Your SlideShare is downloading. ×
  • Like
2  Projekt Tnt
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Now you can save presentations on your phone or tablet

Available for both IPhone and Android

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

2 Projekt Tnt

  • 2,942 views
Published

 

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
2,942
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0

Actions

Shares
Downloads
30
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. - Menneskets udvikling Titel: Evolution – menneskets udvikling Fag: Naturfagligt fællesforløb Udarbejdet af: Tina Kristensen, Thorben Jess og Natascha Negendahl – L291132 – L290157 – L291144 – Klasse: L09-4 Lærer: Claus Auning Skole: University College Syd – Læreruddannelsen Dato: 18. december 2009
  • 2. Evolution 18. december 2009 Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................................................................ 4 Problemformulering............................................................................................................................. 4 Faglig del .............................................................................................................................................. 5 Evolution........................................................................................................................................... 5 Variation ....................................................................................................................................... 5 Reproduktion ................................................................................................................................ 5 Selektion ....................................................................................................................................... 5 Kort sagt er evolution ................................................................................................................... 6 Darwins teori .................................................................................................................................... 7 Menneskets udvikling....................................................................................................................... 8 Overordnede tanker ..................................................................................................................... 8 De tre teorier ................................................................................................................................ 8 Mennesket versus aber .................................................................................................................... 9 To karakteristiske udviklinger ..................................................................................................... 12 Videreudvikling ............................................................................................................................... 13 Hvor er vi på vej hen? ................................................................................................................. 13 Vi udvikler os stadig .................................................................................................................... 13 Gener og mutationer .................................................................................................................. 14 Fremtiden ................................................................................................................................... 16 Undervisningsdel................................................................................................................................ 17 Indledning ....................................................................................................................................... 17 Undervisningsforløb ....................................................................................................................... 17 Didaktiske overvejelser .................................................................................................................. 19 Lærerforudsætning ..................................................................................................................... 19 Elevforudsætning ........................................................................................................................ 20 Mål .............................................................................................................................................. 20 Indhold ........................................................................................................................................ 20 Metode ....................................................................................................................................... 20 Evaluering ................................................................................................................................... 22 2
  • 3. Evolution 18. december 2009 Progression ..................................................................................................................................... 23 Konklusion .......................................................................................................................................... 23 Litteraturliste ..................................................................................................................................... 25 Bilag .................................................................................................................................................... 26 Livets opståen................................................................................................................................. 27 Charles Darwin ............................................................................................................................... 29 De tre modeller .............................................................................................................................. 30 Den multiregionale model .......................................................................................................... 30 Fortrængningsmodellen ............................................................................................................. 31 Hybridiseringsmodellen .............................................................................................................. 31 De forskellige arter ......................................................................................................................... 32 Australopithecus ......................................................................................................................... 32 Homo habilis ............................................................................................................................... 33 Homo erectus ............................................................................................................................. 34 Homo neandertalensis................................................................................................................ 35 Homo sapiens ............................................................................................................................. 36 Opgave til eleverne ........................................................................................................................ 37 Evolutionen på en snor................................................................................................................... 38 Spørgsmål til diskussion ................................................................................................................. 39 Arbejdsopgaver til menneskets udvikling ...................................................................................... 41 Trinmål for natur/teknik ................................................................................................................. 43 Trinmål for biologi .......................................................................................................................... 47 3
  • 4. Evolution 18. december 2009 Indledning Vi har i faget naturfag her på University College Syd, på læreruddannelsen, fået til opgave at udarbejde et projekt. Vi, Tina, Thorben og Natascha, har valgt at vores projekt skal omhandle evolution – menneskets udvikling. Evolution og menneskets udvikling, er noget der berør os alle, da det er en del af hvem vi er. Hvor vi stammer fra har stor betydning for forståelsen af hvorfor vi ser ud som vi gør, og gør de ting vi gør. Vi mener derfor det er vigtigt at videregive denne viden til børn og unge. Da evolution er et meget bredt emne har vi valgt at fokusere på at besvare enkelte relevante spørgsmål vedrørende evolution: Stammer vi virkelig fra aberne? Er menneskets udvikling stoppet? Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse? Vores projekt vil indeholde en faglig del, hvor der vil være informationer om hvad evolution er, men der vil også være et afsnit omkring Charles Darwins teori. Endvidere vil der være afsnit der vil beskrive vores ligheder/forskelle til chimpansen. Ligeledes vil der være informationer om videreudvikling, der vil hjælpe os med at besvare spørgsmålet om vi stadig udvikler os. Vi vil også se på hvilke forandringer vi mennesker har gennemgået. Derudover vil der være en undervisningsdel, hvor vi har udarbejdet et undervisningsforløb til en 6. Klasse, med det formål at videregiv viden om evolution. Vi vil i denne undervisningsdel, også have et afsnit omkring progression, hvor vi vil finde ud af hvad en 6.klasse allerede ved om emnet, men også hvad der vil kunne blive bygget videre på. Vi vil på baggrund af den viden, vi har tilegnet os gennem dette projekt, besvare vores problemformulering i afsnittet konklusion, hvor vi også vil samle op på projektet. Der vil være noget uddybende faglig viden i bilag, samt materiale til undervisningen. Vi har i forbindelse med projektet benyttet os af mange kilder, det er derfor nødvendigt at undersøge om kilderne er troværdige og aktuelle. Vi har tillid til de kilder vi har benyttet og vores opgave er skrevet på baggrund af dette. Problemformulering Mennesket har udviklet sig meget gennem tiden, og det er vigtigt for os at vide hvor vi kommer fra, for at kunne kende os selv og forstå vores adfærd bedre. Stammer vi virkelig fra aberne? Er menneskets udvikling stoppet? Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse? 4
