• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Medicinhåndtering
 

Medicinhåndtering

on

  • 911 views

Medicinhåndtering; Fase 1

Medicinhåndtering; Fase 1

Statistics

Views

Total Views
911
Views on SlideShare
719
Embed Views
192

Actions

Likes
0
Downloads
3
Comments
0

1 Embed 192

http://www.invia.nu 192

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Medicinhåndtering Medicinhåndtering Presentation Transcript

    • MEDICINHÅPROJEKT MEDICINHÅNDTERINGPræsentation af fase 1
    • MEDICINERINGSPROCESSEN
    • MULIGHEDSRUM AHygiejne i medicinrummetINTENTIONAt gøre hygiejne til en mere integreretdel af arbejdsgangen omkring medicin-håndtering for at undgå infektioner
    • Hygiejne i medicinrummet – eksempel 1Nogle sygeplejersker bruger handsker – andre gør ikke gø• Det er den enkelte sygeplejerske, der vurderer om det er relevant for dem at beskytte sig selv mod medikamentet.• Vi har observeret, at der i nogle tilfælde håndteres medicin uden handsker eller pincet, og det virker som om , at det i praksiser op til den enkelte, at vurdere, hvad der er korrekt i den givne situation.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Hygiejne i medicinrummet – eksempel 2Håndvasken er placeret upraktisk i forhold til arbejdsgangen i medicinrummet medicinrummet• Når det går stærkt kan sygeplejerskerne godt glemme at vaske hænder inden de håndterer medicin i medicinrummet, fordivasken er placeret bagerst i rummet. Der er dog blevet opsat en spritdispenser ved døren, som de generelt er gode til at bruge.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Hygiejne i medicinrummet – eksempel 3Der er ingen retningslinjer for brug af stinkskab• Sygeplejerskerne beskriver stinkskabet som upraktisk og bruger det kun sjældent.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • MULIGHEDSRUM BAfbrydelser under medicindispenseringINTENTIONAt undgå afbrydelser undermedicindispensering såfejlmedicinering minimeres
    • Afbrydelser under medicindispensering – eksempel 1I medicinrummet bliver sygeplejerskerne ofte afbrudt af telefonen telefonen• Selv midt i medicindosering stopper sygeplejerskerne deres arbejde for at besvare opkald, for så at fortsætte med doseringenbagefter.• De fleste udtrykker, at der er forståelse for, hvis man ikke svarer et opkald. Alligevel er det næsten naturstridigt forsygeplejerskerne ikke at svare deres telefon. De svarer endda af og til lægernes telefon og passer andres så de nogle gangeses med 2-3 telefoner i lommerne.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Afbrydelser under medicindispensering – eksempel 2I medicinrummet stiller sygeplejerskerne spørgsmål og taler sammen mens de doserer spørgsmå• Der er en forståelse for, at man gerne må stille hinanden spørgsmål i medicinrummet. Der er dog en uskreven regel om, atman ikke spørger, hvis den anden er midt i en dosering, der kræver konsentration (eksempelvis IV-medicin)• De bruger ofte hinanden som en slags dobbelttjekker, når en kompliceret dosis skal udregnes.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • MULIGHEDSRUM CEmballageINTENTIONAt udvikle løsninger, der sikrer bedreidentifikation og valg af den rigtigemedicin til patienten
    • Emballage – eksempel 1 etiketterIV medicin er emballeret i ens beholdere og med meget ens etiketter trods forskellig styrke og indhold• Producenterne af IV medicin er ikke imødekommende i forhold til at lave emballager, der gør det nemt at skelne mellem bådemedikamenter og styrken af samme medikament.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Emballage – eksempel 2 næSamme medicin med forskellige styrker er næsten ikke til at skelne fra hinanden• Producenterne gør ikke meget for at adskille den ene styrke medicin fra den anden. Samtidig er pakkerne i Pinex tilfældetplaceret nederst i et skab, hvor man skal bukke sig og det gør det besværligt at tjekke at det er den rigtige pakke man hartaget.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Emballage – eksempel 3Navne og styrker på medicin ændres uden at det tydeliggøres på emballagen på tydeliggø på• Når der skiftes mærke på medicin eller producenten ændrer styrken på et produkt vises denne ændring ingen steder påemballagen.• Apotekeren kompenserer for dette ved at lave små labels som sættes enten på hylden eller på pakken for at markere denneændring. Denne løsning er dog ikke systematiseret.• Sygeplejerskerne ser markeringerne, som en stor hjælp, når bare der ikke er for mange og de ikke tages ned efter noget tid.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • MULIGHEDSRUM DRetningslinjerINTENTION ?At gøre praksisrelateret informationmere tilgængeligt på en brugervenligmåde for at optimere arbejdsgangeneomkring medicinhåndtering
