• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Ib Bondebjerg
 
  • 368 views

oplæg ved LFF sommerseminar 2012

oplæg ved LFF sommerseminar 2012

Statistics

Views

Total Views
368
Views on SlideShare
368
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
1
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Ib Bondebjerg Ib Bondebjerg Presentation Transcript

    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDet billedskabteDanmark.Danmarksfilmen mellem detregionale, nationale og globale. Ib Bondebjerg, professor Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Film- og medievidenskab 20-06-2012 Dias 1
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingNational identitet• Den grundlæggende forestilling om nationalitet som ”forestillede fællesskaber”: historiske foranderlige kulturelle konstruktioner skabt af mediefortællinger, men underbygget af politiske, juridiske, sociale og økonomiske institutioner • Den banale nationalitet (Billig): hverdagsbevidstheden og hverdagskulturen, som den udfolder sig blandt almindelige mennesker i en given historisk kontekst • Den ideologisk markerede nationalitet: den form for ekspliciteret nationalitet som kan opstå i særlige historiske situationer, hos særlige grupper og partier eller som knytter sig til kollektive ritualer og institutioners praksis• Homogenitet og heterogenitet i nationale kulturer: nationer består ofte, selv når vi fraregner andre etniske grupper end nationens egne, som meget heterogene - store sociale, sproglige, kulturelle og regionale forskelle. ”Indre multikulturalisme”• Globalisering og national identitet: alle nationer fra historiens start præget af globaliseringens indflydelse, kulturel indflydelse, etnisk blanding, flere nationer i en20-06-2012Dias 2
    • Institut for Medier, Erkendelse og Formidling20-06-2012Dias 3
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDen kulturelle Danmarksfilm:Danmarkshistorie spejlet i Gasolin• Anders Østergaards: Gasolin (2006) • Den individuelle historie som indgang • Musikbandets historie som indgang • Moderne danmarks-historie oplevet gennem musikken, der er blevet nationalt folkeeje og som følelsesmæssigt lader os erindre og genopleve • Æstetisk form: • Reportager og tidsbilleder • Interviews og opvæksthistorier og erindringer • Musik- og koncertbilleder • Medieklip • Danmarksbilledet: • Ungdomsoprørets generations billeder og historie • Tydelig tematisering af det globale - international-nation spænding i bandet som spænding mellem Beckerlee og Kim Larsen20-06-2012Dias 4
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDanmarksbilleder - genremæssige traditioner• Danmarksfilm traditionen rummer hele det genremæssige register: den autoritative oplysende (Danmarks industrialisering), den kritisk- undersøgende (Danmark no. 1), den observerende (Babylon i Brøndby), den poetisk-refleksive (Livet i Danmark), den dramatiserede (Familien Danmark)• Den institutionaliserede Danmarksfilm: film/tv-programmer som er bestilt til at give et sammenfattende billede af danskhed og Danmark, ofte med støtte fra offentlige og kommercielle interesser med interesse i at bruge filmene overfor udenlandske partnere (Danmark (1935), Danske billeder (1970), Danish Symphony (1988), This is Denmark (1996) og Verden i Danmark (2007)• Den regionale Danmarksfilm: film der ser Danmark ud fra et hjørne af landet, men som løftes op på et mere generelt plan (Homo Lalandiense, Anholt - stedet, rejsen, Danmark til hverdag) - denne tradition omfatter en meget stor del af den observerende danske tv-dokumentarisme• Den kulturhistoriske Danmarksfilm: her er indfaldsvinklen den nationale kultur (malerkunst, musik, litteratur osv), som brges til at kommentere og beskrive danskhed (Gasolin, Dyrehaven - den romantiske skov)• Den multikulturelle Danmarksfilm: her er indfaldsvinklen klart den etniske mangfoldighed eller etniske konflikter, og man kan anlægge forskellige perspektiver. 1) multikulturalismen som berigelse og fornyelse af dansk kultur; 2) integrationsproblemer og konflikter; 3)de ”fremmedes” syn på os og egne stemmer; 4) udenlandsdanskeres liv og syn på danskhed20-06-2012Dias 5
