1. Læseteknikker
Læseteknikker er spørgsmålet om hvordan man kan anvende
forskellige læsetrategier til at komme igennem den mængde tekster,
der skal læses i løbet af studietiden: Hvordan overkommer man at
læse så meget, og ikke mindst – hvordan sikrer man sig, at man kan
huske det væsentligste?
Rent teknisk kommer man i løbet af et studium til at læse en hel del
sider. I snit typisk mindst 100 sider pr. ECTS point, svarende til 6000
sider pr år. Det svarer til 12000 sider for en kandidatuddanelse. Plus
det, du skal læse for at kunne skrive specialet.
Det er en del.
tirsdag den 3. september 13

2. ...... ikke alene vil der være obligatorisk litteratur, dvs
pensumlitteraturen. Måske mangler du nogle
forudsætninger for helt at forstå pensum, at få uddybet
dele af det eller at få andre vinkler på?
Der vil også være moduler, hvor du delvist selv skal
sammensætte pensum, fx når du skal skrive opgave om et
selvvalgt emne. Derudover er der brug for særligt
fokuserede læseteknikker i forbindelse med skrivning af
specialet ved uddannelsens afslutning. Og vælger du
decideret at studere, vil du også interessere dig for
baggrunden for teksterne i pensums tilblivelse og deres
betydning for eftertiden.
tirsdag den 3. september 13

3. Hvorfor særlige læseteknikker?
Grunden til at lære sig og anvende forskellige læseteknikker er at
man simpelthen skal læse meget, og med en god læseteknik kan
man hjælpe sig selv betydeligt.
Både i forhold til at prioritere læseindsatsen og konkret at få
foretaget læsningen. Men også i forhold til at huske, hvad man har
læst, fastholder det læste og kan bringe det læste i anvendelse igen.
Opmærksomhed på læseteknikker gør simpelthen dit arbejde
lettere!
tirsdag den 3. september 13

4. Forskellige typer
tekster
At starte på en ny tekst – er det ikke bare at starte med overskriften og så
læse indtil man når ‘slut’? Jo, det kan man selvfølgelig godt, men det er
ikke en optimal læsestrategi!
Som studerende kommer man ud for forskellige typer tekster:
■ Lærebøger (eng.: textbooks)
■ Videnskabelige tekster – enten i form af monografier, af kapitler i
antologier eller som artikler fra videnskabelige tidsskrifter
■ Teoretiske tekster (teori, videnskabsteori eller metodologi, filosofi)
Der er fornuftigt at anlægge forskellig læsestrategi alt efter, hvilken type
tekst, der er tale om. I det følgende gennemgås forskellige principper, som
kan være godt at kende til, inden man kaster sig ud i mange timers
læsning.
tirsdag den 3. september 13

5. Det kan kraftigt anbefales ...
... faktisk at formulere sig, skrive sine/gruppens tanker ned. Lad være med
bare at tale om det eller lade ideerne blive i hovedet.
- at skrive er en væsentlig akademisk kompetence. Man skal
simpelthen lære sig at skrive (såvel indholdsmæssigt som teknisk).
Dette lærer man kun ved at gøre det. Igen og igen og igen og .....
- hvis ikke tankerne er formuleret på skrift, kan andre ikke forholde
sig til dem. Slet ikke, hvis tankerne blot er en smule sammensatte
- nogen gange ‘holder’ argumentationen ikke. Hvad der forekom
indlysende i ens egne tanker eller i en mundtlig diskussion, kan
afsløre huller, når det bliver skrevet ned
- nedskreven tekst er langtidsholdbar!
tirsdag den 3. september 13

6. Tekstlæsning - 1. Præsentation af
teksten
•! Faktuelle oplysninger såsom forfatter og årstal. Fx: ”Artikel af Pierre
Bourdieu, 1992”
•! Hvad ved vi om forfatteren? Dvs. hvem er/var P. Bourdieu? Hvor
arbejdede han? Hvilken type sted var det? Hvor placerer den aktuelle
artikel sig i hans forfatterskab? Hvad eller hvem er artiklen en
kommentar til? Slå op. Brug gerne nettet. Søg fornuftigt (fx på Google
’Bourdieu’ og inden for resultater ’bibliografi’. Plus på engelsk - og
fransk, hvis I behersker det lidt)
•! Hvilken type tekst har vi med at gøre? Hvad er kendetegnende for
denne slags tekster. Fx Artikel - definition: Hvad forstås ved en
videnskabelig artikel? Hvad er dens kendetegn?
tirsdag den 3. september 13

7. Tekstlæsning - 2. Emne/problem/
spørgsmål
•! Hvad handler teksten om?
Prøv at formulere hvilket spørgsmål eller problem
forfatteren behandler i dit eget sprog.
Tip: Læg teksten væk eller sluk for skærmen mens du
skriver. Måske skal dette gøres ad flere omgange – først en
tekstnær, dernæst i eget sprog.
tirsdag den 3. september 13

8. Tekstlæsning - 3. Påstand/tese/
mening
•Hvad er forfatterens standpunkt(er), og hvilke
synspunkt(er) forsvarer han/hun?
Hvis man skal formulere tekstens hovedpointe i een
sætning, hvordan ville den så lyde?
•Vigtige faglige begreber
tirsdag den 3. september 13

9. Tekstlæsning - 4.Argument/
begrundelse
•Her finder man de begrundelser som forfatteren
underbygger sin påstand med.
•Påstand: Hvad vil afsender have modtagerens
tilslutning til?
•Belæg: Hvad bygger afsenderen påstanden på?
•Hjemmel: Hvordan kommer man fra belæg til påstand?
PåstandBelæg
Hjemmel
Der er
argumentationer
på flere
niveauer: Hele
teksten,
kapitler, afsnit ...
tirsdag den 3. september 13

10. Tekstlæsning - 5. Kritik og
perspektivering
•Her overvejer man om argumentationen holder – bygger
den på forkerte påstande eller mangler der påstande?
•Vurdering: Kan vi sympatisere med synspunkterne og
hvad er konsekvensen af disse?
•Perspektivering: Kan teksten sættes i relation til
forfatternes øvrige tekster/opfattelser?, eller til ”tiden”/
perioden og til lignende eller modsatte synspunkter?
tirsdag den 3. september 13

11. Læsning af et forskningsarbejde - mindmap
tirsdag den 3. september 13