Journalistiske genrer pers powerpoint

  • 1,081 views
Uploaded on

 

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
1,081
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1

Actions

Shares
Downloads
8
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. Dagens program
    Journalistiske genrer
    Modejournalistik
    Udvalgte cases
    Hey, you, see, go-opgave til i morgen
  • 2. Journalistiske genrer, der skaber forventninger til teksten.
    Opinionsgenrer
    Kommentar
    Leder
    Anmeldelse
    Læserbrev
    Kronik
    Informationsgenrer
    Nyhedshistorie
    Referat
    Reportage
    Baggrund
    Feature
    Interview
    Læs mere på avisnet.dk
  • 3. Journalistiske genrerAnmeldelsen
    • En anmeldelse er en journalists mening om en bog eller en film eller et andet kulturprodukt.
    • 4. Anmeldelser bør indeholde et klart referat, så læseren kan bedømme indholdet, og derefter en mening, der helst skal støttes af gode argumenter.
  • Journalistiske genrerNyhedshistorien
    En nyhedshistorie er typisk opbygget efter nyhedstrekanten - det vil sige, at de vigtigste informationer står først i artiklen.
    Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted.
    Udgangspunktet er at besvare beskrivende hv-spørgsmål om begivenheden, altså hvem, hvad, hvor og hvornår.
    For at give artiklen "kød og blod" kan man supplere faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Derfor indeholder mange nyhedsartikler reportage- elementer, så læseren føler, han/hun næsten har været der.
  • 5. Journalistiske genrerNyhedshistoriens trekant
  • 6. Journalistiske genrerInterview
    Som selvstændig genre kan interviewet fx optræde som et personinterview, som giver et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview, som viser hvordan noget forholder sig.
    Interviews kan optræde i mange forskellige skikkelser. Nogle gange fylder interviewet en hel side, andre gange fremstår det som en enkelt spalte eller endda som '5 skarpe’.
  • 7. Journalistiske genrer Baggrundshistorie
    En baggrundshistorie er ikke en nyhed i sig selv, men har altid sit udgangspunkt i døgnets nyhedsdækning. Baggrunden skal give læseren de oplysninger, som er nødvendige, for at han kan forstå, hvad nyhedshistorierne, også dem i TV, går ud på.
  • 8. Journalistiske genrerKronikken
    En kronik er en længere artikel, ofte en forudbestemt længde, som ikke er skrevet af avisens faste medarbejdere.
    I modsætning til kommentaren behøver kronikken ikke at handle om noget aktuelt, og den behøver heller ikke at slutte med en bestemt mening. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med.
    Kronikken udspringer fra essayet og forsøger ofte det samme, nemlig at belyse forskellige sider af et problem eller en hændelse uden at påstå, at det er den fulde sandhed.
    En kronik starter ofte med at præsentere et problem som en påstand, eller beskrive et forhold eller en konkret oplevelse. Derefter sættes forskellige opfattelser over for hinanden. Udgangen er ofte åben og spørgende eller en invitation til et større perspektiv, som læseren kan tænke videre over.
  • 9. Journalistiske genrerKommentar, klumme og leder
    Kommentaren er en navngiven persons mening om et aktuelt emne af en vis betydning for avisens læsere. Kommentaren skal bæres af en stærk personlig synsvinkel eller et engagement fra starten for at være interessant.
    Klummen er en særlig form for kommentar – gerne lidt skæv og morsom. Den behandler hverdagens fænomener eller trivielle hændelser på en måde, som får læseren til at opdage nye sider ved velkendte ting.
    Lederen er egentlig et levn fra avisernes partipolitiske periode. Den findes dog i dag i bedste velgående og er avisens stemme udadtil.
  • 10. Journalistiske genrerFeature
    Feature betyder egentlig "at fremvise”. Den skrives i nutid og er mere litterær end reportagen.
    Journalistens opgave er at give læseren den samme oplevelse, som han selv eller hans hovedperson har haft. ’Show it, don’ttell it’.
    Featuren er ikke altid bundet op på en aktuel begivenhed. Den kan tage temperaturen på et område som fx: "Hvordan er det at være patient i provinsen?”
  • 11. Journalistiske genrerFortællende journalistik
    Fortællende journalistik er en sammensmeltning af de fiktive genrers fortælleteknikker med journalistens forpligtelse på virkeligheden.
    Jeg-fortælleren er bandlyst. Alt indhold skal være dokumenteret, intet må digtes til. En indre monolog kræver, at en person har fortalt om den til journalistens blok, en dialog, at journalisten har overværet den osv.
    New Journalism bryder med ovenstående pointe og vover at både digte, skrive ”jeg” og iscenesætte sig selv i begivenheden (og til tider blive begivenheden).
  • 12. Journalistiske genrerReportagen
    Journalisten er ude på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på.
    Den kan formidle journalistens egne iagttagelser, eller den kan skildre en interviewpersons oplevelser.
    Journalisten skal give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet. Læg mærke til lugt, lyd, farver, lysog stemninger og beskriv dem.
    I den undersøgende eller dybdeborende reportage går journalisten dybere ned i sin historie og underbygger den med flere kilder, fx historisk eller videnskabeligt materiale, dokumenter el. lign.
  • 13. Reportagefotografiet
    I reportagegenren tilstræbes en troværdig gengivelse af virkeligheden.
    Reportagefotos skildrer en situation, en persons (eller flere personers) handlinger, følelser eller lignende, fotograferet uden indblanding fra fotografen, er reportage
  • 14. LIFE-opskriften på reportagefotografiet
    Efter 2. verdenskrig ”opfandt” LIFE og dets fotografer den klassiske fotoreportage. Den var bl.a. karakteriseret ved, at en billedhistorie minimum indeholdt otte typer fotos:
    En introduktion eller et oversigtsbillede.
    Et fotografi taget på middelafstand med fokus på en aktivitet eller en gruppe personer.
    Et close-up.
    Et portræt.
    Interaktion. Personer, der samtaler eller er i aktivitet.
    Et øjebliksbillede, der opsummerer historien.
    En sekvens, altså en serie af sammenhængende fotografier.
    Et afslutningsbillede.