• Save
Aktuel skat august 2011
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Aktuel skat august 2011

on

  • 1,218 views

Præsentation til kurser for Revisorgruppen Danmark i august 2011.

Præsentation til kurser for Revisorgruppen Danmark i august 2011.

Statistics

Views

Total Views
1,218
Views on SlideShare
1,217
Embed Views
1

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

1 Embed 1

http://www.q-tax.dk 1

Accessibility

Upload Details

Uploaded via as Apple Keynote

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • Skatterådet har besvaret fire spørgsmål vedrørende en i udlandet bosiddende person, hvis ægtefælle agter at flytte hjem til Danmark. Spørgsmålene går på, hvilke handlinger personen kan foretage sig uden at der indtræder fuld skattepligt til Danmark. SKAT udtaler, at besvarelse af telefonsamtaler og afsendelse af mails under opholdet i Danmark er nok til at begrunde skattepligt.\nFra afgørelsen kan fremhæves:\nSkatteministeriet finder derfor, at spørgers fulde skattepligt vil genindtræde på det tidspunkt, hvor han første gang under et ophold i Danmark med det beskrevne opholds- og arbejdsmønster udfører arbejde, idet han på dette tidspunkt har taget ophold i Danmark, jf. KSL § 7, stk. 1. Som sagen er forelagt, vil spørger have mulighed for mere eller mindre arbejde her i landet inden for det, der normalt anses for arbejdstid, og det vil være et markant skred i praksis, hvis der åbnes op herfor. Det vil være uforeneligt med ordlyden i KSL § 7, stk. 1, om, at det kortvarige ophold skal have karakter af “ferie eller lignende”. Skatteministeriet lægger vægt på, at spørger som ejer og direktør af de to selskaber i X-land under sit ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på telefoner, mails mv. Disse aktiviteter er en nødvendig del af spørgers ledelsesfunktioner. Skatteministeriet lægger endvidere vægt på, at det vil være en jævnligt tilbagevendende aktivitet, at spørger besvarer telefonopkald og mails under sine ophold i Danmark.\nAfgørelsen ligger så tæt op af forholdende i Stephen Kinnock sagen, at man ikke kan undgå at få den mistanke at anmodningen er plantet af en politisk modstander til Helle Thorning.\n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • Skatterådet har taget stilling til to sager om beskatning i forbindelse med frokostordninger. Dels en ordning, hvor de ansatte betaler 20 kr. dagligt af beskattede midler, dels en ordning hvor\nSkatterådet konkluderer at beskatning efter standardsatserne ikke finder anvendelse, såfremt de ansatte betaler for maden. Hvis de ansatte således betaler 20 kr. for en måltid, og dette beløb – som udgangspunkt – svarer til måltidets værdi, vil de ikke blive beskattet efter standardsatserne.\nSe SKM2010.162.SKAT, samt SKATs vejledning af 11. maj 2010 vedrørende kantineordninger. SKAT betragter arbejdsgiverens tilskud til kantine som et gode, der er af uvæsentlig værdi for den enkelte medarbejder og som ikke beskattes, hvis medarbejderen betaler mindst 15,00 kr. for et standardmåltid eksklusive drikkevarer eller 20,00 kr. når der er tale om et standardmåltid inklusive drikkevarer.  Ved et standardmåltid forstås typisk 3 almindelige stykker smørrebrød. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider.\nI den anden sag havde arbejdsgiver indhentet et tilbud svarende til kr. 40 pr. med arbejder pr. dag for en buffet. Medarbejderne betalte ligeledes kr. 20 pr. dag. Skatterådet bekræftede også at såfremt der ikke var tale om luksusmad, ville virksomhedens tilskud på 20 kr ikke medføre beskatning for de ansatte. Denne afgørelse følger således den tidligere afgørelse i SKM2011.103.SR.\n
  • Ordlyden giver ikke mulighed for at anvende en fast ejendom i Danmark i relation til bevarng af det opsparede overskud. Man kan fremføre at bestemmelsen er i modstrid med principperne i virksomhedsordningen, hvor det opsparede overskud kunne have været bevaret pga. ejendommen og i forhold til reglerne om territorialbeskatning af selskaber, hvor fast driftssted og fast ejendom i udlandet sidestilles. Man kan derfor forestille sig en lovændring på dette punkt i fremtiden, der dog også skal tage for ændret anvendelse af den pågældende ejendom. Det er dog sikkert at kendelsen kommer bag på en del rådgivere og der kan formentlig følge en række sager i kølvandet på kendelsen.\n
  • Byretten har afsagt dom i en sag vedrørende den skattemæssige behandling af et selskabs udgift til investering i transferrettigheder vedrørende fodboldspillere.\nSelskabets eneaktionær var personligt meget tæt knyttet til den fodboldklub, som erhvervede de pågældende spillere. Selskabet havde betalt en del af transfersummerne for to spillere mod at få del i betalingen ved videresalg af spillerne. Endvidere fik selskabet reklameplads i forbindelse med klubbens arrangementer.\nByretten fasthold Landsskatterettens afgørelse om at udgifterne var afholdt i aktionærens interesse og derfor skulle anses for en maskeret udlodning. Der blev lagt vægt på selskabets eneste aktivitet, der var passiv investering i værdipapirer.\n
  • yretten har truffet afgørelse i en sag om dobbeltbeskatning af gevinst ved et selskabs næringssalg af franske ejendomme efter den nu ophævede DBO.\nByretten konkluderer i overenstemmelse med praksis, at artiklen vedrørende fast ejendom kun omfatter løbende indtægter og ikke avance ved salg.\nSamtidigt konkluderer Byretten, at selskabets ejendomme i forhold til den løbende indtjening udgør et fast driftsted i Frankrig. 2 ud af 3 dommere når herefter alligevel frem til, at avance ved salg af de ejendomme, der genererer den løbende indtjening i det faste driftssted, ikke er en del af driftsstedet. Dette begrundes med, at den lokale administrator ikke er bemyndiget til at gennemføre salg af ejendomme. Selskabet opnår således ikke exemptionslempelse vedrørende skat på avancerne.\nMan må håbe, at selskabet indbringer dommen for Landsretten, da konklusionen ikke svarer til praksis i forhold til fortolkning af dobbeltbeskatningsaftaler. Og SKAT må dele dette håb, da begrundelsen kan give anledning til – at selvom et aktiv fysisk og økonomisk er tilknyttet et fast driftsted – så er avance (og tab) ifølge dommen ikke nødvendigvis en integreret del af økonomien i det faste driftssted. Og med de danske regler om territorialbeskatning af selskabers faste driftssteder i udlandet samt reglerne om beskatning ved flytning af et fast driftssted fra Danmark til et andet land in mente, kan dommen få vidtrækkende konsekvenser.\n
  • Definitionen af koncernforbundne selskaber i sambeskatningsreglerne har – fra og med indkomstår, der starter 1. marts 2010 eller senere – fået en anden formulering end tidligere.\nDen ændrede formulering af § 31 C er identisk med den nye koncerndefinition i selskabslovens § 7. Formålet med den ændrede koncerndefinition er at bryde materielt med den tidligere definition ved at tillægge det afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse.\nSkatterådet har nu taget stilling til eventuel sambeskatning i en sag, hvor to holdingselskaber ejer hhv. 75% og 25% af en række underligende selskaber. Efter de gamle regler ville man lægge stor vægt på ejerandelen og det førstnævnte selskab ville være moderselskab (administrationsselskab) i koncernen.\nIfølge ejeraftalens § 9 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og som der kun kan vedtages med tilslutning af 90 % af anpartskapitalen:\n● Væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed eller selskabets opløsning ● Opsigelse af en af de to parter ● Ændring af selskabets vedtægter ● Ydelse af lån og kaution uden for rammerne af selskabets daglige drift ● Anskaffelse eller afhændelse af fast ejendom ● Anskaffelse, herunder indgåelse af leasingkontrakter, vedrørende driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger 1 mio. kr.\nSpørgsmålet er så om disse bestemmelser har en sådan betydning, at der ikke er grundlag for sambeskatning idet ingen aktionær har den fornødne bestemmende indflydelse.\nSkatteministeriet udtaler at de opregnede beslutninger ikke vedrører løbende sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet, men mere har karakter af at være beslutninger angående investeringsforvaltning og beskyttelse samt mere fundamentale ændringer i virksomhedens organisation.\nDet er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse mellem det selskab, som ejer 75% og datterselskaberne og deraf følgende sambeskatning.\n
