Your SlideShare is downloading. ×
Visuel Kommunikation På Myspace
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Introducing the official SlideShare app

Stunning, full-screen experience for iPhone and Android

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Visuel Kommunikation På Myspace

965
views

Published on


0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
965
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Indholdsfortegnelse Den faktiske modtager – rodet indhold skaber brugerflugt .................. 27 Interviewpersonerne: Mads, Mathias og Stephanie .................................... 28Abstract .......................................................................................................................................... 3 The New Myspace – opgør med gamle fordomme .......................................... 31 Keywords................................................................................................................................. 3 Udfordringerne ved rebranding ............................................................................. 32 Nøgleord ................................................................................................................................. 3 Diskussion – overflow af indhold ................................................................................. 33Indledning .................................................................................................................................... 4 Konklusion ................................................................................................................................. 35Problemformulering ............................................................................................................... 4 Perspektivering ....................................................................................................................... 36Metode, teori og litteratur ................................................................................................... 5 Referencer .................................................................................................................................. 37Afgrænsning og begrænsning ......................................................................................... 6 Forfatterfordeling .................................................................................................................. 41Begreber ........................................................................................................................................ 7 Bilag ............................................................................................................................................... 42 Sociale netværkssites ....................................................................................................... 7 Web 2.0 og produsage.................................................................................................... 7Myspace – fortid, nutid og fremtid ................................................................................ 9Analyse af den visuelle kommunikation på Myspace ...................................... 11Formanalyse af det nuværende Myspace ............................................................... 11 Æstetikken på Myspace ............................................................................................... 11Stilart og genre på Myspace ........................................................................................... 12 De grafisk-stilistiske aspekter – modernistisk magasinsite...................... 12 Genrebestemmelse – Myspace som fællesskabs og underholdningssite ........................................................................................................ 13Introduktion til den visuelle kommunikationsmodel ....................................... 14 Afsender – brugerbaseret site, afsenderorienteret indhold ................... 14 Produkt – indhold til design fremfor design til indhold ........................... 16 Kontekst - ikoner med fokus på musik ................................................................ 19 Mediet – forvirrende navigation giver manglende overblik .................. 20 Koden – genkendelige rammer .............................................................................. 22 Den implicitte modtager – erfarne, musikinteresserede trendsættere ................................................................................................................................................... 23
  • 2. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceAbstract KeywordsIn 2006, Myspace decided to shift their focus from music to social net- Myspace, Rebranding, Social network sites, Visual Communication,working, as a reaction to the launch of Facebook. As a consequence, Website analysisthe amount of active users on Myspace, formerly the biggest music-oriented social network site, began to decrease. NøgleordBy performing an analysis of the visual communication on Myspace, Myspace, Rebranding, Sociale netværkssider, Visuel kommunikation,comparing to best practices for effective visual communication, as well Website analyseas interviewing former and current users of Myspace, we will assess thereasons to this decline in the number of active users.In the analysis, we find that Myspace uses a lot of different communica-tive devices, some which work better than other.We find that Myspace attempts to target a very large audience. So large,in fact, that they fail to communicate effectively with their audience. Weconclude that Myspace should narrow down their focus to heightenthe quality of their service.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 3 ▪ 42
  • 3. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceIndledning ”Moede andre musikkere som gerne vil arbejde sammen og saa for at holde mig selv up to date med de musikkere jeg selv godt kan li.”Med en interesse for det sociale netværkssite (SNS) Myspace og derfraet fokus på sitets tidligere succes, nedgang og fremtid, ønsker vi i den-ne opgave at give et bud på hvilke problemstillinger websitet står over- Problemformuleringfor i skrivende stund og hvordan de herfra kan komme videre. På baggrund af ovenstående, er vi kommet frem til følgende problem-Ved anvendelse af empiri indsamling, relevant metode og teoretiske formulering:synspunkter vil vi afdække Myspaces egenskaber som et SNS med fokuspå musik. Vi vil efterstræbe gennem Lisbeth Thorlacius’ kommunikati- Hvordan lykkes den visuelle kommunikation på Myspace i forhold tilonsmodel at afdække hvordan deres visuelle kommunikation fungerer, målgrupperne musikere og fans?imens vi gennem vores personinterviews vil forsøge at afklare, hvad deter ved Myspace der gør det attraktivt som netværks site og ligeledes får For at svare på problemformuleringen, vil vi:brugerne til at søge andetsteds hen. Redegøre kort for sociale netværkssites og deres betydning for Myspaces udvikling.Gennem en kort korrespondance med den elektroniske artist Jesper Analysere den visuelle kommunikation på det nuværende Myspace iSørensen, nummer 1 over nye udgivelser på den danske spilleliste 1, fik forhold til målgrupperne, og på baggrund heraf;vi et indblik i hvad det er som tiltrækker brugere til Myspace. Han fortal- Diskutere i hvilket omfang Myspace imødekommer målgrupperne.te at han bruger Myspace som et medie til at formidle sin musik og Endelig vil vi vurdere om The New Myspace har mulighed for at leve opkommunikere med andre, med lignende interesser inden for samme til målgruppernes interesser og krav.genre. Gennem Myspace har han mulighed for at;1 Screenshot – ligger i EmpiriDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 4 ▪ 42
  • 4. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceMetode, teori og litteratur dellen: Hvem siger hvad, gennem hvilken kanal, til hvem og med hvil- ken effekt? (Jensen 2011, s. 14). Det er i den forbindelse man bl.a. un-Som metode til analyse af den visuelle kommunikation på Myspace, dersøger om der er elementer der tilføjer støj i kommunikationen mel-anvender vi den visuelle kommunikationsmodel af Lisbeth Thorlacius, lem afsender og modtager. (bilag: kommunikationsmodel)lektor ved kommunikation på Roskilde Univeristet. Bogen Visuel kom-munikation på websites (2002) omhandler baggrunden for modellen, Uses and gratifications-teorien undersøger i stedet hvordan forskelligesamt en grundig gennemgang af modellen med inddragelse af cases folk bruger medier, især med henblik på brugerens tilfredsstillelse heraf.undervejs. Bogen Analyse af billedmedier – en introduktion (2009) in- Dette aspekt er relevant at inddrage i forhold til vores problemstilling,deholder et kapitel om websiteanalyse af Thorlacius. Vi har derfor valgt idet der i højere grad tages udgangspunkt i at modtageren er aktiv iprimært at bruge Visuel kommunikation på websites til baggrundsori- kommunikationen og at forskellige modtagere oplever budskabet for-entering, og benytte kapitlet i Analyse af billedmedier til analysens skelligt. Teorien kommer især i spil ved vores kvalitative undersøgelse afgennemgang. Dette har vi gjort, da Thorlacius siden har justeret nogle modtageren, hvor vi mener det er interessant at se på hvordan hhv.af punkterne i modellen. Desuden er der tilføjet et nyt afsnit omkring musikere og fans oplever Myspace (Thorlacius 2002, s. 13).formanalyse herunder definition af æstetik, genre og stilart. I forlængelse heraf vil receptionsteorien udgøre en væsentlig del af vores analyse af Myspace. Dette bringer os videre til hvilken metode viThorlacius’ teoretiske afsæt udspringer fra en kombination af de tre vil anvende, når vi indsamler empiri. Vi har valgt den humanistiske kvali-følgende teorier: tative fremgangsmåde, frem for den samfundsvidenskabelige kvantita- tive dataindsamling. Vi ville ikke kunne erhverve samme nuanceredeTransmission- og transportteorierne undersøger via en afsenderoriente- resultater, ved brug af kvantitativ metode, da denne ikke lægger op tilret tilgang, effekten af budskabet fra afsender til modtager. Et eksempel debat. Samtidig har vi igennem personinterviews, mulighed for at seer Harold D. Laswells kommunikationsmodel, der udsprang fra hans brugeren interagere på sitet, og dermed opleve reaktionerne. Ved atundersøgelse af propagandistiske massemedier, hvor modtageren ses bruge den semistrukturerede interviewform (Metelmann et al. 2010, s.som passiv. Laswell formulerede fem spørgsmål, der knytter sig til mo-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 5 ▪ 42
  • 5. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspace48) vil vi kunne få svar på en række konkrete spørgsmål omkring den skabes opmærksomhed først. Ligeledes er de efterfølgende faser i mo-visuelle kommunikation på websitet, for derefter at tale mere bredt dellen afhængige af, at den foregående bliver stimuleret hos modtage-omkring designet og The New Myspace. Der vil desuden være plads til, ren (Andersen et al 2009, s. 150 & 594).at der opstår nye vinkler på vores problemstilling (Metelmann et al.2010, s. 44). I analysen af den visuelle kommunikation vil vi inddrage teorier om- kring farver, kontraster, billedanalyse, grafisk design, Charles SandersSpørge-guiden til de kvalitative interviews har vi baseret på metoden Peirce’s tegnteori, samt gestaltlovene. Gestaltlovene er baseret på enbrugervenlighedstest, der er en nyttig tilgang til at teste brugervenlig- række psykologiske forsøg omkring menneskers opfattelse af sammen-hed på websites (Krug 2010, s. 13). Under vores interviews, beder vi hænge, og udgøres af lovene om nærhed, lighed, lukkethed, forbund-personerne om at tænke højt, når de foretager en handling, så vi kan enhed og loven om figur og baggrund (Birkvig 1999, s. 42-50).finde ud af hvilke virkemidler der resulterer i forskellige reaktioner. Enbrugervenlighedstest har dog udelukkende det formål at teste bruger- Afgrænsning og begrænsningvenligheden på et website, hvilket ikke er tilstrækkeligt i vores analyse. Vi vil i vores opgave afgrænse os til kun at fokusere på det nuværendeDerfor er de fleste af vores spørgsmål rettet mod modtagerens følelser Myspace. Vi vil kun berøre de forhenværende designs i form af en op-og reaktioner på det visuelle, æstetiske og indholdsmæssige på websi- summering. Vi vil inddrage en diskussion af det kommende design, dertet. I kombination med interviewmetoden, vil vi se på websitet ud fra er sat til at blive lanceret i slutningen af 2012. Endvidere er vi bleveten S-O-R model (bilag: S-O-R-model), hvor stimuli, organisme og re- begrænset i afsnittet omkring afsenderen, da en analyse af den faktiskespons gerne skal føre til afsenders ønskede handling hos modtageren afsender kræver et interview med en person fra Myspace, som vi ikke(Andersen 2009, s. 150 & 594). På e-handelssites svarer handling til et har kunne skabe kontakt til.køb, imens det på et SNS vil svare til at blive medlem og bruge sitetjævnligt. Vi vil her benytte modellen AIDAS (bilag: aidas modellen), derillustrerer hvordan interessen kun vækkes hos modtageren hvis derDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 6 ▪ 42
