Velfærdsteknologi - Løsninger på hvad? af Anne Marie Kanstrup, Aalborg Universitet

  • 388 views
Uploaded on

Oplægget blev holdt ved InfinIT-konferencen "Design og udvikling af velfærdsteknologiske IT-løsninger", der blev afholdt den 21. november 2013. Læs mere om arrangementet på …

Oplægget blev holdt ved InfinIT-konferencen "Design og udvikling af velfærdsteknologiske IT-løsninger", der blev afholdt den 21. november 2013. Læs mere om arrangementet på http://infinit.dk/dk/hvad_kan_vi_goere_for_dig/viden/reportager/velfaerdsteknologi_i_fokus.htm

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
388
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2

Actions

Shares
Downloads
1
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. Velfærdsteknologi   Løsninger  på  hvad?   Anne  Marie  Kanstrup,  AAU   Søren  Bolvig  Poulsen,  AAU   Anna  Marie  Lassen,  UCN  
  • 2. LiCeraturstudie   86,  struktureret  søgning  &  trådsøgning   •  86  papers  fundet  gennem   struktureret  søgning  og   trådsøgning   •  10  review  papers  udvalgt  i  fase  1   •  Li/eraturanalyse  af   –  Teknologier   –  Anvendelsesområder   –  Brugere   –  Successer   –  Udfordringer   –  RaLonaler  
  • 3. RaLonaler  (eller  buzzwords?)  
  • 4. Brugere  
  • 5. Anvendelsesområder  
  • 6. Success   •  Tælles  fx  på  antal  og  længde  af  hospital   indlæggelser   •  Temaet  selvstændighed  bruges  derfor  oSest   sammen  med  tema  effekLvitet.     •  Når  teknologien  virker.   •  Det  gode  alternaLv:  “AT  might  appear  to  be   the  least  bad  soluLon  to  the  problems  elderly   people  encounter”  (Zwijsen  et  al.  2011).    
  • 7. Teknologier:  FuncLons  that  can  be  implemented  in  the   smart  houses  and  the  equitpments,  objects  or   applicaLons  used  (Chan  et  al.  2008)  
  • 8. Categories  of  servies  and  presenLng  publicaLons   (Ludwig  et  al.  2012)  
  • 9. Udfordring:  obtrusiveness  
  • 10. Udfordringer   •  Teknologisk  robusthed:  virker  det?   •  Anvendelighed  (for  alle  stakeholders):  hvad  er   behovet  for  hvem  og  hvordan  integreres  de?     •  Integra?on  og  standarder  for  teknologi:  hvordan   skabes  sammenhæng?  Middleware,  networks…   •  Ny  teknologi  =>  ny  praksis:  hvad  gør  vi  med  det?   •  Den  konceptuelle  model?  Er  selvstændighed  en   god  konceptuel  model  for  ældre  og  skrøbelige   borgere?  
  • 11. Gaps  eller  Lgerspring  forude   Li/eratur   •  “None  of  the  studies  present   evidence  of  the  effects  of   smart  homes  on  health   outcomes”  (Dimiris  et  al.)     •  Det  forudsæCes  oSe  at   teknologi  integreres  og  ikke   kræver  ”training  eller   operaLons  by  the  user”  (ibid)   •  Mange  små  studier  (2-­‐8)   karakteriseret  af  ’technology   trials’  (Reeder  et  al.)   Samfundsdebat  (FT  og  EU)  
  • 12. Brugere?
