Your SlideShare is downloading. ×
  • Like
Brønshøj skole kvalitetsrapport 2011
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Now you can save presentations on your phone or tablet

Available for both IPhone and Android

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Brønshøj skole kvalitetsrapport 2011

  • 811 views
Published

 

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
811
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0

Actions

Shares
Downloads
1
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. Kvalitetsrapport 2011for Brønshøj SkoleKØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen2011
  • 2. IndholdIndledning ...........................................................................................................................................2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem? ................................................................................2 Mål, resultatmål og benchmark............................................................................................................3 Datakilder og beregning af resultater ...................................................................................................4 Skolerapporten indgår i en proces .......................................................................................................5Tryghed og trivsel ...............................................................................................................................6Styr på udviklingen .............................................................................................................................9Faglige resultater .............................................................................................................................. 15Integration ......................................................................................................................................... 19Inklusion ............................................................................................................................................ 20Skolen er en attraktiv arbejdsplads ................................................................................................. 22Høj brugertilfredshed ....................................................................................................................... 26God ressourcestyring ........................................................................................................................ 30Nøgletal .............................................................................................................................................. 32Skolens samlede faglige vurdering ................................................................................................... 34Brønshøj Skole 08-09-2011 1
  • 3. IndledningDette er kvalitetsrapporten for Brønshøj Skole. Københavns Kommune offentliggør også en samletkvalitetsrapport for hele kommunen. Tallene fra skolernes rapporter indgår i den samledekommunerapport.Skolerapporten for Brønshøj Skole har tre dele. Hoveddelen er en opgørelse over skolens resultater iforhold til Københavns Kommunes målsætninger for folkeskolen. Målene for folkeskolen kan læses iStyrelsesvedtægten for Folkeskolen i København1. Den anden del udgør skolens nøgletal. Her er tal, somkommunen er forpligtet til at levere i forhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten, og som ikkefremgår af første del. Tredje del af skolerapporten indeholder skolens egne faglige kommentarer, dels somen sammenfattende vurdering af det faglige niveau, dels som kommentarer/uddybninger inden for deenkelte målområder.Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?I København struktureres de enkelte skolerapporter ud fra de mål, som Børne- og Ungdomsudvalget iKøbenhavns Kommune har besluttet for folkeskolen.Den præsentation og dokumentation, som den københavnske kvalitetsrapport fremlægger, har fokus påskolernes resultater. Hvert resultatmål beskrives på en ny side i rapporten. Målene vedrører fire felter: 1. Faglig kvalitet (skolens kerneydelser) 2. Brugernes oplevelse af kvalitet (elever og forældre) 3. Skolens ressourcestyring 4. Skolens kvalitet som arbejdsplads (personale)Her er de fire felter, som er strukturerende for rapporten:Indsatsområde Rapportens afsnit BemærkningerFaglig kvalitet (skolens Tryghed og trivsel (3 delmål) Derudover er der afsnit omkerneydelser) Faglige resultater (2 delmål) integration og inklusion, der er Styr på udviklingen (3 delmål) særlige politiske indsatsområder.Brugernes oplevelse af Høj brugertilfredshed (4 delmål) Undersøgelse af forældreneskvalitet (elever og tilfredshed er stadig i pilot-forældre) fasen men forventes at indgå fra 2012. I 2011 vises derfor kun elevernes tilfredshed.Skolens ressourcestyring God ressourcestyring (3 delmål) Der medtages kun et delmål om økonomistyring, da der mangler brugbare data.Skolens kvalitet som Skolen er en attraktiv arbejdsplads (4 delmål) Der medtages i år ikke data forarbejdsplads (personale) fastholdelse af medarbejdere, da datagrundlaget er revision.1 Link til Styrelsesvedtægten:http://www.kk.dk/Borger/PasningOgSkolegang/ISkole/StyrelsesvedtaegtForFolkeskolen.aspxBrønshøj Skole 08-09-2011 2
  • 4. Mål, resultatmål og benchmarkMålene for folkeskolen, som de fremgår af Styrelsesvedtægten, er fælles for alle skoler.For at kunne undersøge, hvor en skole befinder sig i forhold til et mål, er der for hvert mål udpeget et sætaf indikatorer. Et sådant sæt af indikatorer antages nogenlunde bredt at dække målet.Dette forstås måske lettest ved et eksempel fra rapporten:Tryghed og trivselAlle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passendeudfordringerDelmål 1: Alle elever er basalt tryggeHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtrykved  At alle elever føler sig trygge  At der ikke optræder mobning på skolenFormuleringen ’Alle elever’ skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligtføler sig trygge. Derfor vil det – uanset gennemsnitstallet – være problematisk, hvis der er elever, der isærlig grad oplever manglende tryghed.Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viser.Tabel 1Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Oplevet tryghed Elevernes oplevede tryghed Københavner- 77,0 77,6 barometer Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat (94,4 % af eleverne føler sig 95,9 94,4 hverken meget utrygge eller utrygge)Fravær af mobning Fravær af oplevet mobning 89,1 91,8 Fravær af ydet mobning 95,2 91,8Som det ses, beskrives registreringen kort, og der oplyses om kilden. I det tekniske bilag tilkvalitetsrapporterne er der udførligt redegjort for hvilke data og beregningsmetoder, der er anvendt.Sammenligningstal er – hvor det er muligt – anført fra 2010-udgaven af kvalitetsrapporten. Disse tal er ikkenødvendigvis gengivet i 2010-rapporten men kan være genberegnet for at fungere som sammenligningstal.Det betyder også, at årstallene i skemaet refererer til kvalitetsrapportårgangene 2010 og 2011 (og ikkenødvendigvis til det år, hvor data stammer fra).Hver registrering tildeles en score på mellem 0 og 100. I de fleste tilfælde giver det sig selv, hvad der villeudløse scoren 0 og 100. I eksemplet ovenfor opnås 100, såfremt alle elever på skolen markerer maksimaltryghed henholdsvis fravær af mobning, mens 0 opnås, hvis alle elever på skolen angiver maksimalutryghed, henholdsvis at alle elever mobbes og mobber.Hvor 0/100 ikke har en indlysende betydning, beskriver vi i rapporten, hvordan skalaen er dannet.Brønshøj Skole 08-09-2011 3
