Nyindustrialisering af byggeprocessen<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets f...
Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tret...
Agenda<br /><ul><li>Projektets problemstilling
Byggeriets forsyningskæde
Databehandling
Tretrinsmodellen
Konklusion
Etableringen af et IKT projekteringssystem</li></ul>Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byg...
Projektetsproblemstilling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæd...
Mangel på erfaringsoverførsel imellem byggesager
Manglende Knowledge Management
Byggeprojekter udføres som ”one-of-a-kind” produkter
Varierende produktionsvilkår fra sag til sag, og under udførelsen af det enkelte projekt
Stor udskiftning blandt virksomhedernes samarbejdsparter</li></ul>Problemstillinger der i mindre grad eksisterer under en ...
Projektetsproblemstilling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæd...
Projektetsproblemstilling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæd...
Byggeriets forsyningskæde<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæd...
Mission: ”… er at opsøge, opsamle, bearbejde og udbrede viden om industrialiseret byggeri målrettet implementering i bygge...
Byggeriets forsyningskæde<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæd...
Platformtankegang med frie designmuligheder.
Elementproduktion, standardisering, byggepladsmontage og processer.</li></ul>Nyindustrialisering af byggeriet<br />Bygherr...
Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Data...
Medvirkende til at gøre processerhurtigere og mereeffektive.
Nye samarbejdsflader og relationer i byggeriet</li></ul>Spørgsmål 2.12 <br /><ul><li>Uenighed i forsyningskæden.
Investering i teknologi er en stor omkostning, men nødvendig for at kunne effektivisere og processer og arbejdsgange.</li>...
Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Data...
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Præsentation af kandidatspeciale

700

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
700
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1
Actions
Shares
0
Downloads
0
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Transcript of "Præsentation af kandidatspeciale"

  1. 1. Nyindustrialisering af byggeprocessen<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />- Næste trin mod øget effektivitet<br />Velkommen<br />International Mountain Summit '10<br /> af Cimini Architettura<br />
  2. 2. Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />
  3. 3. Agenda<br /><ul><li>Projektets problemstilling
  4. 4. Byggeriets forsyningskæde
  5. 5. Databehandling
  6. 6. Tretrinsmodellen
  7. 7. Konklusion
  8. 8. Etableringen af et IKT projekteringssystem</li></ul>Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Citat, Jørgen S. Nielsen, Knauf Danogips:<br />”… Arkitekter og ingeniører er for dårlige til at forklare og formidle hvad de gerne vil have i forbindelse med projektering…”<br />”… Det kan være nok så fint med 3D tegninger af byggeriet, men disse kan ikke anvendes på en byggeplads…”<br />
  9. 9. Projektetsproblemstilling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Samlet negativ produktivitetsudvikling (gennemsnitligt -1,3% pr. år)i Bygge- og Anlægssektoren siden<br />1990 til trods for flere effektivitetsfremmende udviklingsprojekter i perioden fra 1990-nu.<br />Årsager til den ringe produktivitetsudvikling:<br /><ul><li>Ringe udnyttelse af den teknologiske udvikling
  10. 10. Mangel på erfaringsoverførsel imellem byggesager
  11. 11. Manglende Knowledge Management
  12. 12. Byggeprojekter udføres som ”one-of-a-kind” produkter
  13. 13. Varierende produktionsvilkår fra sag til sag, og under udførelsen af det enkelte projekt
  14. 14. Stor udskiftning blandt virksomhedernes samarbejdsparter</li></ul>Problemstillinger der i mindre grad eksisterer under en industriel produktion - hvilket kan forklare en høj effektivitet indenfor denne erhvervssektor.<br />Udvikling i arbejdskraftproduktiviteten<br />Citat, Jørgen S. Nielsen, Knauf Danogips:<br />”… Der er ingen tvivl om at man burde få alt arbejdet væk fra byggepladserne - det vil være den optimale situation, således at der primært foregår montage på byggepladsen. Der er flere fordele ved at flytte produktionen fra byggepladsen til mere stabile og ordnede forhold, herunder et bedre arbejdsmiljø. <br />Initierende problemfelt<br />
  15. 15. Projektetsproblemstilling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Problemtræ (årsags- virkningsdiagram)<br />
  16. 16. Projektetsproblemstilling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Måltræ<br />Hvad kan der opnås<br />Projektets<br />Problemformulering<br />Hvad skal der til<br />Hvilke væsentlige problemstillinger eksisterer i forhold til en nyindustrialisering af byggeriet i Danmark og hvordan behandles disse?<br />Årsagskategorier danner grundlag for spørgeramme til interviews<br />
  17. 17. Byggeriets forsyningskæde<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Sparring med Videncenter for Industrielt Byggeri.<br /><ul><li>Vision: ”… at etablere sig som en uundgåelig samarbejdspartner, når det handler om udvikling af industrielle produkter og processer inden for byggeriet.”