  • 5. Evolution 18. december 2009 Faglig del Evolution Evolution er forandring, men der findes mange forskellige former for forandringer. Evolution er den forandring der sker fra generation til generation, med andre ord: evolution er en organismes forandring på baggrund af variation, reproduktion og selektion. Livet opstod her på jorden for godt 3,5 milliarder af år siden og sidenhen er der sket meget på grund af evolution. En mere detaljeret beskrivelse af livets opståen er beskrevet i bilag side 27. Evolution går ud på at forskellige dyr med samme forfader kan udvikle sig i forskellige retninger afhængig af flere faktorer.1 Isolere man nogle individer af en bestemt art, og de så ændre sig så meget at de ikke kan formere sig med resten af arten der ikke er isoleret, er der opstået en ny art. Variation Variation er tilfældige forandringer (mutationer) hos organismen. Det er den genetiske variation der spiller en rolle for evolutionen. Et eksempel på en genetisk variation kunne være menneskets øjenfarve. Men det kunne også være en organisme der er blevet modstandsdygtige i forhold til bestemte sygdomme. Reproduktion Reproduktion er evnen til at kunne formere sig. Kan et individ ikke formere sig kan der ikke ske en evolution. En evolution sker kun hvis de fordelagtige egenskaber kan gå i arv og de individer der ikke har disse egenskaber vil til sidst uddø. Selektion Selektion er hvor man enten naturligt eller kunstigt vælger de individer ud der er bedst egnede. Der findes forskellige former for selektion: Kunstig selektion er hvor vi mennesker udvælger de individer der har de gener/egenskaber vi ønsker og avler videre på dem. Som f.eks. hunde og andre husdyr. Naturlig/økologisk selektion er hvor individer der har fordelagtige egenskaber for omgivelserne, bliver udvalgt. Det vil sige det er de bedst egnede og har større overlevelseschancer. 1 http://evolution.dk/evolutiondk/evolution.html 5
  • 6. Evolution 18. december 2009 Seksuel selektion er hvor de individer der har de mest attraktive egenskaber, har en større fordel i parringen og den seksuelle reproduktion. Disse attraktive egenskaber (egenskaber der oftest gør at de har dårligere overlevelseschancer, hvilket hunnerne ved og netop derfor vælger dem, da de jo må have gode gener siden de har overlevet med et ”handikap”) behøver ikke være fordelagtige med hensyn til overlevelse, f.eks. påfulgehannen: der er sket en seksuel selektion hos påfuglhannerne der har medført at de nu har større, længere og flottere halefjer, for at tiltrække hunnerne. Men det er en meget uheldig egenskab idet den gør at de har svære ved at overleve, da f.eks. ræven hurtigt få øje på påfuglhannen.2 Kort sagt er evolution Evolution er, at der kontinuerligt sker mutationer i generne hos de forskellige organismer. Langt de fleste af disse mutationer fører til såkaldt 'dårligere fitness' - dvs. mutationer bevirker, at de organismer, hvor mutationerne er opstået, har en dårligere overlevelses- og reproduktionsevne. Dette medfører således også, at de uhensigtsmæssige mutationer bliver fjernet fra populationen. Imidlertid sker der også sommetider mutationer, der giver en bedre fitness. Man kan således forestille sig, at der under nye miljøforhold, kan være mutationer, der medfører bedre fitness, og man vil så over tid, få ændret den population, som lever under de nye betingelser, således at en stor del har de hensigtsmæssige mutationer. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at evolution er noget der skal ses i et perspektiv på millioner år.3 2 http://evolution.dk/evolutiondk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/selektion-i-alle-retninger.html 3 Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns universitet 6
  • 7. Evolution 18. december 2009 Darwins teori Charles Darwin blev født d 12. februar år 1809 i England og gik bort d 19. april, 1882. I hans levetid gjorde han mange iagttagelser af natur og organismerne i naturen. Mere information om Charles Darwin i bilag side 29. Disse observationer og iagttagelser gjorde at han kom frem til følgende hypoteser: 1. I naturen er der altid et fødselsoverskud således at der, gældende for alle arter, i hver generation er flere unger end forældre. 2. Inden for alle arter er der en variation i afkommet. Nogle variationer er mere gunstige end andre set i forhold til det miljø organismerne befinder sig i. individer med de gunstigste variationer, de bedst egnede, vil have størst chance for at overleve, idet de er bedst til at skjule sig, skaffe sig føde, og forplante sig og give deres gunstige variationer videre til afkommet. 3. Variationerne er arvelige. Individer med mindre gode variationer, de mindre egnede, dør ud. 4. Da hyppigheden af individer med gunstige variationer med tiden vil øges, vil forskellene efterhånden kunne blive så store, at nye arter vil kunne udvikle sig fra gamle arter. Hypoteserne er senere hen blevet til teorier. I 1859 blev On the origin of species udgivet for første gang. Den blev udsolgt allerede på udgivelsesdagen. Den sidste udgave af bogen blev udgivet i år 1872. 4 4 http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Genetikere_og_evolutionister/Charle s_Darwin og bogen Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin 7
  • 8. Evolution 18. december 2009 Menneskets udvikling Overordnede tanker Med hensyn til menneskets evolution er det vigtig at sige at der findes forskellige teorier om, hvordan mennesket blev til. Der findes de teologiske og de videnskabelige. Vi vil her kun se på de videnskabelige. Grunden til de forskellige teorier om den menneskelige udvikling er at det ligger så langt tilbage. Man kan kun forklare og bevise teorierne med fossilfund og i den seneste tid genprøver på disse. Hvad der giver problemer er at der skal herske særlige forhold, for at et lig bliver til et fossil, dermed er mængden af fossiler allerede begrænset. At fossilerne så oftest ikke er fuldstændige, men fragmentariske gør undersøgelserne så endnu mere komplekse. Teorierne har tilfældes at man går ud fra at menneskene er nært beslægtede med aberne. Før begrundede man det med kroppens anatomiske opbygning. I dag kommer gentest til, der viser at der er mere end 90 % overensstemmelse mellem menneskers og abers gener. De tre teorier Der er i dag to teorier der mener at kunne forklare menneskets udvikling og spredning over kloden. Det er den multiregionale model og fortrængningsmodellen. Den multiregionale model mener at udviklingen er forgået parallelt over hele verden (på nær Amerika). Fortrængningsmodellen mener at det moderne menneske kun udviklede sig et sted i verden, i en afgrænset region hvorfra de senere spredte sig. Nogle taler så også om en tredje model som kaldes hybridiseringsmodellen. Denne model indeholder forklaring for menneskets udvikling fra begge de andre teorier. En nærmere beskrivelse af disse modeller er at finde i bilag side 30. Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i hybridiseringsmodellen. 8
  • 9. Evolution 18. december 2009 Mennesket versus aber Det moderne menneske og nutidens aber, Tabel 1 Forskel i % stammer begge fra en fælles forfader: Menneske - menneske 0,35 % menneskeaber (hominidae). Vi har derfor Menneske – chimpanse 1,24 % rigtig meget til fælles med aberne, i tabel 1 er Mennesker – gorilla 1,62 % forskellen i arvemassen hos de forskellige Chimpanse – gorilla 1,63 % arter vist i procent. Den art vi har mest Menneske – orangutang 3,76 % tilfælles med er chimpansen, da der kun er Chimpanse – orangutang 3,49 % 1,24 % procent forskel i vores arvemasse. På Gorilla – orangutang 3,54 % figur 1 kan vi se at mennesket og chimpansen Menneske – gibbon 5,15 % har haft samme forfader, men vi har udviklet Menneske – østabe 7,47 % os i to forskellige retninger. Mange er Menneske – vestabe 12,73 % overbeviste om at The Great Rift Valley, har Menneske – Lemur 25,25% spillet en stor rolle for denne udvikling. The Great Rift Valley er en stor sprækkedal der går fra syd til nord i øst Afrika. Denne sprækkedal opstod for 20 millioner af år siden, og er sandsynligvis grunden til at stamformen for mennesket og chimpansen udviklede sig i de to retninger. Forskere er stadig i tvivl om hvilken art(stamformen) der delte sig i hver sin retning. Efter sprækkedalen opstod, skete der en kraftig vulkansk aktivitet der gjorde klimaet mere tørt og køligt, hvilket har gjort at der for 5 millioner af år siden opstod savanneområde øst for sprækkedalen. Nogle Figur 1 af individerne fra stamformen blev vest for The Great Rift Valley, hvor der stadig var regnskov, udviklede sig til chimpanser. Idet det er mere hensigtsmæssigt at have lange arme når de lever omgivet af træer til at ”svinge” sig i og gribe fat i frugter osv. 9
