Your SlideShare is downloading. ×
Præsentation droef
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Introducing the official SlideShare app

Stunning, full-screen experience for iPhone and Android

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Præsentation droef

437
views

Published on

Published in: Education

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
437
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
4
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Lær eleverne at skrive en god eksamensopgave …kan – ikke skal! Jacob GadegaardTietgen Handelsgymnasium
  • 2. Introduktion Motivationen for dette oplæg …som er tænkt som et debatoplæg …og til inspiration til arbejdet med Ny skriftlighed …og står helt for egen regning! ”Bagtal” mig gerne… Her: www.todaysmeet.com/droef Hvor I også finder links til en masse andre links…og bl.a. kan downloade denne præsentation som PDF-fil.
  • 3. IndholdJeg har tænkt mig at sige noget om: 1. Vægtningen – som måske egentlig er det allervigtigste 2. Tiden – som er lidt mere banalt 3. Taksonomierne – som for mange ikke forstår 4. Skrivningen – som dæleme kan blive bedre 5. Strukturen – som har det med at mangle 6. Computeren – som har sneget sig ind i klasselokalet, men ikke bruges… nok/rigtigt 7. Ny skriftlighed – som mange tænker ”hvad hulen er det nye?” om 8. Organisering – som kan integrere skriftligheden i den løbende undervisning 9. Redskaber – som der er rigtig mange af derude 10. Spørgsmål og debat
  • 4. Vægtningen - som måske egentlig er det allervigtigsteDet banale: I den skriftlig eksamensopgave skal opgavernes vægtning afspejles i elevens besvarelse. Det sker alt for ofte, at det er tydeligt, at tiden ikke er ordentligt disponeret: Et spørgsmål er ikke, eller stort set ikke, besvaret. • Det trækker rigtig meget ned • Vis eleverne hvor meget • Lær dem at disponere tiden Det kan formodentlig kun ske ved at organisere undervisningen, så de – flere gange – prøver at sidde i en fire-timers eksamenslignende situation. Dét oplever de ikke, når de laver de almindelige afleveringer derhjemme, og det er vel ikke så underligt, hvis de ikke kan finde ud af det, hvis de faktisk ikke har prøvet det før.…det var det banale…
  • 5. Vægtningen - hvad med vores?Alle elever skal have både en skriftlig og en mundtlig karakter.Ca. lige mange kommer til eksamen skriftligt og mundtligtDe to karakterer tæller lige meget.To vigtige spørgsmål: – Skal det afspejles i vores vægtning af det mundtlige i forhold til det skriftlige i undervisning? – Bruger du halvdelen af undervisningstiden på skriftligheden?Typiske svar: – Skriftlighed – det har vi jo elevtiden til! – Der sker jo en overførsel fra det mundtlige til det skriftlige!! – Så meget har jeg slet ikke tid til eller får løn for at rette!!!Enige?
  • 6. Tiden - og nu bliver det banalt igenI en eksamensbesvarelse får eleven intet for: – Forside – Indholdsfortegnelse – Fodnoter med henvisninger til opgaven – Fodnoter med henvisninger til lærebøgerne – Lærebøgernes figurer sat ind i besvarelsen – ½-1 sides resume af casen – Lærebogsgengivelse – Bilag med lærebøgernes figurer Det var der spildt tid på i ca. halvdelen af de eksamensopgaver, jeg censurerede i sommer. Det må nogen have lært dem er en god ide. Det bør aflæres ift. skriftlig eksamen. Og der er så mange andre ting, som faktisk giver noget, som ikke er voldsomt svært – fx at vise noget faglighed.
  • 7. Taksonomierne – som for mange ikke forstårDet ser desværre ud til, at rigtig mange elever enten ikke ved, eller ikke har lært, hvad der forventesaf dem, når der står: – Redgør/beskriv… – Analyser… – Diskuter… – Vurder…Hvad sker der så? – Alle niveauer har det med at blive reduceret til beskrivelse. – Analyser betyder nok ”put i kasser” – Diskuter – ”jeg kan da ikke diskutere med mig selv” – Vurder – ”Endelig, jeg synes nemlig selv at Eva Mendes er lækker og hun giver mig lyst til at drikke Cocio”Men hvad skal der egentlig til for at en redegørelse/beskrivelse/analyse/diskussion/vurdering ergod?Er vi skarpe nok, når det handler om at arbejde med det?
