Your SlideShare is downloading. ×

Hvad Er Kulturarvsinstitutionernes Rolle

528

Published on

Her er udvidet version af Peter Kierkegaards oplæg ved LFF kursus i Odense

Her er udvidet version af Peter Kierkegaards oplæg ved LFF kursus i Odense

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
528
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
6
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Hvad er kulturarvsinstitutionernes rolle – vogtere eller formidlere?De retlige rammer for ABM-institutioners digitalisering af fotografier og film Landsforeningen til bevaring af fotografier og film (LFF)Onsdag den 27. januar 2010, Historiens Hus, OdenseAdvokat Peter Chr. Kierkegaardwww.klaradvokater.dkpck@klaradvokater.dktlf. 29 70 15 10
  • 2. OVERSIGT
    Hvad er beskyttet af ophavsretten?
    Hvem har rettighederne?
    Hvilke rettigheder har ophavsmanden?
    Undtagelser for ABM-institutioner (ret til digitalisering uden aftale)
    Aftaler med ophavsmanden om brug, herunder ”creative commons”
    Aftalelicens
  • 3. Hvad er beskyttet af ophavsretten?
    Ophavsretlig beskyttelse omfatter bl.a.:
    • Fotografiske værker
    • 4. Fotografiske billeder
    • 5. Film, tv-udsendelser mv.
    Fotografiske værker, billeder, film mv. er beskyttet fra skabelsen. Udkast, skitser mv., er også beskyttet.
    Ingen formkrav (dvs. ingen krav om registrering, underskrift eller lignende).
    “©” - Uden betydning for anvendelse i Danmark; både hvad angår danske og udenlandske værker.
  • 6. Hvad er beskyttet af ophavsretten?
    Fotografiske værker
    Betingelse: ”Værkshøjde”, dvs. krav om originalitet (skabt ved ophavsmandens personlige, skabende indsats).
    Omfattet er fx
    • egentlige kunstfotos, hvor der er arbejdet med belysning, farver, kontraster, mv.
    • 7. de fleste fotos taget af professionelle fotografer
    Fotografiske billeder
    Ingen krav om værkshøjde (ingen ”bundgrænse”).
    Omfattet af beskyttelsen er fx
    • det ringeste amatørfoto
    • 8. billeder, der ikke er taget i nogen form for kunstnerisk øjemed
    Krav til både fotografiske værker og fotografiske billeder: Der skal være anvendt fotografisk teknik (kan være både analogt og digitalt). Fotokopiering og skanning af billeder er derfor ikke omfattet, mens røntgenbilleder og billeder optaget med infrarødt lys er omfattet.
    Følgende kan være både fotografiske værker/billeder: Amatørfotos, enkeltbilleder på video-optagelser, hologrammer, reklamer, pressefotos...
    Beskyttelsesperiode:
    70 år efter ophavsmandens død.
    Beskyttelsesperiode:
    50 år fra optagelse. Billeder optaget før 1. januar 1970 er ikke beskyttet.
  • 9. Hvad er beskyttet af ophavsretten?
    Filmværker
    Betingelse: ”Værkshøjde”, dvs. krav om originalitet (skabt ved ophavsmandens personlige, skabende indsats) - men der skal ikke meget til førend dette er opfyldt.
    Beskyttet som filmværk er
    • Spillefilm
    • 10. Kortfilm
    • 11. Reklamefilm
    • 12. Tegnefilm
    • 13. Dukkefilm
    • 14. Billedsekvenser fra computerspil
    • 15. Tv-udsendelser (inkl. nyheder og direkte sportstransmissioner )
    Beskyttet som filmværk er ikke
    • Optagelser fra overvågningskamera
    • 16. Visse videnskabelige optagelser
    (men enkeltbillederne fra ovenstående film er beskyttet som fotografiske billeder).
    Beskyttelsesperiode: 70 år efter ophavsmandens død.
  • 17. Hvem har rettighederne?
    Overdragelse af rettigheder
    • ved aftale før skabelsen (ex ved film)
    • 18. ved efterfølgende aftale
    • 19. ved arv, kreditorforfølgning, mv.
    • 20. ved licens
    Den oprindelige rettighedshaver
    - Fotografiske værker
    • Rettigheder tilhører ophavsmanden (kompositøren)
    • 21. Fotografiske billeder
    • 22. Rettigheder tilhører billedets fremstiller (dvs. den som trykker på udløseren)
    • 23. Filmværker
    • 24. (Teoretisk) udgangspunkt: Ophavsrettigheder ligger hos flere personer (instruktør, forfatter til manuskript og drejebog mv., komponister, fotograferer, skuespillere osv.)
