Medium theory

2,117 views
1,889 views

Published on

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
2,117
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
224
Actions
Shares
0
Downloads
23
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide
  • Forelæsning: Medium theory gennemgået med reference til Marshall McLuhan, Joshua Meyrowitz, Niels Ole Finnemann og Manuel Castells - ved sidstnænvte laves koblingen til internettet. Jeg slår ned på de punkter, jeg finder væsentlige i forbindelse med at bruge medium theory til at reflektere over analysegenstanden i jeres opgaver. Jeg ser nok også bort fra end del af den mediehistoriefikserthed, der findes indenfor traditionen. Medium theory anskues i forelæsningen som et redskab, som i fx kan anvende til at skrive skarpe metaafsnit i jeres opgaver. Som noget ekstra, og som det første, så vil jeg derfor lige kort præsentere en medietypologi, i kan anvendes i forbindelse med jeres opgaver. Den kommer fra Marika Lüders og vil tage udgangspunkt i at opdele de fænomener, man normalt smider ind under betegnelsen medier, i mere præcise begreber. Teorien er ikke tiltænkt som noget i nødvendigvis skal operationalisere i jeres analyser, når i kommer til at skal skrive opgaver. Men den kan informere og inspirere jeres metaafsnit, hvor i eksempelvis skriver om, hvordan i anskuer internettet, sociale netværk eller lignende. Gruppearbejde: I vælger en internetcase og analyserer den ud fra teorien. I præsenterer den for resten af holdet og ligger den op på bloggen med det samme. Giv den en sigende - og gerne catchy - titel.
  • Inspireret af Marika Lüders kan mediebegrebet deles op i tre analytiske niveauer, og jeg har så selv tilføjet en fjerde, som er medieorganisationer - disse kaldes også ofte for medier. Disse afspejles i en typologi, som skelner mellem ’teknologier’, ’medieformer’ og ’mediegenrer’ (Lüders 2008). Teknologier refererer fx til printmedier, telefonen, computeren og internettet, mens medieformer refererer til muligheder indenfor disse som fx telefonsamtaler, chat eller websites. Mediegenrer differentieres fra medieformer ved, at de denoterer specifikke, underliggende formkategorier. Fx kan man ved telefonsamtaler skelne mellem private og arbejdsrelaterede samtaler og ved websites mellem nyhedssites og underholdningssites. Det står selvfølgelig en frit for at argumentere for og imod konsistensen og kongruensen i denne typologi, men den kan lette læserens overblik over, hvad man mener. Lüders , Marika (2008): Conceptualizing personal media, New Media Society, 10(5), s. 683-702. http://nms.sagepub.com/content/10/5/683 (evt. via Statsbib)
  • Det er dog, som mit eksempel med typologien viser lidt problematisk med internettet. En af de store problematikker i forhold til Lüders typologi er, hvorvidt ”internettet” er en teknologi eller en form. Man kan anskue det som en teknologi, som blandt meget andet muliggør medieformen websites samt de underlæggende undergenrer indenfor websites. Læseren bør dog være bevidst om, at der er to særlige karaktertræk, som adskiller nettet fra øvrige medieteknologier. For det første kan det inkorporere andre teknologier. Således kan skrift og video eksempelvis distribueres via nettet. For det andet kan nette også inkorporeres og distribueres af andre teknologier. Derved er det muligt at tilgå nettet fra forskellige ’metamedieteknologier’. Ved, at det kan inkorporeres af metateknologier, er det diskutabelt, hvorvidt nettet i højere grad skal klassificeres som en medieform. Fordi min analysegenstand er websites, findes det dog mest meningsgivende at referere til nettet som en teknologi, idet websites og undergenrer virker gennem nettets grammatik (Meyrowitz 1993; Finnemann 2008) - og idet dette fag har fokus på websites og tjenester, der virker gennem internetteknologi.