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDanmarksfilmenPH og Danmark (1935) • Autoritativ form, men det oplysende nedtonet gennem meget minimalistisk speak • Poetisk tendens - musik og billedmontage får lov at dominere og tale alene • Musikbrugen: bevidst moderne, jazzet rytme men brug af delvis dekonstruerede nationale sange • Klar tematisk struktur: naturens og årstidernes gang - fiskeri-transport-vandveje, trafik-landbrug-industri - det traditionelle Danmark møder det nye - turistbilleder til sidst - men ofte lidt ironisk • Avancerede billedeffekterog kamera-bevægelser: overblændinger, det kørende kamera • Det nationale og det globale: en moderne, avantgardistisk form, med russisk og amerikansk indflydelse møder en række billeder af en kendt dansk virkelighed, men som set udefra, med et frisk nyt blik - et klart visuelt modspil til 1930’erne danske filmkomedier og den traditionelle dokumentar20-06-2012Dias 6
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDanmarksfilmen: PH og Danmark(1935) - Modtagelsen • Politiken:”Det var ikke Danmark, der tonede, det var ikke bøgene og hyldebuskene, ikke storkene og maagerne, ikke sundets bølger, der klukkede, eller Vesterhavet, der brusede, det var alt for ofte negre, der larmede” • Socialdemokraten: ”Til gengæld skal på kreditsiden skrives den kemiske frihed for enhver fad nationalisme og patriotisk dannebrogsfædrelanderi - det et folkets Danmark, der er forsøgt skildret. For det maa den tages som en nøgtern, noget uinspireret og meget subjektiv redegørelse” • Dagens Nyheder: ”Man har valgt en mand uden fædreland. Man kunne lige så godt bede en erklæret umusikalsk person om at komponere en ny nationalsang ... Teknisk er den under lavmålet, fotografisk gennemgående slet ... Helt uden sans for billedvirkning ... Ingen rytme i billederne, ingen flugt over dem”20-06-2012Dias 7
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDanmarksfilmen: Danske billeder(1970, Rifbjerg m.fl.) 1• Baggrunden: - bestilt officielt af Turistrådet og Danske bankers fællesrepræsentation via SFC - Rifbjerg som manus-forfatter og den modernistiske komponist Palle Gudmundsen-Holmgren kontroversielt• Musikken som dekonstruktion og modernitet: modernitetssignal som jazzen i 30’erne, dekonstruktion af danske nationalsange.• Kompliceret form: interview-udsagn - poetisk-lyrisk speak og billed-side, både autoritativ og observerende• Social tematisering og kontrast som princip: sociale klasser modstillet, natur vs. forbrugssamfund, køn, ung-gammel (start på børn og slut på meget gamle). Filmen repræsenterer klart 70’ernes kritiske kultur• Det nationale og det globale: filmens primære fokus er DK som forbrugersamfund og klassesamfund - dens stemme er almindelige danskeres, men skrevet ind i Rifbjergs modernistisk-poetiske ramme. Nationalitetssymboler behandlet med ironisk distance. Enkelte blik på fremmede i bybilledet, og sammenligninger af DK med udland. Blikket på Danmark nærmest universelt - søger det almene i det specifikke.20-06-2012Dias 8
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDanmarksfilmen: Danske billeder(1970, Rifbjerg m.fl.)-Modtagelsen • Politiken: ”Jeg tror, at Klaus Rifbjerg har villet give Danmark en kærlighedserklæring. Skade blot, at hans værk er en tam efterfølger af hint store dyr i kortfilmens åbenbaring, PH’s bedrift fra 1930’erne. Danske billeder siger ikke en kæft, som vi ikke ved i forvejen, og skal udlændinge lægge øjne til så tåget en legende, må vi ynke dem”. • Berlingske Aftenavis: ”Filmen er så litterær, at den minder om en illustreret bog. Dertil kommer, at poesien siger relativt lidt om specielt danskerne. Det meste af den drejer sig om det universelle, og kun i skildringen af dansk melankoli og tristesse er der noget, som fungerer i sammenhængen. Filmen som helhed er ikke blot ufunktionel, den er også kedelig.”20-06-2012Dias 9
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingDanmarksfilmen: Livet i Danmark(1971, Jørgen Leth)• Rent SFC-financieret, kunstnerisk dokumentarfilm - ingen offentlig skandale og kritik• Tableaux-æstetik: personer, genstande, dyr iscenesat i studie ”som sig selv” - dog kendte personer og instruktøren selv og hans familie - tekst under billeder som særlig effekt• Svag sociologisk repræsentativitet: men dog køn, generation, provins, landsby, storby, almindelige mennesker og kunstneriske eller excentriske mennesker• Kunstnerisk metode: det antropologiske blik på det kendte, at gøre det trivielle og nære eksotisk, at oplade og besjæle hverdagen med betydning• Billedligt spil mellem de faktiske danske landskaber og den realistiske og romantiske traditions billede af den• Musikalsk dekonstruktion af det kendte og blanding af stilarter understøtter filmens poetisk-refleksive karakter• Det nationale og det globale: visualiseringen af DK rummer ingen referencer til det globale, fokus er på den nøgterne registrering og ironiske fremvisning af nationale, sociale og kulturelle forskelle20-06-2012Dias 10