  • 5. ResultatskemaetTabel 2Resultat, delmål Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 20131 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings- samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 89,3 88,9 UændretGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 92,6 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeResultat 2010 og Resultat 2011Det vejede gennemsnit af de fire måltal (i tabel 1) for 2011 bliver nu skolens resultat i forhold til delmålet,at alle elever er basalt trygge. Gennemsnitstallet optræder i resultatskemaet (tabel 2) i rubrikken Resultat2011. Sammenlignelige tal for 2010 anføres i kursiv under ”Resultat 2010”.Målsat i resultatsamtalen 2010I forbindelse med resultatsamtalen efteråret 2010 kan der være aftalt en indsats i 2011 på det pågældendeområde. I givet fald vil dette fremgå af denne rubrik.Ændring 2010 → 2011Uanset om der er aftalt en indsats eller ej, kan der være tale om ændring i resultatet fra 2010 til 2011.Om der er fremgang eller ej, fremgår af rubrikken Ændring 2010 → 2011. Afvigelser på op til  0,5procentpoint registreres som uændret.Mål for 2013 i udviklingskontraktenSkolens udviklingskontrakt, der gælder for perioden 1. april 2011 til 1. april 2013, bygger for første gangentydigt på kvalitetsrapportens mål og resultater. Hvis denne kontrakt har udpeget de pågældende mål somkontraktmål, er der samtidig aftalt et måltal, som skal være opnået ved kontraktperiodens udløb. Et sådantmåltal vil i så fald fremgå af rubrikken Mål for 2013 i udviklingskontrakten.De 25 % bedst scorende skolerNår nye mål skal fastsættes, tages der udgangspunkt i en såkaldt benchmark.Benchmark-tallet defineres som gennemsnitsresultatet for de 25 % højst scorende skoler inden formålområdet. Fordelen ved denne definition er, at den både er dynamisk og realistisk. Dynamisk, fordisammenligningsværdien flytter sig med ’konjunkturerne’. Hvis sværhedsgraden ved de afsluttende prøverpludselig stiger, og karaktererne generelt falder (som det skete i 2009), følger benchmarktallet med ned.Realistisk fordi benchmark-værdien har den legitimitet, som følger med at 14 skoler i København faktiskhar nået resultatet som gennemsnit. I eksemplet ovenfor er benchmark-værdien 92,6.Af sidste rubrik fremgår det, hvordan skolen er placeret i forhold til kommunens øvrige almenskoler.Datakilder og beregning af resultaterData i rapporten stammer fra forskellige kilder: Spørgeskemaer til skolelederne og elever Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen om elevfravær, skolevalg, uddannelse, specialområdet mm.Brønshøj Skole 08-09-2011 4
  • 6. Da resultaterne fra elevspørgeskemaet (Københavnerbarometeret, der omfatter alle elever på 4.-9.klassetrin på kommunens almenskoler) anvendes flere steder i rapporten, er det vigtigt at kendebesvarelsesprocenten. Den er for Brønshøj Skole 75 (gennemsnittet for alle almenskoler er 80).I det tekniske bilag til kvalitetsrapporterne er der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning afresultater. De enkelte registreringer er oversat til en score på mellem 0 og 100, der udtrykker graden afmålopfyldelse. Scoren 100 er i alle tilfælde den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 dog være et urealistisk mål.Således ville måltallet 100 mht. karakterer ved de afsluttende prøver kun kunne nås, hvis alle elever i alleprøvefag opnåede karakteren 12. Men vi har alligevel fastholdt tallet for dermed at lette overskueligheden.Vejning af delresultaterVi har valgt at lade hvert delresultat tælle lige meget. Men da de forskellige indikatorer har meget forskelligevariationsbredde fra skole til skole, kan man ikke bare tage et gennemsnit af indikatorerne. De indikatorer,der varierer meget lidt mellem skoler (fx resultaterne af alle elevers udsagn om tilfredshed), tillægges derforen større vægt end indikatorer, der har en meget stor variationsbredde (fx en skoleleders svar på et ja/nejspørgsmål). Der er i det tekniske bilag redegjort for beregningsmetoden og for den vægt, der er tillagt deenkelte indikatorværdier.Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er kravom bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen – for at undgåbureaukratisering – i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen i forvejen er ibesiddelse af. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtrykfor skolens resultater inden for de forskellige områder. Skolens egne faglige vurderinger kan med en bredog mere lokal vinkel belyse de forskellige områder.Kun rapporten for kommunen som helhed indeholder forvaltningens kommentarer, konklusioner ogeventuelt anbefalinger. Det er skolerne selv, der kommenterer tallene i skolerapporterne, ligesom det erskolerne, der formulerer den sammenfattende faglige vurdering.Skolerapporten indgår i en procesMed baggrund i de konkrete skolerapporter for 2010 og de centrale mål har skoleleder og områdechef iløbet af efteråret 2010 samarbejdet for at udarbejde resultatmål for de enkelte skoler gældende frem til2013. Disse mål er indskrevet i de enkelte skolers udviklingskontrakter og fremgår af dennekvalitetsrapport.Skolens kvalitetsrapport for 2011 vil blive drøftet i en resultatsamtale mellem skoleleder og dennesområdechef i september/oktober 2011. Denne samtale fungerer også som første opsamling på udviklingeni forhold til kontraktmålene for perioden 2011-2013. 2010 2011 2012 2113 Kvalitetsrapport Resultatsamtale 2011-13 Status på kontrakt Kvalitetsrapport Resultatsamtale 2011-13 Status på kontrakt kontrakt 2011-13 Evaluering af Kvalitetsrapport Resultatsamtale Udviklingskontrakt 1/4 2011-1/4 2013Brønshøj Skole 08-09-2011 5
  • 7. Tryghed og trivselAlle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passendeudfordringerDelmål 1: Alle elever er basalt tryggeHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At alle elever føler sig trygge  At der ikke optræder mobning på skolenFormuleringen ’Alle elever’ skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at elevernegennemsnitligt føler sig trygge. Derfor vil det – uanset gennemsnitstallet – være problematisk, hvis derer elever, der i særlig grad oplever manglende tryghed.Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne på Brønshøj Skole viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Oplevet tryghed Elevernes oplevede tryghed Københavner- 77,0 77,6 barometer Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat (procent af eleverne, der 95,9 94,4 hverken føler sig meget utrygge eller utrygge)Fravær af mobning Fravær af oplevet mobning 89,1 91,8 Fravær af ydet mobning 95,2 91,8Brønshøj Skoles resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 1 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 89,3 88,9 UændretGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 92,6 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Svaret viser en lille tilbagegang. Generelt er miljøet på skolen roligt og ikkepræget af konflikter, og der er i elevrådet fokus på dette område. Skolen har fokus på at øgekvaliteten af besvarelserne på Københavnerbarometeret, da svarprocenten er for lav og deelevudtalelser vi har adgang til vidner om en stor grad af useriøsitet.Brønshøj Skole 08-09-2011 6
