Guide til sansemættede oplevelser

GUIDE TILSANSEMÆTTEDE OPLEVELSER //LONE DAUBJERG & NANA NIELSEN //

TAK TILDenne manual og det dertilhørende produktspeciale kunne ikke være blevet til uden enfantastisk velvilje og kontinuerlig sparring fra en række personer, organisationer og kultur-institutioner.Der skal først og fremmest lyde et stort tak til:Alle vores respondenter, der har taget sig tid til at deltage i interviews og workshop.Dansk Blindesamfund for at formidle kontakten til respondenterne, stille lokaler og udstyr tilrådighed i forbindelse med den afholdte workshop samt værdifuld sparring gennem hele pro-cessen.Endvidere ønsker vi at takke Den Gamle By for at give os lov til at komme med på museets førsterundvisning for blinde og svagsynede; Teatret Svalegangen for at være den første kulturinstitu-tion til at teste elementer af manualens indhold samt Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus forvidendeling omkring initiativer og tiltag indenfor feltet. Alle tre deltog desuden i den afholdteworkshop - tak for det.

INDHOLD2. FORORD4. TEATERFORESTILLING10. KONCERT16. UDSTILLING22. AFRUNDING23. KONTAKTOPLYSNINGER

FORORDKære Kulturinstitution.I hånden har I lige nu en manual, der er udarbejdet som en del af et produktspeciale iOplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet. Målgruppen i specialet er blinde og svagsynede, ogmanualen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra denne målgruppe. Baggrundenfor manualen er 8 interviews med blinde og svagsynede, et minifeltstudie i Den Gamle By iforbindelse med museets første rundvisning for blinde og svagsynede, samt en workshop med5 repræsentanter fra målgruppen, 2 repræsentanter fra kulturinstitutioner i Aarhus samt 1repræsentant fra Aarhus Kommune.Når man mangler synet eller har nedsat syn, er der mange dele af kulturoplevelser, mangår glip af, da oplevelserne ofte er baserede på visuelle indtryk. De andre sanser bliver ofteoverset, hvilket gør oplevelsen utilgængelig for blinde og svagsynede, der på den måde bliverafhængige af et andet menneske. Dette udelukker dem fra at deltage i kulturlivet på sammevilkår som alle andre.Manualen er ikke en guide til at skabe særarrangementer for blinde og svagsynede, men erderimod et bud på, hvordan man med små tiltag kan stimulere samtlige gæsters sanser. Påden måde vil alle få en større helhedsoplevelse, et godt og anderledes minde med sig hjem ogblinde og svagsynede vil føle sig mere inkluderede.

Manualen tager udgangspunkt i tre oplevelsestyper: Teaterforestillinger, koncerter og mu-seumsudstillinger, der har hvert sit afsnit i manualen. Til hver oplevelsestype fremgår det,hvordan man via sansernes uendelige potentialer kan optimere oplevelsen for målgruppen førog under selve oplevelsen.Der vil blive givet bud på konkrete tiltag, man som kulturinstitution kan gøre brug af for atskabe sansemættede helhedsoplevelser. Hver oplevelsestype vil blive fulgt af to eksempler påbest-practice, der illustrerer, hvorledes man i både kulturindustrien og andre erhverv med småtiltag har gjort noget ekstra for sanserne.Manualens inddeling i afsnit betyder ikke, at man som kulturinstitution kun kan gøre brug afdet, der henvender sig til den givne institution. Vi håber således, at I vil lade jer inspirere afsamtlige afsnit, og at I får lyst til selv at videreudvikle på vores forslag.GOD FORNØJELSE “ Jeg vil hellere have 60% af en oplevelse end ingen. “ Fordi jeg ved godt, der er mange steder, hvor jeg ikke kan få de 100% Blind mand, 57 3

TEATERFORESTILLING

HAR I OVERVEJET AT... ?• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer til teatret?• Gøre hele oplevelsen mere sansemættet?• Lade gæsten have en mere aktiv rolle i forestillingen?• Lade forestillingens tema strække sig ud over det rum, den ﬁnder sted i?• Formidle det visuelle på anden vis? 5

