Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13

378 views

Published on

Biblioteker forandres fra at være steder for medier til at være steder der faciliterer relationer. Dokk1 tilblivelse og Bindslevsplads i Silkeborg inspirerer gensidigt hinanden. personalemøde Silkeborg bibliotek 10. juni 2013

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
378
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
5
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Biblioteket på vej til relation silkeborg 9.6.13

  1. 1. BIBLIOTEKET – PÅ VEJTIL RELATIONSilkeborg 10. juni 2013Knud Schulz
  2. 2. Knud Schulz Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus Bibliotekar + Master i Public Management Formand for Litteratursiden.dk Mentor INELI (International Network of Emerging Library Innovators) Bill& Melinda Gates Foundation Medlem af bygherregruppen for Urban MediaSpace Aarhus/Dokk1 Dagligt arbejdsfokus – transformation af Hovedbiblioteket til Dokk1ksc@aarhus.dk www.slideshare.netKnud Schulz juni 2013apx.28.500 m2incl. 17.500 m2library space2
  3. 3. Overskrifter Biblioteket i byudvikling – nye historier Biblioteket som relations- skaber ogunderstøtter Det moderne bibliotek Borgerne i centrum Borgerne skaber indholdet Partnerskaber Dialogprocesser Mentale byggeprocesser Invitation til Next Library 2013 – 16. til 19. juniKnud Schulz juni 2013 3
  4. 4. Knud Schulz juni 2013 4
  5. 5. “Biblioteket i byudviklingen– oplevelse, kreativitet og innovation”Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011Knud Schulz juni 2013 5
  6. 6. ”Biblioteker skaber udvikling i byerne”Biblioteker som innovation af byen Drivkraft i byudvikling Bidrager til at der kan etableres nyefortællinger om byen Bliver set som udtryk for udvikling oginnovation af samfundet Bliver argumenter for større by-engagementerKnud Schulz juni 2013 6
  7. 7. Oslo Operaen, nyt Munch museum og detkommende bibliotek skaber en hel nyvandfront og giver byen en ny identitetKnud Schulz juni 2013 7
  8. 8. Helsinki Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv skabesgennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus ogdet kommende bibliotekKnud Schulz juni 2013 8
  9. 9. Umeå Biblioteket omskaber midtbyen Biblioteket er en del af en strategi der fikUmeå til vinde titlen som ’EuropæiskKulturhovedstad 2014’Knud Schulz juni 2013 9
  10. 10. Birmingham Biblioteket ligger på’hovedstrøget’passeres millioner afmennesker hvert år Biblioteketkommunikerer før deter bygget ’gennem’interaktivt plankeværkKnud Schulz juni 2013 10
  11. 11. Knud Schulz juni 2013 11
  12. 12. Projektet indeholder: Multimediehus på ca. 16.500 m2 Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2 P-anlæg med plads til 1.000 biler Ankomstcenter Å afdækning Etablering af havnebyrum Trafikregulering LetbanetracéKnud Schulz juni 2013 12
  13. 13. Knud Schulz juni 2013 13
  14. 14. 14Knud Schulz juni 2013
  15. 15. Dokk1 som omdrejningspunkt foren flytning af byen – hvorbyen ved vandet bliver den nyescenografiRationaleByens historie er måskeopbrugt og der må en nyfortælling tilKnud Schulz juni 2013 15
  16. 16. Visionen forMultimediehuset Sted for menneskelig udviklingog interaktion.. som skal fremme oplevelse,tilegnelse, læring, innovation,sansning, fordybelse oginspiration.. gennem en flexibel ogprogrammérbar bygning.. med specielt fokus på børn ogfamilierKnud Schulz juni 2013 16
  17. 17. Knud Schulz juni 2013 17Et hus for menneskerEt sted hvor man kan møde ideenFortællingerLæringInnovationNye måder mennesker mødes på – socialinnovationBorgerne med til at skabe aktiviteterne
  18. 18. Udvikling af værdierKnud Schulz juni 2013 18AktørerRådmand, strategigruppe,idégruppe, personale,Eksterne eksperter,konsulenterMetoderIteration ogco-developmentEmnerUdvikling af værdier forMultimediehuset
