med Finland, da de mistede deres største  eksportmarked; Rusland. Det skabte krise i Finland, men efter en årrække fandt man nye områder for  vækst. Perioden mellem 1980 og 2020 blev kendt som Norges moderne guldalder.  Rigelig med olie Norsk BNP vækst frem mod 2050 BNP/cap ( PPP: I$ in Current Prices) 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 7 9 1 3 5 7 9 1 3 5 7 9 1 3 5 7 9 0 0 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 Kilde: Penn world tables     63
  • 65. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  64    
  • 66. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 3 Omvæltning Uventet hurtig teknologiudvikling Global enhed 65 79
  • 67. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  I 2016, nøjagtig 90 år efter The Great Miami Hurricane, blev Miami i USA endnu engang ramt af en voldsom  kategori 4 orkan, der i relativ økonomisk skade kun blev overgået af dens forgænger fra 1926. De forsikrede  skader beløb sig til 420 mia. USD, 10 gange mere end Katrina.74 Skaderne ramte forsikringsselskaber verden  over og vendte op og ned på klimadebatten, som indtil da havde været nedtonet til fordel for bl.a. økonomi  og jobskabelse. USA og EU ledte an i forsøget på at få en ambitiøs global klimaaftale på plads. Kina, der  også dengang var verdens største hvedeproducent, blev i 2018 ramt af tørke, og uro brød ud i provinserne.  De to store klimakatastrofer skabte et policy window,75 hvor både non‐OECD og OECD landene kunne blive  enige om skrappere krav, så vel til borgere som til industri. Kina havde i årenes løb være tvunget til at  udvide kulproduktionen betragteligt, da den fungerede som en motor for landets økonomiske udvikling,  men væksten havde også skabt udpræget polarisering land og by imellem. Kinas frygt var derfor, at  polariseringen i landet skulle skabe mere uro og dele Storkina, ligesom det havde været tilfældet med  Sovjetunionen. Dertil kom frygten for, at eksternaliteter forbundet med den store forurening skulle udhule  den økonomiske vækst, eksempelvis den udbredte syreregn, der påvirkede afgrøderne, og den stigende  andel af kinesere med luftvejslidelser var vægtige årsager til Kinas turn around i klimapolitikken.76  Betingelsen for Kinas indtrædelse i klimaaftalen var technology transfer og delvis økonomisk kompensation  fra Vesten.    Energi  En ambitiøs global klimaaftale blev indgået i 2018 med henblik på at skifte fra fossile brændsler til fornybar  energi og atomkraft. CCS blev indført på kul og gas i elektricitetsproduktion, og alt salg af lette køretøjer  skulle være zero‐emission (primært elbiler) fra 2028. Dette skift skulle muliggøres ved et skift til atomkraft,  og som følge heraf blev der foretaget store investeringer i bl.a. litiumbatterier og i atomkraft med henblik  på, at atomkraft skulle fylde 39% af verdens elektricitetsproduktion i 2050 77. De store investeringer i  atomkraft gavnede også forskningen i fusionsenergi, som blev anset som det nye globale Apollo‐projekt. En  række teknologiske fremskridt gav grund til at tro, at fusion kunne bidrage kommercielt allerede fra 2042.78   Forventningerne til, at der ville ske et gennembrud for fusionsenergi sammen med den lange periode, der  gik mellem fund af gas og produktion, betød, at man fra 2030 begyndte at overveje, om det var økonomisk  hensigtsmæssigt at investere i nye gasprojekter.                                                               74  Insurance Information Institute (The Great Miami Hurricane fra 1926 ville i 2010‐penge have kostet 500 mia.USD )  75  I IPCC 2007 rapport refereres til nødvendigheden af et policy window, som klimakatastrofer for ændring i politik.  76  Juli S. Kim (China Environmental Health Project): Transboundary Air Pollution ‐ Will China Choke On Its Success?  February 02, 2007   77  jvf. IEA High Nuclear Scenario 2010  78  Der er de seneste par år sket store fremskridt inden for forskningen i fusionsenergi, og feltet trækker store forskningsmidler rundt omkring i  verden. I EU 12 er der tale om større summer end nogle af de andre fornybare energikilder til sammen, eksklusiv sol. Forventningerne til fusion er  forskellige, men mange kilder ser 2050 som en realistisk tidsramme for fusion. Her er der taget udgangspunkt i 2050 fra Risø og fremskrevet med 8  år i tråd med scenariet teknologispring. Se endvidere afsnittet om atomkraft.  66    
