Da Islam Blev En Dansk Religion Ingstrup

Da islam blev en dansk religion Fra mono- til multisamfund
Mogens S. Mogensen
Intercultural.dk

Det problematiske møde mellem muslimer og kristne
Syv myter om islam og muslimer
Mødet mellem islam og kristendom i historien
Konflikt og brobygningspotentialer
Islam i Danmark
Tendenser i islam i dag

1. Islam er en alvorlig politisk-militær trussel mod vesten

2. Islam er en homogen blok. Alle muslimer er dybest set ens.

3. Alle muslimer, der tager deres tro alvorligt, er dybest set ekstremister og potentielle terrorister

4. Muslimerne er kommet til Europa for at overtage magten – enten gennem vold eller ved at de får flertallet

5. Muslimer kan ikke blive integreret i de europæiske samfund.

6. Alle problemer omkring mennesker med muslimsk baggrund kan henføres til islam

7. Der er mange europæere, som er blevet muslimer, men der er stort set ingen muslimer, der tør at bliver kristne.

Mødet mellem islam og kristendom i historien
Isolation, fordomme og fascination
Fredelig sameksistens og samarbejde
Konflikt og krig – Islam i Vesten og
Vesten i islamiske lande

Isolation, fordomme og fascination
1001 nats eventyr
Det lykkelige Arabien
Tivoli

Fredelig sameksistens og samarbejde
Behandlingen af kristne mindretal
Den islamiske civilisation
Handel
Inspiration til skolastikken og renæssancen
Militære og politiske alliancer

Islam – en europæisk religion og kultur
Muslimer i Spanien
699 – 1452
Europæisk kultur bygger bl.a. på islamisk kultur
Muslimer på Balkan
i 700 år
Muslimske indvandrere i Vest Europa siden 2. v.k.

Konflikt mellem muslimer og kristne
3 muslimske bølger af ekspansion i vesten
3 kristne bølger ekspansion i muslimsk del af verden

Islam i Europa - 1
Fra Arabien til
Frankrig
632 - 723

Islam i Europa - 2
Tyrkerne truer Europa
1389 Slaget på Solsorte- sletten Kosovo Polje
1452 Konstantinopel falder
1529 Tyrkerne truer Wien – Luther ”Vor Gud han er så fast en borg”
1683 Tyrkerne truer Wien

Islam i Europa/Vesten - 3
Muslimsk indvandring
Konvertering til islam
Truslen mod vesten efter 1989
Muslimsk terrorisme efter 2001

Europa i islams lande - 1
Korstogene 1100 - 1300

Europa i islams lande - 2
Kolonialisme
Imperialisme
Zionisme
fra o. 1700

Europa/Vesten i islams lande - 3
Globaliseringen = vestlig dominans
Økonomisk
Militært
Kulturelt

Case: Tegninge-krisen
Hvori bestod konflikten?
Ytringsfrihed
Civilisationskamp
Anerkendelse
En medieskabt konflikt
Indenrigspolitik
Landsforræderi

Case: Tegninge-krisen
Brobygningen under konflikten
Ingen vold i Danmark
Imamers samarbejde med PET
Udtalelser fra kirker mv.
Dialog-initiativer
Bekendelser til det danske samfund, ytringsfriheden og demokratiet (Lytterunde)

Konfliktpunkter
Udviklingen fra mono- til multisamfund
Islamofobi - xenofobi
Manglende anerkendelse af islam
Sekularisme
Fra majoritets- til minoritetsislam
Kvindesyn og religionsfrihed
Demokrati og shari’a
” Muslimske” terrorister og revolutionære

Konfliktpunkter
Kultur-forskelle
Sociale problemer
Mediernes rolle
Den uløste Israel-
Palæstina konflikt
Kampen mod terrorisme / islamisme / islam ?

Brobygning
Børn og unge fortrolige med multi-samfundet
Den økonomiske udvikling
Globaliseringen
Nytolkning af islam – Europæisk islam
Udnyttelse af religionernes konstruktive potentialer
Fælles nationale og internationale udfordringer

Islam i Danmark
200.000 muslimer i Danmark (4 %)
(30 mio i Europa)
115 moskeer (bedesteder) i Danmark
25 % af alle debatindlæg handler om islam

Muslimsk mangfoldighed
Personlig historie
Etnicitet
Sociale forhold
Politiske holdninger
Islamiske retninger
Graden af religiøsitet

Hvem er muslimerne i Danmark?
1967-73 Gæstearb. fra Tyrkiet (54.000), Pakistan (19.000) og Marokko (9.000)
1985 Flygtninge fra Iran (14.000)
1986-91 Flygtninge - Palæstinenser (20.000)
1993-97 Flygtninge fra Somalia (17.000)
1995 Flygtninge fra Bosnien (21.000)
1998-2002 Flygtninge fra Irak (25.000)
2000-2001 Flygtninge fra Afghanistan (10.000)
Danske konvertitter (3.000)

Hvor religiøse er muslimerne?
20-25 % medlem af ”moskéforening”
30 % beskriver sig selv som meget religiøse
30 % beskriver sig selv som moderat religiøse
40 % beskriver sig selv som meget lidt religiøse

Typer af muslimer
Kultur-muslimer
Traditionelle muslimer
Politisk-ideologiske muslimer
Moderne muslimer

Traditionelle muslimer
Identificerer sig med islam pga. muslimsk opvækst
Skelner ikke mellem religion og kultur
Ofte godt integrerede