  18. 18. Mission: ”… er at opsøge, opsamle, bearbejde og udbrede viden om industrialiseret byggeri målrettet implementering i byggeriet og i byggeriets uddannelser.”</li></ul>Undersøgelsesprojekt med baggrund<br />i hele byggeriets forsyningskæde.<br />Repræsentativt udsnit i <br />Forsyningskæden.<br />Kvalitativ tilgang ved interviewrunde.<br /><ul><li>Standardiseret metode</li></ul>Kvantitativ interviewform.<br />
  19. 19. Byggeriets forsyningskæde<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Industrialisering af byggeriet<br />Enighed i forsyningskæden<br /><ul><li>Paralleller til bilindustrien og legetøjsproducenten LEGO.
  20. 20. Platformtankegang med frie designmuligheder.
  21. 21. Elementproduktion, standardisering, byggepladsmontage og processer.</li></ul>Nyindustrialisering af byggeriet<br />Bygherre + Arkitekt<br /><ul><li>Større anvendelse af præfabrikerede rumstore moduler (80-20 tankegangen)</li></ul> Arkitekt + Entreprenør<br /><ul><li>Tilpasning af standardiserede produkter til individuelle løsninger.</li></ul>Ingeniør<br /><ul><li>Anvendelse af digitale værktøjer til produktprægning.</li></ul>Producent<br /><ul><li>Svært ved at se en nyindustrialisering som anderledes end den tidligere oplevede industrialisering. Byggeriet mangler evne til at udvikle sig.</li></ul> Offentlig myndighed<br /><ul><li>Svært ved at forholde sig til hvordan en nyindustrialisering er anderledes.</li></li></ul><li>Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Projektgruppens interviewrunde peger på at hovedemnerne i en nyindustrialisering skal findes inden for årsagskategorierne; Teknologi og Organisation og samarbejde.<br />Interviewrundens besvarelser omhandler hoved-sageligt optimeringigennemteknologien og forbedringafsamarbejdsformer ved behandling af projektgruppens fire årsags-kategorier.<br />Industrialisering af processen frem for en industrialisering af produktet.<br />Citat: Martin Stener Breinholt, Rambøll<br />”… Teknologien skal være med til at samle parterne, for at få projekterne til at gå op i en højere enhed. Teknologien er en vigtig faktor i forbindelse med at forbedre samarbejdet…”<br />
  22. 22. Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />ÅrsagskategorienTeknologi<br />Spørgsmål 2.10 + 2.11 <br /><ul><li>Teknologien er til rådighed, men skal tages i brug.
  23. 23. Medvirkende til at gøre processerhurtigere og mereeffektive.
  24. 24. Nye samarbejdsflader og relationer i byggeriet</li></ul>Spørgsmål 2.12 <br /><ul><li>Uenighed i forsyningskæden.
  25. 25. Investering i teknologi er en stor omkostning, men nødvendig for at kunne effektivisere og processer og arbejdsgange.</li></ul>Alle parter omtaler anvendelse af standardiserede byggekomponenter, der kan individuelt præges.<br /><ul><li>Muligt samarbejdemedindustrien.</li></ul>Standarder, stavnsbinding, begrænsning og risiko ved at stille for højekrav.<br />
  26. 26. Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />ÅrsagskategorienOrganisationogsamarbejde<br />Spørgsmål 3.8<br /><ul><li>Manglende incitament til at dele viden (belønning).
  27. 27. Manglende kontinuitet i samarbejdet og skarpt opdelte faggrænser.
  28. 28. Konservativttænkende branche i et hjemmemarked.