  • 6. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceBegreber der, playlister mv. Som oftest er SNS udformede til at være tilgængelige og virke attraktive for det brede publikum. Det er derfor ikke unormaltFor at afklare de grundlæggende begreber som vores opgave er byg- at finde sider indenfor det pågældende SNS, hvor brugerne har dannetget på, vil vi i de næste to afsnit komme ind på definitionen af sociale mindre grupper med kendetegn som nationalitet, alder, uddannelses-netværks sites (SNS), Web 2.0 og produsage samt hvilke muligheder niveau, interesser, eller andre fællesnævnere.man som bruger i dag bliver præsenteret for via Internettet. Web 2.0 og produsageSociale netværkssites Begrebet Web 2.0 blev udviklet som resultat af en brainstorm mellemI henhold til Boyd og Ellison (2007) er et SNS en webbaseret service der Tim O’Reilly og Dale Dougherty på en konference i 2004. De tog ud-gør det muligt for den enkelte bruger, at opbygge en offentlig eller gangspunkt i det daværende Web 1.0 og herfra definerede de hvordandelvis-offentlig profil inden for en fast ramme. Endvidere kan brugeren internettet har udviklet sig. Hvor det tidligere var et medie præget afskabe en liste af forbindelser til andre brugere, og herigennem deler de envejskommunikation, havde det nu fået en social og mulitkommuni-en relation indenfor et bestemt sæt regler. Disse regler varierer af- kativ funktion (O’Reilly 2005, s. 1-2).hængigt af hvilken type netværks site der er tale om. Det unikke ved etSNS er at der er mulighed for at skabe nye bekendtskaber foruden at Kernen i begrebet er, at man som bruger har kontrol over sin egen datakommunikere med personer man allerede kender. Til trods for utallige og bruger Internettet som en platform for dette. Det er et medie dermuligheder er grundstenen på et SNS at man som bruger har en synlig tilbyder forskellige servicer og hvor man sammen, kan trække på andreprofil med en liste af venner der også anvender samme site. Enhver brugeres viden. Hvor man tidligere brugte Internettet som en ny formprofil er unik og man har ofte mulighed for at skabe et personligt udtryk. for kanal til at sælge sine produkter, er det med Web 2.0 blevet kotymePå Myspace har brugerne mulighed for at vælge om de ønsker at deres at anvende mediet til at trække på hinandens evner og ressourcer forprofil skal være offentlig eller kun tilladt at se for ens venner. Desuden derved at skabe netværker hvor man kan lave forretninger. Det har væ-har man mulighed for at personliggøre sin profil med baggrundsbille- ret til diskussion hvorvidt Web 2.0 er et begreb der reelt set dækker denDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 7 ▪ 42
  • 7. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceform for Internet man kender i dag eller om der mangler mere, et størrebillede (O’Reilly 2005, s. 1).Som en udledning af Web 2.0, en ny tilgang til anvendelse af Internettet,har Dr. Axel Bruns skrevet artiklen “Produsage: Towards a BroaderFramework for User-Led Content Creation” (Bruns 2007). Heri beskriverhan hvordan man i dag anvender Internettet til at danne netværk, hvoriman opbygger indhold og derfra løbende udvider, for at opnå forbed-ringer. Hvordan man kommer fra et tidligere produktorienteret syns-punkt på Internettet og frem til det Internet vi kender i dag, som erkarakteriseret ved SNS og Web 2.0. Produsage giver i korte træk et budpå hvordan man på ny vis kan skabe fællesskaber og udvikle nye ten-denser i et nutidigt informationsmiljø. De medvirkende i netværket erikke inddelt i producenter og brugere, men har en og samme funktion(Bruns 2007, s. 1). Der findes desuden ikke et hieraki, da alle bidrager pålige fod og er velkommen til at komme med input og løbende evaluere.Der er ikke noget fokus på et egentlig slutprodukt, men nærmere påselve processen med at kommunikere og skabe en mængde af infor-mation i et fællesskab. Det indhold der kommer ud af processen er fæl-les ejendom hvor den eneste belønning findes i den individuelle aner-kendelse fra andre brugere (Bruns 2007, s. 1).Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 8 ▪ 42
  • 8. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceMyspace – fortid, nutid og fremtid kollegaen Brad Greenspan skød ideen ned, da han mente at Myspace skulle forblive gratis hvis brugerne skulle fastholdes.Myspace er et SNS der fokuserer på musik. Myspace blev grundlagt ioktober 2003 og officielt lanceret i januar 2004 af en gruppe tidligere Et af aspekterne der bidrog til sitets popularitet var deres nytænkendemedarbejdere fra firmaet eUniverse, der blandt andet har stået bag sitet måde at markedsføre sig på. De fik blandt andet lov til at premiereFriendster, der er et SNS med fokus på spil (Friendster 2012, s. 1). Med rockbandet REMs nyeste single ”Around The Sun” på sitet, inden al-udgangspunkt i Friendster blev Myspace udviklet og lanceret på min- bummet kom til salg (Sellers 2006, s. 2). På den måde fik de en eksklusivdre end 10 dage. På daværende tidspunkt differentierede sitet sig fra aftale der gjorde, at fans af REM strømmede til Myspace for at få mulig-andre SNS ved at være det første med fokus på musik (Sellers 2006, s. 1). hed for at lytte til singlen. I 2005 formåede Myspace at gentage succes-Samtidig var udbuddet af SNS begrænset, så var man ikke interesseret i sen, denne gang med en ny tv-serie, ”The Office” (Sellers 2006, s. 2).at spille spil via Friendster eller skabe nye forretningsforbindelser via Dette resulterede i at de 3 måneder senere genererede mere trafik endLinkedIn, så var der ikke mange andre tilbud end Myspace. selv Google kunne præstere (Sellers 2006, s. 6).I begyndelsen var det kun udviklerne af sitet der var medlemmer, så for I 2006 ændrede Myspace strategi; fokus blev rykket fra musik over tilat få flere brugere valgte man at afholde en konkurrence blandt med- social interaktion mellem brugerne. Strategiændringen viste sig at værearbejderne hos eUniverse, for at se hvem der kunne få flest til at oprette mindre hensigtsmæssig og de sociale tilbud utilstrækkelige, og i takten profil. Med udgangspunkt i de 20 millioner kontakter som eUniverse med at Myspace begyndte at vise flere reklamer for at tjene flere pengeallerede havde, gik det hurtigt (Capece 2010, s. 1). Hovedformålet for (MEC 2012, s. 1), begyndte sitet i 2008 at tabe markedsandele, da detsitet var i dets første leveår at være en online database, hvor det var nye SNS Facebook skød frem i popularitet (bilag slideshow). Facebookmuligt at lagre og dele sin musik, og som Myspace udviklede sig over- oversteg i 2009 antallet af brugere på Myspace (comScore 2011, s. 1).vejede eUniverse at tage et symbolsk beløb for anvendelsen af sitet. Som en konsekvens heraf, valgte Myspace i 2008 at give brugerne mu-Chris DeWolfe, en af grundlæggerne, mente det var en god idé, men lighed for at logge ind på sitet med deres Facebook profil – noget manDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 9 ▪ 42
  • 9. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceellers tidligere udelukkende kunne, hvis man havde en Myspace profil renten Spotify, der på daværende tidspunkt havde et udvalg på 15 mil-(Hven-Jensen 2010, s. 2). Denne beslutning blev i nyhedsmedierne om- lioner sange (Gross 2012, s. 1).talt som Myspaces endelige erkendelse af, at de ikke kunne overvindeFacebook i kampen om at blive det mest populære SNS (Beaumont Når man er oprettet som bruger på Myspace, har man mulighed for at2010, s. 1). lytte til musik, lave playlister, dele egen musik og kommunikere med andre brugere. Musikken på sitet oprinder både fra professionelle arti-Som reaktion på de svingende brugertal skiftede Myspace i årene mel- ster, men også fra amatører fra hele verden, der har lagt deres egenlem 2006 og 2011 forretningsstrategi, design og ejer. I 2011 solgte den musik op.australske mediemogul Rupert Murdoch sitet til reklameselskabet Spe- Webinformationssitet Alexa melder om, at den typiske Myspace-brugercific Media og popsanger Justin Timberlake. I den forbindelse udtalte er 18-24 år. Der er en minimal overvægt af hankøn, og brugeren harTimberlake, at hans vision med sitet ikke er at forsøge at konkurrere typisk ingen børn. Sitet besøges fra skole og hjem, og brugernes ud-med Facebook, men i stedet fokusere på musikfunktionen, altså det at dannelse er typisk college-niveau (Alexa 2012, s. 1)uploade, dele og lytte til musik (Gross 2012, s. 1).Da Ruport Murdoch solgte sitet i juni 2011 var det til en pris på $35 Fremtidsplanerne for Myspace byder blandt andet på endnu en re-millioner (Guardian 2012, s. 2), altså et markant lavere beløb end de tænkning af sitets design. Den 24. september 2012 tweetede Timber-$580 millioner News Corp. oprindeligt betalte for Myspace i 2005 (Ade- lake et link til en video, der viser et udsnit af det nye design (Timberlakegoke 2011, s. 1). 2012, s. 1), men en mere præcis dato for udgivelsen af designet er end- nu ikke blevet offentliggjort. På nuværende tidspunkt (tilgået 10.12.12)Det nuværende design på Myspace blev lanceret i december 2011, og har man blot mulighed for at skrive sig op på en venteliste til betaad-medførte blandt andet en ny musikafspiller, som angiveligt tilførte gang.Myspace en million nye brugere på blot en enkelt måned (Gross 2012, s.1). Med et udvalg på 42 millioner sange lå Myspace langt foran konkur-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 10 ▪ 42
  • 10. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceAnalyse af den visuelle kommunikation på Der findes fire forskellige sidetyper på Myspace. Forsiden, nyhedssider-Myspace ne (f.eks. myspace.com/whats-hot/), profilsiderne, der også fungererVores analytiske udgangspunkt er en undersøgelse af den visuelle som artistsider (fx myspace.com/zedd ellerkommunikation på Myspace. Vi vil først klarlægge formen i forhold til myspace.com/animateddrummer) samt brugersiderne, som kun kanæstetik, genre og stilart. Dette afsnit skal danne grundlag for resten af tilgås når man er logget ind.analysen, der tager afsæt i den visuelle kommunikationsmodel. Layoutet på forsiden af Myspace er bygget op af en gridstruktur, hvor bokse i forskellige størrelser præsenterer indholdet. Øverst til venstre erFormanalyse af det nuværende Myspace den største boks anbragt. Den står i størrelseskontrast til de mindre indholdsbokse og er samtidig det første øjet møder. Den fremstår der- for som det vigtigste på forsiden. Til højre herfor finder vi en banneran-Æstetikken på Myspace nonce, der jævnligt skiftes ud. Under disse elementer er der et bannerÆstetik i forhold til webdesign omfatter de visuelle dimensioner såsom der reklamerer for det nye Myspace og en tilmeldings-/loginboks. Ne-farver, skrifttyper, komposition, layout, billedmateriale, video og anima- denfor er der seks mindre bokse, der fungerer som en navigation tiltioner (Rose 2009, s. 310). Æstetikkens rolle i denne kontekst kan diffe- siderne ”Top Videos”, ”Top Music”, ”What’s Hot Blog”, ”Giveaways” mv.rentieres mellem fire aspekter, hvor den visuelle kommunikation bør Den navigative funktion kommer her til udtryk vha. ikoner og de frem-(Thorlacius 2009, s. 310): trædende farver orange og blå, som kontrast til den neutrale grå farve-  Understøtte indhold og funktion skala. Dette er bl.a. et eksempel på hvordan den visuelle kommunikati-  Imødekomme målgruppens smag on understøtter indhold og funktion (tilgået 9.12.12).  Afspejle afsender  Imødekomme website-genrenDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 11 ▪ 42