    • 25. Praksis: altid reguleret ved aftale hvem der har hvilke rettigheder
    Ansattes ophavsrettigheder
    • Ex fotografisk billede taget af kommunal medarbejder i forbindelse med en byggesag
    Hvad er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver?
    I faste ansættelsesforhold anses ophavsretten (medmindre andet er aftalt) for overdraget til arbejdsgiveren i det omfang, som er nødvendigt for dennes sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor værket blev frembragt.
    Ingen lovbestemt ”arbejdsgiverregel”.
  • 26. Hvilke rettigheder har ophavsmanden?
    Medmindre
    • ophavsmanden har givet tilladelse,
    • 27. særlig lovbestemt undtagelse gælder, eller
    • 28. beskyttelsesperioden er udløbet
    medfører ophavsretten til både fotografiske værker og billeder og filmværk, at rettighedshaveren har eneret til
    • tilgængeliggørelse for almenheden (”gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik”)
    • 29. eksemplarfremstilling (”enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent, hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i hvilken som helst form”)
    • 30. ”Digitalisering” er utvivlsomt omfattet heraf.
    Ophavsmanden har endvidere krav på at blive krediteret i sædvanligt omfang.
    Ved krænkelse af ophavsmandens rettigheder har ophavsmanden krav på rimeligt vederlag, evt. erstatning, og brugeren kan straffes, typisk med bøde og skal ophøre med den ulovlige brug.
  • 31. Hvilke rettigheder har arkiver, museer mv. til fotografiske billeder/værker?
    Hvis beskyttelsesperioden er udløbet, har ophavsmanden ingen rettigheder til det fotografiske billede/værk. Arkivet/museet kan derfor sælge kopier heraf uden hensyn til ophavsmandens rettigheder (dog under hensyn til ophavsmandens krav på kreditering og krav på, at billedet ikke bliver brugt i krænkende sammenhæng ”droit moral”).
    Øvrig lovgivning (fx persondatalovgivning, straffelovens regler om æres- og fredskrænkelser) skal respekteres.
    Hvis arkivet/museet alene sælger en kopi eller skanning af det originale billede/værk, har arkivet/museet ingen ophavsret til kopien og kan derfor ikke med støtte i ophavsretten fastsætte vilkår over for køberen. Arkivet/museet kan derimod efter almindelige aftaleretlige regler betinge sig, at den solgte kopi alene anvendes til nærmere bestemt brug. Hvis køber videresælger eksemplaret, og købers køber ikke har kendskab til arkivets/museets vilkår, kan arkivet/museet imidlertid ikke håndhæve sin ret over for købers køber.
    Hvis arkivet/museet ikke blot har foretaget en simpel fotokopi/skanning af det originale billede/værk, men derimod har foretaget en bearbejdning eller egentlig affotografering af originalen, har arkivet/museet en selvstændig ophavsret til affotograferingen (som nu udgør et fotografisk billede). I disse tilfælde kan arkivet/museet både stille vilkår på aftaleretligt grundlag og håndhæve sine ophavsrettigheder til bearbejdningen/affograferingen – også overfor evt. godtroende tredjemand.
  • 32. ABM-institutioners ret til digitalisering uden aftale
    OHL § 16 : Arkiver, offentligt finansieret biblioteker og statslige museer og museer godkendt efter museumsloven har ret til eksemplarfremstilling, herunder digitalisering
    • i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed
    • 33. manglende del af eksemplar i institutionens samling (forudsat værket ikke kan erhverves i almindelig handel/hos udgiveren)
    • 34. værk bør være tilgængeligt i bibliotekets samling (forudsat værket ikke kan erhverves i almindelig handel/hos udgiveren)
    • 35. fremstilling af eksemplarer efter pligtafleveringsloven
    må i ”særlige tilfælde” udlånes til brugere
    (hvis originalmaterialet har særlig værdi)
    må udlånes til brugere
    NB: ”Udlån” omfatter ikke udlån af eksemplarer i digital form til en bredere kreds af lånere. Dvs. §16 giver ikke mulighed for digitalisering af værker med henblik på at skabe onlineadgang for brugere.
