Your SlideShare is downloading. ×
20130607 danske husholdninger onlineoffline   lars groth
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Saving this for later?

Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime - even offline.

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

20130607 danske husholdninger onlineoffline lars groth

127
views

Published on

Published in: Entertainment & Humor, Travel

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
127
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
0
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Danske husholdninger - online/offline20130607 Lars Groth
  • 2. De næste små 30 minutter• Introduktion til conzoom®• De enkelte conzoom®grupper• Generelt om onlineadfærd• Hvilke grupper er online/offline og hvad køber de.• Andre kanaler
  • 3. Introduktion til conzoom®
  • 4. A Boligejere med overskud• DemografiDemografiDemografiDemografi• Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over helelandet. Aldersprofilen er bred og voksen - i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdii boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen.Boligejere med overskud består naturligvis af boligejere. Størstedelen er bosat i enfamiliehuse, række- og kædehuse eller flerfamiliehuse.Dog med undtagelse af A5 Kulturnauten der typisk befinder sig i ejerlejligheder.Flertallet af Boligejere med overskud har øget formuen, der er bundet til mursten, i kraft af de seneste årtiers stigende ejendomspriser. Tiltrods for stagneringen der opstod som følge af den netop overståede finanskrise, har Boligejere med overskud det fortsat godt rentøkonomisk. Formuen er bevaret, og i de fleste tilfælde er den endda fortsat steget.Hos Boligejere med overskud finder man altså et segment som har, eller har haft, en høj indkomst og følgelig har opbygget en betragteligformue.Dette befolkningsafsnit prioriterer i stor grad frihed, friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. De går op i detandre går ned på - gør-det-selv-projekter og havearbejde.• Kommunikér med Boligejere med overskudKommunikér med Boligejere med overskudKommunikér med Boligejere med overskudKommunikér med Boligejere med overskud• Som Boligejere med overskud er man velinformeret. Generelt læser man de større, landsdækkende dagblade, men også regionalavisernebliver konsumeret med interesse.Ydermere har Erhvervsbladet og magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end hos befolkningen som helhed.Fjernsynet, der er endnu en informationskilde, fungerer som en integreret del af denne gruppes hverdag.I kommunikationen med Boligejere med overskud er det vigtigt at se dem som både krævende og kompetente modtagere. De køber ikkehvad som helst, men er omvendt købestærke over for det rette budskab.De dyrker friheden til at vælge til og fra, eftersom de har privilegiet og ressourcerne til det.Børnefamilierne er naturligvis komplekse, men udgør samtidig en meget slagkraftig målgruppe, hvor særligt teenagefamilierne hører tilblandt de største forbrugere herhjemme af såvel kortvarige som langvarige forbrugsgoder.Under alle omstændigheder er alle formående (hvis ikke ligefrem formuende) forbrugere.