  • Definitionen af koncernforbundne selskaber i sambeskatningsreglerne har – fra og med indkomstår, der starter 1. marts 2010 eller senere – fået en anden formulering end tidligere.\nDen ændrede formulering af § 31 C er identisk med den nye koncerndefinition i selskabslovens § 7. Formålet med den ændrede koncerndefinition er at bryde materielt med den tidligere definition ved at tillægge det afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse.\nSkatterådet har nu taget stilling til eventuel sambeskatning i en sag, hvor to holdingselskaber ejer hhv. 75% og 25% af en række underligende selskaber. Efter de gamle regler ville man lægge stor vægt på ejerandelen og det førstnævnte selskab ville være moderselskab (administrationsselskab) i koncernen.\nIfølge ejeraftalens § 9 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og som der kun kan vedtages med tilslutning af 90 % af anpartskapitalen:\n● Væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed eller selskabets opløsning ● Opsigelse af en af de to parter ● Ændring af selskabets vedtægter ● Ydelse af lån og kaution uden for rammerne af selskabets daglige drift ● Anskaffelse eller afhændelse af fast ejendom ● Anskaffelse, herunder indgåelse af leasingkontrakter, vedrørende driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger 1 mio. kr.\nSpørgsmålet er så om disse bestemmelser har en sådan betydning, at der ikke er grundlag for sambeskatning idet ingen aktionær har den fornødne bestemmende indflydelse.\nSkatteministeriet udtaler at de opregnede beslutninger ikke vedrører løbende sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet, men mere har karakter af at være beslutninger angående investeringsforvaltning og beskyttelse samt mere fundamentale ændringer i virksomhedens organisation.\nDet er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse mellem det selskab, som ejer 75% og datterselskaberne og deraf følgende sambeskatning.\n
  • Definitionen af koncernforbundne selskaber i sambeskatningsreglerne har – fra og med indkomstår, der starter 1. marts 2010 eller senere – fået en anden formulering end tidligere.\nDen ændrede formulering af § 31 C er identisk med den nye koncerndefinition i selskabslovens § 7. Formålet med den ændrede koncerndefinition er at bryde materielt med den tidligere definition ved at tillægge det afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse.\nSkatterådet har nu taget stilling til eventuel sambeskatning i en sag, hvor to holdingselskaber ejer hhv. 75% og 25% af en række underligende selskaber. Efter de gamle regler ville man lægge stor vægt på ejerandelen og det førstnævnte selskab ville være moderselskab (administrationsselskab) i koncernen.\nIfølge ejeraftalens § 9 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og som der kun kan vedtages med tilslutning af 90 % af anpartskapitalen:\n● Væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed eller selskabets opløsning ● Opsigelse af en af de to parter ● Ændring af selskabets vedtægter ● Ydelse af lån og kaution uden for rammerne af selskabets daglige drift ● Anskaffelse eller afhændelse af fast ejendom ● Anskaffelse, herunder indgåelse af leasingkontrakter, vedrørende driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger 1 mio. kr.\nSpørgsmålet er så om disse bestemmelser har en sådan betydning, at der ikke er grundlag for sambeskatning idet ingen aktionær har den fornødne bestemmende indflydelse.\nSkatteministeriet udtaler at de opregnede beslutninger ikke vedrører løbende sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet, men mere har karakter af at være beslutninger angående investeringsforvaltning og beskyttelse samt mere fundamentale ændringer i virksomhedens organisation.\nDet er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse mellem det selskab, som ejer 75% og datterselskaberne og deraf følgende sambeskatning.\n
  • Stk. 5. Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10, stk. 5.\n
  • \n
  • Skatterådet har taget stilling til to sager om beskatningsgrundlaget for fri bil ved genleasing (eller releasing) af biler, der er mere end 3 år gamle.\nSkatterådet konkluderer at beskatningsgrundlaget skal ansættes til 75% af bilens markedsværdi, da der er tale om en ny leasingaftale. Og man i konsekvens heraf ikke kan anvende 75% af “nyvognsprisen”. Leasingselskaberne havde ønsket at man kunne anvende 75% af det oprindelige beskatningsgrundlag for bilen, men dette kunne ikke bekræftes af Skatterådet.\nDet oprindelige beskatningsgrundlag har Landsskatteretten i sin kendelse (SKM2006.763.LSR) taget stilling til. Konklusionen blev, at det er leasingselskabets fakturapris, der skal anvendes, uanset om listeprisen og dermed sandsynligvis arbejdsgiverens egen købspris i markedet, er højere. Der har været rygter fremme om at SKAT ville forsøge at ændre denne retsstilling, men der foreligger ingen nye afgørelse på området.\n
  • Vestre landsret tog stilling om SKAT kunne foretage nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet udbytteskat til den ægtefælle, der ejede selskabet – manden. Dommen vedrørte endvidere, om der kunne foretages nulstilling af den indeholdte, men ikke afregnede A-skat af løn til hustruen, der var ansat i selskabet.\nLandsretten konkluderede  - på samme måde som vedrørende ikke afregnet a-skat, at der kunne foretages nulstilling. Både vedrørende ejeren og dennes ægtefælle.\nBevismæssigt lagde landsretten til grund, at der ikke er anført grunde til, at landsretten skal foretage en anden vurdering i forhold til indeholdt, men ikke afregnet udbytteskat, end hvis der var tale om indeholdt, men ikke afregnet A-skat. Landsretten fandt derfor, at nulstillingsprincippet kan anvendes tilsvarende på indeholdt men ikke afregnet udbytteskat. Endvidere lagde man til grund at manden på udbyttetidspunkterne vidste eller burde vide, at selskabet ikke ville kunne opfylde forpligtelsen til at betale indeholdt udbytteskat, og der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelsen.\n
  • En hovedaktionær blev beskattet af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5, fordi sommerhuset blev anset for at have været til hans rådighed. Begrundelsen var primært,  at hovedaktionæren ikke udtrykkeligt havde givet afkald på retten til at benytte sommerhuset privat. Der skulle ikke ske nedsættelse for perioder, hvor sommerhuset havde været lukket pga. reparationer.\nDet er ikke en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af hovedaktionæren. Skattemyndighederne er således ikke nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat.\nHovedaktionæren var eneejer af et ejendomsselskabet gennem sit holdingselskab, og han var direktør i ejendomsselskabet, der ikke havde nogen ansatte. Ejendomsselskabet drev efter det oplyste ikke virksomhed med udlejning af sommerhuse.  Sommerhuset blev udlejet gennem et bureau, men ifølge aftalen med havde ejendomsselskabet – og dermed hovedaktionæren – selv ret til at benytte sommerhuset i et nærmere beskrevet omfang.\nLandsretten konkluderede derfor at hovedaktionæren må anses for at have haft sommerhuset til rådighed hele året, men at den skattepligtige værdi skal nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor det har været stillet til rådighed for eller udlejet til andre personer.\n
  • \n
  • En person og ikke et af ham ejet selskab var anset for rette indkomstmodtager af et honorar fra et andet af ham ejet selskab.\nSagen var indbragt for Østre Landsret med to spørgsmål.\nVar ansættelsen omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ?\nHavde SKAT havde begået en sagsbehandlingsfejl og hvad konsekvenser ville det i givet fald have ?\nLandsretten konkluderede, at SKATs ansættelse var omfattet af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.\nDer var hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for en indskrænkende fortolkning, hvorefter den udvidede ansættelsesfrist efter bestemmelsen alene skulle gælde i forbindelse med transfer pricing korrektioner foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2.\nSå den forlængede frist gælder også i spørgsmål om rette indkomstmodtager.\nSKAT havde i forbindelse med forhøjelsen af personen ikke havde foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatteretten vedrørende det af ham ejede selskab.\nLandsretten konkluderede at dette var en sagsbehandlingafejl, men fandt dog ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig ud fra en væsentlighedsvurdering.\n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n
  • \n