  • 10. Evolution 18. december 2009 De individer der flyttede øst for The Great Rift Valley, som på dette tidspunkt var blevet til et savanneområde, udviklede sig til menneskelinjen. Et savanneområde, er et meget åbent landskab, hvilket gør at nogle andre egenskaber er fordelagtige her. Det var en fordel at kunne stå oprejst, da det giver et bedre overblik. Lugtesansen er derimod mindre vigtig i dette landskab, i forhold til synet.5 Vi har meget til fælles med chimpanserne, hvilket ikke kun gives til udtryk i vores arvemasse, men også i vores adfærd og udseende. Hvis vi nu kigger lidt nærmere på vores adfærd, kan vi se mange ligheder. Chimpanser har blandt andet også empati og selvbevidsthed, hvilket kommer til udtryk i f.eks. kampe, hvor resten af abeflokken trøster taberen. Men også chimpanserne lever også efter sociale regler og i et hierarkisk socialt samvær. Hver enkelt chimpanse ved hvor de befinder sig i hierarkiet. Blot fordi der er en hierarkisk orden, betyder det ikke at chimpansen på toppen har ret til alt. Henrik Høgh-Olesen lavede et forsøg med nogle chimpanser, hvor han lagde nogle grene der var bundet sammen med en snor, ind i buret til chimpanserne. Den chimpanse der får grenbundtet kan vælge at dele eller beholde dem for sig selv. De andre chimpanser går tæt på og stirre på maden/grene og håber at chimpansen vil give noget fra sig. Hvis en chimpanse før har gjort noget for den chimpanse (der er i besiddelse af grenene), er den mere tilbøjelig til at forærer en gren væk. Hvilket vi mennesker også tit gør; har den person gjort noget godt for mig, så vil jeg også gøre noget godt for ham osv. Det interessante i dette forsøg er at alfa-chimpansen også tigger, uanset hvilken plads den pågældende chimpanse har i hierarkiet. Alfa-chimpansen ved udmærket godt at han har magten til at kunne tage alle grenene, men gør det ikke fordi han ikke har ret til at gøre dette. Der er selvfølgelige nogle chimpanser der stjæler fra hinanden, men det fører ofte til kampe og uenigheder. Denne adfærd ligger meget tæt op af menneskers adfærd, idet vi heller ikke stjæler fra hinanden, men gør os fortjente til tingene. De der så stjæler alligevel får deres straf, ligesom chimpanserne gør. Chimpanserne benytter også redskaber, som f.eks. grene til at få termitter ud af træer. 5 Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin, af Ole Goldbech og Kay Aabye s. 54 - 56 10
  • 11. Evolution 18. december 2009 Hvilket også er en ting mennesker og chimpanser har tilfælles; brugen af redskaber. En anden ting vi også har tilfælles er at vi både spiser kød og grønt. Idet chimpanser også kan finde på at spise andre aber og termitter. 6 Udseendemæssigt ligner vi aberne en del, specielt chimpansen. Hvis vi først ser nærmere på skelettet, kan vi se en forskel i længden af arme og ben. Hos chimpansen er armene længere end benene, hvilket er en fordel når man går på alle fire. Hos mennesket er benene længere end armene, da vi nu benytter kun brugere benene til at gå på. Ser vi på foden, er chimpansens fod mere anvendelig til at gribe fat i ting. Hvilket er en fordel når der skal klatres i træer, at foden kan gribe fat om grenen. Der er også en betydelig forskel i vores bækken, hos chimpansen er bækkenet langt og smalt, mens det hos mennesket er kort og bredt. Den største forskel i skelettet er efter min mening kraniet og hjernen. Hos mennesket er nakkehullet inde under kraniet, hvilket gør at vi kan bære hovedet nemmere når vi går oprejst. Chimpansens nakkehul er derimod længere bagtil. Der er også en stor forskel i vores kæber, chimpansen har større kæber end vi mennesker og et meget kraftigere bid. Den vigtigste forskel er nok hjernen, hvor menneskets hjerne har et rumfang på omkring 1350 cm3, hvor en chimpanse har en hjerne med et rumfang på omkring 300 cm3.7 Hjernen er et nok menneskets vigtigste våben, idet den gør os i stand til at kommunikere via sprog, den gør os i stand til at tænke abstrakt, planlægge, reflektere, osv. Vi skiller os også ud fra chimpansen ved at vi ikke er dækket af hår, men kun har hår på hovedet, og små dun på kroppen. 6 http://evolution.dk/evolutiondk/evolution/vilde-historier/har-aber-moral/lov-og-ret.html 7 Da mennesket blev menneske af Peter K. A. Jensen s. 24-25 11
  • 12. Evolution 18. december 2009 To karakteristiske udviklinger I løbet af udviklingen fra abe til menneske, har kroppens opbygning gennemløbet en del forandringer. Efterfølgende skal to kort belyses. Føddernes og hændernes udvikling De nulevende abers fod er tilpasset livet i træerne, mens menneskets er tilpasset den oprejste gang. Tilpasninger af foden inkluderer en forlængelse af hælbenet, for bedre balance og en hvælvet svang. Fodens udformning tillader fuld udnyttelse af vore fysiske kræfter i den oprejste gang og løb, og frier hænderne til andre opgaver. I udviklingen mistede foden evnen til at gribe på samme måde som hos aberne. Til gengæld er den menneskelige hånd bedre til at gribe store og små ting. Forskellen er dog mindre udtalt end ved fødderne. Hjernens udvikling Hjernens størrelse har udviklet sig særdeles. Austrolpithecus 8havde ca. 400-600cm3. Den første i menneskeslægten Homo habilis9 havde allerede ca.750cm3 hjerne, Homo erectus10 ca. 900cm3. Den senere Homo erectus, endda 1100-1200 cm3, altså næsten op på vores nuværende størrelse. De tidligste former for Homo sapiens11, er dateret til ca. 300,000 - 400,000 år siden med en hjerne størrelse på ca. 1200 cm3, Homo neanderthal12 havde en hjerne størrelse på ca. 1500 cm3, som overgår mennesket i dag som har ca. 1400 cm3. Intelligens kan groft set sættes i relation til hjernens størrelse. Alligevel er en stor hjerne ikke en umiddelbar udviklingsmæssig fordel. For eksempel har en større hjerne et uforholdsmæssig større energi forbrug, en diæt som indeholder en stor mængde proteiner, og en forfinet temperatur kontrol for at kunne funktionere optimalt. Forøgelsen af hjernens størrelse har derfor fremelsket en ændring i de tidlige menneskers diæt, fordi der var et behov for større indhold i føden af proteiner. Medens den menneskelige race forblev altædende, opstod der en forkærlighed for kød. Ca. 25 % af vort stofskifte er helliget hjernens funktion, hvilket udgør en mængde energi - og som derfor frem byder en stor risiko for racens chancer for overlevelse. Overophedning af den store menneskelige hjerne i et varmt klima som Afrikas var potentielt farligt. 8 Bilag side 32 9 Bilag side 33 10 Bilag side 34 11 Bilag side 36 12 Bilag side 35 12
  • 13. Evolution 18. december 2009 Andre væsentlige ændringer der er sket gennem udviklingen skal afsluttende nævnes, men ikke belyses nærmere. Det er huden, halsen, struben, tænderne, kæben og ansigtet13. Videreudvikling Hvor er vi på vej hen? Kunne mennesket på længere sigt være på vej til at tilpasse sig nye miljøforhold? Sådan som vil lever i dag, har vi som menneske ikke tilpasset os helt, til den verden vi lever i. Hvor er det moderne menneske på vej hen? Vil vi fortsat gennemgå en evolution? Er vi allerede i gang? Og vil det medføre bedre eller dårligere tilpasning til miljøet? Vi udvikler os stadig Hvis nogen skulle tro, at menneskets udvikling er ved at gå i stå, så må de tro om igen. Menneskets evolution går faktisk hurtigere end nogensinde før. forandringen i menneskets gener i de seneste 5000 år er foregået 100 gange hurtigere end i nogen anden periode i menneskets historie, viser undersøgelser. Generne udvikler sig hurtigt i Europa, Asien og Afrika, og udviklingen er for det meste unik for det enkelte område. Vi bliver mere forskellige og udvikler os forskelligt. Grunden er at menneskemasserne ikke bevæger sig ret meget fra verdensdel til verdensdel i sammenligning med dengang, det moderne menneske forlod Afrika for at kolonisere resten af verden. Der er to faktorer, der får evolutionen til at tage fart. For det første er vi er blevet langt flere mennesker. Det er ikke fordi, vi muterer mere end normalt. Der er ganske enkelt flere mutationer i omløb, fordi der er så mange af os. Sandsynligheden er meget større for at finde nyttige mutationer blandt 6,7 milliarder mennesker end blandt de få millioner, der udgjorde menneskeheden for 20.000 år siden. Den anden faktor er ændringer i madvaner. Vi spiser anderledes, Vi sidder mere stille og er mindre aktive, det påvirker alt sammen vores krop. Vores omgivelser ændrer sig og mange nye sygdomme opstår, når antallet af mennesker stiger.14 13 se http://www.mumieklub.dk/oves-04.HTML 14 http://www.berlingske.dk/viden/menneskets-udvikling-tager-fart 13