  19. 19. De syv kerneværdier1. Borgeren som udgangspunkt2. Livslang læring og fællesskab3. Mangfoldighed, samarbejde og netværk4. Kultur og oplevelser5. Brobygger mellem borger, teknologi ogviden6. Fleksibel og professionel organisation7. Et bæredygtigt ikon for Århus19Knud Schulz juni 2013
  20. 20. Arbejdsform Last responsibleminute Inddragelse ogtværfagligtsamarbejde Netværk og synergiKnud Schulz juni 2013 20
  21. 21. Dialogpartnere i alle retninger Strategisk gruppe med repræsentanter for erhvervsudvalget Inspirationsgruppe – omdannet 4 gange Sommerskole aktiviteter for børn Mere end 20 projekter i biblioteket som har haft fokus påhvordan fremtidens bibliotek skal agere Venskabsklasser – i midtby skoler Præsentationer af byggepladsen for alle afgangsklasser ifolkeskolen Byggepladsskole Borgerdialoger om designmanualerne for bygningen Dialoger med Erhvervsforeninger, borgerforeninger, Rotary,ældreorganisationer etc Next Library konferencer (dialogen med faglige eksperter fra50 nationaliteter Masterclass i biblioteksbyggeri (eksperter fra Norge, Sverige,Finland,Tyskland, England, Holland mv.)Knud Schulz juni 2013 21
  22. 22. Knud Schulz juni 2013Skiftet fra transaktionertil relationerFra: transaktionelle (Lån, søgning etc.)Virtuel FysiskTil: relationelle – nye services baseres påfacilitering af relationer22
  23. 23. Knud Schulz juni 2013Logistic - the returningsystem - transactions23
  24. 24. Det moderne bibliotekD.Skot-HansenC.H. RasmussenH. JochumsenInnovationErkendelse/erfaringEmpowermentEngagement 24Knud Schulz juni 2013
  25. 25. 25Knud Schulz juni 2013
  26. 26. Knud Schulz juni 2013 26
  27. 27. Iscenesættelse27Knud Schulz juni 2013OplæsningBilledbøgerBogklubber
  28. 28. 28Knud Schulz juni 2013
  29. 29. Knud Schulz juni 2013 29Undervisning KurserUformel læringKonsultation
  30. 30. Knud Schulz juni 2013 30Èn-til-énLektiecafé’erVejledningAdgang til viden
  31. 31. 31Knud Schulz juni 2013
  32. 32. Knud Schulz juni 2013 32MøderDiskussionerForedrag DebatterSamvær
  33. 33. 33Knud Schulz juni 2013
  34. 34. Knud Schulz juni 2013 34SkriveværkstederEksperimenterLeg og læringWorkshops
  35. 35. Knud Schulz juni 2013 35Leg SpilGaming Game over
  36. 36. Knud Schulz juni 2013Makerspace36
  37. 37. Understøtter opbygning af relationerKnud Schulz juni 2013 37
  38. 38. Borgerne i centrumSamfundIndhold/medierBorgerneBibliotekKnud Schulz juni 2013 38
  39. 39. Borgerne er omdrejningspunkt Brugerne er potentialet til forandring og indgår iinnovationsarbejdet fra kreative faser til test ogrealisering.Knud Schulz juni 2013 39
  40. 40. Brugerne skaber indholdet YOUng – Mindspot Spot på unge og biblioteker -universtænkningKnud Schulz juni 2013 40
  41. 41. Projektets to hovedemner Spilmiljø Det gode spilmiljø? Andet end et ”spilhjørne”?43Knud Schulz juni 2013
  42. 42. Hvilke aktiviteter harprojektet gang i? Nordisk Spildag Nordisk Samarbejde Spil i fokus Netværksrækker Formidling af spil og spilkultur Scenen er din Dyrkelse af et netværk44Knud Schulz juni 2013
  43. 43. Fra netværk til partnerskaber Bibliotekets mål kan ikke nås udenpartnerskaber - biblioteket er i den grad enrelationel virksomhed, det er intet i sig selv.Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen forBibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.Knud Schulz juni 2013 45
  44. 44. Ændret produktionsapparatNetværk - partnerskab Biblioteker er ikke alene enkeltståendeorganisationer – men producerer service inetværk – i høj grad virtuelle servicer Biblioteker opnår specialisering og legitimitetgennem partnerskaber med andre videns- oglæringsorganisationer både private, offentligeog den tredje sektor (foreninger/frivillige) Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitetgennem networkingKnud Schulz juni 2013 46