Aktuel skat august 2011 Aktuel skat august 2011 Presentation Transcript

  • Aktuel skatAugust 20 11
  • Skattepligt ????
  • Skattepligt ????
  • Skattepligt ????
  • Skattepligt ????
  • Skattepligt ????
  • Skattepligt ????
  • Søren Hansen, professionel golfspiller • Flytter til Monaco i 2000 • Erhvervede sommerhus i 2001 • Genoptog forhold til kæreste i 2001 • Ejede ApS med adresse på kærestens bopæl i DK • Anset for fuldt skattepligtig: ‣ Rådighed over en bolig i Nordsjælland af en standard og med en indretning, som han på alle tider af året, frem for lejligheden i Monaco, benyttede til ophold, når han ikke deltog i golfturneringer i udlandet ‣ Benyttede boligen i Nordsjælland til overnatninger i forbindelse med sit erhverv som professionel golfspiller både i forbindelse med den egentlige golftræning, der ifølge tiltalte, var en nødvendighed for, at han kunne fortsætte som professionel golfspiller, og i forbindelse med betalte sponsorarrangementer ‣ Som følge af parforholdet med A havde mulighed for at benytte lejligheden i København på samme måde, som han benyttede denne lejlighed inden parforholdets midlertidige opløsning i 1999 ‣ Materiale ‣ Anvendelse af kreditkort ‣ Telefonaflytning ‣ Oplysninger fra skatteyder - Byrettens dom af 19/05/10, endnu ikke offentliggjort
  • Stephen Kinnock, ægtefælle til Helle • Har kontinuerligt haft bopæl i DK siden 1996 • Har opholdt sig meget i Danmark ‣ Helle til justitsministeriet i 2009 - Han er her hver weekend, dvs. 208 dage årligt ‣ Helle til SKAT i 2010 - Han er her 33 weekender årligt, dvs. 132 dage årligt • Har arbejdet i Danmark ‣ Frode Holm live på tv - vi indgiver selvangivelse for 2009 fordi han har holdt møder i DK ‣ Derudover blev det også afsløret, at Stephen Kinnock i hvert fald fire gange i modstrid med Thornings oprindelige forklaring rent faktisk havde været til arbejdsmøder i Danmark, så sent som 16. juni i år. (altinget.dk) • Anset for ikke-skattepligtig: ‣ Fra Helles mail til medlemmerne: Afgørelsen lyder som følger:" ‣ Du er ikke fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, da du ikke har taget bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr 1, jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1." ‣ Det betyder med SKATs egne ord, at "du fortsat ikke anses for skattepligtig for indkomståret 2007 og 2008" og at "skattepligtsforholdet for 2009 ændres fra fuld skattepligt til ingen skattepligt."
  • Ophold i DK - Bopæl - Skattepligt ? • Hvilke handlinger kan en person foretage sig under ophold i DK uden at der indtræder fuld skattepligt til DK ? • SKAT udtaler, at ‣ besvarelse af telefonsamtaler og afsendelse af mails under opholdet i Danmark er nok til at begrunde skattepligt. ‣ spørgers fulde skattepligt vil genindtræde på det tidspunkt, hvor han første gang under et ophold i Danmark med det beskrevne opholds- og arbejdsmønster udfører arbejde ‣ spørger vil have mulighed for mere eller mindre arbejde her i landet inden for det, der normalt anses for arbejdstid ‣ det vil være et markant skred i praksis, hvis der åbnes op herfor. Det vil være uforeneligt med ordlyden i KSL § 7, stk. 1, om, at det kortvarige ophold skal have karakter af “ferie eller lignende”. ‣ spørger som ejer og direktør af de to selskaber i X-land under sit ophold i Danmark kan blive nødt til at svare på telefoner, mails mv. Disse aktiviteter er en nødvendig del af spørgers ledelsesfunktioner. ‣ det vil være en jævnligt tilbagevendende aktivitet, at spørger besvarer telefonopkald og mails under sine ophold i Danmark. • SKM2011.300.SR
  • Sammenligningen Søren Hansen Stephen Kinnock Camilla Vest Nielsen NNOpgivelse af bolig ved Ja Nej Ja Jaudrejse i 1999/2000 Sommerhus erhvervet underBolig i Danmark Helårsbolig i hele perioden Helårsbolig Helårsbolig udlandsopholdetSamtidig bolig i andet Ja Ja (Nej) Jaland Samleverske - forholdFamilierelationer i genoptaget under Ægtefælle og børn Ægtefælle ÆgtefælleDanmark udlandsopholdetArbejde i Danmark Ja ? Ja ?Opholdsdage i Danmark Ukendt Ukendt Ukendt Under 180 (90 i træk) Sag tilsyneladende ikke 6.426 telefonsamtaler i Ikke opringninger fraAndet Få ophold i Monaco efterforsket Danmark DanmarkKonklusion Efterbetaling + bøde Ingen skattepligt Skattepligt (anket) Bøde ? Skattepligt
  • Ny lovgivning
  • Sommerhusudlejning mv. • Obligatorisk indberetningsordning for sommerhusudlejningsfirmaer kombineret med, at bundgrænsen for udlejere forhøjes fra 10.000 til 20.000 kr. for ejere af sommerhuse, der anvender den obligatoriske indberetningsordning. • Virksomheders fradrag for udgifter til tobak afskaffes • Der indføres beskatning på fortjeneste ved salg af en ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt i en ejendom, der eksproprieres m.v. • Forældelsesfristen for krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D, forlænges fra 3 til 5 år. • LOV nr 1560 af 21/12/2010 (L 75)
  • Pensionsordninger • Gennemførsel af en række tekniske ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven • Mulighed for at forlænge ratepensionsordninger efter, at udbetalingen er påbegyndt, så de udstrækkes til at kunne forsørge i en længere del af alderdommen. • Det er en betingelse for at godkende udenlandske pensionsordninger som fradragsberettigede, at pensionsordningen ikke kan anbringes i fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, visse aktier og andele i en personligt drevet virksomhed. • LOV nr 1561 af 21/12/2010 (L76)
  • Multimedieskat - ægtefællerabat • Det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. • Det er dog en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier udgør mindst 4.000 kr. • Gælder fra 2011 • LOV nr 1563 af 21/12/2010 (L78)
  • Forskere mv. • Skattesats på 26 pct. i 5 år • For personer der er under ordningen kan den forlængesi fem år ved betaling af 26% for resten af perioden • Den periode, hvor man skal have været ude af dansk skattepligt, fastsættes til 10 år. • Efterbeskatningsordningerne ophæves • LOV nr 1563 af 21/12/2010 (L81)
  • Aktie-, selskabs- og fondsbeskatning • Statusskift for visse datterselskabs- og koncernaktier • Mellemholdingselskaber • Fonde – investeringsbeviser • Skattefri virksomhedsomdannelse – udenlandske selskaber • Fraflytningsskat på aktier • LOV nr 254 af 30/03/2011 (L84)