  • 14. Evolution 18. december 2009 Gener og mutationer Eksempler på igangværende evolution kunne være menneskets smerte tænder: Visdomstænder. Der er studier som viser at moderne mennesker gradvist får et smallere og højere ansigt. Det skyldes primært at vi ikke bruger vores tyggeapparat, som vore forfædre gjorde. Menneskets kæbe er under evolutionen blevet forkortet. Moderne mad er i høj grad findelt og blødgjort så vi ikke skal tygge så meget. Mennesket udvikler ligesom næsten alle andre pattedyr to tandsæt; det første, mælketænderne omfatter 20 tænder; det andet, det blivende tandsæt, omfatter 32 tænder. De bagerste kindtænder, visdomstanden, er den tand, der bryder senest frem, hos nogle først sent i 20-års- alderen. I stenalderen sad alle tænder i de større kæber som på en perlerække og der var fin plads til visdomstænderne. Populært kan man sige at tænderne blev tygget på plads. Problemer med plads til tænderne, især visdomstænderne kender mange, som i så fald fjernes. Samtidig kommer tænderne let til at sidde ”skævt” i kæberne. Måske vi allerede er på vej til at udrydde visdomstænderne og tage et skridt mere på evolutionsstigen. Forskning viser hos ca. 2 % af mennesker findes der ikke mere noget arveanlæg til visdomstænder.15 16 Et andet gen, CCR5 på kromosom nummer tre, gør bærerne uimodtagelige for hiv. Varianten opstod måske for 4.000 år siden og gav sandsynligvis immunitet mod kopper; en nyttig egenskab, da man fandt sammen i byer og stater. Cirka hver tiende nulevende europæer bærer en kopi af genet. Ikke i nær fremtid men engang i fremtiden kunne alle mennesker være immune mod hiv. Andre mutationer har gjort det muligt for os at spise nye fødevarer. Et af de gener, som har gennemgået den hurtigste evolution, er genet for laktase, det enzym, der nedbryder mælkesukker. Enzymet er livsnødvendigt for spædbarnet, der lever af modermælk, men det var først med tamdyr som kvæg og geder, at mælk blev introduceret for voksne. Der er stadig i dag en diskussion i gang om hvor vigtig mælk er for mennesket. Men man får tilført kalk som er vigtig for vores knogler så mælk har en positiv virkning på vores krop. I dag er aktive mutanter især udbredt i de egne af kloden, hvor man længe har holdt kvæg og geder og udnyttet mælken. Kun fem procent af voksne danskere mangler aktive laktasegener, mens de slet ikke kendes blandt nordamerikanske 15 Pia Bennike, lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet 16 http://www.fleregladesmil.dk/default.asp?id=40&mnu=7 14
  • 15. Evolution 18. december 2009 indianere. Med tiden kunne alle drage fordel af kalk i mælk hvis der sker nok spredning af laktasegenet.17 En af de allermest synlige tilpasninger til de nye levesteder er hudfarven. Vi kan næsten være sikre på, at de første moderne mennesker, der forlod Afrika, har været meget mørke i huden. Vores forfædre vandrede ind i Europa og Asien, og mange nåede langt mod nord, hvor sollyset er mindre intenst. Hudens farve bestemmes dels af blodgennemstrømningen, som giver rødlige og blålige nuancer, dels af caroten og det et brunlige eller sorte farvestof melanin. Melanin skærmer cellekernen mod sollys (uv-stråling) kan fremkalde mutationer i arvematerialet, DNA, og kan være skyld i kræft. Melanin beskytter også de underliggende lag mod overophedning, solskoldning Afrikaneres og asiaters kraftigere pigmentering skyldes en permanent øget ophobning af melaninkorn i cellerne. Altså en højere beskyttelse mod solen. Den geografiske fordeling af hudfarver hos oprindelige folkeslag synes med enkelte markante undtagelser at vise en sammenhæng mellem mørkere hudfarve og øget solmængde; jo nærmere ækvator, jo mørkere. Hos mennesket bestemmes hudfarven af flere gener, foruden naturligvis af miljøet. Energien fra sollys udnyttes i underhuden til produktion af D-vitamin. D-vitamin-mangel er årsag flere sygdomme mest kendt i dag er knogleskørhed hos kvinder. Mutationer, der giver lysere hud, vil her være under positiv selektion, da de øger vitamin-produktionen Samtidig skal huden beskyttes mod sollysets skadelige uv-stråling hvilket kan give hvide mennesker store problemer i fremtiden med klima ændringer. Kunne man forestille sig at hvide mennesker vil blive mørke i huden gennem mutationer og tilpasning til klimaet? Meget tyder på, at der er en lang række mutationer, der kontrollerer hudfarven hos forskellige befolkningsgrupper, og det ser ud til, at tilpasninger i hudfarven er en vigtig faktor under koloniseringen af nye levesteder og eventuelle klimaforandringer.18 17 http://ing.dk/artikel/85456-menneskets-evolution-gaar-hurtigere-end-nogensinde 18 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/hud/ hud_(Hudfarve) 15
  • 16. Evolution 18. december 2009 Fremtiden Negativ selektion er måske noget mindre intensiv nu, hvor lægevidenskaben kan holde liv i folk, der for bare få årtier siden var dødsdømte, men den positive selektion er langt fra sat ud af funktion. Det stillesiddende arbejdsliv bag en computerskærm stiller for eksempel store krav til organismen, der må kæmpe med livsstilssygdomme, svage muskler og knogler. Sygdomsmæssigt kan der forudses en række problemer. For at opbygge et kraftigt skelet kræves fysisk aktivitet lige fra den tidligste barnealder. Stenalderens mennesker havde tykkere knogler end vi har i dag, for de bevægede sig meget mere. Forsømmes motionen, kan resultatet blive krumme rygge og mange benbrud hos ældre. Samtidig vil overvægtige hyppigere få slidgigt i de vægtbærende led. 19 Er vi mennesker helt anderledes om 1 000 000 år er vi resistente mod kræft og hiv? Er alle hvide mennesker blevet mørke fordi klimaet har ændret sig? Er vi lavere fordi det passer bedre til at sidde foran computeren? Er jorden overbefolket fordi vi har udryddet sygdom og tilpasset os vores omgivelser helt? Her er der rigeligt at gøre for nye mutationer. Hvor vi ender ved vi ikke, men at vi gennemgår en stadig evolution kan der ikke være tvivl om. 19 Pia Bennike, lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet 16
  • 17. Evolution 18. december 2009 Undervisningsdel Indledning Vi har valgt at vores undervisningsforløb skal passe til en 6 klasse. Dette har vi gjort, da de i den alder er klar til at lære noget der er svære at forstå og håndtere, som evolution netop er. Det bliver tilrettelagt således at der vil være 2 timer ugentligt i 4 uger, hvor der vil blive undervist i evolution med hovedvægt på menneskets udvikling. Lærermateriale er ovenstående opgave (og kilder hertil), samt natek 6, lærerens bog s. 154-178. Som elevmateriale vil vi bruge internettet og natek 6 s. 128 – 139. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Uge 36 Tid Undervisning Evaluering Mål (min) Lektion 1 0-5 Smalltalk Opnå ro og koncentration i klassen. 5 – 10 Introduktion til evolution.20 Evaluering på første lektion, B12, B11, 30 – 40 Hvad er evolution? er forsøget. Da de her viser B6, B5, A6, (diskussion på klassen, hvor hvad de har lært. A5 eleverne kommer med deres bud på hvad evolution er og eks. på en evolution)2122 Kort om livets opståen23 Lektion 2 0-30 Forsøg, med at putte evolution på en snor.24 30-45 Gennemgang på klassen af Gennemgang på klassen om D10, D8 tidstavlen(forsøget). de har sat de forskellige ting de rigtige steder på snoren. 20 Her vil jeg benytte viden fra den faglige del af opgave, afsnit ”Evolution” og viden fra de tilhørende kilder. 21 Bilag side39 22 1 lektion: eleverne havde lektier for til denne lektion i bogen natek 6, s. 128 – 139. Så de får lidt viden, der kan give baggrund for diskussionen på klassen. 23 Bilag side 27 24 Bilag side 38 17
  • 18. Evolution 18. december 2009 Undervisningsforløb Uge 37 Tid Undervisning Evaluering Mål (min) Lektion 3 0-5 Smalltalk Opnå ro og koncentration i klassen. Introduktion til menneskets Grundlag for gruppe A5 A6 A7 B6 B8 udvikling arbejde. B11 B12 D8 D9 D10 Inddeles i grupper, og får hver nogle spørgsmål de skal svare på og fremlægge for klassen25 Lektion 4 Gruppearbejde Skal lære at arbejde i A5 A6 A7 B6 B8 grupper, samt finde B11 B12 D8 D9 informationer fra D10 forskellige kilder. Undervisningsforløb Uge 38 Tid Undervisning Evaluering Mål (min) Lektion 5 0-5 Small talk. Opnå ro og koncentration i klassen. 5-45 Fremlægge for klassen. Hver klasse fremlægger A5 A6 A7 B5 B6 deres opgave og B11 B12 konklusioner. Lektion 6 0-35 Snak om fremlæggelserne. Evalueringen er snakken A5 A6 B5 B6 B11 om fremlæggelsen B12 35-45 Hvad ved vi om menneskets En evaluering på hvad vi D8 D9 D10 udvikling indtil nu? nu ved om mennesket udvikling, på klassen. 25 Bilag side 41 18
  • 19. Evolution 18. december 2009 Undervisningsforløb Uge 39 Tid Undervisning Evaluering Mål (min) Lektion 7 0-5 Smalltalk Opnå ro og A5 A6 B5 B6 B11 koncentration på B12 klassen. 5-10 Opsamling /hvor er kommet til Repetition og en (tidligere materiale anvendes til reminder, er et godt denne del af lektionen.) udgangspunkt til videreudvikling. 10-45 Er evolutionen stadig i gang? Vi snakker om den (Internettet anvendes) 26 27 seneste forskning på området. Lektion 8 0-10 Hvordan ser fremtiden ud? Vi arbejder i grupper og A5 A6 B5 B6 B11 Hvad tror eleverne, kan være hver gruppe kommer B12 menneskets fremtids perspektiv. med deres bud, på De skal lave en brainstorm som fremtidens menneske. danner grundlag for diskussionen på klassen. (materiale) 28 10-30 Diskussion på klassen omkring Diskussionen på klassen D8 D9 D10 fremtiden for mennesket er evaluering på fremtiden og fremtidens menneske 30 - 45 Lille test Evaluering på hele forløbet Didaktiske overvejelser Lærerforudsætning Det er vigtigt at læreren har sat sit ind i emnet, og har en faglig viden der er tilstrækkelig for at kunne undervise eleverne optimalt. Det forventes at læreren har en ide om hvilket niveau undervisning skal ligge på for at eleverne bedst mulig kan lære stoffet. Ligeledes er det vigtigt at vise en interesse for det emne der undervises i, da denne interesse kan smitte af på nogle af eleverne. 26 http://www.berlingske.dk/viden/menneskets-udvikling-tager-fart 27 http://ing.dk/artikel/85456-menneskets-evolution-gaar-hurtigere-end-nogensinde 28 Bilag side 37 19