  • 68. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Norge  Et generelt ændret fokus blandt forbrugere var med til at øge salget af energibesparende teknologi, hvilket  skabte grobund for større investeringer og hurtigere teknologispring. Allerede fra 2015 blev det almindeligt,  at forbrugere checkede producenters klimafokus på deres mobil, når de købte ind. Produkter og tjenester  undergik offentliggjorte livscyklusanalyser, og det skabte et pres tilbage i kæden fra forbrugerleddet til  leverandør‐ og producentleddet. Energiselskaber verden over blev ramt af den nye klimaaftale, der direkte  sigtede på at erstatte olie med el, og erstatte gas i el‐produktionen med atomkraft. Dette havde mærkbare  effekter på petroleumsindustrien verden over og påvirkede også Norge.       Omvæltning    Global efterspørgsel efter energi    20000   15000   10000   5000     0 2006 2020 2030 2040   Kul olie gas atom Bio Hydro Other renew   Påvirkningen har været særlig stærk, fordi man fra EU’s side har valgt at reducere import af gas både fra  Rusland og Norge, som led i en strategi, hvor man søgte Rusland tættere knyttet til EU. Dette har sammen  med den officielle Norske klimastrategi om at gå en mere grøn fremtid i møde betydet, at man ikke har  åbnet for nye felter. EU’s større import fra Ruslands mere CO2‐ intensive produktion har imidlertid  paradoksalt ført til relativ større CO2‐udslip.     Norge gennemgik i de år stor forandring. Store dele af befolkningen ser nu tilbage på en tid, hvor  nordmænd var energisyndere og ikke tænkte på energiforbrug, fordi strøm var billig og ren. Opfattelsen er  nu mere, at jo mindre man forbruger, jo mere er der at eksportere til andre lande, som ikke har samme  naturlige ressourcer som Norge. Norge foretog store satsninger på kombinerede bølgekraftanlæg og vind,  og brugte olieplatformene som transportled. Herfra bevæger der sig strøm ind til de norske bebyggelser,  der kan optanke deres biler billigt. Norge var hurtig til at indføre regler, der favoriserede køb af elbiler.  Således har elbiler i mange år kunnet køre i hurtigbanen i trafikken, kunnet tanke gratis strøm ved    67
  • 69. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  ladestationer tilknyttet offentlige bygninger og kunnet parkere gratis. Oven i købet har elbilerne har været  fritaget for afgift. Disse tiltag har gjort Norge verdenskendt og været med til at understøtte en opfattelse af  det rene Norge. En gammel tanke, som har ligget død i nogle år, om at Norge skal være CO2‐neutral, er  blevet genoplivet. Men samtidig er man også blevet bevidst om, at skiftet til at være grøn på verdensplan  også rammer Norge.    Økonomi og arbejdsplader  Norsk økonomi, som har været særegen i europæisk sammenhæng, med ca. 50% af eksporten kommende  fra petroleumsvirksomheden og med over 1/3 af statens indtægter finansieret af samme, er blevet påvirket  af forandringerne, og man har været nødsaget til at tænke i andre baner. Der er blevet sat en stopper for  olieeksploration på norsk sokkel, derfor er petroleumsindustrien blevet mere globalt orienteret, hvilket har  reduceret arbejdskraftbehovet i Nordnorge, og der er sket et gradvis skift mod Oslo, til dels også fra  Stavanger. Den store andel af Norges befolkning, der er beskæftiget i petroleumsindustrien, søges gradvist  beskæftiget i andre brancher. Skiftet rammer særlig hårdt i Distrikts‐Norge med større arbejdsløshed til  følge og har forstærket problemerne, som aldringen af samfundet har medført.     