  • 11. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceFarverne holdes primært i sort, hvid og grå. Designet træder på den På de underliggende sider er gridstrukturen fra forsiden udskiftet medmåde i baggrunden, så der bliver skabt fokus på billederne i boksene. klassisk kolonnelayout med venstremenu og indholdskolonne. Profilsi-Billedmaterialet fungerer som forsmag på artikler og videoer. I de 15 dernes baggrund og farvetema varierer fra alt mellem sort og hvid tilbokse er der visuel forskel mellem de 10 venstre-justerede bokse og de fotos, mønstre og computergrafik, idet profilens ejer selv kan definerefem højre-justerede (figur xx). De højre bokse, der er mere grafisk ud- baggrunden.formede indeholder logoer og større typer i overskrifter end de reste-rende 10 bokse. Disse har en blå baggrundsfarve og en væsentlig min- Stilart og genre på Myspacedre type til overskrifterne. Både i navigationen og nyhedsboksene gøresder brug af gestaltlovene i forsøg på at danne et visuelt hierarki for bru- De grafisk-stilistiske aspekter – modernistisk magasinsitegeren (Birkvig 1999, s. 42-50). Formen på Myspace kan delvist defineres som modernistisk stil, der erØverst på sitet er den globale navigation placeret. Udover at man kan karakteriseret ved et stramt og minimalistisk opbygget layout, sans-seriffinde tilbage til forsiden ved at klikke på Myspace logoet, kan man op- typografering og kontrollerede farveskalaer. Designet træder i bag-rette sig, logge ind, søge eller klikke ind under menupunkterne. Menu- grunden for at skabe fokus på indholdet. Dog karakteriseres den mo-punkterne udskiftes hvis man er logget ind, så man får adgang til sin dernistiske stil også ved en minimalistisk og æstetisk ren stil samt navi-profil og andre funktioner. Den globale navigation og linket til musikaf- gation- og søgefunktioner der er integreret i den grafiske flade (Rosespilleren ude i højre side er faste elementer der følger sitet efterhånden 2009, s. 316).som man scroller ned. Brugeren har derfor hele tiden mulighed for atklikke sig videre rundt på sitet, lige meget hvor langt nede på sitet man Myspace har samtidig stilistiske og indholdsmæssige træk fra magasin-er. Klikker man på linket til musikafspilleren åbnes et nyt vindue. sitet. Denne type site er en undergenre inden for informationssite gen- ren og er ofte teksttunge. Forsiden af Myspace er et godt eksempel på et magasinsite, hvor nyhedsartikler og videoer er præsenteret visuelt,Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 12 ▪ 42
  • 12. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacefor at give modtageren et overblik over indholdet. Myspace har desu- ger bliver tilbudt, når man først er logget ind. Hvis vi sætter dette i rela-den udnyttet brugen af multimedier og inkorporeret musikafspiller, tion til kommunikationsmodellen AIDAS (bilag AIDAS model) vil op-video og spil på deres site (Rose 2009, s. 319). mærksomheden (attention) svare til tilmeldingsfunktionen, men der er mulighed for, at modtagerens opmærksomhed ikke bliver opfulgt af enGenrebestemmelse – Myspace som fællesskabs og interesse (interest) netop fordi formålet med tilmeldingen er fraværen- de. Interessen skal opfølges af et ønske (desire) om at tilmelde sig, for tilunderholdningssite sidst at ende ud i den egentlige handling (action), altså tilmeldingen.Myspace indeholder både elementer fra fællesskabssitet og underhold- Det sidste punkt i modellen er tilfredshed (satisfaction), som bl.a. kanningssitet, og kategoriseres derfor inden for begge disse genrer. På måles på antal aktive brugere og på hvorvidt brugerne taler godt omfællesskabssitet er det brugeren der er i højsædet, frem for f.eks. et virk- produktet i andre medier. (Andersen 2009, s. 594) Når formålet ikke ersomhedssite, der lægger vægt på at præsentere hvad virksomhedens klart kan det resultere i, at modtageren vil tvivle på websitet og afsen-værdier og vision er. På et fællesskabssite træder afsenderen derimod ders troværdighed. Et eksempel på et tydeligt formål for et fællesskabs-tilbage og sætter modtageren i fokus, bl.a. i forhold til brugergeneret site, er Facebooks forside (bilag facebook forside inden login). Medindhold, brugerdefinerede profiler og specielt networking med andre ordene ”Facebook helps you connect and share with the people in yourmedlemmer. Til denne type site stilles der krav til at formålet står tyde- life” er det tydeligt hvad du som bruger kan forvente at få, ved at opret-ligt frem, samt at det skal være nemt at tilmelde sig (Rose 2009, s. 311- te en profil på sitet. Du bliver desuden kun præsenteret for to valgmu-312). Når man er logget ind på Myspace, har man mulighed for at lave ligheder, nemlig at logge ind eller melde dig til.playlister, udveksle private beskeder, chatte med andre medlemmer,lægge fotos op, spille spil mv. Myspaces forside fremstår markant anderledes. Grunden til dette er bl.a. fordi Myspace ikke udelukkende er et fællesskabs-site men også falderInden man tilmelder sig sitet, er der ikke umiddelbart defineret et klart ind under genren underholdnings-site. Musikvideoer, filmtrailers og spilformål med at tilmelde sig. Der står ikke klart og tydeligt hvad man som udgør en stor del af indholdet på sitet. Disse elementer er der fri ad-medlem vil få ud af at være en del af Myspace, eller hvad man som bru-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 13 ▪ 42
  • 13. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacegang til, hvad enten man er logget ind eller ej. For at et underhold- 1914). Vi vil bl.a. undersøge den retoriske form anvendt på websitet og inings-site opfattes som brugervenligt og kommunikationen er succes- denne sammenhæng hvordan de tre appelformer; ethos, pathos ogfuld, skal der være sammenhæng mellem funktionalitet, æstetik og logos kommer til udtryk (Thorlacius 2002, s. 31). Ift. Peirce vil vi interes-narrativitet (Rose 2009, s. 312). sere os for indeks, ikon og symbol samt for tegnenes indhold og udtryk, både i og uden for selve teksten. Ved at fokusere på tegnenes videre liv uden for teksten, adskiller metoden sig fra den lingvistiske (ThorlaciusIntroduktion til den visuelle 2002, s. 23). Et essentielt punkt er desuden receptionsundersøgelsen afkommunikationsmodel den faktiske modtager, der gør modellen til en analyse af et to-vejsDen visuelle kommunikationsmodel er udviklet af Lisbeth Thorlacius, og kommunikativt medieprodukt. Formålet med denne modtageroriente-er en videreudvikling af Roman Jakobsens lingvistisk orienterede model, rede tilgang, er at få en idé om, hvorvidt afsenderens intentioner ogder omhandler sproglig kommunikation. (bilag den visuelle kommuni- budskab(er) lykkes i forhold til modtagerne. Nedenfor ses den visuellekationsmodel) Med henblik på også at forholde sig til de komplekse kommunikationsmodel. Den illustrerer de kommunikationsfunktionervisuelle fremtrædelsesformer på websites, har Thorlacius tilføjet teorier der sættes i relation til hhv. afsender, modtager, produkt, kontekst, me-om grafisk design, billedkommunikation og semiotik. Desuden har die og kode.denne metode fokus på de interaktive og navigationsmæssige aspekterder forefindes på websites. Den visuelle kommunikationsmodel giver os Afsender – brugerbaseret site, afsenderorienteretmulighed for at danne et overblik af websitets helhed, herunder både indholddets kommunikationsfunktioner, interaktion og æstetiske dimensioner. Afsenderfaktoren deles traditionelt op i hhv. implicit og faktisk afsender (Thorlacius 2004, s. 305-306). Vi har imidlertid fravalgt en analyse af denDet er både et semiotisk og kommunikationsteoretisk afsæt der danner faktiske afsender og dermed afsenders intentioner, da det ville kræve etgrundlag for metoden. Thorlacius er specielt inspireret af den ameri- interview med en repræsentant fra Myspace. Vi har, uden held, forsøgtkanske filosofiske pragmatik, herunder Charles Sanders Peirce (1839- at komme i kontakt med virksomhedens europæiske PR-ansvarlige.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 14 ▪ 42
  • 14. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceDesuden lægger vi, i vores opgave, mere vægt på modtageren end denfaktiske afsender. Det følgende beskæftiger sig derfor kun med den Sitets forholdsvist stramme layout giver en magasinagtig associationimplicitte afsender. (Thorlacius 2009, s. 319), hvori den (lyse)blå farve signalerer ungdom- melighed og troværdighed (Boulton 2009, s. 152). På den anden sideVed den implicitte afsender kobles den ekspressive funktion og de vidner de mange nyheder, billeder og links til multimedia (linkene i sigemotive funktioner. Den ekspressive funktion kan undersøges direkte selv er også billeder eller ikoner) om, at sitet er et underholdsningssite,fra selve websitet, og omhandler bl.a. hvorvidt afsender er synlig samt der vil fortælle en historie (Thorlacius 2009, s. 312). Funktionerne til athvilke følelser og holdninger der kommer til udtryk. De emotive funkti- logge ind og fremsøge brugere fortæller os, at vi har at gøre med etoner inddeler Thorlacius i tre grader. Den første emotive funktion ser på SNS (Thorlacius 2009, s. 312).hvilke følelser/holdninger der fremkaldes hos modtageren, den anden Der er altså tale om en skønsom blanding af flere forskellige funktionerfunktion undersøger det der fremkaldes hos modtageren, uden afsen- samlet på ét site. Det første indtryk er imidlertid, at sitet er meget af-deren nødvendigvis selv er i besiddelse af disse holdninger, og den senderorienteret, idet man får et indtryk af, at indholdsprioriteringen ertredje funktion ser på hvad der fremkaldes hos modtageren, uden det bestemt af Myspaces egne redaktører, og ikke brugerne selv, som ellersnødvendigvis er afsenders intentioner (Thorlacius 2002, s. 58). gør sig gældende på de fleste sociale netværkssites (Thorlacius 2009, s. 312). Det er for eksempel svært at gennemskue hvem der er forfatter påAnalysen af den emotive kommunikationsfunktion er mulig i det om- de forskellige nyhedsartikler, hvilket giver et indtryk af, at indholdet blotfang, man, foruden at interviewe modtageren, har mulighed for at in- er udvalgt af en udefineret entitet ved navn Myspace. Der er givetvisterviewe afsenderen for at afdække dennes intention med websitet. Da knyttet en forfatter til hver nyhedsartikel, men klikker man på navnet,vi ikke har haft mulighed for at komme i kontakt med Myspace for et bliver nyhedsartiklerne blot filtreret efter denne skribent – man får ikke,interview, har vi valgt at fokusere på den ekspressive kommunikations- mod forventning, en “om forfatteren”-side frem. Det fraværende bru-funktion, da denne kan analyseres udelukkende på baggrund af websi- geraspekt vidner derfor mere om et underholdningssite med tilhøren-tet (REF Thorlacius 2002 side 67). de redaktion, der forsøger at opbygge et ethos i form af deres brand,Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 15 ▪ 42