    Se også OHL § 16a om digitalisering til gennemsyn af enkeltpersoner og § 16b om digitalisering til brug for overførsel til enkeltbrugere.
  • 36. Aftaler om brug, herunder ”creative commons”
    Ophavsmanden kan disponere over sine rettigheder på samme måde som han kan over sine øvrige formuerettigheder (sælge, udlåne, ”udleje” (licens), osv.).
    Hvis man som bruger har mulighed for at indgå aftale med ophavsmanden om påtænkt brug, krænker man ingen rettigheder.
    Af ophavsmandens ret til at disponere over sine værker følger også, at han ensidigt kan bortgive sine rettigheder, helt eller delvis.
    ”Creative Commons”-licenser er baseret på dette princip.
    Navngivelse. Brugeren må kopiere, distribuere , vise og udøve værket, men brugeren skal kreditere værket på den måde, ophavsmanden har angivet.
    Ikke-Kommerciel. Brugeren må kopiere, distribuere, vise og udøve værket, men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål.
    Ingen bearbejdelser. Brugeren må kopiere, distribuere, vise og udøve værket, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det.
    Del På Samme Vilkår. Brugeren må ændre, bearbejde eller bygge videre værket, men brugeren må kun videresprede det afledte værk under en identisk licens.
    Detaljeret beskrivelse af de nærmere licensvilkår findes på www.creativecommons.org under www.legal.code
  • 37. Aftaler om brug, herunder ”creative commons”
    Kombinationsmuligheder:
    Navngivelse.
    Navngivelse + del på samme vilkår.
    Navngivelse + ingen bearbejdelser.
    Navngivelse + ikke-kommerciel.
    Navngivelse + ikke-kommerciel + del på samme vilkår.
    Navngivelse + ikke-kommerciel + ingen bearbejdelser.
    • Kan anvendes på både digitale og ikke-digitale værker.
    • 38. Om digitalisering af ikke-digitale værker er tilladt, afhænger af licensen.
    • 39. Creative Commons-licens er bindende for ophavsmanden og kan ikke tilbagekaldes.
  • Bibliotekers ret til digitalisering ved aftalelicens
    Aftalelicens: Et system, der er baseret på en
    • kollektiv aftale
    • 40. mellem en organisation, som repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd inden for et givent område, fx Danske Billedautorer, og
    • 41. en bruger (evt. en fællesorganisation omfattende flere brugere)
    • 42. om brug af værker til nærmere bestemt formål.
    Baggrund: Lovgivers forståelse for, at det ikke i alle tilfælde kan lade sig gøre at indhente individuel tilladelse fra rettighedshaveren.
    Virkningen af aftalelicensen er, at den kollektive aftale udstrækkes til også at gælde de ophavsmænd, som står uden for den kollektive organisation.
    Før 1. juli 2008 var aftalelicens alene muligt til visse, specifikke formål, som nærmere fastsat i loven (fx kopier til undervisningsbrug, gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger mv.). Digitalisering af værker med henblik på brugernes onlineadgang til værker var ikke omfattet aftalelicensreglerne.
    Efter 1. juli 2008 er det muligt efter aftalelicensreglen i OHL § 50, stk. 2 at anvende aftalelicens på projekter om digitalisering af kulturarven. MEN der skal betales vederlag, og de enkelte kunstnere har mulighed for at nedlægge veto mod anvendelse af deres værker.
  • 43. Bibliotekers ret til digitalisering ved aftalelicens
    Fremgangsmåde
    • Brugeren (fx et museum) retter henvendelse til rettighedshaverorganisation (fx Copy-Dan) og beder om aftalelicensaftale.
    • 44. I aftalelicensaftalen fastsættes priser og vilkår. Priserne afhænger af, hvor mange billeder der skal anvendes, i hvilket format (størrelse), og den påtænkte brug.
    • 45. Det skal fremgå udtrykkeligt af aftalen, at den har aftalelicensvirkning.
    • 46. Hvis der ikke kan opnås enighed om priser og vilkår mv. (og dermed ingen aftalelicensaftale), er der ingen aftalelicens, og dermed ingen ret for brugerne til at (fx) digitalisere værkerne.
    Eksempler
    • KID (Kunstindeks Danmark, Kulturarvsstyrelsen)
    • 47. SMK Digital (Statens Museum for Kunst)
    • 48. Louisiana

×