 http://www.youtube.com/watch?v=vf9wHkkNGUU " Modtagere  af  ny  teknologi   •  Human  factors   •  Brugere  af  teknologi   •  Ingeniør  tradiLon   Designere  af  ny  teknologi   •  Human  actors   •  (med)designere  af  teknologi   •  HumanisLsk  tradiLon  
  • 13. Den  intelligente  seng  –  et  eksempel   Formål:   1.  ProcesinnovaLon   2.  ProdukLnnovaLon   3.  Implementeringsfokus    
  • 14. Afprøvning  i  et:    Living  Lab.   Afprøvet  af  den  intelligente  seng  på  et  Living  lab.  / plejehjem  i  samarbejde  med  en  privat  virksomhed  (OPI)     Sengen  har  følgende  funkLoner:     •  •  •  •  •  •  •  Bremse   Lys(undersengen  og  Llkoblet  lys  ud  Ll  toilet)   Vådlagen   Ud  af  sengen  funkLon   Kateterpose    (gennemstrømning  og  ml)   Lås  af  sengehest   Alarm  hvis  borgeren  ikke  kommer  Llbage  Ll  sengen  
  • 15. Typer  af  data:   PotenLaler  og  udfordringer  er  fremkommet  på   baggrund  af:     •  ObservaLoner  i  dag-­‐,  aSen,  og  naCevagterne  (med/uden   kamera)   •  Før-­‐  og  eSer  interviews  (medarbejdere  og  leder)   •  Før-­‐  og  eSer  interviews  af  to  beboer   •  Fokusgruppeinterview  (ledere  og  pedel)   •  Manuel  registrering  af  antal  og  type  kald   •  Manuel  registrering  af  antal  vask  af  vådlagner   •  Workshop  med  videooptagelser   •  Logbøger  
  • 16. Respondenter   7  Superbrugere   2  Beboere   1  Plejehjemsleder   1  Pedel   2  Ledere  (innovaLon-­‐  og   hjælpemiddelafdelingen)   (Logbøger  –  alle)  
  • 17. Hvem,  hvad,  hvor,  hvornår    -­‐  hvordan?   17  
  • 18. Hvem,  hvad,  hvor,  hvornår    -­‐  hvordan?   18  
  • 19. Hvem,  hvad,  hvor,  hvornår    -­‐  hvordan?   19  
  • 20. Hvem,  hvad,  hvor,  hvornår    -­‐  hvordan?   20  
  • 21. Den  åbne  Llgang   ”You  want  to  go  there  with  your  mind  as  open  as   possible.  You  want  to  surprised  and  you  want  to  let   yourself  be  surprised,  and  you  want  to  put  yourself  where   you  can  be  as  surprised  as  possible,  and  then  you  wonder   what  it  is  like,  how  does  it  hang  together,  what  is  the   picture,  and  what  should  be  your  s;mulus  to  intellectual   work  analysis.”                              Barth   21  
  • 22. Følg  &  deltag  i  praksis     Engage  in  the  acLviLes  to  observe  the  acLviLes,  people,   and  physical  aspects  of  a  given  situaLon.                                      Spradley,  1980     “They  are  intended  to  allow  researchers  to  follow  a   suitable  course  of  inquiry  rather  than  to  dictate  in   advance  what  that  course  should  be.”                            WolcoC,  1995       22  
  • 23. Video  fanger  nuancerne        “…video  provides  a  shared  resource  to  overcome  gaps  between   what  people  say  they  do  and  what  they,  in  fact,  do.  Video   provides  opLmal  data  when  we  are  interested  in  what  “really”   happened  rather  in  accounts  of  what  happened.”                                                (Henderson  &  Jordan,  1995  s.  50   23  
  • 24. Video  taler  Ll  hjernen  &  hjertet       “The  mixture  of  analyLc  reasoning  and  sensual  experiencing  in   perceiving  and  conceptualising  meanings  makes  interpretaLon  an  art   in  itself.  Video  has  the  capacity  to  serve  up  details  for  analy?cal   scru?ny  as  well  as  to  provide  verisimilitude  that  forsters  empathic   engagement  with  people  and  situa?ons.”                        (Ylirisku  &  Buur  p.  95)   24  
  • 25. Inspireret  af  ‘the  video  card  game’   .  ‘Video  Card  Game’  is  developed  at  Danfoss  by  Jacob   Buur       .  Seeking  a  new  way  of  working  with  video  analysis  he   found  inspira?on  in  “Happy  Families”  (children’s   game)     .  The  acLvity  is  naturally  occupied  with  the  use  of   video  and  it  is  pracLsed  as  a  game,  where  cards  are   used  to  represent  video  sequences  –  thereby  the   name  ‘Video  Card  Game’   25  
  • 26. …  kombineret  med  video  portræCer     De  idenLficerede  tema  var:              Borgeroplevelse      Viden  om  borgerne      RuLner  [arbejds-­‐]      Teknologibetjening     26  
  • 27. Metodisk  udfordrende     “…  design  interpretaLon  calls  for  the   capacity  to  iden?fy  pa/erns  that  transcend   individual  observaLons  of  human   interacLons,  the  skill  to  build  new  ideas  on   these,  and  the  ability  to  relate  the  whole  to   a  design  project’s  aim.”                      (Ylirisku  &  Buur  2007,  p27  93)   .  
