1. Nyhedsbrev
I dette ny- 2 0 1 0 - 0 3 8 . d e c e m b e r 2 0 1 0
hedsbrev:
Den nye kontributionsbekendtgørelse træder i kraft 1. jan. 2011. Sel-
 Dokumentation skaberne har derfor allerede været igennem de indledende øvelser for
og revision af at kunne leve op til de nye krav. Tilbage står blandt andre ting et større
selskabets kon-
dokumentations- og revisionsarbejde. I dette nyhedsbrevs første artikel
tribution
præsenterer vi en kvantitativ metode, der kan bruges til at dokumentere
 Sikrer den nye rimeligheden af selskabets kontribution. Metoden er illustreret ved be-
kontributions-
regninger på en faktisk bestand. I den anden artikel diskuterer vi nogle
bekendtgørelse
fairness? af de mere overordnede udfordringer og uhensigtsmæssigheder, der er
forbundet med kontributionsbekendtgørelsen.
Dokumentation og revision af selskabets kontribution
Hvad enten et selskab er underlagt biometriske, omkostninger og
kontributionsbekendtgørelsen eller investeringer.
undtaget herfra, skal selskabet doku-
2) Der må godt omfordeles imellem
mentere at en eventuel omfordeling
risikokilderne på den enkelte po-
imellem forsikringstagerne ikke er uri-
lice (”negativ bonus”).
melig. Cosigma tilbyder udfærdigelse
eller revision af dokumentationen, og 3) Policerne skal inddeles i homo-
vil derfor her demonstrere metoderne, gene grupper. I rentegrupperne
der ligger til grund for vurderingen. må der kun omfordeles imellem
policer i grundlagsrenteinterval-
Betingelser for rimelighed ler på højest 1 procentpoint.
For at vurdere kontributionsprincipper- Om disse krav præcist sikrer, at den
nes rimelighed, skal der fastlægges enkelte kunde får en rimelig andel af
nogle kriterier for denne. Finanstilsy- resultatet, kan diskuteres. For en vur-
net har med den nye kontributionsbe- dering af selskabets kontribution fin-
kendtgørelse opstillet tre overordnede der vi, at der som udgangspunkt bør
Fairness s. 6 krav, som de mener sikrer rimelighed i opstilles nogle overordnede kriterier:
kontributionen:
Om Cosigma s.9 A) Ekstremitet. Værdien af den
1) Der må under ingen omstændig- maksimale omfordeling inden for
heder omfordeles kunder imel- den næste tidshorisont imellem
lem på tværs af risikokilderne:
(Fortsættes på side 2)

2. 2010-03 Side 2
...Dokumentation og revision Fortsat fra forsiden
policer bør ikke overstige rer, at dette ikke sker. ekstremitetskriteriet.
et givent niveau.
Bekendtgørelsens bestemmel- I det følgende vil vi vurdere,
B) Vilkårlighed. Policer med ser sikrer ikke en opfyldelse i hvorvidt kontributionen er rime-
ensartede risici bør be- forhold til disse to kriterier, men lig ift. de to opstillede kriterier
handles ensartet i kontri- vurderingen af kontributionen i ovenfor. Vurderingen går alene
butionsmæssig forstand. forhold til kriterierne kan ske på renteresultatet, men tilsva-
Kontributionsbekendtgørelsen under samtidig opfyldelse af be- rende overvejelser kan gøres for
kræver, at den enkelte gruppe kendtgørelsen. En sådan vurde- risiko- og omkostningsresultatet.
skal være homogen og at en ren- ring vil vi gøre i det følgende.