  • 8. Taksonomi – sådan lidt på hovedetFagkonsulenterne slår sikkert syv kors for sig, når de ser dette, men dethjælper mine egne elever.SOLO taksonomien – hvorfor hedder den egentlig det? Structure (of the) Observed Learning Outcome – bemærk lige det sidste ordSOLO er nemlig – også – en model for på hvilket niveau et stofområde beherskes. Der er femniveauer: Prestrukturelt niveau – (laveste) Unistrukturelt niveau Multistrukturelt niveau Relationelt niveau Udvidet abstakt niveau – (højeste)Måske kan spørgeordene og SOLO tænkes sammen på denne måde:
  • 9. En taksonomisk matrix Udvidet abstrakt Relationelt Multistrukturelt Unistrukturelt Prestrukturelt Beskriv Analyser Diskuter/Vurder PerspektiverFor en beskrivelse/analyse/diskussion/vurdering/perspektivering kan hver for sigvære : Pivringe OK God Rigtig god Fantastisk
  • 10. Mere om taksonomi…og nogen gange bedes der om en vurdering,men der kommer kun en beskrivelse.Andre gange bedes der om en beskrivelse, mender kommer en perspektiveringBegge dele er skidt, men på hver sin måde.Måske kan det også tænkes på denne måde.
  • 11. Karakterer og taksonomiUdvidet abstrakt (12)overkill (12)overkill 12 10-12Relationelt 07-12 10-12 7-10 7Multistrukturelt 02-4 4-7 4 4Unistrukturelt 00 00-02 02 2Prestrukturelt -3 underkill -3 -3-00 -3-00 Beskriv Analyser Vurder/diskuter Perspektiver
  • 12. Karakterer og taksonomi• Jeg synes ikke, at det er så interessant at diskutere min præcise fordeling af karaktererne – det er blot for at illustrere et princip.• Med dette - og en masse undervisning i SOLO, for de skal jo fatte niveauerne - har jeg oplevet, at eleverne får et klarere billede af, hvad der skal til for at gøre noget godt/bedre.
  • 13. Tre små fif til at arbejde med dette1. Brug fx en stak gamle opgaver fra mundtlig eksamen bygget over beskriv, analyser, diskuter/vurder modellen og lad dem skrive korte indledende afsnit, hvori de forholder dig til taksonomi og teori- og modelvalg og måske angiver en struktur. Bare fem linjer pr spørgsmål. Den slags på skrift i en skriftlig eksamensopgave giver faktisk point, og skaber i det mindste en forventningens glæde hos censorerne2. Sammenligningens velsignelse – det tydeliggør altså fagligheden3. Sæt det gerne op i nogle simple skemaer.
  • 14. Skrivningen – det kan dæleme blive bedre ”og når vi nu snakker om vækststrategier så snakker vi om Boston, så ligger de jo nok i hunden, for de er jo ikke gået ind på markedet endnu, så de har ikke nogen relativ markedsandel endnu, men direktøren siger at det kan blive et interessant marked, så derfor vil de gerne ind, og firmaet har jo også haft en utrolig høj markedsvækst de senere år, derfor vurderer jeg at jeg synes at de nok alligevel ligger i stjernen” AAAaaaaaaaaaaaaaaaaaaarghhhhh!!! Citatet er konstrueret, men desværre frygtelig realistisk. Der skal arbejdes med deres skriftlighed, også i vores fag, ellers får vi den slags sniksnakdagbogspladder.