  • 15. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacefremfor et fællesskabs-site, hvor fokus helt og holdent ligger på det kombination med kolonnestrukturen på profilsider og artikelsider min-brugergenerede indhold/produsage og derfor er en sammensmeltning der om lignende sites (bilag xx om SPIN.com mv). Der er ikke noget deraf forskellige ethos. udfordrer vores forventninger og fanger vores opmærksomhed udover det forventede.I boksen med Facebook-login kan man se hvilke af ens Facebook-kontakter der allerede har en profil på Myspace. På den måde forsøger Produkt – indhold til design fremfor design til indholdMyspace at skabe en personlig relation mellem brugeren og dem selv, Under dette afsnit vil vi ikke kigge på produktet som en helhed, men påfor dermed at øge chancen for at brugeren har lyst til at logge ind og det produktet indeholder samt de udtryksmæssige aspekter. For at seskabe forbindelse til sine kontakter. nærmere på selve indholdet, fokuserer vi på den formale æstetiske funktion, og for at danne os en idé omkring de udtryksmæssige aspek-Der er på alle siderne mulighed for at åbne en musikafspiller og høre ter kommer vi til at kigge nærmere på den sublime-æstetiske funktionmusik uden at være logget ind. Man kan også læse artikler, se video og (Thorlacius 2009, 341).få adgang til de øvrige tilbud og informationer uden at være logget ind. Indholdet udgøres, foruden tekst, af visuelt design. Herunder vil vi se på farvevalg, skrifttyper og strukturen af websitet. Vi ser ikke på det tekst-Oplevelse-/underholdningssite-genren har til formål at give den besø- mæssige indhold eller brugen af symboler under dette afsnit. Vi kangende en sanselig oplevelse, men oplevelsen af indholdet på Myspace således sige at det indhold der analyseres, er det formmæssige der di-er ret endimensionel, idet indholdet er klassisk bygget og navigationen rekte sættes foran brugeren. Denne analyseringsfase indeholder førstikke opfordrer til yderligere udforskning. Man har ikke udnyttet, nu vel- og fremmest den formale æstetiske funktion (Thorlacius 2009, s. 340-udbredte, teknologier (fx CSS3, jQuery, HTML5) til at højne den æsteti- 341). Udover at sætte ord på hvilke farver der bruges, og hvordan op-ske oplevelse for brugeren. sætningen er, fokuseres der også på den æstetiske virkning heraf, somMyspace kan på baggrund heraf defineres som et forventningsgenere- dokumenteret i bøger, akademiske tekster og artikler. Med den subli-rende website (Thorlacius 2009, s. 321), idet gridstrukturen på forsiden i me-æstetiske funktion beskæftiger vi os med fælles sanselige udtrykDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 16 ▪ 42
  • 16. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceder gives til kende under interaktionen med websitet. Personer opfatter delt op i tre næsten lige store rækker. Sitets klare tredjedelsfordelingæstetiske udtryk på meget forskellige måder og i vidt forskellige sam- brydes midlertidigt i toppen af websitet, hvor der anvendes et størrel-menhænge. Måden vi må analysere os frem til de sublime-æstetiske seshierarki i opsætningen af nyhedsboksene. Dette danner en idé om,udtryk er derfor at undersøge, om produktet har sammensætninger af hvilket indhold der er det vigtigste (Birkvig 1999, s. 24).forskellige stilarter. Sammensætningerne vil virke nyskabende, og skabeæstetiske udtryk der opfattes på forskellige måder. Ud over innovativt Placeringen og bredden på websitet virker heller ikke tilfældig; rentdesign, kan den sublim-æstetiske oplevelse også komme til udtryk i teknisk har websitet en bredde på 960 pixels. Diverse statistikker forbilleder, animationer, lyd eller farvekombinationer. Billeder har fx en internetforbrug melder, både i Danmark og på verdensplan, om, atsublim-æstetisk effekt, da de overordnet set danner æstetiske udtryk, skærmstørrelsen 1024x768 pixels, som tidligere har været meget ud-som tit opfattes på forskellige måder. Den sublime-æstetiske funktion bredt på markedet, efterhånden udgør en nedre grænse for internet-er derfor noget, som vi fælles oplever, men på vidt forskellige måder brugeres computerskærmstørrelse (Danske Medier 2012, s. 9, Walton(Thorlacius 2009, s. 342). 2012, s. 1, W3schools, s.1). En sidebredde på 960 pixels betyder, at stør- stedelen af sitets besøgende ikke behøver at bevæge sig horisontalt påMåden gitteret er delt op på, den horisontale størrelse af indholdet, og websitet. Det betyder desuden, at uhensigtsmæssige oplevelser, som fxplaceringen af indholdet, leder os frem til nogle begreber der dækker ikke at kunne se hele bredden af websitet på én gang, ikke forekommerover disse betingelser. Hvis man kigger nærmere på gitteret, kan man ofte. Websitet er placeret i midten, så balancen mellem højre og ven-se at det er opdelt i tre vertikale rækker. De tre vertikale rækker falder stre side ved større skærmopløsninger bevares.under begrebet reglen om tredjedele hvilket også kan betegnes somen forenklet version af det mere kendte begreb det gyldne snit. Reglen De mange forskellige typer indhold passer ikke i alle tilfældene ligeom tredjedele er en metode i sig selv, hvor man deler layout, lærred, godt til layoutet. Nyhedslisterne bliver meget langstrakte, fordi der skalbillede osv. op i 9 lige store dele (Boulton 2009, s. 173). Vi kan se hvor- være plads til både højre- og venstrekolonne foruden selve indholdsko-dan Myspace bruger metoden, da de vertikale linjer danner et gitter lonnen. På siden med playlists har man været nødsaget til at indsætteDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 17 ▪ 42
  • 17. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceen pager (bladrefunktion), idet felterne med playlister ellers ville gøre stre side af topmenuen. Det er noget man ikke typisk ser på andre web-siden for langstrakt. At der så alligevel kun er 4 playlister i hver underka- sites, da denne indikator som regel findes i forvejen i styresystemet ogtegori, hvilket overflødiggør pageren, er en anden sag. Overordnet set vises via ens cursor på skærmen. Når vi går ind på de forskellige sider afvirker det som om der produceres indhold til designet, og ikke design websitet, fortæller indikatoren at websitet og browseren arbejder. Selvtil indholdet, altså helt i modstrid med tanken om, at designet skal un- om det er en sekundær indikator på at browseren arbejder, skaber detderstøtte og styrke indholdet (Thorlacius 2009, s. 310). stadig mere tro på at websitet rent faktisk er i gang med at håndtere handlingen, da den kun reagerer på handlinger foretaget på websitet,De neutrale farver som pryder sitet bliver brugt i kontrast mod hinan- hvorimod styresystemets loading indikator kan være udløst af en hvil-den. Den blå farve bliver brugt til tekst der skal fange modtagerens ken som helst proces der kører på computeren.opmærksomhed forskellige steder på websitet, bl.a. i bunden af forsi-den samt på nyhedsboksene. Valget om at bruge neutrale farver får På sitets musik- og videosider har Myspace i toppen af siderne lagt etderfor en større betydning i deres sammenhæng med nyhedsboksene, interaktivt slideshow op, der indeholder de vigtigste musik- og videore-i og med at de klare farver fremstår tydeligere på de neutrale farver laterede nyheder. Måden man kan bevæge sig rundt, fra dias til dias, og(Lidwell 2010, s. 48-49). hvordan animationen varierer i hastighed alt efter hvilket dias man vil til, skaber en hel anden følelse end interaktionen med de øvrige dele afDe mange nyhedsbokse, reklamebokse og knapper er anbragt struktu- websitet. Der gemmer sig en vis professionalitet og dynamik bag dissereret og kompakt på websitet. Kompaktheden kan dog være en faktor slideshows, som ikke sættes i brug andre steder på websitet, bl.a. ikkefor forvirring, da der er mange informationer samlet på et forholdsvist på forsiden hvor billederne er statiske.lille område uden luft imellem (Boulton 2009, s. 193). Den tekniske metode hvorpå Myspace har valgt at sætte deres forsideEn af de mere interessante sublime-æstetiske funktioner som Myspace op, har skåret en hel del af den interaktive oplevelse væk. Hver nyheds-har inkorporeret på deres website, er en loading indikator oppe i ven- boks består af billedfiler, dvs. der gives ingen respons fra selve nyheds-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 18 ▪ 42
  • 18. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceboksene, når man bevæger musen over dem. Havde de valgt at skabeen form for reaktion når brugeren bevæger musen over en nyhedsboks, Myspace er et website bygget op, først og fremmest, omkring musik.ville det være et afsæt til en sublim-æstetisk funktion. Musik som et medie, et samlingspunkt og en udtryksform. Musikmediet kommer til udtryk ved brug af deres virkemidler i form af referentielle ikoner. For eksempel er knapperne til at læse et indlæg eller benytte etKontekst - ikoner med fokus på musik link symboliseret med en afspil-knap fra en medieafspiller, altså en pilDen referentielle funktion og den intertekstuelle funktion vil vi under- eller ”play”-knap. Det illustrerer at man kommer til noget indhold der påsøge igennem konteksten, der skal forstås som den kommunikationssi- den ene eller anden måde kan afspilles.tuation, afsender og modtager har til fælles. Her vil vi se på indholdet i Der benyttes langt overvejende symbolske og ikoniske tegn i form afproduktet, semiotikken og de referencer til andre situationer og sam- tekst, hhv. billeder på tværs af hele Myspace (Thorlacius 2009, s. 344). Etmenhænge, der findes på websitet. indeksikalsk tegn der går igen på hele sitet er den sproglige karakter i teksterne, som er meget uformel og hverdagsagtig, og som med deKontekst knytter sig til den sammenhæng, hvori noget indgår. De sym- mange (retoriske) spørgsmål indbyder til at modtageren læser videre.boler, ikoner eller andre virkemidler, som afsenderen benytter og som Det styrker referencen til magasin-stilen, og falder i hak med karakteri-skal aflæses af modtageren, afhænger af den generelle opfattelse af stikken af Myspace som underholdnings-site.virkemidlerne. Afsenderen kan benytte nok så mange virkemidler for atfremstille et budskab, men hvis den faktiske modtager viser sig at være At være musikkunstner anno 2012 indebærer ikke blot et gruppe- elleren anden end den tilsigtede modtager, er der stor risiko for at hjemme- artistnavn. Der er snarere tale om et decideret brand, en virksomhed ogsidens budskab tolkes anderledes end afsenderen har bestræbt sig på. et design. Måske kender man ikke ansigtet på en kunstner, men hvisDen referentielle funktion er fokusering på tegnenes betydning eller man har hørt deres musik kan man alligevel identificere dem ud fraindholdssiden af produktet. Denne optræder når der fokuseres på ind- lyden af musikken. Hvis man ikke er fan af en gruppe eller soloartist, kanholdet af produktet i modsætning til den æstetiske funktion – hvor der det imidlertid være svært at genkende dem. Mange grupper og soloar-fokuseres på produktets formmæssige eller æstetiske udtryk.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 19 ▪ 42