Kultur-muslimer
Har ikke noget aktivt forhold til religiøse normer
Opfatter islam som en kulturarv
Ønsker adskillelse af religion og politik

Moderne muslimer
Utilfredse med traditionelle fortolkninger af islam
Åbne for nyfortolkninger mht. demokrati og kvinders ligestilling
Veluddannede og reflekterede og velintegrerede

Islamister – politisk-ideologiske muslimer
Opfatter islam som en politisk ideologi
Skelner skarpt mellem religion og kultur
Utilfredse og frustrerede

Seks tendenser inden for islam
Skolastisk traditionalisme
Salafi traditionalisme
Salafi reformisme
Politisk og bogstavtro salafisme
Liberal eller rationalistisk reformisme
Sufisme

Skolastisk traditionalisme
Rigoristisk loyalitet mod én af lovskolerne
Ingen nytolkning i forhold til ulama-tolkninger
Debandi
Barelwi
Ahl as-Sunna
Taliban
Tablighi Jama’at

Salafi-traditionalisme
Går direkte til teksterne uden om lovskoler
Følger ”salaf”, dvs fromme muslimer i første 3 gen. efter profet
Bogstavelig tolkning
Opretholder dar al-islam /dar al-harb
Ahl al-Hadith
Wahabisme

Salafi reformisme
Går også tilbage direkte til teksterne og til salaf
Praktiserer ijtihad – selvstændig nytolkning
Søger lovens overordnede mål
Ahl al-Ra’y
Al-Afghani, Abduh, Rida, Iqbal
Muslimske Broderskab

Politisk og bogstavtro salafisme
Legalistisk drejning af salafi reformisme efter undertrykkelse
Radikal revolutionær handling til fordel for kalifat
Skelner mellem dar-al-Islam og dar al-Harb
Fortaler for jihad
Hizb ut-Tahrir

Liberal eller rationalistisk reformisme
Regner ikke Koran og Sunna for autoriteter
Påvirket af vestlig filosofi i kolonitiden
Forsvarede Atatyrks sekularisering af Tyrkiet
Tilpasser sig eurpæisk kultur og tankegang
Bevarer især åndelig dimension af islam.

Sufisme
Respekterer koran og Sunna
Fokuserer på det spirituelle liv og mystikken
Undertiden koblet med stærkt socialt engagement
Murid
Tijani

Fundamentalisme – ekstremistisk islamisme
Forsøg på at genskabe ideal-tilstaden under Muhammed og de retledede kaliffer
Bogstavelig tolkning af koran og hadith

Fundamentalisme – Ekstremistisk islamisme
Kamp for indførelse af shari’a som totalitært eviggyldigt altomfattende lovsystem
Afvisning af demokrati og menneskerettigheder
Afvisning af lighed mellem mænd og kvinder

Fundamentalisme- Ekstremistisk islamisme
Fastholdelse af adskillelse mellem dar al-Islam (islams hus) og dar al-Harb (krigens hus)
Fokus på jihad som kamp for islam og på martyriet
Vesten identificeres som den store Satan

Euro-islam Tariq Ramadan

Nytolkning af islam
Qur’an
Sunna (hadith)
Ijtihad (selvstændig tolkning af kilderne) i stedet for
taqlid (accept af gl. religiøse
autoriteters tolkninger)
Ijtihads elementer:
- ijma – konsensus
- qiyas – analogi
- istislah - maslaha – søge det
fælles (samfunds) gode

Shari’a og Fiqh
Shari’a – vejen til kilden – er guddommelig og evig
Fiqh – retsvidenskab – må til stadighed nyformuleres
- ibadat – gudsdyrkelse
uforanderlig
- mu’amalat – sociale forh. - afh. af kontekst og tid
- universelle principper - tavshed i kilder giver frihed i tolkning - det der ikke er forbudt er tilladt

Kontekstuel tolkning
Fatwa – en religiøs afgørelse, et svar på et juridisk/etisk spørgsmål – ved en mufti (en religiøs ekspert) – baseret på qur’an , hadith og ijtihad
Fatwa er kun bindende inden for samme geografiske og historiske kontekst
” Islam er ikke en kultur. Islam er en religion. Et universelt budskab, også i vores tid. Islam er én religion, men den er tilpasningsdygtig i ethvert samfund til enhver tid”

Muslimers forhold til ikke- muslimske samfund
Traditionel skelnen mellem dar al-Islam (islams hus) og dar al-harb (krigens hus).
Ramadan: Hele verden er dar al-dawa (vidnesbyrdes hus)

Muslimer har flere fundamentale rettigheder i Europa end i muslimske lande
Retten til at praktisere islam
Retten til at skaffe sig viden
Retten til at organisere sig
Retten til politisk repræsentation
Ret til at appellere til domstolene

Muslimers kontrakt med det samfund de bor i
” Muslimer, der bor i ikke muslimske lande har implicit eller eksplicit anerkendt den forpligtende karakter af forfatningen og lovene i det land de har bosat sig i”.
” Loyalitet mod ens tro og samvittighed kræver fast og ærlig loyalitet mod ens land.”

Religionsfrihed og apostasi

Kvinders rettigheder

Demokrati
Shura (konsultation)– roden til islamisk demokrati
Demokrati – er foreneligt med islam

Da Islam Blev En Dansk Religion Ingstrup

by Mogens Mogensen on Jun 13, 2009

Accessibility

Categories

Upload Details

Usage Rights

1 Embed 1

Statistics

Da Islam Blev En Dansk Religion Ingstrup Presentation Transcript