  29. 29. Manglende systematiskerfaringsopsamling.</li></ul>Spørgsmål 3.9 + 3.10 <br /><ul><li>Faseintegration vil medføre bedrevilkår for en industrialisering.
  30. 30. Bred enighed omkring problemer ved skarptopdeltefaggrænser.
  31. 31. Risiko for sovepudeeffekt og lav grad af nytænkning og innovative tiltag.</li></li></ul><li>Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />ÅrsagskategorienOrganisationogsamarbejde<br />Aktører kommer for sentind i byggeprocessen i forhold til hvornår beslutningertræffes. Dette medfører<br />ofte ”lappeløsninger” i projekter.<br />Arkitekten er ikkeinteresseret i at dele viden tidligt i projektering.<br /><ul><li>Udsagn tages for pålydende.
  32. 32. Beslutninger træffes på et løstgrundlag.</li></li></ul><li>Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Identifikation af hovedemner<br /><ul><li>Ud fra projektgruppens interviews peges der på at de væsentlige problemstillinger omhandler hovedemner i nedenstående figur. Hovedemnerne er fremkommet ud fra interview indenfor årsagskategorierne. Pilene illustrerer hvorfra hovedemnerne udspringer i interviews.</li></ul>Hovedemner og tilhørsforhold identificeret ved behandling af interviewmaterialet under årsagskategorierne Teknologi og Organisationogsamarbejde.<br />
  33. 33. Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Utilfredshed med den traditionelle byggeproces<br /><ul><li>Aktørernes sene indblanding
  34. 34. Der eksisterer et spændingsfelt mellem ingeniøren og arkitekten. Arkitekten ønsker at fastlægge bygningens design, udtryk og funktionalitet fuldt ud, inden materiale videregives til øvrige i forsyningskæden.
  35. 35. Problematik omkring faggrænser i byggeriet, som leder hen imod en suboptimering.
  36. 36. Effektivitetsproblematikken.
  37. 37. Lave de rigtige ting / Lave tingene rigtigt
  38. 38. Begrænset arkitektur og arkitektens rolle
  39. 39. Arkitekten begrænses rent kunstnerisk ved en tidlig kontakt til de øvrige led i forsynings-kæden.
  40. 40. Arkitektens udsagn og idéer tages ofte for pålydende og binder projektet tidligt.
  41. 41. Et integreretsamarbejde vil sikre, at Ingeniøren ikke arbejder på et utilstrækkeligt projektgrundlag, som efterfølgende ændres.
  42. 42. Ingeniørens rolle vil kunne ændres og ingeniøren kan undgå at fungere som tekniskstopklods for arkitektenskreativitet.
  43. 43. Arkitektens rolle skalændres – ikke alle arkitekter skal være værkarkitekter.
  44. 44. Alle øvrige parter ønsker et tidligere samarbejde med arkitekten!</li></ul>”… Den første kunne være at få os arkitekter til at forstå, at vi ikke skal opfatte os selv som individuelle kunstnere, der sidder i elfenbenstårnet med den opfattelse, at vi absolut skal sidde for bordenden, hvis vi skal ud og blande os i virkeligheden…” <br />[Lund et al, 2005]<br />
  45. 45. Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Bedre og tidligere samarbejde<br /><ul><li>Byggeriets parter udnytter i ringe grad viden og kompetencer.
  46. 46. Hensigtsmæssigt med et fagspecifikinput allerede i design- og projekteringsfasen. Det er i denne fase størstedelen af byggeriets omkostninger fastlægges.
  47. 47. Der peges på et mere integreretsamarbejde mellem forsyningskædens aktører.
  48. 48. Teknologien vurderes som værende afgørende for et bedre samarbejdssetup.
  49. 49. Der peges herunder på en fælles anvendelse af projekteringsværktøj.
  50. 50. Faste samarbejdspartnere
  51. 51. Starterforfra hver gang i nyt projektteam.
  52. 52. Udbudstraditionen er nærmest garanti for at der ikke sker nogen form for erfaringstilbageføring eller fællesprocesoptimering.
  53. 53. Manglende incitament til at dele viden med de øvrige led i forsyningskæden.