  • 19. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacetister er derfor begyndt at tilknytte logoer og ikoner til deres brands for undersøges der hvordan afsender fastholder modtageren, uden endermed at nå ud til et større publikum. Et af de mest kendte er The Rol- egentlig information udveksles. Formålet med at se på den navigativeling Stones’ åbne mund med tungen ude. Dette logo er tilbage fra 1971 funktion, er specielt rettet mod brugervenligheden på websitet, altsåog florerer stadig i dag på t-shirts og i andre sammenhænge på inter- hvorvidt strukturen er logisk for brugeren.nettet. Brugeren behøver altså ikke at kende til bandet The RollingStones, for at identificere sig med den følelse, logoet illustrerer. Både Thorlacius og Jakobson beskriver mediet som den nødvendigeDenne genkendelighed er den intertekstuelle funktion, som refererer til kontakt der må være mellem afsender og modtager, for at kommunika-andre sammenhænge eller produkter. tionen kan foregå. Førstnævnte arbejder med to funktioner inden forIntertekstuelt benytter Myspace sig af, og forhøjer sit eget ethos med, mediet: Den fatiske funktion og den navigative funktion. Begge funkti-de forskellige kunstneres logoer og presse- og koncertbilleder. Det gør, oner har til formål at fastholde kontakten mellem afsender og modta-at man kan genkende indholdet og relatere til de forskellige artikler der ger.præsenteres. I de fleste indlæg er der desuden videre links til de pågæl-dende artisters hjemmesider eller sociale medier. Den fatiske funktion fokuserer på, hvordan formålet kan opfyldes udenValget af billeder og symboler spiller lidt på tværs af deres generelle en egentlig udveksling af information, dvs. hvordan kontakten kan be-kommunikationsvalg, når man ser på konteksten: Baggrundsdesignet vares blot i kraft af at modtageren opfatter indholdet som noget vel-og de statiske elementer gør at siden virker stillestående og flad. kendt. Når vi på et kort øjeblik kan genkende et brand blot ved (under- bevidst) at registrere farvesammensætning, logo, typografi mv., er det den fatiske funktion der er i spil – vi registrerer noget, som vi tidligere erMediet – forvirrende navigation giver manglende blevet introduceret for, og brandet bliver på denne måde medieret tiloverblik os, fordi vi bliver mindet om den/de æstetiske oplevelse(r) vi tidligereFor at en kommunikation mellem afsender og modtager kan foregå, har haft med brandet (Lindstrom 2008, s. 124).skal der være et led i mellem dem. Ved at se på mediets fatiske funktion,Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 20 ▪ 42
  • 20. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceNår det visuelle udtryk ændres, brydes den fatiske funktion, og vi får navigationsmæssig rød tråd, idet ordet/billedet man klikkede på, for atoplevelsen af at have bevæget os over til noget andet (Thorlacius 2004, komme frem til den nye side går igen på den fremkomne side.s. 313). Særligt inden for brandingstrategi er den fatiske funktion derforet kraftfuldt værktøj, fordi man både kan bryde den fatiske funktion for Artistsiderne (som egentlig er blogsider) er overvejende ens strukture-at give en oplevelse af fornyelse, men samtidigt må man holde for øje ret, men der er variation i farveskema. Det giver en følelse af individuali-at forbrugeren skal kunne genkende brandet (Lindstrom 2008, s. 124). tet, idet artisten i nogen grad selv kan vælge hvordan han/hun vil frem-Den navigative funktion er formuleret på basis af den formale, æstetiske stille sig selv. Der er endvidere mulighed for at indsætte brugerdefine-udformning af websitet, idet den beskæftiger sig med sammenhængen ret baggrundsbillede og avatar på både blogsider og artistsider. Navi-mellem de forskellige typer indhold/sider på websitet. På denne måde gationen, som på forsiden bestod af en gridstruktur, er erstattet med ener den også tæt knyttet til den fatiske funktion. Hovedformålet med venstremenu med 6 punkter.navigationsfunktionen er, at opbygge brugervenlige netstrukturer som Det kan være forvirrende at både artister og bloggere har samme lay-muliggør en meningsfyldt navigation rundt på sitet. Farer brugeren vild, out, men samtidigt giver det en fællesskabsfølelse mellem de to grup-er der risiko for at kontakten til afsenderen brydes (Thorlacius 2004, s. per.348-349). Indholdet på sitet er overordnet set hierarkisk struktureret (ThorlaciusDen samme topbar går igen på tværs af hele sitet og forankrer indhol- 2009, s. 351). Man går fra forsiden ind i en oversektion, som byder pådet, idet man hele tiden ved, at man er på en side der hører ind under underkategorier af indhold. F.eks. kan man fra forsiden få adgang tilMyspace. At den blå farve anvendes som link- og knapfarve på tværs af nyhedssektionerne, videosektionen, musiksektionen osv. Indholdshie-hele sitet styrker yderligere den fatiske funktion. rarkiet fordrer en effektiv navigation for den erfarne (og trofaste!) besø-Når man klikker væk fra forsiden ændrer baggrundsfarven sig, og grid- gende, men for den forbipasserende surfer er det svært at aflure hvorstrukturen udskiftes med kolonnevisning. Den fatiske funktion er benyt- man skal klikke, før man mister interessen for siden og surfer videretet til at illustrere, at nu er man kommet til noget nyt indhold. Der er en (Thorlacius 2009, s. 351).Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 21 ▪ 42
  • 21. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspace Koden – genkendelige rammerPå nyhedssiderne udskiftes billedmenuen fra forsiden med en klassisk Koden er den samling af tegn, som afsenderen anvender til at videregi-venstremenu, som indeholder intet mindre end 16 menupunkter. Det ve den ønskede betydning til modtageren. Afsender og modtager skalkan være svært for brugeren at få mening af menuen, dels på grund af være enige om tegnenes betydning for at kommunikationen kan lykkes.det overvældende antal links, og dels fordi ikke alle linknavne er me- Koden dækker over to funktioner: Den metakommunikative og denningsgivende, fx ”OneTwoWatch” eller ”WTF?”. Nogle nyhedssider skiller intersemiotiske funktion. Førstnævnte er til stede fx når et billede henvi-sig ud, fx “Secret Shows”. Her brydes den fatiske funktion igen for at ser til et andet billede (enten i samme kontekst eller kendt fra en andensignalere, at man har bevæget sig til endnu en ny sektion. kontekst), eller når der i en tekst reflekteres over en anden tekst/refleksion. Den intersemiotiske funktion ikrafttræder når ét kode-Myspace musikafspilleren gives ret stor opmærksomhed, idet der er system oversættes ved hjælp af et andet kodesystem, fx en billedtekstpermanent link til afspilleren i bunden af websitet. Afspilleren åbner i et der supplerer et billede.nyt browservindue, hvilket giver en følelse af, at musikafspilleren er etseparat stykke indhold, som ikke hænger sammen med resten af sitet. Den metakommunikative funktion optræder først og fremmest på Myspace i sitets logo, som er stiliseret myspace (figur ind). Her symboli-Derudover indeholder sitet en playlistesektion, som man kunne mene serer beholderen under ordet ”space” en kasse man kan putte sit egetville høre naturligt ind under musikafspilleren. Playlisterne er imidlertid indhold ned i. Myspace har altså anvendt et objekt vi kender fra voresoprettet som blogsider (bilag - sammenlign screenshot af blogside dagligdag til at illustrere deres produkt. Samtidigt kan linjen/kassen sesmed screenshot af playlistside), og når man trykker på playknappen som en metafor for underskriftlinjen vi kender fra en kontrakt/aftale pååbnes den faktiske musikafspiller i endnu et popup-vindue. De mange papir, hvilket også giver associationen til noget personligt.vinduer og klik giver en forvirrende navigation. I relation til koden er det relevant at tage fat i Barthes teori om foran- kring og afløsning (Thorlacius 2009, s. 355). Myspace anvender eksten-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 22 ▪ 42
  • 22. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacesivt billedmateriele, som, især på forsiden, suppleres med forklarende Den implicitte modtager – erfarne, musikinteresseredetekst. Der er tale om afløsninger, idet teksten bidrager med yderligere trendsættereinformation, foruden det vi kan slutte blot ved at se på billedet. Den implicitte modtager vil vi undersøge via den konative funktion,Derudover forankres tekst og billede i hinanden når billedteksterne ikke altså hvordan afsender henvender sig til modtageren, samt de interak-eksplicit beskriver, at en nyhed omhandler en musiker, men billedet i tive funktioner der findes på websitet. Her vil vi benytte os af Thorlacius’tilgift viser et billede af den pågældende musiker. fem kommunikationsdesigns, som tager afsæt i medieforsker Jens F. Jensens teori om kommunikationsdesigns. De fem designs dækker overPå de store knapper midt på forsiden anvendes ikoner som understøt- hhv. transmission, konversation, konsultation, transaktion og registre-ter de emnetitler, knapperne henviser til (”Playlists” har et sæt hovedte- ring.lefoner, ”Whats Hot” har en flamme, ”Top Music” har en node, ”Fun @The Movies” har en filmfremviser, ”Top Videos” har en computerskærm Med afsæt i produktet alene, kan vi analysere os frem til den implicitteog ”Giveaways” har en gave). ”Top Music” er det eneste menupunkt modtager, ved bl.a. at undersøge de konative kommunikationsfunktio-som har et orange ikon, hvilket får punktet til at skille sig ud. Stilen er ner og de interaktive kommunikationsfunktioner. Vi ser på hvordan deoverordnet set ret minimalistisk og refererer metakommunikativt til de synlige virkemidler har til hensigt at påvirke modtageren til at reagere,piktogrammer vi kender fra vores dagligdag: mand/kvinde på toilet, tænke og handle på en bestemt måde og ved at undersøge hvordancigaret med streg over, togstation, brandslukker mv. Foruden at under- modtageren forventes at interagere på sitet. Ifølge Jakobsen er et ek-strege knappernes funktion hjælper ikonerne altså med at sætte sitets sempel på de konative funktioner når afsenderen appellerer til, at mod-indhold i en hverdagsagtig kontekst. tageren foretager en handling via direkte tale eller imperative verber, såsom ”køb nu” eller ”tilmeld dig her” (Thorlacius 2002, s. 72-73). I for- hold til modtageren er det også essentielt at inddrage vores ovenstå- ende overvejelser om websitets layout og komposition, opbygning, æstetik, farveteori, brugervenlighed. Hvordan disse artefakter er inkor-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 23 ▪ 42
  • 23. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceporeret på Myspace, har en stor betydning for hvorvidt brugeren klikker Alle billederne på forsiden viser (tilgået 5.12.12) mennesker med (merevidere rundt på sitet, eller lukker ned for kommunikationen med afsen- eller mindre) følelsesladede ansigtsudtryk, hvilket appellerer til modta-der. Konative funktioner i visuel forstand omfatter fx flash, attraktive gerens pathos og opfordrer til at undersøge indholdet nærmere. Denbilleder mm, som kan anvendes for at vække brugerens interesse – konative funktion anvendes imidlertid ikke i form af farveprioritering af”hvad gemmer sig bag?” indholdet (fx. kunne den seneste eller mest læste nyhed fremhæves med en kraftigere farve end de øvrige nyheder), animation på mouse-Et konkret eksempel på en konativ funktion på Myspace, er den firkan- over eller andre pathosappeller der kunne opfordre modtageren til attede boks ude i højre side, hvor der imperativt står ”Meld dig til gratis” klikke videre ind på sitet. Paradoksalt nok er det eneste animerede, påpå en gul knap. Nedenunder denne knap henvender afsender sig med langt de fleste sider, det reklamebanner der optager næsten 30 procentdirekte tale til modtageren med ordene: ”Er du allerede medlem?” efter- af sidebredden i toppen af siden.fulgt af en log på-knap. Den gule farve bliver kun brugt ved tilmeldings-og log ind-funktionen, og står i skarp kontrast til resten af det gråtone- Man bør som afsender overveje alle de tænkelige modtagere af ensde layout. Samtidig er det ikke blot tekstlinks der benyttes, men grafisk produkt. Thorlacius låner i sin model, teori fra designerne Patrick J.udformede knapper, der fungerer som call-to-actions og derved driver Lynch og Sarah Horton, som opstiller fire arketyper af webbrugeremodtageren til at klikke på dem (Krug 2010, s. 125). Farven gul er for- (Thorlacius 2009, s. 336-337):mentlig benyttet af flere årsager. For det første er det en farve der Førstegangs-webbrugerenspringer modtageren i øjnene, den signalerer både energi, aktivitet og Den erfarne webbrugerintuition (Thorlacius 2009, s. 146). Den kan til gengæld også fremstå Websurferenstøjende. Vi kender bl.a. farven fra tilbudskilte, der har til formål at fange Den internationale webbrugervores blik (Boulton 2009, s. 143). Farven er derved med til at understøt-te ordet ”gratis” der anvendes på knappen. Førstegangs-webbrugeren kan blive intimideret af komplekse tekstme- nuer. Forsiden skal være enkel og tiltrækkende, websitet godt strukture-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 24 ▪ 42