  • 5. B Komfort og hygge• DemografiDemografiDemografiDemografi• Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn,teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet.I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn oget frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til.Formue- og indkomstmæssigt ligger typen B3 Murermestervilla nærmest gruppen A Boligejere med overskud. Indkomst og formueforholdnår dog ikke helt det samme niveau som blandt A Boligejere med overskud. Særligt for typen B1 Dannevang, hvor mange også bor ialmennyttige boliger, er formuen lav, og mange hos B1 Dannevang har en indkomst bestående af kontanthjælp eller anden forsørgelse fradet offentlige.For Komfort og hygge finder bosættelsen typisk sted i provinsen og landområder. Dette være sig ofte i et ældre landsbyhus medbindingsværk eller et nyere rækkehus i en ny del af den respektive provinsby.Af oplagte grunde er adfærds- og forbrugsmønstre ikke entydige på tværs af gruppen. Typerne B1 Dannevang og B4 Par i rækkehus ligneri nogle aspekter hinanden, mens B2 Plads i reden og B3 Murermestervilla lader udgøre mindre markante modpoler; det er især etspørgsmål om læse- og indkøbsvaner.I andre henseender ligner B2 Plads i reden og B4 Par i rækkehus hinanden, ikke mindst dér hvor det har med byaktiviteter at gøre. Her kanB2 Plads i reden og B4 Par i rækkehus siges at udgøre den mest bynære - og bykære - del af gruppen, da de er mere kulturelle og genereltkommer mere ud.• Kommunikér med Komfort og hyggeKommunikér med Komfort og hyggeKommunikér med Komfort og hyggeKommunikér med Komfort og hygge• Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven særdeles meget. Man vægter komfort i hjemmet højt og nyder gerne sin weekendi den danske sommer med en kold forfriskning og en liggestol i baghaven.Der bliver dog også sat væsentlig fritid af til at vedligeholde haven og den resterende bolig. Dette gøres med omhu og engagement, daværdierne omkring hjemmet er højt prioriteret.I kommunikationen med gruppen kan det derfor være vigtigt at forstå deres behov for fritid, plads og regionale forhold.Komfort og hygge køber ikke hvad som helst, men vil være en loyal og frugtbar målgruppe at få i tale. De kan, i modsætning til grupperneA Boligejere med overskud og D Velhavere, i mange tilfælde være stærkere forbrugere, eftersom de oftere end andre lader sig friste afdet gode tilbuds magt.
  • 6. C Livet på landet• DemografiDemografiDemografiDemografi• Antallet af landbrugsejendomme i Danmark er nogenlunde stabilt, mens antallet af aktive landmænd fortsat falder. Igruppen Livet på landet finder vi både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, somgennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, somflytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning tillandbruget. De er enten søgt på landet for at finde en mere passende bolig til en lavere kvadratmeterpris, måskegrundet deres økonomiske situation, men for de fleste er det fordi de ønsker at leve på landet og befinder sig godtmed at pendle til de nærtliggende større byer for at arbejde og gå i skole.Livet på landet udgøres typisk af familier med børn. Mange bor i ejerbolig, hvilket stort set alle af typen C1Landbruger og C2 Landboliv gør. Men typen C3 Landlyst er mere blandet og her bor mange også til leje, hvilketpåvirker deres formueniveau. Formuen for C1 Landbruger ligger på et niveau over de mest formuehavende i gruppenA Boligejere med overskud, mens C2 Landboliv ligger på det gennemsnitlige niveau i A Boligejere med overskud.• Kommunikér med Livet på landetKommunikér med Livet på landetKommunikér med Livet på landetKommunikér med Livet på landet• Livet på landet repræsenterer forskellige strømninger i dagens Danmark. Landmænd tænker i højere og højere gradsom specialiserede selvstændige, når de handler for bedriften, mens de, på samme måde som alle andre, samtidighandler og agerer som unge nyetablerede familier, børnefamilier og siden modne voksne forbrugere.I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstret i dette segment anderledes. Medundtagelse af Jyllands-Posten udgør de større landsdækkende aviser nemlig ikke den primære kilde til daglig viden,og på radiosiden er der tydelige forskelle på de forskellige typer i C Livet på landet. Mens typerne C1 Landbruger ogC2 Landboliv lytter til nær- og lokalradio, hælder typen C3 Landlyst til de større kommercielle kanaler.Som samlet gruppe adskiller Livet på landet sig markant fra de øvrige dele af den danske befolkning, slet og ret pågrund af den geografi som er så kendetegnende for de mindre bysamfund og landbrugsejendomme i det åbne land:åbne vidder og frisk luft! Der skal derfor mere end et godt tilbud til at trække gruppen ind til storbyens storcenter,ligesom mode og kultur ikke fylder meget på gruppens budget. Omvendt er de meget modtagelige overfor direktemarkedsføring og tilbudsaviser.
