Frederiksbjerg                  posten           Temaudgave: grænser for teknologisk overvågning                     freda...
Demokratiet er                                                          Ikke alene                                        ...
Filmanmeldelse”Enemy of the State”132 min. (1998)Instrueret af Tony ScottProduceret af Jerry Bruckheimer5 ud af 6 stjerner...
ske midler så som telefon og computer, fordi staten lægger oplys-Overvågning                                              ...
2. klassesballademageraf Jonatan BalladoneDa jeg gik i 2. klasse var mig Yannick i SFO sammen. Klokken varlidt hen ad efte...
je, om gevinsten ved forbrydelsen er stor nok i forhold til chancen                                                       ...
Tillid er godt,                                                         overvågning m. v. andet end i det omfang, en hemme...
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Frederiksbjerg-posten

378 views
283 views

Published on

Mit 9. klasses projektopgave produkt. en tema-avis, som lader hver person tage stilling til teknologisk overvågning.

Published in: Technology
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
378
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Frederiksbjerg-posten

  1. 1. Frederiksbjerg posten Temaudgave: grænser for teknologisk overvågning fredag d. 7 december, 2012Lederaf Jonatan BalladoneGrænser for teknologisk overvågning?Denne uges temaudgave af Frederiksbjergposten omhandler de følger, som vores højteknologiske muligheder i det moderne samfund harmedført. Vores teknologi har gjort os til for lette ofre for hele verdens efterretningstjenester. Du kan godt regne med, at alle dine elekt-roniske meddelelser vil kunne samles op og læses af udenlandske såvel som danske myndigheder. Er vi interesseret i det? Har jeg lysttil, at udenlandske stater skal gå og vide, hvad jeg sender til mine nærmeste? Eller er det bare noget, vi skal være ligeglade med og ikkebekymre os om?De danske myndigheder samarbejder med de største inden for området igennem NATO. Vi har opsat flere aflytningssatellitter rundt om-kring i landet som et bidrag til Echelon, (se ‘Vidste du at?’ på s. 4) ifølge Bo Elkjær (s. 3).Forskere og videnskabsfolk, ingeniører og programmører opfinder hele tiden nye smarte teknologiske landvindinger, f.eks. telefoner medGPS og andre skjulte sporingsmuligheder. De kan spores hele verden over ved hjælp af mobilnettet. Skal myndighederne virkelig havemulighed for at vide, hvor vi befinder os hele tiden? Lever vi så i en fri verden? Eller er det bare en nødvendighed for at forhindre terro-rangreb?Også overvågning med kameraer i de store byer og i boligområder er eksploderet. Det er snart ikke muligt at undgå at blive filmet et ellerandet sted. Big Brother is watching you - overalt. Men bliver beboerne og borgerne mere trygge af al den overvågning?Vi har i denne temaudgave samlet en række specialister og forskere inden for emnet, som vi kalder ’grænser for teknologi’. De har for-skellige holdninger og synsvinkler og også forskellige interesser, og vi håber, at det kan belyse emnet for dig, så du kan danne din egenholdning til et vigtigt spørgsmål, som vedrører alle i vores moderne verden.
