• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Webkommunikation og netværkssociologi   michael pedersen
 

Webkommunikation og netværkssociologi michael pedersen

on

  • 513 views

Rapport 2012 i webkommunikation og netsociologi

Rapport 2012 i webkommunikation og netsociologi

Statistics

Views

Total Views
513
Views on SlideShare
513
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Webkommunikation og netværkssociologi   michael pedersen Webkommunikation og netværkssociologi michael pedersen Document Transcript

    • Portefølje på Nettet  Sommer 2012                                      Webkommunikation og netværkssociologi  Erhvervsakademi Sjælland  Professionsbachelor i Webudvikling  Rapport af: Michael Pedersen  Aflevering: 5. juni 2012    
    • Copyright © 2012 Erhvervsakademi Sjælland & Michael Pedersen 1. udgave, 1 oplag, 5. juni 2012  Udfærdiget af: Michael Pedersen Lærer & vejleder: Vibeke Sandau Skole: Erhvervsakademi Sjælland Aflevering: i midten af maj 2012 Rapporten er afleveret i PDF‐format   Rapporten er sat med fonten Candara Forside og tekstfarve: RGB: #00 00 00 ‐ Sort Overskriftfarve: RGB: #00 00 00 ‐ Sort  I alt 60.433 tegn inkl.mellemrum giver 24 normalsider af 2.500 tegn. 10.542 ord, 388 afsnit og 1.299 linjer.  Hjemmesiden: http://michaelpedersen.net/portfolie/default.aspx  Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne rapport eller dele deraf uden Michael Pedersens skriftlige samtykke er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Michael Pedersen kan ikke holdes økonomisk ansvarlige for eventuelle fejl og mangler i rapporten. Enhver lighed med eller forbindelse til virkeligheden er utilsigtet og tilfældig. Endvidere tages forbehold for, at visse funktioner beskrevet i denne rapport kræver installation eller tilstedeværelse af yderligere produkter fra andre leverandører.   
    • Portefølje på Nettet  Sommer 2012                                        Webkommunikation og netværkssociologi  Erhvervsakademi Sjælland  Professionsbachelor i Webudvikling  Rapport af: Michael Pedersen  Aflevering: 5. juni 2012    
    •        
    • Indholdsfortegnelse    Indledning ...................................................................................... 10  Problemformulering ...................................................................... 10  Afgrænsning ................................................................................... 11  Metode og modelvalg .................................................................... 11    1. Foranalyse ....................................................................................... 13  1.1. Kunden ..................................................................................... 14  1.1.1. Information ........................................................................ 14  1.1.2. Møde .................................................................................. 14  1.1.3. Referat ............................................................................... 14  1.2. Projektet .................................................................................. 14  1.2.1. Interessenter ..................................................................... 14  1.2.2. Målgruppe ......................................................................... 14  1.2.3. Beskrivelse ........................................................................ 15  1.2.4. Plan .................................................................................... 15  1.2.5. Definition  .......................................................................... 15  . 1.2.6. Type ................................................................................... 16  1.2.7. Model ................................................................................ 16  1.2.8. Projektbeskrivelse ............................................................ 16    2. Undersøgelse ................................................................................. 17  2.1. Teametablering  ....................................................................... 18  . 2.1.1. Ledelse og samarbejde ..................................................... 18  2.1.2. Roller ................................................................................. 18  2.1.3. Læringsstile ....................................................................... 18 
    • 2.1.4. Kompetencer .................................................................... 19  2.1.7. Teambuilding .................................................................... 19  2.2. Planlægning ............................................................................. 19  2.3. Koncept og idéudvikling ......................................................... 20  2.4. Research .................................................................................. 23  2.5. Situationsanalyse .................................................................... 24  2.5.1. Personen eller virksomheden .......................................... 24  2.5.2. Branchen ........................................................................... 26  2.6. Markedsføring ........................................................................ 26  2.6.1. Selvpromovering .............................................................. 26  2.6.2. Signaler ............................................................................. 27  2.7. Markedsføringsstrategi .......................................................... 28  2.6.1. Segmentering ................................................................... 28  2.6.2. Målgruppe ........................................................................ 29  2.6.4. Differentiering .................................................................  0  3 2.6.3. Positionering .................................................................... 31  3. Design ............................................................................................. 33  3.1. Hjemmesideplanlægning ........................................................ 34  3.1.1. Formålsparagraf ................................................................ 34  3.1.2. Flowcharts  ........................................................................ 34  . 3.1.3. Navigation ......................................................................... 35  3.1.4. Usability ............................................................................ 35  3.2. Grafiske elementer  ................................................................. 35  . 3.2.1. Logo  .................................................................................. 35  . 3.2.2. Banner ...............................................................................  6  3 3.2.3. Billeder ..............................................................................  6  3 3.2.4. Gallerier ............................................................................  6  3 3.2.5. Tekst .................................................................................  6  3
    • 3.3. Teknologiske krav ...................................................................  6  3 3.4. Etnografisk undersøgelse ...................................................... 37  3.4.1. Planlægning ......................................................................  8  3 3.4.2. Resultat ............................................................................  9  3 3.5. Interface og designudvikling .................................................. 41  3.5.1. Brainstorm ........................................................................ 41  3.5.2. Mindmapping ................................................................... 42  3.5.3. Rollespil eller visualisering ............................................... 42  3.5.4. Moodboards  .................................................................... 42  . 3.5.5 Skitser ................................................................................ 42  3.5.6. Wireframes ....................................................................... 43  3.5.7. Storyboards ..................................................................... 44  3.5.8. Grid‐system ..................................................................... 44  3.5.9. Mock‐ups ..........................................................................  5  4 3.5.10. Gestaltlove ......................................................................  5  4 3.5.11. Designprincipper og muligheder ................................... 46  3.6. Kommunikation og tekst ........................................................ 47  4. Realisering ..................................................................................... 49  4.1. Produktion ...............................................................................50  4.1.1. Værktøjer ...........................................................................50  4.1.2. Produktoversigt ................................................................ 51  4.2. Revurdering  ............................................................................ 51  . 4.3.1. Arbejdsmetode ................................................................. 51  4.3.2. Samarbejde ...................................................................... 51  4.3.3. Tidsplan og milepæle ....................................................... 52  4.3.4. Økonomi ........................................................................... 52  5. Konklusion ...................................................................................... 53 
    •  6. Henvisning ..................................................................................... 57  6.1. Litteratur ..................................................................................58  6.2. Internettet  ..............................................................................59  . 7. Bilag ................................................................................................ 61  Opgavebeskrivelse ........................................................................ 62  Projektmodel .................................................................................  3  6 Projektetablering .......................................................................... 64  Projektplan 1  ..................................................................................65  . Projektplan 2 ................................................................................. 66  Projektplan 3 ..................................................................................  7  6 Projektplan 4 ................................................................................. 68  Projektplan 5 ................................................................................. 69  Tidsplan .......................................................................................... 70  Flowcharts ...................................................................................... 71  Navigation ...................................................................................... 72  Teknologiske krav 1 ........................................................................ 73  Teknologiske krav 2 ....................................................................... 74  Inspirationsdesign 1 ....................................................................... 75  Inspirationsdesign 2 .......................................................................  6  7 Inspirationsdesign 3  ...................................................................... 77  . Logo ................................................................................................  8  7 Brainstorm ..................................................................................... 79  Wireframes 1 ................................................................................. 80  Wireframes 2 .................................................................................. 81  Grid system .................................................................................... 82  Mock‐ups ........................................................................................  3  8 Banner ........................................................................................... 84 