  • 7. D Velhavere• DemografiDemografiDemografiDemografi• Som navnet antyder, er Velhavere landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet.Det er naturligvis ikke alle, der bor i palæer, men dette segment har opnået store økonomiske gevinster, hvilketblandt andet skyldes de senere års økonomiske vækst og ejendomsprisernes himmelflugt.Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejlighederi de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nærskov og strand og sjældent langt fra en golfbane.Velhavere er beskæftiget både bredt og vidt - men under alle omstændigheder i fuld beskæftigelse. Dette gælderogså deres større teenagebørn, der sætter en ære i at have arbejde ved siden af studierne, eller opfordres afforældrene til tidligt at skabe deres egen fremtidige formue.I deres fritid kan Velhavere også karakteriseres som meget aktive: de går gerne ud om aftenen, og de udøver i højgrad forskellige sports- og fritidsaktiviteter. Man er til fart og spænding og føler det oplivende at tage en risiko.En stor andel af Velhavere har sommerhus eller egen feriebolig i udlandet. Dette placerer dem dog ikke i gruppen EFællesskab som typen E2 Sommerliv, da sommerhuset eller ferieboligen kun udgør en mindre del af gruppensformue, som er det altdominerende i denne gruppe.Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe danskere. Velhaveresiger dog selv, at penge ikke må væreen målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.• Kommunikér med VelhavereKommunikér med VelhavereKommunikér med VelhavereKommunikér med Velhavere• Velhavere er velorienterede fra både aviser og tidsskrifter, og de kan formodes at udgøre en krævende og kompetentmålgruppe. Krævende fordi den forventer lødighed, ærlighed og måske effektivitet; kompetent fordi der er købekraftog økonomisk formåen. De er med på stort set alle medier og holder gerne flere dagblade og et væld aflivsstilsmagasiner.Deres behov er velbegrundet, og derfor forventer de generelt det samme af en eventuel afsender og et eventueltprodukt.Kommunikationen skal således være ekstra skarp, og det gode tilbud slår mindre igennem end den ekstra godekvalitet og sikkerhed i produktet.
  • 8. E Fællesskab• DemografiDemografiDemografiDemografi• Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder siggeografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen.Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles forhele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandetsocialt end andre grupper.Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men man nyder i høj grad godt af nærvær og sammenhold ibeboelserne, og man har overskud til andet end arbejde.Af fritidsaktiviteter for medlemmerne i Fællesskab er det ikke sport, der fylder mest. Derimod tager man med glædepå højskolekurser henover sommeren og nyder den danske sommersol i selskab med god musik på en af landetsmange festivaler. Kombinationen af socialt samvær, interesser og god underholdning er netop, hvad dertiltaler Fællesskab.I hverdagen kan man blandt andet finde denne gruppe i diverse folkekøkkener, hvor den rolige stemning ogmuligheden for at udveksle mere end blot et goddag og farvel er i centrum.• Kommunikér med FællesskabKommunikér med FællesskabKommunikér med FællesskabKommunikér med Fællesskab• Fællesskab søger at møde verden med et smil, hvilket bestemt ikke foregår på en blåøjet måde, eftersom dettesegment i særdeleshed har øje og intelligens for det sociale. Derfor er det også karakteristisk, at man har en storvennekreds, hvor eksistenser interagerer med hinanden på tværs af kultur, nationalitet og seksuel orientering.I kommunikationen med Fællesskab kan det vise sig relevant at fokusere på de mærkesager, som optager de enkeltetyper.Fællesskab er generelt mere digitale end andre og ser typisk mere tv end landsgennemsnittet. De ser på og lytter tilde kommercielle kanaler og er på og tilstedeværende i det offentlige rum, hvor de gerne skimmer en gratisavis ibussen. Til gengæld læses de store aviser, såsom Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken eller Kristeligt Dagblad, ikke -ej heller regionalaviser.