  • 8. Delmål 2: Alle elever får tilpassede udfordringer, og potentialet i deressproglige, kulturelle og sociale baggrunde udnyttesHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At eleverne oplever, at der er forventninger til dem, men at de er til at klare  At skolen har en god praksis mht. undervisningsdifferentiering og brug af holddannelse, og at der også er tilbud til fagligt stærke elever  At skolen udnytter sine vejlederressourcer, når undervisningen skal planlæggesFormuleringen ’Alle elever’ skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at elevernegennemsnitligt får tilpassede forventninger. Derfor vil det – uanset gennemsnitstallet – væreproblematisk, hvis der er elever der i særlig grad oplever manglende tilpasning. I forhold tilholddannelse er der både lagt vægt på omfanget af holddannelse og variationen i grundlaget forholddannelse. Se eventuelt det tekniske bilag.Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Oplevet passende Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad i Københavner- undervisningen barometer 66,5 63,8sværhedsgrad Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad, fravær af dårligste resultater 91,5 86,8Praktiseret Skolens varierede brug af holddannelse Skolelederskema 21 50undervisnings- Særlige tilbud til fagligt stærke elever i danskdifferentiering og og matematik 25 75planlægning heraf Skolens brug af undervisningsdifferentiering i øvrigt 42 67 Skolens brug af sit centerteam ved planlægning af undervisning 33 67Vejledere Læse- og AKT-vejleder-dækning (krav: mindst en af hver) 100 100 Skolen har en strategi for brug af sine forskellige vejledere 100 100Brønshøj Skoles resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 2 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 69,9 73,1 FremgangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 79,6 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Der er fremgang og dette vidner om, at de organisatoriske tiltag i forhold tilunderstøttelse af undervisningsdifferentiering er begyndt at slå igennem.Brønshøj Skole 08-09-2011 7
  • 9. Delmål 3: Alle elever har medbestemmelse i forhold til deres hverdag i skolenog indgår ligeværdigt i fællesskabetHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At eleverne oplever at have medbestemmelse  At eleverne inddrages i evaluering af undervisningen  At elevernes kompetencer som elevmæglere udnyttes  At ingen elever oplever at blive marginaliseret, ingen mangler kontakt til kammerater og voksne og at alle oplever indflydelse på og mening med det, der foregår i skolen.Formuleringen ’Alle elever’ skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at elevernegennemsnitligt oplever at have medbestemmelse. Derfor vil det – uanset gennemsnitstallet – væreproblematisk, hvis der er elever der i særlig grad oplever manglende medbestemmelseVedrørende Oplevet inklusion, se eventuelt Teknisk bilag. Der er tale om et gennemsnit af svaret på 12spørgsmål.Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Oplevet Elevernes oplevelse af medbestemmelse, Københavner- skolegennemsnit 4.-9. klasse barometer 39,9 40,0medbestemmelse Elevernes oplevelse af medbestemmelse, fravær af dårligste resultat 59,9 58,4Elevinddragelse Elevinddragelse (mundtlig og skriftlig) i Skolelederskema evaluering af undervisningen 33 50Brug af Skolens brug af elevmæglere (hvis sådanne Ingeelevmæglere er uddannet) n 0 mægl ereOplevet inklusion Oplevet inklusion: fravær af marginalisering, Københavner- manglende kontakt, manglende indflydelse, barometer 70,0 69,1 manglende oplevet meningBrønshøj Skoles resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 3 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 56,7 Indsats aftalt 58,7 Fremgang 67,7Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 67,2 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Fremgangen handler nok i høj grad om indsatsen i elevrådet, hvor der erarbejdet meget med inddragelse, elevdemokrati mv.Brønshøj Skole 08-09-2011 8
  • 10. Styr på udviklingenAlle elever gennemgår i skoleforløbet den optimale udvikling: fagligt, sprogligt,sundhedsmæssigt, socialt og personligtDelmål 1: Alle elever viser undervejs i skoleforløbet en progressiv fagligudvikling, og skolen tager vare på elever og klasser, som har problemerhermedHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At ingen enkeltklasser får lov til at falde bagud af dansen, fagligt eller socialt  At kun få tosprogede elever har sprogvanskeligheder og læseproblemer undervejs, og at de, der får problemer, tager skolen vare på  At de elever, der har læseproblemer undervejs, tager skolen vare på  At kun få elever har matematikproblemer undervejs, og de der får problemer, tager skolen vare på  At skolen har tilbud til særlig gode læsere eller dygtige matematikere  At skolen over en treårig periode overholder minimumskravene til planlagte timerForskelle mellem klassers karakterer måles over en treårig periode; se eventuelt Teknisk bilag. Hvisforskellen mellem den svageste klasses karaktergennemsnit og skolens gennemsnitlige karakteropnåelseved de afsluttende prøver er under 1,20 karakterpoint (standardafvigelsen – spredningen – for allekommunens niendeklasser disse tre år), opnås scoren 100. Hvis forskellen mellem den svageste klasseog skolens gennemsnitlige karakteropnåelse ved de afsluttende prøver udgør en hel karakter (trekarakterpoint), opnås scoren 0.Læseudfordringerne opstår især i indskolingen, hvor nogle elever har svært ved at ’knække koden’, ogpå mellemtrinnet, hvor kravene til begrebsudvikling og læsning i fagene vokser. Skolerne måles derforpå, om deres indsats i forhold til erkendte problemer i 2. og 6. klasse har haft den effekt, at andelen afelever med sådanne problemer falder fra den gang eleverne gik i 2. klasse i 2009 til samme elever gik i 4.klasse i 2011 og tilsvarende med elevgruppen fra 6. klasse i 2009 til de gik i 8. klasse i 2011.Sammenligningstallene viser tilsvarende ændringen fra 2008 til 2010. Det er altså effekten af indsatsen fra2. til 4. klasse henholdsvis fra 6. til 8. klasse, der måles. 100 % målopnåelse opnås, hvis det er lykkedesskolen at fjerne alle problemer hos de daværende 2. og 4. klasser over de følgende to år. En score på 50viser, at der ingen fremgang er, mens en score under 50 viser, at der i de pågældende klasser er etstigende antal med læsevanskeligheder trods indsatsen efter 2. og efter 6. klasse. Der henvises tilTeknisk bilag for den præcise beregningsmetode.Timetalskravet giver 100 % målopfyldelse, hvis undervisningsministeriets minimumskrav er opfyldt.0 % målopfyldelse defineres ved, at en klasse på skolen i hvert af de tre år mangler en lektion om ugen iat minimumskravet er opfyldt. Opgørelsen vedrører skoleårene 2006/07-2008/09 under et.Det skal bemærkes, at ikke kun mangler, der har resulteret i påbud om timetalskompensation tileleverne, medtages. I scoringen indgår også de mankoer, der ligger under kommunens besluttedebagatelgrænse og mangler vedrørende elever, der nu har forladt folkeskolen (hvorved kompensationikke er mulig).Nedenfor kan man se, hvad målingerne viste.Brønshøj Skole 08-09-2011 9