  2. 2. Demokratiet er Ikke alene Henrik Werner Hansen er ikke alene om disse holdninger blandtødelagt politifolk. PET’s tidligere Operative Chef, Hans Jørgen Bon- nichsen, mener, at det er på at tide, at PET bliver underlagt stram- mere kontrol. Han har flere gange i forskellige medier udtalt, at detAf Jonatan Balladone er nødvendigt at indføre en større kontrol af de beføjelser, PET har fået efter d. 11. september 2001.Vi har snakket med Peter Lauridsen, som er tidligere che-fanklager hos politiet i Kolding og forfatter til romanen ”En Ombudsmand som i Norgemoderat tilstand”. Han har fortalt snakket med os om, hvorfor Enhedslisten ønsker en PET-ombudsmand, som skal kunne førehan synes, at PET (Politiets Efterretningstjeneste) har sat nogle opsyn efter eget initiativ. Hans Jørgen Bonnichsen mener, at denaf demokratiets basale principper i fare. norske model med en kontrolmyndighed, som kan reagere på borgernes opfordring, er vejen frem til en mere gennemsigtig ogOvervågning er principielt okay demokratisk løsning på det problem, som flere tidligere politifolkHenrik Werner Hansen har i princippet ikke noget imod overvågn- og anklagere er enige om.ing, det skal bare ske under visse rammer.”Jeg har principielt intet imod overvågning, der kan bekæmpe krim- Mere åbenhed i Sverigeinalitet. Det skal blot, efter min mening, ske efter, at domstolene har I Sverige er det f.eks. muligt få indsigt i, hvilke overvågning-godkendt overvågningen” smidler, som efterretningstjenesten tager i brug. I Danmark vil de ikke en gang give generelle oplysninger om overvågningsmidlerne,Terrorpakker er for omfattende fortæller Henrik Werner Hansen.Terrorpakkerne, som blev vedtaget af Folketinget i 2002 og 2006,har sat basale demokratiske værdier på spil ifølge Henrik WernerHansen.”De terrorpakker, som Folketinget vedtog i 2002 og 2006, har eftermin mening givet PET mulighed for at virke som en stat i staten.Visse demokratiske grundregler er i fare for at blive elimineret.Flere af de efterforskningsskridt, som PET nu anvender, er f.eks.ikke længere undergivet domstolskontrol”.Taber vi krigen?Hvis vi ikke overholder demokratiets spilleregler, taber vi den krig,som vi startede med at overvåge samfundet på grund af. Hvis viikke overholder vores demokratis spilleregler, hjælper vi terroristermed at gennemføre deres mål, mener Henrik Werner Hansen: ”Hvisvi ikke fremover bestræber os på i vor lovgivning at overholde dedemokratiske spilleregler, hjælper vi jo i virkeligheden terrorris-terne med at vinde. De ønsker de vestlige demokratier ødelagt.”Og så kan man sige, at vi selv med udemokratiske tiltag hjælperkræfter, som ønsker at ødelægge vores eget demokrati.Total tavshedHenrik Werner Hansens roman, ”En moderat tilstand”, blev modta-get med tavshed, både af anmeldere og af tidligere kollegaer: ”Minbog er blevet modtaget med larmende tavshed. En enkelt avis i Nor-djylland har dog rost den til skyerne.” Den handler om, hvor galtdet kan gå, hvis der ikke er opsyn med dem, der overvåger andre.Det vil sige, at demokratiet ikke længere bestemmer, men nogle fåmed meget yderliggående magtbeføjelser.Wamberg-udvalget sløvt?Wamberg-udvalget har til opgave at føre tilsyn med PET og FET(Forsvarets Efterretningstjeneste) og deres registrering og vide- Foto: (David Tørring)regivelse af oplysninger. Dette udvalg, mener Henrik WernerHansen, har fejlet, og de forhandlinger, der er i gang om udvalget,virker useriøse efter hans mening: ”Afslutningsvis skal jeg pegepå, at en manglende effektiv kontrol med PET’s arbejde er lidt afen katastrofe. De politiske forhandlinger, der i øjeblikket er i gangherom, forekommer mig ikke videre seriøse.” 1