  • 9. F Storbyliv• DemografiDemografiDemografiDemografi• Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring destørste danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande medenlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.Det er tydeligt, at medlemmerne af Storbyliv er draget af byen; om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, ermindre afgørende. De lever og ånder i og for storbyen og drages af livet i byen.Man er enormt dygtig til at udnytte byen og værdsætte dens forskellige aspekter, men roen findes helt klart imyldretiden på Købmagergade. Mange mennesker og mange indtryk er dejligt og ses generelt kun som et plus. Dettebetyder dog ikke, at Storbyliv holder sig væk fra byens grønne åndehuller eller andre rolige områder, men debefinder sig stadig kun fem minutter væk fra en kaffe to go og en brunch på en pulserende café.Segmentet værdsætter byens talrige muligheder og er især et væsentligt element i interaktionen mellem byenskulturliv og den enkelte borger.• Kommunikér med StorbylivKommunikér med StorbylivKommunikér med StorbylivKommunikér med Storbyliv• På tværs af typerne i F Storbyliv er der træk, som går igen: man går gerne ud til arrangementer, i biografen ellerlignende. De fleste synes, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet- både i forhold til forbrug, private indkøb og den offentlige sektors forvaltning af danske værdier.Udsagn som går igen for alle typerne i Storbyliv er, at Danmark skal være mere åben over for omverdenen, at dergøres alt for lidt for flygtninge i Danmark og at vores traditionelle værdier nok skal bestå.Storbyliv har generelt ikke noget problem med, at tingene forandrer sig hurtigt i dag, men man er ikke parat til atacceptere forringelser i miljøet.I kommunikationen med Storbyliv er det centralt, at se gruppen som bred og dækkende over forskellige nuancer ikrav og adfærd.Generelt er gruppen dog disponeret for budskaber i Outdoor-annoncering, i offentlige transportmidler og i en rækkemagasiner.
  • 10. G Seniorer• DemografiDemografiDemografiDemografi• Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, isommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem.Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fraarbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen.I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles.Flere seniorer er i dag aktive, og en større andel har endda profiler på Facebook, så de kan følge med ibørnenes og børnebørnenes liv. Man ser dem også med mobiltelefoner, snarligt måske medsmartphones.• Kommunikér med SeniorerKommunikér med SeniorerKommunikér med SeniorerKommunikér med Seniorer• I kommunikationen med Seniorer er der mange hensyn at tage; uanset alderen i de enkelte hjem erdet ikke alle, der har egen computer og bredbånd. Mange af de ældre udtrykker dog ønske om atprøve de nye medier.Udtalelser som at alting ændrer sig for hurtigt, at de traditionelle familieværdier forsvinder og at vibør gøre mere for de svage og ældre i samfundet, går igen for alle Seniorer.Det vil være fordelagtigt at anvende et didaktisk udgangspunkt i kommunikationen med Seniorer,eftersom dette segment generelt ikke har integreret de nyere mediers virkelighedsflade, som en del afderes private kontekst.
  • 11. H Unge på vej• DemografiDemografiDemografiDemografi• Unge på vej er først og fremmest ung og dynamisk. Her mødes unge fra hele landet på lærepladsen, kollegier, påstudier og på caféer i og omkring universitetsbyer og andre større provinsbyer.Segmentet råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det - tager en uddannelse og har planerfor fremtiden.Når Unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af studiet, er der gang i de sociale netværk. Langt de flestegår på café på hverdage og fester ugentligt eller flere gange ugentligt.Man har mange bolde i luften, og hvis man taber én af dem, er det knap så fatalt, for der dukker højst sandsynligt enny op. Gruppen besidder stort engagement, når det kommer til at udvikle sig selv eller et specifikt projekt, man harinvolveret sig i.I fritiden udnytter man gerne byens billige eller gratis kulturelle tilbud. Ofte sker det i form af bekendtesferniseringer, teaterpremierer og åbninger af caféer, hvor man kan drikke en billig Harboe og skåle for fællesbekendteog udvide sit netværk.Gruppen kan karakteriseres som særligt kyndige inden for nyere medier, og hvorledes disse skal og kan håndteres.Det er hverdag for Unge på vej at benytte diverse medier og drage fordel deraf.• Kommunikér med Unge på vejKommunikér med Unge på vejKommunikér med Unge på vejKommunikér med Unge på vej• Én ting er sikkert: det er særlig vigtigt at ramme Unge på vej på deres egne præmisser. Her læser man ikke de fasteklummer, og pengene bruges på helt andre magasiner end Ugejournalen eller Land & Liv. Selv Euroman, Eurowomanog de andre i serien har ikke mange abonnenter her. For de Unge på vej er der andre kanaler, som vil være brugbare.Ikke mindst hvis vi kender til mødesteder (virtuelle som fysiske) og rutiner.I mange henseender ligner de to H-typer udtalt hinanden; dog er den politiske profil og de to typers læsevaner, samtindstilling til (køb af) økologi og større linjer i tilværelsen, ofte forskellig.