  • 28. PotenLaler  og  udfordringer  i  praksis  –   erfaringer  fra  iSenge  casen  
  • 29. PotenLaler/udfordringer  i  et  living  lab:   PotenLaler   •  Får  direkte  adgang  Ll  praksis  –  virksomhed   •  Producent  og  bruger  møder  hinanden  –  taler  sammen   •  Det  virkelige  liv  –  med  alle  brugerne(brugere,  pårørende,   medarbejdere,  pedel  m.fl.)   Udfordringer   •  Hverdagens  ruLner  (medarbejdere  og  beboer  skal  tænkes  ind   i  planlægningen)   •  Mange  uforudsete  faktorer  -­‐    indflydelse  på  dataindsamlingen   (sygdom,  indlæggelser,  vagtskiSe,  teknologi)    
  • 30. PotenLaler  -­‐  SENGEN:   -­‐  Vi  afprøver  og  udvikler  teknologier  i  en  eksisterende  hverdag   hvor  plejearbejdet  er  det  primære.     Nye  arbejdsgange  –  medarbejder  (Llsyn  ved  kald)   Tilpasser  personlig  rytmer  –  bruger  (bleskiS)   Bedre  livskvalitet  –  sammenhængende  søvn  –  bruger   Oplever  hvorledes  andre  teknologier  arbejder  sammen  i   praksis  –  kommune  og  virksomhed     •  Får  viden  om  personlige  ruLner  hos  beboerne   •  •  •  •  •  Oplevelse  af  større  frihed  –  selv  hjulpen  (bruger)  
  • 31. PotenLaler  -­‐  SENGEN:   -­‐  Vi  afprøver  og  udvikler  teknologier  i  en  eksisterende  hverdag  hvor   plejearbejdet  er  det  primære.     •  Mindre  lungebetændelse  -­‐  bruger   •  Tryghed  ved  demens  problemaLkker  –  fald.  -­‐  bruger  og   medarbejder   •  Færre  skiS  med  sengetøj  -­‐medarbejder  og  bruger   •  Færre  forflytninger  -­‐  medarbejdere  og  bruger   •  Arbejdsmiljø  for  medarbejderne  (bremse)-­‐   medarbejderne)   •  ”Bremse”  demente  i  at  gå  ud  i  byen  om  naCen  –  bruger   og  medarbejder  
  • 32. Udfordringer  -­‐  SENGEN:   Vi  afprøver  og  udvikler  teknologier  i  en  eksisterende  hverdag   hvor  plejearbejdet  er  det  primære.     Anvende  mere  Ld  for  at  lære  teknologien  -­‐  medarbejder   Nogle  kan  føle  sig  presset  Ldsmæssigt  -­‐  medarbejder   Forsvare  nye  ruLner  for  kollegaer  -­‐  Superbrugere   Noget  andet  arbejde  må  nedprioriteres    –  medarbejder/ beboer   •  Forskellige  kulturer  mødes  –  forståelse  for  hinanden!-­‐   medarbejdere/ledelse/testpersonale   •  •  •  •   
  • 33. Udfordringer  -­‐  SENGEN:     •  Nye  og  gamle  teknologier  fungerer  ikke  nødvendigvis   sammen  -­‐  medarbejder  og  bruger   -­‐Kun  dele  af  systemet  kunne  anvendes  da  nødkald  systemet   var  for  gammelt   •  I  opstartsfasen  mange  ekstra  Llsyn  og  personalet  skulle   flyCe  sengene  for  at  slukke  systemet  -­‐  medarbejderne  og   brugerne   •  Stadig  samme  ruLner  med  Llsyn  for  egen  sikkerhed  -­‐   medarbejder   •  Meget  koordineringsarbejde  og  planlægning  for  at  sæCe   denne  afprøvning  i  gang  -­‐  ledelse  og  medarbejdere      