  • 11. Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Mindre forskel på Klasser på samme trin må ikke udvise for KommuneData + store forskelle i faglige resultater. Største Danmarks 2008-10 2010-11klasser afvigelse fra gennemsnit over de sidste to år Statistik/DPU 100 100 er for skolen 0 ,7 karakterpointEleverne får dansk Andel tosprogede elever uden Skolelederskemasom andetsprog læseproblemer efter 2., 4., 6. og 8. klasse 2011 og tidligereefter behov Andel med problemer i 2. klasse: 18 % (33) 62 84 Andel med problemer i 4. klasse: 13 % (40) Andel med problemer i 6. klasse: 20 % (39) Andel med problemer i 8. klasse 11 % (41) Andel af elever med problemer, der konkret følges op på 100 100 Andel med dansk som andetsprogs-behov i børnehaveklasse og i forbindelse med de 100 100 andre to, obligatoriske sprogscreeninger, der konkret følges op påStyr på læsning Resultattal for forbedringerne fra eleverne gik i 2. klasse 2008/09 til de gik i 4. klasse 2010/11, og fra eleverne gik i 6. til de gik i 8. klasse. Sammenligningetallet dækker tilsvarende perioden 2007/08 til 2009/10 54,5 51,8 Elever med læseproblemer: Andel med problemer i 2. klasse: 11 % (12) Andel med problemer i 4. klasse: 10 % (5) Andel med problemer i 6. klasse: 9 % (6) Andel med problemer i 8. klasse: 6 % (12) Andel af elever med problemer, der konkret følges op på 100 100Styr på matematik Andel elever uden matematikproblemer efter 3., 6. og 8. klasse Andel med problemer i 3. klasse: 15 % 95,0 90 Andel med problemer i 6. klasse: 3 % Andel med problemer i 8. klasse: 11 % Andel af elever med problemer, der konkret følges op på 100 100Tilbud til fagligt Tilbud til særlig gode læsere i og uden for klassen 0 50stærke elever Tilbud til særlig gode matematikere i og uden for klassen 50 100Eleverne får Skolen har over en treårig periode overholdt Undervisnings-mindst minimums- minimumskravene til timetal i dansk og ministeriets 100 100 matematik i indskolingentimetal hjemmeside Skolen er over en periode på tre år under ministeriets minimumskrav for en af de tre faggrupper, svarende til at et klassetrin 81 69 mangler i alt 93 timer (heraf historie 15 timer)Hvis der forekommer en timetalsmanko på skolen, er der indgået en bindende aftale med skolen om, ateleverne får mankoen kompenseret i skoleåret 2011/12, med mindre klassen allerede har forladt skolen.Brønshøj Skole 08-09-2011 10
  • 12. Brønshøj Skoles resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 1 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 84,9 89,2 FremgangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 91,9 Skolen er blandt de 50 %bedst scorende i forhold til delmålet bedst placeredeSkolens kommentar: Der er fremgang på dette område. Skolen har endvidere et særligt fokus påprogression, overgange samt løbende evaluering i et nyligt nedsat udvalg: Fagforum.Brønshøj Skole 08-09-2011 11
  • 13. Delmål 2: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv social ogpersonlig udviklingHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At der kan konstateres en effekt af personlige og sociale kompetencer  At der er et lavt omfang af fravær – især bekymrende fravær – og at skolen tager vare på de elever, der har et sådant fraværDen enkelte elevs svar siger ikke noget sikkert om den pågældende elevs personlige eller socialekompetencer. Men de samlede svar fra alle skolens elever siger noget om, hvordan sådannekompetencer kommer til udtryk på skolen. Se eventuelt Teknisk bilag for nærmere detaljer.Bekymrende fravær indberettes på baggrund af omfang og hyppighed af den enkelte elevs fravær. Senærmere i Teknisk bilag. Hvis de umiddelbare tiltag ikke ændrer situationen, skal der udarbejdes enskriftlig handleplan. Hvis denne handleplan ikke fører til ophør af et bekymrende fravær, skal skolenforetage en indberetning til de sociale myndigheder. Skolerne har imidlertid stadig meget forskelligpraksis for udarbejdelse af handleplaner (der udarbejdes i visse tilfælde også handleplaner uden derforeligger bekymrende fravær), så derfor har det ikke været mulig at bruge omfanget af handleplanersom en indikator for kvalitet.Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Eleverne Elevernes svar på 22 spørgsmål, hvor der er Københavner-praktiserer forskningsmæssigt belæg for at svaret har barometer en sammenhæng med tilstedeværelse afpersonlige og personlige og/eller sociale kompetencer.sociale Eleverne viser følgende grader afkompetencer målopfyldelse: personlig og social tilpasning 57,4 % 65,6 65,0 personlig og social tryghed 87,1 % sociale kontakter 72,9 % personlig indflydelse 39,0 % koncentrationsevne, oplevet mening 62,5 % konfliktløsning 71,8 % sociale, fysiske aktiviteter 58,3 % fysisk og psykisk tilfredshed 71,3 % Andel elever uden bekymrende fravær Skole- 98,8 98,1 indberetning Andel skoledage uden fravær for gennemsnitselev 97,7 96,2 Gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev: 7,7Brønshøj Skole 08-09-2011 12
  • 14. Brønshøj Skoles resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 2 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 88,5 87,4 TilbagegangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 89,2 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Den lille tilbagegang kan tilskrives at der er et øget elevfravær. skolen har,som et lidt i forvaltningens fokus på bekymrende fravær, en række tiltag i gang som burde slåigennem i indeværende skoleår.Brønshøj Skole 08-09-2011 13
  • 15. Delmål 3: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressivsundhedsmæssig udviklingHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At elevernes BMI (forholdet mellem vægt og højde) ved afslutningen af skoleforløbet ligger inden for normalområdet  At der er en lav forekomst af bekymrende sygefravær  At eleverne generelt bevæger sig meget, har en høj grad af trivsel og selv vurderer, at de har et godt helbredDet har vist sig, at sundhedsplejerskerne har forskellig praksis mht. hvilke elever, der måles og vejes.Som følge af, at relativt få af eleverne faktisk måles og vejes, er det igen i år ikke muligt at anvende BMIsom indikator for elevernes sundhed.Nedenfor kan man se, hvordan vi i øvrigt måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Eleverne Omfanget af sygefravær (andel af Skole-gennemgår en god skoledagene, hvor en gennemsnitselev ikke indberetningersundhedsmæssig er fraværende pga. sygdom). 98,3 97,4udvikling Gennemsnitlige antal sygedage pr. elev: 5,2 Elevernes generelt oplevede trivsel Københavner- 63,8 62,3 barometer Elevernes selvvurderede helbred 72,6 71,0Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 3 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 86,9 85,7 TilbagegangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 88,0 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Se ovenstående, de nævnte indsatser forgår i samarbejde med skolenssundhedspersonale i "Tværsgruppen"Brønshøj Skole 08-09-2011 14