  • Det er det der adskiller det fra indholdsanalyse. Det relaterer sig til at medier anskues adskilt (jævnfør en-talsformen)
  • Værd at bemærke her er, at traditionen bryder med indholdsstudier. Fokuserer på medier individuelt og lægger vægt på fysiske, psykologiske og socialle effekter ved mediet. Derudover anlægges et mediesyn, der impliciterer, at medier differentieres fra face-to-face communication. Meyrowitz skriver at forholdet mellem mediet og indholdet er vigtigt, men som de andre medium theorists får de kulturelle implikationer ved medium theory forrang - hans teori handler kort sag om, hvordan medier influerer everyday social interaction.
  • I bogen hvor han skriver dette berømte statement argumenterer han for, at mediet i sig selv - og ikke det indhold det medierer - bør være genstand for undersøgelse. Før medievidenskaben trak analyser af radio og tv i høj grad på littatur teori til at belyse indholdet. Ved at fokusere på selve mediet og eksempelvis dets indvirkning på menneskers sociale adfærd, så inddrages også sociologien i traditionen. Dette er hele grundlaget for medieanalyse og medievidenskab, som er den fagtradition jeg kommer fra. Mediet har på samme måde som indholdet effekt på samfundet - eksempelvis har tv og internettet skabt forandringer i den måde, hvorpå vi lever og strukturer vores liv og på vores kontakt med offentlige institutioner. Men i den tid, hvor medium theory blev udviklet var man især obs på tv. Hvilket ses i følgende videokli
  • Dette klip er fra 1967, og viser den exentriske og medieglade canadiske litteratur professor McLuhan applicere sin teori på vietnamkrigen, der i følge McLuhan blev tabt i vestlige dagligstuer og ikke på slagmarken. Simpelthen på grund af, at tv er et involverende medie, der tegner et langt mere ubærligt og voldsomt billede af krig end tidligere medier.
  • Meget mediecentrisk - altså global village - men det er da nok meget sandsynligt, at tv, som meyrowitz er inde på, har givet en større bevidsthed om andre kulturer. Man kan så tilgengæld også sige, at kultur får os til at udvikle forskelligt tv, osv., så der er i virkeligheden tale om en vekselvirkning eller et interdependent forhold. Der lægges klart vægt på at mediet - og ikke den skrækkelige krig og indholdet af billederne, man vælger at vise - er grunden til opstanden mod Vietnamkrigen
  • Dette er egentligt hele grundlaget for den mere sociologiske og kulturelle tilgang som er medium theory. Hvor den tidligere medium theory var meget mediecentrisk - måske grundet at sociologer ikke er verdens bedste tekstanalytikere - så betones forholdet mellem medie og indhold i højere grad i den senere del af traditionen - der forholder sig mere reflekteret til den senere. McLuhan perspektiv kan betegnes som meget mediecentrisk, da han ikke rigtigt interesserer sig for indholdet, hvilket finnemann og meyrowitz er inde på i den tekst i har læst af ham.
  • Disse to spørgsmål vil være udgangspunkt i jeres gruppearbejde...
  • Vekselvirkende/interdependent forhold mellem medie og kontekst. tv, som meyrowitz er inde på, har givet en større bevidsthed om andre kulturer. Man kan så tilgengæld også sige, at kultur får os til at udvikle forskelligt tv, osv., så der er i virkeligheden tale om en vekselvirkning eller et interdependent forhold.
