• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Konkurrenceevne Dec 2011
 

Konkurrenceevne Dec 2011

on

  • 1,208 views

 

Statistics

Views

Total Views
1,208
Views on SlideShare
1,180
Embed Views
28

Actions

Likes
0
Downloads
2
Comments
0

1 Embed 28

http://newsroom.nordea.com 28

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Konkurrenceevne Dec 2011 Konkurrenceevne Dec 2011 Document Transcript

    • Danmark UpdateNu styrkes konkurrenceevnenEconomic Research, 5. december 2011 Rekordlave lønstigninger styrker dansk erobre noget af det terræn i den internationale løn- konkurrenceevne, men udhuler konkurrenceevne, der blev tabt i forbindelse med de husholdningernes købekraft. Lavere skat på kraftigt stigende danske lønninger i 2006-2008. arbejde kan forene de to kræfter. Dermed kan en periode med lave nominelle På den baggrund vurderer vi også, at de nuværende lønstigninger både styrke konkurrenceevnen meget lave danske lønstigninger vil fortsætte over og opretholde privatforbruget. de kommende år. Med forventninger om en stigen- de arbejdsløshed i hvert fald frem til midten af næ- ste år er der således ikke noget, der tyder på, at denLønstigningerne på det danske arbejdsmarked er igangværende tendens vil blive bremset inde forfaldet til rekordlave niveauer. I 3. kvartal lå lønnin- den nærmeste fremtid.gerne i den private sektor således blot 1,7 pct. iover niveauet for samme periode sidste år, mens Konkurrenceevnen forbedresden for de statsligt og kommunalt ansatte lå hhv. Den positive nyhed ved de hastigt faldende lønstig-0,7 pct. og 0,2 pct. højere. Dermed er det gab mel- ninger er, at de bidrager til at styrke den danskelem de offentlige og private lønninger, der opstod i lønkonkurrenceevne. Efter at lønstigningerne i den2009 og 2010 nu hastigt på vej til at blive udlignet. danske fremstillingssektor i en lang periode har lig- get betydeligt højere end udlandet er denne udvik-Inden for den private sektor er det først og frem- ling nu vendt rundt, og de seneste to kvartaler harmest inden for bygge-anlægssektoren, at de falden- de danske lønstigninger ligget lavere end hos voresde lønstigningstakter slår igennem. I 3. kvartal faldt samhandelspartnere.årsstigningstakten således til bare 0,4 pct. Til sam-menligning nåede var den 5,0 pct. i begyndelsen af Lønningerne stiger langsommere end i udlandet2008. De største lønstigninger i 3. kvartal blev givetinden for information og kommunikationssektoren(+2,4 pct.)Kraftigt faldende lønstigningstakt I kombination med en kraftig fremgang i produkti- viteten betyder det, at de danske virksomheder ikke længere mister terræn i den internationale lønkon- kurrence, og endda er i fuld gang med at genvinde noget af det tabte tilbage. At det er nødvendigt, illu-Den lavere lønstigningstakt kan først og fremmest streres af tabellen, som viser, at de samlede lønom-tilskrives den stigende arbejdsløshed over de senere kostninger i den hjemlige fremstillingssektor lå heltår, men det synes også som om, at der i kølvandet i top i Europa i 2009.på den internationale vækstafmatning er sket enerkendelse af, at det hjemlige omkostningsniveau eren bremse for at skabe og opretholde arbejdspladseri Danmark. Der er derfor kommet fokus på, at gen-
    • Lønomkostninger i industrien 2009 reallønsfremgang. En sådan model vil dermed som Land EUR Indeks et columbusæg forbedre de danske virksomheders Danmark 56044 100 lønkonkurrenceevne, samtidig med at det trængte Norge 51343 92 privatforbrug kunne få et løft. Luxembourg 48914 87 Schweiz 48000 86 Holland 44412 79 Cheføkonom Helge J. Pedersen Tyskland 41100 73 helge.pedersen@nordea.com +45 3333 3126 Finland 39197 70 Senioranalytiker Jan Størup Nielsen UK 38047 68 jan.storup.nielsen@nordea.com +45 3333 3171 Sverige 34746 62 Østrig 33384 60 Grækenland 29160 52 Spanien 26316 47 Portugal 17129 31 Slovenien 16282 29 Tjekkiet 10663 19 Slovakiet 10387 19 Ungarn 9603 17 Letland 8727 16 Litauen 7406 13 Rumænien 5450 10 Bulgarien 4085 7Kilde: EurostatKøbekraften udhulesBagsiden af medaljen ved de lavere lønstigningerer, at de spiller en væsentlig rolle i forklaringen afden svage udvikling i det indenlandske forbrug,fordi de i en periode med relativt høje forbruger-prisstigninger bidrager til at udhule husholdninger-nes købekraft. Alene i 3. kvartal faldt det privateforbrug med 0,3 pct. Det var fjerde kvartal i trækmed faldende privatforbrug, hvilket har været enkraftigt medvirkende årsag til, at dansk økonomiaktuelt risikerer at falde tilbage i teknisk recession.ColumbusæggetDet tilsyneladende modsætningsforhold mellem, atlave lønstigninger på den ene side styrker konkur-renceevnen, men på den anden side svækker detindenlandske privatforbrug, kan imidlertid brydes.For eksempel hvis regeringen i forbindelse med denbebudede skattereform til foråret gennemfører enmarkant sænkning af skatten på arbejdsindkomst.Hvis det sker, vil det samtidig kunne åbne døren forlave nominelle lønstigninger ved forårets overens-komstforhandlinger, da lønmodtagersiden via denlavere skat på arbejde vil kunne opnå den ønskedeNordea Markets er en fælles betegnelse for afdelingerne Markets i Nordea Bank Norge ASA, Nordea Bank AB (publ), Nordea Bank Finland Plc og Nordea Bank Danmark A/S.Oplysningerne i dette materiale er udelukkende ment som generel information og henvender sig alene til de modtagere, som materialet er rettet mod. Vurderinger samt øvrige oplys-ninger i materialet er gældende pr. udgivelsesdatoen og kan ændres uden varsel.Dette er ikke en udtømmende beskrivelse af det omtalte produkt eller de dermed forbundne risici, og der gives ingen garanti for, at oplysningerne er nøjagtige eller komplette. Materia-let er gennemgået omhyggeligt, og vurderingerne er foretaget efter vores bedste skøn. Oplysningerne i dette materiale er ikke investeringsrådgivning og skal ej heller ses som et tilbudom eller en opfordring til køb eller salg af finansielle instrumenter. Oplysningerne heri tager ikke højde for bestemte modtageres investeringsformål, finansielle situation eller behov. Dettilrådes altid at indhente relevant og konkret professionel rådgivning, inden der træffes investerings- eller kreditbeslutninger. Det bemærkes, at historiske afkast ikke er nogen garantifor fremtidige afkast. Nordea Markets er ikke rådgiver for så vidt angår juridiske, skattemæssige, regnskabsmæssige eller lovgivningsmæssige forhold. Dette dokument må ikke gengi-ves, distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt tilsagn fra Nordea Markets.