    • ? Retningslinjer – eksempel 1Et væld af mapper med information• På både P12 og P3 er der en hylde med mappen med retningslininer, samt anden relevant information. Hylden er fyldt medinformation og løse ark.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • ? Retningslinjer – eksempel 2Indviklede,Indviklede, uoverskuelige retningslinier• Sygeplejerskerne udtrykker, at retningslinierne er meget vigtige for dem, især når de skal blande IV medicin. Men de fortællerogså, at mappen med retningslinjer kan være et lidt upraktisk arbejdsredskab, som er svært at navigere i og det kan væresvært at finde lige den information de skal bruge. Det gælder også det enkelte ark med retningslinjer, hvor de nogle gange måsøge igennem information, der ikke er relevant for den situation de står i, for at nå frem til det der er vigtigt.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • ? Retningslinjer – eksempel 3Information gemt i lommerne• De fleste sygeplejersker har små notesbøger i lommen, hvor de skriver ting de skal huske, omregningtabeller og instrukser debruger ofte. De har også mange skemaer over f.eks. normalværdier, genoplivning og det såkaldte pølsekort.De har disse informationer i lommerne, så de altid har dem på sig og slipper for at gå en ekstra tur ind til computeren for atsøge informationen der. Det effektiviserer deres arbejdsgang og giver dem tryghed, i pressede situationer.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • ? Retningslinjer – eksempel 4Information gemt på mobilen• En læge havde adgang til alle sine instrukser og retningslinier på sin smartphone, ligesom og også kunne se journaler m.m.Dette gjorde at han havde alt hvad han havde brug for i sit arbejde på sig også når han var på stuegang, hvor det var hurtigt atfinde et svar på et spørgsmål eller tjekke om et svar på en test var kommet uden at han skulle hele vejen tilbage på kontoret.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • MULIGHEDSRUM EPatientidentifikationINTENTIONAt skabe en sikker patientidentifikation,for at minimere fejlmedicinering
    • Patientidentifikation – eksempel 1Gentagelse af identifikationsprocedurer opfattes som et fjollet men nødvendigt unde• Når sygeplejersken har gjort medicinen klar til administration til patienten spørger hun, om cpr. nummeret på barnet ogforældrene bekræfter, hvis det er korrekt. Hvis barnet skal medicineres flere gange, må man gentage proceduren igen og igen.Om natten, hvor forældrene ofte sover, vil sygeplejersken ikke vække forældrene og tjekker i stedet barnets armbånd for atsikre sig at cpr på armbånd og medicin passer.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Patientidentifikation – eksempel 2 undgåSygeplejerskerne undgår overforbrug af emballage med mulig konsekvens for patientidentifikation patientidentifikation• Ofte vælger sygeplejerskerne at sætte labels direkte på medicinens indpakning fremfor på en kapsel, hvor medicinen kanligge i. Det sker endvidere at medicinen transporteres i lommen, så hænderne er fri. Der er en mulighed for at label falder afeller går i stykker ved denne type transport.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Patientidentifikation – eksempel 3Labels skal printes eller skrives i hånden – at skrive i hånden er en mulig fejlkilde hå hå• Hver patient har et ark med identifikationslabels. Hvis sygeplejersken løber tør for labels, skriver hun direkte på medicinennavn og cpr. ud fra navnet på skærmen. Når hun har tid og husker det, printer hun nye labels. Der kan altså gå noget tid, førhun får det gjort og i den mellemliggende periode skrives der i hånden.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • MULIGHEDSRUM FKvittering for medicinINTENTIONAt skabe en mere hensigtsmæssig ogsikker arbejdsgang for kvittering afmedicin.
    • Kvittering for medicin – eksempel 1Kvittering sker før man forlader medicinrummet, så man ikke glemmer det fø så• Nogle sygeplejersker kvitterer for at medicinen er givet, før de går ud til patienten, da de er nervøse for at glemme det. Itilfælde af at medicinen ikke bliver givet, eller gives senere end planlagt, går de tilbage i systemet og retter eller annullererkvitteringen.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Kvittering for medicin – eksempel 2Kvittering sker efter medicin er givet – ofte først senere på dagen fø på• Nogle sygeplejersker kvitterer for medicinen efter den er givet. De går dog ikke umiddelbart hen til en computer og gør det.Flere samler informationen om hvem der har fået hvad på patientoversigten eller i hovedet og så kvitterer de for alle de børn dehar givet medicin på en gang i slutningen af vagten eller når de alligevel sidder ved computeren og er i EPJ for at notere.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • MULIGHEDSRUM GForældre som aktiv ressourceINTENTIONAt aktivere forældrenes ressourcer(yderligere) så fejlmedicineringer tilderes børn minimeres
    • MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource ForæForæForældre er en ressource tæt på barnet tæ på• De fleste børn har en forælder med sig på børneafdelingen. Forældrene bliver som udgangspunkt ved barnet 24 timer i døgnet.• Forældrene er meget opmærksomme på, hvordan deres barn har det. Forældrene er bekymrede, nervøse og ser sig selv som barnets beskytter!• Enkelte forældre bruger egen kalender/notesbog til at nedskrive behandlingsforløbet (eksempelvis medicinering – tidspunkt,dose, type)Kilde: Observation, Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA, Kolding sygehus, December 2011
    • MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource ForæForæForældre er meget opmærksomme på ændringer i behandlingsforløbet opmæ på behandlingsforlø•Forældre er meget opmærksomme på brud i behandlingsforløbet: når diagnosen ændres, når medicinen ændres, nårdoseringen ændres.•Forældre forventer, at det forklares, hvorfor der sker et brud i behandlingsforløbet.Kilde: Observation, Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA, Kolding sygehus, December 2011
    • MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource Foræ foræSygeplejersker beskriver forældre som en ressource, der har stoppet medicineringsfejl!• Flere sygeplejersker fortæller om enkelte episoder, hvor de har oplevet, at forældre har stoppet dem i at give forkert medicineller en forkert dosering af medicin.• Mange sygeplejersker understreger, at de bruger forældre som en ressource, når de skal indhente information om barnetKilde: Observation • Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA• Kolding Sygehus, December 2011
    • MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource ForæForæForældre bruges som en stærk ressource – men dette gøres ikke struktureret! stæ gø•Kan være svært for personalet at fortælle forældre, at de skal stille spørgsmål ved deres medicinering.•Forældre spørges af forskellige sygeplejersker, læger om forskellige aspekter ved deres barns behandlings- ogsygdomsforløb, men denne viden organiseres ikke systematisk et sted. Patientviden spredes til flere personer.•Børneafdelingen stiller enkelte gode patientværktøjer til rådighed, hvor forældrene anskues som medspillere.Kilde: Observation, Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA, Kolding sygehus, December 2011
    • MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource ForæForæForældre – ”Man skal have overskud til at være en ressource” væ ressource”•De ressourcer man har i samfundet, tager man med ind på børneafdelingen.•Et hårdt/alvorligt sygdomsforløb kan ryste selv den stærkeste familie!•Vil gerne være aktive medspillere, men der er grænser for mit ansvar!Kilde: Observation, Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA, Kolding sygehus, December 2011
    • MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource ForæSuperbrugere•Kan fortælle om lange sygehistorier, der rækker udover børneafdelingen•Ofte lange ophold på børneafdelingen•Stort kendskab til barnets sygdom(me) og medicin som barnet tage (kendskab til medicin der skifter navn)•Styrer selv IV-dråbetæller•Tildeles ofte større ansvar end de lette brugere – ses i højere grad som medspillere.•Kan udfordre personalet fagligt!Kilde: Observation, Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA, Kolding sygehus, December 2011
    • MULIGHEDSRUM G – Forældre som aktiv ressource ForæForæForældre til ’mavebørn’ og ’hovedpinebørn’ – en særlig gruppe superbrugere mavebørn’ hovedpinebørn’ sæ•Kan fortælle om lange sygehistorier, der rækker udover børneafdelingen•Stort kendskab til barnets sygdom(me) og medicin som barnet tager.•Tildeles ikke samme ansvar som de andre superbrugere.•Diagnose ukendt – er under observation•Er særligt kritiske overfor myndigheder – føler at de bliver misforstået.Kilde: Observation, Nicolai Mendgaard-Larsen, INVIA, Kolding sygehus, December 2011
    • MULIGHEDSRUM HSikkerhedskulturINTENTIONAt fremme sikkerhedskulturen blandtde ansatte på børneafdelingen.
    • Sikkerhedskultur – eksempel 1 små næManglende indberetning af små fejl og nærved hændelser hæ• Alle sygeplejersker har oplevet fejl og nærved fejl.• Der er tvetydighed i svarene på hvornår disse hændelser bliver indberettet til Tine. Hvis fejlen har en konsekvens for patienteneller er tæt på at have en konsekvens indberettes det ofte.• Manglende kvittering for medicin, indberettes sjældent, fordi de synes, det alligevel sker hele tiden og de når gerne at rettefejlen inden det får en konsekvens.• Fejl i ordinationer fra lægerne betragtes som ubetydelige og sygeplejerskerne opdager det ofte, inden det får en konsekvens,men det bliver ikke indberettet.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • Sikkerhedskultur – eksempel 2 signalvæ påManglende bevidsthed om signalværdi overfor patient og pårørende omkring sikkerhed• Det er op til den enkelte sygeplejerske at vælge administrationsvej, f.eks. om hun giver en pille eller i væskeform.Sygeplejerskerne oplever måske ikke at der er forskel på de to, men for patienten og pårørende oplevelse det som toforskellige slags medicin og det kan skabe utryghed omkring sikkerhedsbegrebet i medicineringssituationen.• Gentagelse af cpr. skaber en følelse hos den pårørende af at sygeplejersken ikke har styr på deres patienter, siden de skalspørge igen og igen. Også selvom det er blevet forklaret hvorfor det skal gøres, skaber det en utryghed hos de pårørende.Kilde: observation • Marieke Bülow & Hân Pham, Designskolen Kolding • Kolding Sygehus, Nov 2011
    • PROJEKT MEDICINHÅNDTERING – NÆSTE SKRIDTFASE 1