  • 34. Praksis  erfaringer:   Processen:     •  Undervisningen  skal  planlægges  tæt  på  opstart  –  læring  sker  i  praksis   •  Superbrugere  er  vigLge  for  hele  insLtuLonen  med  –  rollemodeller  og  hjælp…   •  Medarbejderne/superbrugerne  følger  sig  inddraget  ved  at  undersøgelserne   foregår  hos  dem…   •  De  gode  historier  skal  fastholdes  –  leder  perspekLvet…   •  Meget  koordineringsarbejde  forbundet  med  afprøvningen…   •  Mange  forskellige  interessenter  i  sådan  et  ”set  up”…   •  Logbøger  kan  anvendes  som  intern  kommunikaLon  og  problemløsning  mellem   vagterne..   •  Logbøger  kan  tydeliggøre  kompetencer  hos  medarbejderne   •  Svært  at  interviewe  beboerne  –  Mere  Ld  og  forståelse  for  begyndende  demens  og   demente   •  Hvornår  er  sengen  slukket  og  hvornår  er  den  tændt?  Når  en  lampe  lyser  eller?   •  Nogle  medarbejder  slukker  for  sengen  hvis  de  ikke  kan  løse  et  problem   •  Fokus  kan  flyCes  fra  borger  Ll  teknologi  i  opstartsfasen  
  • 35. De  gode  historier……Interview   De  gode  historier….   Personalet  har   oplevet  at  en   borger  var  oppe  4   gange  om  naCen   fordi  sengen  kaldte,   de  troede  han  sov,   det  kan  være  en   forklaring  på,  at   han  kan  være  træt   om  morgenen.   (Superbruger)   ”Ude  af  seng”   kaldte  i  nat,  det  var   rigLg  godt,  da  hun   stod  med  rollator   halvt  ude  af   terrassedøren  og   var  forvirret  og  på   vej  hjem  Ll  sin  mor.   (Superbruger)   Hos  en  borger  kaldte   sengen  samme   Ldspunkt  nogle  næCer   på  grund  af  lækage,  det   gjorde  vi  kunne  komme   ind  og  skiSe  ham  før   sengen  blev  våd.  Det  er   smart  at  han  ikke  skal   vækkes  for  meget,  da   det  kun  er  et  bleskiS  og   du  ikke  skal  ind  at  skiSe   det  hele.  (Superbruger)   En  borger  plejer  oSe  at  have  lungebetændelse,  det  har  han   slet  ikke  haS  i  denne  periode.  Han  kan  ikke  selv  kalde,  men   vådlagnet  har  alarmeret  hvis  sengen  var  våd  pga.  sved  eller   sekret,  så  har  vi  kunnet  skiSe  tøj  og  sengetøj.    Det  betyder   virkelig  noget  for  hans  sundhed.  (Superbruger)  
  • 36. Citater  fra  logbogen   Stue 5F. Dag 2. Er bange for der kan gå ild i sengen, med alt det elektricitet. Synes at der er mange mennesker der skal se på hendes seng!!/Bente Vi havde ikke helt styr på teknikken lørdag (ØV) Men det havde heldigvis en aftenvagt. / Lene Stue 7F. Beboer giver udtryk for at ”stikket” til lagnet Giver tryk. – Kan kun give beboeren ret i at dette Var smart, hvis det sad under lagnet eller længere Nede, så man ik´ lå oven på dette!/ Mette      
  • 37. Citater  fra  logbogen     Har haft nogle udfordringer med alarm ved ”ud Seng” Hvor B. B. lå i sengen, det viser sig at Bremsen ikke var slået helt ned og derfor var der Forkert alarm. Så blev den udfordring løst. /Hanne Svar: Det kan også være at de bruger to puder. Så Kan føleren ikke altid registrere at der er nogen I sengen. Har jeg oplevet to gange. /Sanne