Ex 1: Undtaget for kontributi-
tegruppe er homogen, såfremt Metode onsbekendtgørelsen
3) på forrige side er opfyldt. Vo- Cosigma præsenterede i februar I figur 1 ses ækvivalenstillægget
res ekstremitetskrav ovenfor 2010 i et whitepaper en objektiv beregnet for et selskab, der ikke
præciserer dette ved at sige, at metode til bestemmelse af gra- er underlagt kontributionsbe-
en eventuel omfordeling imellem den af omfordeling kunder og kendtgørelsen. Den konkrete
policerne ikke må være for stor. ejere imellem. Metoden er sum- bestand der regnes på, er be-
Ekstremitetskravet giver derfor marisk beskrevet i boks 1 på skrevet i boks 2 (se side 4). Sel-
også mulighed for, at et selskab, næste side. Ved brug af vores skabet kan på baggrund af den-
der ikke er underlagt bekendtgø- metode får vi for alle policer be- ne beregning vurdere opfyldel-
relsen, kan vurdere egne kontri- regnet ækvivalenstillægget, der sen af ekstremitetskriteriet, idet
butionsprincipper. er en 1-årig afregning for den forskellen imellem den værst og
Et rigidt krav til hvorledes be- fordelingsmæssige kontribution. bedst stillede kunde svarer til en
standen skal inddeles i kontribu- Ækvivalenstillægget kan altså forskel i næste års depotrente
tionsgrupper kan resultere i, at også bruges som en proxy for før skat på 1,4 procentpoint.
to næsten ens policer behandles den beregnede værdi af omfor- Dette må anses for at være for
meget forskelligt. B) ovenfor sik- delingen nævnt i definitionen af højt.
Figur 1. Ækvivalenstillæg for selskab undtaget for Figur 2. Ækvivalenstillæg for 1%-rentegrupper i et
bekendtgørelsen kommercielt selskab
0,4% 0,20%
0,2% 0,15%
0,0% 0,10%
0% 1% 2% 3% 4% 5%
-0,2%
0,05%
-0,4%
0,00%
-0,6% 0% 1% 2% 3% 4% 5%
-0,05%
-0,8%
-1,0% -0,10%
-1,2% -0,15%
-1,4% -0,20%

3. 2010-03 Side 3
...Dokumentation og revision Fortsat
Vi kan med baggrund i samme stand i 5 rentegrupper med omfordeling inden for en kontri-
figur konkludere, at vilkårlig- maksimalt 1% forskel på grund- butionsgruppe i figur 2 er
hedskriteriet derimod er opfyldt. lagsrenterne inden for den en- ~0,25%. Såfremt egenkapitalen
Policerne er netop rangordnet i kelte gruppe. Hver gruppe har om nødvendigt fylder op til fæl-
forhold til deres risiko (grund- fået en andel af et eventuelt po- les depotrente i hver af grupper-
lagsrente), og grafen viser tyde- sitivt kollektivt bonuspotentiale ne, bliver marginen væsentligt
ligt, at policernes bidrag til om- ift. størrelsen på reserverne. I mindre. En beregning af denne
fordelingen ikke foretager plud- figur 2 og 3 ses ækvivalenstil- type er vist i figur 3.
selige spring. læggene for bestanden opdelt i
Vurderingen af vilkårlighedskri-
kontributionsgrupper. Endnu en-
Ex 2: Underlagt kontributions- teriet kan også foretages her.
gang er det tydeligt, at metoden
bekendtgørelsen Efter opdeling til kontributions-
kan bruges til vurdering af eks-
Vi har opdelt den samlede be- grupper er det dog klart, at kon-
tremitetskriteriet. Den største
Boks 1: Objektiv vurdering af garantioptionernes relative værdi
Metoden, som beskrives her, kan bruges til at vurdere såvel det beregningsmæssige som det fordelings-
mæssige kontributionsprincip. I det følgende beskrives udelukkende det fordelingsmæssige princip inden
for en (rente-) kontributionsgruppe.
Kontributionsbekendtgørelsen kræver, at policerne først inddeles i rentegrupper i forhold til deres grund-
lagsrenter (enten oprindelige eller gennemsnitlige). De samlede kollektive bonuspotentialer fordeles efter-
følgende rimeligt ud på grupperne. For en vurdering af det fordelingsmæssige kontributionsprincip inden
for hver gruppe kan man herefter betragte grupperne en efter en.