    • Forsidebilleder ...............................................................................85  Sidebilleder ................................................................................... 86  Porteføljebilleder ...........................................................................  7  8 Rapportbilleder 1 .......................................................................... 88  Rapportbilleder 2 .......................................................................... 89     
    • Indledning  Vi skal alle på Nettet, for er vi der ikke, eksistere vi ikke. Og det er  vel rigtig nok, men spørgsmålet er bare, hvorfor og med hvad skal  vi være på Nettet med. Skal vi bare lave en hjemmeside eller blogs  hvor vi fortæller alt det vi gå rundt og laver eller skal vi have et  specielt formål med det vi har lyst til at fortælle andre mennesker.  Med min alder og erfaring er det klart at jeg mener at vi skal have  et formål med det vi går og laver, også på Nettet. Alt her i livet har  et formål, men nogle ting er mere i øjne faldende end andre. Hvor  skal man sætte grænsen ‐ det må hvis være op til den enkle at  bedømme.  Jeg må indrømme at jeg de sidste 15‐20 år har haft mit eget domain  navn og webhotel, men er aldrig kommet i gang med at bruge det.  Jeg har også en LinkedIn og en Facebook men bruger dem aldrig ‐  nå jo, når der er fødselsdag. Så jeg er på og derfor eksistere jeg og  det er da betrykkende.  Men nu er tiden og den faglige interesse inde, så derfor skal og  bliver jeg nød til at komme på Nettet. Jeg vil dog nok angribe det  langt mere konservativt en så mange andre gør. Jeg vil lave en  hjemmeside hvor jeg tilbyder nogle få produkter og fortæller lidt  om det jeg kan og har lavet. Gode gamle web 1.0 funktionalitet.  Men jeg vil nu også forsøge mig med et område med artikler eller  det der også kalder for blogs og så er vi over i web 2.0  funktionaliteten.   Så læs videre og find ud af hvordan jeg griber det an. Problemformulering  Jeg vil efterstræbe at skabe et større kendskab til min kompetence  og person som programmør og multimediedesigner, over for  virksomheder og arbejdsgiver i hele Danmark. Jeg ønsker derfor at  udarbejdet en ny begrundet og professionel  kommunikationsstrategi, som kan være med til at udbrede og  styrke mit image.  På baggrund af ovenstående problemstilling udarbejdes en  strategiskanalyse med henblik på at undersøge følgende: 
    • • Hvilke kompetencer er til stede?  • Hvordan ser porteføljen og historikken ud?  • Hvilke projekter skal indgå i porteføljen?  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at være på Nettet?  • Hvordan ser den nuværende markedssituation ud?  • Hvilke målgrupper er interessante set i forhold til hvad man  vil bruge porteføljen til?  • Hvilken kommunikationsstrategi er relevant i forhold til  problemstillingen og de valgte målgrupper?  • Hvilke markedsføringsmæssige tiltag skal udarbejdes i  forhold til den valgte kommunikationsstrategi?  Projektet er blevet gennemført som et enkeltmandsprojekt uden  særlig stor form for ekstern og personlig kommunikation. Der er  blevet brugt Internet til næsten alle form for research. Der har  været ca. 4 uger til rådighed til udarbejdelsen af projektet. Afgrænsning  På hjemmesiden er der begrænsninger i forhold til at der er sider  der ikke er færdig gjort. Da det er porteføljen der har fokus og at  siderne skal indgå i en lidt større hjemmeside. Hjemmesiden skal  være en salgshjemmeside hvor jeg vil lægge vægt på følgende  produkter såsom desktop‐, web‐ og mobileapplikationer.  Menupunktet artikler er ikke implementeret i denne version da det  er en del af en umbraco løsning jeg har. Jeg kører et andet  eksamens og kunde projekt på min umbraco. Og jeg har som  studerende ikke råd til at have flere webhoteller, desværre.  Alle links er linkede til andre sider med det kan godt være at siden  er ”tom”. Menupunkterne der er vigtigst er kompetencer,  porteføljen og profilen. Så prøv dem. Metode og modelvalg  • Home ‐ projektmodel  • Bo Törnquist ‐ Projektplan  • Vandfaldsmetoden  • Prototyping 
    • • Belbins roller  • Kolbs læringsstile  • Interessentanalyse  • SWOT‐analyse  • Aida‐modelen  • Målgruppeanalyse  • Kommunikationsplan  • Kravspecifikationer  • Flowcharts  • Usabilitytest  • Etnografisk undersøgelse  • Brainstorming  • Mindmapping  • Rollespil  • Visualisering  • Moodboards  • Skitsering  • Wireframes & Tiny Finger  • Storyboard  • Grid‐system  • Mock‐ups  • Gestaltlove  • Designprincipper  • Designstrategi      
    • 1. Foranalyse                       ”Vi tager et kig ‐ sådan lidt på afstand”    
    • 1.1. Kunden  Under udarbejdelsen af dette projekt er jeg, kunden. Jeg skal for  en gang skyld lave et projekt, hvor det at styre og kommunikere  med kunden bliver en nem sag, det er så bare et spørgsmål om  kunden så også bliver tilfreds.  1.1.1. Information  Der er ingen grund til at undersøge kunden.  1.1.2. Møde  Der vil ikke være møde med kunden, men jeg har i sinde at køre  projektet som normalt ‐ det vil sige at alt skal dokumentere.   1.1.3. Referat  Der er ingen referater da der ikke er afholdt nogen møder. 1.2. Projektet  Projektet vil blive udfør som et normalt projekt selv om at jeg selv  er kunden.  1.2.1. Interessenter  De primære interessenter vil være mig, lærer og vejleder.  Sekundært vil det være virksomheder i webbranchen.    1.2.2. Målgruppe  Målgruppen for min portefølje er primært virksomheder, der  sørger en webdesigner/webudvikler i forbindelse med et projekt  eller ansættelse. Begrundelsen for dette valg, er at websitet  udelukkende skal bruges som showcase for mine projekter og  være med til at generer flere projekter i fremtiden. Min vurdering  er, at jeg ikke vil opnå dette hvis jeg primært henvender mig til  private personer. Når dette så er sagt, vil websitet være  tilgængeligt for alle, uanset om de har en virksomhed eller ej. 
    • 1.2.3. Beskrivelse Projektet går ud på at udforme en personlig portefølje på Nettet. Det vil sige en oversigt over de multimedieprojekter man har lavet og som man gerne vil fremvise for andre mennesker. Min portefølje indeholder yderlig 3 andre punkter som skal give et indblik i hvem jeg er som person. De 3 punkter er en kompetence liste, en profil og et artikel område. Det er min mening at disse sider skal indgå i en lidt større hjemmeside med nogle produkter jeg gerne vil udvikle til forskellige kunder, sådan rent forretningsmæssigt. Jeg yderligt lavet et under projekt til dette projekt der går ud på at udarbejde et trykt materiale af de samme informationer som skal bruges til diverse jobansøgninger og jobsamtaler. 1.2.4. Plan Jeg har brugt HOME projektplanen til at holde styr på de enkle faser i selve udviklingen af projektet. Planen danner ramme om 4 forskellige faser i projektet.  Hver fase er blevet udfærdiget ud fra vandfaldsmodellen, det vil sige at hver fase er blevet færdiggjort, før næste fase er påbegyndt.   Se bilag side 63 frem til side 69. 1.2.5. Definition Jeg har forsøgt at analyser hvilken systemteori projektet kan defineres under. Det er gjort for at gribe projektet an på den mest 
    • hensigtsmæssige måde ‐ rent ledelses‐ og arbejdsmæssigt. Projektdefinitionen har stor betydning for, hvordan arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres. Jeg har kigget på de 3 mest almindelige systemer. De 4 forskellige systemer jeg har kigget på er: klassisk, moderne og postmoderne. Der er visse tids‐, omfangs‐ og indholdsmæssige krav der gør at jeg for brug for elementer fra den klassiske model i det praktiske arbejde. Da projektet er et enkelt mandsprojekt hvor kunde og projektmedarbejder er en og samme person er det svært at anbringe projektet i det moderne system, dog med den undtagelse at det kan være et projekt med en vis usikkerhed. Der er ingen tværfaglig eller tværorganisatorisk samarbejde. Den postmoderne model taler om udvikling og forandring samt den menneskelige faktor og det er der på det overordnede niveau jo også tale om. Så der er flere elementer fra de forskellige systemer. Det er så bare spørgsmål om disse organisationssystemer han nogen indvirkning på hvordan man griber et enkeltmandsprojekt an på. Kan man kalde en mand for en organisation. 1.2.6. Type Ud fra de 3 projekttyper er det klart at dette projekt tilhører kategorien, udviklingsprojekt som indeholder elementet IT systemudvikling som normalt indeholder en vis usikkerhed, dog må det sige at dette projekt har en meget mindre form for usikkerhed. Kunde og medarbejder er en og samme person og har en del år på bagen i denne form for informationshjemmesider. 1.2.7. Model For det meste har jeg brugt vandfaldsmodellen under hele projektarbejdet der dog visse steder hvor proto‐typing er blevet brugt, specielt under tekst udformningen. 1.2.8. Projektbeskrivelse Lav en portefølje til Nettet.   
    • 2. Undersøgelse                         ”Vi tager det hele under lup  og se lidt nærmere på detaljerne”    
    • 2.1. Teametablering  Der er ingen teametablering da det er et personligt projekt.  2.1.1. Ledelse og samarbejde  Da projektgruppen kun består af en enkel person, kommer det til  at blive et hårdt arbejde da man skal som person indeholde alle  roller samt at være leder og ansvarshavende for projektets succes  og gennemførelse. Jeg mener heldigvis selv at jeg indeholde alle  belbin’s roller ‐ nogle mere end andre og skulle der opstå  problemer vil jeg være i stand til at bringe eksterne kræfter til,  således at projektet kan drives videre. Jeg har vurderet at risikoen  for at projektet kuldsejler, hvis alle roller ikke er fuld besatte, er  minimal. Samarbejde i ordets bedste forstand vil der ikke være  noget af derfor udgår samarbejdsaftalen.  2.1.2. Roller   Jeg har kigget på de forskellige roller som Belbin har opsat og  fundet frem til at mine primære roller ligger indenfor følgende  områder:  1. Opstarteren der er rastløs, udadvendt og dynamisk.  2. Politikeren der er udadvendt, entusiastisk, nysgerrig og  meddelsom.  3. Formidleren der er social orienteret, venlig og følsom.  Rollerne er specielt gode at have i et større team, hvor samarbejde  og tålmodighed over for andre mennesker kan være med til at  skabe et harmonisk team.  Mine svageste områder er som:  indpiskeren, ordstyreren eller gartneren, hvor imod jeg nok ikke får  de stor problemer som ressourcesamleren, idéskaberen og  arbejderen.  2.1.3. Læringsstile  Jeg har også kigget på David Kolbs læringsstile og kan se at jeg  primært tilhører den pragmatiske gruppe og sekundært ligger i  grupperne aktivist og reflektor. Der er dog ikke meget af en  teoretiker i mig. Det gør jo at hvis der skal opstå en vis form for 
    • lærdom, skal det mere eller mindre foregå på niveauet ‐ learning by  doing ‐ ikke noget med bare at gennemlæse stoffet og så sidder de  fast for tid og evighed. Det har jeg det helt fint med, men det  kræver at man sætter tid af, til både at læse på tingene og så få  afprøve det hele bagefter. Derved er man også sikker på at der er  en sammenhæng mellem den teoretiske del og den virkelige  verden. Dette er normalt ikke så vigtigt, når vi taler om viden  fundet i anerkendte lærebøger ‐ modsat teorier og såkaldt viden  fundet på nettet ‐ der er det vigtigt at man altid er kildekritisk.   2.1.4. Kompetencer  Jeg har til dette projekt fundet frem til 4 fagområder eller  kernekompetencer, som man skal indeholde for at kunne udvikle  et projekt af denne art. Jeg har desuden prøvet at give områderne  karakter i forhold til hvor jeg selv ligger på en skala fra 1 til 10:  1. Projektleder/medarbejder  8  2. Designer    8  3. Kommunikation    7  4. Virksomhedskendskab  8  Det er klart at denne vurdering er subjektiv og skal tages med et  gran salt. Da der er specialister på hver deres områder der vil  vurdere dem langt lavere eller højere ‐ men nu er det her ud fra min  verden går.  2.1.7. Teambuilding  Der har ingen form for teambuilding været, undtaget for den gode  musik i radioen til at inspirere en til at arbejde videre. 2.2. Planlægning  Jeg startede med at lave en oversigt over de elementer som  projektet skulle indeholde. Der ved havde jeg en god ide over hvad  det er for nogle delopgaver som projektet kommer til bestå af.  Denne oversigt er desuden også blevet brugt til at udfærdige en  tidsplan med.  