  54. 54. Optimeringafprocesser – som gjort i industrien.</li></li></ul><li>Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Standardiserede byggekomponenter og systemleverancer<br /><ul><li>Det tilkendegives at der er storefordele ved præfabrikation fra arkitekten.
  55. 55. Arkitekten vurderer at det er muligtmedhøjgradafarkitektoniskkvalitet.
  56. 56. Størrelsen af de anvendte komponenter kan have indflydelsepåarkitektensdesignfrihed.
  57. 57. De ændrederammer vurderes ikke at begrænsearkitekten, men de er anderledes end de rammer der arbejdes under i det traditionelle byggeri.
  58. 58. De projekterende skal i højere grad have tilførtekspertise fra de øvrigeledtidligt i projekteringen.
  59. 59. Industrielle løsninger skal tænkesind fra startenafprojektet.
  60. 60. Arkitektensrolle vil ændres . Arkitekten vil gå imod en form for konfiguratorrollemellembygherren og producenten.
  61. 61. Det er processerne i byggeriet som skal industrialiseres, frem for en standardisering af komponenterne. (Processen ved fremstillingen)</li></ul>”… Jo flere standarder, vi får i husene, jo mindre koordinering er nødvendig mellem håndværksfagene på bygge-pladsen, og det vil virkelig højne effektiviteten…”<br />[By- og Boligministeriet, 2001]<br />
  62. 62. Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Projekteringsværktøj og IKT<br /><ul><li>Der mangler standarder for hvordan bygningskomponenter sammenbygges. Dette kan løses igennem udvikling af IKT systemer.
  63. 63. Ellersendervimed ”ad hoc” og ”lappeløsninger”!
  64. 64. Problemer i konkurrence og mangfoldighed ved tidligere inddragelse af producent.
  65. 65. Godeerfaringer fra projekteringsled omkring anvendelse af produkter i objektbaseretprojektering.
  66. 66. Alleredeetfokusområde ved Rambøll. Rambøll og NCC Construction ser kun fordele og en stigende udnyttelse af IKT de kommende år.</li></li></ul><li>Databehandling<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br /><ul><li>Behandling af hovedemner fra interviews viser at der er en storsammenhængpåtværs af emnerne.
  67. 67. For at opnå en høj gradafindustrialisering skal emnerne fra industrialiserings-trekanten indgå i en samletløsning.
  68. 68. Utilfredshedenmeddentraditionellebyggeproces
  69. 69. Er ikke et mål eller ønske fra branchen.
  70. 70. Række forhold / tilstande som er fundet under interview.
  71. 71. Tilstand og forhold løses ved behandling af øvrige punkter.</li></ul>Industrialiseringstrekanten – De tre afgørende hovedemner i forbindelse med en nyindustrialisering af dansk byggeri<br />
  72. 72. Tretrinsmodellen<br />Nyindustrialiseringen kan foregå på flere niveauer, alt efter i hvor en høj grad forsynings-<br />kædens aktører formår at integrere de tre sammenhængende hovedemner med hinanden.<br />Det er en forudsætning for at opnå en nyindustrialisering af byggeriet at der etableres et <br />bedre og tidligere samarbejde imellem forsyningskædens aktører. <br />De enkelte hovedemner skal udføres fortløbende, hvor graden af industrialisering stiger i<br />takt med virksomhedernes anvendelse af de teknologiske muligheder. <br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Citat, Martin Manthorpe, NCC:<br />”… De firmaer der vinder markedskam-pen på en 5-10 års sigt, det er dem der forstår og formår at tage den her teknologi til sig og ikke bare sætte den ind i deres egen forretningsmodel, men ind i en helt ny forretningsmodel for markedet i bygge- og anlægs-branchen...”<br />
  73. 73. Tretrinsmodellen<br />1. grads industrialisering - lav grad af industrialisering<br /><ul><li>Et tidligere samarbejde betragtes som den laveste grad af industrialisering der kan opnås. Det er grundlæggende for en nyindustrialisering at der etableres et tidligere samarbejde i mellem arkitekten og de øvrige aktører i byggeriets forsyningskæde.
  74. 74. Få samlet alle tanker og inputs fra forsyningskæden således, at disse kan integreres i projektet på et tidligt stadie.
  75. 75. Eksempelvis giver det god mening at involvere entreprenøren på et tidligt stadie, da dette led senere i processen får ansvaret for tid, økonomi og udførelse.