Cosigma’s whitepaper beskriver, hvorledes deling af kapita-
len/overskuddet imellem kunderne med fordel kan betrag-
tes som en prioriteret række af fordringer (også kaldet for Eksempel på kapitalstruktur/fordeling
”trancher”) på kapitalen i selskabet . Hver prioriteret for-
dring kan opfattes som en kort og en lang position i en call
option (en såkaldt bull call spread). Den enkelte police be-
står af en eller flere andele af de forskellige fordringer. Alt
efter selskabets valgte overskudsdelingspolitik vil policerne
(og egenkapitalen) få andele af forskellige prioriterede for-
dringer.
Ud fra kurserne på ”trancherne” kan den enkelte polices
relative kurs beregnes. Kursforskellene kan omsættes til
ækvivalenstillæg, der kan angives som rentemarginaler.
En database skal gennemløbes flere gange. Første gang for
inddeling af den samlede bestand. Anden gang for beregning af tranchernes kurser, tredje gang beregnes
policernes kurser og endelig beregner man ækvivalenstillæggene i det fjerde gennemløb. En bestand på
100.000 policer kan gennemregnes på mindre end 10 minutter, hvilket gør metoden praktisk anvendelig.
Det betyder også, at man vil kunne foretage en optimering af gruppeinddelingen under hensyn til både det
beregnings- og fordelingsmæssige kontributionsprincip. 

4. 2010-03 Side 4
...Dokumentation og revision Fortsat
Figur 3. Ækvivalenstillæg for 1%-rentegrupper i en
pensionskasse Figur 4. Tillæg for forskellige fordelinger af reserve
0,015%
Normaliseret Oprindelig
0,010%
0,005%
0,000%
0% 1% 2% 3% 4% 5%
-0,005%
2,5% 3,0% 3,5%
-0,010%
-0,015%
tributionen er blevet væsentligt figur 2 er det største spring imel- placering inden for eksempel-
forringet. To policer med nær lem policer med ensartede risici vis en rentegruppe har betyd-
identisk grundlagsrente kan 0,3%. Springet optræder for poli- ning. Figur 4 viser ækviva-
pludselig være underlagt en væ- cen med mindste grundlagsren- lenstillæggene for sammen-
sentlig forskellig grad af omfor- te i gruppen 3,5%-4,5% til poli- lignelige rentegrupper med
deling. I det konkrete eksempel i cen med højeste grundlagsrente forskellig fordeling af reserve.
i gruppen 2,5%-3,5%.
Boks 2: Bestand ABC 2) ALM
Bestanden vi har regnet på i Selskabsspecifikke faktorer Den førte risikostyringspolitik
denne artikel er en faktisk be- Det er ikke muligt at benytte de har stor betydning for værdi-
stand med oprindelige grund- her dragne konklusioner som en af optioner i selskabet.
lagsrenter på 5, 3, 2 og 0.5 %. generiske. En lang række fakto- Hvis der eksempelvis ikke
Bonus og engangsindskud er rer har betydning for det bereg- tages investeringsrisiko i sel-
løbende kommet ind på det tids- nede ækvivalenstillæg, og derfor skabet, så vil værdien af be-
punkt laveste grundlagsrente, vil karakteren af omfordeling tingede garantier (også kaldet
hvorved policernes gennemsnit- imellem kunderne være meget ”trancher” i boks 1 på forrige
lige grundlagsrenter er spredt ud specifik for det enkelte selskab. side) kunne falde til nul, så-
over det samlede interval imel- Vi vil her kort gennemgå de om- fremt indre værdi på de betin-
lem 0.5 til 5%. Den retrospektive råder af betydning for vurderin- gede garantiers optioner er
reserve er ikke uniformt fordelt gen af kontributionen i selska- nul eller negativ. Den præsen-
over intervallet, som det ses i bet: terede metode tilbyder vurde-
figuren nedenfor. ring af kontributionen ved
100%
1) Risikofaktorens fordeling brug af både simple og avan-
90%
80% Det maksimale spænd i risi- cerede antagelser om ALM-
koniveauer imellem policerne risiko.