  3. 3. Filmanmeldelse”Enemy of the State”132 min. (1998)Instrueret af Tony ScottProduceret af Jerry Bruckheimer5 ud af 6 stjernerAf Jonatan BalladoneI ”Enemy of the State” møder vi en fagforeningsadvokat, somhedder Robert Clayton Dean (Will Smith). Han lever og arbejder Robert Clayton Dean (Will Smith)i Washington D.C. sammen med sin familie. Politikeren ThomasReynolds (Jon Voight) får Hammersley dræbt, og mordet bliver til-fældigvis fanget på film af et fugleovervågningskamera. Reynolds,som arbejder for regeringen, sender NSA-agenter (National Securi-ty Agency) efter ornitologen, som finder optagelsen. Han vælger atskille sig af med optagelsen, da det går op for ham, hvilket spræng-farligt materiale, han er i besiddelse af. Han putter optagelsen iRoberts lomme, og pludselig bliver hans liv vendt op og ned!den korrupte Reynolds får sine agenter til at jagte Dean rundt i helebyen ved hjælp af videokameraer og satellitovervågning og afly-tter alt han elektroniske kommunikation. De bryder i hans hus ogovervåger hans familie. Han har ingen steder at gå hen, men så fårhan kontakt til en mand, som kalder sig Brill (Gean Hackman), entidligere NSA-agtent, viser det sig. Han hjælper Robert med hanskamp mod den korrupte politiker og NSA-agenterne. Brill (Gean Hackman)Ifølge journalist og forfatter til flere bøger, bl.a. ’Gåden om Ech-elon’, Bo Elkjær, var 90% af teknologien, der blev brugt i filmen,eksisterende og virkeligt, og de resterende 10% var interne jokesmellem de sikkerhedsfolk, som arbejdede på sættet som konsu-lenter. Hans oplysninger stammer fra en tidligere agent i USA’sefterretningstjeneste med speciale i aflytning og sikkerhed, somvar tilknyttet filmen som konsulent. I filmen bliver spørgsmålet omovervågning taget op. Vi møder et scenario, hvor det efter filmensskaber tager overhånd. Disse midler, som bliver brugt, bliver joogså brugt ulovligt uden den amerikanske stats kendskab og sam- Thomas Reynolds (Jon Voight)tykke. Filmen er fyldt med action, spænding og pistoler. Den er isærgod, hvis man er interesseret i emnet overvågning og moral og etikbag det. Selvom historien til tider kan virke for krydret, gør de detgodt ved, at filmens offentlighed kun stifter bekendtskab med hæn-delserne ved at tro, at det er ulykker og tilfældige hændelser. Detkan få én til at gruble over, om det er noget, der sker i vores verden,mens vi uvidende kigger på og selv bliver fortalte, at det er ulykkerog tilfældige hændelser. Her på redaktionen giver vi filmen 5 ud af6 stjerner. Vi synes, det er rigtigt god film, som formår at lade sitpublikum sidde klistret til skærmen i alle 132 minutter. Den kanstærkt anbefales, hvis du finder emnet spændende og samtidig godtkan lide en action-thriller!Vi anbefaler også på redaktionen disse bøger:“Gåden om Echelon” af Bo Elkjær og Kenan Seeberg“Big Brother 2.0” af Peter Lauridsen“1984” af George Orwell 2
  4. 4. ske midler så som telefon og computer, fordi staten lægger oplys-Overvågning ninger om dig, dine lønoverførelser osv.: ”Hvis du skal gardere dig fuldstændig mod overvågning, skal du indrette dig fuldstændigtovertræder uden elektronisk kontakt. Dvs. uden telefon, mail, netadgang osv. Det er i praksis umuligt i et samfund som Danmarks. En ting er, at du kan indrette dit eget dagligliv uden elektronik. Men din skat,vores rettighed- dine personlige oplysninger, din bankkonto, lønoverførsler osv. bliver stadig registreret i databaser.”er! Det er muligt at skjule sin færden på internettet Mulighederne for at skjule sin aktivitet på nettet er der. Der findesAf Jonatan Balladone masser af programmer, som kan hjælpe dig med sløre din aktivitet, men ikke at du er online. Bo Elkjær forklarer: ”At sende en mailInterview med Bo ”Hvor mange fik du spurgt?” Elkjær om ele- svarer til at sende et postkort. Du kan kryptere din post med forktronisk overvågning eksempel programmer som Pretty Good Privacy eller GPG - det