  • Det er de spørgsmål, der formuleres i forbindelse med medium som miljø-metaforen, der ligges mest vægt på
  • I følge Medium teoretikkere influerer disse variabler, hvordan mediet bruger såvel som hvilken social, politisk og psychologisk effekt mediet har. Eksempelvis tv - to eksempler horton wohl, studie der siger, at det ændrer familiestrukturen og meyrowitz. Man der findes flere modeller for, hvilke variabler man må medtage, når man analyserer
  • Fysisk: i gamle dage gik man fra sted til sted, nu udfylder man elektroniske formularer på nettet Institutionelt: De beukratier vi fra de statslige organisationer opstod via skriftmedierne. Udbredelsen af hellige tekster via printmediet gjorde også kirkens magt mindre. Psykologisk: det har blandt andet ændret vores forhold til krig og til autoriteter. Socialt: Medier anvendes i sociale kontekster, og det har betydning for disse, hvilke medier, der anvendes. Fx taler meyrowitz om, at tv giver os nye typer af shared experience - vi får et andet forhold til verden, fordi vi kan se den via levende billeder, og så taler man også tit om, hvordan tv samler familien.
  • Det er faktisk de spørgsmål, der formuleres i forbindelse med medium som gramatik metaforen.
  • Meyrowitz er meget inde på forholdet mellem medier og kontekster, og at medier transformerer sociale situationer og roller, men ikke i så høj grad, hvordan mediet præger indhold/kommunikation. Han nævner dog i forbindelse med environment metaforen, at man også bør fokusere på indhold, men han fokuserer -stort set - kun på ændring af sociale roller og situationer i sine analyser. Citatet hvor han skriver det i lyder således:
  • Forholdet medium - indhold kommer Finnemann i højere grad ind på i den tekst i har læst. Disse egenskaber kan udnyttes i forbindelse med at skabe virkningsfuldt indhold og analysen bør dermed være opmærksom på disse, og analytisk kan måman måske vende den om og spørge, hvordan udnyttes mediets særlige/specifikke affordances i indholdet.
  • Som nævnt i forbindelse med medietypologien tidligere, så adskiller nettet sig jo fra andre medier ved, at det har brug for metateknologier samtidig med, at det selv er en metateknologi. Som nævnt kan det altså indkorporere andre medier og selv inkorporeres af andre medier. Det må man have med, når man arbejder med cases på nettet i forbindelse med spørgsmålene om, hvordan nettet præger konteksten og indholdet.
  • Idet det både kan distribuere og distribueres via ”metamedier” er specielle forhold omkring nettets materialitet, sansepotentiale og semiotisk potentiale svære at fremhæve. Her må man tage udgangspunkt i cases i stedet - hvilke affordances indeholder eksempelvis facebook?. De metaknologier, som nettet tilgås med (fx computere, smartphones eller tablets), indebærer således også affordances. Ved netbårne tjenester som fx kun kan tilgås via smartphones eller tablets, bør man dermed reflektere over, hvordan disse præger konteksten og indholdet. Man kan dog fremhæve nogle tids og rumlige aspekter, der adskiller nettet fra andre medieteknologier Disse ting kan i tænke over i forbindelse med gruppearbejdet. Castells har jo været inde på en del af dem i den tekst, som i læste til første gang. Det er jo egentligt i medium theory-perspektiv, som han bruger til at anskue nettet med. Han er blandt andet inde på at...
  • Ud fra teksterne har jeg taget formuleret nogle underspørgsmål, som i kan bruge eller lade jer inspirere af. I må gerne anvende og foreslå nye spørgsmål, hvis i mener, at der er noget teorierne overser. I må også meget gerne trække på den Castells tekst i læste til den første undervisningsgang.
  • Idet det både kan distribuere og distribueres via ”metamedier” er specielle forhold omkring nettets materialitet, sansepotentiale og semiotisk potentiale svære at fremhæve. Her må man tage udgangspunkt i cases i stedet - hvilke affordances indeholder eksempelvis facebook?. De metaknologier, som nettet tilgås med (fx computere, smartphones eller tablets), indebærer således også affordances. Ved netbårne tjenester som fx kun kan tilgås via smartphones eller tablets, bør man dermed reflektere over, hvordan disse præger konteksten og indholdet. Man kan dog fremhæve nogle tids og rumlige aspekter, der adskiller nettet fra andre medieteknologier Disse ting kan i tænke over i forbindelse med gruppearbejdet. Castells har jo været inde på en del af dem i den tekst, som i læste til første gang. Det er jo egentligt i medium theory-perspektiv, som han bruger til at anskue nettet med.