  • Statusskift - portefølje-/datterselskabsaktier • Selskaber har fradrag for nettotab på deres aktier (dvs. efter nedsættelse med modtagne skattefrie udbytter m.v.) til modregning i fremtidige nettogevinster på de selv samme aktier: ‣ Selskabet ejede datterselskabsaktier ved fremsættelsen af skattereformforslaget den 22. april 2009, og disse aktier på daværende tidspunkt havde været ejet i mindre end 3 år. 3-års grænsen svarer til den hidtidige tidsgrænse for skattepligt henholdsvis fradragsret. ‣ Aktiebeholdningen efterfølgende har skiftet status fra skattefrihed (datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier) til skattepligt (porteføljeaktier). Statusskiftet skal ske senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne faktisk er anskaffet. • Anvendes det opgjorte tab ikke fuldt ud i statusskifteindkomståret, kan det resterende tab fradrages i de efterfølgende indkomstår efter de principper, der gælder for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i gevinster på de samme aktier. • Tabet vil ikke kunne anvendes til modregning i avancer på aktier i andre selskaber eller i avancer på nyerhvervede aktier i det samme selskab
  • Mellemholdingselskaber • Værnsreglen gælder ikke for selskabsaktionærer, der er porteføljeaktionærer i mellemholdingselskabet. • Værnsreglen omfatter ikke tilfælde, hvor mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i det underliggende datterselskab ‣ Kun når dette datterselskab er beliggende i EU eller i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. • Ved indeholdelse af kildeskat af udbytter nu pligt for til at betale et beløb svarende til skatteværdien af udbyttet til mellemholdingselskabet. • Værnsreglen hvis mere end 50 % af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af dansk skattepligtige selskaber omgås ved præferenceret til udbytter.
  • Fonde – investeringsbeviser • Fonde skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier ‣ Fonde kan vælge at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier ‣ Gælder ikke beviser i akkumulerede investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5a ‣ Gælder ikke beviser i udloddende investeringsforeninger, medmindre de er aktiebaserede
  • Fraflytningsskat på aktier • Nu sikkerhedsstillelse for aktier ved videreflytning fra et EU land til at land uden for EU
  • Etablerings- og iværksætterkonti • Maksimumgrænsen forhøjes fra 40 pct. til 60 pct. af nettolønindtægten. ‣ Der har dog hidtil altid kunnet indskydes 100.000 kr. Dette beløb foreslås forhøjet til 250.000 kr. • Etableringsgrænsen nedsættes fra 113.900 kr. til 80.000 kr. (2011-niveau). • Etablerings- og iværksætterkontomidler skal kunne anvendes til at afholde alle driftsomkostninger, som er fradragsberettigede efter statsskattelovens almindelige regler. Det betyder, at midlerne også kan anvendes til at afholde udgifter til f.eks. leasing af driftsmidler. • Restafskrivningerne ved anvendelse af etableringskontomidler forhøjes fra 42 pct. til 50 pct. af aktivet. • Afgiften ved efterbeskatning af ikke hævede iværksætterkontomidler nedsættes fra 60 pct. til 52,50 pct. • LOV nr 174 af 04/03/2011 (L 121)
  • DBO Frankrig og Spanien • Yderligere overgangsregler på grund af opsigelsen af aftalerne. • Overgangsreglen for de pensionister, som var hjemmehørende i Frankrig den 28. november 2007 og som senest den 31. december 2008 var begyndt at modtage dansk pension, kan få den danske skat af deres danske tjenestemandspension nedsat med den franske skat af denne pension. • Ny overgangsregel, så personer, som var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien den 28. november 2007 og ansat med base i København af SAS og tilsvarende andre internationale luftfarts- eller skibsfartskonsortier til arbejde ombord på fly eller skibe i internationale trafik, ikke skal betale dansk skat af deres løn for dette arbejde. • Stadig intet nyt om status på forhandlinger med de to lande om nye aftaler. • LOV nr 253 af 30/03/2011 (L 122)
  • DBO Cypern • Udbytte kan udloddes uden kildeskat når det modtagende selskab ejer 10% eller derover af det udloddende selskab. • Beskatningsretten til royalties og renter tilfalder bopælsstaten. • Danske pensioner kan beskattes i Danmark selvom modtageren er hjemmehørende på Cypern. • LOV nr 377 af 02/05/2011 (L 131)
  • DBO Kuwait • Da Kuwait ikke har indkomstskat i almindelig forstand, er der tale om en helt speciel aftale. • Udbytter: ‣ Kildestaten kan ikke beskatte udbytter, som et datterselskab i en stat udlodder til et moderselskab i den anden stat, hvis moderselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen i datterselskabet i mindst et år. ‣ Kildestaten kan beskatte udbytter med 5 pct., hvis modtageren er en pensionskasse i den anden stat. ‣ I alle andre tilfælde kan kildestaten beskatte udbytter med 15 pct., hvis modtageren er hjemmehørende i den anden stat. ‣ Danmark kan dog opkræve en skat på 15 pct. af udbytter fra danske datterselskaber til kuwaitiske moderselskaber, hvis den kuwaitiske skat af disse udbytter er under 15 pct. • Renter kan kun beskattes i modtagerens bopælsstat. ‣ Overenskomsten har en værns regel om, at Danmark kan beskatte renter og royalties, der betales her fra landet til kuwaitiske selskaber, hvis disse selskaber i overvejende grad ejes af personer og selskaber uden for dette land, og disse personer og selskaber ikke kunne få den danske skat nedsat, hvis beløbene var betalt direkte. • Royalties kan beskattes i kildestaten med 10 pct., hvis modtageren er hjemmehørende i den anden stat. • LOV nr 378 af 02/05/2011 (L 132)
  • Iværksætteraktier • Reglerne gælder for investeringer foretaget fra og med 1. januar 2011. • En aktie kan kvalificeres som en iværksætteraktie ud fra forskellige kriterier: ‣ investeringen skal foregå gennem en venturefond, der skal være organiseret som en transparent enhed (kommanditselskab eller partnerselskab). ‣ virksomheden skal være i igangsætter- eller opstartsfasen. For små virksomheder ( < 50 ansatte og såvel omsætning som balancesum < 74,5 MDKK) kan virksomheden dog også være i en ekspansionsfase. ‣ revisor skal hvert år i en påtegning bekræfte at betingelserne er opfyldt samt at den ansvarlige leder i venturefonden erklærer, at fonden forvaltes kommercielt. • Avance ved salg af aktierne samt udbytter være skattefri når aktien har været ejet i 3 år. • Ejertiden gælder også udbytter. • Tab vil være fradragsberettigede som på andre porteføljeaktier ‣ dog begrænset hvis der på samme aktie tidligere er konstateret skattefri gevinster/udbytter. • LOV nr 624 af 14/06/2011 (L194)
  • Mindre personalegoder • Skattefri bagatelgrænse for personalegoder på 1.000 kr. pr. år for den enkelte ansatte. ‣ Overskrides den beløbsmæssige grænse bliver den ansatte beskattet af værdien af hele beløbet ikke kun det overskydende beløb. ‣ Dog vil julegaver fra en arbejdsgiver til en værdi af højst 700 kr. ikke blive beskattet. • Værdien af fri kost beskattes ikke i de tilfælde, hvor pædagogisk spisetræning er en naturlig del af ansattes arbejde. • Ansatte beskattes ikke af fribilletter til et sportsligt eller kulturelt arrangement, når de ansatte modtager fribilletterne af deres arbejdsgiver, som er sponsor af det pågældende arrangement. • Studerende fra andre dele af rigsfællesskabet får et ligningsmæssigt fradrag på 36.000 kr. når de studerer i Danmark. • Rejsereglerne justeres, så en arbejdsgiver kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse til kost og småfornødenheder med standardsatsen i mere end 12 måneder, i de tilfælde en medarbejder er på enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted. • LOV nr 554 af 01/06/2011 (L196)