svarer til at putte brevet i en kuvert. På den måde kan overvågerne se, HVEM du mailer til, men ikke HVAD du mailer. Når du går på nettet, kan du bruge programmer som TOR (Onion Router), på den måde kan overvågerne se, AT du er på nettet. Men ikke HVAD du laver.” Kan det forsvares? Vi spurgte, om overvågning overhovedet forsvares, når vi har et samfund, der bygger på frihed, hvor vi i landet har sådan noget som brevhemmelighed? Hertil svarer Bo Elkjær meget klart: ”Overvågn- ing er svært at forsvare, da vores samfund grundlæggende er in- drettet med netop beskyttelse af privatlivets fred, ejendomsret og brevhemmelighed. Overvågning går lige præcis ud på at krænke disse rettigheder. Derfor skal man gå til det yderste for at styre og(Foto: Gert Poder) kontrollere overvågning - og derfor er det problematisk, at der ne- top IKKE er ordentlig kontrol med overvågningen.”Hvem er Bo Elkjær?Bo Elkjær, journalist og forfatter, vandt en Cavlingpris for sin dyb- En fælles opgavedeborende journalistik om Irakkrigen. Han er også medforfatter til Vi som samfund skal holde mere fokus på, at det er en opgavebogen ’Gåden om Echelon’, der udkom i 2002. I bogen påviser han for alle. Ved at vi i Danmark har repræsentativt demokrati, har viog medforfatter Keenan Seeberg, hvordan de danske myndigheder muligheden for at vælge nogle politikere, som kan begrænse ellerblev presset af USA til at åbne kommunikationskanaler til brug for stoppe denne overvågning. Bo Elkjær mener, at vi alle har et ans-Echelon. var for dette. Han siger: ”Det skal vi alle sammen! Det er i høj gradI 2006 sendte han i over 671 dage i træk en skriftlig anmodning om menneskers eget ansvar at være opmærksom på, at de overvåges.et interview med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, Borgerne har mulighed for at vælge de politikere og regeringer,efter at statsministeren havde blacklistet ham. Folketingets ombuds- der kan tage handling til at regulere overvågning, og borgerne harmand kritiserede dette, og Anders Fogh Rasmussen endte med at mulighed for at lade være med at købe ind hos eller bruge virksom-stille op til et 45 min. interview med Bo Elkjær. heder, der krænker vores grundlæggende frihedsrettigheder - altså retten til privatliv, til ikke at blive overvåget og til at kommunikere,Grundlovsikrede rettigheder uden at andre glor med over skulderen.”Vi har som borgere i Danmark via grundloven ret til at være fri forovervågning af vores personlige sager. Det problematiske ved, at Facebook holder øje med dig!myndighederne bruger overvågning, er, når det foregår i strid mod Facebook overvåger alle sine brugere, som andre firmaer også gør.reglerne. Bo Elkjær forklarer: ”Samtidig har vi som borgere også De gør det, fordi de ved, der er penge i det ved at sælge det videreret til IKKE at blive overvåget. I Grundloven er det defineret som til andre firmaer og reklamebureauer: ”Facebook har en omfat-privatlivets fred. Derfor skal overvågning ske i respekt for samfun- tende overvågning af, hvad de mange millioner brugere foretagerdets love og regler. Det problematiske er, når overvågning sker i sig. Det gør Facebook, fordi der er penge i det. Ved at overvågestrid med reglerne.” brugerne kan du spore, hvad de interesserer sig for, og fx placere reklamer, der matcher brugerne. Samtidig kan du bygge enormeOvervågning er overordnet okay! databaser over folks adfærd og sælge til andre virksomheder. DenneBo Elkjær mener også, at det overordnet er okay at overvåge, og at overvågning er dybt problematisk, da den igen er uden for kontrol,det kan forhindre skadelig aktivitet. ”Overordnet ja. Samfundet har og disse data flyttes ud af Danmark og sælges på det åbne marked.”brug for at kunne overvåge visse former for aktivitet for præventivtat kunne forhindre skadelig