70%
60%
har naturligvis betydning for
50%
40%
3) Prioritering af trancher
30%
ækvivalenstillægget, men og-
Placeringen af trancherne i
20%
10%
0%
så mængden af reserve ift.
0% 1% 2% 3% 4% 5%

5. 2010-03 Side 5
…...Dokumentation og revision Fortsat
kapitalstrukturen (se boks 1) sigtserklæringer fremfor ab- betydning for de beregnede
er primært bestemt af følgen- solutte krav vil eksempelvis ækvivalenstillæg. Ækvivalens-
de forhold: kunne modelleres i den her tillæggene kan i princippet
præsenterede model. afregnes direkte imod KB,
 Over hvilke risikointervaller
tilstræbes der fælles de- 4) Egenkapitalen hvilket vil medføre den høje-
potrente eller identisk bo- ste grad af opnåelig rimelig-
I et selskab har egenkapita- hed.
nussats len den primære funktion, at
 Dækker egenkapitalen helt den forhøjer værdien af ga- Afslutning
eller fuldt for fælles depot- rantierne og sænker værdien Vi har i denne artikel illustreret
rente i rentegrupperne af betingede fordringer via brugen af en kvantitativ metode
opkrævning af risikotillæg. I til vurdering af selskabets kontri-
 Størrelsen på den eventu- pensionskasser vil egenkapi- bution. Cosigma kan, som
elle andel af det kollektive talen også delvist forøge vær- nævnt, bistå ved udarbejdelsen
bonuspotentiale der skal dien af bonusoptioner. af dokumentation eller ved en
dække for fælles depotren- egentlig revision af kontribution-
te 5) Kollektivt bonuspotentiale
en i selskabet. 
De seneste tiltag med at be- Afhængigt af specielt 2) og 3)
tragte garantierne som hen- vil størrelsen på det kollektive
bonuspotentiale have stor
Cosigma tilbyder også Solvens II relaterede ydelser/services
En række potentielle udfordringer i forbindelse med Solvens II skal løses inden for de kommende år. Vi til-
byder services og løsninger som kan hjælpe med en smertefri implementering af Solvens II.
 Opgørelse af bedste skøn og risiko margin (kravspecifikation og modeller)
 Beregning af solvensmargin kravet (stresstest)
Søjle 1
 Partielle interne modeller (valg, udvikling og/eller implementering)
 Data (datahåndtering og kvalitetskontrol. Opbygning af datawarehouse)
 Gap analyser
 Kvalitative inputs til risikostyring og ORSA (eksempelvis ved fastlæggelse af risiko appetit og forret-
Søjle 2
ningsgange)
 Uddannelse (bestyrelse, ledelse eller medarbejdere)
 Udarbejdelse af dokumentation/skrevne forretningsgange
 Rapporteringsstandarder
Søjle 3
 Rapporteringsværtøjer og datahåndtering

6. 2010-03 Side 6
Sikrer den nye kontributionsbekendtgørelse fairness?
være svært at opfylde, såfremt
cigarkasserne er lige store. Vi har
Figur 1. Ækvivalenstillæg for 1%-rentegrupper i en normaliseret bestand i figur 1 beregnet omfordelingen i
0,15% en normaliseret bestand, hvor
ønsket er at give samme kontor-
0,10%
rente til alle policer i hver gruppe.