  45. 45. Rationale - partnerskaber Kompetencer – diversitet,kvalitet Ressourcer Viden, inspiration fraandre organisationer Kommunikation ogformidling Ambassadører – netværktager medejerskab afbiblioteketKnud Schulz juni 2013 47
  46. 46. Hvad er et partnerskab?En formaliseret samarbejdsrelation, sombygger på ligeværdighed og respekt.Partnerne skaber noget, som de ikke kunneskabe alene, hvorfor partnerskabet bliver enwin-win situation49Knud Schulz juni 2013
  47. 47. Netværkscirklen50Knud Schulz juni 2013
  48. 48. Proces dialoger om forventninger og muligheder iUrban Mediaspace partnerskabsklynger samarbejdsdreven innovation i partnerskaber nye services og programmer ikoner for programudviklingen i MediaspaceKnud Schulz juni 2013 51
  49. 49. Mapping afnetværketSamarbejde ompartnerskabsklyngerKnud Schulz juni 2013 52
  50. 50. Partnerskabsniveauer strategiske overordnede partnerskaber Realdania Lego? længere varende partnerskaber folkeoplysningen lektiecafeer lokalhistorie – foreninger ad hoc partnerskaber events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra universitet) enkelt arrangementer - demokratiske debatprogrammer (folkehøjskolenThestrup)Knud Schulz juni 2013 53
  51. 51. Forstyrrelsesdialoger 8 dialog processer ca. 30 deltagere næsten alle uden tidligere berøring med UMSprocesserne udvalgt blandt kollegernes netværk eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for Incuba,Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk,redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc. fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deresvirkelighed og specialist synKnud Schulz juni 2013 54
  52. 52. Navneprocessen = relationer Åben netbaseret forslags proces = 1250 forslag til navne til bygningen 30 navne blev lagt ud til afstemning ingen med ordet bibliotek – det er et hus formange partnere (p-anlæg, letbane station,udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek) 7 forslag der fik flest stemmer tog en jurybestående af repræsentanter for partierne ibyrådet samt ’unge byrådets borgmester’ ogældrerådet stilling tilKnud Schulz juni 2013 55
  53. 53. Knud Schulz juni 2013 56
  54. 54. Resultat- et navn- mange medskabereKnud Schulz juni 2013 57
  55. 55. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014OrganiseringIndretning /inventarPartnerskaberbranding/identitetLogistik, sikkerhedbygningsdriftKompetencerArbejdsbegrebRekrutteringServicekoncepter ex.Børn/familier58Knud Schulz april 2013
  56. 56. SERVICEKONCEPTERDOKK1
  57. 57. Vi er i gang med at skabe et fællesbegrebs-sæt om servicedesignsamt forståelse af brugerrejser i DOKK1ServiceFacilitetAktivitetAktørITsystemWayfindingTouchpointProcesserInventarDisplayRummet
  58. 58. Hvad har vi arbejdet med? Hvilke services har vi nu? Hvordan finder vi krydsfelter? Model til udvikling af nye services Hvorfor? Bedre services, bedresammenhæng, mere effektivt, bedreoplevelser for brugerne!
  59. 59. Begrebsafklaring Hvad er en service?En service opleves over tid og skal betragtes og udviklessom en brugerrejse. En service produceres og forbrugessimultant. Servicesystem:En service bæres af et system, der består af relationermellem mennesker, faciliteter og processer.
  60. 60. BegrebsafklaringSå…Kopi og print -> det er ikke en service – det er en facilitetBlanketter -> det er ikke en service -> det er en facilitetBøger -> det er ikke en service -> det er en facilitet
  61. 61. Indholdselementer i etservicesystemElementerne i et servicesystem er: AktørerMedarbejdere, brugere, frivillige, samarbejdspartnere Faciliteter IT-systemer, inventar, wayfinding, skærme, toiletter, fysiskematerialer Processer Aktørers brug af faciliteter for at understøtte en service AktiviteterTing der sker i DOKK1 – planlagt eller spontantSamspillet mellem disse elementer gør os klar til at understøtte deservices, brugerne forventer.