  • 20. Evolution 18. december 2009 Elevforudsætning Det er en fordel at kunne gøre et emne interessant i elevernes øjne, idet de lærer det de er interesseret i at lære. Det kan derfor være en god ide at kunne inddrage noget fra hverdagen eller noget som er mere personlig, som f.eks. at vise eleverne at vi er i familie med aberne. Når dette har noget med dem selv at gøre, er det naturligt at de vil vise en form for interesse. Mål Målene for undervisningen har vi skrevet op i vores undervisningsforløb, og ligeledes under afsnittet progression. Vi har valgt at vise hvilke mål, undervisningen arbejder sig hen imod. Indhold Eleverne får et indblik i hvordan livet på jorden er opstået, hvad evolution er og hvordan mennesket er blevet til. Det er vigtigt at eleverne får en forståelse af at naturen ikke er statisk og at alt levende stadig gennemgår en udvikling i positiv eller negativ retning. At eleverne får en forståelse af hvorfor mennesket har ændret sig til det vi er i dag. Eleverne får indsigt i at evolutionen er en udvikling vi stadig gennemgår i dag og det er en proces der skal ses over mange millioner år og at den kan tage os i mange retninger og eventuel ændre os mennesker. Elverne skal lærer om evolution, da det er et vigtigt emne for at kunne forstå mennesket og vores omgivelser. Den første lektion vil starte ud med en kort introduktion til evolution, for hvis de skal kunne forstå menneskets udvikling, er de nød til at vide hvad evolution er. Vi vil stræbe efter at eleverne skal lærer de overordnede ting omkring evolution, livet opståen og menneskets udvikling. Vi forventer ikke at eleverne skal lærer emnet ned i detaljer, men have en ide om: hvad evolution er, hvornår jorden opstod, hvornår det første liv opstod, at vi er i familie med nutidens aber osv. Vi bestræber ikke efter at de skal vide helt ned i detaljer om hvert dyrs evolution. Metode I første lektion vil der først være lidt tavleundervisning, da eleverne er nød til at have en lille ide om emnet for at diskussion skal kunne finde sted. Før den første lektion har de fået til opgave at læse et par sider i natek 6, hvor der er en lille beskrivelse af emnet. Den viden de får gennem lektien og det kort oplæg vil danne grund for diskussionen. Vi har valgt at der skal være en diskussion på klasse, idet det bringer eleverne på banen, tvinger dem til at tænke og følge med i undervisning. Når eleverne begynder at tænke, og får lov til at komme med deres bud og ideer, giver det dem en form for ”ejerskab”. At de også kan bidrage med noget, hvilket giver motivation, 20
  • 21. Evolution 18. december 2009 som igen danner grundlag for indlæring. Efter diskussion vil jeg kort forklare livets opståen, der vil give eleverne den viden de har brug for i forbindelse med forsøget. I anden lektion, vil der være et forsøg, hvor da får mulighed for at bruge den indlærte viden i praktisk. Når man kombinerer teori med praktisk, giver det et bedre indlæringsgrundlag. Men forsøget har også en anden virkning, nemlig repetition, idet undervisning faktisk bliver gentaget i forsøget. Repetition og gentagelser er gode at have i undervisning, sagt på en anden måde ”øvelse gør mester”. Dog alt med måde. Forsøget med evolutionen på en snor, giver også eleverne et anskueligt billede af, at historien om livets udvikling er virkelig lang. Tredje lektion starter med et billede af menneskets stamtræ der hænges op på tavlen. Med hjælp af denne holdes der et foredrag for eleverne der giver dem et overblik over den komplekse udvikling der er foregået fra abe til menneske. Efter foredraget bliver der tid til at diskutere over informationerne der blev belyst. På denne måde skal eleverne lære forskellige hominide racer samt Australopithecus at kende og forstå at der findes flere teorier om udviklingen til mennesket. Denne viden danner så grundlaget for det næste skridt i undervisningen. Eleverne deles op i grupper af læreren for at undgå uro og for at sørge for retfærdige grupper. Efter gruppedannelsen fordeles der spørgsmål som skal løses i grupperne. Når der er tid tilbage kan eleverne allerede gå i gang, der vil ligge bøger fremme som eleverne kan bruge og de må endvidere gerne søge informationer på nettet. Afsluttende for eleverne til opgave at gøre sig tanker derhjemme om hvordan de vil løse deres gruppeopgave. Byggende på lektionen før er den fjerde en ren gruppearbejde-lektion. Læreren har kun til opgave at hjælpe ved spørgsmål eller give råd til informations søgning. Grupperne skal selvstændigt arbejde med deres spørgsmål med sigt på at fremlægge det for klassen i næste lektion. På denne måde øger de kompetencen til at arbejde i gruppe og at finde og bruge informationer fra forskellige kilder. I lektion 5 skal eleverne fremlægge deres oplæg. Fremlæggelserne har blandt andet den egenskab at de faktisk viser hvad der er eleven har lært. Lektion 6, vil der være snak om fremlæggelserne, hvilket kan hjælpe eleverne med at gøre det klart for dem hvis der er misforståelser eller noget de ikke har forstået. Efter snakken om fremlæggelserne vil der være en form for opsamling, hvor vi vil snakke om hvad vi ved indtil nu 21
  • 22. Evolution 18. december 2009 omkring menneskets udvikling. Her vil eleverne også komme på banen, og kunne vise hvad de har lært. I lektion 7, skal eleverne selv gennem undersøgelser på nettet, tilegne sig en viden, om den nyeste forskning i evolutionen. Danne sig en erkendelse af det læste. Efter deres undersøgelser, skal eleven i lektion 8, gennem en brainstorm, danne sig en forestilling om, hvad indflydelse videre evolution kan have på mennesket i fremtiden. Alt hvad eleverne når frem, til er ikke fakta, men kan give en ide om, at eleverne har en forståelse af hvad evolution er. Og hvilken rolle den spiller i menneskets udvikling før, nu og i fremtiden. Evaluering Evalueringen for første lektion, er forsøget. Idet forsøget viser hvad de har lært og forstået. Men forsøget viser også hvad der måske skal gentages. Evalueringen af anden lektion, vil være snak/diskussion på klassen, hvor der vil blive snakket om hvad der var rigtigt og hvad der gik godt, og omvendt. Evalueringen af 3 og 4 lektion vil ske i 5 og 6 lektion. I lektionerne 5 og 6, vil evalueringen være snakken om elevernes fremlæggelser, da der her bliver gjort klart for hvad eleverne har lært. Det der så ikke er klart vil blive tilføjet i snakken, så de får et ekstra imput til at kunne lærer resten. Evalueringen i 7 lektion er repetition, da eleverne her viser hvad der har sat sig fast og hvad der bare er gledet forbi. De får, igennem repetition en mulighed for at lære det, der bare gled forbi første gang. I 8 lektion er evalueringen diskussionen. Igennem diskussion kommer der måske nye synspunkter på banen, hvilket kan få de elever der ikke forstod det første gang, til at forstå det denne gang, fordi det bliver sagt på en anden måde. Til sidst i forløbet vil der være en lille test med spørgsmål, eleverne skal svare på omkring evolution. Denne test vil så afslører hvad eleverne har lært og hvad der måske skal undervises i igen. 22
  • 23. Evolution 18. december 2009 Progression Progression Klasse Mål 29 Efter 2 A5, A6, B5, D8, D9, D10 30 Efter 4 A5, A6, B5, B6, B11, D8, D9, D10 31 Efter 6 A5, A6, A7, A10, B5, B6, B11, B12, D8, D9, D10 32 Efter 8 A3, A4, A11, A12, A13, C8, D1, D2, D3, D6, D7, D8, D9, D10 Vi har valg at opstille vores progression synoptisk hvilket gør hele processen mere overskueligt. Konklusion Vi kan på baggrund af den viden, som vi har tilegnet os gennem dette projekt, svare på det problem som vi har opstillet: >>Stammer vi virkelig fra aberne? Er menneskets udvikling stoppet? Hvordan kan vi formidle denne viden til børn og unge i 6 klasse?<< Vi stammer ikke fra de nulevende aber, dog har de nulevende aber og mennesket en fælles forfader. Den abe vi ligner mest, både udseendemæssigt og genmæssigt er chimpansen, hvilket passer i overensstemmelse med at det skulle være den abeart, vi sidst har skilt os ud fra. Hvilket er illustreret i figur 1 på side 9. Menneskets udvikling er langt fra stoppet, for at uviklingen skulle være stoppet vil det kræve at der ikke er variation, reproduktion og selektion til stede, idet disse tre faktorer er afgørende for at en evolution kan finde sted. Der er mange teorier på at vi stadig udvikler os, som f.eks. med hensyn til visdomstænderne og lactoseintolerant. Det er svære at bevise at vi stadig udvikler os og gennemgår evolution, idet evolution kræver mange år. Vi vil formidle denne viden til børn og unge i 6. Klasse via et undervisningsforløb. Gennem teorien om evolution bliver eleverne i stand til at forstå hvordan mennesket har udviklet sig. Spørgsmålet om mennesker virkelig stammer fra aberne skal hjælpe eleverne til at forstå at man har den samme stamfader og at mennesket som art på et tidspunkt gik sin ”egen vej”. Da det ligger så langt tilbage er det svært at sige hvilke teorier der er rigtige. Eleverne skal altså være i stand til at 29 Bilag side 43 30 Bilag side 43 31 Bilag side 43 32 Bilag side47 23
  • 24. Evolution 18. december 2009 forstå at der findes flere og kende til de mest udbredte. På baggrund af denne viden kan eleverne så forstå evolution og dermed også at menneskets evolution ikke stopper, men at det er en proces der fortsætter. 24
  • 25. Evolution 18. december 2009 Litteraturliste Web-sider Fakta omkring Charles Darwin: http://www.denstoredanske.dk Fakta omkring evolution: http://evolution.dk Trinmål for biologi: http://www.uvm.dk Viden om videreudvikling: http://www.berlingske.dk http://ing.dk Viden om tænder: http://www.fleregladesmil.dk Viden om hud: http://www.denstoredanske.dk Viden om mennesket: http://www2.natmus.dk http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf Bøger Darwin – bliv klogere på livet med Charles Darwin, Ole Goldbech og Kay Aabye, Gyldendal 2006, 1 udgave, 1 oplag Evolution – En bog om livets udvikling på jorden, Stephen Webster, CARLSEN 2001, 1 udgave, 1 oplag Da mennesket blev menneske, Peter K. A. Jensen, Gyldendal 2004 Natek 6, Elevbog, Forlag Malling Beck, 1 udgave, 2 oplag 1999 Artikler Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab 2, 2001 Personer Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Pia Bennike, Lektor, mag. scient. & lic.med. på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet Billeder Billeder er hentet fra google og nogle er skannet ind fra de bøger vi har benyttet. 25