I norsk politik er der en bevægelse mod mere internationalisering og mindre fokus på udbygning af  Distrikts‐Norge. Norsk landbrug er særlig ramt, da det ikke kan konkurrere på verdensmarkedspriserne.  Man har formået at brande nogle specialiteter, så som Fenalår, som nu sælges i Europa på lige fod med  ”Ibérico” skinke, men ellers er norsk landbrug i krise.  68    
  • 70. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 4 Klimaaftale Moderat teknologiudvikling Global enhed 69 79
  • 71. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Imellem 2010 og 2040 skete der et markant skift i det politiske klima. I takt med at advarslerne fra IPCC var  blevet kraftigere og kraftigere, og bevisbyrden var steget til fordel for de forskere, der talte for menneske‐ skabte klimaforandringer, opstod der en udpræget politikerlede. Både i USA og i Europa havde klimaet  tiltvunget sig en større plads i forbrugernes og vælgernes bevidsthed, og de var i stigende grad trætte af,  hvad de anså som handlingslammelse fra politisk hold. Imellem 2010 og 2020 skyllede der en grøn bølge  over det Europæiske politiske klima, som også fandt genklang i USA. Greenwashing blev eksponeret som  aldrig før, og virksomhederne lærte hurtigt vigtigheden af at være CO2‐neutral.     Flere og flere virksomheder var trætte af usikkerhederne og krævede af politikerne faste rammer, de kunne  forholde sig til, således at de kunne investere derefter. For forbrugerne blev genbrug in, og aktiv involvering  ansås som en nødvendighed. De stærke forbrugerreaktioner påvirkede også non‐OECD lande som Kina, der  blev ramt på eksporten. Da der opstod en erkendelse i Kina af at skulle bevæge sig fra kun at levere billige  varer til også at levere high value, måtte der ske et skift i den overordnede kinesiske miljø‐ og klimapolitik.  Med 16 af verdens 20 mest forurenede byer var Kinas problem blevet en trussel for væksten, og pres fra  omkringliggende lande, så som Japan, der mærkede konsekvenserne af kinesisk luftforurening, forstærkede  dette79.                                                               79  På satellitbilleder kan man allerede i dag  se, hvordan en stor grå sky bevæger sig fra Kina til Japan.   70    
  • 72. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning    Energi  Fra 2010 til 2040 skete der et markant skift i verdens overordnede energiproduktion. Årsagerne er flere. I  årene efter den økonomiske krise, der ramte i 2008, var der en stigende opmærksomhed på de strategiske  udfordringer, der lå fremover med større og større reserver af gas og olie på mellemøstlige og russiske  hænder. De strategiske usikkerheder, der var forbundet hermed, samt en stigende erkendelse af klima‐ forandringernes konsekvenser, betød, at der opnåedes enighed om gradvis reduktion af klimagasser  igennem et skift fra kul til gas, anvendelse af CCS‐teknologi og ved et øget fokus på energibesparende  teknologi. Målet var at opnå en reduktion på 450 ppm som anbefalet af IPCC. Det europæiske EU ETS  kvotesystem80 blev styrket og ligeledes adopteret i USA og Kina.      Bevægelse imod et mere grønt samfund har først og fremmest indebåret en reduktion af kul i OECD’s  landenes el‐produktion. Kul er i el‐produktionen blevet erstattet med CCS gas, CCS kul, atomkraft, og  biomasse. Inden for den petrokemiske plastindustri har bioplast lavet af majscelloluse og andre  Globale klimaaftaler Global efterspørgsel efter energi  20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2006 2020 2030 2040 Kul olie gas atom Bio Hydro Other renew biomaterialer  i høj grad erstattet plast.  