  • 24. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceret og menuerne nemme at forstå. Denne type webbruger kan også fyldt sit informationsbehov hurtigt, og her giver billederne mulighed forhave gavn af en FAQ (Frequently Asked Questions). effektiv og hurtig navigation. Websurferen skal desuden fastholdes afDen erfarne webbruger vil have opfyldt sine informationsbehov hurtigt, de fremtrædende visuelle virkemidler, som bl.a. billedmaterialet udgør.og er utålmodig med langsomme websites. Denne webbruger sætterpris på hurtige og visuelt enkle menuer, udspecificerede tekstmenuer I forbindelse med de interaktive kommunikationsfunktioner definerersamt detaljerede oversigter over websitets struktur og indhold. Thorlacius fem kommunikationsdesigns, som afsenderen kan anvende iAfsenderen skal vække websurferens opmærksomhed med iøjnefal- varierende grad, alt efter hvordan denne ønsker at kommunikere meddende visuelle virkemidler, slagkraftige budskaber og enkle beskrivelser modtageren. De fem designs består af et ikke-interaktivt design og 4af websitets indhold, da surferen måske bare er på vej rundt på nettet. interaktive designs, og defineres som: Transmission, konversation, kon-Den internationale webbruger kræver oversættelsesmuligheder, da sultation, transaktion og registrering. (bilag kommunikationsdesignbrugeren kan komme fra hele verden. model) Thorlacius har inddelt de fem kommunikationsdesigns efter distribution kontrolleret af center/bruger, og information produceret afMyspace forsøger at fange og guide førstegangs-webbrugeren ved at center/bruger, i forhold til hvem der sender og modtager informatio-anvende større typer, iøjnefaldende farver og ikoner på boksene på nen. Myspace anvender 4 ud af de 5 kommunikationsdesigns. De an-forsiden med links til bl.a. ”Music News”, ”Top Videos” og ”What’s Hot”. vender ikke transaktion, da der på intet tidspunkt bliver opkrævet pen-Det høje antal menubokse kan imidlertid være genstand til forvirring for ge af brugeren for at anvende sitet eller dets funktioner.førstegangs-webbrugeren (Thorlacius 2009, s. 336). For at afhjælpeforvirringen har Myspace en ”Hent hjælp”-sektion i bunden af sitet, som 1. Transmissionkan hjælpe førstegangs-webbrugeren til enten at få besvaret spørgsmål Transmission udmærker sig ved at være den eneste ikke-interaktiveeller finde oplysninger mens de bruger websitet. funktion. Transmissionen foregår når vi ser en flashvideo eller en andenDe mange billeder i menuboksene henvender sig både til den erfarne filmsekvens på websitet. Det er karakteriseret som envejskommunikati-webbruger og websurferen. Den erfarne webbruger kræver at få op- on fra informationscentret til brugeren, da brugeren ikke har andreDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 25 ▪ 42
  • 25. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacemuligheder end at stoppe og starte videosekvensen. Med det store det ønskede. Udgangspunktet er ofte en række disponible muligheder,fokus på musik og musikvideoer er Myspace anvender ekstensivt fx en kategorioversigt over ofte stillede spørgsmål. Der anvendes kon-transmission i deres design. Der er både videoer man kan starte, stoppe sultationsdesign hver gang der foretages en søgning, hvad end derog spole i, og desuden animationssekvenser der viser fremhævede søges efter. Myspace har i deres søgefunktion valgt at foreslå en filtre-kunstnere/nyhedsartikler, som man kun kan lukke for, men ikke påvirke ring for brugeren, der har mulighed for at søge i personer, musik, inter-yderligere. net eller hele Myspace (Thorlacius 2004, s. 86-90).2. Konversation 5. RegistreringKonversation er det eneste kommunikationsdesign, hvor der er tale om Registrering sker, når afsenderen modtager oplysninger om brugerengensidig mental og fysisk interaktivitet. Dette foregår som en afsender- via en registrering på websitet. Dette giver afsenderen data om bruge-bruger korrespondance, enten gennem mail eller en chat funktion. Man ren, og giver websitet en dynamisk og personlig indgangsvinkel for denhar, foruden muligheden for at skrive en mail til Myspace, mulighed for enkelte bruger. På Myspace anvendes registrering i kraft af, at man viaat skrive med sitets grundlægger Tom, da han automatisk bliver tilføjet brugeroprettelsen giver Myspace oplysninger om sig selv, for at få lovsom ven når man opretter sig som bruger. Konversationsdesignet er at være en del af fællesskabet.bygget op omkring at man skal føle sig som ven med Tom og at mankan stille ham alle spørgsmål man nu skulle være i tvivl om. Dette tilfø- Det meste af indholdet på Myspace er overvejende envejskommunike-jer en personlig ethos appel til Myspace, der får det til at virke som om, rende, idet der er tale om at man kan se billeder, læse nyheder og seat Myspace er ligesom alle deres brugere. film. Med andre ord er sitet ikke i særlig høj grad opbygget omkring konversationsdesign. Der lægges ikke stor vægt på brugerinteraktionen,3. Konsultation trods sitets tidligere slogan “a place for friends”; man skal for eksempel først klikke på topbanneret, derefter på “artist profile” og endelig påKonsultation foregår når, brugeren sender en anmodning om en given venstremenupunktet “kommentarer” for at få mulighed for at give sinmængde information til centret/udbyderen, hvorefter centret levererDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 26 ▪ 42
  • 26. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacemening til kende om det band, Myspace har valgt at linke til i deres (bilag slideshow)nyhedsfeature på forsiden (der i øvrigt viser en komplet anden artist).Bandets kommentarvæg vidner da også om, at det brugergenererede Den faktiske modtager – rodet indhold skaberindhold ligger i baggrunden: Der findes blot 6 kommentarer på væg- brugerflugtgen (tilgået 5.12.12): en der er 1 dag gammel, en der er 3 dage gammel,en der er 5 dage gammel, en der er 7 dage gammel, en der er 1 år Den faktiske modtager analyseres ud fra en receptionsundersøgelse. Vigammel og en der er 2 år gammel. Dette stemmer overens med, at har foretaget en række kvalitative personinterviews, der giver os mulig-Myspace har haft svært ved at konvertere fra musiksite til SNS. hed for at få et dybere indblik i modtagerens interaktion med og re-Andre forsidemenupunkter (Mills 2012, s. 3) henviser til sider hvorpå der spons på websitet. Her vil vi undersøge den kognitive reception, dener et kommentarfelt, men det lader ikke til at de registrerede brugere konative reception og den emotionelle reception.rent faktisk anvender denne funktion. ”Webben er det ultimative miljø for kundemagt. Den, der klikker medSpecific Media, som er firmaet der ejer Myspace, har i deres præsentati- musen, kommer til at bestemme alting. Det er så let at gå et andet stedon af deres strategi fra oktober 2011, defineret deres target audience hen, da alle konkurrenter i verden kun er et museklik væk.” (Nielsensom følger: 2001, s. 15).Fans af musik, sociale trendsættere; personer der er på forkant med ny Undersøgelsen af den faktiske modtagers reception finder i virkelighe-musik og underholdning, som leder efter en ny online platform den sted uden for selve websitet (Thorlacius 2002, s. 72). Selvom vi harVeletablerede såvel som opkommende artister, som søger en platform undersøgt hvordan afsender forsøger at påvirke modtageren igennemder tilbyder værktøjer og ressourcer til at dele og udgive deres musik den visuelle kommunikation, er det ikke ensbetydende med, at denEventuelt interesserede forretningspartnere og meningsdannere udi faktiske modtager oplever Myspace efter afsenders hensigt. Der ermusik og PR. mange parametre der har indflydelse på, hvordan den faktiske modta-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 27 ▪ 42
  • 27. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspaceger opfatter websitet; om de finder det troværdigt, brugervenligt og brugt Myspace til at finde musik, og hører inden for fan-kategorien.relevant, kan man kun konkludere ud fra en reel undersøgelse af mod- Vores tredje interviewperson hedder Stephanie Hjalager, er 25 år ogtagers reception. Denne sættes i relation til uses and gratifications teo- studerer brand design. Hun kan placeres i fan-kategorien, men har dogrien, der forklarer hvordan forskellige modtagere oplever en kommuni- tidligere kun brugt Myspace til at følge, hvad hendes venner der produ-kation forskelligt. Derfor har vi foretaget en række kvalitative personin- cerede musik, lavede. Gennem dette afsnit vil vi løbende referere tilterviews. Vi vil ud fra vores empiriske materiale analysere den kognitive, vores interviewpersoner ved fornavn. (bilag interviews)den konative og den emotionelle reception hos modtageren. Hvor denkognitive reception retter sig mod modtagers forståelse af indholdet på Forvirrende forsidewebsitet og baseres på modtagerens eksisterende viden, undersøges Vores tre interviewpersoner var meget enige omkring det visuelle ud-der ved den konative reception om de virkemidler afsender har benyt- tryk på Myspace. De følte alle, at det var rodet, og at der var for mangetet, også påvirker modtagerens handlinger. Endeligt har den emotionel- elementer på forsiden. Stephanie udtaler bl.a. omkring designet af for-le reception til formål at analysere hvordan modtageren reagerer følel- siden, at det er ”Meget-meget tungt” og ”Meget sort og dystert ogsesmæssigt og æstetisk på Myspace (Thorlacius 2002, s. 95-99). enormt rodet”. Mads udtaler med lignende tankegang følgende ”[…] der er alt for mange ting at trykke på og sådan noget. Der er sådan lidtInterviewpersonerne: Mads, Mathias og Stephanie mange reklamer og sådan [tænkepause]. Det er svært at finde rundt i”.Vores interviewpersoner hører alle inde under den målgruppe, vi kom Den emotionelle reception fremstår tydeligt i Stephanies udtalelse, dafrem til i den implicitte modtager. Vores første interviewperson hedder hun har en klar og følelsesladet mening omkring forsiden. Hun udtalerMads Fors, er 21 år og studerer digitale medier og design. Han er både desuden: “Det kunne sikkert bare være meget godt hvis det bare varartist og fan, da han tidligere har brugt Myspace til at dele sin egen præsenteret lidt mere lækkert. Eller sådan lidt mere appetitligt“. Mathiasmusik og følge med i musikopdateringer, som han ikke har kunnet fin- savner følelsen af lækkerhed: “Rent grafisk tror jeg det skal gøres merede på lignende websites. Vores anden interviewperson hedder Mathias lækkert”. De to interviewpersoner mener altså ikke, at det nuværendeJohansen, er 21 år og studerer softwareudvikling. Han har tidligere design opfylder kriteriet om, at webdesign skal imødekomme mål-Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 28 ▪ 42
  • 28. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacegruppens smag. Stephanie nævner i øvrigt: “Jeg synes det er enormt om, at han synes forsiden er svær at danne sig et overblik over, fordi dermaskulint. Der tænker jeg [...] en ældre målgruppe [...] ældre og nørdede simpelthen er for mange ting at klikke på.målgruppe. Det er sjovt jeg ikke kan finde ud af at sige hvorfor. Det er Stephanie berører den konative reception, da hun udtaler sig om forsi-sådan [...] instinkt”, og peger med udtalelsen på, at Myspace (bevidst dens indhold: ”[…] jamen det er som om man ikke rigtig [tænkepause]eller ubevidst) har anvendt den sublim-æstetiske funktion på en måde, hvad skal jeg gøre? Der er ikke rigtig nogle call-to-actions”. Stephanieder måske vil virke mere appellerende over for mænd af en ældre og mener altså at der er en direkte mangel på handlingsmotiverende vir-mere teknisk anlagt målgruppe, end det appellerer til hende. kemidler og en tydelig indikation af, hvad hun som ny bruger kan bru- ge Myspace til. Både Mads og Stephanie kommenterer hvordan rekla-Hvad er formål og budskab? mebokse og nyhedsbokse ligner hinanden. Dette er et eksempel på, atI forhold til den konative reception siger Stephanie, at forsiden virker designet ikke understøtter indholdet og funktionen, idet designele-rodet. En rodet struktur giver støj i kommunikationen og gør formålet menterne tilføjer støj i budskabet.med brugen af sitet uklart. Dette kan resultere i, at modtageren bliverpåvirket til ikke at udføre handlinger på websitet, og måske afslutte Stephanies opmærksomhed bliver i løbet af interviewet afledt, da hunkommunikationen helt. Mads siger om ”Meld dig gratis ind”- får øje på en reklame for rejseselskabet Star Tour. Hun mener at rekla-knappen: ”Ja, den ser sådan lidt [...] ikke virus, men […] jeg har ikke lyst mebanneret står i farvemæssig kontrast til det omkringliggende site.til at trykke på den [...] jeg er lidt i tvivl om det er en reklame, eller om Stephanie siger: ”Jamen det er fordi det bliver mere sort i sort [...] det erdet har noget med siden at gøre”. Han gør her opmærksom på at jo så heldigt for Star Tour, den lyser bare helt op”. Stephanie og Mads erknappen har en misledende effekt, og understøtter sin pointe med begge enige om at reklamerne får rigtig meget fokus. Der er altså enfølgende udtalelse, ”[...] det synes jeg har [...] generelt været et problem risiko for, at brugerne ledes væk fra websitet og afbryder kommunikati-med Myspace, at det er svært ved at skelne hvad der rent faktisk er si- onen.den og hvad der er [...] reklamer på siden”. Mads’ udtalelse vidner ogsåDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 29 ▪ 42