virksomhed. Der foregår overvågning i Hemmelighederne skal udmange sammenhænge. Bl.a. kameraovervågning ved banker, butik- Bo Elkjær mener, at overvågning skal gøres mindre hemme-ker osv.” lighedsfuldt, og det er både en politisk og en samfundsbeslutning: ”Afgjort. Det er en samfundsopgave - og en politisk opgave - atAt skjule sig helt er umuligt nedbryde hemmeligholdelsen omkring overvågning. Det gælderAt gardere sig fuldstændigt er umuligt i Danmark, forklarer Bo både den overvågning, der udføres af efterretningstjenester og re-Elkjær. Det kan ikke lade sig gøre, selvom du fravælger elektroni- geringer.” 3
  5. 5. 2. klassesballademageraf Jonatan BalladoneDa jeg gik i 2. klasse var mig Yannick i SFO sammen. Klokken varlidt hen ad eftermiddagen, og vi havde intet at lave …Vi finder en efterlysning af en bamse. Den er tegnet flot i håndenmed farver. Vi river den ned fra døren, hvor den hænger. Vi løberhen til en håndvask tæt på indgangen til lærerværelset, og vi stopperafløbet til med efterlysningen. Vi tænder for vandhanerne og løber (privatfoto)væk.Et kvarter, måske en halv time, senere kommer svenske-Anders ogspørger os med sin letgenkendelige svenske accent: ”Har I set, hvad Vidste du at?der er sket ude ved vasken? Kender I noget til det?” Vi svarer at, at viikke har set noget som helst. Han kunne sikkert se på os, at vi stod Der findes over 6 milliarder mobiltelefoner verdenog løj ham lige op i fjæset. Mig og Yannick vidste godt, vi var på den. over. Det svarer til omkring 87% af verdens be-Han havde sikkert luret os. folkning!Næste dag bliver vi kaldt ind på SFO-kontoret. Svenske-Anders vilgerne vise os en video. Vi ser en video af os selv. Vi løber grinende Echelon er det spørste spion-netværk i verden. Detrundt ved vasken og tilstopper den. Han kigger på os. Mig og Yan- består af masser af satelitter, som menes at opfangenick har det ikke godt. ”Der hænger et videokamera ude foran op til 3 milliarder E-mails, SMS’er og telefonopkaldlæreværelset. Det filmede det hele.” verden over. Echelon styres af USA, Storbritanien,Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med videoovervågning. Canada, Australien og New Zealand.Noget, jeg husker meget tydeligt, og jeg vil vædde med, at Yannickogså stadig kan genkalde sig hele episoden. Det skydes på, at der i verden er 1,1 milliarder com-Hvad er min holdning til overvågning? Der kan stilles rigtige gode putere, og at det tal vil stige til 2,0 milliarder i 2016.argumenter op på hver side, og så alligevel kan de skydes ned mednogen fra den anden og omvendt. Det er faktisk en svær debat at I London er der samlet 422.000 overvågningkameraer,vælge side i, synes jeg. På den ene side kan man forsvare overvågnin- som dækker det meste af det centrale Londongen af borgere, ved at sige, at det kan forebygge og bekæmpe terrorog røverier. I Danmark har vi omkring 350.000 overvågningskam-Men hvad så med vores privatliv? Skal jeg ikke have ret til at kunne eraer, og 50.000 nye kommer mere op hvert år.kommunikere med nogen uden, at staten skal kunne læse om det?Hvad med forkert udnyttelse af denne magt. Hvad hvis den brugesaf de forkerte og til formål, som ikke er lovlige? Aflytning af politiskemodstandere kan det også bruges til, og det er bestemt ulovligt!På den anden side er måske lidt betryggende at vide, at der nogen,der holder øje med landet.Jeg tror, at overvågningen kan have sin fordele, hvis den bruges ko-rrekt, med de rigtige intentioner og hvis dem, der overvåger, bliverovervåget. Det skal forstås sådan, at hvis PET og FET fremover, eftermin mening, skal have lov at overvåge, skal det ske under større kon-trol, end det gør i dag. For hvis de udfører aflytninger af folk, som deikke har dommerkendelse til, så bryder de basale privatlivsregler oglove. Overvågning må godt finde sted, det skal bare foregå under derigtige forhold og overholde de love, som det er underlagt. 4