  • 26. Evolution 18. december 2009 Bilag 26
  • 27. Evolution 18. december 2009 Livets opståen For omkring 4,5 milliarder år siden opstod jorden, men det var først efter 1 milliard år at liv opstod på jorden. For at liv kunne opstå har der været nød til at være organiske molekyler der indeholder kulstof tilstede, da det er et af byggestene for liv. De første livsformer har været meget simple og er opstået ved kemiske reaktion i havet eller i atmosfæren. Atmosfæren indeholdte ikke ilt på det tidspunkt, hvilket har været en positiv ting, da ilt har det med at være meget reaktionsvillig. Ilt binder sig oftest til andre atomer og ændre dem kemisk, hvilket de første simple livsformer ikke ville kunne overleve. Disse simple livsformer, encellede organismer, var det eneste levende på jorden i de næste 3 milliarder af år. For 1 milliard år siden opstod der flercellede organismer. Idet organismer har brug for energi for at overleve og eksistere, benyttede de sig af fotosyntese, hvilket gjorde at deres affaldsstof var ilt. Til at starte med blev alt ilten hurtigt bundet til jern og ”jorden rustede”. Efterhånden blev der frigivet så meget ilt at jernet ikke kunne binde sig til det hele, og derfor for 2000 millioner af år siden var ilt niveauet i atmosfæren på 1 % af hvad det er i dag. Så for omkring 550 millioner af år siden opstod der mere komplicerede dyr, nemlig hvirvelløse dyr (invertebraterne). I begyndelsen havde de bløde kroppe, men senere hen udviklede nogle skaller og leddelte lemmer. Nogle dyr udviklede sig til rovdyr, mens andre udviklede sig så de havde et bedre forsvar med rovdyrene. Nogle udviklede forsvar, ved at kunne trække sig ind i skaller, mens andre udviklede sig så de bedre kunne stikke af. For omkring 410 millioner af år siden begyndte fisk at udvikle kæber (førhen havde de kun en mund hvor de kunne suge føde til sig). Men fiskenes udvikling stopper ikke her, de udviklede bedre sanser og deres kroppe udviklede sig så de kunne svømme hurtigere gennem vandet. For 450 millioner af år siden kom der liv på landjorden, planter begyndte at vokse på landjorden men dog så tæt på vandet da vand stadig var en nødvendighed for at overleve. Kort efter fulgte de hvirvelløse dyr efter, som f.eks. edderkopper og mider. De levede af planterester og af hinanden. Så for omkring 380 millioner af år siden fulgte fiskene efter, og begav sig op på landjorden. Finnerne på fiskene udviklede sig med tiden til for –og bagben, som de kunne gå med, dette var nødvendigt fordi der på jorden er tyngdeloven og vi er derfor ikke så vægtløse som i havet. Fiskene der kravlede op på land, udviklede sig til padder. Så videreudviklede nogle padder sig til krybdyr, disse dominerede hurtigt landjorden. De havde den egenskab at de kunne lægge æg der ikke var afhængig af vand, idet skallen var så vandtæt at det kunne holde på vandet. Så for omkring 300 millioner af år siden kom nogle nye krybdyr frem, disse havde tænder der kunne tygge kød og 27
  • 28. Evolution 18. december 2009 knuste plantemateriale. Så for godt 245 millioner af år siden udviklede der sig en ny slags krybdyr, dinosaurerne. De dominerede landjorden i omkring 180 millioner af år. Det største tobenede rovdyr, tyrannosaurus rex opstod for omkring 70 millioner af år siden, men dinosaurerne uddøde for omkring 65 millioner af år siden. Der er megen tvivl og usikkerhed omkring dinosaurernes skæbne, måske uddøde de øjeblikkeligt og måske tog det flere tusinde år. For omkring 150 år siden, på samme tid som dinosaurerne, udviklede flyveøglerne sig, hvilket har været de første flyvende hvirveldyr. Specielt en fugl, der lignede en blanding mellem et krybdyr og en fugl har haft stor interesse. Mange mener at den må have udviklet sig fra dinosaurerne, hvilket også er derfor man siger at fugle stammer fra dinosaurerne. Men disse er ikke de første flyvende organismer, for omkring 300 millioner af år siden, havde nogle insekter udviklet sig så de kunne flyve. Da dinosaurerne uddøde for 65 millioner af år siden, gav det et skub i pattedyrenes udvikling. Pattedyrene blev udviklet for omkring 225 millioner af år siden og lignede mest af alt rotter. Omtrend samme tid som dinosaurernes uddøen, kom primaterne til verden. De opstor som en videreudvikling af nogle pattedyr. De første primater levede i træerne og videreudviklede gennem tiden ”gribehånden”, sådan at man kan få bedre fat om grenene. Efter primaterne fulgte heste og hvaler, som blev udviklet omkring 57 millioner år før nu. Men det var først omkring 25 millioner år før nu, at nogle primater videreudviklede sig til menneskeaber. For 15 millioner af år siden kom menneskeaberne i konkurrence med aberne om maden i skoven. Endelig for 6 millioner af år siden begyndte menneskeaberne at gå på to ben, og udviklede sig til menneskelinjen. Som igen videreudviklede sig til Homo omkring 2,5 millioner før vores tid. Herefter gik det hurtigt i udviklingen af hjernen. Kun 150.000 år før vores tid opstår det moderne menneske i Afrika. Herefter spredte vi os til Europa, hvor vi har fundet Cro-Magnon der er 40.000 år gammel. For kun 10.000 år siden sluttede den sidste istid. 33 Menneskets udvikling gennem tiden er nærmere beskrevet i afsnit Menneskes udvikling. 33 Evolution af Stephen Webster s. 38 - 51 28
  • 29. Evolution 18. december 2009 Charles Darwin Charles Darwin blev født d 12. februar år 1809 i England og gik bort d 19. april, 1882. Han var den yngste ud af en søskendeflok på seks. Darwins far var en velhavende mand, der tjente godt på at låne penge ud til folk og hans arbejde som læge. Darwin havde gode færdigheder indenfor ridning og jagt, men han var ikke så interesseret i boglig indlæring, han ville lagt hellere ud og iagttage naturen. Som 16-årig kom Darwin til Edinburgh for at studere til læge, men efter blot 2 år gav han op, idet det ikke interesserede ham og at han ikke kunne tåle at se blod. Darwins far ønskede så han skulle læse til præst, hvilke han gjorde i Cambrudge. Han gennemført præstestudiet dog uden at få topkarakterer, men han var egentlig tilfreds nok med præstekaldet, idet han havde fri mulighed for at være i nærheden af naturen. Udover præstestudiet, fik han undervisning i naturfag i hans fritid, da der ikke var så mange studerende i disse fag, var det normalt at de udviklede et tættere forhold til lærerne. Darwin udviklede således et tæt forhold til botanikeren J.S. Henslow og geologen A. Sedgwick. Da flåden i 1831 henvendte sig til Henslow for at få en ung naturhistoriker med på en jordomsejling, anbefalede han Darwin. Så i december 1831 kom Darwin med på H.M.S. Beagle, turen skulle kun have varet 2 år, men kom til at vare 5 år. Som afskedsgave fik Darwin første bind af Charles Lyells bog Principles of Geology, af Henslow. Bogens grundtanke var dog i strid med tidens opfattelse af arternes opståen: Alle arter er opstået i deres færdige form af gud umiddelbart efter den seneste syndflod. Bogen derimod mener at jorden aldrig har været under påvirkning af andre kræfter end dem vi kender til i dag. Han mente at arter uddør af naturlige årsager, nemlig at de ikke kan klare sig i konkurrence med andre arter. Lyells mener også at der må opstå nye arter helt naturligt. Denne bog viste sig at være meget vigtig for Darwin og han så bogen som sin bibel. Hele ideen med arternes naturlige uddøen tog han til sig, men ideen om nye arters naturlige opståen havde han dog lidt problemer med. Det med at arter er uforanderlig, passede ikke helt overens med hans observationer: på Galapagos så han mange finker der lignede hinanden men dog også var forskellige, eks. deres næb. Under hans tur med Beagle, indsamlede han mange forskellige planter – og dyrearter, som han sendte hjem. På grund af dette var han allerede respekteret af andre specialister før han selv nåede hjem til England. Han blev derfor indvalgt i Royal Society i 1839 og præstekaldet blev droppet til fordel for at være fuldtidsforsker. Samme år blev han gift med sin kusine Emma, de fik i alt 10 børn, hvor to døde som små og Anne døde som 10-årig. Darwin opholdte sig mest hjemme da han var blevet ramt af 29