Olie som i 2010 primært blev brugt i transportsektoren, bliver  stadig anvendt i 2040, men skift til diesel og advanced  ICE teknologi81 har medført at biler kører meget  længere på literen. Dertil kommer at særlig privatbiler i stor udstrækning er blevet erstattet med hybrid  eller elbiler. Skiftet har nedbragt olieforbruget i OECD landene, og det reducerede den forventede stigning i  non‐OECD landene.  Den gradvise overgang fra benzin og diesel til mere miljøvenlige alternativer har i non‐ OECD været en gradvis proces, hvor den store nedgang i CO2‐udslip i perioden 2020‐2030 primært kom fra                                                               80  EU ETS er det europæiske CO2 kvotesystem  81  Advanced internal combustion engine    71
  • 73. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  en overgang til gas som transportbrændsel, da gas var det eneste miljøvenlige alternativ, der på kort sigt  kunne tages i anvendelse.      I Europa har stigningen i antal passive huse været betragtelig, hvilket har reduceret behovet for gas  betragtelig. Dette er understøttet af større anvendelse af geotermi, og decentrale anlæg som jordvarme,  solvarme, som pga. af økonomisk incitamentsstrukturer og CCS har været konkurrencedygtige i mange år.  På trods af de store ændringer i el‐produktion, boligopvarmning og inden for transport er der stadig brug  for både olie og gas i EU. Konsekvenserne har været store for petroleumsindustrien, men norsk petroleums  industri har i stor udstrækning været afskærmet for denne udvikling, da Norge primært leverer til EU, og EU  har reduceret importen fra Rusland og MENA, men ikke fra Norge. Det har betydet, at Europa i 2040 har  Norsk bidrag til OECD Europas gas forsyning ved opretholdelse af samme  eksport som i 2007 100% 90% 80% 70% 60% Andre lev. 50% 40% Norge 30% 20% 10% 0% 2007 2030 2040 Kilde: IEA,OLF, CIFS øget afhængigheden af norsk gas fra under 20% til over 40%. Norge har derved i vid udstrækning erstattet  russisk eksport, og har derved også vundet større politisk indflydelse i Europa.    Norge  Det norske samfund er gået over til at være et grønt samfund med udbredt brug af fornybar energi som sol,  hydro, biomasse og vind. Norge har udbygget med højhastighedstog, og har aktivt søgt at investere den  norske pensionsfond i projekter, der var ”carbon neutral”. Den store interesse for klimaet er imidlertid  stødt på det problem, at mange klimaspørgsmål er kontraintuitive, og at det som intuitivt virker grønt, kan  være en uheldig politik for klimaet.82                                                                82  Den kontra intuitive problematik har været gældende i en række sager, og uheldigvis er politikere blevet presset til at tage de (ud fra et  miljømæssigt analytisk synspunkt) forkerte beslutninger, eksempelvis sagen med Shell Brent Spar, plastikflasker i DK m.m.  72    
  • 74. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Norges erfaring i Nordsøen har givet olieserviceindustri og entreprenørbranchen konkurrencemæssig fordel  med hensyn til opsætning og vedligeholdelse af havvindmøller, flydende havvindmøller, bølgeanlæg og de  nødvendige kapaciteter til eloverførsel.     Gas er stadig et vigtig element i europæisk energiforsyning, derfor er norsk kompetence med hensyn til ren  produktionsteknologi blevet en eksportvare.    Udbygning af rørledninger til transport af CO2 har ligeledes gavnet norsk petroleumsindustri.   Norsk gas sikrer Europæisk forsyning og har muliggjort et skift til et mere grønt samfund, da gas skaber  muligheder for et skift til mere ustabile ressourcer som vindkraft samtidigt med, at man har bevaret større  strategisk uafhængighed af Rusland.    