  • 15. Skrivningen - fokusområder• Genre – gør det klart for eleverne hvilke forventninger vi har til genren ”skriftlig eksamensopgave”• Brug caseteksten - Brug den kort i besvarelsen - citatanvendelse – ”diskuter med citatet”• Sprog - skriv ind til benet, brug skemaer, alt for mange, bruger alt for mange ord på at sige meget lidt. Og vrøvl – bliver ikke godt, fordi der er meget af det.• Stavning, tegnsætning, syntaks er gode emner for tværfaglige forløb med dansklæreren – det behøver ikke kun handle om reklamer. Men det fordrer at vi kan formulere vores genre-forventninger.• Udsigelse - når sproget afslører at begrebet ikke rigtig er forstået• Stilleje - jeg og mig og vi to, man, utroligt, når man kikker på, når man snakker om… og andre uhyrligheder. Stram op, det er ikke et Facebook indlæg. Væk med de personlige stedord, ind med nøgterne formuleringer, passiver, etc.• Argumentation – væk med de løse påstande, de skal lære at underbygge Fokuser konsekvent på dette i arbejdet med skriftligheden, i opgaveretning, etc.
  • 16. Strukturen – som har det med at mangle• Mange elever starter i en mere eller mindre tilfældig detalje og skriver (snakker) så lettere kaotisk videre derfra.• Man skal som censor være hulens god til at læse mellem linjerne og selv finde strukturen.• Træn eleverne i at lave strukturskitser – brug evt. øvelsen fra før.• Træn dem i i indledningen kort at ”skrive denne struktur”, så man som læser, har en ide om, hvad der kommer og i hvilken rækkefølge.• Lær dem at anvende modeller/fagbegreber som skelet for strukturen. Eksempel: Konkurrenceforhold.• Træn dem tilsvarende i kort at begrunde valg/fravalg af modeller/teori/fagbegreber og i at pege på hvor inden for det valgte de vil fokusere. (Svært form dem hvis modellernes formål ikke er forstået)• Disse ting giver i en besvarelse en masse point – især hvis det kobles med taksonomisk kompetence og faktisk gennemføres.
  • 17. Computeren – som har sneget sig ind i klasselokalet• Der er sket rigtig meget de sidste 5 år med den måde eleverne er til stede i undervisningen.• Det er faktisk præget at en høj grad af utilstedelighed.• Måske den største ændring i undervisningsverdenen siden opfindelsen af kridtet.• Bruger vi den konstruktivt, fagligt forpligtende, eller er vi med til at reducerede den til kilde til forstyrrelse og lejlighedsvis notetagning og informationssøgning?• Den skal integreres, og gøres til et aktiv. For den er et fremragende redskab til at arbejde med Ny skriftlighed.
  • 18. Ny skriftlighed – ”hvad hulen er det nye”• For Afsætning er skriftlighed jo i det hele taget nyt (eller genopstået) med 2005-reformen, så for mange opleves det at have elevtid i det hele taget som nyt. Men… Elevtid er ikke det samme som ny skriftlighed!• I VØ ser problematikken måske lidt anderledes ud – her er det måske snarere det mundtlige, der opleves som nyt, men også i VØ, vil de seneste bekendtgørelsesændringer betyde, at faget får mindre regne-skriftlighed og mere skrive-skriftlighed.• Ny skriftlighed handler om at se det at arbejde skriftligt som et redskab til læring, og det kan – og bør ske i timerne – måske endda halvdelen af tiden.
  • 19. Organisering – integrer skriftligheden i den løbende undervisningDen ”lille” skriftlighed – den ”store” skriftlighed.En række forslag: – Hurtigskrivning – Skrivecirkler – Notetagning, par-noter – Discussion boards – Time-resumeer – Processkrivning – Genaflevering – Opgaveretning – …efterberedelse
  • 20. Redskaber – som der er rigtig mange af derude En samtænkning af CL-principperne/strukturerne med en række web2 værktøjer, kan give gode muligheder for at integrere computeren proaktivt i undervisningen og styrke elevernes skriftlige kompetencer. Forslag: – Outlook – Word – www.todaysmeet.com - backchannel – www.willyou.typewith.me - delte dokumenter – www.threddie.com – discussion boards – www.polleverywhere.com – polls, ”spørgeskemaer” – www.mindmeister.com – mind maps – www.bubbl.us – simple mind maps – www.scoop.it – curation (infosøgning)• Der er linket til en meget længere liste I www.todaysmeet.com/droef
  • 21. Debat/spørgsmål• Jeg håber, at der stadig er tid tilbage, og at der er nogen der har kommentarer og spørgsmål.• Tak for tid og opmærksomhed – håber I kan bruge noget af det. Slut