Figuren viser tydeligt, hvordan
garantioptionens moneyness
0,05%
(optionen er at-the-money når
garantien er lig den risikofrie ren-
0,00% te, som i dette tilfælde er 3.5% )
0% 1% 2% 3% 4% 5%
har stor betydning for størrelsen
-0,05% på ækvivalenstillæggene. Dette
skyldes blandt andet, at optioner-
-0,10% nes afhængighed af det underlig-
gende aktiv (”delta”) er afhængig
-0,15% af moneyness. Graden af omfor-
deling er altså størst, når optio-
Så længe kravet om det maksimale stringerer effektivt størrelsen på nen er at-the-money. Såfremt sel-
spænd i rentegrupperne er over- en eventuel omfordeling og 2) skabet ønsker en ensartet grad
holdt, kræver Finanstilsynet ikke en metodikken er let at forstå og af maksimal omfordeling i alle
selvstændig dokumentation for ri- kommunikere. Desværre er der grupper, skal risikospændet i
melig kontribution inden for rente- også en række ulemper forbun- grupperne altså baseres på ækvi-
elementet. Det forudsættes altså, det med paradigmet og det er valenstillægget. I eksemplet fra
at bekendtgørelsens regler garan- derfor sjældent, at virksomheder figur 1 bør rentespændene i alle
terer en fair kontribution. For sel- frivilligt baserer deres økonomi- grundlagsrentegrupperne sæn-
skaber underlagt kontributionsbe- ske styring på kassetankegan- kes, så spændet i ækvivalenstil-
kendtgørelsen kan det dog alligevel gen. læg svarer til det, der blev bereg-
være hensigtsmæssigt ift. specielt net for den laveste garantigrup-
Cigarkassernes størrelse
forsikringstagerne at påvise rime- pe. Det bliver følgeligt gruppen
ligheden i selskabets kontribution. Når bekendtgørelsen dikterer et omkring det forventede afkast,
For selskaber der ikke er underlagt maksimalt spænd på 1 procent- der får det laveste rentespænd.
bekendtgørelsen bør dokumentati- point, så vil spændet formentligt i
praksis også blive et minimalt Finanstilsynet har besluttet, at
onen alene kunne bestå af bereg-
spænd. Jo større spændet er, den maksimale grundlagsrente
ningen af ækvivalenstillæggene
desto mindre bliver belastningen skal sænkes til 0,5% ultimo året.
vist i artiklen ”Dokumentation og
på egenkapitalen. Hvis et selskab På trods af dette kan det ved nu-
revision af selskabets kontributi-
uafhængigt af bekendtgørelsen værende renteniveau være for-
on”.
skal opstille kriterier for vurde- målstjenligt at basere garantien
Kontributionsbekendtgørelsen ind- ring af rentegruppernes størrelse, på en endnu lavere rente. Sel-
fører en cigarkasseøkonomi i sel- så kan et krav om samme grad af skaberne vil dog typisk opnå en
skaberne. Cigarkasseparadigmet omfordeling i alle grupper være væsentlig bedre reduktion af risi-
har specielt to fordele: 1) det re- relevant. Et sådant kriterium vil koen, såfremt de lavere garantier

7. 2010-03 Side 7
…Fairness Fortsat
(Fortsat fra side 6)
Figur 2. Spring i ækvivalenstillæg ved marginalt fald i policens
kan indeholdes i en rentegruppe gennemsnitlige grundlagsrente (selskab)
med en stor andel af garantier 0,35%
baseret på højere grundlagsren- 0,30%
ter. For selskaber der typisk har
1,5%-garantier i bestanden, vil 0,25%
der altså være et incitament til at 0,20%
nytegne på et 0,5% grundlag for
at udvande egenkapitalens be- 0,15%
lastning af 1,5% garantierne. Den 0,10%
marginale nytte ved at udvande
1,5% garantierne er større end 0,05%
springet i nytte fra 0,5% til 0% 0,00%
garantier. Risikoen på egenkapi- 0% 1% 2% 3% 4% 5%
talen flyttes derfor over på kun- -0,05%
derne, hvilket også kan formule-
res som, at den beregningsmæs- ducerer en høj grad af vilkårlig- en anden er under et givent ni-
sige kontribution erstattes af den hed i kontributionen. veau.