  • Servicefradrag • Fradrag maksimeret til kr. 15.000 pr. skatteyder. • Fradraget vil gælde lønudgifter i forbindelse med rengøring, vinduespudsning, børnepasning, havearbejde, reparationer og udvendig vedligehold, som udskiftning af vinduer, tag, isoleringsarbejde mv. • Kun er udgifter i hjemmet kan dækkes og ikke udgifter i f.eks. et sommerhus. • Fradraget gælder udgifter fra 1. juni. • LOV nr 572 af 07/06/2011 (L 208)
  • Servicefradrag
  • Fra SKAT
  • Personaleforeninger / Kunstforeninger • Medlemmer, der deltager i aktiviteter i kunst- og idrætsforeninger mv. • Hvis godet/aktiviteten er ydet af arbejdsgiveren og er skattepligtigt, har arbejdsgiveren indberetningspligt. • Er godet/aktiviteten ikke et personalegode, fx fordi arbejdsgiveren ikke har en direkte væsentlig indflydelse på en personaleforening, har arbejdsgiveren ingen indberetningspligt. • Da kunstordninger på arbejdspladsen typisk ikke vil være en fond eller forening, der driver erhvervsmæssig virksomhed, der er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, vil der heller ikke være indberetningspligt for foreningen. • Derimod vil modtageren af kunstværket skulle selvangive værdien af kunstværket for modtageren. • Styresignal SKM2011.415.SKAT
  • Succession - værdiansættelse • Ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, kan der ikke både gives nedslag for den gaverelaterede del af den udskudte skat vedrørende overdragelsen og for den objektivt beregnede passivpost. ‣ Tilsvarende gælder ved succession efter dødsboskattelovens § 36. • Kun får nedslag for den største post af enten den udskudte skat eller den beregnede passivpost. • Styresignal SKM2011.406.SKAT
  • Amagerbanken - og skat • Værdien af aktierne er kr. 0. • Der er fradrag for tab på indlån, for personer dog kun hvis beløbet er indsat den 27/1-2010 eller senere. • Styresignal SKM2011.358.SKAT
  • Væddeløbsheste - og skat • Det har bl.a. følgende betydning, at en virksomhed anses for erhvervsmæssig: ‣ Avancen ved salg af en hest er kun skattepligtig, hvis hesten har indgået i en erhvervsmæssig virksomhed, eller hvis hesten er købt med henblik på videresalg med fortjeneste. ‣ Underskud ved en aktivitet kan kun fradrages ved indkomstopgørelsen og evt. fremføres til modregning i senere års overskud, hvis der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. ‣ Der kan kun afskrives efter afskrivningsloven på aktiver, der indgår i en erhvervsvirksomhed. ‣ Virksomhedsskatteloven kan kun anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende. ‣ Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomst fra en erhvervsvirksomhed, men ikke fra en hobbyvirksomhed. • Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig ‣ hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes blive overskudsgivende. ‣ Hvis hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Der skal endvidere henses til antallet af starter og størrelsen af indvundne præmier. ‣ Antallet af heste er ikke i sig selv afgørende • Udgifterne til hestehold dog fortsat kunne fradrages som reklame hvis hesteholdet har tilstrækkelig reklameværdi • Styresignal SKM2011.282.SKAT
  • Succession - manglende indberetning • Hvis man overdrager med succession, har det hidtil været en gyldighedsbetingelse, at overdragelsen meddeles til SKAT i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse. • Skatteministeriet har besluttet at ændre praksis fra og med indkomståret 2010, således at man efterfølgende kan indsende dokumentation for overdragelsen uden at dette får skattemæssige konsekvenser. • Styresignal SKM2011.250.SKAT
  • Arbejdsgiverbetalt avis • Efter praksis skal værdiansættelsen af fri avis omfattet af bagatelgrænsen ske efter følgende principper: ‣ Hvis husstanden ikke selv holder en daglig avis, får husstanden samtidig dækket sit privatforbrug ved modtagelse af avis på bopælen. Da avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, er den omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Det betyder, at værdien af én avis skal lægges til grund ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2011), da én avis udgør et typisk dagligt privatforbrug af avis. Værdiansættelsen af denne ene avis sker til markedspris. Modtager en medarbejder flere aviser fra arbejdsgiveren, er det værdien af den avis, der udgør et typisk dagligt privatforbrug for den pågældende borger, der skal lægges til grund. ‣ Hvis husstanden selv holder én daglig avis, har husstanden fået dækket sit privatforbrug, og aviser herudover har således ikke karakter af sparet privatforbrug, men antages at være modtaget i arbejdsgiverens interesse. Den eller de aviser kan derfor værdiansættes til 0. kr. ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2011). ‣ Arbejdsgiveren har ikke indberetningspligt for aviser, som i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af bagatelgrænsen. • Styresignal SKM2011.183.SKAT
  • Arbejdsgiverbetalt avis • Hvornår er en avis omfattet af bagatelgrænsen: ‣ Hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte en eller flere aviser leveret på medarbejdernes bopæl, er der en formodning for, at avisen eller aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren undlade at foretage en vurdering af, om enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen. ‣ De medarbejdere, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen, dvs. når avisen eller aviserne ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, skal selv selvangive værdien af fri avis. ‣ Hvis en ansat går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren leveret på medarbejderens bopæl, skal arbejdsgiveren konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad anvendes af hensyn til medarbejderens arbejde. ‣ Den konkrete begrundelse kan dog foretages samlet for hele personalegrupper, såfremt personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Det kan eksempelvis være en samlet vurdering af alle kommunikationsmedarbejdere i en virksomheds kommunikationsafdeling eller en samlet vurdering af akademiske medarbejdere i et direktionssekretariat, hvor en eller flere aviser vurderes i overvejende grad at være relevante for personalegruppens arbejde. Gruppen skal således udføre ensartede arbejdsopgaver for, at der kan foretages en samlet vurdering. ‣ Der er således ikke krav om, at arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder.
  • Domme ogafgørelser