    •   Selve rapportskrivningen har været løbende under hele projektet.  Når en projektfaser har været færdig, er skrivningsarbejdet gået i  gang lige efterfølgende. Der har ikke været planlagte milepæle i  projektet da det har været en flydende proces at godkende de  forskellige elementer under hele projektet. Se bilag side 70. 2.3. Koncept og idéudvikling  Jeg skal lave en portefølje til Nettet. Mit projekt omkring en  portefølje skal ikke bare være en lang liste af de projekter jeg har  lavet i gennem tiden. Jeg vil lave porteføljen eller retter sagt en  præsentation som er opdelt i 4 sektioner:  1. Kompetencer  2. Porteføljen  3. Profilen  4. Blog eller artikler  Kompetencen vil sætte fokus på de erhvervsmæssige kundskaber  jeg har. Porteføljen vil fokusere på de enkle projekter eller opgaver  jeg har lavet gennem tiderne. Profilen skulle gerne sætte fokus på  de menneskelige sider, såsom historie, mission og visioner. Og til  sidst vil blog’en eller artikler være et område hvor jeg kan skrive  dagsaktuelle ting om det, der sker eller ting der berør mig i den  aktuelle tid.  Kompetencer 
    • Den side der skal omhandle kompetencer skal gerne indeholde følgende:  1. Resume  2. Mine arbejdsområder  3. Mine arbejdsområder  4. Mine færdigheder  5. Mine uddannelser  6. Mine kurser og efteruddannelser  7. Mine værktøjer  8. Min erhvervserfaring Dette er en stor mundfuld, men jeg vil også gerne give det fulde indblik i hvad jeg er for en person, som man får ind i en virksomhed. Det er klart at det ikke er alle der vil læse dette. Men hvis man er en arbejdsgiver i dagens Danmark vil man gerne vide hvad det er man giver sine penge til. Som det nok kan ses vil jeg ikke kun bruge informationerne bare til at fortælle lidt omkring mig selv, således at det bare skal være tillidsvækkende. Men det skal også være så omfangsrigt at man er villig til at investere tid og penge. Porteføljen Porteføljen skal være en lang liste over alle de projekter og opgaver jeg har lavet. Hvert punkt eller case på listen skal indeholde et stemningsbillede af casen ‐ en eller to overskriften, en der fortæller kort og præcis hvad casen hedder og så en lidt mere enten luftig godbid eller mere filosofisk indgangsvinkel. Ikke helt gennemtænkt ‐ projektet skulle gerne give et svar. Hver case på listen er så en indgang til en ny side med flere informationer og billeder. Jeg vil ikke bare have en række billeder af projekterne som man så kan sidde og kigge på indtil man så bliver træt af det. Der skal gerne være en lille tekst til projektet. Indholdet og mængde og opstillingen af teksten må være afhængig af projektets art. Der vil være mange forskellige typer af projekter f.eks. hjemmesider, rapporter, indbydelser, plakater og programmer.  Profilen Denne side skal bruges til at fortælle min personlige historie, hvad jeg er for en person og hvorfor jeg gør og har gjort som jeg har. Jeg 
    • ved ikke helt hvad den skal indeholde ‐ men det skal være efter samme indgangsvinkel som man ser på mange virksomhedshjemmesider. Det er faktisk også samme indgang jeg har til hele min præsentation ‐ den skal angribes på samme måde som hvis det var en virksomhed. Så det må blive noget med historie, mission, vision og kerneværdier osv. Blog eller artikler Bloggen skal bruges til at skrive disse små eller stor artikler om det jeg har på hjertet. Fedt. Det skal ikke bare være en total åben og ustruktureret blog. Den skal være mere eller mindre planlagt fra start. Det er klart at alt ikke skal være planlagt og der må også gerne komme flere ting til hen af vejen. Men hvis der ikke er lidt fra start vil jeg ikke komme i gang eller også bliver det en losseplads for alle de ting man mener om samfundet i almindelighed. Det skal heller ikke være en dagbog hvor man bare skriver om hvilke farve sokker man nu har på i dag eller det er tid til at sætte de hjemmelavede boller ind i ovnen. Der må gerne være en rød tråd i de fleste kategorier ‐ der må gerne være noget at arbejde med, noget at lære. Hvis jeg på nuværende tidspunkt skulle nævnet nogle punkter, kunne det være såsom: Programmering i C#, Inspirerende hjemmesider, Projektarbejde, Design, Skriv/Tekst til Internettet eller Markedsføring. Det kunne også sagtens være almindelige ting, såsom Oldemors Kogebog osv.  Efter jeg er startet på uddannelse har jeg fået blod på tanden til at skrive lidt mere. Jeg kunne godt tænke mig at bruge en time hver dag på at skrive. Jeg er ikke journalist så det vil være lidt tungt i starten. Men netop derfor skal der bruges masser af tid og som tiden går, bliver man bedre og bedre. Sådan er det med alting her i livet.  Selve projektet skal ikke kun tage højde at lave en præsentation til Nettet. Der skal også være mulighed for at lave en trykt udgave af præsentationen. Og analysen skal finde ud af om der skal være forskel mellem den digitale og analog udgave. Den digitale version skal desuden indgå i en hjemmeside for en fremtidig egen virksomhed og den analoge skal være et materiale der skal medbringes til en personlig samtale ved en jobsøgning. Kommunikationen 
    • Hvordan med sproget ‐ hvilke signaler skal der sendes. Og hvad  med et billede af min person.   Design  Jeg har et domain‐navn der hedder michaelpedersen.net. Det har  fordi mit navn er Michael Pedersen og fordi at jeg har valgt at  arbejde med dot‐net løsninger. Grunden til dette er at man kan  fokusere på et enkel værktøj og udvikle alt sin kode i et system og  derved lægge grundlag for et stor bibliotek der kan bruges til  desktop, web og mobile løsninger. Dette nedsætter  udviklingsomkostningerne og skulle derfor gerne være grundlag  for prisbillige løsninger til erhvervslivet. Det er i hvert fald det der  er min grundfilosofi for at oprette sin egen virksomhed. Det er klart  at der er en risiko ved at placere det hele hos Microsoft ‐ men den  risiko løber jeg gerne.  2.4. Research  Fra start blev tiden brugt på at finde 3 forskellige designs som jeg  gerne ville arbejde ud fra. En ud af disse, blev valgt til  hjemmesiden.  Resten af tiden blev brugt på at undersøge forskellige webdesigner  og webvirksomheder for hvordan de havde opstillet deres  hjemmesider. Fra start havde jeg dog både fundet inspiration fra  en hjemmeside der desværre ikke eksistere mere, andet end at der  er en forside tilbage. Virksomheden og hjemmesiden hedder  ligover.dk og er en lille virksomhed her i Slagelse. De har laver  nogle rigtig gode resultater ‐ i hvert i fald på det designmæssige  område.    