  6. 6. je, om gevinsten ved forbrydelsen er stor nok i forhold til chancen for at blive taget. Og dette er ofte hærværk, røverier, biltyveri ogtryg eller utryg i lignende.byerne Ligeglade I forhold til terrorbekæmpelse gør det samme sig gældende som ved voldskriminalitet. Da terroristerne ofte er selvmordsterrorister, erAf Jonatan Balladone det ligegyldigt, om deres identitet senere kan spores gennem kam- eraovervågning og ansigtsgenkendelse. Deres mål er terrorhandlin-Boligblokke bliver overvåget med videokameraer, det samme gen, og når den er udført, er alt andet ligegyldigt. Dette kunne sesgør gågader, butikker og nu også mange privatboliger. Hvorfor i forhold til terrorhandlingen i Londons undergrund, hvor man såvælger vi danskere at sætte flere og flere overvågningskameraer helt almindelige unge mænd med rygsække, der viste sig at væreop? Hvorfor overvåger vi vores gader og stræder? selvmordsbombere. Ingen ville have kunnet se det på dem.Mere overvågning, ja tak! Kan man sætte folk i kasser?Vi har snakket med Lektor Peter Lauritsen fra Informations- og me- Så kommer problemet også omkring diskrimination ... Skal vi sådievidenskab, Aarhus Universitetet, om hvad det kan skyldes. Peter sortere folk i grupper og tænke, at der er større chance for, at Mo-Lauritsen forsker blandt andet i overvågning og har skrevet bogen hammed fra Gellerupparken er terrorist end Jesper fra Tranbjerg?’Big Brother 2.0’ om Danmark som et overvågningssamfund. Det sidste vellykket terrorangreb, som skete i Norden, var AndersPeter Lauritsen fortæller først, at danskere er glade for overvågn- Breivik. Breivik opbyggede et had til muslimer efter nogle episodering, og at de ligefrem beder om mere: ”Danskerne er ret glade for i hans teenageår. Så kan og skal vi generalisere ’en terrorist’ og påovervågning - og hvis man skal tro undersøgelserne, så vil de gerne den måde stoppe dem ved hjælp af overvågning?have mere af den”.Mange turde ikke gå ned i kælderenI Toveshøj i Brabrand ved Aarhus, som er en del af Gellerup-om-rådet, oplever man hærværk, der i 2011 kostede boligselskaberne1,3 millioner kroner. Og ved at opsætte videoovervågning, er dettetal faldet markant. Et sted var en gruppe bestemte opgange særligtplaget, men efter kameraer blev opsat, er hærværket helt holdtop. Formanden for Toveshøj Anett S. Christiansen fortæller bege-jstret: “Mange var bange for at komme ned i kælderen, og der varhærværk for over 50.000 kr. Efter at vi fik videoovervågning i janu-ar i år, er hærværket stoppet”.Positivt effektRundt om i landet hører om man opsætning af overvågning, hvordet har haft en positiv effekt. Flertallet mener, at det har fjernetkriminaliteten eller i det mindste begrænset den. Beboer og studer-ende fra Bispehaven i Aarhus V, Emma Lindström, synes, det virkergodt med overvågningen i opgangen. Før sad de unge og røg hashi opgangen, og det er slut nu. John Hatting, formand for Kriminal-forsøgsforeningen, udtaler: ”Overvågning virker på i beboerom-råder og beboerforeninger, og man kan reducere hærværk.”Peter Lauritsen mener dog, at pengene er givet bedre ud andre sted-er: ”Hvis man vil bekæmpe alvorlig kriminalitet, så tror jeg, pen-gene er bedst givet ud på andre måder, men det er ikke det samme,som at overvågning aldrig kan bruges.”Falsk tryghed?Men er det bare falsk tryghed, som overvågningskameraerne lev-erer? Hvis du går en tur i det centrale London på omkring 6 -7 km,vil du blive filmet omkring 350 gange. I London har man afsat 1,8milliarder kroner til mere end 600 projekter efter terrorangrebet påoffentlige transportmidler i 2005. Londons gader overvåges 24/7af mennesker med blikket fæstnet til en masse computerskærme.Alligevel lykkes det ikke at fjerne alt kriminaliteten fra gaderne, ogeksperter har vidst dette længe.Har glemt hjernen der hjemmeForklaringen lyder på, at de voldsmænd, der bliver fanget påovervågningskameraer, begår kriminalitet, når de er påvirket afstoffer eller alkohol. Den berusede eller ophidsede voldsmandtænker ikke rationelt og derfor har det ingen forebyggende effekthave på vold. Derimod vil den rationelt tænkende kriminel overve- 5