EN SANSEMÆTTET OPTAKTVed at lade ventetiden inden forestillingen matche forestillingen gøres hele besøget påteatret til en samlet oplevelse. Tiden inden forestillingen giver en mulighed for at aktiveresanserne, sætte stemningen for forestillingen og skabe en større helhedsoplevelse.Et forhåndskendskab til forestillingen kan være altafgørende for forståelsen. Ventetidenkan derfor med fordel bruges til at lade en af skuespillerne eller stykkets instruktør in-troducere det, enten personligt eller i form af en lydoptagelse. Denne vil kunne afspillesi venteområdet eller via Bluetooth downloades til gæstens egen mobiltelefon. Forhånd-skendskabet kan ligeledes skabes, hvis gæsten får lov til at føle på vigtige rekvisitter,kostumer (eller kopier af dem) eller endda prøve et kostume på.Den sanselige oplevelse kan også skabes ved at stimulere lugte- og smagssansen. Er maneksempelvis på vej ind til en juleforestilling, kan duften af gløgg og brunkager brede sig irummet sammen med muligheden for at købe og nyde begge dele.Der kan også være særlige specialiteter knyttet til forestillingens geograﬁske udgang-spunkt. Finder handlingen sted i Frankrig, kan man fx servere franske oste, baguettes,croissanter og rødvin. Udspiller forestillingen sig derimod i det caribiske øhav, kan manfx give hver enkelt gæst mulighed for at smøre hænderne ind i håndcreme, der dufter afkokos, mango, ananas el.lign. for at skabe den rette stemning på forhånd. Samtidig vilduften blive ført med ind i teatersalen. “ Det kunne være sjovt at se det der tøj. Men så skulle “ det være på en gine i stedet for på et rigtigt menneske. Blind kvinde, 44

UNDER FORESTILLINGENKan stykkets handling blive understreget med dufte? Dufte er tæt forbundetmed vores hukommelse, og således vil dufte kunne vække associationerog fremkalde følelser undervejs i stykket. Hvis der bliver brygget kaffe påscenen, kan duften af kaffe spredes i salen. En scene fra en bagerbutik kan “ligeledes understreges af duften af nybagt brød, mens duften af blomsterog græs vil lede publikums tanker mod sommereftermiddage. Dufte kan Jeg har en seendefremstilles med eksempelvis duftkanon, aromastoffer, parfumer, duftlys, ledsager med,potpourri eller lignende. som lige kortPublikum kan tage del i stykkets handling under scener, hvor der indgårmad og drikke, ved at give dem lov at smage på det, de indtager på scenen. beskriver, hvad “ der er på scenen. Og så lytter jeg.Bliver der fejret nytår i forestillingen, kan publikum deltage ved, at dereksempelvis bliver sendt et fad rundt med kransekage, eller skuespillerne/teaterpersonalet kan dele ud. Senblind kvinde, 73Et lydlandskab skaber stemning under forestillingen og lader publikum høre,hvad der sker på scenen. Dette kan gøres ved at sætte lyd på mange fleredetaljer: Der bladres i en bog, kaffemaskinen brygger, insekterne summer,fuglene kvidrer, gardinet rulles fra, det regner udenfor, bilen kører ind iindkørslen osv. Der skal lyd på handlingen og ikke kun på talen.Kan eventuelle vejrfænomener blive mærket af publikum? Konfetti, der dalerned over publikum, kan føles som enten sne eller regn, mens ventilatorerkan sprede fornemmelsen af varme og kulde i stykket. 7

VOVEMODS KURSUSDAGVanebrydervirksomheden VovemoD har iforbindelse med et firmaarrangement HAMLETarbejdet med temaet tropeø. For at gennem- På Hart House Theatre i Toronto, Canada,syre dagen af dette tema skulle deltagerne opsatte man en noget anderledes version afselv føle, de befandt sig på en tropeø. Dette Shakespeares “Hamlet”. Forestillingen varblev muligt ved, at de ved indgangen til specielt tilrettelagt for et publikum af blindekursuslokalet skulle tage skoene af og gå og svagsynede, der, inden forestillingenigennem et lille bassin med vand. På den begyndte, fik lov til at møde skuespillere oganden side var gulvet beklædt med sand og mærke på kostumer. Hver gæst blev til-deltagerne blev modtaget af hula-piger, der delt en høretelefon til en noget anderledestørrede deltagernes fødder med bløde hånd- synstolkning, der var på samme versefodklæder og smurte dem ind i kokosolie. En som stykkets replikker, og som desuden blevsensorisk oplevelse, der mentalt skulle flytte fortalt fra Horatios synspunkt.deltagernes forestillingsverden. Hvad ville dermon ske, hvis man gjorde dette på et teater?