  • 29. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceMed den kognitive reception ser vi på forståelsen af websitet. Stepha-nie associerer websitet med typen nyhedswebsite. Hun siger: ”De der Da Stephanie logger ind på Myspace er hun stadig tvivl om hvad hunbokse gør måske at det bliver lidt nyheds- eller biografagtigt”. I forlæn- kan, og hvad hun skal bruge sitet til. Desuden er hun i tvivl om, om hungelse heraf siger hun dog også: ”Det er bare ikke noget jeg får lyst til at er kommet ind på et helt andet site efter hun loggede ind: “Jamen nu erklikke på, fordi der ikke er noget luft omkring det, så jeg kan ikke over- det hele jo lyst altså. For fanden da, hvad er der sket [...] jeg bliver egent-skue det”. Hun fortsætter: “Jamen jeg er helt tabt bag en vogn. Jeg ved lig lidt forvirret”. Udsagnet tyder på, at Myspace ikke har anvendt denikke hvad jeg skulle bruge det til”. Stephanie ved ikke hvad hun skal fatiske funktion i tilstrækkelig grad til at skabe en rød tråd mellem sitetsbruge nyhederne til, så sitets nyhedsfunktion bliver aldrig opfyldt. undersider.Mads reflekterer over, om Myspace kunne være ”[…] Ikke reality-tv, mensådan, mere sådan, ungdoms-tv [...] en ungdoms-tv-kanal.” Mads læg- Myspace indeholder mange af de samme aspekter som f.eks. Facebook,ger gennem hele interviewet meget vægt på, at Myspace har et for lille ift. interaktion med andre brugere og upload af billeder, hvilket kan fåfokus på musikken. Han siger også, at som musiker virker sitet ikke sær- disse funktioner til at virke irrelevante, hvis man allerede har en brugerlig appellerende for ham, men måske appellerer det mere til en yngre på Facebook eller andre SNS. Mads udtaler: “Det synes jeg Facebook harmålgruppe. Der er altså en forskel på, hvilket fokus den faktiske modta- helt fint [...] jeg behøver ikke et alternativ til Facebook”.ger oplever, i forhold til det fokus, den implicitte afsender forsøger atskabe.Den generelle forvirring hos de interviewede omkring hvilken typewebsite Myspace er, og hvilket indhold der har hovedfokus, kan for-mentlig skyldes at sitet indholds- og designmæssigt både kan kategori-seres som et magasinsite, et underholdningssite og et fællesskabssite.Mads illustrerer det med udtalelsen: “[...] de har ikke [...] en klar linje hvadde gerne vil”.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 30 ▪ 42
  • 30. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceThe New Myspace – opgør med gamle fordomme Modtageren bliver afsender Muligheden for at anvende brugerdefinerede baggrundsbilleder, fonte og farver, er blevet fjernet. Bortskaffelsen af denne feature giver et me-“We’re hard at work building the new Myspace, entirely from scratch. get mere strømlinet site, da alle profiler skal bekende sig til det over-But we’re staying true to our roots in one important way—empowering ordnede Myspace-tema.people to express themselves however they want. So whether you’re amusician, photographer, filmmaker, designer or just a dedicated fan, ”Følger”/”følges af” symboliseres af cirkler der lyser op. Cirklerne kan, iwe’d love for you to be a part of our brand new community”. (Myspace Peirce’sk forstand, tolkes som symbolske tegn på brugerens socialen.d., s. 1) netværk. Herudover anvender sitet kun et minimum af ikoner: Notifika- tioner, chat og musik samt andre ikoner der bidrager til kontek-Formanalyse af The New Myspace sten ”socialt medium” og ”musiksite”.Vi har gjort os en kort formanalyse af The New Myspace (se video TheNew Myspace.mp4), for at forsøge at afdække hvordan Myspace vil Forbindelsen mellem artister og fans er anskueliggjort med en visuelforbedre kommunikationen med målgruppen. præsentation af data, og ikke bare en liste over venskaber, som på det nuværende site.Fokus på musikMyspace musikafspilleren optræder stadig permanent på alle siderne, Logoet er desuden flyttet ned til footeren. Dette giver et indtryk af, atmen fungerer nu også gennem det samme vindue som sitet er åbent i. der er et større fokus på modtageren frem for afsenderen. ThorlaciusMyspace har altså elimineret det irritationsmoment der, for mange, er nævner i afsnittet om æstetikkens rolle, at den visuelle kommunikationforbundet med popupvinduer. bør afspejle afsenderen. På et fællesskabssite, bliver modtageren i høje- re grad til afsender i en en-til-mange kommunikation. Det nye websiteDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 31 ▪ 42
  • 31. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacevirker til, at sætte brugerens indhold i centrum, hvilket opfylder et af man bevæger sig rundt i mellem de forskellige funktioner, hænger helekravene til fællesskabssitet. sitets visuelle tråd sammen. Der er anvendt højere størrelseskontrast i typografien; fontstørrelserneÆstetik er med til at definere informationshierarkiet (Birkvig 1999, s. 56). For”Den modernistiske stil indbefatter stramt opbyggede sites, luftig typo- eksempel er teksten brugeren selv skriver, sat med væsentligt størregrafering, kontrollerede farveskalaer, sans-serif skrifter og gennemført typer end bl.a. linkene i bunden af sitet.æstetisk detaljering” (Thorlacius 2009, s. 316). Der er anvendt en lysere blå farvevariant på det nye Myspace. Farveval- get er holdt i lyse toner, med den lyseblå som indikator på sitets naviga-Den modernistiske stil, som defineret af Lisbeth Thorlacius, kommer på tive og handlingsmæssige funktioner. Den lysere tone på det nye sitedet nye Myspace bl.a. til udtryk i form af: kan verbaliseres som ungt, roligt og imødekommende (Boulton 2009, s. 152). Der er stedvist anvendt udtonede versioner af primærfarverne tilEt stramt grid, som prioriterer indholdet. Man bliver præsenteret for én at understrege bestemt indhold.funktion ad gangen. Indholdshierarkiet præsenteres klarere over forbrugeren, som tages mere i hånden, modsat det nuværende site, der Udfordringerne ved rebrandingviser flere forskellige funktioner for brugeren på samme tid. I personinterviewene har vi spurgt ind til, hvad Myspace kunne forbed-Søgefunktionen på det nye site er desuden lavet som en separat side, re på deres website. Disse pointer er relevante at overveje i rebrandin-og er kun fast integreret via et ikon der sender dig til siden. Det lægger gen af Myspace. Mathias siger: ”[...] det virker som det rigtige valg forop til, at brugeren selv skal browse sig frem til indholdet, frem for blot dem at gå ind og bruge kræfter på layoutet og på designet og sidenat ty til søgefunktionen fra starten af. [...]”. Myspace har altså truffet et godt valg om at redesigne sitet fraIndholdet præsenteres i lag, som anskueliggøres ved brug af se- bunden.mitransparente baggrundsfarver. Dette giver et indtryk af at, selvom Myspace står over for en udfordring ved en sådan rebranding. Stepha- nie siger: “Men det er bare det at Myspace. Så tænker jeg bare at detDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 32 ▪ 42
  • 32. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | Myspacekun er musik, men er der også film. [...] Jeg mener bare ikke det er det Diskussion – overflow af indholdde har brandet sig på”. Mads kommer med sit besyv: “Myspace har [...] Myspace har oplevet en markant nedgang i antallet af aktive brugere,en lidt uheldig fortid. [...] mit toleranceniveau er ret lavt, så der skulle siden lanceringen af Facebook. Ud fra vores interviews, samt websiteikke meget til før jeg ville klikke væk fra siden”. Der er altså en udfor- analysen foretaget på baggrund af den visuelle kommunikationsmodel,dring forbundet med rebrandingen, fordi folk stadig husker det gamle vil vi diskutere hvilke årsager der kan ligge til grund for denne nedgangbrand. i websitets popularitet.Myspace er desuden blevet overhalet af andre musiktjenester, som alletre interviewpersoner benytter sig af. Mathias siger: “Jeg synes det fun- En gennemgående kommentar i vores interviews er, at Myspace mang-gerede rigtig rigtig godt som et sted hvor man kunne finde ny musik på ler et klart fokus på sitet. De interviewpersoner, som havde for øje atdet tidspunkt. Øhm.. Men det er som om der bare er andre sider der gør dele og finde musik på Myspace, var meget kritiske overfor sitets funk-det bedre i dag.” Eksempler på disse er Spotify, Soundcloud, Bandcamp tion som nyhedssite. Der var alt for meget information på forsiden, hvil-og Youtube. Da Mads taler om, at han ikke har behov for et alternativ til ket gjorde, at den erfarne webbruger og websurferen ikke fik stillet sineFacebook, siger han desuden: “[...]så skulle det være noget helt bane- behov for hurtig information og overskuelige menuer. Fra den faktiskebrydende, men det har jeg ikke lige overvejet. Det skulle være med brugers synspunkt virker sitets fokus for uklart, i kraft af at man skal tagemusikken i fokus”. Som fællesskabssite med fokus på musik, tyder det stilling til et stort antal emner, som ikke kun omhandler musik, menderfor på, at Myspace kommer til at konkurrere om markedsandel med også film, kendis-sladder og lignende. Myspaces intention om at hen-de ovenstående aktører. De skal derfor formå at tilbyde brugerne nye vende sig til såvel musikinteresserede, som trendsættere inden for pop-eller bedre integrerede funktioner, end de brugerne allerede benytter kultur lykkes altså ikke – effekten er i stedet, at sitet vil for mange tingsig af. Som angivet i formanalysen, er musikafspilleren på det nye site på samme tid.integreret i bunden af sitet. Denne designmæssige implementering afafspilleren kan vise sig, at være et punkt der opfylder brugernes behov. Det virker som om at Myspace har prøvet at få så meget information ind på deres site, at brugerne bliver forvirrede over hvor de skal klikke.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 33 ▪ 42