    • Jeg fandt også en god video på 30 minutter om det at lave en papir  portefølje fra Århus Arkitekthøjskole hvor 2 studerende og en  lærer fortæller om deres erfaring omkring emnet.   At finde frem til alle de projekter jeg gennem tiden har lavet, har  været et utroligt tidskrævende job. Jeg har gennemrodet gamle  harddiske, DVD, CD og floppydiske i den helt store stil og har nok  brugt nået nær 2‐3 uger på at finde tingene frem. Ikke alt er fundet.  Gamle fil formater har jeg skulle konvertere til et format der kan  læses med de værktøjer som man bruger i dag. Der har været fil  format i DSI, Paintshop pro og Access ‐ ikke hverdags kost med  dagens værktøjer. Jeg er oppe på over 40 forskellige projekter på  nuværende tidspunkt og vil tro at der stadig mangler 10 til 15 stk. 2.5. Situationsanalyse  Jeg vil lige kort se på den person vi har med at gør og hvad det  måske er for en branche han har tænkt sig at gå ind i. Bare sådan  helt overordnet ‐ ikke nogen specifik analyse.  2.5.1. Personen eller virksomheden  Jeg er en person på 50 år som har haft 32‐33 år på arbejdsmarked  indtil videre. På nuværende tidspunkt bliver vi pensioneret når vi er  65 år, derved har jeg 15 år tilbage på arbejdsmarked. Med såsom  som vores samfundsmodel udvikler sig på nuværende tidspunkt vil  vi nok være nærmere de 70 før end vi bliver pensioneret. Det vil  sige at jeg har 15 ‐ 20 år på arbejdsmarked eller som selvstændig  hvis man har modet og lysten. Jeg har 3 uddannelser bag mig og er  i gang med 2 nye indtil videre. Og som om det ikke er nok er jeg  også autodidakt systemudvikler og programmør, som jeg har  arbejdet med de sidste 15‐20 år, på fuldtid. Så om 1 til 2 år har jeg  kvalifikationer til at bestride mere end 6 forskellige job betegnelser  samt at mine kompetencer er utrolig mangfoldige.  Jeg har gennem de over 30 år på arbejdsmarked haft mere end 10  jobs inden for mange forskellige brancher. De 3 første jobs var af  håndværksmæssige karakter med en del salgsarbejde, indblandet.  På grund af dårligt knæ blev jeg nød til at finde andre græsgange  og en uddannelse. Det blev til Teknisk Tegner og Teknisk Drift  Assistent, som altid har været min interesse, lige siden barnsben. 
    • Så i slutningen af 80’erne bliver arbejdsopgaverne mere og mere EDB baseret, enten med at producere digitale produkter eller decideret programmer til at producere digitale produkter med. I slutningen af 90’erne går jeg over til at producere flere og flere webapplikationer. Under dette arbejde finder jeg ud af at der i hvert i fald mangler metoder og viden inden for kommunikation og markedsføring samt at der også kunne fyldes en del på hvad angår design. Løsningen bliver at tage en Multimediedesign uddannelse der netop indeholder disse fag + virksomhedsinformation og programmering.  Gennem uddannelse og efterfølgende finder jeg ud af at der ikke er særlig mange muligheder og at arbejdsgiver og fagforeningsfolk mener at uddannelsen er det rene spildtid. Jeg har dog fået en hel del ud af uddannelsen og er yderst tilfreds med hele forløbet. Men mine forudsætninger er jo også lidt anderledes end folk der lige kommer fra skolen. Men rådne råd er dyre og jeg har fået blod på tanden, så jeg forsætter selv om det ikke lige var ideen fra starten.  Spørgsmålet er så hvad jeg skal efter skolen. Skal jeg tage et lønmodtager job eller starte egen virksomhed, bare sådan for mig selv. De faglige kompetencer fejler ikke noget. Men som selvstændig er der, altid det problem at man skal klare 2 forskellige typer arbejde samtidig. Man skal være sælger og producent samtidigt. Som sælger skal man ud i marken og skabe kontakter og som producent skal man sidde hjemme bagved skærmen og udvikle. Begge dele er lige vigtig. Ellers drejer man hurtigt nøglen om igen.  Den bedste løsning som jeg sådan lige umiddelbar ser den ‐ er et halvdagsarbejde og så prøve at skabe sig en lille virksomhed ved siden af. Dette er dog heller ikke uden store udfordringer ‐ et, arbejdsgiveren og to, en mulig kunde konflikt. Men hvem har også sagt det skal være nemt.  Men et sted skal man starte ‐ så det at lave en hjemmeside og udbyde sin arbejdskraft er jo en begyndelse. Spørgsmålet er bare om den skal være til kunder eller til arbejdsgivere eller er det muligt at lave en hybrid. 
    • 2.5.2. Branchen  Krisen kradser og det gør den også i webbranchen. Men hvem ved  måske er det bar fordi at udbuddet er så stort som det er. Der er  rigtig mange små og mellemstore virksomheder der tager sig af  den opgave det er at lave hjemmesider til forskellige situationer.  Udbud er stort og prisen er helt i bund. Børsen har lavet en  undersøgelse over de 48 største webbureauer. De havde til  sammen et overskud på søle 94 millioner det vil sige næsten 2  millioner pr. virksomhed. Det er sørme ikke ret meget.  På nuværende tidspunkt er det en tommelfinger regel der siger at  en medarbejder gerne skal tjene ca. 1 million for at han/hun er  rentabel. Det vil sige ca. 22.000 pr. uge. Dette projekt har taget lidt  over 3 uger at lave, så i rent arbejdskraft skulle det koste ca.  60.000 danske kriseramte inflationskroner. Har man egne ben  under egne bord kunne man nok godt nøjes med det halve, men  det er så også 30.000 for en hjemmeside og en rapport ‐ det er der  sq. ikke mange der vil give. Og når vi så ser priser nede omkring 2‐ 3.000 for 5‐10 sides hjemmeside må det være ren tilsætning eller  det at holde skindet på næsen. Man skal ikke arbejde mere end 10  timer før end man skal have penge med på arbejde, hvis det skal  løbe rundt.  Men er man hurtig og dygtig og finder de rigtige kunder er der  rimelige penge i branchen. Det er bare spørgsmålet om det er som  selvstændig eller som lønmodtager.  2.6. Markedsføring  Om det bliver det ene eller det andet eller for den sag skyld det  tredje er lige meget nå vi skal kigge på hvilke muligheder der for at  markedsføre os selv og de muligheder markedsføringen giver os.  2.6.1. Selvpromovering  Ikke nok med at teknologien har udviklet sig og vi har fået  mulighed for at alle kan komme på nettet er der også sket et skred  i holdningerne til vores tilhørsforhold. Hvis vi kigger, kun national  på det danske samfund, så har vi haft et stammesamfund med en  stor evne til at danne foreninger og har altid haft en stor interesse 
    • for holdsport. Dette har dog ændret sig en del de sidste 10‐20 år sammen med teknologien og vores samfundsopfattelse. I takt med at vores levestandard bliver højere og højere bliver der fyldt mere og mere på Maslows behovspyramiden. Vi har fået dækket vores sociale behov og påskønnelsen og er efterhånden endt på det sidste trin og derved skal ud og realisere os selv. Flere og flere kommer på nettet og opretter deres personlig hjemmesider og blogs, hvor alt muligt bliver skrevet og debatteret. Desuden har vi fået et hav af forskellige online sociale netværk, hvor jeg kun skal nævne Facebook og LinkedIn. Hvor Facebook gerne skulle bruges til venner og bekendte, mens LinkedIn bruges til mere erhvervsmæssige bekendtskaber. At lave en portefølje er et skridt i den rigtige retning som nok er beregnet til eventuelle arbejdsgiver eller mulige kunder. Og der klart at jeg vil bruge min mulighed for at brande mig selv og mine kompetencer og for et mere professionelt klientel, frem for at bruge den på det sociale niveau. Jeg vil kun fokusere på at vise hvad det er jeg ønsker at arbejde med. Dog vil jeg også have et artikelområde hvor der sagtens kan opstå relationer af ren social art. 2.6.2. Signaler Vi udsender forskellige signaler i vores hverdag på alle mulige måder, f.eks. vores påklædning, kropsholdning og ansigtsudtruk. Men ikke nok med det ‐ men også hvor tit vi skifter og til hvilke farver og mærker. Alt bliver opfattet som signaler som vi sender til omverden. Dette er hvad Ervin Coffmann kalder for Signvehicles. Spørgsmålet er hvilke signaler jeg gerne vil sender og hvor langt jeg vil gå ned i tolkningen af disse signaler. Jeg har fundet et billede på nettet hvor en person gennem hans alt for korte liv, har udsendt nogle personlige signaler som vi som omverden har modtaget. Der er vis ingen der er i tvivl om hvilken person det drejer sig om og hvilken hændelse der knytter sig der til ‐ hvis altså at man tilhører min generation.  