“ Sådan en lille intim scene, hvor det hele er tæt på. Det er en kæmpe oplevelse for mig. Hvor jeg simpelthen kan udnytte alle de andre sanser, som er stærke som svagsynet. Nemlig det at kunne høre også på åndedraget, hvad det er, der foregår. “ Kunne høre det på bevægelser, når de går. Hvad det er for et udtryk, de har. Så, hvor det virkelige bliver nærværende. Svagsynet mand, 48 9

KONCERT

HAR I OVERVEJET AT... ?• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?• Gøre hele koncertoplevelsen mere sansemættet?• Lade publikum have en mere aktiv rolle i lydproduktionen?• Lade koncertens tema strække sig ud over det rum, den ﬁnder sted i?• Formidle koncertens visuelle del på anden vis? 11

EN SANSEMÆTTET OPTAKTAt blive præsenteret for viden omkring koncertens genre, kunstneren, bandet, værkernesbagvedliggende historier el.lign. kan hjælpe med til at forøge koncertoplevelsen.Eksempelvis kan ventetiden bruges til at kunstneren, bandet eller kulturinstitutionens egetpersonale introducerer til den oplevelse, der venter. Er en live-præsentation ikke mulig, kan detforegå via lydstationer i ventelokalet, audioguides eller fx et lydspor, der kan downloades til “egen mobiltelefon via fx Bluetooth. Det er nemmest atAfspilning af koncertrelateret musik i venterummet kan desuden være med til at sætte den rette følge med, hvis dustemning ved fx at understrege genren, fremhæve kunstnerens tidligere udgivelser eller har kunnet læsesimpelthen skabe en lydkulisse, der markerer, hvilken verdensdel koncerten inviterer gæstenhen til. Arbejder man ud fra et geograﬁsk aspekt, kan duftlandskaber ligeledes understrege “ noget om det i forvejen, så du kenderkarakteristika fra et givent land eller en verdensdel ved at gæsten bl.a. bliver tilbudt håndcreme hovedlinjerne.med karakteristiske dufte for forestillingen. Brugen af creme vil ikke kun appellere til lugtesan-sen, men også følesansen. Blind kvinde,44Gæsten kan opnå en helhedsoplevelse ved, at man ligeledes stimulerer smagssansen ved fxat give mulighed for at købe og nyde snacks eller drikkevarer, der fremhæver temaet, genren,et særligt årti el.lign. En koncert med et ensemble, der alle spiller på spanske guitarer, kan fxunderstøttes af tapas og sangria i venteområdet.Som appetizer til en koncert kan man desuden uddele lydremedier til brug undervejs i kon-certen, så publikum aktivt kan involveres i koncerten. Dette kan være alt fra små rytmeæg,bobleplast, kastagnetter el. lign.

UNDER KONCERTENHar koncerten et tema eller en genre, der kan understreges af dufte, ellerkommer kunstneren fra et land, der kan gøres genkendeligt gennem duft?Duftene kan eksempelvis komme fra en duftkanon, aromastoffer, parfumer,duftlys, potpourri el. lign.Ligesom der inden koncertstart kan serveres mad og drikke med relation tilkoncertens tema, genre eller geografiske udgangspunkt, kan dette ligeledesgøres i løbet af koncerten. Således kan en jazzkoncert gå hånd i hånd medet udvalg af whisky, mens caribisk musik kan akkompagneres af en køligmohito, hvor smagen af rom og mynte vil henføre gæsten til varmesommeraftener.I og med at høresansen i forvejen bliver særligt stimuleret gennem musik, erdet først og fremmest inden koncerten, man med fordel kan aktivere denne. “ Altså jeg får jo ikke det seende indtryk. Men hvis det er en musikoplevelse, så “ får jeg da en stor oplevelse af musikken.Fornemmelsen af små genstande som fx konfetti, der daler fra loftet, kan Blind mand, 57forstærke oplevelsen og simulere regn, sne el. lign. Kolde eller varmevindpust kan ligeledes vække associationer til koncertens tema, budskabeller kunstnerens geografiske oprindelse. 13

JAZZKONCERT MED DUFT Hvordan dufter musik? I 2006 var dette netop, hvad Karsten Kjems Quintet og duftkunstnerEVENTYRKONCERT og antropolog Joel Leonard valgte at præsen-Den norske musiker Ea Philippa gav i 2010 en tere for publikum på Copenhagen JazzHouse.eventyrlig koncert for alle sanser i Aarhus. Dette var Danmarks første jazzkoncert,Her ﬁk publikum udleveret en gaveæske: Et hvor duft og musik skulle gå op i en højeresansekit, med remedier til brug undervejs i enhed. Duftkunstneren stod live og kompo-koncerten for at gøre oplevelsen mere magisk nerede/mixede aromastoﬀer, og musik ogog eventyrlig. Koncerten var dermed yderst duftrepetoire skulle følges ad hele vejen. Etinteraktiv og skulle ikke blot høres, men også musiknummer fra Sydamerika blev eksempel-duftes, føles og smages. vis forstærket med dufte fra denne verdensdel samtidig med, at emner som spænding, intensitet og sex også kunne udtrykkes aromatisk.