  • 33. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceDette fænomen er beskrevet i Hicks lov, som siger, at tiden det tager at bygger meget på mørke farver, hvor reklamerne skiller sig ud ved attræffe en beslutning, stiger med mængden af mulige alternativer (Lid- have mange farver og ofte også flash-videoer. En mere dynamisk an-well 2010, s. 120). Et andet relevant designprincip i denne sammen- vendelse af farver til understregning af vigtigt indhold ville afhjælpehæng er teorien om horror vacui. Et design der fokuserer på at få ting dette problem og flytte fokus tilbage på sitets eget indhold frem for påskaber mere opmærksomhed og eksklusivitet omkring indholdet, end reklamerne.et design hvori informationerne står tæt op ad hinanden uden luft(Lidwell 2010, s. 128). Det virker imidlertid til, at Myspace med lancerin- Myspaces formål er, ifølge Specific Media, at fokusere på musik og fæl-gen af det nye site, forsøger at bevæge sig over til et mere minimalistisk lesskabet herom, gennem funktionen som socialt netværkssite. Detteog enkelt udtryk, der præsenterer brugeren for færre muligheder. Det er bør understreges af websitets visuelle kommunikation. Set i dette lysdog ikke til at vide, om det rigtige site kommer til at leve op til det de- må vi konstatere et klart skel mellem sitets implicitte og faktiske mod-sign og de funktioner der præsenteres i videoen. tager, idet vi i vores interviews har erfaret, at den faktiske modtager oplever sitet som et nyhedssite. Vi forventer en række æstetiske ople-Der tegner sig, i vores interviews, ligeledes et klart billede af, at alterna- velser, men bliver mødt af en overvægt af tekst og færre billeder. Sær-tive sociale netværkssites eller medieplatforme bliver valgt til fordel for ligt følelsen af, at man ikke ved hvad man får ud af at registrere sig, måMyspace, idet de tilbyder et mere veldefineret og -afgrænset univers for formodes at medvirke til den lave brugerinteraktion.brugeren at bevæge sig i. Musikerne valgte sider, der kun havde musik icentrum, som fx SoundCloud, Spotify eller Bandcamp. De brugere, som Hvis modtageren ikke kan navigere rundt på sitet pga. sider der ikke kansøger social interaktion, er gået over til Facebook, hvis design og funk- loades eller links der er døde, vil modtagerens interesse hurtigt dale. Ettioner i større grad fordrer interaktionen mellem brugerne. ufærdigt website afføder en følelse af, at afsenderen fremstår uprofessi- onel. Vi oplevede gentagne gange i løbet af vores arbejde medEn af vores interviewpersoner påpeger endvidere at hun faktisk hellere Myspace, at headeren i toppen af siden manglede, hvilket bidrog tilvil trykke på reklamebanneret, end på nogle af artiklerne. Sitets design følelsen af uprofessionalitet.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 34 ▪ 42
  • 34. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceKonklusion De adspurgte i vores personinterviews tilkendegiver samstemmigt, at de vil oprette sig på Myspace når det nye site går i luften. Både Mads ogI løbet af vores opgave har vi analyseret den visuelle kommunikation på Stephanie forventer imidlertid ikke, at Myspace kommer til at erstatteMyspace. Vi har i analysen fundet ud af, at sitet, set med afsenderens de andre musiktjenester og sociale platforme, de anvender. Særligtøjne, kan defineres som et underholdningssite og fællesskabssite. Den Mads peger på, at Myspace i hans øjne har mistet meget kredibilitetimplicitte modtager er den musikinteresserede unge mand/kvinde. Det som følge af den reklametunge stil sitet i mange år har lagt for dagen.må, i kraft af sitets opbygning, forventes at modtageren er erfaren udi Dette illustreres dog ikke i videoen. Hvis dette er den generelle opfattel-webbrug. se, er der stor sandsynlighed for, at Myspace, trods deres forsøg på atMyspace anvender i nogen grad visuelle virkemidler, som understøtter forny deres image, ikke vil opleve den forventede genopblomstring afidéen om Myspace som netværkssite og (musik)underholdningssite. brugerantallet, simpelthen fordi folk har vænnet sig til at bruge andreFarve- og ikonvalg symboliserer blandt andet noget ungdommeligt og tjenester.imødekommende, man kan interagere med. I vores analyse af sitets Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvilken betydningfaktiske modtager har vi imidlertid erfaret, at sitet opleves som et ny- relanceringen af Myspace kommer til at have for brugerne af de øvrigehedssite, fordi der er rigtig meget information pakket ned på meget lidt sociale netværkssites. Tiden er en markant anden, og der er mange flere,plads. Brugeren bliver ikke taget i hånden, hvilket i sidste ende kan være ofte meget mere specialiserede, aktører på markedet i forhold tilskyld i det faldende antal brugere, sitet har været genstand for de sene- Myspaces ungdomsår. Lidt mere omkring udfordringerne med det nyeste år; sitet vil simpelthen for mange ting på én gang. site? Evt. at man i videoen ikke ser hvordan sitet fungerer når man ikkeMyspace lægger op til en markant forbedret brugeroplevelse med det er logget ind.nye site, som efter planen lanceres i slutningen af indeværende år. Derer en klarere navigativ rød tråd, indholdet er prioriteret mere fornuftigt,og brugeren guides i langt højere grad gennem sitets funktioner på enmåde der giver mening. Form følger funktion og ikke omvendt.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 35 ▪ 42
  • 35. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspacePerspektivering ville imidlertid have fjernet fokus en del fra Myspace, da vi jo har erfaret, at interaktionen mellem brugerne på sitet ikke er i fokus.I projektforløbet var vi flere gange i tvivl om, hvorvidt antallet af person-interviews ville give en tilstrækkelig mængde data. Det viste sig imidler- Valgfrit, men tit og ofte godttid hurtigt at personerne havde samme spekulationer omkring sitet, og Udvid jeres undersøgelsesområde,at der var generelle træk i deres svar. Hvis vi havde anvendt kvantitative Skriv om, mulige fremtidige undersøgelsesspørgsmål, der kunne værespørgeskemaer havde vi fået langt mere data, men da analysen af visuel interessantekommunikation på et website i høj grad bærer præg af det æstetiske Hent inspiration fra opgaveprocessenog emotionelle, er vi langt mere interesserede i det kvalitative, person-lige aspekt.Brugen af Thorlacius’ visuelle kommunikationsmodel gav os en storindsigt i, hvilke virkemidler Myspace bruger i deres nuværende designfor at komme i kontakt med deres målgruppe. Vi havde ved at anvendemodellen også mulighed for at tolke på hvilke effekter, der ikke virkedefor Myspace.En anden indgangsvinkel til den visuelle kommunikation på Myspacekunne være at stille sitet op imod en af de andre aktører på markedetfor sociale netværkssites. Det ville have givet direkte indblik i, hvilkevirkemidler der er effektive, når et site udgøres af brugerinput og leveraf den gensidige kommunikation mellem brugerne. En sådan tilgangDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 36 ▪ 42
  • 36. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceReferencer Lidwell, W. et al., 2010. Universal Principles of Design. 2. udgave. Beverly, M: Rockport Publishers, Inc.Bøger Lindstrom, M., 2008. Boyology – Sandheder og løgne om, hvorfor vi køber. 2. Udgave, 1. oplag. København: L&R Businss Egmont.Andersen, F. R. et al., 2009. International markedsføring. 3. udgave, 3.oplag. København: Trojka/Gads Forlag A/S. Metelmann, P. og Lungholt, H., 2010. Hvem spiser boller i karry? Gylling: Kommuneforlaget A/S.Birkvig, H., 1999. Sådan laver du smukkere grafisk design. København:Grafisk Litteratur. Rose, G. et al., 2009. Analyse af billedmedier – en introduktion. 2. Udga- ve. Frederiksberg: Samfundslitteratur.Birkvig, H. og Pedersen, K., 1994. Grundbog i Grafisk Design. 6. oplag.Viborg: Special-Trykkeriet A/S. Thorlacius, L., 2002. Visuel kommunikation på websites. Roskilde: Roskil- de Universitetsforlag.Boulton, M., 2009. A Practical Guide to Designing for the Web. Penarth:Mark Boulton Design Ltd. Thorlacius, L., 2004. Digitale verdener – de nye mediers æstetik og de- sign. København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S.Jensen, B. J., 2011. Medier og samfund – en introduktion. 1. udgave, 3.oplag. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Thorlacius, L., 2009. ’Website-analyse’, i Rose, G. et al., Analyse af billed- medier. Frederiksberg: Samfundslitteratur.Krug, S., 2010. Rocket Surgery Made Easy: The Do-It-Yourself Guide toFinding and Fixing Usability Problems. Berkeley, CA: New Riders.Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 37 ▪ 42
  • 37. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceArtikler boyd, d. og Ellison, B. N., 2007. Social Network Sites, History and Scholar- ship. Indiana. Tilgængelig på:Bruns, A., 2007. Produsage: Towards a Broader Framework for User-Led http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html [Tilgået 7.12.12].Content Creation. Media & Communication, Creative Industries Faculy.Queensland University of Technology, Australia. Bruns, A., 2007. Produsage: Towards a Broader Framework for User-Led Content Creation, Queensland University of Technology, Australia. Til- gængelig på:Links http://snurb.info/files/Produsage%20(Creativity%20and%20Cognition% 202007).pdf [Tilgået 7.12.12].Alexa, 2012. Statistics Summary for myspace.com, Alexa. Tilgængelig på:http://www.alexa.com/siteinfo/myspace.com [Tilgået 6.12.12]. Capece, D., 2012. What Can We Learn From Myspace? Fast Company. Tilgængelig på: http://www.fastcompany.com/1505899/what-can-we-Adegoke, Y., 2011. Special report: How News Corp got lost in Myspace, learn-myspace [Tilgået 6.12.12].Reuters Canada. Tilgængelig på:http://ca.reuters.com/article/idCATRE7364G420110407 [Tilgået 8.12.12]. comScore Inc., 2012. Tilgængelig på: http://www.comscoredatamine.com/2011/06/infographic-myspace-vs-Beaumont, C., 2010. MySpace confirms Facebook Connect deal, Tele- facebook/ [Tilgået 7.12.12].graph. Tilgængelig på:http://www.telegraph.co.uk/technology/myspace/8146598/MySpace- Friendster, 2012. Tilgængelig på: http://www.friendster.com/aboutconfirms-Facebook-Connect-deal.html# [Tilgået 9.12.12]. [Tilgået 6.12.12].Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 38 ▪ 42
  • 38. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceGuardian, 2012. Myspace Stats Headlines, PSFK. Tilgængelig på: Mills, L., 2012. The Internet is Awesome, Myspace. Tilgænglig på:http://www.psfk.com/2012/02/myspace-stats-headlines.html [Tilgået http://www.myspace.com/whats-hot/2012/12/10/the-internet-is-29.11.12]. awesome-florence-welch-breaks-up-a-fight-cyndi-lauper-dusts-off-the- ol-vocal-chords-and-ikea-monkey?pm_cmp=ed_spl_4cur_FLORENCEGonzales, M., 2008. Danish Music Awards på MySpace TV, Gaffa. Til- [Tilgået 11.12.12].gængelig på: http://gaffa.dk/nyhed/12245 [Tilgået 6.12.12]. O’Reilly, T., 2005. What Is Web 2.0, O’Reilly. Tilgængelig på:Gross, D., 2012. Myspace gains 1 million users, touts more music than http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html [Tilgået 9.12.12].Spotify, CNN. Tilgængelig på:http://edition.cnn.com/2012/02/13/tech/social-media/myspace- O’Reilly, T., 2005. Not 2.0? O’Reilly Radar. Tilgængelig på:million-new-users/index.html?hpt=hp_t3 [Tilgået 6.12.12]. http://radar.oreilly.com/2005/08/not-20.html [Tilgået 9.12.12].Hven-Jensen, R., 2010. Social boksekamp mellem Facebook og Apple, Ritzau, 2008. Facebook overhaler Myspace, Berlingske. Tilgængelig på:Nodes. Tilgængelig på: http://www.b.dk/verden/facebook-overhaler-myspace [Tilgået 6.12.12].http://www.nodes.dk/blog/social-boksekamp-mellem-facebook-og-apple/ [Tilgået 6.12.12]. Sellers, P., 2006. Myspace cowboys, CNN. Tilgængelig på: http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune_archive/2006/09/0MEC, 2012. Ender Facebook som Myspace? Berlingske Business. Til- 4/8384727/index.htm [Tilgået 6.12.12].gængelig på: http://m.business.dk/article.pml?guid=20234861 [Tilgået6.12.12]. Timberlake, J., 2012. This is myspace, Twitter. Tilgængelig på: https://twitter.com/jtimberlake/status/250309133369237505 [Tilgået 6.12.12].Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 39 ▪ 42
  • 39. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceWalton, Z., 2012. World’s Most Popular Screen Resolution 1366x768,WebProNews. Tilgængelig på: http://www.webpronews.com/worlds-most-popular-screen-resolution-now-at-1366x768-2012-04 [Tilgået20.11.12].W3schools, 2012. Tilgængelig på:http://www.w3schools.com/browsers/browsers_display.asp [Tilgået20.11.12].Digital Media & Design | IT University of Copenhagen 40 ▪ 42
  • 40. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceForfatterfordelingDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 41 ▪ 42
  • 41. Lucas, Marc, Nadja, Nølle & Toke | December 12, 2012Introduction to Media & Communication | MyspaceBilagDigital Media & Design | IT University of Copenhagen 42 ▪ 42