  76. 76. Det er afgørende for effektiviteten i en byggeproces, hvornår vigtige konstruktions- og design-mæssige beslutninger træffes.</li></ul>Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Citat, Martin Stener Breinholt, Rambøll:<br />”… Ingeniøren bør komme ind i projektet tidligere, i forbindelse med et samarbejde med arkitekten og entreprenøren. Det afgørende er, at man i den indledende fase hvor de første idéer udvikles og man forsøger at designe bygningen, vil kunne være i stand til at arbejde mere sammen...”<br />
  77. 77. Tretrinsmodellen<br />2. grads industrialisering - middel grad af industrialisering<br />En kombination af et tidligt etableret samarbejde og anvendelsen af et fælles IKT projekteringssystem. <br />Graden af industrialisering har bevæget sig op på et niveau, hvor effektiviteten igennem et tidligere<br />samarbejde øges yderligere ved anvendelsen af teknologi.<br />Fordele ved et fælles IKT projekteringssystem:<br /><ul><li>Igennem anvendelsen af et fælles IKT projekteringssystem kan den projektspecifikke viden der eksisterer i projektorganisationen samles og struktureres således, at denne i mindre grad går tabt og dermed ikke udnyttes i projektet.
  78. 78. Der opnås en højere grad af videntilgængelighed tidligt i processenimellem forsyningskædens led.
  79. 79. Lagringen af viden i et sådan system medfører, at det er lettere at genanvende og udvikle viden i forhold til den næste byggesag.
  80. 80. Systemet vil kunne anvendes under udførelsen af byggeriet, hvorigennem entreprenøren vil kunne anvende systemet i forhold til styring af tid og økonomi.
  81. 81. Arkitekten kan projektere frit, men vil løbende være orienteret omkring de statiske og dimensionsgivende konsekvenser af sine valg. På baggrund af dette kan arkitekten tilpasse bygningens dimensioner og udformning ud fra foruddefinerede rammer (platformtankegang).</li></ul>Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />Citat, Martin Stener Breinholt, Rambøll:<br />”… Man kunne have et system, evt. et CAD-program, der kan tage imod input fra alle parterne, evt. med udgangs-punkt i et byggesystem, hvor man i det byggesystem, hvor arkitektur er én ting, kunne tage nogle ingeniørmæssige hensyn bl.a. mht. dimensioner og statik, men man begrænser nogle valg...”<br />
  82. 82. Tretrinsmodellen<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />IKTprojekteringssystemet<br />-Systemet skal opbygges som en fælles objektbaseret projekteringsmodel hvori bygningsinformationer lagres og udbygges løbende.<br /><ul><li>IKT projekteringssystemet skal grundlæggende indeholde informationer omkring ingeniørens statiske viden. I kraft af ingeniørens indbyggede viden i systemet, opnås der igennem systemet en tidligere indblanding fra ingeniøren.
  83. 83. Arkitekten kan i projekteringsmodellen naturligvis arbejde ud fra sin første idé, uden at holde sig indenfor de foruddefinerede rammer. Dette vil blot medføre en større indblanding fra ingeniørens side, hvilket vil påvirke effektiviteten i byggeprocessen i negativ retning.</li></ul>”… Hvis man nu skal købe f.eks. en Volvo, så kan man ikke vælge, at den skal være med en Alfa Romeo motor. Den mulighed har man i byggeriet, der kan man sætte alt sammen. Der bør evt. anvendes en platformtankegang hvor man har visse foruddefinerede rammer, hvor der indenfor disse kan foretages individuelle løsninger…” <br />Citat, Martin Manthorpe, NCC Construction<br />
  84. 84. Tretrinsmodellen<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br />3. grads industrialisering - høj grad af industrialisering <br /><ul><li>Denne er kendetegnet ved at der er etableret et effektivt samspil imellem alle tre hovedemner.
  85. 85. Igennem IKT projekteringssystemet har alle relevante aktører mulighed for at bidrage med idéer og forslag til udformningen af de tiltænkte byggekomponenter og systemer. På den måde samles den viden, der eksisterer i forsyningskæden i byggekomponenterne og systemleverancerne, hvilket er viden der vil kunne indgå i materialeproducentens standardiserede serieproduktion.