  • Medium theory

    1. 1. Medium Theory Program - Oplæg v. Nicholai - Pause/gruppearbejde - Præsentation af gruppearbejde/diskussion
    2. 2. Medietypologi <ul><li>Hvad menes egentlig med begrebet ‘medie’? </li></ul>
    3. 3. Medietypologi <ul><li>Medieteknologier - den teknologiske platform </li></ul><ul><li>Medieformer - muligheder indenfor platformen </li></ul><ul><li>Mediegenrer - specifikke, underliggende formkatagorier </li></ul><ul><li>(ud fra Marika Lüders “Conceptualizing personal media” in New Media Society 10(5) 2008) </li></ul>
    4. 4. Medietypologi <ul><li>Medieteknologier - den teknologiske platform - Computer/Internet </li></ul><ul><li>Medieformer - muligheder indenfor platformen - Internet/Website </li></ul><ul><li>Mediegenrer - specifikke, underliggende formkatagorier - Website/Social netværkssite </li></ul><ul><li>(ud fra Marika Lüders “Conceptualizing personal media” in New Media Society 10(5) 2008) </li></ul>
    5. 5. <ul><li>Hvad er Medium Theory?: </li></ul>
    6. 6. Hvad er Medium Theory?: Fundament for medie analyse
    7. 7. Hvad er Medium Theory?: Nyttig metateori
    8. 8. “ A handful of scholars - mostly from fields other than communications, sociology and psychology - have tried to call attention to the potential influences of communication technologies in addition to and appart from the content they convey. I use the singular ‘ medium theory’ to descibe this research tradition in order to differentiate it from most other ‘media theory’. Medium theory focuses on the particular characteristics of each individual medium or of each particular type of media. Broadly speaking medium theorists ask: What are the relative fixed features of each means of communicating and how do these features make the medium physically, psychologically, and socially different from other media and from face-to-face interaction?” (Meyrowitz 1994: 50) Joshua Meyrowitz introducerer og præsenterer begrebet således:
    9. 9. “ Medium is the message” Berømt statement fra McLuhans bog fra 1964 Understanding Media: The Extensions of Man
    10. 10. <ul><li>Mediet præger sin sociale kontekst såvel som den sociale kontekst præger medier </li></ul>
    11. 12. <ul><li>Fx, som McLuhan siger i videoklippet, er tv mere involverende end andre medier. Tv gør også, ifølge McLuhan, verden mindre (jf. det kan kalder “the global village”) </li></ul>
    12. 13. <ul><li>Men man kan ikke kun fokusere på mediet og dets implikationer på konteksten, når man analyserer medieret kommunikation! </li></ul>
    13. 14. <ul><li>Hvilke implikationer findes i forholdet medium - kontekst? </li></ul><ul><li>Hvilke implikationer findes i forholdet medium - indhold? </li></ul>
    14. 15. Medium - Kontekst
    15. 16. Medium - Kontekst <ul><li>Medium theory fokuserer på de specifikke karakteristika hos medier og medietyper. </li></ul><ul><li>“What are the relatively fixed features of each means of communicating and how do these features make the medium physically, psychologically, and socially different from other media and from face-to-face interaction (Meyrowitz 1994: 50) </li></ul>
    16. 17. Medium - Kontekst <ul><li>Variabler/parametre, der kan anvendes til at beskrive og adskille medier kan fx tage udgangspunkt i, hvor mange sanser, der er aktiverede i tilgåelsen af et medie, om kommunikationen er en-vejs eller to-vejs, eller hvor mange der kan tilgå meddelsen samtidig osv... </li></ul>
    17. 18. Medium - Kontekst <ul><li>Meyrowitz historik beskriver, hvordan de forskellige perioders mediesystemer har præget kulturen fysisk, institutionelt, psykologiske og socialt. </li></ul>