  • Flere multimedier • En tablet (iPad, Samsung Galaxy etc) omfattes af multimediebeskatningen. • HR ‣ Skatterådet konkluderer i et bindende svar, at en tablet og en bærbar Pc er så ens, at begge multimedier som udgangspunkt ikke kan indgå i en bruttolønsordning uden særskilt beskatning af den ene af enhederne. • UR ‣ Udgangspunktet fraviges hvis der foreligger et særligt arbejdsmæssigt behov for begge typer multimedier. ‣ Ellers hvis arbejdsgiveren betaler udgiften, hvorved det kan udledes at der er et arbejdsmæssigt behov. • SKM2011.398.SR
  • Flere multimedier • Hvordan sker beskatning hvis en arbejdsgiver stiller for eksempel tre pc´ere til rådighed for den ansatte. • Efter en bogstavfortolkning af lovteksten falder alle disse ind under multimediebeskatningen. • Skatterådet har imidlertid i en række afgørelser brugt begrebet “erhvervsmæssig anvendelse” som grundlag for en vurdering af om den pågældende pc var omfattet af multimedieskatten eller skulle beskattes som et særskilt personalegode. • Skatteministeren har nu givet sit bidrag i et svar til Folketingets Skatteudvalg. Han anvender et andet begreb – reel begrundelse – med henvisning til lovens forarbejder. • Skatteudvalget 2010-11, SAU alm. del Svar på Spørgsmål 229
  • Printer - multimedieskat • Skatterådet har afgjort, at i det omfang en medrbejder selv ejer en pc og arbejdsgiver alene stiller en printer til rådighed, vil dette ikke medføre multiemediebeskatning. • SKM2011.74.SR
  • Helbredsundersøgelser • Skatterådet har afgivet et bindende svar vedrørende skattepligt når medarbejdere tilbydes helbredstjek. • Spørgsmålet vedrørte en udbyder af helbredstjek. Der udbydes et generelt helbredstjek og en række tilvalgsydelser. • Skatterådet konkluderede, at ‣ det generelle tjek samt en enkelt tilvalgspakke var sammensat af undersøgelser, der alle har en overordnet og generel karakter og derfor kunne ydes uden beskatning. ‣ de øvrige tilvalgspakker ikke havde en sådan tilknytning til forebyggelse at disse kunne betales af arbejdsgiver uden skattepligt for den ansatte. • SKM2011.58.SR
  • Kunstforeninger • Kunstværker som et medlem får/vinder, skal beskattes. • Medlemmet kan kun reducere den skattemæssige værdi med egen betaling i det indkomstår, hvor kunstværket modtages. • Beskatning sker efter Statsskatteloven og ikke personalegodebestemmelsen i ligningsloven § 16. • Den skattemæssige værdi skal ansættes til værdien for modtageren – og ikke til anskaffelsesprisen. (Dette spørgsmål er dog ikke behandlet af Skatterådet) • Skatterådet konkluderer at det er uden betydning om arbejdsgiver yder et tilskud til foreningen eller ej. Værket skal under alle omstændigheder beskattes hos modtageren. • Hverken arbejdsgiver eller kunstforening har indberetningspligt. • SKM2011.285.SR, SKM 2011.284.SR, SKM2011.415.SKAT
  • Frokostordninger • SKAT betragter arbejdsgivers tilskud til kantine som et gode af uvæsentlig værdi for den enkelte medarbejder og som ikke beskattes, hvis medarbejderen betaler mindst 15,00 kr. for et standardmåltid eksklusive drikkevarer eller 20,00 kr. når der er tale om et standardmåltid inklusive drikkevarer. Ved et standardmåltid forstås typisk 3 almindelige stykker smørrebrød. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider. • Skatterådet konkluderer i to sager at beskatning efter standardsatserne ikke finder anvendelse hvis de ansatte således 20 kr. for en måltid, og dette beløb – som udgangspunkt – svarer til måltidets værdi. • I den ene sag havde arbejdsgiver indhentet et tilbud svarende til kr. 40 pr. med arbejder pr. dag for en buffet. Medarbejderne betalte ligeledes kr. 20 pr. dag. Såfremt der ikke var tale om luksusmad, ville virksomhedens tilskud på 20 kr ikke medføre beskatning for de ansatte. • SKM2010.162.SKAT, SKM2011.103.SR, SKATs vejledning af 11. maj 2010
  • Opsparet overskud – fraflytning • Medejer af en advokatforretning • Opsparet overskud som medejer af en advokatforretning • Erhvervede en udlejningsejendom forud for fraflytning. • Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse (BS) om at det opsparede overskud skulle beskattes på fraflytningstidspunktet, da personen ikke længere drev virksomhed med fast driftsted i Danmark. • Kendelsen følger ordlyden i VSL § 15 C: “Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet.” • SKM2011.374.LSR
  • Sponsorbidrag – transferrettigheder • Fradrag nægtet for et selskabs udgift til investering i transferrettigheder vedrørende fodboldspillere. • Selskabets eneaktionær var personligt meget tæt knyttet til den fodboldklub, som erhvervede de pågældende spillere. • Selskabet havde betalt en del af transfersummerne for to spillere mod at få del i betalingen ved videresalg af spillerne. • Endvidere fik selskabet reklameplads i forbindelse med klubbens arrangementer. • Udgifterne blev anset for afholdt i aktionærens interesse og blev anset for en maskeret udlodning. • Der blev endvidere lagt vægt på selskabets eneste aktivitet, der var passiv investering i værdipapirer. • SKM2011.327.BR
  • Salg af franske ejendomme • Dobbeltbeskatning af gevinst ved et selskabs næringssalg af franske ejendomme efter den nu ophævede DBO. • Artiklen vedrørende fast ejendom omfatter kun løbende indtægter og ikke avance ved salg. • Selskabets ejendomme anses i forhold til den løbende indtjening at udgøre et fast driftsted i Frankrig. • Avance ved salg af de ejendomme, der genererer den løbende indtjening i det faste driftssted, anses ikke for en del af driftsstedet. ‣ Dette begrundes med, at den lokale administrator ikke er bemyndiget til at gennemføre salg af ejendomme. • Selskabet opnår ikke exemptionslempelse vedrørende skat på avancerne, men lempelse efter LL § 33 (credit). • SKM2011.322.BR
  • Sambeskatning - bestemmende indflydelse • Definitionen af koncernforbundne selskaber i sambeskatningsreglerne har – fra og med indkomstår, der starter 1. marts 2010 eller senere – fået en anden formulering end tidligere. • Et selskab kan fremadrettet kun have ét moderselskab, nemlig det som faktisk udøver bestemmende indflydelse. • Den ændrede formulering af § 31 C er identisk med den nye koncerndefinition i selskabslovens § 7. • Formålet med den ændrede koncerndefinition er at bryde materielt med den tidligere definition ved at tillægge det afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse. • Har også betydning for hvem, der kan modtage lovlige moderselskabslån • Selskabsskattelovens § 31C • Selskabslovens § 7 • Årsregnskabsloven
  • Sambeskatning - bestemmende indflydelse • To holdingselskaber ejer hhv. 75% og 25% af en række underligende selskaber. • Efter de gamle regler ville man lægge stor vægt på ejerandelen og det førstnævnte selskab ville være moderselskab (administrationsselskab) i koncernen. • Ifølge ejeraftalens § 9 er der en række beslutninger, der skal forelægges til afgørelse på selskabets generalforsamling, og som der kun kan vedtages med tilslutning af 90 % af anpartskapitalen: ‣ Væsentlige indskrænkninger i selskabets forretningsområde, herunder salg af væsentlige dele af selskabets virksomhed eller selskabets opløsning ‣ Opsigelse af en af de to parter ‣ Ændring af selskabets vedtægter ‣ delse af lån og kaution uden for rammerne af selskabets daglige drift ‣ Anskaffelse eller afhændelse af fast ejendom ‣ Anskaffelse, herunder indgåelse af leasingkontrakter, vedrørende driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger 1 mio. kr.