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidling Danmarksfilmen: Verden i Danmark (2007, Max Kestner)• Produceret af Bastard Film A/S, DFI, DR TV, BG Fonden, Undervisningsministeriet, dvs. tilbage til DK-film traditionen• Klar påvirkning fra Leth og den poetisk-refleksive tradition: personer og genstande fremvises i tablaux-agtige og stiliserede- iscenesatte rum• Observerende indslag: undervisning, beslutningsprocesser, forskellige institutioner, forskellige persontyper, klart sociologisk sigte - ofte brug af person VO• De animerede fast backward livshistorier: her anlægges et både sociologisk og multikulturelt perspektiv• Observerende indslag: fugleperspektiv på miljøer og natur - klassisk musik• Den autoritative, men lidt rablende speak - en vis ironisk distance til den klassisk oplysende dokumentar• Den private samtale i det offentlige: indslag med folk der fortæller om drømme og dybt private ting - samtidskommentar• Det globale i det nationale: fremvisning af det multikulturelle Danmark, påvisning af samspillet mellem nationalitet og globalisering 20-06-2012 Dias 11
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingVerden i Danmark - modtagelsen• Politiken: ”Max Kestner lægger tingene frem uden at vrænge eller idyllisere. Verden i Danmark er et demonstrativt anti-opsigtsvækkende danmarksbillede. Et portræt af en provins. Men et portræt af en provins, der bortset fra de brændende dannebrogsflag i lagkagen kunne være lavet så mange andre steder. For danskerne ligner her moderne mennesker, som moderne mennesker er flest”• Information: ”Når der i filmen klippes fra en skoleklasse, der diskuterer USA og terrorisme, til en lagkage med et brændende dansk flag, kunne der meget vel være tale om en diskret kommentar til modsætningen mellem forestillingen om en isoleret dansk idyl og de globale sammenhænge vi under alle omstændigheder er viklet ind i.”20-06-2012Dias 12
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingAndre måder: det lokales poesi• Lars Johansson: Anholt - stedet, rejsen (1988) • Mennesketyper og lokale fortællinger • Mønstre og symboler i landskaber og natur ( døde fugle som memento-mori) • Refleksiv-poetisk fokus på fortæller og proces og indlagte gamle og moderne digte og musik• Dan Säll: Homo Lalandiense (1997) • Vægt på den realistiske og nærgående skildring af livet på Lolland • Stærk brug af landskab og miljøbilleder - ofte opladt med symbolsk betydning, f.eks. Forladthed, forfald osv. • Nutiden forbundet med dybdehistorisk perspektiv på regional og national historie• Jørgen Leth: Aarhus (2005) • Stærkt subjektiv, performativ dimension - Leth VO, Leths barndom og ungdom, hans steder • Den klassisk-stiliserede tablaux-æstetik • Detaljens æstetik20-06-2012Dias 13
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingAndre måder: den multikulturelleDanmarksfilm• Anja Dalhoff: Babylon i Brøndby (1996) - en observerende film i traditionen fra Flindt-Pedersen/Martinsen - fokus på integration som positiv proces, men også med afdækning af dansk racisme under overfladen• Jenö Farkas: Danmark no. 1 (1990): en meget kritisk indfaldsvinkel til det at være dansk - fordomme og racisme set gennem sproget og den måde vi taler om hinanden og de fremmede på• Eva Mulvad: Kolonien (2006): Danmark set udefra gennem udlandsdanskeres øjne og via den måde de opretholder danskheden på i udlandet - selvkritisk kommentar til udlændingepolitikken i DK• Mit Danmark (2007): 10 film instrueret og lavet af ny- danske indvandrere. Klare billeder af deres dobbeltkulturelle hverdag og bevidsthed og ny perspektiver på dansk kultur og danskernes måde at være på - mange genremæssige variationer20-06-2012Dias 14
    • Instut for Medier, Erkendelse og formidlingReferencer Ib Bondebjerg (2008): Virkelighedensfortællinger. Den dansketv-dokumentarismeshistorie. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Ib Bondebjerg (2012): Virkelighedsbilleder. Den modernedanskedokumentarfilm. Frederiksberg: Samfundslitteratur.20-06-2012Dias 15