    •   Det kunne dog være sjovt at præsentere billedet for en noget  yngre generation og se om signaler er så kraftig at det også slå  igennem der. Jeg skal have afprøvet det på mine egne sønner.  Min initiation er at fremstå som en fornuftig og seriøs person uden  så mange formelle former. Jakkesæt og slips er ikke lige min stil.   Hvad angår billeder af mig selv på nettet, der har jeg et stort  problem ‐ for det vil jeg helst ikke. Jeg har set ”misbrug” hvor  aviser har brugt disse, til at tilføje til deres historier. Jeg ved  desværre godt at det er et must i dagens online verden. 2.7. Markedsføringsstrategi  Som ved en hver anden virksomhed vil jeg gerne vide hvem jeg  henvender mig til og hvor og hvordan jeg skiller mig ud. Mit  personlige salgsmateriale skulle gerne gøre gavn for de  virksomheder der søger arbejdskraft og jeg skulle gerne ramme  deres interesse således at søgningen kan afsluttes og jeg får  jobbet.  Kort sagt er min målgruppe de repræsentanter der er til stede ved  en jobsamtale. Men hvem er så til stede ved en jobsamtale og hvad  er deres interesser.  2.6.1. Segmentering   Min interesse er at arbejde inden for udvikling og design af web  eller software applikationer af en hver art. Der ud over kunne det  også være interessant at have med markedsføring og 
    • kommunikation. På web området vil det være let at integrere disse områder men på den almindelige software udvikling er det lidt svære. På det geografiske område vil en potentiel arbejdsgiver ligge i hovedstadsområdet eller i hvert fald øst for Roskilde og nord for Køge. Har som led i min uddannelse i Odense spurgt ind til hvad de indfødte her ville søge arbejde når og hvis de skulle det og svaret over en bred kam var at der intet var i Odense og man ville søge til København eller Århus.  Ud fra en demografisk synsvinkel vil jeg nok sige at disse virksomheder ligger i den unge alder ‐ 40 og derunder og jeg selv ligger på 50+. Indstillingen skal nok være en smule ungdommelig ‐ hvad den så heldigvis også er. Indkomst og erhvervsmæssige ligger vi i den bedre ende og af en akademisk uddannelse med en mellemlang uddannelse. Det psykografiske er ikke så vigtig og nok noget nær umuligt at sammensætte for de forskellige direktioner og ansættelsesudvalg. Det havde selvfølgeligt været rat at man kunne sige noget om hvad de forskellige medlemmer havde af personlige og fritidsmæssige interesser. Derved kunne man måske indlede en dialog på det uofficielle niveau og af den vej komme ind på folk, men det kan også være en meget farlig vej da vi her har med personligheder, holdninger og livsstile som man skal være ret dygtig til at håndtere. 2.6.2. Målgruppe  Min erfaring siger at der er 2 forskellige scenarier på en jobsamtale. En hvor det kun er virksomhedens ledelse til stede ‐ enten præsenteret af direktøren eller HR medarbejderen. Eller den anden situation hvor der er repræsentanter for hele virksomheden ‐ normalt 3 personer, en fra direktionen, en mellemleder eller fagleder og så en fra medarbejderstaben altså en man direkte skal arbejde samme med på daglig basis. De har normalt hver deres domain og derfor vil målgrupperne komme til at se således ud:  • Direktionen interessere sig for de mere overordne ting og  vil høre og informere om disse områder, så som  målsætninger og løn men også på det personlige plan er  denne interesseret i at høre om visse karakterstræk. 
    • • Mellemlederen er interesseret i kvalifikationer og  kompetencer og vil høre og fortælle om disse ting.  • Medarbejderen er interesseret i kemi og mere personlige  ting for at se om man er til at omgås i hverdag og måske  endda i fritiden. Selvfølgelig er rollerne ikke så sort/hvide som de er stilles op men det er stort set de områder man skal dække og være forberedt på at svare og spørge ind til ved en jobsamtale. I visse tilfælde kan der godt være byttet helt rundt på rollerne men i bund og grund er det disse roller man møder. Og der gælder det om at tilpasse sig rollerne. På internettet vil det være de samme roller men bare samlede i en person. Det gælder om at få kunden til at føle sig tryg og sikker på at man kan udføre den opgave som man nu har tænkt sig udført. Hvis man ikke gør det farer den mulige kunde bare videre til næste udbyder. 2.6.4. Differentiering Der hvor jeg nok skiller mig ud fra resten af flokken er at jeg er all‐round på det programmerings‐ og multimediemæssige område ‐ ikke kun på et overfladisk niveau, men med stor erfaring inden for alle 4 områder. Normalt er branchen opdelt i følgende fagområder, hvor der findes videregående uddannelser indenfor hvert:  • Web eller grafisk designer  • Programmør og systemudvikler  • Markedsføring og kommunikation  • Projekt og virksomhedsinformation Jeg indeholder alle 4 fagområder på et højt niveau og kan indgå på hvilken som helst plads i virksomheden det skulle være og helst slået sammen i en og samme stilling eller som overordnet leder med overblik over alle områder. I den lille virksomhed vil man kunne spare stillinger og i den store virksomhed ville der være en med det store forkromet overblik. Hvis man lægger mærke til fagområderne så er det de samme der går igen i Multimediedesigner uddannelsen ‐ men uddannelsen er dog enten overfladisk eller bare ikke markedsført ordentlig over for arbejdsmarked. Der er ikke mange MMD’er der får et job inde for 
    • branchen og derfor enten læser de videre eller/og bliver noget andet. Jeg tror det er fordi uddannelsen er for kort og burde udvides med et speciale år. Det er selvfølgelig her PBA i webudvikling og e‐koncept kommer ind på webområdet ‐ men man burde nok gøre opmærksom på det fra start.  2.6.3. Positionering Jeg har valgt at se bort fra positioneringen da det kan være svært at skille de forskellige typer fra hinanden. Det har heller ingen betydning for egen markedsføring hvor man ligger i forhold til sine konkurrenter som man alligevel ikke kender. Men det er klart at konkurrencen er stor og der er mange om buddet ‐ men alligevel gælder det om at tro på det og sælge sig selv på den bedste måde ud fra hvad situationsanalysen og markedsføringsstrategien kommer frem med.     
    •      
    • 3. Design                         ”Vi finder den rigtige retning og komme sikket af sted”    
    • 3.1. Hjemmesideplanlægning  Den overordnede planlægning af hjemmesiden blev brugt til at  fastlægge formålet, struktur, navigation og hvordan den skal  testes af. Med disse grove elementer udviklet vil der være  mulighed for at gå videre og endnu mere i detaljer.  3.1.1. Formålsparagraf  Formålet er at skabe en hjemmeside der kan præsentere mig som  programmør og webudvikler. Det er meningen at jeg, min person,  skal være tilstede i både design, tekst og symbolisering. Siden skal  vise hvem jeg er erhvervsmæssigt, men måske også som person  uden dog at blive for præcis.  3.1.2. Flowcharts  Jeg har dannet mig et overblik over de sider som præsentationen  skal bestå af ved at lave et flowchart.    Der er tale om en rimelig enkel struktur. Man kunne godt lave en  side for hver emne, men jeg ønsker ikke at man skal klikke videre  rundt således at man ikke aner hvor man er til sidst. Jeg har valgt at  hver side gerne må indeholde information der overskrider sidens  længde. De fleste moderne mus indeholder scroll‐hjul der gør den  nemt og behageligt at scroll, frem for at skulle klikke videre til  næste del af siden. Scroll‐funktion går det også nemmere at 
    • komme tilbage hvis man har brug for at læse noget man tidligere  har læst/skimmet. Derfor hele sider, frem for en masse små sider.  Flowchartet kan se i en større version under bilagene. Se bilag side:  71.  3.1.3. Navigation  Navigationen skal bestå af en hovedmenu med mulighed for at  komme til alle side i første niveau. At komme videre til casene  forgår ved hjælp af portefølje siden. Hovedmenu skal være på alle  sider uden undtagelse. Når man arbejder med Dot‐net eller retter  sagt asp‐dot‐net er dette ikke noget problem, da man kan oprette  en masters, hvor i dette menu ligger og så kommer alle de enkle  sider ind i denne mater. Der er også oprettet en master for alle  cases i porteføljen. Denne master arver selvfølgelig fra  hovedmasteren således at vi har en master inde i en master og til  sidst kommer så casen. Dette hedder nested master og er måske  ikke så nemt at forklarer og forstå.  3.1.4. Usability  Jeg har ikke tænkt mig at lave en usability test på disse få sider. For  det første er det en simpel struktur og derud over skal de senere  hen indgå i en større hjemmeside. Og til den tid bliver der tale om  en usabilitytest. 3.2. Grafiske elementer  Inden udviklingen af den samlede grafiske udformning gik i gang,  har jeg prøvet at fastlægge hvilket grundelementer der skal  udvikles.  3.2.1. Logo  Jeg må tilstå at jeg ikke har noget logo eller navnetræk. Der vil ikke  være tale om et decideret logo men bare et navnetræk skrevet  med en bestemt skrifttype. Dette navnetræk skal også kunne  bruges andre steder i den digitale kommunikation fx. word og  excel. Det skal senere hen ændres til et rigtigt logo for en  virksomhed, men det bliver et andet projekt. Se bilag side 78. 