  • 12. OnlineadfærdVi har stadig:De unge som first movers og heavy usersFamilierne, der når det når de kanOg flere og flere ældre, der kommer med.Data bygger på TNS/Gallup IndexDanmark HH 2010-2012
  • 13. Surfer mindst ugentligt01020304050607080902010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 14. Chatter mindst ugentligt01020304050602010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 15. Banner mindst ugentligt0123456782010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 16. Konkurrencer mindst ugentligt0246810122010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 17. IndkøbAlle former for rejser/transport er modnet og ligger retstabilt.Nu behøver vi ikke at føle på varerne inden vi køber.
  • 18. Dagligvarer seneste halve år024681012142010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 19. Tøj og sko seneste halve år051015202530354045502010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 20. Musik seneste halve år0510152025303540452010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 21. MedierOnline bliver mere og mere brugt som medie fremforandre apparater.Skræddersyede nyheder vokser.
  • 22. TV mindst uegentligt0510152025302010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 23. Radio mindst ugentligt0510152025302010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 24. Telefoni mindst ugentligt024681012141618202010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 25. Nyhedsbreve mindst ugentligt01020304050602010 2011 2012BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 26. Online og forbrugsvolumenGEHFDACBForbrugOnline
  • 27. Forskellige former for forbrug0102030405060BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 28. OpsummeringMange produkter har nået sit naturlige leje mht.onlinesalg sælge mere til dem der er der.Medierne flytter online. Forbrugerne vil gerne haveskræddersyede nyheder.Glem ikke de mange gode kunder, der stadig lader sigpåvirke andre steder og kan bringes online.
  • 29. Andre mediekanalerOutdoor til de ungeTrykt til de voksne
  • 30. Outdoor0102030405060708090100BaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 31. Trykte medier051015202530(N) Hvor lang tid brugte dupå at læse avis i går(N) Hvor lang tid brugte dupå at læse i lokale ugeaviseri går(N) Hvor lang tid brugte dupå at læse ugeblade i går(N) Hvor lang tid brugte dupå at læse magasiner i gårBaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 32. Ikke trykte medier020406080100120140160180(N) Hvor lang tid brugte dupå at lytte til radio i går(N) Hvor lang tid brugte dupå at se TV i går(N) Hvor lang tid brugte dupå Internettet i går(N) Hvor lang tid brugte dupå mobiltelefonen (tale,sms, mms, browse, spil,musik m.m.) i gårBaseA Boligejere med overskudB Komfort og hyggeC Livet på landetD VelhavereE FællesskabF StorbylivG SeniorerH Unge på vej
  • 33. Adresseløs051015202530354045Nek tak til reklamerBaseABCDEFGHDanmark er delt i to fløje:Nej takkerne, der forsager dentrykte reklame og al dens væsen.Ja takkerne, der trykker næsenflad mod de glittede kataloger
  • 34. Online/offline…conzoom®grupperGEHFDACBOfflineOnline
  • 35. OpsummeringDen traditionelle opdeling med unge og gamle holder.En del onlinemarkeder har nået et mætningsniveau.Online overtager andre medier.Der er stadig mange mange kunder i den virkeligeverden.
  • 36. conzoom®adgang• Conzoom fås som:– Webeservice– Fulde dumps– Berigelser– Adresseudtræk– Onlineservices– Mobilt– Skræddersyet til dine behov
  • 37. Lars Groth3068 3190lag@geomatic.dk