  • 16. Faglige resultaterAlle elever har efter skoleforløbet udnyttet deres udviklingsmæssige og fagligepotentialer og opnår gode faglige resultaterDelmål 1: Alle elever lever efter afsluttet grundskole op til de faglige krav iFælles målHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At eleverne gennemsnitligt har et højt karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver, både på de rene karakterer og når de enkelte elevers karakterer korrigeres for elevens socio-økonomiske baggrund  At tosprogede elever ikke får ringere resultater end etsprogede med samme socio-økonomisk baggrundMåltallet 100 for resultatet målt på afgangseleverne karakterer ved Folkeskolens afsluttende prøver(korrigerede henholdsvis ukorrigerede) svarer til, at alle elever har opnået karakteren 12 i alle fag.Måltallet 0 svarer til, alle elever har opnået karakteren 0 i alle fag. Måltal 50 svarer således til etgennemsnit på 6 (tæt på kommunegennemsnittet). Gennemsnittet i disciplinen læsning gengives tilorientering.Der er et særligt fokus på elevernes socio-økonomiske baggrund, hænger det sammen med, at blandtandet PISA-undersøgelserne viser, at danske (og københavnske) skoler ikke er gode til at minimereeffekten af social arv. Imidlertid er gruppen med lav socioøkonomisk baggrund vidt forskellig fra skoletil skole samtidig med, at skolerne er vidt forskellige mht. elevgruppens homogenitet. Der er såledesskoler, hvor de 20 % med lavest socioøkonomisk baggrund lå langt over de 20 % med højestsocioøkonomi på andre skoler. Vi har i år på den baggrund vurderet, at det ikke var rimeligt at lade enberegning af, hvordan gruppen med lav socioøkonomi klarer sig, indgå i en vurdering af skolensresultater.Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste. De anførtekarakterer baserer sig på elevers præstationer ved de afsluttende prøver i 2011.Brønshøj Skole 08-09-2011 15
  • 17. Udtryk Registrering Kilde 2010 2011At alle elever efter Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne KommuneData +afsluttet prøvefag) med social korrektion: 6,2 Danmarks Statistik/DPUgrundskole lever Sammenligningstal 2010: 5,8op til de faglige 48,4 52,0 Gennemsnitskarakteren i læsningkrav i Fælles mål med social korrektion: 5,7 Sammenligningstal 2010: 5,9 Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne Kommunedata prøvefag) uden social korrektion: 6,5 Sammenligningstal 2010: 6,4 53,2 54,2 Gennemsnitskarakteren i læsning uden social korrektion: 5,9 Sammenligningstal 2010: 6,4At tosprogede Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne KDM + DS/DPUelever opnår lige så prøvefag) med social korrektion – tosprogede i procent af etsprogede. Omfatter sidste togode faglige års karakterer (2010-2011). Faktisk klarer 96,0 100,0resultater som tosprogede sig bedre end etsprogede påetsprogede skolen (efter social korrektion). Sammenligningstal omfatter 2007-2010.Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 1 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 64,9 68,0 Fremgang 70,9Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 70,6 Skolen er blandt de 50 %bedst scorende i forhold til delmålet bedst placeredeBeregningsmetoden for Resultat for dette delmål er ændret både for 2010 og for 2011. Det kanbetyde, at der skal aftales et nyt Mål for 2013 i udviklingskontrakten.Skolens kommentar: Fremgangen og de gode resultater for de tosprogede knytter sig til denskærpede op ærksomhed på faglig læsning i alle fag.Brønshøj Skole 08-09-2011 16
  • 18. Delmål 2: Alle elever har efter afsluttet grundskole faglige, sociale, sprogligeog personlige kompetencer, der ruster dem til at klare en ungdomsuddannelseHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At den helt overvejende del af eleverne stadig er i et uddannelsesforløb efter et år.  At tosprogede elever i lige så høj grad som de etsprogede stadig er i en ungdomsuddannelse efter et årIfølge § 2a i Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse m.v. har ”15-17-årige unge […] pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.”.Som følge heraf er kategorierne for de unges beskæftigelse ændret, således at succeskriteriet nu er, at deunge overholder § 2a, dvs. i henhold til deres uddannelsesplan enten er i ungdomsuddannelse eller i enforberedende og udviklende aktivitet. Sidste år talte kategorien Arbejde ikke med som målopfyldelse;det gør den nu, idet det forudsættes, at denne beskæftigelse er i overensstemmelse med den ungesuddannelsesplan. Skolernes succesrate er med denne ændring ændret fra ca. 85 % til ca. 96 %. For atkunne sammenligne med 2010 er succesraten genberegnet for dette år.Det vil dog fortsat være skolens mål (jf. ovenstående delmål 2), at skolens afgangselever er placeret i enaf de tre første grupper (10. klasse, gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser).Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Alle elever får en Andel elever fra 9. klasse 2010, der følger Ungdommenstilfredsstillende deres uddannelsesplan efter 11 måneder Uddannelses- Fordelt på aftagerinstitutioner: vejledning + KISstart på en 2010ungdoms- 10. klasse 43,1 %uddannelse Gymnasiale uddannelser 43,1 % 98,6 100,0 Erhvervsuddannelser 4,6 % Forberedende og udviklende aktivitet 9,2 % Opsøgende og opfølgende vejledning 0% Andel tosprogede elever fra 9. klasse 2010, der følger deres udviklingsplan efter 11 100,0 100,0 månederBrønshøj Skole 08-09-2011 17
  • 19. Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 2 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 99,2 100,0 FremgangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 100,0 Skolen er blandt de 25 %bedst scorende i forhold til delmålet bedst placeredeSkolens kommentar: At alle kommer videre i uddannelsessystemet vidner om en meget fin indsatsfra vores UEA vejleders side.Brønshøj Skole 08-09-2011 18
  • 20. IntegrationDelmål: Etnicitet er ikke en selvstændig faktor for et barns præstationsniveaueller for dets muligheder for et godt skolelivHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At tosprogede elever i lige så høj grad som de etsprogede er i en ungdomsuddannelse efter et år  At gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) efter social korrektion ikke er lavere for de tosprogede end for de etsprogede elever  At andelen af tosprogede elever med læseproblemer er så lavt som muligt, og at skolen tager vare på de elever, der har sådanne problemer  At skolen følger op med dansk som andetsprogs-undervisning i de tilfælde, hvor de obligatoriske sprogscreeninger viser, at det er nødvendigtNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste.Mål Registrering Kilde 2010 2011Det er målet, at alle Andel tosprogede elever fra 9. klasse 2010, Uddannelses-elever efter afsluttet der følger deres udviklingsplan efter 11 vejledningen + 100,0 100,0skoleforløb har måneder KIS 2010/11udnyttet deres Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne KDM + DS/DPUudviklingsmæssige prøvefag) med social korrektion – tosprogedepotentialer i procent af etsprogede. Omfatter sidste to års karakterer (2010- 2011). Faktisk klarer tosprogede sig bedre 96 100,0 end etsprogede på skolen (efter social korrektion). Sammenligningstal omfatter 2007-2010.Det er målet, at alle Andel tosprogede elever uden Skolelederskemaelever i læseproblemer efter 2. 4., 6. og 8. klasse 62 84skoleforløbet Andel af de tosprogede elever medgennemgår den 100 100 læseproblemer, der følges op påoptimale udvikling Andel med DSA-behov i børnehaveklasse og i forbindelse med de andre to, obligatoriske 100 100 sprogscreeninger, der følges op påSkolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Integrationsmål samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 94,3 98,3 FremgangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 98,4 Skolen er blandt de 25 %bedst scorende i forhold til delmålet bedst placeredeSkolens kommentar: Fremgang, se punkt 7Brønshøj Skole 08-09-2011 19