    • 3.2.2. Banner  I toppen af hjemmesiden skal der være et rullende banner med  stemningsbilleder og små reklame indslag for hvad det er jeg står  for. Der er tale om 10‐15 banner. Se bilag side 84.  3.2.3. Billeder  På selv hjemmesiden skal der være billeder for hver af de enkle  rubrikker i selve teksten. F.eks på kompetence siden skal der være  et stemningsbillede for rubrikken kompetence og et for værktøjer  ovs. Det samme gælder for profilen. Det svære bliver at finde disse  billeder. I portefølje listen skal der være billeder for hver case, det  skal være noget der identificere projektet. Disse billeder skal  beskæres og forfines i deres fremtoning. Der er tale om 18‐20  billeder i alt. Alle billeder er fundet på nettet eller blandt mine  projekter.På selve hjemmesidens master skal der være lidt  dekoration i headeren og footeren. Se bilag side 84 frem til side  89.  3.2.4. Gallerier  Jeg har en ide om at der skal være et galleri for hver case. Jeg er  dog i tvivl om at det kan holde eller om der kommer for mange  billeder. Der kan også være det problem at nogle projekter ikke  kan holde til at der er billeder på eller om jeg har nok billeder. Der  vil være tale om 5‐10‐15 billeder til hver galleri ‐ både med store  billeder og små billeder så der vil kunne være tale om ret så mange  billeder.  3.2.5. Tekst  Teksten bliver et kapitel for sig selv. Den skal være kort og præcis  og være et symbol på mig og min måde at være på. Den må  bestemt ikke udlevere mig som person eller arbejdstager.  Spørgsmålet bliver også hvor meget der skal tages med. 3.3. Teknologiske krav  Jeg har fra starten af designfasen fastlagt hvilke tekniske  muligheder og krav der enten er stillet til projektet eller hvilke 
    • tekniske løsninger der kan have indvirkning på designet af  hjemmesiden. I den tekniske gennemgang har jeg set på følgende  punkter:  1. Browser  2. Skærmstørrelse  3. Filformater  4. Billedformater  5. Dokumenttyper  6. Video og lyd  7. Flash  8. Klientafvikling af kode   9. Cookies  10. HTML  11. CSS  Det at udvikle en hjemmeside er langt mere end en grafisk  udformning og hvilken tekst der nu skal gives til den kommende  målgruppe. Jeg taler om alle de tekniske forbehold der skal tages  hensyn til i forhold til indhold. Disse krav er vigtige for den tekniske  afvikling og derfor skal der tages hensyn til det i udformningen af  hjemmesiden. Disse forbehold kan have indvirkning på forledes  browseren skal være indstillet eller hvilke plug‐ins der skal være  installeret. Der kan også være hastighedsmæssige forhold der skal  tages hensyn til. Se bilag side 73.  Jeg har også kiggede på lidt mere avanceret teknologiske  muligheder og krav der kan være stille til projektet, såsom:  1. Webhotel  2. CMS System  3. Mobileplatforme  4. Web 2.0 funktioner  Alle disse krav skal kunden være med til at tage stilling til da de kan  have økonomiske, hastighedsmæssig eller anden teknisk  indvirkning på hjemmesiden. Se bilag side: 74. 3.4. Etnografisk undersøgelse   Dette projekt må være skabt til at lave etnografisk analyse da man  har så let adgang til kunden og dennes ideer og referencer. Nogle 
    • har lidt for let ved at tale og rose sig selv, mens andre, nok de fleste har svært ved at tale om sig selv, såsom at skrive en dating profil eller bare det at lave et CV. Da jeg ikke er antropolog eller ekspert på dette område, ved jeg ikke hvorfor det er sådan ‐ måske det bliver for intimt. 3.4.1. Planlægning Jeg havde fra start tænkt mig at søge inspiration til mit hjemmesidedesign. Jeg har en del designs liggende på min maskine ‐ hver gang jeg finder et design jeg godt kan lide eller bare må gemme, på grund af nogle ideer ‐ ja så gør jeg det. Jeg har måske nok 4‐5 tusind billeder liggende, fordelt på flere forskellige mapper med hver deres indhold eller ide. Der er tale om mange års høst. Her iblandt disse filer vil jeg finde inspiration til min hjemmeside. Jeg vil også finde ud af hvad det er for nogle farver, forme og skrifttyper jeg er virkelig glad for. Som designer er det nok lidt forkert at tale om at have nogle ynglings elementer, da alting har sin placering, form og/eller tid.  Jeg skal også finde billeder til selve teksten. Disse billeder har også et præg af etnografi. Jeg vil håbe jeg kan finde et tema for disse billeder uden at det går hen og bliver for kedeligt eller monotomt. Som programmør kan man hurtigt få prædikatet, nørd som kun omgås andre mennesker via e‐mail eller chat og som kun spiser kold pizza og drikker Coke Cola ‐ the real thing. Og jo det er da rigtigt at de mange år man har brugt på at sidde i sin lille hule og lave programmer og hjemmesider har været lidt ensomt og har mindet om et liv som eremit. Men man skal også lige huske, at det man har lavet er til mennesker. Så helt verdensfjern kan man da ikke være. Desuden er der jo også en fritid med mange muligheder og mennesker samt en stor flok af gode venner der holder af en. Så man behøver ikke være så asocial, som mange går og tror. Det er en af disse fordomme, vi edb‐folk må slås med, om ikke andet på et overordnet plan. Så her gælder det om at vise eller symbolisere det helt rigtig som programmør. Det er den lidt mere negative side, ved at være programmør, så det gælder om at signalere det rigtige. 
    • Hvor imod så er det at være designer eller webdesigner noget letter, de er nemlig kreative, udadvendte og innovative, specielt hvis de bruger en Mac til deres arbejde. Men der er overhovedet ikke nogen forskel mellem de to grupper, deres arbejdssituationen er den samme. Nemlig mange timer foran skærmen. Skulle jeg gå dybere og lidt mere videnskabeligt til værks kunne jeg lave en undersøgelse og sende ud til folk. Men at lave sådan en undersøgelse kræver stor dygtighed inden for det at interviewe folk og det besidder jeg ikke. Jeg vil tro at resultatet vil ende ud med de samme fordomme som selv har. Hvis man ikke stiller spørgsmålene helt rigtigt, får man alligevel et misvisende resultat. Så både af manglende dygtighed og omfang i forhold til dette projekt vil jeg undlade at lave denne form for undersøgelse. Jeg vil desuden også undersøge hvad andre programmører og designer har gjort på deres hjemmesider. Og her bliver det sjovt om der er forskel på disse grupper. Sådan lige umiddelbart vil jeg tro at programmere er mere verbale og lægger vægt på de ting de kan og de kunder de har. Og webdesignerne bare vil vise hvad det er de har lavet måske endda helt uden ord. 3.4.2. Resultat Jeg fandt 3 forskellige hjemmesidedesigns som have min interesse, hvor af den ene virker mere tiltrækkende end de andre.   Se bilag side 75. Designet yderst til højre, er det, jeg finder bedst. Jeg er bare bange for, at det kommer til at blive for tungt i billedmængden med alle de lysvirkninger. Det skal måske laves lidt mere fladt i udtrykket. Det er dog denne form som kan give en point hvad angår det at være designer. Jeg skal lave en teknisk undersøgelse omkring 
    • hastigheden på designet. Et udtryk jeg selv dyrker meget er denne dybde virkning man opnår ved at sætte skygger på de forskellige flader. Hvad angår farver så har jeg altid fundet sort og hvid specielt tiltrækkende. Det har været en passion gennem hele livet. Som barn malet jeg alle mine møbler og ting, sort og hvide, således at der kom en kraftig kontrastvirkning i indretningen som fremhævede de forskellige ting. Og med en forstående far der sagde at det kunne han ikke lide, men at det var mig der skulle leve med det ‐ så pyt. Den dag i dag, 40 år efter er det den samme farve indretning, men dog ikke de samme møbler. Var der nogen der sagde udvikling og andre der sagde manisk ‐ nej vel. Jeg har selvfølgelig også en rigtig farve, eller retter sagt 2 rigtige farver som ligger mit hjerte nær, nemlig grøn og blå. Ikke de lyse farver men de mere mørke farver, såsom navyblå og mørkegrøn. Hvis jeg har en form, er det nok firkanten ikke den kvadratiske, men den langt mere aflange form. Jeg vil tro at forholdet 1:4 eller 1:5 det er den jeg syntes bedst om. Denne form vil blive afspejlet i de forskellige billeder der vil bliv indsat i teksten.   Hvad angår skrifttyper er Candara min favorit, jeg er blevet vildt forelsket i denne font. Før i tiden var det nok Verdana, når vi altså taler om fonte til hjemmesider, men siden Candara så dagens lys ved udgivelsen af Microsoft Windows Vista har jeg været forgabt. Begge fonte er skabt til at give en stor læsbarhed på en skærm. Min ide hvad angår billeder, er at finde motiver, således at man kan associere sig med følgende ord eller emner: kompetencer, arbejdsområder, færdigheder, uddannelser, kurser, efteruddannelser, edb‐værktøjer samt erhvervserfaring. Til de 
    • mere personlige ting skal det gerne være emner som: profil,  historie, mission, vision og kerneværdier.  På billederne skal der helst være glade smilende mennesker som  man gerne vil identificere sig med. Det skulle gerne symbolisere at  man kan lide mennesker og man ikke er bange for dem. Det er nok  godt, hvis man prøver at symbolisere socialt arrangement og  åbenhed som programmør og som designer vil jeg gerne  symbolisere akkuratesse og eftertænksomhed. Jeg ved godt at  denne opgave ikke bliver nem. For det første adgang til ordentlige  billeddatabase og den tid man skal bruge for at finde lige det  udtryk som passer til situationen. Men det er i hvert fald ideen og  nu er den sat i gang og det kan godt være at den kommer til at løbe  langt ud over dette projekt. Det er noget jeg vil arbejde og  forhåbentlig forfine hen ad vejen.  3.5. Interface og designudvikling  Til at fremme og fastholde den kreative proces, har jeg brugt  følgende værktøjer og metoder:  1. Brainstorming  2. Mindmapping  3. Rollespil eller visualisering  4. Moodboards  5. Skitsering  6. Wireframes eller TinyFinger  7. Storyboard  8. Grid‐system  9. Mock‐ups  10. Gestaltlovene  11. Designprincipper  3.5.1. Brainstorm  Det første jeg altid gør inden jeg går i gang med noget er at sætte  mig ned ‐ og tænke, og tænke. Jeg laver altid en brainstorm over  hele emnet og derefter dele jeg dem ud på forskellige emner. Se  bilag side 79. 