“ Jeg nyder jo musikken på en nok mere intens måde, end jeg gjorde før. “ Jeg har altid været glad for musik, men når jeg lytter til musik i dag, så glemmer jeg tiden. Senblind kvinde, 73 15

UDSTILLING

HAR I OVERVEJET AT... ?• Starte oplevelsen med det samme, gæsten ankommer?• Gøre hele udstillingen mere sansemættet?• Lade gæsten deltage mere aktivt i udstillingen?• Lade udstillingens tema strække sig ud over det rum, den ﬁnder sted i?• Formidle udstillingens visuelle del på anden vis? 17

EN SANSEMÆTTET OPTAKTSom gæst kan man blive klædt særdeles godt på til den udstilling, der venter, ved at fåintroduceret udstillingens tema, kunstneren, genren el. lign. Introduktionen kan ﬁnde stedvia en live-præsentation fra kunstneren, udstillingens kurator eller kulturinstitutionenspersonale. Er dette ikke muligt, kan det i stedet ske via lydstationer i foyeren, audioguideseller et lydspor, der kan downloades til egen mobiltelefon via fx Bluetooth.Hvis gæsten kan få mulighed for på egen krop at arbejde med det materiale, der er cen-tralt for udstillingen, vil det også klæde gæsten bedre på til oplevelsen. Før man træder indi selve udstillingen om arkæologiske fund fra vikingetiden, kan man fx gøre det muligt, atgæsten selv kan udføre en smule arkæologarbejde for, via følesansen, at opnå en erfaringmed det, der venter.I lokaler, der grænser op til udstillingslokalet, kan lyd- og duftlandskaber være med til atskabe stemning og sætte scenen for det udstillede. Er man på vej ind til udstilledelandskabsmalerier, vil naturlyde fx kunne guide én på vej og understrege det tema, der erknyttet til det visuelle.Smagssansen kan ligeledes være med til at fremhæve udstillingens tema, kunstnerensgeograﬁske baggrund, den historiske periode el.lign. ved, at der fx tilbydes mad og drikke,der matcher udstillingen. “ Du kommer ind i sådan et lokale, der består af rigtigt træ. Der er du virkelig sat tilbage “ i tiden. Til dengang de levede, de kunstnere. Senblind kvinde, 73

UNDER UDSTILLINGENEt duftlandskab kan understrege hele udstillingens tema eller forstærkeenkelte dele. Eksempelvis kan et udstillingslokale med naturmalerier dufte aftræ og græs, lige som en udstilling om historiske perioder kan duftes ud frade ting, der blev anvendt ‘dengang’. Således kan dufte gøre oplevelsen mereautentisk for gæsten. Duften kan fremstilles kunstigt ved hjælp afaromastoffer, duftkanoner el. lign., men kan også fremkomme via det mate-riale, udstillingen er skabt ud fra. “ Det allerbedste, det er, hvis man kan komme til at røreSmagssansen kan aktiveres på mangle flere måder i en udstilling, end man ved de ting, der er.lige regner med. De gamle græske skulpturer kan gå hånd i hånd med Fordi, det kan duoliven, vikingetidens artefakter følges med et krus mjød, og en købmands-butik fra 1958 smager af lakridsrod og spegesild. Ved at overraske gæsten “ meget bedre huske, fordi du har haftmed smagsindtryk, vil gæsten blive ført ind i udstillingen og forholde sig til det i hånden.den på en ny måde.Lyde kan guide igennem en udstilling og formidle alt det, man ikke kan se Blind kvinde, 44eller røre ved. Ved at lade personer med en særlig relation til udstillingenfortælle om den, giver det gæsten en følelse af ægthed. Et lydlandskabkan ligeledes skabe en ramme for oplevelsen: En udstilling om sportensverden kan således understreges af en lydkulisse bestående af entusiastiskekommentatorer, råb fra fans, dommerens fløjte osv. På samme måde somintroduktionen til udstillingen kan lydene undervejs formidles gennem lyd-stationer, audioguides eller downloades til gæstens egen mobiltelefon.Når man får lov til at bruge hænderne til at opleve en udstilling, giver detmulighed for at forstå materialet og den måde, det er anvendt på. Eksem-pelvis kan modeller eller 1:1 kopier af det udstillede stilles til rådighed, sågæsten kan få stillet nysgerrigheden. Eller måske kan gæsten få lov til atarbejde med de materialer, udstillingen er skabt med? 19