  • 21. InklusionDelmål: Alle elever i folkeskolen får lige muligheder og oplever sigsom en del af fællesskabetHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At den helt overvejende del af eleverne ikke oplever, at de - Mangler kontakt med kammerater og voksne på skolen - Mangler indflydelse deres situation på skolen - Mangler oplevelse af mening med det de oplever på skolen - Mangler grundlæggende tryghed - Mobbes eller mobber andre - Oplever alt for høje eller for lave forventninger  At kun meget få elever har bekymrende fravær, og at skolen tager vare på de elever, der har et sådant fraværNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Oplevet inklusion. Oplevet marginalisering: Manglende kontakt, Københavner-Andel af eleverne Manglende indflydelse, Manglende oplevet barometerpå skolen, der ikke mening, Manglende tryghed, Forekomst afscorer meget lavt mobning og Oplevet tilpasset sværhedsgrad. 98,3 96,1på 12 spørgsmål Se nærmere i Teknisk bilag.inden for 6 felterElever uden Andel af elevdage, som ikke er bekymrende Skole-inklusionsproblemer fravær indberetning 98,8 98,1Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Inklusionsmål samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 98,5 97,0 TilbagegangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 99,2 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Tilbagegang. Som nævnt i flere svar er der afledt af dette fokus på: atkøbenhavnerbarometeret bliver en anledning til at drøfte trivsel med eleverne, samt indsatser iforhold til dette. Seriøsiteten omkring afviklingen og opfølgningen på undersøgelsen skal løftes påskolen. AKT-teamet er tovholdere for denne opgave indeværende år. Der igangsættes ligeledesklassemøder som fast metode på alle årgange.Brønshøj Skole 08-09-2011 20
  • 22. Brønshøj Skole 08-09-2011 21
  • 23. Skolen er en attraktiv arbejdspladsDelmål 1: Der er et tilfredsstillende samarbejde på skolenHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At medarbejderne giver udtryk for, at de oplever retfærdighed og tillid på deres arbejdspladsNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Tallene hidrører fratrivselsmålingen i efteråret 2010, som er den sidst gennemførte.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Social Kapital På min arbejdsplads kan man stole på de Trivselsanalysenudtrykt ved oplevet udmeldinger der kommer fra ledelsen 2008 og 2010 36 86grad af retfærdighed På min arbejdsplads stoler ledelsen på, atog tillid i enheden medarbejderne gør et godt stykke arbejde 56 84 På min arbejdsplads bliver konflikter løst på en retfærdig måde 44 76 På min arbejdsplads bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde 42 74Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 1 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 44,8 79,3 FremgangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 78,0 Skolen er blandt de 25 %bedst scorende i forhold til delmålet bedst placeredeSkolens kommentar: Her er der kolosal fremgang, den nye ledelse har fået reetabeleret tilliden tilsamarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.Brønshøj Skole 08-09-2011 22
  • 24. Delmål 2: Der er en tilfredsstillende trivsel på skolenHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At medarbejderne har et lavt antal sygedage, såvel korttidsfravær som langtidsfraværNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Årstal henviser hertil det foregående kalenderår. Det vil sige, at årets resultat er opgjort for kalenderåret 2010 ogsammenligningstallet for kalenderåret 2009.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Sygefravær Måltal: andel arbejdsdage, hvor Central kommunal gennemsnitsmedarbejderen ikke er syg registrering Gennemsnitlig antal korttidssygedage (under 15 dage) per medarbejder: 8,8 Tilsvarende tal i 2010: 8,9 92,0 90,9 Gennemsnitlig antal langtidssygedage (over 15 dage) per medarbejder: 12,2 Tilsvarende tal i 2010: 9,5 Gennemsnitlige antal sygedage i alt 21,0 Tilsvarende tal i 2010: 18,4Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 2 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 92,0 Indsats aftalt 90,9 Tilbagegang 95,5Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 95,2 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Denne (i lyset of ovenstående lidt paradoksale) lette tilbagegang skyldes at vihar været (og er) ramt af en del langtidsfravær. Korttidsfraværet er faldet let.Brønshøj Skole 08-09-2011 23
  • 25. Delmål 3: Der er en tilfredsstillende grad af fastholdelse og rekruttering afmedarbejdere på skolenHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At medarbejderne fastholdes på arbejdspladsenGrundet implementering af ny standard for personaleomsætning kan data ikke vises på nuværendetidspunkt.Brønshøj Skole 08-09-2011 24
  • 26. Delmål 4: Der finder en tilfredsstillende kompetenceudvikling sted på skolenHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At medarbejderne har et højt antal uddannelsesdage i BUF Akademi  At skolens medarbejdere er tilfredse med deres muligheder for kompetenceudviklingNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Da det ikke harværet muligt at skaffe data på samlet antal uddannelsesdage pr. medarbejder, leveres kun todelinformationer:Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Tilfredshed med Den gennemsnitlige score på følgende Trivsels-mulighed for spørgsmål: undersøgelsekompetenceudvik- 2008 og 2010 Jeg har gode muligheder for at udvikle migling fagligt i mit arbejde Jeg har de kvalifikationer/kompetencer, der 65,3 71,2 skal til for at udføre mit arbejde godt Jeg har gode muligheder for efteruddannelse Jeg har muligheder for at anvende mine erfaringer og evner i opgaveløsningenResultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2008 → 2010 i udviklings-Delmål 4 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 65,3 71,2 FremgangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 75,3 Skolen er blandt de 50 %bedst scorende i forhold til delmålet bedst placeredeSkolens kommentar: Der er fremgang her, området prioriteres så vidt muligt fordi det bidrager tilmedarbejdertrivslen.Brønshøj Skole 08-09-2011 25
  • 27. Høj brugertilfredshedKøbenhavnske forældre og børn er tilfredse med folkeskolerneDelmål 1: Elevtilfredsheden er højHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At eleverne udtrykker generel tilfredshed med deres skolegangNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Elevernes egne Skolelever: Svar på spørgsmålene Københavner-angivelser af barometertilfredshed Hvor godt synes du om at gå i skole for tiden? 59,9 57,4 Hvor tilfreds er du med undervisningen? Hvor tilfreds er du samlet set med skolen?Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 1 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 59,9 57,4 TilbagegangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 70,2 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Se svaret på spørgsmål 1. Gennemførelsen af Københavnerbarometeret erpræget af lav svarprocent samt useriøsitet. Dette vil blive genstand for en indsats indeværendeskoleår.Brønshøj Skole 08-09-2011 26