    • 3.5.2. Mindmapping Jeg har ikke brugt mindmaps til dette projekt ‐ da jeg har en rimelig god ide om hvad det er jeg skal og gerne vil med mit design og indholdet af hjemmesiden. Det sværeste ved denne opgave bliver at skrive den tekst der skal bruges. 3.5.3. Rollespil eller visualisering Rollespil er rigtig godt til mange ting og man kan finde ret mange små detaljer frem hvis man spiller sine roller fuldt ud. Vil man dokumentere denne form for udvikling kan man lyd‐ eller videooptage seancerne. På den måde kan analyse arbejdet forgå på andre tider eller gentages for yderlig uddybning. Man kan også bruge dem til genopfriskning hvis det foregår over flere dage eller der er en weekend imellem. I dette tilfælde er jeg som sagt kun mig og rollespil bliver ikke så sjovt. Men til den slags situationer bruger jeg så en anden slags teknik, der næsten er lige så god ‐ nemlig det at visualiser de forskellige situationer. I denne situation er det sværere at dokumentere tingene, hvis altså ikke lige skriver det ned samtidigt. 3.5.4. Moodboards Jeg har ikke lavet moodsboards til dette projekt da jeg har fundet min inspiration gennem et eksisterende design jeg havde liggende på min harddisk og ud fra dette design vil jeg basere min hjemmeside. Så må det briste eller bære ‐ som så evalueringen til sidst, vil vise sig. 3.5.5 Skitser Normalt laver jeg altid et hav af skitser af de designs jeg ønsker at kunden skal godkende. Men i dette tilfælde har jeg taget et færdigt design. Dette design havde jeg tænkt mig at ligge mig op af så meget som overhoved muligt. Der ved udgår skitsefasen mere eller mindre.  Herunder kan man se hvad mit udgangspunkt har været. Jeg havde fra start en ide om at den orange linje og lysvirkningen skulle væk. Linie skulle væk fordi at, der efter min mening var for mange farver. Og lysvirkningen fordi at det rent billedmæssigt ville blive 
    • for tungt. Jeg ønsker heller ikke de der papirflapper som hænger ud over designet. Ikke fordi at det ikke er pænt eller finurligt, men mere fordi at man skal skifte for store områder ud, hvis man ville have en rullende banner. Det bliver for tungt, rent hastighedsmæssigt og billede størrelsen vil blive for stor.   Se bilag side 75. Når flowchartet er nogenlunde på plads ‐ tager jeg hver enkel side og fremstiller disse wireframes. Der vil være funktionsmæssige forløb i brugen af hjemmesiden. De bliver diskuterede og godkendt enten som endelige udkast eller til videre bearbejdning. 3.5.6. Wireframes Wireframes har intet med den grafiske udformning at gøre det har kun med funktion og opstilling. Jeg bruger det til 2 ting:  1. diskussion af funktioner  2. diskussion af opstilling eller layout De består altid af meget få elementer bokse, kryds og mumletekst og altid med denne rystede hånd som om intet er helt sikkert. Dette er et rigtigt godt udgangspunkt at diskutere opstilling og funktionalitet ‐ kunden bliver ikke distraheret af fonte farver eller billeder og kan derfor meget nemmere fokusere på det der skal debatteres. 
    •   Jeg har lavet 7 forskellige wireframes til hjemmesiden:  • Layout  • Forsiden  • Kompetencer  • Porteføljen  • Profilen  • Artikler  • Cases til porteføljen Se bilag side 80. 3.5.7. Storyboards Jeg har ikke brugt storyboards til dette projekt da der ikke er nogen længevarende forløb på hjemmesiden. 3.5.8. Grid‐system Jeg bruger 960 GRID system til at fastlægge afstande og kolonner på mine hjemmesider. Normale designer bruger ti‐talsystemet til at fastlægge afstande med, men jeg bruger 8‐talsystemet, det vil sige at afstande er 8, 16, 32 osv. Som programmør kan jeg bare ikke lade vær. Jeg bruger ikke hele siden til tekstlinjer, fordi de er nemmere at læse når der kun er 50‐60 tegn pr. linje. 
    • 3.5.9. Mock‐ups Under designfasen har jeg brugt et ældre design jeg havde fundet på min harddisk. Jeg bruget de forskellige regler fra Gestalten, til at, danne grupper og områder.   Det grundlæggende blev godkendt og jeg kunne gå videre til selve fremstillingen af det endelige design og videre udviklingen af de forskellige sider. Så ved hjælp af wireframs og dette ene mock‐up kunne jeg arbejde videre med de endelige opbygninger i Html og derved opnå det endelige resultat. Se bilag side XXXX. 3.5.10. Gestaltlove Der er også flere af principperne fra Gestaltloven der er blevet benyttet til at lave et design som er til at forstå. Man behøver ikke at kende til gestalt for at drage nytte af det som bruger. Nogle af de love jeg har brugt er, såsom nærhed, lighed, lukkethed og forbundenhed. Loven om Nærhed Den korte afstand mellem de forskellige menupunkter gør at de hører sammen. Det samme gælder for galleriet og de små oversigtbilleder er tætte og derved hører sammen. 
    • Loven om Lighed De 8 artikler på forsiden har en vis lighed og høre der ved samme. Ligheden ligger i samme opstilling.  Loven om Lukkethed På forsiden er der, øverst i indholdsområdet, 3 små reklamelinks omkranset af en ramme. Og på ferieboligernes detaljesider er der rammer omkring priser og perioderne således at man kan se og opfatte dem som om de hørende sammen. Jeg har også header og footer der er lavet i en anden baggrundsfarve og derved bliver adskilt fra indholdsområdet. Loven om Forbundethed Man kan også sige at de 3 små reklamelinks er forbundet med hinanden ved hjælp af rammen og baggrundsfarven er anderledes fra den anden baggrund. Desuden er hele hjemmesiden forbund Der er selvfølgelig masser af eksempler på disse designmæssige sammenhørigheder og jeg har kun taget nogle få ud. 3.5.11. Designprincipper og muligheder Ud over de principper der er opstillet i ovenstående og gestalten findes der et hav af principper og muligheder for at fange eller dirigere brugeren der hen hvor man gerne vil eller bare hjælpe dem til at forstå budskabet. Kontrastprincippet er et meget brugt princip, hvor man ved hjælp af størrelse, position, farve, mønstre, form eller retning kan gøre opmærksom på at her er noget spændende. Vi kender alle det at overskrifter er større og måske en anden farve i forhold til almindelig brødtekst og manchetter står med kursiv skrift. Vi kan også se at punktlister er trukket lidt ind i forhold til resten og derved giver position at her er noget at lægge mærke til. Vi vil også ligge mærke til et billede hvis det er drejet en lille smule i forhold til de andre, det vil skille sig ud. Alle disse principper er brugt på hjemmesiden. Brugen af billeder er også en god ting til at sætte lidt kulør på informationerne både fordi at de siger mere end tusind ord men 
    • også fordi de kan skabe eller forstærke en følelse. Man skal  derimod passe meget på animeret billeder eller ikoner fordi de  trækker fokus til sig. Andre steder bruger man det direkte, såsom  reklamer men det er klart at det er skadeligt for budskabet eller  den som har noget på hjertet.  I udviklingen af forskellige funktioner på hjemmesiden er der også  et hav elementer at gå om bord i. Brugen af AJAX vinder mere og  mere frem for at få en mere intelligens dialog og hjælp når  brugeren skal indtaste forskellige informationer. Fordelen er at  man ikke behøver at spørge serveren hver gang der skal ske et eller  andet på klientmaskinen. Denne funktion kunne jeg godt have  brugt til bestillingsformularen. En anden funktion er overlays, hvor  man åbner et lille vindue på siden, med eller uden rammer. Der ved  kan man få tilgang til andre informationer uden at forlade siden.  Denne funktion er brugt bevist til billedgallerierne. Der er ikke  noget være at man på f.eks. Facebook eller en eller anden boligside  bliver ført videre til separate gallerisider, hvor man så bladre 120  billeder igennem og så skal tilbage til udgangspunktet. Heldigvis er  de fleste ved at finde ud af det og selv Facebook er ved at bruge  overlays til deres billeder. Drag and drop er også en mulighed til  brugeren for selv at skabe sit indhold ud fra de kriterier som der  bliver opsat. Det gør tingende nemmere for brugeren og giver et  signal om brugervenlighed. Denne funktion kræver at man er  bruger og logger sig ind i sin profil. Men der ved har jo også skabt  en sammenhørighed, hjemmesiden og brugeren imellem. Disse  sidstnævnte funktioner er alle hentet fra den normale desktop  verden og er en verden der hele tiden vil udvikle sig ‐ så det gælder  om at være opmærksom.  Vil man skabe endnu mere avanceret muligheder for interfaces kan  man programmer det i enten Flash eller i Silverlight, her er det kun  fantasien der sætter grænsen. 3.6. Kommunikation og tekst  Teksten til denne hjemmeside er nok det der er det sværeste. Jeg  har set mange porteføljer uden tekst og bare en masse billeder i en  stor klump og nogle få med en beskrivelse om selv projektet. Jeg  hælder mest til den sidst nævnte og har selv fundet denne form for 
    • portefølje mest spændende. De andre løber man bare igennem uden at finde det interessant. Det er interessant at læse hvilke ideer og forudsætninger der ligger bag. Det er vigtigt at man skriver klart og forståeligt i små kort sætninger. Det vigtigste skal først ellers keder brugeren sig og hopper videre. Tiden er knap. Lix‐tallet skal helst ligge på 26 eller der omkring, det er det samme som en børnebog i den analoge verden. Ikke fordi man skal laves en direkte sammenligning mellem disse to verdner. En tekst på en hjemmeside bliver i læst den bliver skimmet igen og så læst i det øjeblik man finder noget interessant. Teksten til de mange cases i porteføljen er krævende både fordi det er længe siden projekterne er lavet men også fordi de skal være interessante for andre end lige en selv. Jeg har på nuværende tidspunkt skrevet tekst til ca. 8 stk. og mangler omkring 40 endnu. Jeg er ikke hel tilfreds med de første 8 så når der bliver tid skal de skrives om. Jeg har planlagt at sommerferien skal bruges til at lave de sidste færdig. Planen er at lave 1‐2 stk. pr. dag ‐ så kan papir udgaven også blive færdig.          