Den vigtige strategiske rolle, som Norge spiller for EU’s bevægelse imod et mere grønt samfund, blev  tydelig, da man i 2015 fra EU’s side i respons til norske interne politiske stridigheder, offentligt tilkendegav,  hvor uheldigt det ville være for EU’s grønne fremtid, hvis man fra norsk side undlod at investere i  gasudbygningen. EU ville i så fald være tvunget til at importere russisk gas eller kul indtil den enorme  omlægning af EU’s energiinfrastruktur var på plads.     Økonomi og arbejdskraft  Norsk petroleums industri trivedes på norsk sokkel, men på globalt plan var der reduceret aktivitet.   Det indebar, at det gik godt for beskæftigelsen i norsk petroleums industri, og at Distrikts‐Norge nød godt  af denne udvikling. Man var imidlertid opmærksom på at denne udvikling ikke varede ved, og at norsk  innovations indsats, som i mange år havde ligget væsentlig under sine nordiske naboer, blev nødt til at blive  opprioriteret, hvis Norge også skulle have noget at leve af i fremtiden.  Fortjenester fra petroleums‐ industrien blev derfor anvendt til at styrke norsk fremtidig konkurrenceevne og styrke niche områder, hvor  man i Norge havde kompetence. Mange innovationer, som var udviklet af petroleumsindustrien, fandt  anvendelse andre steder særlig inden for green tech., men også inden for intelligente materialer,  systemforståelse, IT m.m.     Det stigende fokus på klima og miljø havde været godt for norsk turistindustri, der imidlertid stadig led af  relativt høje priser i Norge sammenlignet med resten af verden. Sammenlignet med i Alperne, hvor man i  stor stil havde benyttet snekanoner, der er energiforbrugende, havde Norges turistindustri formået at  brande Norge som landet med ægte sne, rene bække og en grøn politik.     73
  • 75. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  BILAG   Litteraturliste   A Promising Oil Alternative: Algae Energy Sunday, January 6, 2008  Ben Knight “Better Mileage Now” Scientific American  (February 2010), 39  BP: Statistical Review of World Energy 2009  CB Richard Ellis, EMEA Research: Who pays for green? The economics of sustainable buildings, 2009  CIA world factbook : https://www.cia.gov/library/publications/the‐world‐factbook/  CIA: https://www.cia.gov/news‐information/press‐releases‐statements/center‐on‐climate‐change‐and‐national‐ security.html)  CIFS. (2006). The Scandinavian Way. Medlemsrapport #3/2006. Instituttet for Fremtidsforskning    CIFS. (2010). Strategic Issues. Medlemsrapport #1/2008. Instituttet for Fremtidsforskning.  Conference of the Parties (COP15) Copenhagen Accord: http://unfccc.int/resource/docs/2009/cop15/eng/l07.pdf   EU Legislation: Regulation (EC) No. 715/2007:on type approval of motor vehicles with respect to emissions from light  passenger and commercial vehicles   European Commission: http://ec.europa.eu/environment/climat/emission/index_en.htm#brochure   European Commission http://ec.europa.eu/environment/gpp/facts_and_figures_en.htm  Eurostat  Fighting food inflation through sustainable investment, European Bank  Fred Bergsten: The Dollar and the Deficits, Foreign Affairs. Nov/Dec 2009  H. Tommerup: Energy savings in Danish residential building stock, Technical University of Denmark, 2005  http://eur‐lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0435:FIN:EN:PDF  https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_green_opportunity_2364  IDA. Klima Hovedrapport: IDA Klimaplan 2050 (IDA, September 2009)  IEA. (2007) Energy Technology Essentials Nuclear essentials   IEA. (2008) World energy outlook  IEA. (2003). Energy to 2050: Scenarios for a Sustainable Future. OEDC/ International Energy Agency.  IEA. (2008). Energy Technology Perspectives 2008: Scenarios & Strategies to 2050. OECD/International Energy Agency.  IEA. (2010). Energy Technology Perspectives 2010: Scenarios & Strategies to 2050. OECD/International Energy Agency.  