  • 28. Delmål 2: Der er høj forældretilfredshed med faglighed/det faglige niveau,trivslen, sundhed og oplevet indflydelseHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At forældrene udtrykker generel tilfredshed med deres børns skolegangDer foreligger ingen centrale data i 2011.Skolens kommentar: ingen centrale data. Forældregruppen udtrykker tilfredshed med skolens nyeledelse samt de tiltag der er gjort i denne forbindelseBrønshøj Skole 08-09-2011 27
  • 29. Delmål 3: Folkeskolen er forældre og unges valgHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At grunddistriktets forældre vælger skolen  At grunddistriktets forældre ikke vælger privatskoleNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Forældrenes Andel af grunddistriktsforældre, der vælger KMD-elevfaktiske adfærd distriktsskolen 60 57omkring tilvalg afden lokale Andel af grunddistriktsforældre, der vælgerfolkeskole distriktsskolen eller en anden københavnsk 79 83 folkeskole – dvs. ikke vælger privatskoleSkolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 3 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 71,7 73,0 Fremgang 80,2Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 80,0 Skolen er blandt de 25 %bedst scorende i forhold til delmålet bedst placeredeSkolens kommentar: været kolosalt meget forvirring og usikkerhed omkring pladsanvisningen tilfritidshjemmene. Skolen oplevede en håndfuld forældre "vende i porten" fordi de blev så frustreredeover sagsgangen og tidsoverskridelser i forhold til pladsfordelingen.Brønshøj Skole 08-09-2011 28
  • 30. Delmål 4: Elevsammensætningen afspejler befolkningssammensætningen ibyenHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At skolens elevoptag ligger mellem 20 og 40 procent tosprogedeNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Målopfyldelse 100opnås, når tosprogsprocenten ligger mellem 20 og 40, gradueret til målopfyldelse 0 hvistosprogsprocenten er henholdsvis 0 og 100. Det betyder eksempelvis, at såvel en tosprogsprocent på 10og på 70 giver målopnåelse 50.Score1000 2 0 4 0 6 0 8 0 100 Andel ikke-vestlige tosprogede i elevoptagetUdtryk Registrering Kilde 2010 2011Balanceret Andelen af ikke-vestlige tosprogede i BUFLIS (KMD-elevoptag elevoptaget i børnehaveklassen 15,0 elev) 88,0 75,0Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 4 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 88,0 75,0 TilbagegangGennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 100,0 Der gennemføres ikkebedst scorende i forhold til delmålet sammenligning med andre skoler, da der er tale om forhold, som skolen har begrænset indflydelse på.Skolens kommentar: Her ligger skolen lidt under måltallet i kraft af grunddistriktetssammensætningBrønshøj Skole 08-09-2011 29
  • 31. God ressourcestyringRessourcerne udnyttes effektivt og målrettet og i overensstemmelse med besluttedepolitikker og lokale strategierDelmål 1: Effektiv økonomistyringHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At skolens regnskabsresultat ikke overskrider budgettet  At skolens løbende kvartalsprognoser kun afviger lidt fra de faktiske regnskabsresultaterNedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste.Udtryk Registrering Kilde 2010 2011Budgetoverholdelse: Forskellen mellem årsbudgettet og årets BUFLISat regnskabsresultatet regnskabsresultat (opgjort som procent afikke afviger fra budgettet) 82,3 75,8budgettetPræcision i Gennemsnittet af det forudsagteprognosen: at de årsregnskab i de tre kvartalsprognoser ikvartalsvise forhold til det faktiske regnskabsresultatprognoser ikke afviger Minimumskrav: må ikke afvige med mere 97,1 94,7væsentligt fra det end højst 5 % af det faktiskeendelige årsregnskab regnskabsresultat – 95,0 er altså det acceptable niveau)Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenståendedelresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5):Resultatskema Resultat Målsat i Resultat 2011 Ændring Mål for 2013 2010 resultat- 2010 → 2011 i udviklings-Delmål 1 samtale 2010 kontraktenSkolens resultat 93,1 Indsats aftalt 89,6 Tilbagegang 98,0Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % 99,3 Skolen er ikke blandt de 50bedst scorende i forhold til delmålet % bedst placeredeSkolens kommentar: Skolen ligger dårligere her grundet det øgede underskud ( den ny ledelsereviderede prognosen umiddelbart efter tiltrædelsen, og denne prognose holdt)ved udgangen af 11.Brønshøj Skole 08-09-2011 30
  • 32. Delmål 2: God vedligeholdelse og udnyttelse af bygningerHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  At skolen har budgetmæssigt styr på sine vedligeholdelsesaktiviteter  Bygnings- og vedligeholdelsesstandarden er tilfredsstillende  At skolens belægningsgrad er tilfredsstillende (kapaciteten udnyttes effektivt)Der foreligger ingen centrale data i 2011.Brønshøj Skole 08-09-2011 31
  • 33. Delmål 3: Effektiv miljøstyringHvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved  Lavt vand, el og varmeforbrug pr. elev  Kun en lille andel af budgettet går til administrationsudgifterDer foreligger ingen centrale data i 2011.Skolens kommentar: Ingen data. Skolen er lige blevet miljøcertificeret af Norske Veritas (gældertil 2014)NøgletalDisse nøgletal leverer de informationer, som kræves i bekendtgørelsen omkvalitetsrapporten men som ikke fremgår af det foregående. Nøgletal 2010/11 2009/10 Antal almene klassetrin på skolen (inkl. børnehaveklasse) 10 10 Antal spor pr. klassetrin (gennemsnitligt) ------------------------------------------------- 3,0 3,2 Antal elever 5/9 2010 (almenklasser inkl. børnehaveklasse) ----------------------------- 687 717 Antal elever 5/9 2010 (specialklasser inkl. specialbørnehaveklasse) -------------------- Antal elever 5/9 2010 (10. klasse) --------------------------------------------------------- 0 Antal elever pr. klasse (gennemsnit for almenklasser 0.-9. klasse) ----------------------- 22,9 22,4 Andel tosprogede elever 05/09-2010 ------------------------------------------------------ 19,9 22,0 Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning ---------------------------- 35,0 35,7 Undervisningsandel, når ferie fraregnes: 41,3 Antal elever pr. lærerårsværk (almenklasser, 1.-10. klasse) ------------------------------- 17,8 14,9 Gennemførelse af planlagte lektioner Andel af planlagte timer der gennemføres i indskolingen -------------------------------- 100 100 Andel af planlagte timer der gennemføres på mellemtrinnet ---------------------------- 100,0 100 Andel af planlagte timer der gennemføres i udskolingen-------------------------------- 99,1 96 Antal ugentlige lektioner pr. klasse, hvor skemalagt lærer er 5,0 5,4 fraværende ----------------------------------------------------------------------------------- Uddannet lærer, når skemalagt lærer er fraværende-------------------------------- 23,3 12,9Brønshøj Skole 08-09-2011 32