  • Sambeskatning - bestemmende indflydelse • Er der grundlag for sambeskatning idet ingen aktionær har den fornødne bestemmende indflydelse. • Skatteministeriet udtaler ‣ De opregnede beslutninger vedrører ikke løbende sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet, men mere har karakter af at være beslutninger angående investeringsforvaltning og beskyttelse samt mere fundamentale ændringer i virksomhedens organisation. • Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der i indkomståret 2011 foreligger koncernforbindelse mellem det selskab, som ejer 75% og datterselskaberne og deraf følgende sambeskatning. • SKM2011.307.SR • Se Ligningsvejledningen S.D.4.1.1.2 - Koncernforbindelse, hvor der er henvist til en række andre afgørelser.
  • Sambeskatning - regnskabsår • Selskab med regnskabsår 1/1 - 31/12 stifter datterselskab. • Datterselskabets første regnskabsår løber fra stiftelsen 25/2-2010 til 31/12-2010. • Den 26/2 overdrager selskabet en softwarerettighed til det nystiftede datterselskab. • Selskabsskattelovens § 31 stk. 5.
  • Sambeskatning - regnskabsår • Selskab med regnskabsår 1/4 - 31/3 køber 60% af datterselskabet den 1/4-2010. • Datterselskabets første regnskabsår lægges om så det løber fra stiftelsen 25/2-2010 til 31/3-2010. • Datterselskabet andet regnskabsår løber således fra 1/4-2010 - 31/3-2010. • Ikke offentliggjort.
  • Fri bil - genleasing • Beskatningsgrundlag for fri bil ved genleasing (eller releasing) af biler, der er mere end 3 år gamle. • Skatterådet konkluderer at beskatningsgrundlaget skal ansættes til bilens markedsværdi, da der er tale om en ny leasingaftale. • Man kan ikke anvende 75% af “nyvognsprisen” (hvilket leasingselskaberne havde ønsket) • Det oprindelige beskatningsgrundlag har Landsskatteretten taget stilling til og konkluderet, at det er leasingselskabets fakturapris, der skal anvendes, uanset om listeprisen og dermed sandsynligvis arbejdsgiverens egen købspris i markedet, er højere. • Der har været rygter fremme om at SKAT ville forsøge at ændre denne retsstilling, men der foreligger ingen nye afgørelser på området. • SKM2011.278.SR, SKM2011.279.SR, SKM2006.763.LSR
  • Nulstilling af udbytteskat • Kan SKAT foretage nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet udbytteskat til den ægtefælle, der ejede selskabet – manden. • Kan SKAT foretage nulstilling af den indeholdte, men ikke afregnede A-skat af løn til hustruen, der var ansat i selskabet. • Landsretten konkluderede - på samme måde som vedrørende ikke afregnet a-skat, at der kunne foretages nulstilling. Både vedrørende ejeren og dennes ægtefælle. • Man lagde til grund at manden på udbyttetidspunkterne vidste eller burde vide, at selskabet ikke ville kunne opfylde forpligtelsen til at betale indeholdt udbytteskat, og der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelsen. • SKM2011.261.VLR
  • Sommerhus - hovedaktionær • En hovedaktionær blev beskattet af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5, fordi sommerhuset blev anset for at have været til hans rådighed og da han ikke udtrykkeligt havde givet afkald på retten til at benytte sommerhuset privat. • Det er ikke en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af hovedaktionæren. Skattemyndighederne er således ikke nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat. • Sommerhuset blev udlejet gennem et bureau, men ifølge aftalen med havde ejendomsselskabet – og dermed hovedaktionæren – selv ret til at benytte sommerhuset i et nærmere beskrevet omfang. • Landsretten konkluderede at hovedaktionæren må anses for at have haft sommerhuset til rådighed hele året, men at den skattepligtige værdi skal nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor det har været stillet til rådighed for eller udlejet til andre personer. Der skulle ikke ske nedsættelse for perioder, hvor sommerhuset havde været lukket pga. reparationer. • SKM2011.262.VLR
  • Udbetaling fra andelseboligforeninger • En andelsboligforenings bygninger var opført i 2003. • Det blev efter opførsel af bygningerne konstateret, at konstruktionen har været mangelfuld, idet energirammen ikke er overholdt, da der er for meget glas/rammer og for lidt loftsisolering i forhold til gulvarealet. • Andelsboligforeningen modtog derfor en betydelig erstatning fra bygherren. • Erstatningen ønskedes udloddet til andelshaverne til dækning af forøgede varmeudgifter. • Skatterådet konkluderede, at udlodningen ville være skattepligtig, uanset om denne dækkede forøgede varmeudgifter eller ejendommens mindre værdi. • SKM2011.230.SR
  • Skatteproces - rette indkomstmodtager • En person og ikke et af ham ejet selskab var anset for rette indkomstmodtager af et honorar fra et andet af ham ejet selskab. • Ansættelsen var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 vedr. transfer pricing. • Der var hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for en indskrænkende fortolkning, hvorefter den udvidede ansættelsesfrist efter bestemmelsen alene skulle gælde i forbindelse med transfer pricing korrektioner foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2. • SKM2011.236.ØLR
  • Søskende – Uafhængige parter ? • Man har en mening til man ændrer den..... • Spørgsmålet om hvorvidt søskende kan anses for uafhængige parter har i de seneste år været vurderet en række gange. Og i alle tilfælde har man konkluderet, at da en søskende ikke er direkte arveberettiget efter en anden søskende, må disse anses for uafhængige. • Skatterådet har imidlertid netop truffet den modsatte afgørelse. • Skatteministeriet anfører i sin indstilling, at da aftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, og da aftalens indhold, hvad angår overdragelsespris og vilkår, er af en sådan beskaffenhed, at en tilsvarende aftale med stor sandsynlighed ikke ville være indgået mellem uafhængige parter, er det Skatteministeriets opfattelse, at det som udgangspunkt er ejendommens handelsværdi på tidspunktet for køberetten udnyttelse, der i skattemæssig henseende skal lægges til grund for overdragelsen. • SKM2011.197.SR
  • Partnere - P/S eller I/S • Skatterådet konkludere i afgørelsen fra 2010, at arbejdende interessenter, der ejer interessentskabsandele gennem selskaber, kunne fordele overskuddet mellem det ejende selskab og partneren personligt. • Skatterådet har nu taget stilling til en forespørgsel som omfatter både interessentskaber og partnerselskaber. • Skatterådet fastholder den hidtidige konklusion. • SKM2010.755.SR, SKM2011.155.SR