fordelingsmæssige. Fordelen for kunden ved den arbi-
Den af forsikringstager oplevede
Ælle, bælle… kontribution kan altså under be- trage der følger af bekendtgørel-
Et væsentligt kriterium for vurde- kendtgørelsen synes urimelig. To sens vilkårlighed, er beregnet i
ringen af selskabets kontribution kolleger med samme forsikrings- figur 3 næste side. Figuren viser
er fraværet af vilkårlighed (se og- historik og dermed nær identiske det forventede afkast på policen
så ”Dokumentation og revision af policer kan opleve, at den ene afhængigt af indplacering i rente-
selskabets kontribution”). Der bør kollega omfordeles positivt, mens gruppen. De komponenter der
være en stærk sammenhæng den anden omfordeles negativt. indgår i det forventede afkast er:
imellem risikoen på policen og værdien af et års garanterede
Arbitrage
den omfordeling policen udsæt- rente, ækvivalenstillæg, værdien
Bekendtgørelsen introducerer af eventuelle individuelle bonus-
tes for. Kontributionsbekendtgø-
også arbitrage for forsikringsta- potentialer samt værdien af øvri-
relsens kasseinddeling medfører
ger, idet gevinsten for at flytte til ge betingede garantier. Selskabet
desværre, at tilfældigheder afgør,
en rentegruppe med lavere ga- tilstræber i dette tilfælde at give
om en police er placeret i bunden
rantier er stor. Forsikringstager samme kontorente til alle i sam-
af en rentegruppe eller i toppen
kan i mange tilfælde foretage en me gruppe. Den tilstræbte konto-
af en anden. Og omfordelingen
marginal indbetaling på et lavere rente er lig den maksimale garan-
en police udsættes for, er i de
grundlag for at bringe policens ti inden for gruppen plus en even-
fleste tilfælde væsentligt forskel-
gennemsnitlige grundlagsrente tuel opfyldning til den risikofrie
lig. Figur 2 viser springet i ækviva-
under den aktuelle rentegruppes rente. Det største spring på
lenstillæg afhængigt af policens
nedre grænse. Selskabet under- ~0,5% er ved 3%’s grundlagsren-
præcise gennemsnitlige grund-
lagt kontributionsbekendtgørel- te. 0,5% i ”tabt afkast” finder vi
lagsrente. Det er tydeligt, at kon-
sen bør altså sikre, at springet i absolut ikke for værende negli-
tributionsbekendtgørelsen intro-
ækvivalenstillæg fra en gruppe til

8. 2010-03 Side 8
…Fairness Fortsat
tegruppen. Iht. bekendtgørelsens
regler om realiseret resultat har
Figur 3: Forventet afkast/kontorrente og det ønskede afkast risikogruppen over tid krav på
5,50% bonus svarende til det beregnede
resultat, men bonussen er for
længst blevet fordelt i rentegrup-
5,00%
Forventet afkast
pen. Selskabet må derfor give
Tilstræbet afkast negativ bonus til de policer, der
4,50% nu befinder sig i den pågældende
rentegruppe og så modregne på
4,00%
policeniveau i det omfang, det er
muligt. Problemstillingen bliver
delvist beskrevet i ”Vejledning om
3,50% bekendtgørelse om kontributions-
princippet” (Nr. 77, 31. august
3,00% 2010) punkt 33. Behandlingen er
0% 1% 2% 3% 4% 5% efter vores opfattelse kun delvis,
idet løbetidsforkortelsens — altså
(Fortsat fra side 7) værdiregulering medføre et nega- afviklingen af den akkumulerede
tivt resultat. Ligeledes vil eksem- værdiregulering — påvirkning af
gerbart. pelvis en nytegnet invalidesum på det realiserede resultat i rente-
en forsigtig tarif medføre en bety- gruppen ikke medtages.
Dekomponering
delig negativ værdiregulering, så- Reglen om værdireguleringens
Finanstilsynet har efterstræbt en
fremt der bortses fra den nuvæ- medtagelse i rentegruppen bidra-
dekomponering af resultatdan-
rende regel om hensættelse til ger efter vores opfattelse negativt
nelsen i de tre traditionelle bo-
minimum retrospektiv reserve. til omfordelingens rimelighed og
nuskilder. Dekomponeringen er
Værdireguleringen skal i begge til fremtidig fortolkning af kontri-
traditionelt vanskelig, idet diskon-
tilfælde foretages i rentegruppen, butionsgruppernes resultat.