  • 30. Evolution 18. december 2009 en mystisk sygdom kort efter han kom hjem. Da han kom hjem bearbejde og undersøgte han videre på de observationer han havde gjort sig på sin tur. Han kom frem til at der måtte være sket en selektion, for hvordan skulle der ellers være cirka lige mange kaniner hvert år, når der fødes omkring 15 unger for hver kanin? Darwin teori herom måtte være at de stærkeste, bedst egnet overlever, og der er derfor sket en naturlig selektion. De tre modeller Den multiregionale model Den multiregionale model, også kendt som Canderlabermodellen, siger at Homo-populationer i hele verden (undtagen Amerika der først senere blev befolket) har gennemgået en parallel udvikling i den sidste million år. Derfor må anatomisk moderne mennesker forventes at optræde blandt fossilerne på nogenlunde samme tidspunkt overalt i den Gamle Verden. Teorien siger at overgangen til Homo sapiens er sket lokalt og gradvist med Homo erectus som udgangspunkt. Dette udsagn begrundes med at fossile overgangsformer mellem Homo erectus og Homo sapiens ikke udelukkende blev fundet i Afrika men også i Europa og Asien. Dette kaldes regional eller lokal kontinuitet. Det genetiske grundlag for de moderne europæere er således i væsentlig grad nedarvet fra neandertalerne (en Homo art der har udviklet sig ud fra europæiske Homo erectus-populationer), mens H. erectus-populationer i Kina og på Java er forfædre til henholdsvis moderne kinesere og australasiere. Den mest ekstreme variant af teorien hævder, at fem separate populationer af Homo erectus uafhængigt af hinanden havde udviklet sig parallelt til Homo sapiens. I dag er synspunktet det, at der gennem tiderne har været tilstrækkelig kontakt og blanding mellem de geografisk spredte populationer. På denne måde blev der inden for alle regionerne sikret et ensartet mønster i udviklingen hen mod moderne Homo sapiens. Alligevel har disse populationer været tilstrækkeligt isolerede. Der sikrer en enestående tilpasning til det lokale miljø. På denne måde forklares de forskellige racer blandt moderne mennesker. De lokale populationer har over lange tidsrum tilpasset sig de lokale vilkår. Uden at udviklingen mundede ud i en ny art, 30
  • 31. Evolution 18. december 2009 hvilket ville have resulteret i en reproduktiv barriere (forskellige racer kan have afkom, forskellige arter kan ikke).34 Fortrængningsmodellen Teorien som den står i dag er relativ ny og bygger på relativ nye fossil undersøgelser og ny viden. Tilhængerne findes ikke mindst blandt genetikere (molekylærantropologer), fysiske antropologer og arkæologer. Fortrængningsteorien går ud på at det moderne menneske kun udviklede sig et sted på verdenen, i en afgrænset region hvorfra de senere spredte sig. Mens de spredte sig fortrængte de den gamle population uden at blande sig med denne i en væsentlig grad. De gamle populationer har ifølge Fortrængningsmodellen således slet ikke, eller kun i meget ringe omfang, bidraget til nulevende menneskers genetiske udrustning. Efter mening fra tilhængerne af Fortrængningsmodellen er Afrika oprindelsesstedet for H. sapiens, idet de hævder, at både de senere års palæontologiske forskning samt genetiske undersøgelser af nulevende mennesker peger herpå. Af denne grund går Fortrængningsmodellen også under navnet “Out of Africa”-modellen (afrikansk monogenese). Ifølge denne model fandt overgangen fra arkaiske til moderne former af Homo sapiens sted i Afrika, og tilhængere af modellen mener ikke, at der eksisterer holdbare vidnesbyrd om kontinuitet fra arkaisk til moderne Homo sapiens andre steder.35 Hybridiseringsmodellen Der findes en tredje teori der indeholder forklaring for menneskets udvikling fra begge de andre teorier. Man kan derfor anse teorien for at være en slags kompromis mellem disse. Grundlaget for denne teori blev formuleret af G. Bräuer som er tilhænger af Fortrængningsmodellen. Ifølge hans tanker har det moderne menneske udviklet sig i Afrika. Men har, i modsætning til Fortrængningsteorien, der siger det moderne menneske har fortrængt uden væsentlig at blande sig med de andre menneskeformer, blandet sig. På denne måde optog det ekspanderende moderne menneske små portioner af gener fra de gamle populationer i deres 34 Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1 35 Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1 31
  • 32. Evolution 18. december 2009 genpulje. Af denne grund kaldes Bräuers model nogle gange for Hybridiserings eller Gen flow- teorien. Alligevel ligger hovedvægten på fortrængningen af de gamle populationer.36 Det skal bemærkes, at en eventuelt sporadisk og minimal opblanding formentlig aldrig vil kunne spores, hverken i fossilerne eller ved genetiske analyser. Det er således åbenbart, at nogle ser talrige overgangsformer, hvor andre kun ser geografisk variation, mens atter andre ser hybrider.37 De forskellige arter Australopithecus Opstod for ca. 4,2 mio. år Igennem fossilmateriale kan der siges at disse dyr var abe-lignende. Dette udtrykkes også i slægtsnavnet, der på dansk betyder ”sydabe”. Dyret havde en vegetarisk levevis, hvilket kommer til syne når man studerer tandsættet. Specielle abelignende karakteristika ved australopithecinerne er: - de havde en lille hjernekapacitet (400-700 cc, dvs. svarende til chimpansers) - de havde en stor kraniekam - deres øje/pandeprofil - mund/kæbe-karakteristika - fremstående kæbe og - lav højde (omtrent 1,2 m) Specielle menneskelignende karakteristika er: - tandsættet - at de måske gik på to ben Disse få menneskelignende egenskaber har gjort disse fossiler meget vigtige i studiet af menneskets fortid. I forskernes diskussioner refereres oftest til hjernekapacitet og tandsæt som vigtige i søgningen efter menneskets evolution fra aberne. Det er værd at lægge vægt på, at udgangspunktet for den evolutionære model er antagelser, ikke beviser. Et billede har tegnet sig i de sidste par dekader, som afslører en slags konsensus. 36 Se: Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1 37 Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens, Aktuel Naturvidenskab | 2 | 2 0 0 1 32
  • 33. Evolution 18. december 2009 Der er flere arter af australopitheciner og disse arter har eksisteret samtidig (med overlappende tidsskalaer). Således er den menneskelige fossilserie ikke-darwinsk. Der er ikke debat om, hvorvidt nogle af arterne er genetisk forbundne eller ej. Spørgsmålet er om de er forbundet via en fælles afstamning? Det vigtigste spørgsmål er: Viser den menneskelige fossilserie en klar evolutionær overgang fra abe til menneske? Det mest kendte eksempel på disse fossiler er Lucy, som blev opdaget i 1974 af Johansen, og som blev klassificeret som Australopithecus afarensis. Lucy var en chimpanse-lignende abe med en hjernekapacitet på 400 cc. Hun bliver ofte fremhævet som et godt eksempel på et tidligt menneskelignende fossil, der gik på to ben. En hel del skeletter af Australopithscus africanus har været genstand for undersøgelser i 1990erne med overraskende resultater. Forskere har konkluderet, at denne arts proportioner var mere abelignende og måske mere veltilpasset et liv i træerne end afarensis, som er deres formodede forfader. Kroppens proportioner var meget lig chimpansens, med lange arme og korte ben. Dette gør efterkommeren mere primitiv end dens ophav! Lee Berger ved Witwatersrand Universitet er blevet citeret for at sige: Man kan sige, at vi sparker Lucy af familietræet. Ifølge Shreeve (1996) skaber disse nye africanus-fund en omvej snarere end et led i vores stamtræ fra abe til menneske.38 Homo habilis Omtrent 1,5m høj. Opstod for ca. 2 mio. år Specielle egenskaber ved Homo habilis er en større hjernekapacitet, tænder med menneskelignende karakterer og en mulig brug af stenredskaber. Det sidste har fået forskerne til at give fossilet dets navn, der på dansk betyder ”altmuligmænd”. Fundene af Homo habilis er fragmentariske og kontroversielle. Derfor er det vanskeligt at sige om vi har at gøre med en art eller adskillige arter. Vi vælger derfor at beholde Homo habilis som en bekvem art, en betegnelse der er nyttig til at beskrive en gruppe fossilmaterialer, men som vi ikke vil tillægge større biologisk betydning.39 38 Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf 39 Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf 33
  • 34. Evolution 18. december 2009 Homo erectus Disse fossiler har noget større hjernekapacitet (900-1150 cc) og bliver i nogle tilfælde forbundet med brugen af redskaber og ild. Knogler af Homo erectus findes over et stort geografisk område. Studier af tandemalje har ført til antagelsen af, at dette fossil var altædende. Ud fra andet fossilmateriale, der er blevet gravet frem, er det klart, at skelettet af Homo erectus var grundlæggende moderne. Måske var de en smule mere undersætsige end nutidsmennesket, men ikke ret meget. Hovedet og ansigtet var imidlertid stadig primitivt.: panden var mere flad og den havde fremstående øjenbrynsbuer, og hjernekapaciteten var kun 70% af nutidsmenneskets, selv om den var klart større end Homo habilis. Ansigtet var mindre fremstående end Homo habilis, men var ikke så fladt som Homo sapiens. Kindbenet, der er så karakteristisk for nutidsmennesket, var til stede men svagt udviklet. I 1984 blev et nyt kranium fundet af Alan Walker og Richard Leakey ved Turkana-søen i Kenya. Det var skelettet af et 12 år gammelt fossil af hankøn, ca 1.50 m høj med en hjernestørrelse på omkring 850 cc. Det næsten fuldstændige skelet viste, at dette fossil gik helt oprejst. Adskillige ligheder med nutidsmenneskets skelet blev bemærket og nogle forskere mener endda, at Homo erectus og Homo sapiens er en og samme art. De kulturelle rester af Homo erectus er vigtige. Der er fundet midlertidige ildsteder, vidnesbyrd om jagt og opsprætning af bytte, og redskaberne var enkle, fordi de kun blev brugt i kort tid og derefter smidt væk. Et nyligt studium af Homo erectus materiale konkluderer, at en samtidig art er blevet identificeret, men at gradvis ændring af Homo erectus til Homo sapiens ikke underbygges af data. 40 40 Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf 34