  • 34. Ikke uddannet lærer, når skemalagt lærer er fraværende -------------------------------- 67,4 84,3 Klasse uden lærer men med tilsyn, når skemalagt lærer er fraværende ------------------ 7,6 1,2 Mellemtime eller hjemsendelse, når skemalagt lærer er fraværende --------------------- 1,7 1,6 Undervisningsmidler Antal elever pr. tidssvarende computer (yngre end fem år) ----------------------------- 3,3 3,4 Har skolen udarbejdet principper for … Løbende evaluering? ---------------------------------------------------------------- Nej Ja Samarbejde mellem skole og hjem? ------------------------------------------------------- Ja Ja Specialundervisning og holddannelse? ---------------------------------------------------- Ja Ja Undervisning i dansk som andetsprog? --------------------------------------------------- Ja Nej Principper for elevinddragelse i undervisningen -------------------------------- Nej Andel af elever, hvortil der er udarbejdet elevplaner -------------------------------- 100 100Brønshøj Skole 08-09-2011 33
  • 35. Skolens samlede faglige vurderingBrønshøj Skole fik i april 2010 ny skoleleder. Skolen havde gennem en årrække været inde i ennegativ udviklingsspiral, hvilket medførte tiltagende gæld, faldende elevtal samt et dårligt psykiskarbejdsmiljø med et højt sygefravær blandt personalet som følge.Den nye skoleleder har, sammen med skolebestyrelse og medarbejdere, arbejdet meget intenst påat vende udviklingen via en række konkrete tiltag, med stor vægt på åben kommunikation med alleskolens parter – både som middel til forandring samt fremadrettet værdi på skolen.Der er desuden lavet en gennemgribende gennemgang af skolens forbrug. Skolen har tidligeremerforbrugt markant på ledelse og administration. Dette forhold er der blevet ageret på, således atskolen nu forbruger svarende til den økonomiske ramme.Det er glædeligt, at der allerede i forbindelse med starten af 2011 kunne konstateres tydelige tegnpå positiv udvikling, samt at denne udvikling bekræftes af kvalitetsrapporten for 2011.Skolens fremadrettede strategiske udviklingsperspektiv handler i høj grad om at fastholde ogvidereudvikle den positive udvikling skolen er inde i.Skolen arbejder de kommende år, på alle niveauer i organisationen, under overskriften ”Fraindivid- til fællesskabskultur”. Medledelse som begreb er et vigtigt omdrejningspunkt både i etstrategisk organisationsperspektiv samt i det praktiske skoleliv: at den enkelte elev, lærer, forælderog leder agerer på baggrund af et perspektiv, som rækker ud over det individuelle –organisationsperspektivet skal stå tydeligt for alle parter – da det er en forudsætning forretningsbestemt udvikling på alle niveauer i organisationen.Valgte prioriteringer og overvejelserMed afsæt i ovenstående, samt kvalitetsrapportens indhold, har skolen valgt at fokusere særligt påfølgende områder fra 2011-2013.Tryghed og trivsel: Alle elever har medbestemmelse i forhold til deres hverdag i skolen ogindgår ligeværdigt i fællesskabet.Hvorfor: Elever som inddrages, tages med på råd og i det hele taget betragtes som vigtigebidragydere i forhold til skolens udvikling, kvitterer med øget motivation, ansvarsfølelse ogengagement. Motiverede og engagerede elever lærer mere – skolen er elevernes arbejdsplads –de har krav på at blive inddraget.Midtvejsevaluering: Skolen sætter fokus på at opprioritere sit fokus på elevtrivsel v. AKT temaet,samt at øge seriøsiteten omkring afviklingen af Københavnerbarometeret.Faglige resultater: Alle elever lever efter afsluttet grundskole op til de faglige krav i Fællesmål.Hvorfor: Skolens kerneydelse er at ruste eleverne fagligt – set i et bredt dannelsesperspektiv. Ateleverne lever op til de faglige krav i fælles mål handler dels om, at deres præstationer i test ogeksaminer skal være solide og adgangsgivende til ungdomsuddannelserne, men ligeledes om, atde, når de forlader folkeskolen, besidder personlige og socialekompetencer som understøtter deres videre færd i uddannelsessystemet – og livet - videst muligt.Denne målsætning kalder på et organisatorisk understøttet fokus på undervisningsdifferentiering.Både i forhold til fagligt niveau, arbejdsformer samt sociale og relationelle forventninger. SkolenBrønshøj Skole 08-09-2011 34
  • 36. skal arbejde ud fra en overordnet målsætning om, at alle elever skal have mulighed for at være ensucces inden for hvert af disse områder – på dagsbasis.Det er skolens ansvar, at den enkelte elev ikke møder krav af den ene eller anden art, som erstørre end det er muligt at honorere, da dette virker ekskluderende og bremser den enkelte elevudvikling. Det skal ses med stor alvor på, at særligt drenge med anden etnisk baggrund tabes iuddannelsessystemet.En ligeså vigtig en opgave for skolen, er det at sikre, at de elever, hvis potentialer er særligt store,oplever sig udfordret. Der skal, med solide rødder i klassen som det bærende fællesskab, skabesrammer for, at den enkelte elev udfordres på et niveau som tager afsæt i individuelle potentialer,således at eleverne oplever videst mulig faglig progression i løbet af deres tid i folkeskolen.Midtvejsevaluering: Skolen er tilfreds med de målinger kvalitetsrapporten viser, udviklingen skalfastholdes og udbygges.Skolen er en attraktiv arbejdsplads: Der er et tilfredsstillende samarbejde og entilfredsstillende trivsel på skolen (lavt sygefravær)Hvorfor: At medarbejderne trives, er en forudsætning for at skolens kerneydelse, undervisningen,har de bedste rammefaktorer. Medarbejdernes engagement, faglige optagethed samt oplevelse afat samarbejde nytter, er de vigtigste faktorer i skolens pædagogiske udvikling. Medarbejdere somtrives er ganske enkelt mindre syge.Midtvejsevaluering: Skolen er meget tilfreds med den store fremgang i medarbejdertrivslen ikvalitetsrapporten, der er dog ikke et tydeligt gennemslag af dette i sygefraværet. Dette fåropmærksomhed dels vis stringente sygefraværssamtaleforløb samt en intensiveredestøtteforanstaltninger i forhold til lærernes teamudvikling.Høj brugertilfredshed: Folkeskolen er forældre og unges valg.Hvorfor: Tilvalget af skolen er skolens økonomiske livsnerve. Samtidig afspejler det aktive tilvalg,tilfredshed med den ydelse vi leverer, hvilket må være en af skolens absolut vigtigste pejlemærker.Skolen har en meget vigtig opgave i forhold til løbende at være optaget af både elevers samtforældres oplevelse af skolen således at der forventningsafstemmes.Midtvejsevaluering: Tilliden til skolen er meget forbedret. Det faktuelle elevoptag er dog mindre endhåbet da Bellahøj Skole forblev 4. sporet i modsætning til planlagt. Processen omkring anvisningenaf fritidshjemspladser var endvidere ustruktureret og medførte at en del forældre valgte skoler medKKFO.God ressourcestyring: Effektiv økonomistyring.Hvorfor: For at sikre, at den gode udvikling skolen er inde, hvor der er skabt en sammenhængmellem budget og forbrug fastholdes. En effektiv økonomistyring, skal dels være med til at sikre atskolen i de kommende år lever op til kommunens kvalitetskrav om maximalt, at have en 2 procentsafvigelse fra skolens budget og dels skabe mulighed for at skolen bliver i stand til at afdrage påden gæld som er oparbejdet gennem de senere år.Midtvejsevaluering: Der er kommet ro og stabilitet omkring økonomien via diverse tiltag. Skolenkommer ud med overskud i 2011 og har sendt udkast til gældssanering som der tages stilling til iseptember 2011.Brønshøj Skole 08-09-2011 35