teringseffekten ved en markeds-
og vil i det sidste eksempel med-
værdiopgørelse er svær at opgøre Opsummering
føre et betydeligt positivt resultat
uafhængigt af de øvrige markeds-
i denne gruppe. Resultatbidraget Som det er beskrevet i denne
værdiforudsætninger. Denne pro-
er altså nutidsværdien af forskel- artikel, indeholder bekendtgørel-
blematik er i bekendtgørelsen
len på 1. og 3. orden i hele forsik- sen i dens nuværende form en
”løst” ved at medtage alle mar-
ringens forventede løbetid. Dette lang række uhensigtsmæs-
kedsværdijusteringer (akku-
overskud, der stammer fra den sigheder. Svaret på vores indle-
muleret værdiregulering) i rente-
nytegnede forsikring, tilfalder alt- dende spørgsmål om, hvorvidt
grupperne. Dette skaber bla. nog-
så de kunder, der tilfældigvis har kontributionsbekendtgørelsen
le kontributionsmæssige udfor-
en stor opsparing i samme rente- sikrer, at overskudsdelingen i
dringer: Hvis et selskab eksem-
gruppe. Som tiden går, realiseres selskabet bliver fair, bliver derfor
pelvis er tvunget til at foretage en
der forventeligt et positivt resultat kun et: måske. 
merhensættelse under de nuvæ-
i invaliderisikogruppen, mens lø-
rende markedsværdiregler, så vil
betidsforkortelsen medfører et
stigningen i den akkumulerede
tilsvarende negativt resultat i ren-

9. Cosigma er et uafhængigt selskab, som tilbyder in-
stitutionelle selskaber (banker, (livs-)forsikrings-
selskaber og pensionskasser) strategiske løsninger
og specialiseret konsulentbistand. Vi har tilsammen
mere end 25 års erfaring inden for området. Vi tilby-
der følgende produkter:
Cover: Er en fuldt fleksibel tilstandsmodel med til-
Kontakt os for yderligere information: hørende beregningskerne/markedsværdi modul. Kan
anvendes til såvel markedsværdiopgørelse af hen-
Peter Trägårdh Christensen sættelserne samt cashflow generering og fremreg-
Telefon: 61 65 75 60
ning af bestanden. Tilstandsmodel og sandsynlig-
E-mail: ptc@cosigma.com
hedsmål kan specificeres frit. Kan leveres som en
plug-in løsning til eksisterende systemer
dFacto: Et modulært risikostyringssystem til brug i
Martin Skovgaard Hansen
L&P-sektoren. Fremregningsmetodikken i dFacto er
Telefon: 29 90 38 57 transaktionsbaseret, hvilket giver en høj grad af nøj-
E-mail: ms@cosigma.com agtighed. Til dFacto findes en stokastisk scenario
generator samt Cover. dFacto anvendes allerede i
dag til blandt andet MCEV beregninger. dFacto kan
eksempelvis bruges til løsning af en helt række Sol-
vens II udfordringer (eksempelvis beregning af risi-
kotillægget ved fremregning af balancen)
Portio: Et fleksibelt rapporteringsværktøj der inte-
grerer fondssystem, egne data og Excel
Serviceydelser
Ud over produkterne nævnt ovenfor,  Produktudvikling
tilbyder vi specialiseret konsulentbi-  Performance rapportering
stand og skræddersyede softwareløs-
ninger inden for vores aktivitetsområ-  Rapporteringsværktøjer og opbyggelse af
datawarehouse løsninger
der:
 Regulatoriske forhold
Nylige eksempler på løste opgaver:
 Solvens II
 MCEV modellering
 Individuel Solvens
 Værdiansættelse af danske selskaber i
 ALM modellering forbindelse med M&A
 Strategisk aktiv allokering, forret-  1. og 3 ordens cash flow genereringer
ningsgange og hedging
 Solvens II gap analyser
 Peer group-/konkurrentanalyser
 Beregning af konsekvenser ved Solvens II
 Due diligence og værdiansættelse
 Konsekvensberegninger på ny kontribu-
 MCEV disclosure tionsbekendtgørelse
 Passivmodellering