19/11/10 11.58http://www.berlingske.dk/node/9468430/print
Side 1 af 2
Ikke flere havne-brølere
Af Esben Schjørring, Fredag...
19/11/10 11.58http://www.berlingske.dk/node/9468430/print
Side 2 af 2
de her amatøragtige, sterile skrivebordsløsninger. J...
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Bent flyvbjerg interview berlingske20101112

1,364 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,364
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
941
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Bent flyvbjerg interview berlingske20101112

  1. 1. 19/11/10 11.58http://www.berlingske.dk/node/9468430/print Side 1 af 2 Ikke flere havne-brølere Af Esben Schjørring, Fredag den 12. november 2010, 22:30 Ørestaden vakler mellem succes eller ghetto, Nørreport skal bygges om, og København skal være del af en cirkel af byer rundt om Øresund. Bent Flyvbjerg om Københavns fremtid. Det store dyr i samfundsdebatten hedder vækst, og især hvordan vi får mere af det. For byplanlæggeren Bent Flyvbjerg er byer og byliv en meget vigtig del af den diskussion. »Den internationale konkurrence i dag står mellem byer og ikke mellem nationer. At have en by, folk rent faktisk vil bo i, er en væsentlig forudsætning for at kunne tiltrække den arbejdskraft, som Novo Nordisk og Mærsk osv. har brug for. Der er et mismatch mellem de virksomheder vi har, og de byer vi kan tilbyde de virksomheder. København er en fantastisk by, men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Vores store chancer er Øresundsregionen og Østjyllandsregionen.« Flybjerg er uddannet by-geograf, og efter mange år på Aalborg Universitet er han nu ansat på Oxford University, hvor han arbejder med ’mega-projekter’ og infrastruktur. Han hilser det mere end velkomment, hvis befolkningen og politikerne for alvor begynder at interessere sig for Københavns fremtid. Flyvbjerg gentager igen og igen, at København er en fantastisk by, men at udfordringerne er store, hvis byens potentiale skal forløses. Og der er efter hans mening blevet begået mange »brølere«. »I mange år har det været sådan, at man enten ikke interesserede sig for at udvikle København, eller at dem, der gjorde, lavede nogle kæmpe brølere som Kalvebod Brygge. Hele havnen er lagt øde med undtagelse af Islands Brygge, hvor der rent faktisk er mennesker på kajen. Her er modsætningerne byer som Barcelona og Vancouver, som virkelig har evnet at integrere havnefronten i byen. Operahuset er en anden brøler. Som det står i dag, vil jeg som byplanlægger sige, at det er et mislykket projekt – altså ikke når man sidder inde i operaen, men set udefra på, hvordan den passer ind i byen. Det er ikke et af de operahuse, man bare skal se. Trafikplanlægningen er også gået helt galt i København i mange, mange år. Det er blevet bedre efter Metroen, selvom det er meget sent. Men ideen er helt rigtig – en by som København har brug for en metro, og det er fantastisk, at den kører ofte og hele døgnet. Det er et kæmpe aktiv, som skal udbygges.« Spørgsmålet er så, hvilken vision Flyvbjerg ser for sig. Her taler han om en cirkel-by eller en bånd-by, som man ser det i Holland. Den store vision, hvis København skal blive en metropol i fremtiden, gælder hele Øresundsregionen, fra broen på begge sider af sundet til Helsingør/Helsingborg. »Her er der et kæmpe potentiale for netop at blive en metropolis, en stor international magnet. Det gælder om at udvikle på begge sider af sundet, så man får en ’cirkel-by’ eller ’bånd-by’ med en forbindelse oppe ved Helsingør- Helsingborg og ved Øresund. Det er et kæmpe aktiv at kunne bygge i så smukke omgivelser. Man har erfaring for, at der kan opstå en enorm dynamik i sådan et bybånd, f.eks i Holland.