  • 35. Evolution 18. december 2009 Homo neandertalensis Neandertal-mennesket har haft en afvekslende historie. Før i tiden og efter den Multiregionale teori ansås neandertalerne for at være den art der var udgangspunkt til det moderne menneske. Efter nyere opfatning, altså fortrængningsteorien, var neandertalerne en art der udviklede sig fra Homo erectus (ligesom det moderne menneske) og efterhånden blev fortrængt af Homo sapiens. Det tidligste fund gav anledning til rekonstruktioner, hvor han havde en ludende, abelignende fremtræden, som en slags overgang mellem aber og mennesker. Da man fandt ud af, at de første fund tilhørte et gammelt, gigtplaget individ, blev den officielle version ændret, men det populære image levede videre. Neandertal-mennesket må nu anses for at have været en robust menneske-form, der var godt tilpasset baske omgivelser. Skelettets karakteristika, der gør ham let at adskille for antropologer, ville ikke nødvendigvis få ham til at afvige fra nutidsmennesket. Hvis man kunne genoplive ham og placerede ham i New Yorks undergrundsbane, ville han (forudsat han var vasket, barberet og klædt i nutidigt tøj) sandsynligvis ikke tiltrække sig mere opmærksomhed end andre borgere. Skønt det har været kendt i nogen tid, at neandertalerne foretog rituelle begravelser af deres døde, så har man generelt anset dem for at være uden kultur. Imidlertid er neandertalerne i de senere år blevet forbundet med adskillige menneskelige fund. Dertil kommer, at man i dag kender til adskillige fundsteder, hvor neandertal-knogler er fundet sammen med knogler fra nutidsmennesker. Det måske mest dramatiske nylige fund er et skelet, der er blevet tolket som værende en H.neandertalensis/H.sapiens krydsning. Skelettet, som menes at være fra en 4-årig dreng, blev fundet da en arkæolog undersøgte en kaninhule nær kysten nord for Lissabon. Barnet har været genstand for en rituel begravelse, i graven fandtes rød okker og gennemborede muslingeskaller. Drengen havde de fremstående kindben og tandsæt, som er typiske for nutidige mennesker, men hans korte, kraftige ben var mere i lighed med neandertalernes.41 41 Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf 35
  • 36. Evolution 18. december 2009 Homo sapiens Adskillige kranier (yngre end 400.000 år gamle), er betegnet som klart forskellige fra Homo erectus. Disse kranier har store ansigter, kraftige øjenbrynsbuer og lang kranieform. De har typisk kraftige kranier. De dermed associerede stenredskaber er sædvanligvis baseret på stenflager. I modsætning hertil har det moderne menneske typisk et lille ansigt med en stor pande, næsten ingen øjenbrynsbue og et hvælvet kranium. Kraniet er tyndskallet og kunstfærdigt bygget. Derfor menes de gamle kranier at tilhøre arkaisk Homo sapiens. Der er kun få kulturelle kendetegn forbundet med de gamle kraniefund, men de der findes, underbygger ideen om, at kunst og håndværk var til stede. Senere, dvs. fra for ca. 35.000 år siden, finder man moderne mennesker, nemlig de såkaldte Cro Magnon-mennesker, der er bedst kendt for deres inspirerende hulemalerier.42 Disse danner grundstenen for det menneske vi kender i dag. 42 Se ”Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse” http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/725.pdf 36
  • 37. Evolution 18. december 2009 Opgave til eleverne BRAINSTORM OVER MENNESKETS FREMTID Vil mennesket påvirkes af deres arbejde? Vil mennesket påvirkes af deres livsstil? Vil mennesket påvirkes af klima forandringer? Vil mennesket påvirkes af ny sygdomme? Vil mennesket ændre udseende? Hudfarve – øjenfarve – højde – hårfarve – hud Oprejst - form – figur og så videre? Vi mennesket opnå udødelighed? Vil vi uddø som art? Hvor er mennesket om millioner af år fra nu? OPGAVE 1: Lav en brainstorm over spørgsmålene: OPGAVE 2: Skriv din version af fremtidens menneske: 37
  • 38. Evolution 18. december 2009 Evolutionen på en snor Formål Formålet med forsøget er at give eleverne en praktisk mulighed for at lære om livets opståen. Materiale - En snor på 50 m (eks. garn) - En opslagstavle - Nåle - Papir Fremgangsmåde Snoren sættes på opslagstavlen således (ved brug af nåle): Jorden skabes 4,5 mia Så sættes der mærkater på snoren der viser tiden, hver centimeter er 1 million år. Til sidst sættes 43 der mærkater på der viser f.eks. ”første liv på jorden”. 43 Natek 6, s.136 38
  • 39. Evolution 18. december 2009 Spørgsmål til diskussion Hvad?? 1) Hvad betyder ordet evolution? 2) Hvad er evolution? 3) Hvem taler om evolution? 4) Hvem har opdaget evolution? 5) Er der noget i naturen, der ikke er påvirket af evolution? 6) Find tre eksempler på evolution Hvorfor?? 1) Hvorfor er det vigtigt at forstå evolution? 2) Hvordan lærer vi noget om naturen? 3) Hvem ved noget om naturen? 4) Ved du hvad videnskab er? 5) Ved du hvad forskning er? 6) Hvordan passe vi bedst på jorden? 7) Er der nogen, der ikke tror på evolution? Hvordan?? 1) Hvad har evolution brug for? 2) Hvad er selektion? 3) Hvad er en celle? 4) Hvad er gener? 5) Hvordan går noget i arv? 6) Hvad er et fossil? 7) Hvad påvirker evolution? 8) Find tre sjove eksempler på evolution44 44 http://evolution.dk/evolutiondk/undervisning/4-6-klasse/opgaver 39
  • 40. Evolution 18. december 2009 40
  • 41. Evolution 18. december 2009 Arbejdsopgaver til menneskets udvikling 1) Australopithecus  Hvor er de fundet?  Hvordan så de ud?  Hvilken natur levede de i?  Hvem nedstammer de fra?  Hvorfor forsvandt de?  Havde de tøj på?  Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer? 2) Homo erectus  Hvor er de fundet?  Hvordan så de ud?  Hvilken natur levede de i?  Hvem nedstammer de fra?  Hvorfor forsvandt de?  Havde de tøj på?  Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer? 3) Neandertal-mennesket  Hvor er de fundet?  Hvordan så de ud?  Hvilken natur levede de i?  Hvem nedstammer de fra?  Hvorfor forsvandt de?  Havde de tøj på?  Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer? 4) Homo sapiens.  Hvor er de fundet?  Hvordan så de ud?  Hvilken natur levede de i?  Hvem nedstammer de fra?  Hvorfor forsvandt de?  Havde de tøj på?  Fremstillede de redskaber og af hvilke materialer? 41
  • 42. Evolution 18. december 2009 5) Tegn nogle af Cro-Magnon-menneskets frembringelser. Forklar hvorfor nogle mennesker fremstiller billeder og skulpturer 6) Udgraverne leder efter andet end menneskekranier og knogler. Hvilket, og hvad skal det bruges til at fortælle os noget om? Hvordan kan forskerne finde ud af, hvor gamle knogler og kranier er? 7) Beskriv forskelle i knoglebygning og adfærd hos aber og mennesker.45 45 http://www2.natmus.dk/saer/mislink/uvmateriale/opgaver.htm 42
  • 43. Evolution 18. december 2009 Trinmål for natur/teknik 43
  • 44. Evolution 18. december 2009 44
  • 45. Evolution 18. december 2009 45
  • 46. Evolution 18. december 2009 46
  • 47. Evolution 18. december 2009 Trinmål for biologi (8 kl.) A) De levende organismer og deres omgivende natur: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 1. Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse 2. Beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter 3. Beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fællesmed geografi) 4. Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur 5. Kende levende cellers bygning og funktion 6. Forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer 7. Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer (fællesmed fysik/kemi) 8. Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen (fællesmed fysik/kemi og geografi) 9. Give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed 10. Sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer 11. Give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed 12. Kende funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau, herunder menneskets forplantning 13. Kende hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion. 47
  • 48. Evolution 18. december 2009 B) Miljø og sundhed: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 1. Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem 2. Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer 3. Kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion 4. Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed 5. Give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira 6. Redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget 7. Give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi) 8. Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer 9. Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. 48
  • 49. Evolution 18. december 2009 C) Biologiens anvendelse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 1. Forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper 2. Forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering 3. Redegøre formenneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab 4. Give eksempler på naturpleje og naturgenopretning 5. Give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår somled i naturforvaltningen 6. Kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med fysik/kemi og geografi) 7. Kende forskellige typer af bioteknologi 8. Kende vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt vurdere metoderne i forhold til naturlige processer. 49
  • 50. Evolution 18. december 2009 D) Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 1. Skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn 2. Formulere relevante spørgsmål og hypoteser 3. Læse og forstå informationer i faglige tekster 4. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet 5. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold 6. Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi) 7. Give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data 8. Kende eksempler på naturhistoriske fortællinger, som har udvidet menneskets erkendelse 9. Præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog 10. Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser.46 46 http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20- %20Biologi/Trinmaal%20for%20faget%20biologi%20efter%208,-d- ,%20klassetrin/Arbejdsmaader%20og%20tankegange.aspx 50