IEA. (2010). Key world energy statistics. OECD/International Energy Agency.  IMD. (2006). IMD World Competitiveness Yearbook 2006. IMD International Institute for Management Development.   Ingeniøren, Kina vil overhale USA med renere kulkraft, 13. maj 2009  Insurance information institute.com  IPCC (2007) IPCC Fourth Assessment Report.  Juli S. Kim (China Environmental Health Project): Transboundary Air Pollution—Will China Choke On Its Success?  Konkraft (2008). Produksjonsutvikling på norsk sokkel. Konkraft rapport nr 2, 2008.  KonKraft (2009). Olje‐ og Gassvirksomhet i Nord. KronKraft‐Rapport 6. KonKraft/ OLF.   KonKraft (2009). Petroleumsnæringen og Klimaspørsmål. KronKraft‐Rapport 5. KonKraft/Gro Kielland (BP Norge).  L Lardon, A Helias, B Sialve, J‐P Steyer, and O Bernard, “Life‐Cycle Assessment of Biodiesel Production from  Microalgae”, Environ. Sci. and Tech., July 2009  New York Times China Outpaces U.S. in Cleaner Coal‐Fired Plants May 10, 2009  OECD Country Analysis Norway  OECD‐FAO Agriculture outlook 2008  Official Journal of the European Union (18.3.2010)  Profiting from the low carbon economy: McKinsey Quarterly 2009  Rambøll  (2010) Varmeplan Danmark    Refereret fra IPCC 2007: Working Group III: 4.4.2 Cost analyses: Mitigation of Climate Change  Reuters ‐Once‐hidden EU report reveals damage from biodiesel Wed Apr 21, 2010  Risø Energy Report 1, New and emerging technologies – options for the future, 2002  Stavros Dimas: Member of the European Commission, Environment, SPEECH/05/712: EU Climate Change Policy:  Conference of National Parliaments of the EU and the European Parliament ‐ London ‐ House of Commons London, 21  November 2005  74    
  • 76. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May  2009).  Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May  2009).  U.S. EIA. (2010). International Energy Outlook 2010. U.S. Energy Information Administration/ US Department of  Energy.   U.S. EIA. database U.S. Energy Information Administration/ US Department of Energy.  UNFCCC, Kyoto Protocol: http://unfccc.int/kyoto_protocol/items/2830.php   Vattenfall: http://www.vattenfall.com/climatemap/    NB: Nogle data er fået igennem kontakt med IEA, ikke fra IEAs rapporter.        75
  • 77. Copenhagen Institute for Futures Studies  Instituttet for Fremtidsforskning  Yderligere information om projektet og rapporten   CIFS har under forarbejdet til rapporten foretaget et interview med udvalgte fagpersoner omkring emnerne    Norsk økonomi  Beskæftigelse/brancher  Research/investeringer  Teknologi  Udbud & efterspørgsel  Alternative energikilder  Fremtidsperspektiver     Fagpersonerne var   Nicolas von Solms, Associate Professor, Chemical Engineering, Dep. of Chemical and Biochemical  Engineering, DTU  Bjørn Harald Martinsen, Fagsjef økonomi/Manager Economics OLF   Tom Andersen, Prognoser og Analyser, Norsk Sokkel  Alexander Shapiro, Lektor Institut for Kemiteknik , DTU  Knut Bjørlykke, Prof. Emeritus Petroleumsgeologi, Oslo Universitet   Petter Osmundsen, Prof. Petroleum Economics, Stavanger Universitet     Disse personer kan ikke tages til indtægt for hverken rapportens indhold eller konklusioner       Workgroup CIFS:   Anders Bjerre, Niels Bøttger‐Rasmussen, Mette Skovbjerg, Klaus Mogensen, Johan Peter Paludan      Contact information regarding the report:  Project Manager   Martin Kruse  Copenhagen Institute for Futures Studies    Nørre Farimagsgade 65  DK‐1364 Copenhagen K  Phone: + 45 3311 7176  Direct: + 45 3065 1104  E‐mail: mkr@CIFS.dk  www.cifs.dk  76    
  • 78. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning courses | presentations | magazines | seminars | conferences | reports | projects | membership Copenhagen Institute for Futures Studies, Nørre Farimagsgade 65, DK-1364 Copenhagen K +45 3311 7176, info@cifs.dk, www.cifs.dk