  62. 62. At designe servicesCentralt: Brugerens vej i en service En service kan fx være: At få lavet nytkørekort på Dokk1 – At tage på Dokk1 oglåne en bog Identificerer alle de steder brugeren mødersystemet Finder ud af om oplevelsen kan optimeres:Mulighed for effektivisering, om der er etkrydsfelt mellem fx Borgerservice ogBibliotek
  63. 63. Begrebsafklaring Hvad er en brugerrejse? Beskriver hvad brugerne gør før under og efter debesøger Dokk1. Men også hvad vores servicesystemgør for at understøtte brugerens rejse Hvad er touchpoints? Touchpoints er de kontaktpunkter der er mellembruger og Dokk1 – kan være personlig betjening, web,apps, kvitteringer, skærme, foldere , skilte
  64. 64. De fem brugerrejser i DOKK1 Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifiktbehov Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller enudstillingsplads Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med etuspecifikt behov Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontantdeltager i aktiviteter på DOKK1 Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som etudflugtsmål
  65. 65. ServiceskalaLøs det påDOKK1LånDOKK1Find det påDOKK1Deltag iDOKK1BesøgDOKK1Brugerrejsenindeholder enafgrænset formfor serviceDen samledebrugerrejseudgør i sig selven service
  66. 66. Løs det på DOKK1Sagsbehandling, selvbetjeningDefineretbehov:fx oprettelse aflånerkort ogpasFørankomst tilDOKK1Vedankomst tilDOKK1Vente Betjening EfterDokk1(expand)Touchpoints-elementer sombrugerne møderWebsite Skilte,reception,rumSkilte, pjecer Bord/privatBruger Forberedersig ved atindhenteinformationHenvendersig til fx.receptionenventer Deltager/modtager hjælpTak forhjælpenReception Viser vej,visitationMedarb. SagsbehandlingIT Hjemmeside PC,nummersystem
  67. 67. Arbejdsgrupper indretningKnud Schulz juni 2013 70
  68. 68. Indretning procesplanKnud Schulz juni 2013 71
  69. 69. Transformation fra Hovedbibliotektil Urban Mediaspace Udfordring:Hvis borgerne forventer et bibliotek som det dekender fra det gamle – bare lidt større – bliverde skuffede.Borgere og medarbejdere skal sammen’mentalt’ forberedes og skabe forventningerder kan indfries.+ Der bliver mere plads- Der bliver ikke flere medier, personale etc.Knud Schulz juni 2013 72
  70. 70. MENTALE BYGGEPROCESSER’BYGGEPLADSEN’2-300 M2 I DET GAMLEBIBLIOTEK
  71. 71. Knud Schulz juni 2013 74
  72. 72. Skabe med borgere ogmedarbejdere Fokus på at biblioteket flytter til ny lokation omgivelser forandres nye muligheder servicetilbud og programmer/aktiviteter forandresHvordan skaber man fremtiden sammen medborgerne uden at have de fysiske rammer?Knud Schulz juni 2013 75
  73. 73. Fysisk udtryk Etablering af ’byggeplads’ påHovedbiblioteket fysiske rammer der visuelt fanger borgere ogmedarbejdere signalerer udtryk fra det nye hus giver plads for eksponering rum til test af service designs arkitektens bord – byggematerialer, inventar mv. 3D model Webcam fra havnenKnud Schulz juni 2013 76
  74. 74. Processer ”Byggepladsen” påHovedbiblioteket – atskabe med borgere ogmedarbejdere Partnerskaber i det nyehus – fra netværk tilpartnerskaberKnud Schulz juni 2013 77
  75. 75. Fysiske rammer der visuelt fangerborgere og medarbejdereKnud Schulz juni 2013 78
  76. 76. Giver plads for eksponering ogprogrammerKnud Schulz juni 2013 79
  77. 77. Rum til test af service designKnud Schulz juni 2013 80
  78. 78. Lokalsamfundets innovationsrum Hackerspaces/makerspaces Hvordan kan forskellige erfaringer ogkompetencer deles og med nysgerrighed giveinnovation Vidensdomæner beriger hinanden Mennesker der opnår tilfredsstillelse ved atforfølge egne ideer Hvordan faciliteterer biblioteketKnud Schulz juni 2013 81
  79. 79. 26.2.2013Knud Schulz juni 2013 82
  80. 80. Knud Schulz juni 2013 83
  81. 81. Ideer til fundament Fællesværdier – lange gentagne processer,gentages med nye partnere Borgerne som fokus punkt Arbejdsform Last responsible minute Inddragelse og tværfagligt samarbejde Netværk og synergiKnud Schulz juni 2013 84
  82. 82. Resume bibliotekers tilblivelses proces består i storudstrækning i opbygning af relationer til politikere til designere af bygning mv. til borgere til organisationer når bibliotekers tilblivelse sker gennem relationelleaktiviteter lægges grunden til at borgerne ogsåfremad definerer biblioteket som en relationsopbyggende organisering Borgerne bliver med-skabere af samfundsinnovationen gennem definering af biblioteket Borgerne skaber selv relationerne og historierne ombiblioteketKnud Schulz juni 2013 85
  83. 83. Knud Schulz juni 2013 86
  84. 84. Knud Schulz juni 2013 87

×