  86. 86. Anvendelsen af standardiserede byggekomponenter og systemleverancer vil i sig selv medføre et effektivitetsløft. Dette effektivitetsløft forstærkes af, at alle relevante aktørers viden - og ikke kun arkitektens vil kunne indgå i producentens produktion. På den måde kan der i den enkelte leverance tages højde for de aspekter der eksisterer i forsyningskæden.
  87. 87. Der tænkes eksempelvis på et effektivitetsløft i kraft af entreprenørens bidrag, i kraft af idéer til optimering af byggesystemet i forhold til udførelsen. Denne optimering af byggesystemet vil kunne medføre en reducering i byggeriets omkostninger og udførelsestid.</li></ul>Citat, Martin Manthorpe, NCC:<br />”… Det er fint nok at arkitekter arbejder med 3D og BIM-modeller, men de kan ikke alene gøre det. De er nødt til at arbejde sammen med dem der rent faktisk skal udføre det og til dels sammen med materialeproducenterne, i den forbindelse taler man så om ”LEGO-klodser” og komponenter...”<br />
  88. 88. Konklusion<br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekteringssystem<br /><ul><li>De tre væsentligeproblemstillinger i dansk byggeri med henblik på en nyindustrialisering er identificeret og omhandler;
  89. 89. Samarbejdsproblematikken
  90. 90. IKT projektering
  91. 91. Individuelle standardkomponenter
  92. 92. Projektgruppens tretrinsmodel medfører nyeproblemstillinger / barrierer!
  93. 93. Manglende incitamenttilvidendeling
  94. 94. Stavnsbindingsproblematikken og konkurrencesituationen i dansk byggeri.
  95. 95. Udbudsproblematikken anses som værende et område som skal behandlesforud for en nyindustrialisering.
  96. 96. Projektets berøringsområde vurderes som værende megetkompleks. Det er ikkerealistisk at løse samtlige problemstillinger vedrørende en nyindustrialisering på nuværende tidspunkt.
  97. 97. Projektet belyser dermed fokusområderne i det følgende arbejde.
  98. 98. Holdningsændring fra arkitekten. Arkitekten skal ikke skabe værksarkitektur hver gang.</li></li></ul><li>Etableringen af et IKT projekteringssystem <br />Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Tretrinsmodellen<br />Konklusion<br />Etableringen af et IKT projekterings-system<br />Vigtig at være bevidst omkring at dette er en større og langvarig proces der involverer softwareudviklere, programmører og repræsentanter fra byggeriets forsyningskæde.<br />1. Behovserkendelse blandt byggeriets parter der tager udgangspunkt i den situation aktørerne befinder<br />sig i, - indse at en optimal anvendelse at et fælles IKT system vil kunne effektivisere byggeprocessen.<br />2. Definere hvilke systemer der skal imødegå de behov der er (f.eks. Funderingsforhold, bygningsstabilitet,<br />brand, ventilation, el, råhus osv.) Dvs. identificere de systemer der skal indgå i det samlede<br />projekteringssystem, evt. baseret på konstruktions normer og standarder.<br />3. Udarbejdelse af konceptuelle modeller med henblik på at skabe en fælles forståelse for den enkelte<br />aktørs behov i forbindelse med at sådan program. Definere kravene til programmet - hvad skal dette kunne<br />for imødekomme den enkelte aktørs behov.<br />4. Herefter datamodelleres der (udføres af program-mør) på baggrund af de konceptuelle modeller. Dvs. de systemer og krav der er defineret programmeres så-ledes, at der skabes en sammenhæng imellem disse.<br />5. Ender ud med den første version af programmet som efterfølgende skal afprøves af brugerne. Herefter vil det typisk skulle igennem punkt 2, 3 og 4 igen, med henblik på en optimering af programmet.<br />
  99. 99. Præsentation<br />Agenda<br />Projektets<br />Problemstilling<br />Byggeriets forsyningskæde<br />Databehandling<br />Konklusion<br />Perspektiver for en nyindustrialisering<br />International Mountain Summit '10<br /> af Cimini Architettura<br />Tak for opmærksomheden<br />Mads Sølvsten Dahl og Martin Pedersen<br />

×