DESSERT PÅ SLOTTET I DUFTRUM Flere udenlandske og anerkendte museerFANGEVOGTERENS FORTÆLLING benytter sig af lugtesansen, hvilket også giverPå en lille ø ud for San Franciscos kyst ligger inspiration herhjemme.det nedlagte fængsel Alcatraz. Her kan man Konceptvirksomheden ambient idea ersom besøgende få sin helt egen rundvisning specialiseret i duftmarketing og har i 2011af tidligere indsatte og fængselsbetjente leveret en duftløsning til Dessert på Slottet –(på audio-guide, vel at mærke). Man sendes en særudstilling på Christiansborg. Her blevpå tur rundt i fængslet samtidig med, at duften et middel til at skabe den helt rettefortællerne beretter om nogle af de oplev- atmosfære. Der blev valgt 3 forskellige dufte,elser, de havde der. I baggrunden udspiller som skulle understøtte forskellige rum tilhandlingen for fortællingen sig gennem et udstillingen. Alt i alt blev der fokuseret på atdetaljeret lydlandskab. Lydene giver, sam- skabe en helhedsoplevelse, hvor man bådemen med fortællingen om førstehåndsoplev- kunne se Frederik den 6.’s dessertstel, lytte tilelserne, følelsen af, at man som besøgende stemningsfuld musik, smage delikate desserterfår en personlig og ægte historie fortalt. og dufte historien og de enkelte rum på slottet.

“ Det var smadder skægt netop at kunne se de her statuer, hvor de er hugget ud i sten, men det her tøj de har på, det er jo også hugget ud i sten. Vi fik lov til at gå rundt og mærke alt det, vi ville. Og det er ikke noget, man “ ellers kan. Vi fik faktisk lov til at komme ind en dag, hvor de havde lukket. For os var det jo en særlig åbenbaring, fordi jeg har jo ikke set billeder ellers, af hvordan sådan noget tøj så ud. Blind kvinde, 44 21

AFRUNDINGVores blinde og svagsynede respondenter har givet udtryk for, at involveringsgraden både førog under selve oplevelsen har stor betydning for den oplevelse, de får med sig hjem. Har demulighed for at føle på væsentlige rekvisitter før oplevelsens start, er de en del af scenograﬁeneller bliver de opfordret til at interagere med skuespillere/kunstnere undervejs, er vejen til denmindeværdige oplevelse lagt.Ved at intensivere føle-, smags-, lugte- og høresansen i både teaterforestillinger, koncerterog museumsudstillinger vil blinde og svagsynede kunne få større adgang til oplevelsen. De vilfå mulighed for at danne egne indtryk ved hjælp af de supersanser, de har. “ Hvem jeg har mine nære relationer til styrer mine kulturoplevelser, fordi jeg har mit synshandicap, hvor jeg måske i højere grad “ også ville kunne gå til kulturoplevelser med nogen, som jeg har knap så tætte relationer med, hvis ikke jeg var synshandicappet. Svagsynet mand, 48

KONTAKTOPLYSNINGERFor yderligere informationer kontakt da:Lone Daubjerg:lonedaubjerg@gmail.com, 20 65 26 76Nana Nielsen:nielsennana@gmail.com, 61 79 60 70Dette gælder også, hvis I ønsker en kopi af specialet med titlen:“Vi vil jo også gerne have oplevelser” - en optimering af oplevelsers tilgængelighed i en kulturinstitution via sansernes inklusionspotentiale 23

“ Hvis man får mulighed for at bruge sine egne sanseindtryk, vil det altid hjælpe en del på det. Vi kan jo ikke gøre for, vi “ ikke kan se. Og vi vil jo også godt have oplevelser lige så vel som alle andre mennesker. Blind mand, 26

Guide til sansemættede oplevelser

by Nana Nielsen

Accessibility

Upload Details

Usage Rights

1 Embed 5

Statistics