    18. 19. Medium - Indhold <ul><li>Hvilke implikationer findes i forholdet medium - indhold? </li></ul>
    19. 20. Medium - Indhold <ul><li>“Of course, it is impossible to analyze the features of the medium without in some way recognizing the existence of the content and grammar choices. (...), it still needs programs to become visible. Indeed, medium analysts may use systematic tendencies in content and grammar choices as partial evidence of the different contexts for communication fostered by different media” (Meyrowitz 1993) </li></ul>
    20. 21. Medium - Indhold <ul><li>Ifølge Finnemann har medier fx 1) tids-rumlige egenskaber 2) materielle egenskaber 3) perceptionelle registre 4) semiotiske registre. Disse præger forholdet medium - indhold </li></ul>
    21. 22. Internettet som medium <ul><li>Affordances/Mediatet - Alle medier indeholder affordances, der præger den kontekst mediet befinder sig i, og det indhold det medierer. Disse kan teoretiseres og typologiseres forskelligt. Og der er ikke enighed om, hvilke og hvor mange variabler, der bør anvendes til dette formål. </li></ul>
    22. 23. <ul><li>Nettets affordances/mediatet? </li></ul>
    23. 24. <ul><li>Tidsmæssige og rumlige aspekter adskiller nettet fra andre medieteknologier </li></ul><ul><li>Idet det både kan distribuere og distribueres via ”metamedier” er specielle forhold omkring nettets materialitet, sansepotentiale og semiotiske potentiale svære at fremhæve. Her må man tage udgangspunkt i cases i stedet - hvilke medieteknologier, - former og genrer, og - derved - hvilke affordances indeholder eksempelvis Facebook? </li></ul><ul><li>De metaknologier, som nettet tilgås med (fx computere, smartphones eller tablets) indebærer også affordances som man må medregne i sine analyser - hvilke kulturelle, fysiske, sociale, psykologiske og - ikke mindst - indholdsmæssige implikationer - indebærer metamedierne? </li></ul>
    24. 25. Gruppearbejde <ul><li>Vælg en case </li></ul><ul><li>Anvend spørgsmålene, om hvordan medieteknologien, -formen og -genrerne præger konteksten og indholdet/meddelelsen, på casen </li></ul><ul><li>Husk at tage forbehold for det særlige forhold, at internettet både inkorporerer og inkorporeres af andre medier </li></ul>
    25. 26. <ul><li>Tidsmæssige og rumlige aspekter adskiller nettet fra andre medieteknologier </li></ul><ul><li>Idet det både kan distribuere og distribueres via ”metamedier” er specielle forhold omkring nettets materialitet, sansepotentiale og semiotiske potentiale svære at fremhæve. Her må man tage udgangspunkt i cases i stedet - hvilke medieteknologier, - former og genrer, og - derved - hvilke affordances indeholder eksempelvis Facebook? </li></ul><ul><li>De metaknologier, som nettet tilgås med (fx computere, smartphones eller tablets) indebærer også affordances som man må medregne i sine analyser. Hvilke kulturelle, fysiske, sociale, psykologiske og - ikke mindst - indholdsmæssige implikationer - indebærer metamedierne? </li></ul><ul><li>Vælg en internet case </li></ul><ul><li>Anvend spørgsmålene, om hvordan medieteknologien, -formen og -genrerne præger konteksten og indholdet/meddelelsen, på de to cases </li></ul><ul><li>Husk at tage forbehold for det særlige forhold, at internettet både inkorporerer og inkorporeres af andre medier. </li></ul>
    26. 27. Litteratur <ul><li>Jf. fagets litteraturliste </li></ul><ul><li>+ </li></ul><ul><li>Lüders , Marika (2008): Conceptualizing personal media, New Media Society, 10(5), s. 683-702. http://nms.sagepub.com/content/10/5/683 (evt. via Statsbib) </li></ul>

    ×