  • Skattepligt - sommerhus • En spørger agtede at fraflytte til Spanien. • Han ejede et sommerhus, der forgæves var forsøgt solgt. • Sommerhuset kunne anvendes som helårsbolig i medfør af planlovens regler. ‣ Det var imidlertid ikke muligt at anvende sommerhuset som helårsbolig, medmindre der blev foretaget væsentlige bygningsinvesteringer til isolering og installation af varme. ‣ Sommerhuset er ubeboeligt i vinterperioden, da det ikke kan varmes op i tilstrækkelig grad på grund af manglende isolering. Spørger har ikke noget ønske om at foretage større investeringer i sommerhuset til isolering og installation af varme, da sommerhuset er sat til salg med henblik på købers anvendelse som fritidsbolig. • Skatterådet konkludere at da planlovens bestemmelser medørte en personlig ret til at bo i sommerhuset hele året, var bopælsmuligheden her i landet bevaret og dermed den fulde skattepligt til Danmark. • SKM2005.396.LSR, SKM2011.153.SR
  • Forlods udbytteret • Skatterådet har afgivet et bindende svar i forbindelse med et påtænkt generationsskifte, hvor der etableres en forlods udbytteret. • Grundlaget for denne var en skønnet værdi af en fast ejendom. • Det aftales, at den forlods udbytteret forrentes med alternativ rente på en lang obligation, svarende til 4,0 % og en maksimal betalingstid på 7 år. • Da der forventes udloddet den fulde forlods udbytteret senest i 2017 og under hensyntagen til selskabets forhold i øvrigt, accepterede skatterådet at der ikke blev fastsat et risikotillæg. • SKM2011.79.SR
  • Salg af nr. 2 ejendom • Skatteministeren har i et svar til Folketingets skatteudvalg givet en redegørelse for hvornår man kan sælge bolig nr. 2 skattefrit efter parcelhusreglen. • Der er en beskrivelse af bolig nr. 2, der anvendes i forbindelse med arbejde. Der stilles således krav om, at den bolig, der anvendes af arbejdsmæssige årsager, skal have tjent som bolig for skatteyderen. Heri ligger et krav om en vedvarende regelmæssig anvendelse, der er begrundet i skatteyderens arbejde. • Der er også tilfælde, hvor helårshuse eller lejligheder i større byer anvendes til fritidsformål og ønskes solgt skattefrit efter sommerhusreglen. • Ifølge lovbestemmelsen gælder sommerhusreglen alene for sommerhuse eller lignende. • En helårsbolig kan således sælges skattefrit efter administrativ praksis i de tilfælde, hvor formålet med anskaffelsen af ejendommen udelukkende har været anvendelse til private fritidsformål, og ejendommen rent faktisk udelukkende har været anvendt til private fritidsformål i hele ejertiden. • Skatteudvalget 2010-11, SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 182
  • Beneficial owner ?
  • Skattekontrol af kapitalfonde • Skattekontrol af kapitalfonde har høj prioritet - Pressemeddelelse af 1. april 2011 ‣ Stik modsat det indtryk man kunne få af de seneste dages medieomtale, er kontrollen af kapitalfondsejede og multinationale koncerners skatteadfærd et højt prioriteret fokusområde for Skatteministeriet og har været det siden 2007. Blandt andet gennemgås samtlige kapitalfondes opkøb af danske virksomheder. ‣ I alt er 31 sager enten afgjort fra vores side eller i gang med at blive undersøgt. Men mediernes fokus på konkrete eksempler er med til at vanskeliggøre kommunikationen, da vi af oplagte grunde ikke kan kommentere eksemplerne og derfor kun svare i generelle vendinger, siger departementschef Peter Loft. ‣ Faktum er, at SKAT har sendt afgørelser og forslag til afgørelser ud med krav om, at der bliver betalt kildeskat af indtjeningen på udbytter og renter, til i alt 16 multinationale koncerner, hvoraf flere er kapitalfondsejede. Det samlede beløb udgør omkring 19 mia. kr. i betalinger af udbytter og renter, hvoraf kildeskatten udgør mellem 25 og 30 procent. ‣ Derudover er SKAT i gang med at undersøge 15 sager, som det ikke er muligt at sætte beløbsstørrelser på endnu. Sagerne vedrører først og fremmest internationale virksomheder, men også et mindre antal kapitalfondsejede koncerner. Kontrolarbejdet i sager af denne størrelse kan på grund af kompleksiteten nemt tage flere år, før de er parate til at blive afgjort. ‣ Da sagerne drejer sig om meget store beløb og involverer komplicerede internationale skatteregler, forventer vi, at de alle først vil blive endeligt afgjort i klage- og retssystemet. Det giver selvfølgelig en usikkerhed i forhold til, hvor meget skat, det lykkes at inddrive, men det ændrer ikke ved, at området har og også fremover vil have SKATs fulde bevågenhed, siger Peter Loft.
  • SKM2010.268.LSR Mange lande / ejere Udbytte (4) Renter (5) Luxembourg Holding Udbytte (2) Holding Udbytte (1) Lån (2) Renter (3) Danmark Holding Drift
  • Kildeskat - renter - Luxembourg selskab • Ingen kildeskat ! ‣ Lux holding har ikke viderekanaliseret det udbytte til dets moderselskab eller dettes aktionærer ‣ Udbyttet er anvendt til udlån til DK Holding, hvorfra det er anvendt til kapitalforhøjelse i Driftselskabet ‣ Lux HoldCo kan ikke i relation til dette udbytte anses for et gennemstrømningsselskab" og anses for retmæssig ejer af udbyttet. ‣ Som følge heraf gælder begrænsningen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, hvorefter Danmark som kildeland alene kan beskatte 5 % af udbyttet. ‣ Idet beskatningen af udbyttet herefter skal nedsættes efter DBO, følger det af SEL § 2, stk. 1, litra c, at udbyttet ikke er omfattet af den begrænsede skattepligt. ‣ Ifølge moder- og datterselskabsdirektiveter fritages udbytte fra et datterselskab for kildeskat. ‣ Direktivet er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug." ‣ Da Lux holding anses for rette indkomstmodtager af udbyttet, og da der ud fra realitetsbetragtninger ikke kan ske tilsidesættelse af de foretagne dispositioner, anses der ikke i dansk ret at være hjemmel til at nægte selskaberne de fordele, der følger af direktivet. • SKM2010.268.LSR, SKM2010.729.LSR
  • SKM2011.57.LSR Jersey Holding Lån (1) Renter (3) Sverige Holding Aktieägertilskott (5) Holding Lån (2) Renter (4) Danmark Holding Drift
  • Kildeskat - renter - svensk selskab • Udbetaling fra dansk selskab til svensk mellemholding • Endelig udlodning til selskab på Jersey • Landsskatteretten konkluderer at der skal tilbageholdes kildeskat • SKM2011.57.LSR, SKM2011.59.LSR
  • SKM2011.485.LSR Caymann Island Holding Lån (1) Renter (3) Sverige Holding Aktieägertilskott (5) Holding Lån (2) Renter (4) Danmark Holding Drift
  • Kildeskat - renter - svensk selskab • Udbetaling fra dansk selskab til svensk mellemholding • Endelig udlodning til selskab på Caymann Island • Landsskatteretten konkluderer at der skal tilbageholdes kildeskat • SKM2011.485.LSR
  • Beneficial owner - Kbhs lufthavne Bermuda Holding Luxembourg Holding Renter og Lån (1) afdrag (3) Holding Danmark Holding Holding Udbytte (2) Drift
  • Q-taxNørre Farimagsgade 7DK-1364 København Kmail@q-tax.dk