    • 4. Realisering                        ”Vi har styr på det og skal bare blive færdig”    
    • 4.1. Produktion  Alt planlægningen og design arbejdet er overstået og nu er det et  spørgsmål om at få noget fra hånden.   4.1.1. Værktøjer  Word er noget at det første der bliver startet ved etableringen af  et projekt. Jeg henter skabelonen for projektplanen og få udfyldt  de felter i en lang strøm. Det bliver også oprettet en rettelses‐log  med alle de rettelser der bliver besluttet undervejs. Referater,  projektoversigt og andre skrivelser bliver også lang i dette  dokument. Word bliver også brugt til at skrive tekster til  hjemmesiden, så har man stavekontrollen og synonymordbogen  lige ved hånden. Det har man desværre ikke i diverse kodeeditorer.  Excel bliver brugt til at lave tidsplan og flowchart. Der findes  selvfølgelig alle mulige speciel programmer til disse ting. Men med  de størrelser af projekter og hjemmesider jeg har lavet indtil nu har  det været mere end nok.   Dokumenterne i Word og Excel bliver udskrevet i PDF og  konverteret over til JGP eller PNG således at de kan indsættes i  rapporten.  Photoshop er det program jeg bruger til at fremstille grafik og  billeder til hjemmesiden. Jeg har oprettet følgende filer til dette:  • Hjemmesiden  • ForsideBilleder  • PorteføljeBilleder ‐ thumnails  • PorteføljeBilleder ‐ fuld størrelse  • SideBilleder  • BannerBilleder  Se bilag side 83 frem til side 89.  Med undtagelse af hjemmesiden har jeg startet med at tegne en  ramme og en skygge ind i den rigtige størrelse. Ind imellem denne  grafik ligger jeg så alle fotografierne i hver sit lag. Det vil sige at jeg  har en skabelon til hvert billede gruppe og ikke en for hvert billede. 
    • Når jeg tænder og slukker for de rigtige lag ‐ kan jeg gemme  billedet i PNG og så bruge det på hjemmesiden. Derved får jeg  hurtigt mulighed for at fremstille et nyt billede med ramme og  skygge, hvis jeg skulle få brug for det.   Til fremstilling af HTML, CSS og Javascript bruger jeg Visual Studio.  Her bliver diverse master og enkelt sider fremstillet.  Det sidste program jeg bruger er Filezilla til at få alle filerne op på  webhotellet.  For at få adgang til disse separate dot.net filer bliver man nød til at  indstille Umbraco’en ved hjælp af web.config filen der ligger på alle  dot.net webhoteller. Ellers kommer Umbraco ud og fortæller at  siderne ikke eksisterer.  4.1.2. Produktoversigt  Dette projekt er kommet til at indeholde følgende produkter:  • Hjemmeside  • Rapport  • Portefølje (halvfærdig) Papir 4.2. Revurdering  Her til sidst skal jeg tage et kig på 4 forskellige områder jeg normal  kigger på, vedet normalt projekt med en normal projektgruppe.  4.3.1. Arbejdsmetode  Arbejdet har været lidt ensomt og der har manglet output og input  fra andre faglige og kreative personer. Men alligevel rimeligt  lærerigt, både hvad angår de personlige ting samt det at lave et  projekt af denne karakter.  4.3.2. Samarbejde  Da projektet har været lavet af en person, giver det ingen mening  at evaluer dette. 
    • 4.3.3. Tidsplan og milepæle Jeg fik fra start lavet en god tidsplan som mere eller mindre blev overholdt. Der var enkle punkter der tog lidt længere tid, mens andre så tog lidt kortere tid. Men alt i alt en god tidsplan. 4.3.4. Økonomi Der har ikke været noget budget eller økonomi på dette projekt. Derfor kan dette ikke evalueres.      
    • 5. Konklusion                         ”Tiden er gået og det er tid til at gense det hele”    
    • Nu har jeg taget de første spadestik til at komme på Nettet. Og det føles både godt og rigtigt at få det gjort.  Det har været et stort arbejde på det tekstmæssige område at finde alle disse ting frem. En ting er når man er i starten af 20’erne men når man nu er nået den halve hund, så er der langt rundt. Jeg syntes at jeg har fået fat i alle de kompetencer som jeg gerne vil bruge når jeg skal ud og fremstille desktop‐, web‐ og mobileapplikationer, enten som arbejdstager eller selvstændig. Min profil mener jeg er blevet hel god i opsætningen og indhold og jeg er på nuværende tidspunkt tilfreds. Den giver et godt indblik i hvad jeg er for en person. Det at skrive en god historie er efter min mening er utrolig svær proces ‐ det gælder om at øve sig og jeg kan godt mærke, at her, mangler jeg en del. Men jeg har prøvet og syntes at det er lykkes helt godt og jeg er på nuværende tidspunkt tilfreds.  Jeg har valgt at alle mine projekter, med tiden skal indgå i porteføljen, selv om at der er tale om 40‐50 projekter. Jeg er ikke tilfreds med thumnails’ne til porteføljen ‐ de skal laves om således at jeg zoomer længere ind på selve billedet. Det er klart at ham kan komme ud til et meget stort publikum på en let og tilgængelig måde uden at skal betale en formue. Desværre har alle de andre også denne mulighed. Og de andre mener jeg dem der er ude på at skade ens image, så man skal være klar til at tage kampen op. Situationen i webbranchen er på nuværende tidspunkt nedadgående, men det er den jo i hele samfundet. Men der er altid plads til den der er innovativ og fremsynet. Den gode ide er der selvfølgelig også plads til, så det er bare med at kridte skoene og komme ud på banen. Jeg er kommet frem til 3 forskellige målgrupper på det arbejdsgivermæssige område som alle kræver en gennemgribende beskrivelse af ens kompetencer, projekter og personlige profil. Det samme gælder hvis jeg vil gå ud og finde kunder til selvstændigt arbejde. Markedsføringsmæssig er der ikke så meget at gør end at få søgt på de jobs som jeg gerne kunne tænke mig at få fingere i. 
    • Da jeg nu lige er fyldt de 50 år har det været et sjovt og spændende projekt ‐ det har næsten været som at lave en livshistorie. Jeg er kommet ud i alle de kroge der kan kommes ud i, helt lige fra barnsben til dagsdato. Det har været en lang og spændende rejse som slet ikke har set sin endestation. Hvad angår selve projektet indhold, så kan jeg kun sige at, selv om at det er slut her, så vil jeg arbejde videre og prøve at forbedre det hen af vejen. Ikke kun med de nye projekter der kommer til men også med signalerne og teksten ‐ den kan altid blive bedre, tilfreds bliver man vel aldrig.        
    •      
    • 6. Henvisning                         ”Søg og du skal finde”    
    • 6.1. Litteratur    Anthony Giddens Modernitet og selvidenditet ‐ Hans Reitzel 1997  ISBN: 9788741230160    The presentation of self in everyday life ‐Erving Goffman  ISBN 13: 978‐0‐140‐13571‐8         
    • 6.2. Internettet    http://www.csulb.edu/~hmarlowe/SOC335/Goffman_Dramaturgical _Model.pdf      Inspirationshjemmesider:  http://ligeover.dk      Branche relevans:  http://www.bureaubiz.dk/composite‐593.htm  http://www.computerworld.dk/art/68759/undersoegelse‐web‐ branchen‐skraber‐bunden         
    •       
    • 7. Bilag          
    • Opgavebeskrivelse         
    • Projektmodel         
    • Projektetablering           
    • Projektplan 1       
    • Projektplan 2     
    • Projektplan 3           
    • Projektplan 4       
    • Projektplan 5       
    • Tidsplan       
    • Flowcharts       
    • Navigation             
    • Teknologiske krav 1       
    • Teknologiske krav 2         
    • Inspirationsdesign 1             
    • Inspirationsdesign 2             
    • Inspirationsdesign 3             
    • Logo             
    • Brainstorm           
    • Wireframes 1  Layoutet  Forsiden    Kompetencer  Porteføljen           
    • Wireframes 2  Case  Profilen    Artikler       
    • Grid system  Photoshop med grid og diverse hjælpe værktøjer    også uden       
    • Mock‐ups  Grund udsendende              
    • Banner       
    • Forsidebilleder       
    • Sidebilleder       
    • Porteføljebilleder       
    • Rapportbilleder 1       
    • Rapportbilleder 2         
    •         
    •         
    •