« Byplanlagt succes »Der er gode eksempler på, at man kan planlægge sig til succes – Bilbao er et godt eksempel, med hele udviklingen omkring Guggenheim-museet, lufthavnen og Norman Fosters metro. De satsede simpelthen på en kombination af infrastruktur og kulturinstitutioner. Et milliard-projekt, som vendte byens og regionens nedtur. Det ville ikke være sket, hvis man ikke havde planlagt. Det var en helt bevidst politisk beslutning.« At Bent Flyvbjerg henter eksemplerne på den gode byplanlægning væk fra Danmark er ikke tilfældigt. Ifølge ham er den danske byplanlægger-tradition nemlig i for høj grad præget af arkitekter og ingeniører, der »sidder inde på deres kontorer og tegner streger«. Der mangler altså i Danmark en bevidsthed og evne til at håndtere den sociale dimension. »De fysiske design er vigtige, men det er bare ting – de fungerer først, når der er mennesker, som befolker dem på den rigtige måde. Og den rigtige måde vil sige med ’sjæl’. Og det får man kun, hvis du tager den menneskelige dimension med. Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at byplanlægning kan give en by sjæl. Men den kan sørge for, at der bliver plads til sjæl. Høje Taastrup og Brøndby Strand er eksempler på, at sjælen er vredet ud af byen. Bilbao, Vancouver og Barcelona er eksempler, hvor byplanlægningen har givet plads til en sjæl, hvor folk går ind og indtager den plads og giver sjæl til byen – det er det, det drejer sig om. Det betyder, at man skal lytte til folk. Men samtidig er der masser af opsamlet erfaring i byplanlægnings-faget.Problemet er bare, at der tit bliver set bort fra den til fordel for
  2. 2. 19/11/10 11.58http://www.berlingske.dk/node/9468430/print Side 2 af 2 de her amatøragtige, sterile skrivebordsløsninger. Jan Gehl er en af de få danske byplanlæggere, som kan det sociale. Hans tanker bruges fra New York til Sydney. Vi burde bruge ham mere herhjemme.« Ghetto-fælden Hvis vi nu bliver konkrete – Ørestaden, hvordan lyder din dom? »Ørestaden er ikke særlig vellykket, men det er heller ikke gået direkte galt. Det kan være, at man om 30 år siger at det her var en kæmpe fiasko, eller at det fungerer godt. Det kommer meget an på, hvem der vælger at bo der i det lange løb. Man har været så heldig, at det er ressource-stærke folk, der har bosat sig der. Men de flytter med det samme, hvis de synes, det bliver et kedeligt, dødt og dumt område at bo i. Det har vi set masser af gange i verdenshistorien. Gellerup-parken i Århus – det er der i dag ikke nogen, der forstår – var beboet af velbeslåede middelklassefolk, de første blokke, der blev bygget, var enormt attraktive. I dag er Gellerup-parken en ghetto og det ved alle. Ørestaden har en risiko for at få den samme skæbne. Vi bør gøre alt for, at det ikke sker.« Nørreport Station – skal den rives ned og bygges om? »Med det enorme antal mennesker, der passerer igennem Nørreport Station hverdag, burde man gøre noget. Vi ved at dieselen fra de tog, der kører igennem, er kræftfremkaldende – så det er helt utilgiveligt, at man systemisk eksponerer så stort et antal københavnere for dieseludstødning, når man kan undgå det. Jeg synes ellers godt, at noget grimt, der har fået rigtig mange tæsk, kan være flot – som i Berlin og nogle steder på Amager – men Nørreport? Nul – det er ikke engang flot, den måde, det har fået tæsk på. Det er bare gråt og sovjet-agtigt.« Skal vi bygge højhuse i København? »Nej. Rent æstetisk er en af de ting, vi kan i Danmark og i Norden at bygge til den der fire/fem-etagers højde. Skideflot. Og det har vi gjort i flere hundrede år. Vi kalder det ’nordisk skala’ i byplanlægningen. Det er noget farligt noget at lave om på. Der er ingen gode eksempler på højhuse i København. Ikke engang Royal-hotellet, som har fået meget ros, fordi det er Arne Jacobsen, der har tegnet det – det er flot i sig selv, men det står bare og stritter uden sammenhæng med byen og gaderne omkring.« Din mening: Hvad er dine favorit-steder i København, og hvad er det værste ved hovedstaden?

×