  7. 7. Tillid er godt, overvågning m. v. andet end i det omfang, en hemmeligholdelse er nødvendig for en efterforskning.”kontrol er bedre Ikke hverdagspraksis Morten Rasmussen fortæller, at hvis der skal foregå aflytninger af telefoner og af anden kommunikation er ikke noget, man gør i alle sager. Der skal en meget høj strafferamme til, og der skal være taleVi har snakket med Morten Rasmussen, som er Senioranklager om alvorlig kriminalitet: ”Der er meget høje krav til, hvornår manved Østjyllands Politi. Han er overbevist om, at overvågning er må anvende telefonaflytninger, dataaflæsninger osv. Det skal delsnødvendig i mange politisager. være alvorlig kriminalitet, og der skal være tale om meget høje strafferammer.”En nødvendighedSom Senioranklager er Morten Rasmussen tæt inde på, hvordanman retsforfølger folk i dag med den moderne teknologi. Han me-ner, at der ikke er noget at frygte, hvis man har rent mel i posen,og at der ikke er eksempler på, hvor politiet eller staten har brugtovervågning, hvor det ikke har været legitimt: ”Min egen holdninger, at overvågning er nødvendigt, og jeg kan ikke rigtigt se, at man,hvis man har rent mel i posen, kan have noget imod overvågningen.Der findes ingen eller meget få eksempler på, at magthaverne haranvendt overvågning til formål, som ikke er legitime.”Det er ikke SovjetunionenHan siger dog også, at der forskel på det, som det gamle Sovje-tunionen gjorde, og det vi gør i vores retssamfund i dag: ”Det erklart, at overvågning i et retssamfund som det danske adskiller sigmarkant fra det overvågningssystem, man eksempelvis brugte i detgamle Sovjetregime, hvor overvågningen også blev brugt som pres-sion over for befolkningen.” (Foto: Jonatan Balladone)Mere overvågning vil gavneØget overvågning i gader og i boligområder ville være en god tingifølge Morten Rasmussen, og han mener, at det ville øge sagersopklaringsprocenter: ”Det er svært at besvare entydigt. Det er enkendsgerning, at man i f. eks. Storbritannien anvender overvågningi rigtigt mange sager, og derfor er opklaringsprocenten høj. Så i detomfang, befolkningen kan acceptere en øget overvågning, så synesjeg, at det er god ide.”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppetHan mener ikke, der er noget skjult omkring overvågning, og at derikke ligger hemmeligheder gemt, altså noget, som offentlighedenikke hører om: ”Der er jo ikke nogen hemmeligheder omkringRetsplejeloven kapitel 71:Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation§ 780. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at 1) aflytte telefonsamtaler eller an-den tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning)2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning)3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt tele-fon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning)4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område dersættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning)5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme om-fang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet heraf.§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra enmistænkt,2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,Stk. 5. Aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører enforbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. 6

×